Masterplan Hersted Industripark 1. Fastlæggelse af bebyggelsesprocenter 2. Modeller for privat medfinansiering af byudvikling i HIP 3. Scenarie for byudvikling i HIP 4. Udkast til masterplan
Parametre ved fastlæggelse af bebyggelsesprocenter Metoder til at øge afkastet: Sænke omkostningerne Øge indtægterne/m2 Øge etagearealet Mål Visioner Bæredygtighed Miljøforhold Nabohensyn Kommunalbestyrelse Indtægter Lejeindtægt kr/m2 Bebyggelses procent Omkostninger Infrastruktur Kommunale institutioner Administrationsomkostninger Driftsomkostninger til skoler, BH etc. Bygherre Omkostninger Ejendomspris Nedrivning Byggeomkostninger Forureninger Lån
Fastlæggelse af bebyggelsesprocenter Omkostningstunge ejendomme, hvor udvikling forudsætter højt afkast/bebyggelsesprocent. Rød: Offentlig ejendomsværdi/m2, højere end markedsværdi. Skraveret: Høje eksisterende bebyggelses-procenter Blå kant: Registreret forurening.
Sammenhæng mellem bebyggelsesprocent og omdannelsestempo Høj bebyggelsesprocent Flere investorer Hurtig omdannelse Lav bebyggelsesprocent Færre investorer Tålmodig omdannelse Konstante bebyggelsesprocenter Da bebyggelses-procenten giver investerings-sikkerhed, vil det have negativ effekt, hvis den ændres markant midt i en omdannelsesproces. Man skal kunne regne med, at et område planlagt til f.eks. rækkehuse, ikke får højhuse ved siden af.
Modeller for privat medfinansiering af byudvikling i HIP Udbygningsaftale jf. planlovens 21b Bygherre finansierer anlæg, som kommunen ikke har til hensigt at realisere, men som er nødvendige for realisering af et projektet. En omkostning for bygherre Øger krav til projektets afkast Øgede salgs- og lejeindtægter pr. m2 Øget B%. Bygherre vil ønske at øge B%, proportionalt med de dele af udbygningsaftalen, der ikke øger salgs- og lejeindtægter pr. m2. Udbygningsaftaler der øger salgs- og lejeindtægter pr. m2: Rekreative områder, Adgang til letbanestation, Forbedrede forhold for bløde trafikanter. Udbygningsaftaler der ikke øger salgs- og lejeindtægter pr. m2: Lysregulering Svingbaner mv. Udbygningsaftaler er en forhandling mellem kommune og bygherre
Modeller for privat medfinansiering af byudvikling i HIP Salg af nedlagt kommunalt vejareal Nedlagt vejareal på Gamle Landevej, Herstedøstervej og de rekreative boulevarder sælges med byggeret, mod en forpligtigelse til at omdanne en del af arealet til rekreativt område. Udmøntning af byggeret på solgt vejareal: Øget øget byggeret anvendes i det samlede projektområde. Det øvrige areal kan bygherre anvende til bebyggelse, friareal og parkering. Byggeret fra solgt vejareal overføres til oprindeligt projektområde. Byggeret anvendes på solgt vejareal. Giver bygherre mulighed for at realisere et større (rentabelt)/bedre projekt. Prissætning skal afspejle værdien af byggeretten og omkostningerne forbundet med omdannelse til rekreativt område.
Scenarie for udvikling i 1. fase A. Mellem Naverland og Gamle Landevej planlægges for maks. 5 etager, B% ca. 70. 1. Naverland omdannes til vej for bløde trafikanter. 2. Gamle Landevej omdannes til park og parkering. B. Områderne nord og syd for bydelscentret; maks. 5. etager, B% 100 150. 70 3. Stikveje fra Smedeland udvikles til veje for bløde trafikanter. C. Bydelscentret i det stationsnære kerneområde udvikles med tæt bebyggelse; maks. 12 etager, B% 200. 4. Stationsforplads til letbanestation 5. Urban boulevard fra Smedeland til letbanestation. 6. Smedeland som rekreativ boulevard.
Udkast til Masterplan Vision En værdibaseret bydel, der, med rod i FN s verdensmål og Albertslunds værdier, bliver et nyt og spændende område, som imødekommer fremtidens krav om tilgængelighed, byudvikling, befolkningstilvækst, klima- og miljøbevidsthed. ET STÆRKT FÆLLESSKAB EN BÆREDYGTIG OG GRØN BY EN GOD BY FOR BØRN BYEN SOM LABORATORIUM ALBERTSLUND SOM VELFÆRDSBY
11 NYE OMRÅDER Hersted Industripark deles i 11 kvarterer. Hver især vil de have deres særegne karaktertræk. Kvartererne bindes sammen af rekreative boulevarder, langstrakte parker på nedlagte veje, og grønne områder til idræt, leg og ophold. (De endelige navne kan besluttes, når kvarterene har fået deres identitet.)
FIRE GREB - der til sammen udgør udviklingen i det fysiske miljø Målet er at: Forstærke Fortætte Forbinde Forny De fire greb i omdannelsen Infrastruktur Byrum & Natur Bebyggelse Anvendelse
Infrastruktur Separeret trafik, så bløde trafikanter kan færdes uden risiko. Hastigheden sænkes og lastvognstogene fjernes ved at indsnævre kørebanerne. Nord-syd gående veje omdannes til rekreative boulevarder. Gamle Landevej og Herstedøstervej nedlægges og omdannes til park. Ny urban boulevard fra Smedeland til letbanestationen.
Byrum & Natur Rekreative boulevarder og boligområder begrønnes med fokus på bynatur, leg og ophold. Veje, der omdannes til park udvider Vestskoven. Nye byrum på stationsforpladsen, og på den urbane boulevard.
Bebyggelse Trygge og sunde rammer med fællesskab, børneliv og leg. Bæredygtigt og tæt på naturen. Fortsat industribebyggelse. Bolig og erhverv op til 12 etager omkring letbanestationen. Bolig op til tre etager mod Vestskoven. Øvrig bolig og erhverv op til fem etager. 12
Anvendelse Forskellige anvendelser jf. kvaliteter, funktioner og omgivelser. Bydelscenter ved letbanestationen. Boligområder mod syd og vest. En del af området fastholdes til produktions-, lager- og logistikerhverv i en lang periode. På sigt mulighed for både kontorerhverv og boliger i flere områder.
Foreløbig tidsplan
Status for Masterplan Orienteringsmøde med grundejere 17. juni. Udarbejdelse af illustrationsplan færdig efter sommerferien. Behandling i Kommunalbestyrelsen af forslag til Kommuneplanstrategi og Masterplan i oktober. Offentlig høring i november/december.