ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER

2OO7 2OO7 ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER 2007 blev formidlingens år for ejendomsselskabet Realea. Fire år efter etableringen af Realea A/S blev 2007 året, hvor der for alvor blev sat fokus på formidlingen af Realeas virkefelt og fremvisningen af Realeas ejendomme. I denne årbog vises i ord og billeder et udpluk af de begivenheder, der fandt sted i 2007. Et år, hvor der blev åbnet adskillige døre og fremvist mange ejendomme over hele landet. Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Læs mere på www.realea.dk ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER realea Udgivet af realea

2OO7 ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER

Om Realea FORORD Realea A/S - ejendomsselskabet for udvikling og bevaring Realea udvikler nybyggeri Realea bevarer umistelige ejendomme Realea sikrer sine ejendomme et fremtidigt bæredygtigt grundlag Realea viser nye veje Realea er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring, stiftet i 2003 som datterselskab af Realdania. Realeas formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Selskabet har domicil i Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense og har 16 ansatte med kompetencer inden for arkitektur, ejendomsøkonomi og jura, ejendomsdrift og kommunikation. Realea screener i gennemsnit ca. 50 ejendomme årligt. 2007 blev formidlingens år for ejendomsselskabet Realea. Fire år efter etableringen af Realea A/S blev 2007 et år, hvor der for alvor blev sat fokus på formidlingen af Realeas virkefelt og fremvisningen af Realeas ejendomsportefølje. Et år, hvor der blev åbnet adskillige døre og fremvist mange ejendomme over hele landet. Realea A/S ejendomsselskabet for udvikling og bevaring blev stiftet i foråret 2003. Som et datterselskab af Realdania blev Realea sat i verden med det formål at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark. Ejendommene dækker bredt fra nyudviklede ejendomme til de ældste fredede. 2004 blev etableringens år. Det blev året, hvor Realea skulle finde sit udgangspunkt og sine egne ben som et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. 2005 blev planlægningens år. Et år, hvor tanker, ideer og visioner skulle omsættes til handling, og 2006 blev erhvervelsernes år. Det år, hvor Realea for alvor kom i drift og gik i gang med at udvikle nye ejendomsprojekter og erhverve historiske ejendomme. 2007 blev så formidlingens år. Med en ejendomsportefølje på 25 ejendomme, en lang række bogudgivelser og en billedrig og informativ hjemmeside var Realea i 2007 klar til at invitere danskerne indenfor. Med denne årbog vil vi gerne vise et udpluk af de begivenheder, der fandt sted i 2007 og se tilbage på et år, der bød på alt fra indvielse af nye vandrestier ved herregården Nørre Vosborg i Vestjylland over et velbesøgt åbent hus i Arne Jacobsens egne huse nord for København til lanceringen af en ny oplevelsesklub, Realea Klubben. 2008 bliver forandringens år for Realea. Et år, hvor der skrues endnu mere op for formidlingen og et år, hvor fokus især rettes mod udviklingsbyggerierne. Peter Cederfeld Administrerende direktør

13 Realeas EJENDOMME i tidsperspektiv 16 17 22 9 12 3 5 7 14 18 1500 1600 1700 1800 1900 2000 2100 1 2 4 6 8 10 11 15 21 24 1. Nørre Vosborg Vembvej 35, Vemb År: 1542--2007 2. Oluf Bagers Mødrene Gård Nørregade 29, Odense År: 1586 og senere 3. Det Harboeske Enkefruekloster Stormgade 14, København År: 1663-1669 4. Fæstningens Materialgård Frederiksholms Kanal 30, København År: 1683 og senere 5. Digegrevens Hus Vestergade 9/Allegade 15, Tønder År: 1777-1779 6. Hindsgavl Slot Hindsgavl Allé 7, Middelfart År: 1784-1785 7. Thisted Raadhus Store Torv 4, Thisted År: 1853 8. Søetatens Pigeskole Borgergade 111, København År: 1854 9. Fredericia Råd-, Tingog Arresthus Vendersgade 30, Fredericia År: 1860 10. Riises Landsted Allégade 5, Frederiksberg År: 1860 11. Havnemesterboligen Vestre Strandvej 10, Skagen År: 1905 12. Willumsens Hus Strandagervej 28, Hellerup År: 1907-1908 13. Tuborgs Administrationsbygning Strandvejen 54, Hellerup År: 1913 14. Edvard Heibergs Hus I.H. Mundts Vej, Virum År: 1924 15. Arne Jacobsens Hus Gotfred Rodes Vej 2, Charlottenlund År: 1929/1931 16. Arne Jacobsens Hus Strandvejen 413, Klampenborg År: 1951 17. Clemmensens Hus Solbakkevej 57, Gentofte År: 1953 19 16. Esken Vindekilde Strandvej 41, Fårevejle År: 1954 19. Bertel Udsens Hus Bjælkevangen 15, Lyngby År: 1956 20. Jarmers Plads Jarmers Plads 2, København V År: 1956-1959 20 23 21. Gunnløgssons Hus Rungsted Strandvej 68 År: 1958 22. Bispebjerg Bakke Bispebjerg Bakke, København NV År: 2004-2006 23. Tietgens Ærgrelse St. Kongensgade, København K År: 2006-2010 24. Bryghusprojektet Chr. Brygge, København K År: 2006-2012/13

