Hvis din hest er død - så stå af



Relaterede dokumenter
med noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre

Hvis din hest er død - så stå af

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Dagsorden. Hvad er arbejsglæde for os? Hvordan får vi arbejdsglæden i top? Hvem gør hvad?

Henrik Væver,

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

- god dialog ved sygefravær

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Din personlige uddannelsesplan

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Vejledning til opfølgning

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Styrkeprofil iflok. Din arbejdsplads som helhed. Udarbejdet for Din Arbejdsplads. af iflok marts 2013

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/ Britta Vejen, UCC

Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen

10 principper bag Værdsættende samtale

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Afholdelse af statusmøder

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

Systematik og overblik

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009.

Spørgeskema om børneopdragelse

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Hjælp dit barn med at lære

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

udvikling af menneskelige ressourcer

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Fokus på det der virker

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

TIL GENNEMSYN. Indhold

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

Årsplan for SFO Ahi International school

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ DAGBOG / LOGBOG

Inklusion og Eksklusion

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Feedback værktøjer. Skab arbejdsglæde. - en drejebog til mødelederen

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

Værdi-Type-MUS på Arbejdsmarkedsområdet

Danmarks Bedste Arbejdspladser En god arbejdsplads er en god forretning

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega?

Fem danske mødedogmer

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

TILLIDS- REPRÆSENTANT

Transkript:

Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter du mest pris på, og hvorfor? 5. Hvilken ny rolle kunne du tænke dig at prøve? 6. Hvad vil det give dig at have den nye rolle, og hvad vil du kunne gøre anderledes?

7. Hvad skal der til, for at du kan prøve den nye rolle? 8. Er der andre, der skal involveres i det? Hvordan kan andre eventuelt støtte og bakke dig op? 9. Nævn én ting, du kan gøre for at komme tættere på den nye rolle. Hvilken ting kan du gøre hver dag fra nu af for at holde fast i din nye rolle?

Roller Teamøvelse 1. Hvilke roller har I hver især i teamet? 2. Er der roller, I gerne vil af med eller bytte? 3. Hvilken rolle sætter I hver især mest pris på, og hvorfor? 4. Er der roller i teamet, I mangler at besætte (en afslutter, oprydder, igangsætter, opbakker...)? Hvis ja, hvordan kan I så kompensere for det eller løse det? 5. Hvem vil gerne prøve en ny rolle, og hvad kræver det? 6. Hvad får I ud af at få dækket de nye roller? Hvad vil I kunne gøre anderledes?

7. Hvordan kan I bakke hinanden op i de nye roller? 8. Hvornår skal I begynde med de nye roller, og er der andre, der skal informeres? 9. Hvornår evaluerer I, om det fungerer, og om I trives med de nye roller i teamet? 10. Nævn én ting, I hver især kan gøre for at komme tættere på den nye rolle. Hvilken ting kan I hver især gøre hver dag fra nu af for at holde fast i den nye rolle?

Ændring af negative overbevisninger Individuel øvelse 1. Skriv dine negative overbevisninger: Stjæl gerne fra eksemplerne i bogen, hvis du har brug for det. Hvad er det, du går og siger om dine kolleger, elever, børn, forældre og dig selv? 2. Vælg den overbevisning, som du umiddelbart synes hæmmer dig mest lige nu. Beskriv, på hvilken måde den kan hæmme dig. 3. Hvad betyder det for din opførsel over for andre, at du har den overbevisning? Og hvordan behandler du dig selv, når du har den overbevisning? 4. Når du har den overbevisning, hvilke ting går du så glip af? 5. Hvad vil du kunne gøre eller udrette, hvis den overbevisning ikke er sand? 6. Kan du finde et eksempel fra dit liv, hvor det modsatte også kunne være sandt?

