Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede



Relaterede dokumenter
RKSK-Modellen for biogas

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

National strategi for biogas

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Ringkøbing-Skjerns kommunes Biogas og Bioenergi Vest BIOENERGI VEST

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Biogas. Fælles mål. Strategi

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

21. maj Henning Donslund, Leder af Energisekretariatet, Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen?

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Det danske biogassamfund anno 2015

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg i Hjørring Kommune. 13. Juni 2018

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Fremtidens energi er Smart Energy

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Bioselskabet ApS, Foersom

Morsø Kommune. Energi i balance

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Borgermøde om Viborg Bioenergi

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Afgrøder til bioethanol

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Statusnotat: Biogasanlæg

Årets Energikonference 2015

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Afgrøder til biogasanlæg

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Transkript:

Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Grønt Vækst Laboratorium RKSK-Modellen for Biogas Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Byggeri Byggeri Bioenergi Vind Transport Øvrige VE-kilder 100 % VE Bioenergi Øvrige VE Transport Vind

Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering Biogas Central/Decentral Bioethanol, biodiesel 5,7% i 2010; 10% i 2020 Biobrændsel Jordbunden Humus 2,3 mio. tons Gylle Raps olie Transport Flis Pil 300 ha (1500 ha) Halm Affald: Husholdning, ESØ, Industri: Slagteri, kartofler Energiafgrøder: Majs, kartofler, korn Gylle EU s affaldsdir. Træ Energi afgrøder: Majs, korn, kartofler, pil Flis Affald Vådområder Halm Halm Halm Afgrøder Slam Affald Rapspiller Fiberfraktion Fiberfraktion Blå biomasse Blå biomasse

Grønt Vækst Laboratorium Udvindingen af fossilt gas og olie er begrænset, planter vil derfor i stigende grad blive energikilde og råvare for industrielle komponenter. Formålet med Grønt Vækst Laboratorium A/S er gennem planteproduktion at blive uafhængig af fossile brændsler, udvikle landbruget, minimere miljø- og klimapåvirkninger samt skabe erhvervsudvikling med eksport potentiale. Udgangspunktet er i samarbejde med: Forskningsinstitutioner, Private virksomheder og andre Kommuner at udvikle, koordinere og drive igangværende indsatsområder som RKSK-modellen for biogas 80% udnyttelse af husdyrgødningen i hele kommunen Udnytte og optimere anvendelse af bioressourcer som pil, slam, affald osv.

Grønt Vækst Laboratorium Bio-raffinaderier, der erstatter olie som råstof for f.eks. nylon og plastik Op/Ned-graderingsstation af biogas/naturgas, så fleksibiliteten og anvendelses muligheder af biogas forøges Helhedsorienteret landbrugsproduktion med fokus på vækst og miljø Bæredygtig landbrugsproduktion i Nationalparkregi Tekniske løsninger der reducerer klima og miljø påvirkninger, Cleantech Biomasse testcenter af planter og energiudnyttelse Biomasse som lager af energi Med mere

Kvalitativ vurdering af en række biomasseteknologi Varme, El, Biobrændstof Teknologisk udviklingsniveau Råvaregrundlag Energiudbytte Centrale/Decentrale Direkte afbrænding V, E *** *** *** C/D Termisk forgasning V, E ** *** *** C/D Omsætning til brint V, E, B * ***? C/D Biogas V, E, B *** *** ** D/C Biomass to liquid B * *** ** C Rå planteolie V, E, B *** * * D/C Biodiesel (RME) V, E, B *** * * C Ethanol fra stivelse (1. gen.) B *** ** * C Ethanol fra lignocellulose (2. gen.) V, E, B * *** ** C Rapport: Jorden - en knap ressources Fødevareministeriet jan 2008

Indsats i forhold til CO 2 Rapport: Landbrug og Klima Fødevareministeriet Dec. 2008

RKSK-Modellen Gammel kendt biogasteknologi Decentral og central biogasproduktion (uden motor) Biogasledningsnet, der binder biogasanlæg og fjernvarmeværkerne (høj virkningsgrad) Gylletransporten på vejene minimeres, når biogassen blæses Landbrugets miljøpåvirkning reduceres, hvormed landbrugsproduktionen opretholdes/udbygges Vestjysk Landboforening, Fjernvarmeværkerne, Erhvervslivet og Ringkøbing-Skjern Kommune samarbejder om værdifastsættelsen i åbne kalkulationer.