VINTER NØRRE VOSBORG RIISES LANDSTED DET HARBOESKE ENKEFRUEKLOSTER

NØRRE VOSBORG Uddrag fra bogen Nørre Vosborg om herregården Nørre Vosborg i Vestjylland Det nære landskab, voldgraven, voldene og haven» I Danmark kan man næsten altid se, når man nærmer sig en herregård. Naturens linier lægger op til, at noget stort og imponerende vil vise sig. Måske er det markernes enorme størrelser, skove eller lange alléer, som forbereder på herregårdens komme. Sådan er det ikke på Nørre Vosborg. Fra landevejen er det svært at se, at der lige præcis for enden af den lille grusvej ligger en herregård. Men det gør der. Den ydmyge grusvej fører ned til en af de ældste herregårde i Danmark. Selve borgen er omsluttet af en smal voldgrav, der snor sig hele vejen rundt om borgen og løber videre ud i Storåen, som for nogle kilometers vedkommende er ejet af Nørre Vosborg. Den dag i dag er Nørre Vosborg beskyttet på de tre sider af store volde, der er mange meter brede og flere meter høje. De solide jordværker, der er blevet sammenlignet med middelalderlige befæstninger, synes på Nørre Vosborg at være 8 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 9

FAKTA om Herregården Nørre Vosborg, Vemb Smukt beliggende i et fredet kulturlandskab ved Vemb i Vestjylland ligger den 700 år gamle herregård Nørre Vosborg. Det fredede anlæg består af flere bygninger opført i perioden 1542 til 2007. Selve borganlægget med omkransende volde fremstår med fire sammenbyggede bygninger rundt om et lukket, brolagt gårdanlæg. Realea har igennem de sidste fire år foretaget en gennemgribende genopretning, restaurering og nyindretning af Nørre Vosborg, så herregårdsanlægget i dag fungerer som kultur- og oplevelsescenter med hotel, restaurant og konferencefaciliteter. mere vendt mod naturmagterne end mod mennesker. Alene anlæggets størrelse gør det klart, at de skal beskytte mod stormfloden og den kraftige vind. Og det kan der stadig være brug for, når vestenstormen raser og havet går over sine bredder. Voldene prydes af naturlig bevoksning af bregner og skræpper og forsøges holdt fri for selvplantede små træer. Mellem voldgraven og voldene hele vejen rundt om borganlægget er den smukkeste lund med træer, blomster, buske og stier. Det er svært at mærke, at man befinder sig så tæt på Vesterhavet med bølgerne og blæsten. Her i haven mellem vold og voldgrav er der stille og næsten frydefuldt yndigt. Vandet fra voldgraven risler, og man kan krydse voldgraven på små broer og få et kig, så langt øjet rækker, over marker og enge. «Ovenstående uddrag stammer fra bogen Nørre Vosborg skrevet af journalist Jette Friis O Bróin og udgivet af Realea A/S i april 2008. Indvielse i gummistøvler Lige så fredfyldt og idyllisk omgivelserne omkring Nørre Vosborg kan tage sig ud, når naturen viser sig fra sin bedste side lige så barske og uvejsomme kan de være, når naturen og klimaet viser tænder. Og det var netop, hvad naturen gjorde i dagene op til indvielsen af de nye trampestier ved Nørre Vosborg den 13. december 2006. For de ca. 200 fremmødte, der var iført gummistøvler denne december-eftermiddag, blev det ganske vist til en storslået naturoplevelse på nærmeste hold og et flot vue ud over de nyanlagte stier. Men en egentlig gåtur i engene blev det ikke til. Det havde naturen egenhændigt sat en stopper for. Stierne var oversvømmede, og to af de nybyggede broer stod under vand. Den store opgave i restaureringen af Nørre Vosborg har været at bevare det unikke, levende herregårdsmiljø og den nærmest eventyrlige atmosfære, og samtidig nyindrette de mange kvadratmeter til kultur- og oplevelsescenter med hoteldrift og konferencefaciliteter. Det er lykkedes ved at koncentrere restaureringsindsatsen på selve herregårdens borganlæg, mens nyindretningen primært er sket i de tidligere avlsgårdsbygninger. 10 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 11