7. Har din overbevisning generaliserende ord som for eksempel altid, aldrig, alle? Hvilken betydning har det for din opfattelse af dig og andre? 8. Se på overbevisningen. Er den sand? Hvis din ven havde samme overbevisning om sig selv eller sin arbejdsplads, ville du så kunne se en mere positiv overbevisning, der ville være mere sand for ham? Hvad ville andre sige om din overbevisning? 9. Prøv at omformulere overbevisningen, så den bliver mere positiv og mulighedsskabende. Du kan eventuelt spørge en, der kender dig godt, så du kan blive inspireret til en ny formulering. Hvad vil du vælge at sige til dig selv nu, som er tættere på sandheden? 10. Brug sætningen i det næste stykke tid. Skriv den eventuelt ned et sted, hvor du ofte ser den, eller tal om jeres nye overbevisninger i teamet. Hvad vil du gerne gøre anderledes nu, hvor du har den nye overbevisning? Hvad skal dit første skridt være, når du tror på den nye overbevisning, og hvornår skal du tage det skridt?

Positive overbevisninger Individuel øvelse 1. Skriv dine egne positive overbevisninger. Begynd eventuelt sætningerne med: Jeg er god til, Jeg synes, det er sjovt at, Min styrke er, Jeg er bedst på mit arbejde, når jeg, Jeg bidrager med, Jeg er god for børnene/eleverne, når jeg... 2. Hvis du synes, det er svært at finde de positive overbevisninger, så spørg eventuelt en kollega eller en ven om, hvad de ser som dine stærke sider og evner. Hvad siger andre, du er god til og bidrager med? 3. Hvilke af de positive overbevisninger, andre har om dig, vil du gerne tage til dig? Hvad vil du give dem ret i? 4. I de næste par uger kan du prøve at have fokus på, hvad du er god til. Spørg eventuelt stadig andre. Spørg børnene/eleverne, hvis du har lyst. Prøv selv at lægge mærke til, hvad du egentlig gør, som er godt, som du ikke lige har tænkt over før. Skriv de nye overbevisninger, du opdager, ned her. Start eventuelt med Jeg kan, Jeg er god til, Mine forcer er...

Fra negative til positive historier Individuel øvelse 1. Hvad siger du til dig selv om din arbejdsplads? 2. Hvad siger du til dine kolleger om din arbejdsplads? 3. Hvad siger du om din arbejdsplads til folk, der ikke arbejder der? 4. Hvad er de mest negative ting, du siger til dig selv om stedet? 5. Hvad er de mest negative ting, du siger om stedet til folk uden for arbejdet? 6. Hvilke konsekvenser kan det have, at du fortæller de negative historier?

7. Hvad kan du se af gode ting ved din arbejdsplads? Nævn alt, selv ting, der kan virke som bagateller. 8. Har du en god historie, du fortæller om din arbejdsplads? Hvis ja, hvordan lyder den? 9. Hvad siger andre af positivt om din arbejdsplads? 10. Hvilke positive konsekvenser kan det have at fortælle en mere positiv historie? 11. Hvordan skal din historie lyde nu? Skal du beholde den, du allerede har, eller skal der ændres eller tilføjes noget, så den bliver endnu bedre for dig? Saml de positive ting fra spørgsmålet ovenfor til en kort historie, der får et sandt positivt fokus, der støtter dig og giver dig energi.

Fra negative til positive historier Teamøvelse 1. Hvad siger I til hinanden om jeres team? 2. Hvad siger I til hinanden om jeres teams svagheder? 3. Hvad siger I til hinanden om jeres teams styrker? 4. Hvad siger I til forældrene om jeres team? 5. Hvad siger I til ledelsen om jeres team? 6. Hvad kan I se af gode ting ved teamet? Nævn alt, selv ting, der kan virke som bagateller.

7. Hvad siger andre af gode ting om jeres team? 8. Skriv de gode historier, I allerede fortæller om teamet. 9. Hvordan skal jeres historie lyde nu? Skal I beholde den, I allerede har, eller skal der ændres eller tilføjes noget? Saml de positive ting fra spørgsmålet ovenfor til en kort historie, der får et sandt positivt fokus, der støtter jer og giver jer energi. Bliv enige, så historien er sand for alle. Historien kan tages op til teammøderne og redigeres, hvis det er relevant for jer.

