1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag i festugen. Vi ser det foran kirken. Marselisløbsdagen i vort sogn desværre i kirketiden. Men jeg har sat flaget. Det er i dag de lykkelige øjne og de lykkelige ørers søndag. Vi skal se og høre det, der gør os lykkelige. Derfor er det også vores næstes søndag, den andens søndag og din egen. Den næste jeg trænger til at få, den næste jeg er udfordret til at være, når jeg kan gøre noget for - min næste. Vi fylder ofte selv så meget. Vi ser ikke Kristus, vi skal se. Vi ser ikke den anden og hjælper ham ikke. Lad os tage denne svigt og dette fejlsyn med ind i det, vi nu bekender for Gud i mødet med Hans rene kærlighed, som afslører vore blålys, i den bøn, vi nu beder sammen som den står side fire i vores guide Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
2 Bøn. Lad os bede! Ja, kære Herre Jesus Kristus tal sådan til os i dag, at vi bliver salige af det ved se dig handle barmhjertigt mod os til vi bliver barmhjertige mod vores næste. Amen. Prædiken Med fare for at komme for højt op skal vi i dag sige til hinanden: Vi kan blive lykkelige, salige = lykkelige med Gud i! Men det er det kristendommen vil os og kan give os. Der er meget, der skaber lykke og glæde i vores liv: forelskelsen, særligt når den bliver til kærlighed, et barn, en familie, noget vi ser og med til, 4. maj, murens fald, EM92. Tænk, det vi har oplevet. Det blev vi lykkelige af. Og dog er der noget, der er skønnere og vigtigere på et dybere og andet plan. Festugen i år siger: Mere Lys. Det kræver, at vi får personen Jesus tæt ind på livet, opdager hvem Han er og registrerer, at Han kommer fra Gud med det bedste til os. Vi står da over for at se ind i en virkelighed, der gør os lykkelige, vi hører salige nyheder. Salige er de øjne, der ser det, I ser, og de ører, der hører, hvad I hører, siger Jesus til disciplene. Vi bærer alle på en længsel og drøm efter at se noget stort. Det er et nedslag af drømmen hjemmefra, efter
3 at se Gud. Nu kan vi se Ham og høre Ham. Men der er så meget, der holder os tilbage, særligt os selv, vores eget fejlsyn, vores egen klogskab. Derfor har vi ofte ikke øre for sandhed og Guds bankende hjerte. En af de vidende og kloge har ikke fået salige øjne og ører. Han har ellers nok hørt og set Ham, men han har blokeringer i sig. Han er kritisk over for Jesus og vil trænge Ham op i en krog. Han stiller nøglespørgsmålet: hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Og Jesus spørger tilbage hvad han har lært, så den lovkyndige må svare med det, jøderne sagde to gange om dagen, nemlig de to hovedbud, om at elske Gud over alt og vor næste som os selv. Den lovkloge oplever det pinligt sådan at skulle komme med selvfølgeligheder. Og mon Jesus vil antyde, at han ikke overholder dem? Han forsvarer sig, han vil retfærdiggøre sig selv. Det gør han ved at stille et afledningsspørgsmål: Hvem er så min næste? Jøderne sagde: min landsmand, også den fremmede i landet, men man mente, man ikke var forpligtet på alle slags mennesker, ikke folk med en anden tro og livsstil, ikke de der halvhedninger til samaritanere. Typisk for Jesus, svarer han ikke direkte på hans spørgsmål, men indirekte ved at fortælle en historie. Jesus vil ikke diskussion, men nå dybere lag i ham. Det kan en
4 fortælling. Vi skal lægge nøje mærke til, at Jesus i sin fortælling vender tingene på hovedet. Læg mørke til de to personer i historien, som den lovkyndige identificerer sig med, præsten og medhjælperen i templet. Det er de to, der svigter og går forbi! Det kender vi godt selv til. Vi ser et menneske i nød, men går forbi, det er nemmest, vi gider ingen bøvl, vi vil ikke risikere noget. Og så må den lovkyndige finde sig i, at det er en samaritaner, der hjælper manden i nød. En han ikke kan lide, med en forkert tro, en indvandrer, en palæstinenser, en af dem, han mener ikke er hans næste. Det har skurret fælt i hans ører. Den lovkyndige føler sig ramt og står der med en klump i halsen: jeg går også forbi. Jesus vil sige til ham: så er det jo faktisk dig, der ligger ned, for du elsker ikke din næste som dig selv. Det er dig, der har brug for at få en næste, en anden, der kan hjælpe dig ved at handle barmhjertigt mod dig. Og hvem er den barmhjertige samaritaner? Jesus! Han bliver faktisk et sted skældt ud for at være netop samaritaner (Joh 8,48). Den Jesus, lovmanden er dialog med, er den barmhjertige fremmed. Han ser ham og os i vores nød. Hans indvolde kommer i bevægelse. Han standser op, går ikke forbi, men handler, tager affære. Med korset og opstandelsen, med dåben og nadveren, med skriftemålet, med det, Han siger til os og gør mod os.
5 Han har livsmedicinen mod vores skyld og skam, mod angsten og døden, dommen og fortabelsen. Til det modsatte! Den barmhjertighed trænger vi til at se og erfare ind i vort eget liv. Han er barmhjertig mod mig gør godt mig. Så godt. Så lykkeligt. Og så kan vi derudaf så få øjne til at se den anden som et medmenneske, som Jesus er ét med og skjuler sig i. Når et medmenneske er sulten, er Jesus sulten. Når et barn er tørstig, er Jesus tørstig, når du møder en fremmed, møder du Jesus. Er der en i fængsel, er det Jesus, der er i fængsel. Når jeg møder et menneske i nød, jeg kan gøre noget for, møder jeg Jesus i ham/hende. Guds kærlighed, vi har mødt, skal mærkes blandt lidende og undertrykte. Du vil gerne være et frit menneske, ikke sandt? Ja, men tænk på, at fri er kun, som kan tjene, den, som i kærlighed glemmer sig selv (613). Først når vi selv har fået lykkelige øjne og ører, kan vi glemme os selv på en måde, der er sund og fornuftig og praktisk som hos samaritaneren her og som gavner manden i nød. Det kan gælde derhjemme i din familie: din ægtefælle, dine børn, din søster. Din næste er din nærmeste. Din nabo, din genbo. På jobbet, hvor en af dine medarbejdere er ved at blive syg af stress. Ser du det?
6 Handler du på det? Det kan være en fremmed, jeg kan give et smil og en hjælpende hånd. Alle tiggere kan vi ikke hjælpe, men en og anden kan vi. Alle flygtninge kan vi ikke tage imod, men flere end vi tror, hvis vi vil tage imod et menneske i nød og sørge for ham. Praktisk, konkret næstekærlighed. Et menneske kan pludselig, tilfældigvis, blive vores næste i situationen, hvor jeg kan gøre noget. Det her handler også om at tage imod den omsorg, min næste viser mod mig Hvad skal livet gå med? Se på Kristus, hør ham, lad Ham være barmhjertig mod dig og lev et liv i barmhjertig opmærksomhed og tydelig handling. Så vi kan være sårbare og sensitive, så vi kan lade os forstyrre af et menneske i nød. Tilværelsen handler ikke om et livsprojekt, jeg har lavet, men om at kunne lade sig forstyrre midt i vore projekter af et menneske Til sidst: Hvilken drøm. Hvilket liv. Salige er de øjne, der ser det, I ser. Amen.
7