Som besvarelse på Statsforvaltningens brev af 14. februar 2014 kan det oplyses, at sagen har været behandlet i Byrådet den 24. marts 2014.



Relaterede dokumenter
ERHVERVSLEJEKONTRAKT

Vilkår for leje af lokaler

Mellem. Den selvejende institution Danhostel Faxe Vandrerhjem. Østervej Faxe. Cvr.nr (herefter lejer) Faxe Kommune.

HVEM SKAL VEDLIGEHOLDE?

Lejeopstilling Brandts Klædefabrik

Lejeopstilling Brandts Klædefabrik

Forslag til lejekontrakt

Standard lejekontrakt

som ellers skulle ske ved virksomhedens eventuelle ophør.

Algade 4, 1. sal, 4000 Roskilde. Udlejningschef. Direkte:

Boligorganisationen Lundebjerggård. Vedligeholdelsesreglement

Byrådsmedlem Lars Søgaard har ved mail af 26. august 2014 ønsket følgende spørgsmål besvaret:

TIDSBEGRÆNSET ERHVERVSLEJEKONTRAKT (Ikke-erhvervsbeskyttet lejekontrakt)

(UDKAST) Silkeborg Byråds udtalelse vedr. salg af Marienlund Plejehjem til Silkeborg Efterskole

Forhåndsudtalelse om parkeringshus. Ankestyrelsen vurderer, at Sønderborg Kommune

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: De har klaget over Sydfalster Kommunes opkrævning af

Vedligeholdelsesreglement

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 2.A // Grundlejekontrakt 2

Indflytning & vedligeholdelse

Vedligeholdelsesreglement

Mellem Halsnæs Kommune og nedenstående bruger indgås følgende brugsretsaftale vedrørende brug af lokaler. Kontaktperson: Klaus Kolberg

Hestehaven 21 C st., 5260 Odense S

Vedligeholdelsesreglement

LEJEKONTRAKT BUTIK, RESTAURANT M.V. (erhvervsbeskyttede)

Depositum - Undgå at spilde dine penge

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Forhåndsudtalelse om udlejning af tidligere folkeskole

Privat udlejning. For høj husleje? Lejens størrelse

Campingtilladelse Bildsø Camping

A ordning kort fortalt.

Standard-vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse VORDINGBORG BOLIGSELSKAB AFDELING MISLEHØJVEJ

Statsforvaltningen Hovedstaden brev til Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk:

Andelsboligforeningen Beringsgaard

ADVOKATFIRMAET SØLGAARD & KNUDSEN. Tidsbegrænset LEJEKONTRAKT

Afd. 32 Damgade Standard-vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse. A-ordningen - kort fortalt

Vedligeholdelsesreglement

VEDLIGEHOLDELSESREGLEMENT FOR BILLUND BOLIGFORENING «Selskab_Nr» «Afdeling_nr»

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Ejerforeningen Skærgårdsparken

Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Sundvej Horsens CVR-nr (i det følgende benævnt "Udlejer")

L E J E K O N T R A K T

KENDELSE. Sagen omhandler videre spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har sat prisen på klagers fritidshus for højt.

- 2. Offentliggjort d. 18. juli 2015

UDKAST til. Lejekontrakt

Lejeopstilling Brandts Klædefabrik

Huset omfatter følgende arealer i stueplan. Hertil kommer administration på 1. sal.

VEDLIGEHOLDELSESREGLEMENT FOR AFD. 26 TØNDER ANDELSBOLIGFORENING. Afd. 26

Vedligeholdelsesreglement for Køge Boligselskab Model A normalistandsættelse

Vedligeholdelsesreglement / Afdeling 78 Model A Normalistandsættelse. A-ordningen - kort fortalt

Resume: Statsforvaltningen kan ikke imødekomme det ansøgte. Sagens baggrund: Følgende fremgår blandt andet af henvendelsen:

U D K A S T af 11. februar 2010

Mellem Københavns Kommune, Københavns Ejendomme, Gyldenløvesgade 15, 1502 København K, i det følgende kaldet ejer

Generelt. Reglernes ikrafttræden 1. Med virkning fra den erstatter dette vedligeholdelsesreglement tidligere gældende reglementer.