Fra negative til positive historier Øvelse for hele institutionen eller skolen 1. Hvad siger I til hinanden om jeres arbejdsplads? 2. Hvad siger I til forældrene om jeres arbejdsplads? 3. Hvad siger I til folk uden for arbejdspladsen? 4. Hvad siger I til ledelsen? 5. Hvad er det mest negative, I siger om stedet? 6. Hvad kan I se af gode ting ved arbejdspladsen? Nævn alt, selv ting, der kan virke som bagateller.

7. Skriv de forskellige gode historier, I fortæller om arbejdspladsen. 8. Hvad siger forældrene, bestyrelsen og børnene af gode ting om arbejdspladsen? 9. Hvad vil I gerne være kendt for? 10. Hvordan skal jeres historie lyde nu? Hvad skal I beholde? Saml de positive ting fra spørgsmålet ovenfor til en kort historie, der får et sandt positivt fokus, der støtter jer og giver jer energi. Saml de ting, I kan blive enige om. Selvom I ikke er enige om det hele, så vil I oftest kunne samles om nogle af de positive udsagn. Hvis ikke, så tag en beslutning om, hvordan I arbejder videre med det, og om I eventuelt har brug for hjælp til dette.

De 3 hurtige til målafklaring og planlægning Teamøvelse 1. Hvad skal vi? 2. Hvorfor skal vi det? 3. Hvordan gør vi det?

Den grundige Teamøvelse Indledning 1. Hvad skal vi? 2. Hvad skal vi have ud af dette møde? 3. Hvordan sikrer vi os, at vi når det hele? 4. Har vi brug for en mødeleder eller en, der holder tiden? 5. Skal der tages referat? Og hvornår skal det i givet fald ligge klar? Indhold 6. Hvad er vi gode til i forhold til målet/emnet?

7. Hvilke af vores tidligere erfaringer kan vi bruge her? 8. Hvilke oplysninger mangler vi for at kunne løse opgaven? 9. Skal vi tage en runde, hvor alle siger deres mening? 10. Har vi set eksempler hos andre, vi kan lære af eller kopiere? 11. Hvordan kan vi udnytte det, vi gør godt, på andre områder? 12. Hvad plejer at forhindre os? Hvordan undgår vi, at det sker? 13. Jeres egne spørgsmål:

Afslutning 14. Hvad skal vi nå, inden vi afslutter mødet? 15. Hvem gør hvad? 16. Er der andre, der skal inddrages eller have besked? 17. Hvem giver dem besked, hvordan og hvornår? 18. Hvad var godt ved dette møde? 19. Glemte vi noget, som vi skal huske at have med næste gang? 20. Hvad kunne være anderledes?

21. Hvordan og hvornår evaluerer vi? 22. Jeres egne spørgsmål:

Den dybdegående Teamøvelse Vision 1. Hvordan ser vores teamsamarbejde ud, når det er optimalt? Hvis der ikke var nogen begrænsninger, hvordan ville det så være? Hvordan vil vi gerne have, at det ser ud om et eller fem år? 2. Hvad er vores fælles vision for teamsamarbejdet? Hvad vil vi gerne være kendt for? 3. Hvordan kan vi bruge vores vision i praksis? 4. Er der ting, vi skal ændre på, for at vi kan nå vores vision? 5. Hvad er første skridt, der skal tages i forhold til vores vision? 6. Hvad er vores delmål? Hvad har vi gjort om en måned, tre måneder osv.?