De nye trampestier ved herregården Nørre Vosborg er blevet til i et samarbejde mellem Realea og Ringkjøbing Amt. De blev indviet den 13. december 2006 af daværende amtsborgmester Knud Munk Nielsen. FAKTA om TRAMPEstierne ved Nørre Vosborg Vandrestierne er blevet til i et samarbejde mellem Realea og Ringkjøbing Amt som et led i den omfattende restaurering, der har fundet sted på Nørre Vosborg igennem de sidste fire år. Formålet med de ti km stiforløb er at give de besøgende bedre mulighed for at nyde det enestående kyst- og kulturlandskab, der omkranser herregården Nørre Vosborg ved Vemb. Et landskab, der er præget af hav, klitter, hedesletter og frodige engdrag med vandhuller, vandløb og moser og med et rigt fugle- og dyreliv. Der er gode muligheder for at fiske aborrer, gedder, ørreder og ål og enestående mulighed for at opleve den helt specielle Storeå laks. På de nyanlagte vandrestier er der udlagt ruter på henholdsvis 4,9 km, 2,9 km og 1,6 km. Her kan man møde stejle skrænter, bakker og løvskov med bøg, stilkeg, ahorn og elm. Flere steder på ruterne er der opstillet tavler med information om området og det rige dyreliv. 12 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 13

I dag er der 59 hotelværelser på Nørre Vosborg. Alle er indrettet med moderne danske og italienske designmøbler. Ny hotelfløj i et fredet kulturlandskab I efteråret 2007 stod menuen på pølser, øl og vand for de håndværkere og Realea-medarbejdere, som siden 2003 har arbejdet intenst på at omdanne det store herregårdsanlæg fra et tidligere aktivt landbrug til et nutidigt hotel-, kultur- og konferencecenter. Anledningen til denne dags menu var rejsegildet på den nye hotelfløj. Da hoteldriften netop er et kerneområde i visionen om Nørre Vosborgs fremtid, var det fra starten et stort ønske at bygge nyt i området omkring herregården og dermed skabe mulighed for flere hotelværelser, end de eksisterende bygninger gav mulighed for. Løsningen på den udfordring at få en splinterny hotelfløj indpasset i et fredet kulturlandskab - har her været at opføre en selvstændig bygning; en ny hotellænge, der matcher det eksisterende anlægs største bygninger. Den nye hotelfløj er opført som en nordisk lade-konstruktion i sortmalet træ, og til trods for eller måske netop i kraft af - det markant anderledes udseende spiller den nye bygning fint sammen med de flere hundrede år gamle herregårdsbygninger. 14 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 15