Hestehaven 21 B st., 5260 Odense S

Vedligeholdelsesreglement 2015 Afd. 37 Hjortevej

HUS-OG HAVEREGLEMENT

Vedligeholdelses- reglement

Afd. 10 Havretoften, Rugtoften, Porsgrunngade og Ørstedsgade

L E J E K O N T R A K T

Vedligeholdelsesreglement

BoligSyd HUS- OG HAVEREGLEMENT. Afdeling 7. Buen Buen Buen 256A - 262B Buen 208A 214B Sejsbjerg Stubbæk

Henvendelse vedrørende Frederikshavn Kommune

Statsforvaltningens afgørelse af 30. april 2008: Vedr.: Blue Water Arena:

Vedligeholdelsesreglement

A-ordningen med normalistandsættelsesbeløb - kort fortalt

BoligSyd HUS- OG HAVEREGLEMENT. Afdeling 3. Merianvænget Ternevænget Nørrehaven Grønnevej 44A - K.

Generelt. Reglernes ikrafttræden 1. Med virkning fra den 17/ erstatter dette vedligeholdelsesreglement tidligere gældende reglementer.

I samme forbindelse ser jeg ifølge min note 1 - at Forbundet har tilsendt jer materiale før mødet og dette vil jeg gerne have aktindsigt i.

Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen?

Lejekontrakt. Lejekontrakt

Lejeaftale. Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre. (I det følgende udlejer ) Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej Hvidovre

LEJEKONTRAKT. Finmarken, Chr. 4 vej 44, 6000 Kolding

Vedligeholdelsesreglement

Boligselskabet VIBORG byder dig velkommen i vores selskab. Vi håber, at du vil befinde dig godt hos os.

Vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse

VEDLIGEHOLDELSESREGLEMENT FOR AFD.

Vedligeholdelsesreglement For afdeling 13. Håndværkerparken Model A normalistandsættelse

Lyngby Hovedgade 59-61, 2800 Kongens Lyngby. Udlejningschef. Direkte:

Lyngby Torv 2, 2800 Kongens Lyngby. Udlejningschef. Direkte:

Standard-vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har besluttet at tage sagen op af egen drift og har nu afsluttet behandlingen af sagen.

Grundlejekontrakt. mellem. Part 1: Rødskebølle Skydebaneforening Bodøvej 22 CVR. nr (i det følgende benævnt udlejer ) Part 2:

Resume: Vedrørende Køge Kommunes j. nr :

1 Formål og virke. 2 Medlemmer

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune

LEJEPROSPEKT. Separat indgang til lejemålet beliggende i stueplan Adgang fra til lejemålet hørende asfalteret parkeringsareal

Fraflytnings guide. Forord: Forholdet mellem udlejer og lejer er reguleret af lejelovgivningen og af de forhold, der er aftalt i din lejekontrakt.

Mellem. Den selvejende institution Danhostel Faxe Vandrerhjem. Østervej Faxe. Cvr.nr (herefter lejer) Faxe Kommune.

Beboerhåndbog for Kildemarken III. Afsnit 9 - Vedligeholdelses reglement. Om hvordan du skal vedligeholde og renholde din bolig

Vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse

ERHVERVSLEJEKONTRAKT. J. nr /lmj. Mellem undertegnede. NES Nordsjællands Entreprenør Service A/S Undalsvej Frederiksværk som udlejer

Forpagtningsaftale for Sportscafeen i Vallensbæk Idrætscenter

Privat udlejning. Fraflytning. Hovedregler

UDKAST til aftale mellem Christiania og staten

LEJEOPSTILLING ØSTERGADE HILLERØD

Lejekontrakt. Kolding Kommune. Kolding Modeljernbaneklub. mellem

Tidsbegrænset lejekontrakt

Boligselskabet KØLVRÅ

: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen

Statsforvaltningens brev af 16. maj 2007 til en kommune. Vedrørende Deres j.nr

Transkript:

Modtag din post digitalt - Tilmeld dig via NemBorger på www.helsingorkommune.dk Statsforvaltningen Att.: Tilsynet Sendt pr. mail til tilsynet@statsforvaltningen.dk Stengade 59 3000 Helsingør Byrådet Tlf. +4549282060 Mob. +45 Fax 2014 jra11@helsingor.dk Dato 25.03.14 Sagsnr. 14/5361 Sagsbeh. Jeppe Buhl Rasmussen 613/1379 - Vedrørende Grønnehave Station Jeres j.nr. 2014- Som besvarelse på Statsforvaltningens brev af 14. februar 2014 kan det oplyses, at sagen har været behandlet i Byrådet den 24. marts 2014. Byrådet har følgende bemærkninger til sagen. Ad pligt til salg af tiloversblevne ejendomme: I klagen er henvist til Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 10. december 2010. Kopi af denne er vedlagt. Det fremgår heraf, at det er en betingelse for udnyttelse af overkapacitet, at den kommunale overkapacitet ikke er dimensioneret med det formål at opnå mulighed for at varetage opgaver, der normalt ikke er kommunale, samt at overkapaciteten af hensyn til løsning af den kommunale opgave ikke kan afskaffes. Statsforvaltningen Hovedstaden fandt det lovligt for kommunen at udleje ejendommen ud fra princippet om at undgå værdispild og fandt desuden ikke grundlag for at anfægte lovligheden af erhvervelsen af ejendommen. I forhold til de nugældende planmæssige forhold og kommunens ejerskab kan Helsingør Kommune bemærke, at som det fremgår af klagen til statsforvaltningen erhvervede Helsingør Kommune Grønnehave station: ud fra en planlægningsmæssig strategisk vurdering og som et vigtigt led i en langsigtet udvikling af området med de nærliggende boliger på Tretorngrunden i Nordhavn, Øresundsakvariet og det næsten udbyggede kulturområde Kronborg. Siemens fraflyttede den 1. april 2013 den resterende del af det tidligere Helsingør Skibsværft. I alt 16.000 m 2 står nu tomme, og skal indgå i den afsluttende planlægning af Kulturhavn Kronborg i Helsingør, som i dag indeholder Kulturværftet, Museet for Søfart (åbnet oktober 2013) samt Kronborg med omkringliggende vold- og havneanlæg. En ny planlægningsfase for Værftshallerne (A på kortbilaget) er igangsat med en offentlig idefase løbende fra marts til juni 2013. Planlægningen for området er således i sin opstart, men må forventes at have en vis længde, da anvendelsesformål, ejerskab og finansiering skal afklares. Byrådet besluttede den 24. februar 2014 at arrangere et ½-dags seminar om værftshallerne for byrådsmedlemmerne.