7. Hvilken positiv effekt regner vi med, at det vil have at arbejde mod vores vision? 8. Skal vi inddrage andre i vores planer? Hvis ja: Hvem og hvordan? 9. Hvordan arbejder vi videre med dette? Værdier 10. Hvad er vigtigst for os i forhold til vores teamsamarbejde? Hvad vil vi gerne stå for? Hvad er teamets værdier? For eksempel anerkendelse, udvikling, tryghed, tolerance, omsorg, seriøsitet, retfærdighed, samhørighed, at bidrage... 11. Har vi tidligere haft tiltag, der afspejler vores værdier? 12. Hvor og hvordan kan vi se, at vi handler ud fra vores værdier?

13. Er der noget, vi skal ændre på, som står i vejen for vores værdier? Hvad og hvordan? 14. Er der specielle tiltag, der skal igangsættes, fordi de netop tager afsæt i vores værdier? 15. Er der sammenhæng mellem vores værdier og vores vision? 16. Hvordan sikrer vi os, at vores værdier ligger til grund for vores beslutninger? 17. Er der opstået nye tanker eller ideer ud fra vores fælles værdiafklaring? Hvis ja: Hvad kan vi bruge dem til? 18. Hvilken positiv effekt regner vi med, at det vil have at arbejde med vores værdier? 19. Hvordan arbejder vi videre med dette?

De 3 hurtige til forventningsafklaring Team- og forældremødeøvelse 1. Hvad forventer vi af hinanden/forældrene? 2. Hvorfor forventer vi det? 3. Hvordan kunne vi tænke os, at det blev udmøntet?

De 3 hurtige til forældresamtale- og forældremødeplanlægning Teamøvelse 1. Hvad vil vi gerne opnå? Prioriter. 2. Hvorfor vil vi gerne det? 3. Hvordan vil vi sige det og sikre handling? Prioriter.

Særlige indsatsområder Fællesøvelse til lærere, elever/børn og forældre 1. Hvad er problemet? 2. Hvad vil vi gerne have, at der sker, og hvornår skal det være opnået? 3. Hvorfor skal målet nås? Hvad får vi ud af det? 4. Hvordan gør vi? Hvad er lærernes/pædagogernes opgave? 5. Hvordan gør vi? Hvad er forældrenes opgave? 6. Hvordan gør vi? Hvad er elevernes/børnenes opgave? 7. Hvornår evaluerer vi og hvordan? Hvem har ansvaret for det?

Feedback Individuel og teamøvelse 1. Hvad var godt? (Prioriter og vær specifik) 2. Hvad kunne med fordel være anderledes? (Prioriter og vær specifik) 3. Hvad kan jeg anerkende de andre (barnet/eleven/forældrene/kollegerne/ledelsen) for? (Indsats, engagement, attitude, fokus, humør osv.)

Feedbackøvelse til samtale om et barn/en elev Feedback til... (barnets/elevens navn) 1. Hvad er godt? (Prioriter og vær specifik) 2. Hvad kunne med fordel gøres anderledes? (Prioriter og vær specifik) 3. Hvad kan jeg anerkende ham/hende for? Eventuelt kan forældrenes indsats også anerkendes? (Indsats, engagement, attitude, fokus, humør osv.)

Hvad provokerer dig - konkret? Individuel øvelse 1. Nævn en situation, hvor du blev provokeret af en forælder eller kollega: 2. Hvad var det, personen ikke burde have gjort? 3. Hvad var det, personen ikke måtte være? (Krævende, kritisk, angribende, uengageret osv....) 4. Hvornår har du eventuelt selv været sådan? Kan du se en presset situation for dig, hvor du kunne komme til at reagere ligesådan? 5. Hvis du tænker: Han/hun gjorde sit bedste, hvad kan du så sige om hans situation, omstændigheder, baggrund og ressourcer, der forklarer, at han reagerede, som han gjorde?

Hvad provokerer dig - generelt? Individuel øvelse 1. Hvad provokerer dig ellers? (Skriv gerne flere ting) Når folk er: 2. Hvad kan virkelig få dig op i det røde felt?

