Lørdag 5. september kl. 19.30 Lang Lang og Rakhmaninovs 2. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Manfred Honeck Solist: Lang Lang, klaver PRO
Torsdagskoncert Lang Lang og Rakhmaninovs 2. Introduktion Program DR Koncerthuset 2015/16 2008/09 2 Lørdag 5. sept kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Manfred Honeck Solist: Lang Lang, klaver Sergej Rakhmaninov (1873-1943) Klaverkoncert nr. 2, c-mol, op. 18 (1901) I II III Moderato Adagio sostenuto Allegro scherzando Varighed: ca. 35 Koncertmester:? Koncerten sendes i P2 Koncerten søndag 6. september kl. 12.15 Pause ca. 20.10 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i foyeren med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cd-udgivelser Peter Tjajkovskij (1840-1893) Symfoni nr. 5, e-mol, op. 64 (1888) I Andante Scherzo: Allegro con anima II Andante cantabile III Valse: Allegro moderato IV Finale: Andante maestoso Allegro vivace Moderato assai e molto maestoso Varighed: ca. 50 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Lydproducer:? Musikteknik:? Regissør:? Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værker DR Koncerthuset 2015/16 3 Den begynder på uforglemmelig vis og fortsætter sådan til sidste takt. Rakhmaninovs 2. Klaverkoncert er fyldt til randen med alt det gode. Fortjent har den altid været en af verdens populæreste klaverkoncerter. Og ikke uventet er den blevet efterlignet, udnyttet og misbrugt i stort omfang. Sergej Rakhmaninov: Klaverkoncert nr. 2 Af Jens Cornelius To grundlæggende træk går igennem musikken som en rød tråd: melankoli og længslen efter skønhed. Det kan godt kombineres! Musikkens temaer viser hele tiden en dobbelthed, og ved små skift på bare én eller to toner kan Rakhmaninov afsløre den triste maske bag sine varme følelser. Et stille smil ændrer sig til våde øjne. Resignation skifter til håbløshed. Imens vokser musikken i store, smukke buer. Når man lytter til Rakhmaninovs Klaverkoncert nr. 2, må man give sig hen. Nyde det sugende drama, som indledningens otte klaverakkorder sætter i gang i 1. sats, de svimlende virtuose fingerfigurationer (som solisten forhåbentlig mestrer), den smeltende smukke 2. sats, der gør melankoli til en paradisisk tilstand, og ikke mindst finalens erotiske længselsfuldhed. Rakhmaninov var en fantastisk pianist og indspillede selv alle sine fire klaverkoncerter. Rakhmaninov er blevet bebrejdet, at hans musik har svært ved at slutte, mens legen er god. Måske misforståelsen skyldes, at satserne i fx den 2. Klaverkoncert er lige lange. Det er usædvanligt, men det er ikke en fejl, for det skaber et dulmende harmonisk velbehag og en original helhedsfornemmelse, som understreger satsernes indhold. Da Rakhmaninov skrev sin 2. Klaverkoncert i 1901, boede han stadig i sit fødeland, Rusland. Det var i tsarens sidste dage, hvor den gamle verden kun havde et tyndt slidlag tilbage. En æra var ved at være forbi. Allerede inden den russiske revolution brød ud i 1917, forlod Rakhmaninov sit elskede Rusland. Han vendte aldrig tilbage, selv om han hele livet savnede den kultur, han stammede fra. Efter sin død i 1942 blev Rakhmaninov anklaget for at være reaktionær og sødladen. Det er en total misforståelse. Hans musik er fuldstændig tidssvarende for århundredskiftet og
Værker DR Koncerthuset 2015/16 4 tegner et billede af den kultur, han var født ind i. Sidste mand lukker og slukker. Og det gør Rakhmaninov med værdighed. Hvis det virker anderledes, er det, fordi musikken ikke bliver spillet godt nok. Ufrivilligt er der siden hen blevet tæret på klaverkoncertens skatkammer af følelser og melodier. Den bruges som ledemotiv i kærlighedsfilmen Det korte møde og i Marilyn Monroekomedien Gentlemen foretrækker blondiner. Frank Sinatra synger temaet fra 3. sats til teksten "Full moon and empty arms", og 1970 er-popsangen All by Myself med Eric Carmen tapper direkte fra 2. sats. Udnyttelsen kan virke smagløs, men egentlig lykkes både filmene og popsangene ganske godt med at sætte ord på de voldsomme længsler, der strømmer gennem Rakhmaninovs ordløse musik. Peter Tjajkovskij: Symfoni nr. 5 Tjajkovskijs skæbnetriologi af symfonier ender tragisk med Symfoni nr. 6, "Pathétique"- symfonien, som blev skrevet kort før hans død. Tjajkovskijs Symfoni nr. 5 er et af de musikværker, der ikke behøver en fortaler. Den er et skæbnedrama, hvor man møder hele paletten af følelser, lige fra det intime til det nerveflænsende. Fortalt i et tonesprog, der får symfonien til at svømme fuldstændigt over med melodier og farver. På det private plan kunne Tjajkovskij dog godt have trængt til en fortaler, da han skrev symfonien, for han var konstant i tvivl om dens kvaliteter. Han frygtede, at den ikke kunne leve op til hans 4. Symfoni, og det udviklede sig til en sindsoprivende proces for ham at komponere den færdig. Tjajkovskijs 4., 5. og 6. Symfoni har et fælles emne: skæbnen. I symfonierne beskriver han, hvordan skæbnen ikke er til at undslippe. Det viser han musikalsk ved at lade et gennemgående motiv i hver symfoni være skæbnens symbol. Motivet sætter sig tungt på udgangspunktet, og derefter dukker det op alle vegne og styrer begivenhederne. De tre symfonier fører til hver sin konklusion. I Symfoni nr. 5 ender kampen med skæbnen trods alt med optimisme. Men vejen dertil er fuld af drama og tvivl, og symfonien er én stor beskrivelse af denne usikkerhed.