RIISES LANDSTED Januar på Frederiksberg En smule regn og blæst kunne ikke holde folk væk. Heldigvis. Mellem 300 og 400 Frederiksberg-borgere og indbudte gæster lagde vejen forbi, da Realea i midten af januar inviterede til indvielse af det nye haveanlæg og den nyrestaurerede ejendom, Riises Landsted, Allégade 5 på Frederiksberg. - Huset er et meget smukt eksempel på det hyggelige og oprindelige Frederiksberg, sagde Realeas adm. direktør, Peter Cederfeld, til de fremmødte, som denne januar-eftermiddag måtte søge ly for regnen under de mange paraplyer. Regnen kunne dog ikke lægge en dæmper på begejstringen for den nyrestaurerede villa, der huser Revymuseet. Ikke mindst Frederiksbergs borgmester, Mads Lebech, var begejstret for det nyrestaurerede hus og den nye have. Haveanlægget udgør en del af den Kulturpromenade, der løber i de grønne anlæg langs Allégade, og byder på historiske haver og små pladser med statuer af blandt andre digteren Holger Drachmann og digteren Hans Vilhelm Kaalund. Hofnarren tager imod Ved indvielsen af Riises Landsted kunne en ny statue føjes til samlingen, nemlig en drillesyg hofnar, udført i bronze som en kopi af Revymuseets logo. Statuen, der er skabt af kunstterapeut Marianne Harboe og skænket af Frederiksberg Fonden, blev på vers - afsløret af formanden for Revymuseet, Jesper Klein: Ohhh lad os først hylde Marianne Harboe der i sin tid lavede en lille figur efter en tegning, der i positur viste en rigtig gammeldags nar sådan en, som man ikke længere har. For at se den, skal man ha chancen for at rejse tilbage til renæssancen tegningen er fra 1800-tallet ultimo og der står den så i alt sin ro Fine detaljer i nyt lys Riises Landsted er opført i 1860 af malermester August Riise. Huset har gennem tiden haft flere lejere, heriblandt en række kendte personligheder som maleren Kristian Kongsbøll og digteren Viggo Stuckenberg. I flere år dannede huset ramme om Jytte Abilstrøms Teater og senere Frederiksberg Kommunes musikbibliotek. I 2005 begyndte en ny æra. Realea købte ejen- 16 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 17

dommen og lejede den herefter ud til Revymuseet. I begyndelsen af 2006 tog Realea så fat på en restaurering og nyindretning, der har bragt mange af husets oprindelige, fine kvaliteter frem i lyset igen. Indvendigt er alle lofter og vægge og al træværk gået efter i sømmene og malet. Selve indretningen og ruminddelingen af huset er der ikke ændret på, men de enkelte rum er nu indrettet med nye faste udstillingselementer til Revymuseet. Fra citrongul til skagensgul Facaden på Riises Landsted var forsømt, og den var fejlagtigt malet med plastikmaling i en alt for citrongul farve. Derfor blev istandsættelsen koncentreret om at få afrenset al plastikmalingen på facaderne og på de tre relieffer på husets facade mod haven. Efter en omhyggelig afrensning af facaden viste det sig, at husets facader var opmuret af forskelligartede teglsten, hvilket stemmer ganske godt overens med de mange til- og ombygninger, som villaen gennem tiden har gennemgået. Den noget uensartede fremtoning blev dæmpet ved at filtse et par facadeafsnit - på den måde kom bygningen til at fremstå mere homogen og ensartet i sin overflade. Til sidst blev facaderne kalket gule i en nuance, som spiller bedre sammen med de omkringliggende Frederiksbergbygninger. Husets sokkel er pudset op på ny i mørtel, og vinduerne er sammen med de udvendige døre blevet sat i stand og malet. Knækkede tagsten er udskiftet med nye tilsvarende vingetegl. Bygningens kviste og inddækninger er ligeledes istandsat, så den i dag har genvundet meget af sit oprindelige udseende. Haveanlæg med stemning Sammen med Frederiksberg Kommune tog Realea i løbet af sommeren og efteråret 2006 fat på husets have, der ligesom selve huset var forsømt og led under manglende vedligehold. Haven er nu indrettet som et romantisk historisk haveanlæg, der tager udgangspunkt i stedets traditioner og med en belysning, der er med til at understrege havens poetiske stemning. Et smukt spejlbassin med funklende lyspunkter og vandsøjler skaber en flot forgrund for villaen. BOGUDGIVELSE I januar 2007 udkom bogen Riises Landsted - Allégade 5 på Frederiksberg, skrevet af historiker og cand. mag. Allan Tønnesen. I bogen fortælles historien om en villa, hvor kendte personligheder som maleren Kristian Kongsbøll, digteren Viggo Stuckenberg og teatermennesket Jytte Abildstrøm gennem tiden har haft deres gang. 18 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 19

