Stenrev som marint virkemiddel



Relaterede dokumenter
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni DTU, Danmarks Tekniske Universitet

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Marint virkemiddel - Retablering af ålegræs

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Usserød Å projektet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Jagten på den gode økologiske tilstand

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

TEMA-rapport fra DMU 42/2002

Fiskenes krav til vandløbene

Varmere klima giver mere iltsvind

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Stenrev i Limfjorden: Fra naturgenopretning til supplerende virkemiddel

Genopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

Naturtilstanden i vandløb og søer

Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg svendborg@svendborg.dk Tlf.:

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Følgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Naturen sætter en grænse

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

Arternes kamp i Skjern Å!

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening -

Arbejdsrapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser

Transkript:

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus Universitet, Institut for Bioscience) Jens Kjerulf Petersen (DTU-Aqua, Dansk Skaldyrcenter) Anne Lise Middelboe (DHI)

Stenrev som Virkemiddel Virkemiddel ifm. næringsstoftilbageholdelse (N & P) Kategori 3 Virkemiddel ifm. naturgenopretning (flora og fauna) Kategori 2 mht. andre naturværdier Stenrev som naturgenopretning er veldokumenteret i danske farvande Foto: Peter Bondo Christensen #43

Hvad er et stenrev? Generel betegnelse for områder med hård bund Områder med spredte store sten på den bløde bund eller Egentlige rev hvor, revet hæver sig væsentligt over den omkringliggende havbund. Stenrev (og andet) hårdt substrat er nogle af havets oaser Tilstrækkeligt med lys kan potentielt udvikle tætte bestande af makroalger Potentielt netto-producenter af ilt Foto: Peter Bondo Christensen #44

Stenrev & Vandrammedirektiv Stenrev som virkemiddel i forhold til Vandrammedirektivet består i at etablere hårdt substrat for derigennem at skabe muligheder for makroalgevækst Foto: Peter Bondo Christensen #45

Hyllingebjerg, Liseleje Naturligt forekommende (med de habitater, der knytter sig til stenrev) Stenfiskeri i mere end 200 år (indtil 2010) Alene fra 1960-2009 skønnes 40 km 2 sten(rev) fjernet fra de indre danske farvande Egnet hårdt substrat er en begrænsede faktorer for, at makroalgerne kan etablere sig i kystvandene Bellevue #46

Makroalger på stenrev hvad er deres rolle? Strukturskabende Store arter og individer Langsomt omsætteligt detritus Robuste fødenet Biologisk diversitet Stabile økosystemer Iltproduktion på bunden Iltproduktion og forbrug tidsligt forskudt Forbedrede iltforhold Reducerer turn-over #47

Bundvegetation er basis for God Økologisk Tilstand Artsrige habitater Basis for lange fødekæder O 2 produktion Sten og vegetation (makroalger og/eller ålegræs) undertrykker re-suspension af sediment Foto: Peter Bondo Christensen Samfundene på stenene spiller en væsentlig rolle i ilt- og næringsstofomsætningen Den hårde bund spiller en vigtig rolle i det kystnære økosystem #48 Foto: Peter Bondo Christensen

Tilbageholdelse af næringsstoffer #49

Tilbageholdelse af næringsstoffer #49

Sten + lys = O 2 + en bedre miljøtilstand?

Sten + lys = O 2 + en bedre miljøtilstand?

Sten + lys = O 2 + en bedre miljøtilstand? Kan iltindholdet påvirkes lokalt.. så kan næringsstofferne i bundsedimenterne tilbageholdes

Sten + lys = O 2 + en bedre miljøtilstand? Kan iltindholdet påvirkes lokalt.. så kan næringsstofferne i bundsedimenterne tilbageholdes

Kvælstof- og fosfortilbageholdelse?

Kvælstof- og fosfortilbageholdelse?

Egnede områder - Generelt Lys Tilstrækkeligt med lys på revet til at der er en netto iltproduktion Iltforhold Makroalger ophører med at producere ilt og kan dø i forbindelse med iltsvind Bæreevne Bunden skal være tilstrækkelig stabil til at kunne bære vægten af de udlagte sten. Egnede områder N & P tilbageholdelse Vandudveksling Vandtransport langs havbunden Lave iltkoncentrationer Periodevist lave iltkoncentrationer om sommeren, men hvor makrolagernes iltproduktion er tilstrækkelig til at modvirke iltsvind på selve revet Iltproduktion Iltproduktionen er større end iltforbruget over sommeren. #52

Manglende viden Erfaringer med Stenrev foreligger, men ikke specifikt med henblik på Etablering af stenrev i kystnære og næringssaltspåvirkede områder Etablering af stenrev med henblik på netto iltproduktion Etablering af stenrev med henblik på næringsstoftilbageholdelse Vi kender i dag reelt ikke dynamikken når iltsvind rammer et stenrev med makroalger Der foreligger modelberegninger, som sandsynliggør effekterne. Mange antagelser inkluderet i modelberegningerne Mulig tvivl om makroalgernes iltproduktion Feedback mekanismer er ikke analyseret tilstrækkeligt Anbefalinger Modelberegninger bør understøttes af målinger for at fastslå iltproduktionen på eventuelle specifikke lokaliteter og vanddybder Optimale test vil være at etablere stenrev i steps, så det gradvist dækker dybere og dybere områder, og virkningen løbende kan måles og anvendes til optimering af modelforudsigelserne. #53

Stenrev en naturlig del af det kystnære havmiljø og basis for et stabilt økosystem Lyseksponerede stenrev besidder en stor artsrigdom af både flora og fauna og er biologisk højproduktive og meget værdifulde fourageringsområder for fisk og marine pattedyr Bundplanter sikrer stor biologisk diversitet og kan virke som naturligt kystværn Kan (teoretisk) forbedre iltforhold og dermed tilbageholde næringssalte i havbunden #54

Tak for opmærksomheden DHI 16.12.2015 #55