Ligeledes gælder det i forhold til Øresundsakvariet (B), at afklaring af en eventuel udvidelsesplan ikke er tilendebragt. Det kan samtidig oplyses, at der formentlig er et projekt omkring boligbebyggelse langs Grønnehavevej på vej (D). Lokalplan for Tretorngrunden (Kronborg Strandby) (C) er vedtaget af Byrådet den 24. februar 2014. Som det fremgår, er planlægningen for området ikke tilendebragt. Det er derfor stadig ikke afklaret, hvilken rolle Grønnehave Station fremover bør have. Grønnehave Station er beliggende midt i det angivne område, hvilket betyder, at udnyttelse af ejendommen både for så vidt angår anvendelse og adgangsforhold med fordel ses i et samspil med områdets udvikling i sin helhed. Det bemærkes, at pligten til at afhænde en ejendom må ses i sammenhæng med, at kommunen skal handle økonomisk forsvarligt, og at det kan betragtes som uforsvarlig omgang med kommunens midler, hvis kommunen beholder en ejendom, som der ikke er behov for. Derfor er det ikke i modstrid med Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse i forhold til udleje af overkapacitet, at ejendommen fortsat beholdes, hvis der i den forbindelse varetages en saglig kommunal interesse. De beskrevne planlægningsmæssige forhold må anses som en saglig kommunal interesse. Derfor fastholdes, at det planlægningsmæssige forhold ikke er afklarede endnu, hvorfor det vil være uhensigtsmæssigt og dermed unødvendigt at afhænde ejendommen på nuværende tidspunkt. Ad udlejningen var ikke i udbud (herunder krav om markedsleje): Der foreligger ikke en generel pligt til offentligt at udbyde udlejning af ejendomme, selvom udleje sker på baggrund af overskudskapacitet. Det er korrekt, at udleje skal ske til markedsleje, medmindre der kan gives støtte efter kommunalfuldmagten. Hvis lejen fastsættes til under markedsleje, vil dette være udtryk for ulovlig støtte til lejeren. I klagen er omtalt Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 10. december 2010. Den fastslår, at udleje skal ske på markedsvilkår. Som det fremgår af Byrådets beslutning den 28. oktober 2013 er lejen fastsat til 600 kr. pr. m2 årligt for 244 m 2. Byrådets beslutning og lejekontrakten er vedlagt som bilag. Helsingør Kommune har ved fastsættelsen af lejen sammenlignet med tilsvarende lejemål i området. Det kan oplyses, at der aktuelt kan findes følgende sammenlignelige lejemål til indretning af kontorarbejdspladser:

Prøvestensvej 50, 3000 Helsingør til 650 kr. pr. m 2 (udlejes via Erhvervscenter Nordsjælland Helsingør). Ejendommen er væsentligt nyere end Grønnehave Station. Hovedvagtstræde 2C, 1. sal, 3000 Helsingør til 550 kr. pr. m 2 (udlejes via Jeudan) Helsingør Kommune finder derfor, at der er tale om udleje til markedspris. Det er korrekt, at der kan ske videreudlejning af op til 14-16 lejemål i form af kontorarbejdspladser a 2.740 kr. om måneden. Helsingør Kommune vurderer ikke, at det er realistisk at huse flere lejere. Det er væsentligt at bemærke, at kommunen oprindeligt har besluttet at udleje direkte til brugerne med en ekstern administrator til at varetage kontakten med lejerne. Der var fastsat et bidrag på 50.000 kr. for denne ydelse. Statsforvaltningen Hovedstaden har ved sin udtalelse godkendt, at Helsingør Kommune kunne anvende en ekstern administrator. Om byrden i forbindelse med administrationen kan oplyses, at der som oftest er tale om lejeaftaler af kortere varighed, hvilket øger arbejdsmængden med håndtering af udarbejdelse af lejeaftaler, håndtering af depositum, flyttesyn og korrespondance med lejere og potentielle lejere. Kommunen betaler ikke længere for denne ydelse ved udlejning til én juridisk person, der påtager sig risikoen for, at der kan ske videreudlejning ud fra kommunens fastsatte rammer, jf. nedenfor. Oprindeligt var formålet, at udlejningen af overkapaciteten skulle bidrage til kreative og kulturelle aktiviteter i Helsingør Kommune. Det bemærkes i den sammenhæng, at Statsforvaltningen Hovedstaden ved sin udtalelse netop har godkendt, at udlejning så vidt muligt sker til formål, der normalt er kommunale, men at udleje naturligvis skal ske til markedspris. Byrådet har i forbindelse med den oprindelige konstruktion den 21. juni 2010 godkendt vilkårene for udleje af ejendommen. Kopi af dagsordenen er vedlagt. I det godkendte forslag til lejeaftale fremgår af 4, at lejerne (brugerne) som en del af lejemålet er forpligtet til at bidrage til følgende kulturelle begivenheder i Helsingør Kommune: Udstillings- og formidlingsprojekter i bylivet Aktiviteter i byens rum, herunder på tove og pladser Deltagelse i Kulturnatten Deltagelse på åbne værksteder, brainstorming, ideudvikling m.v. Samarbejde med gymnasier og skoleklasser om formidlingsopgaver Det er angivet, at denne opremsning ikke er udtømmende. Derfor indeholder kommunens lejekontrakt med O2Design begrænsninger i, hvem der kan fremlejes til.