Den nye have ved riises landsted - en del af Kulturpromenaden I begyndelsen af 2007 kunne Frederiksberg Kommune sammen med Realea indvie den nyanlagte have ved Allégade 5. Et historisk romantisk haveanlæg skabt på baggrund af stedets traditioner og historie og med elementer af vand, lys, græs, blomstrende buske og træer. Haveanlægget ligger som en smuk og indbydende oase, der kan nydes af de besøgende i Revymuseet og af de borgere, som går en tur langs Kulturpromenaden. Promenaden løber i de grønne anlæg langs med Allégade fra Frederiksberg Rådhusplads til Frederiksberg Runddel, hvor der er etableret en smedejernslåge i den gamle mur, der omkranser runddelen. Dermed afsluttes Kulturpromenaden smukt og naturligt ved den historiske plads ved indgangen til Frederiksberg Have. De små historiske haver langs hele alléen indbyder med hver deres særpræg til forskellige oplevelser, ligesom der i nogle af de historiske anlæg er anlagt små pladser med statuer, der har tilknytning til stedets kulturhistorie, blandt andre digteren Holger Drachmann og digteren Hans Vilhelm Kaalund. 20 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 21

Det Harboeske Enkefruekloster FRA FALDEFÆRDIG TIL FORNEM En gigantisk restaureringsopgave samt genhusning af 15 kvinder i det indre København. Det var den udfordring, Realea tog op, da selskabet for halvandet år siden købte Det Harboeske Enkefruekloster og tog fat på en forandringsproces fra faldefærdig til fornem. Da Realea i sommeren 2006 skrev under på købet af Det Harboeske Enkefruekloster i Stormgade midt i Københavns centrum, sagde selskabet samtidig ja tak til intet mindre end en totalistandsættelse. Stort set hele den mere end 300 år gamle ejendom er nu ved at blive skilt af og mange bygningsdele skal gennem håndværkernes kyndige hænder. Udvendig omlægges taget, vinduer, døre og porte istandsættes, facaden og de originale sandstensdekorationer restaureres, ligesom ejendommens gårdmiljø omdannes og nyindrettes. Indvendig vil alle lejligheder og fællesarealer blive istandsat med nye badeværelser - som erstatning for de gamle fælles baderum - og nye køkkener samt fornyelse af alle tekniske installationer. Restaureringen blev påbegyndt i efteråret 2006 og ventes at tage et par år. I mellemtiden 22 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 23

Realea overtog Det Harboeske Enkefruekloster i sommeren 2006 og begyndte umiddelbart herefter restaureringen, der har karakter af en totalistandsættelse både udvendig og indvendig. Stort set hele ejendommen skal skilles ad og igennem håndværkernes kyndige hænder. er lejlighedernes beboere genhuset i en anden ejendom i København. Når restaureringen er tilendebragt, kan de igen flytte tilbage og stiftelsen Det Harboeske Enkefruekloster vil atter kunne udøve sit virke med udlejning af gode lejligheder til enlige kvinder. Et særligt fællesskab Det Harboeske Enkefruekloster med adresse i Stormgade i København er en stiftelse, som siden den blev oprettet for over 270 år siden, stort set har levet op til sin ordensbestemmelse, nemlig at fungere som enkefruekloster. I dag er kriterierne for at komme i betragtning som beboer blot, at man skal være enlig kvinde og bosiddende i København. Men sådan har det ikke altid været. Da ejendommen i 1735 blev omdannet til kloster, kunne man i fundatsen læse, at ejendommen skulle være fribolig for 13 fattige og gudfrygtige enker, hvis husbonder havde betient en eller anden af de Charger indført i de fem classer af den kongelige rangforordning. Det sammenhold og fællesskab, som eksisterer mellem husets kvinder, har altid været til stede. Et fællesskab, som blandt andet kommer til udtryk i den måde, beboerne har indrettet og bruger deres lejligheder på: Det er vigtigt, at der i køkkenerne er plads til at sidde og sludre over en kop kaffe. Det er vigtigt, at ejendommen rummer en fællessal, hvor de kan mødes alle sammen, og det er afgørende, at gode traditioner holdes i hævd. For kvinderne i Det Harboeske Enkefruekloster markerer dørtrinnet ind til de enkelte lejligheder ikke en skarp adskillelse mellem privat og offentlig. Opgangene og reposerne fungerer nærmest som forlængelser af de enkelte lejligheder. Dette fællesskab og sammenhold har Realea forsøgt at bibeholde selv i de ca. halvandet år, hvor de 15 kvinder fra Stormgade er genhuset. Beboerne er ikke blevet spredt rundt til forskellige lejligheder, men er genhuset i en fælles ejendom i den indre by; kun et stenkast fra Stormgade. 24 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 25