RKSK-Modellen Baggrund: Landbruget: Energileverandør = ny indtægtskilde. Øget gødningsværdi af gylle => reduceret miljøpåvirkning => reducerede harmonikrav. Producerer vedvarende energi Fjernvarmeværkerne: Billig energi på lang sigt => stabile afregningspriser. Forsyningssikkerhed. Skifte fra fossilt brændsel til vedvarende energi. Kommunen: Selvforsynende med energi. Erstatte fossilt brændsel med vedvarende energi. Fastholde en stor landbrugsproduktion. Reducerer miljøpåvirkningerne. Skabe erhvervsudvikling og knowhow med eksport potentiale

Biogas organisering Katalysatoreffekt gennem koordinering og initiering Sekretariatet for Vedvarende Energi Energibehovsanalyse. Integrering af bioenergi i varme/energiplanen Processtyring og finansiering: Blue Planet Innovation Skitseundersøgelse og implementering Plan Action

Skitserapport: Biogas Potentialet i Ringkøbing-Skjern Kommune Groft vurderet kan biogas dække 20% af kommunens samlede energibehov Energipotentialet i biogas er stort Biogas kan substituere hele kommunens nuværende forbrug af naturgas Potentialet svare til knap 60 mio. m 3 CH 4 om året Gylle udgør 30 mio. m 3 CH 4 om året mens Energiafgrøder udgør 30 mio. m 3 CH 4 om året Det øgede gas forbrug om vinteren dækkes af energiafgrøder Energiafgrøder er nemme at lagre, fylder relativt lidt og optager ikke nævneværdi kapacitet i anlæggene 5% af kommunens landbrugsareal dyrket med energiafgrøder fordobler gasproduktionen i vintermånederne Udnytteligt potentiale m3 CH4/år Husdyrgødning 27.283.000 80% af total Fiber fra afgasset gylle 3.250.000 50% separeret Energiafgrøder 27.360.000 Anslået sæsonregulering Fiber fra afgasset energiafgrøder 1.465.000 50% separeret Naturaffald - Ikke opgjort Have/park affald - Ikke opgjort Husholdningsaffald 240.000 I alt udnytteligt potentiale 59.598.000

Delkonklusioner fra skitserapporten Gassen kan forventes afsat til en pris der svarer til en varmeproduktionspris på ca. 250 kr./mwh svarende til ca. 4,00 kr./m3 CH4. Distributionssystemet kan hvile i sig selv med et bidrag på 0,50 kr./m3 CH4. Både de decentrale og det centrale biogasanlæg kan opnå en tilfredsstillende økonomi med salg af gas til 3,50 kr./m3 CH4

Økonomi fra skitserapport Gastransmission: Ca. 100 135 M kr. Decentrale anlæg: Ca. 400 500 M kr. Fællesanlæg: Ca. 175 200 M kr. I alt: Ca. 675 835 M kr. Ved fuld udbygning salg af gas (ca. 60 M m 3 CH 4 ) for ca. 240 M kr./år De årlige driftsudgifter er estimeret til: Decentrale anlæg ca. 117 M kr./år Centrale anlæg: ca. 28 M kr./år Transmissionssystem: ca. 4 M kr./år Til forrentning ca. 91 M kr./år Simpel tilbagebetaling uden tilskud: ca. 9 år

PlanAction s Skitserapport 30 90 Decentrale biogasanlæg Baseret på gylle og energiafgrøder 1-3 Centrale biogasanlæg (service anlæg) Fiberfraktion Have park affald Slam Grøde osv

Biogas anlægsstørrelser Anlægsinvesteringer Type Gylle 1. reaktor 2. reaktor t/år m3 m3 1 15.000 1.500 1.500 2 25.000 2.500 2.500 3 35.000 3.500 3.500 4 45.000 4.500 4.500 5 60.000 6.000 6.000 6 100.000 10.000 6.000 Type Biogas 1000 kr. 1 3490 2 5150 3 7030 4 9340 5 12250 6 17280

130 km Biogas transmissionssystem inkl. 6 lagertanke Lokaliseringen af biogasanlæggene fleksibel Sikre biogasleverancerne til fjernvarmeværker Sikre afsætningen af overskuds biogas Investering 135 mio. kr inkl. 6 lagertanke.

Arbejdsgruppe Organisering Landmandsgruppe Erhvervsgruppe Fjernvarmegruppe Kommunalgruppe RKSK-Biogas Styregruppe 2 fra Landmandsgruppe 2 fra Fjernvarmegruppe 2 fra Kommunen

RKSK-Biogas gruppernes arbejdsopgaver Landmandsgruppens opgaver Indspil til omkostninger, årsproduktion og biogas anlægsudbygningen RKSK-Biogas styregruppen Koordinere og samle arbejdet i og fra grupperne. Prissætning og afregningsmodel, finansieringsmodel, udbygningsplan Fjernvarmegruppens opgaver Indspil til omkostninger ved ombygning, gas efterspørgsel og anlægsudbygning Erhvervsgruppens opgaver Indspil til den teknologiske sammensætning af anlæg samt priser Kommunes opgaver Godkendelses procedure Energi planlægning Ledningsnet-placering