Ifølge lejekontraktens 3.1 er lejer pligtig at videreudleje til mindre kreative/kulturelle virksomheder og/eller enkeltpersoner eller anden beslægtet virksomhed. Dermed stilles der særlige krav til fremlejetagerne, herunder deres eventuelle forpligtelser, og den potentielle personkreds til et lejemål i ejendommen vil derfor være afgrænset. Ved Byrådets beslutning den 28. oktober 2013 om udleje til en juridisk person er det samtidigt blevet beskrevet, at der fortsat ønskes udleje til små kreative virksomheder. Endvidere bemærkes, at lejekontrakten indeholder en del vilkår, der giver lejer følgende forpligtelser: 8: udgifter til varme og vand betales af lejer 9: Lejer skal overfor fremlejetager sikre bortskaffelse af affald og i øvrigt betale el-forbrug og andre forbrugsafgifter direkte til leverandøren 10: Lejer skal selv afholde udgifterne til rengøring og: o Udgifter til egen vicevært, renovation og containerleje o Administration af fællesregnskab o Forsikring af det lejede (dog er ejendommen for kommunens regning forsikret brand og anden bygningsskade) o Al udvendig renholdelse, herunder pasning af de på ejendommen værende beplantninger og fællesarealer o Snerydning, grusning og saltning i fornødent omfang 13: Lejer overtager det lejede, som det er, herunder vægge lofter, træværk, gulvbelægning samt alle installationer (i sammenhæng med) 14: Den indvendige vedligeholdelse påhviler lejer. Lejer skal desuden foretage vedligeholdelse og fornyelse af indvendige bygningsdele, herunder men ikke begrænset til låse, døre, håndtag, nøgler, ruder, beslag. Endelig er lejer forpligtet til at opfylde de pligter, som over for miljømyndighederne påhviler lejer som bruger af det lejede. Ifølge fremlejekontrakterne kan udelukkende kræves betaling for varme direkte fra fremlejetagerne ved siden af lejen. Udover udgifter til disse poster er det nødvendigt for lejer at betale for alarm og Internet for at kunne udleje kontorpladser. Om udleje direkte til O2Design v/ Anne Sofie Obel uden offentligt udbud kan bemærkes, at hun har til huse i Grønnehave station. Allerede før indgåelse af lejeaftalen har hun varetaget den daglige administration af ejendommen. Denne er udført på baggrund af kommunens aftale med Vækst og Viden A/S. Kommunen betalte tidligere Vækst og Viden A/S et administrationsgebyr. Helsingør Kommune har ønsket at bygge videre på dette samarbejde, dels af hensyn til den fortsatte kontakt og dialog med lejeren, dels for at sikre en ensartet praksis i forhold til den eksisterende udleje og ved indgåelse af nye lejemål. En lejeaftale er en privatretlig aftale. Derfor er det Helsingør Kommunes vurdering, at det kan være vanskeligt at forpligte en lejer til kun at videreudleje

på særlige vilkår eller til bestemte typer lejere. Denne pligt kan ligeledes være svær at holde lejer op på i praksis. Helsingør Kommune mener med ovenstående at have beskrevet, at udleje til den aftalte leje ikke er udtryk for hverken udleje til under markedspris eller støtte i øvrigt til enkeltpersoner, uanset at lejer potentielt set kan oppebære en indtægt ved udleje af ejendommen. Med venlig hilsen Benedikte Kiær Borgmester Bjarne Pedersen Kommunaldirektør