FORÅR BISPEBJERG BAKKE TUBORGS ADMINISTRATIONSBYGNING ARNE JACOBSENS EGNE HUSE

For kunstneren Bjørn Nørgaard var Bispebjerg Bakke en gammel drøm, som gik i opfyldelse. En drøm om at skabe en organisk helhed. Et hus, der forenede billedkunst, arkitektur, håndværk og teknologi. Et hus, der både er håndværk og kunstværk. Skabelsesprocessen blev lang, vidtfavnende og udfordrende, men i 2006 stod huset færdigt, og de første beboere kunne flytte ind. Bispebjerg Bakke At bo i en skulptur» Slangen på Bispebjerg Bakke i København er tænkt som en stor skulptur, som folk kan flytte ind i. Og man bliver glad af at bo i en skulptur, mener Palle Rasmussen, der flyttede ind for et halvt år siden.»man bliver glad, når man står op. Og man bliver glad, når man kommer hjem!«palle Rasmussen tager piben ud og smiler bredt. Her ved spisebordet i den splinternye lejlighed på Bispebjerg Bakke, føler han sig godt tilpas. Med udsigt til store træer og det gamle Bispebjerg Hospital fra køkken-alrummets ikke mindre end fire franske altandøre og den vestvendte aftenaltan. Lyset filtreres gennem løvet på de store, gamle træer udenfor, inden det finder vej ind gennem vinduer fra gulv til loft. Til gengæld strømmer solens lys ind fra de store vinduer i stuen mod øst, for køkken-alrummet er i åben forbindelse med stuen og har derved lys ind fra både øst og vest. Og det nyder Palle Rasmussen. Hverken han eller hans kone, Lene, har fortrudt, at de for et lille års tid siden tog skridtet fra ejer til lejer og flyttede ind i det spektakulære Bjørn Nørgaard-byggeri på Bispebjerg Bakke. Den grønne bølge Bjørn Nørgaard er billedkunstner og ikke arkitekt. Det bærer bebyggelsen tydeligt præg af. Her er ingen lette, økonomisk funderede entreprenørløsninger. Det er huse, der bygger på en helt anden tradition. 28 / REALEA ÅRBOG O7