Værker DR Koncerthuset 2015/16 5 Symfoniens skæbnetema bliver spillet af klarinetterne i de allerførste takter af 1. sats. Temaet har karakter af en sørgemarch, og hver gang det senere dukker op, får det musikken til at skælve af skræk. For eksempel i den langsomme andensats, der ellers begynder i ophøjet ro med en smægtende melodi i hornet. Følelsesfuldheden stiger, indtil den amourøse stemning brutalt afbrydes af det mægtige skæbnemotiv i messingblæserne. I sidste sats viser skæbnetemaet sig på to måder: dels som et heroisk tema, der indleder og afslutter satsen, og dels som et militant signal fra blæserne. Da skæbnetemaet til slut vender tilbage som en massiv march, kan man tolke det alt efter temperament. Er det en happy ending, eller er det skæbnen, der definitivt underlægger sig alle drømme? Tjajkovskijs personlige liv var dybt præget af den samme slags følelsesmæssige kampe, hvor han vaklede mellem triumfer og lammende angst. Problemet var ikke mindst hans skjulte homoseksualitet, der ikke måtte afsløres og ødelægge hans berømmelse og kunstneriske sejre. Men hans Symfoni nr. 5 blev hurtigt en kæmpe succes, og Tjajkovskij åndede lettet op: Jeg er begyndt at holde af den, skrev han. Min første vurdering af symfonien var urimeligt streng.
Dirigent DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent Manfred Honeck Wien er en musikby med sin helt egen levende tradition. Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Bruckner og Mahler har gået i byens gader. En af de wienere, der bærer deres fakkel videre, er dirigenten Manfred Honeck. Han er født i 1958 og begyndte sin musikerkarriere som bratschist hos Wiener Filharmonikerne. Efter 10 år som orkestermusiker skiftede han gradvis til dirigentfaget. Han arbejdede som assistent for Claudio Abbado og fik i 1991 sin første stilling som kapelmester ved Operaen i Zürich. Født i Østrig 1958 Var i 10 år bratschist i det berømte orkester Wiener Filharmonikerne Har siden 2008 været chefdirigent for Pittsburgh Symfoniorkester i USA Siden har Manfred Honeck dirigeret verdens førende orkestre: Concertgebouw Orkestret i Amsterdam, Gewandhaus Orkestret i Leipzig, Dresdens Statskapel og London Filharmonikerne blant andre, samt de store amerikanske orkestre og sit eget gamle orkester, Wiener Filharmonikerne. Han har også været chefdirigent for Operaen i Stuttgart og 1. gæstedirigent for Tjekkisk Filharmonisk Orkester i Prag. Siden 2008 har Manfred Honeck været chefdirigent i USA for Pittsburg Symfoniorkester. Samarbejdet er en stor succes, og Honecks kontrakt er blevet forlænget til foreløbig 2020. Med orkestret har han lavet en række højt roste indspilninger med musik af blandt andre Bruckner, Mahler og Richard Strauss. Manfred Honeck har også tætte forbindelser til Norden. Siden 1994 har han været en regelmæssig gæst hos DR SymfoniOrkestret og Torsdagskoncerterne. I 1997 blev han udnævnt til kunstnerisk leder ved Den norske Opera og i 1998 til 1. gæstedirigent for Oslo Filharmonikerne. Fra 2000 til 2006 var han chef for Sveriges Radios Symfoniorkester. I 2005 dirigerede han Verdis Aida som indvielsesforestilling på Operaen i København.
Solist DR Koncerthuset 2015/16 7 Solist Lang Lang Lang Lang er klaverets kinesiske superstjerne. En af de få klassiske musikere, hvis berømmelse er på niveau med film- og popidolers. Tidsskriftet TIME har kåret ham til en af verdens mest indflydelsesrige personer, FN har udnævnt ham til fredsambassadør, og han er også UNICEF-ambassadør. Heldigvis har Lang Lang noget at have berømmelsen i, for han er en virtuos i den helt store stil. Lynhurtig, udtryksfuld og med en generøs, favnende udstråling, der får fat i hver en tilhører. Kinesisk pianist, født 1982 i Shenyang Solistkarriere på superstjerneniveau siden 1999 Han blev som to-årig indfanget af klassisk musik, da han så en tegnefilm med Tom & Jerry, hvor musikken var af Liszt. Fem år gammel gav han sin første koncert, og som 10-årig kom han på musikkonservatoriet i Beijing. Det fortæller noget om omfanget af Lang Langs berømmelse, at han var 26 år, da hans selvbiografi udkom men heri kan man læse, at hans utrolige præstationer også skyldtes et ekstremt pres fra forældre og lærere. Opvæksten som statsligt bestemt enebarn i et forslumret industrikvarter var umenneskelig hård. Som 14-årig flyttede Lang Lang til USA for at studere hos den fine virtuos Gary Graffman, der selv var elev af legendariske Vladimir Horowitz. Og dermed begyndte Lang Langs øst/vestdobbeltliv. Han er bosat i New York, og som den første kinesiske pianist har han optrådt med de næsten hellige orkestre i Vesten, Berliner Filharmonikerne, Wiener Filharmonikerne og New York Filharmonikerne. Lang Lang har indspillet en hel del af sit yndlingsrepertoire, bl.a. Rakhmaninovs Klaverkoncert nr. 2. Og når de almindelige veje ikke er tilstrækkelige, finder han nye kanaler derfor kan man på soundtracket til computerspillet GT5 høre Lang Lang spille musik af Beethoven og Prokofjev!
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drso