Alle gør deres bedste: Din reaktion Individuel øvelse Beskriv en situation, hvor du blev provokeret: 1. Hvad skete der? 2. Hvordan reagerede du? 3. Hvordan ville du gerne reagere i fremtiden i sådan en situation? 4. Hvad kunne være anderledes i situationen, hvis du tænker: Han/hun gør sit bedste? 5. Når du har tænkt: Han/hun gjorde sit bedste, hvad kan du så sige om hans situation, omstændigheder, baggrund og ressourcer, der eventuelt kan give en forklaring på, at han reagerede, som han gjorde?

Alle gør deres bedste: Se forskellen Individuel øvelse Efter en periode, hvor du har brugt sætningen Han /hun gør sit bedste : 1. Hvad fandt du ud af? 2. Hvordan reagerede du, eller hvad tænkte du, som er anderledes, end du plejer? 3. Hvad fik du ud af det? 4. Hvordan blev situationen forbedret? 5. Hvad vil du gøre fremover?

Fokus på arbejdsglæde Individuel øvelse 1. Hvad er sjovt/rart/godt for dig på arbejdet? 2. Hvad skal du gøre for at få mere af det i løbet af dagen/ugen? 3. Hvornår har du tidligere følt arbejdsglæde, når du planlægger undervisning eller aktiviteter? 4. Er der andre, du skal involvere, for at det bliver bedre for dig? 5. Hvordan kan du gøre det endnu mere sjovt/rart/godt for dig selv? 6. Nævn én ting, du kan gøre for at få mere arbejdsglæde i forhold til børnene/eleverne.

7. Nævn én ting, du kan gøre for at få mere arbejdsglæde i forhold til dine kolleger. 8. Nævn én ting, du kan gøre for at få mere arbejdsglæde i forhold til forældrene. 9. Nævn én ting, du kan gøre i løbet af din arbejdsdag, for at du har det godt. 10. Prøv i en uge at have fokus på at have det sjovt/rart/godt. Hvad skal du gøre, som er nyt for dig? 11. Hvad er den første ting, du vil vælge at gøre, som kan give dig mere arbejdsglæde i hverdagen?

Fokus på arbejdsglæde Teamøvelse 1. Hvad giver os arbejdsglæde? Og hvad er arbejdsglæde for os? 2. Hvornår griner vi mest? 3. Hvordan kan vi få mere arbejdsglæde i hverdagen? 4. Hvordan kan vi huske at have fokus på arbejdsglæde? 5. Hvordan kan vi få det sjovere/rarere til møderne? 6. Hvilke sociale tiltag skal vi planlægge, og hvor tit? Skriv ind i kalenderen. 7. Hvad skal vi indføre i næste uge, og hvem har ansvaret for, at det bliver gjort?

Tre gode oplevelser i dag Individuel øvelse Beskriv tre gode oplevelser, du har haft. 1. oplevelse: Hvad skete der, og hvorfor var det en god oplevelse? Hvad var din andel i det? (Spørg eventuelt en anden, hvis du ikke selv kan finde din andel) 2. oplevelse: Hvad skete der, og hvorfor var det en god oplevelse? Hvad var din andel i det? 3. oplevelse: Hvad skete der, og hvorfor var det en god oplevelse? Hvad var din andel i det?

Fem gode oplevelser i denne uge Teamøvelse Beskriv fem gode oplevelser, I har haft i teamet. 1. oplevelse: Hvad skete der, og hvorfor var det en god oplevelse? Hvad var vores andel i det? 2. oplevelse: Hvad skete der, og hvorfor var det en god oplevelse? Hvad var vores andel i det? 3. oplevelse: Hvad skete der, og hvorfor var det en god oplevelse?

Hvad var vores andel i det? 4. oplevelse: Hvad skete der, og hvorfor var det en god oplevelse? Hvad var vores andel i det? 5. oplevelse: Hvad skete der, og hvorfor var det en god oplevelse? Hvad var vores andel i det?