»Det, man ikke kan modellere, skal man ikke bygge,«lyder ét af Bjørn Nørgaards mantraer. Og derfor blev de første tanker om Bispebjerg Bakke bygget op i ler. Bjørn Nørgaards tanke var at skabe én stor skulptur, som folk kunne flytte ind i og blive påvirket af. Give folk særlige visuelle oplevelser og lade kunsten blive en del af hverdagen. Slangen eller Den grønne bølge kunne man passende kalde resultatet; de to boligblokke, der slynger sig vuggende gennem landskabet og byder på oplevelser for øjet. Grundmurede ydervægge i både røde og gule teglsten og med altaner og portaler i gul- og rødglaseret keramik. Søjler, portaler og kobbertag. Vinduesrammer i mørkt jatobatræ og håndværksmæssige finesser og detaljer, som overrasker og fryder Palle Rasmussen, hver gang han ser på dem. Den perfekte bolig»min kone og jeg købte et sommerhus for nogen tid siden og havde talt om, at vi skulle finde et sted, hvor vi kunne tænke os at bo, når vi blev gamle. Jeg er medlem af Djøf (Dansk Jurist- og Økonom Forbund, red.), og med over 30 års anciennitet er der masser af lejligheder at vælge imellem. Men så en dag gik vi en tur her på Bispebjerg Bakke og så Bjørn Nørgaards huse, og så var vi solgt. Her ville vi bare bo,«fortæller han. Parret flyttede fra en villa på den anden side af Tuborgvej, slægtsgården, som de kalder den, fordi det er Palles barndomshjem.»vi boede på 1. salen, og vores søn og svigerdatter i stuen. Nu er vores datter og svigersøn flyttet ind efter os, så villaen forbliver i familien.«da Lene og Palle Rasmussen skrev sig op til en lejlighed, var der kun en fem-værelses ledig. Men de var ligeglade. De vidste bare, at de ville bo i det smukke byggeri, og skrev under på lejekontrakten - uden at have set en lejlighed! De gik ture og forsøgte at kigge ind ad vinduerne i de forskellige lejligheder, der efterhånden skød op, for at danne sig et indtryk af, hvad de kunne glæde sig til. Og så kunne de naturligvis se de computeranimerede illustrationer på byggeriets hjemmeside. I løbet af vinteren blev der en treværelses ledig, og de fik lov til at bytte, så de i februar 2007 kunne flytte ind i deres drømmelejlighed på tre værelser og 100 kvm. Gode detaljer Det er detaljerne, som gør hverdagen behagelig. Som for eksempel. den automatiske luftfornyelse, der hele tiden foregår i lejligheden via emhætte og udsug i badeværelse. Det betyder, at Palle kan ryge på sin pibe uden at genere Lene. Computer- og telefonstik i samtlige rum. Og en effektiv lyddæmpning, der betyder, at der ikke er rumklang eller lyde fra naboer. En detalje, som Palle lægger stor vægt på, da han lider af tinnitus. Lejligheden er i åben plan med kun et rum, hvortil man lukker sin dør. Og derinde har Lene og Palle Rasmussen stillet dobbeltsengen. Der findes ingen hjørner eller rette vinkler i lejligheden, og det krævede virkelig fantasi og mod at kaste sig ud i at indrette nogle rum, der i den grad afviger fra det, parret har været vant til og har samlet møbler til over et helt liv. Det er svært at have bogreoler og dækketøjsskabe op ad vægge, der buer, og House-warming på bakken I marts 2007 fik det skulpturelle byggeri på Bispebjerg Bakke for en kort bemærkning følgeskab af vejende dannebrogsflag og et stort party-telt. Flag og telt dannede ramme om en særlig house-warming for de nyindflyttede beboere på Bispebjerg Bakke, som hvor placerer man lige hjørnesofaen i et rum uden hjørner?»men nu er vi ved at være tilfredse med de løsninger, vi har fundet. Jeg mangler lige at få skåret nogle glashylder til i badeværelset. De skal jo skæres med den rigtige kurve for at passe til den buede væg,«siger Palle Rasmussen. «Artiklen er skrevet af journalist Edith Rasmussen og bragt i Jyllands-Postens Living -sektion den 2. december 2007. her fik lejlighed til at hilse på hinanden og på bygherre og arkitekter samt Bjørn Nørgaard, som fortalte om sine oplevelser med byggeriet og signerede den bog, der samme dag udkom om den slangeformede byggeri. For Realea, der har eksisteret siden 2003, blev Bispebjerg Bakke det første færdiggjorte byggeri inden for kategorien udviklingsbyggerier. 30 / REALEA ÅRBOG O7 FORÅR / 31

Fakta om byggeriet Bispebjerg Bakke ejes af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn og Realea A/S. Byggeriet tog sin begyndelse i 1997, hvor billedhuggeren Bjørn Nørgaard og formanden for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, Klaus Bonde Larsen, havde deres første snak om drømme og visioner for et anderledes boligbyggeri. De første beboere flyttede ind i december 2006. Bispebjerg Bakke-slangen er 26 meter høj på det højeste sted og ni meter på det laveste sted. Byggeriet rummer 135 lejligheder. Lejlighederne er mellem 85 kvm og 238 kvm. På Bispebjerg Bakke er der brugt over 8.200 kvm kobber til taget. Det svarer til størrelsen på en fodboldbane. Der er brugt ca. 17.000 stykker keramik til facader og rækværk på altanerne. Der er brugt ca. 800.000 mursten, hvoraf de 177.214 er specialfremstillet i seks forskellige former. Kvarterets navn var oprindeligt Bissebjerg, der betyder bakken, hvor køerne bisser. Det stammer tilbage fra 1600-tallet, da kvæget gik frit omkring på bakken mellem Utterslev og Emdrup. Stregtegning af Bispebjerg Bakke, udført af Boldsen & Holm Arkitekter MAA. BOGUDGIVELSE I april 2007 udkom bogen Bispebjerg Bakke - historien om slangen på Bispebjerg, skrevet af journalist Signe Kierkegaard Cain. Gennem samtaler med nogle af byggeriets nøglepersoner og via et væld af flotte fotos og illustrationer giver bogen et indblik i den ti år lange skabelsesproces, der gik forud for opførelsen af Bispebjerg Bakke. 32 / REALEA ÅRBOG O7 FORÅR / 33