RKSK-Biogas selskab Beslutningsdygtig arbejdsgruppe Fjernvarmeværkerne, Landbruget og Kommunen Opgaverne er: 1. Definerer rammer, regler og ejerstruktur 2. Danne grundlag for prissætning gennem åbne kalkulationer 3. Krav til levering og variation i gas volumen (dimensionering af gasnettet) 4. Krav til gaskvalitet 5. Tidsplan for udbygning

Styregruppen Jesper Skovhus Andersen Bjarne Bødker Ole Kjær Kristian Andreassen Hans Østergård Niels Erik Kjærgård Projektleder Lars Byberg Energirådet er en Tænke-tank, der rådgiver Landmandsgr. Ole Kjær Kim Heiselberg Fjernvarmegr. Jesper Skovhus Andersen Bjarne Bødker Kommunegr. Hans Holt Poulsen Lars Byberg Erhvervsgr. Kent Skaanning Transmissionsgr Lars Byberg

Estimering af værdien for alle delelementer i RKSK-modellen for udviklingen af biogas Enhed kr/m 3 biogas (Kvalitet i henhold til aftale) Landboforening, Decentrale anlæg Biogasnet, Transmission Fjernvarmeværkerne, X = B A Y = D C Z = F E A B X > 0 Anlægsudgifter til det decentrale anlæg: Reaktor, ledninger, konsulentbistand, osv. Gylle, energiafgrøder Transport af biomasse og fiberfraktion Opbevaring Overvågning og styring Service Forrentning + afskrivning Salg af biogas Øget gødningsværdi Reducerede harmonikrav C Y > 0 Anlægsudgifter til biogasnettet Service efter formåls- Forrentning + afskrivning E Z > 0 Anlægsudgifter til drift osv. Anlægsservicering vedr. biogas Konsulentbistand Forrentning + afskrivning D Transmissionsindtægt F Indtjening ved salg af Varme el

Centralanlæg Gas produceret på det centrale anlæg U = H G U > 0 G H Anlægsudgifter til det centrale anlæg: Reaktor, ledninger, konsulentbistand, osv. Gylle, energiafgrøder, fiberfraktion Transport af biomasse og fiberfraktion Opbevaring Overvågning og styring Service Forrentning + afskrivning Problem-restprodukt Salg af biogas Tørstof egnet til spredning Håndtering af special-affald

Udgangspunktet for arbejdet i RKSK-Biogas styregruppen er: Etape 1. med decentrale biogasanlæg samt en biogasledning fra Lyne til Ådum

1. Etape 15 km gasledning Placering af decentrale biogasanlæg Kim Heiselberg Kent Skaanning Dirk Streffkerk DE Kim Heiselberg Svineproduktion 400 Kent Skaanning Svineproduktion 1.500 Brosbølgård Søer + smågrise 1.204 Dirk B.Streefkerk kvæg 500 Frank Madsen svin 400 Arne Damgaard Svineproduktion 320 Bent Nielsen kvæg 110 Aftager Aadum Kraftvarmeværk

RKSK-Scope Ultimo 2010 Landmænd AP3 Decentral model Etape 1 Central model Etape 2 Gasledning AP4 Kraftvarmeværker AP5 Biogasselskab AP1 AP0 Virksomhedsgruppen AP2

www.agrofora.dk Her samles data, referater, viden, osv. Fora et giver mulighed for at stille spg. til biogasmodellen, biogasanlæg, udbygningen osv. Samtidig giver fora et mulighed for at debattere modellen. Link på Vestjysk Landboforenings hjemmeside

Udfordringer for Biogas Finansiering Organisering Ejerskab Biogasanlægs servicering Videreudvikling af biogas-modellen samt løbende optimering i alle led

RKSK-Biogas opgaver Udvikling afd. Info afd. Jura afd. RKSK Bogholderi Plan afd. Drift afd.

RKSK-Biogas Udvikling af decentrale biogasanlæg, ledningsnet, optimering af biogasproduktion og anvendelse m.m. Udbygge og udvikle nye grønne teknologier, minimerer miljøpåvirkninger, reducerer energiforbruget m.m. Finansierer hele biogasanlægs pakken via Grøn vækst (20%), kommunegaranti (60%), aktiesalg, salg af CO 2 kvoter, salg af rådgivning. Udfærdige leje/leasing-aftaler for: Decentrale og Central biogasanlæg, ledningsnettet, Biogasmotorer osv Info afd. Udvikling afd. Jura afd. Placering af anlæg og ledning. Udbygningsplan RKSK Lave ansøgninger til miljøgodkendelser af biogasanlæg o.l. Bogholderi Plan afd. Servicering af biogasanlæg og ledningsnet Måle biogas kvalitet og kvantitet evt. gyllens gaspotentiale Drift afd. Fakturering og afregning af biogas, transmission, leje/leasing aftaler osv. Rådgivning til offentlige og privat Presse information