Tuborgs imponerende administrationsbygning er opført i 1913 efter tegning af arkitekt Anton Sophus Rosen (1859 1928), der var en af periodens fremtrædende danske arkitekter. Rosen holdt af ornamenter og havde en særdeles fin fornemmelse for dekorativ og konstruktiv brug af byggematerialer. I Tuborgs Administrationsbygning er de markante virkninger opnået ved foreningen af blankmur, natursten, terrakotta, keramik, smedejern, messing og kobberbeklædning. Tuborgs Administrationsbygning I marts 2007 kunne Realea underskrive købet af Tuborgs Administrationsbygning på Strandvejen 54 i Hellerup. En iøjnefaldende ejendom, der er opført i 1913 efter tegning af den danske arkitekt Anton Sophus Rosen (1859 1928), som var en af periodens mest fremtrædende arkitekter. Efter overtagelsen venter der nu Realea et større restaureringsarbejde, da huset bærer præg af at have stået ubrugt i længere tid. Restaureringen ventes at tage 1-2 år, og herefter er det tanken, at ejendommen skal udlejes og igen anvendes som administrationsbygning præcist som den blev bygget til for næsten 100 år siden. 34 / REALEA ÅRBOG O7 FORÅR / 35

Arne Jacobsens egne huse Op og ned af trapper, rundt i kældre og ud og ind i de forskellige rum. Sådan snoede mange besøgende sig ud og ind mellem hinanden, da Realea i april 2007 holdt åbnet hus i Arne Jacobsens to tidligere privatboliger nord for København. Mange tusinde interesserede lagde vejen forbi denne weekend, og i flere timer bevægede de sig rundt i husene i én lang kø. Skyfri himmel, nyslået græs og fuglekvidder. Rammerne var noget nær perfekte, da dørene til Arne Jacobsens to boliger på henholdsvis Gotfreds Rodes Vej i Charlottenlund og Strandvejen i Klampenborg blev slået op en weekend i april 2007. Realea havde inviteret indenfor i de to huse lørdag og søndag den 21. og 22. april, og arrangementerne blev intet mindre end et tilløbsstykke. Hele weekenden stod gæster i kø foran de to huse, mens de, der allerede var kommet indenfor, bevægede sig ud og ind mellem hinanden. Op og ned af trapper, rundt i kældre og ud og ind i de forskellige rum. Da Åbent Hus -skiltet søndag eftermiddag blev pakket sammen, havde godt 8.000 gæster været igennem de to huse. Det oprindelige overraskede Se, de originale hasper er der stadig. Hold da op - det er det oprindelige køkken. Sikken en lille, mørk entre det havde man ikke ventet. Kommentarerne var utallige fra de mange besøgende, der benyttede sig af den unikke chance for at komme helt tæt på arkitekten og designgeniets Arne Jacobsens eget univers. Interessen for husene var overvældende. Og selv om der var mange besøgende i begge huse, var der stadig tid til at fordybe sig og se nærmere på mange fine detaljer: Elegant svungne dørhåndtag, gelændere i messing, indbyggede skabe i Oregon-pine, åbne pejse og kaminer og smukke trappeforløb. Haverne var også interessante Det var ikke bare selve husene, der tiltrak sig opmærksomhed også haverne blev bemærket og beundret. På Gotfred Rodes Vej udgjorde det grønne græs og de formklippede træer og buske en dramatisk kontrast til den funklende, kridhvide villa. På Strandvejen i Klampenborg blev den lille - kun 300 kvadratmeter store have grundigt studeret og kommenteret. For i modsætning til de meget enkle, næsten spartanske haveanlæg, som Arne Jacobsen anlagde omkring de enfamiliehuse, han tegnede, var hans egen have på I dagligstuen på Gotfred Rodes Vej ses de originale 36 / REALEA ÅRBOG O7 kobberplantebakker i vindueskarmen. FORÅR / 37