Projektbeskrivelse Kort udgave Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 De personlige hensyn i plejen af afhængige ældre Det stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende opmærksomhed på effektiviteten i ældreomsorgen. Metoderne til effektivisering har været stram tidsstyring, fælles sprog, standardisering af ydelser, resultatmålinger og kontraktstyring. Denne udvikling er ikke speciel dansk, men præger udviklingen såvel i Skandinavien som i England og USA. Det legitime ønske om at kunne styre ydelser og udgifter kan imidlertid komme i konflikt med ønsket om at tilgodese borgernes legitime interesser i, at der tages de fornødne hensyn til deres ønsker og behov. Hvis styringen bliver for stærk skaber den ufrihed og signalerer mistillid en ond cirkel kan starte: Oplevelsen af mistillid får medarbejderne til at føle deres kunnen devalueret. De oplever, at de ikke slår til, hvilket igen skaber mindsket entusiasme, vrede og krænkethed, som reducerer arbejdets kvalitet yderligere (Ritzer 2000; Wilkin 2005). Når medierne samtidig forstærker mistilliden og kravet om kontrol, vil ældreområdet få stadigt vanskeligere ved at skaffe engagerede medarbejdere osv. Der er brug for initiativer, der kan afbøde effektiviseringens bivirkninger og skabe succeser i samarbejdet med borgerne. Internationalt synes der at være to relevante forskningsområder, hvor der kan hentes viden: Den fleksible person-centrede hjemmehjælp og den personcentrede pleje (McCormack 2004). Forskning i den fleksible person-centrerede hjemmehjælp findes i USA og England (Patmore & McNulty 2005). De påpeger nødvendigheden af at fastholde perspektivet på den enkelte ældres hverdag, og det der betyder noget for den enkelte selv i en effektivt organiseret ældrepleje. Udviklingen af Fællessprog II er blandt andet sket ud fra et tilsvarende ønske om at identificere de personlige værdier og ressourcer og inddrage borgerens egen vurdering af ønsker og motivation som grundlag for udmålingen af hjælpen (Petersen & Schmidt 2003). Det viser sig imidlertid, at det at være opmærksom på borgerens værdier og hverdagsliv ikke er så enkelt. Der er områder i hverdagslivet, som lettere trues med kvalitetsforringelse end andre. Det er f.eks. kvaliteten i den enkeltes måltider, samtalerne, udelivet og nætterne (Ramian 2005). Disse områder er højt prioriterede områder i VEGA-netværkets Forsknings- og Udviklings-program 2005-2008. (http://www.ceps.suite.dk/vega.html ) VEGA har gennem 10 år haft ældres hverdagsliv som særligt fokus og har i en række projekter påvist, at der er en risiko for, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til den personlige dimension i hverdagens plejesituationer (Elbrønd 2005). Der er mangel på afprøvede metoder, der kan fastholde opmærksomheden på de ældres hverdagsliv en opmærksomhed, der kan 'se om hjørner' dvs. medoverveje, hvad der sker, når personalet ikke lige er til stede, og gøre dette særligt for de svage ældre, som har svært ved at gøre deres indflydelse gældende. Formål Projektets formål er at finde, dokumentere og formidle metoder til fastholdelse af opmærksomheden på ældres værdier og hverdagsliv specielt på områder, der let trues af hjælpeindsatsens organisering. Målgruppen er ældre, der er i udstrakt grad er afhængige af andre for at få en hverdag til at
fungere. Resultater Resultat af projektet skal være svar på følgende tre spørgsmål knyttet til projektets faser: Hvordan kan personale på systematisk og effektiv måde fastholde opmærksomheden på den enkelte ældres værdier, behov, ønsker og motivation som de kommer til udtryk i relation til måltider, samtaler, udeliv og natteliv? Hvordan kan personale omsætte den ældres personlige værdier mv. til konkret praksis, der øger antallet af gode stunder i den enkelte ældres liv Fase 3. Hvordan kan personalet inddrages i formidling af positive erfaringer på tværs af arbejdspladser. Der er resultater fra hver fase af projektet. Fra fase 1 udkommer temapjecer for hvert tema med ideer og inspiration, implementering i praksis og til undervisning. Fra fase 2 udkommer en række korte artikler om erfaringerne fra afprøvningen til brug for fase 3, hvor resultatet er spredningseffekten af den gennemførte formidling. Formidlingen til praksis, sker via de involverede i projekterne. Metode Projektets metode er inspireret af VEGA-netværket mangeårige erfaringer med resultatorienteret samarbejde i netværk( www.ceps.suite.dk/visnet.html), og den såkaldte gennembrudsmetode (www.gennembrudsprojektet.dk). Gennembrudsmetoden er en amerikansk udviklet og afprøvet strategi til implementering og formidling af metoder. Den har både Norge og i Danmark med succes været anvendt fx. i forbindelse med reduktion af tvang i psykiatrien. Projektets faser er designet, så de er resultatskabende i sig selv, men samtidig danner grundlaget for de efterfølgende faser. Deltagere fra VEGA-netværket er i hele projektforløbet ansvarlige for hver deres tema: måltider, samtaler, udeliv og natteliv. Projektet etablerer et ønsket samarbejde mellem undervisningstilbudene og praksis. Fase 1: Eksempelsamling. Fase 2: Systematisk afprøvning. Fase 3: Implementering og formidling. Projektets struktur Måltider SOSU-Herning Samtaler DSH-Odense Udeliv S-CVU, Aalborg Natteliv S-CVU, Aalborg Fase 1:Eksempelsamling Fase 2:Systematisk afprøvning Fase 3: Implementering Fase 1: Eksempelsamling På de prioriterede områder: måltider, samtaler, nætter og udeliv områder gennemgås litteraturen af VEGA-nettet med henblik på at finde metoder til fastholdelse af opmærksomheden på ældres værdier og hverdagsliv. Der gennemføres høringer med praktikere. Høringerne bidrager med yderligere eksempler på metoder, der kan afprøves systematisk i fase 2. I et forløb med inviterede arbejdspladser prioriteres de metoder, der inden for de forskellige temaer har de bedste muligheder for at give resultater. Det forventes at en del af de inviterede 2
arbejdspladser vil fortsætte i fase 2. Resultat: Der udarbejdes et inspirationsmateriale med de prioriterede temaer til udgivelse og til brug for den videre proces. Der etableres en hjemmeside, der løbende informerer om projektet. Fase 2: Systematisk afprøvning I fase 2 inviteres kommunale ældreplejer til at afprøve de prioriterede metoder inden for et eller flere temaer. De udvalgte arbejdspladser arbejder i mindre projekter. Hvert projekt kan være medarbejdere fra en gruppe eller en afdeling på arbejdspladsen, der vil arbejde med en metode. Afprøvningen sker i samarbejde med VEGA-medlemmerne, som bistår projekterne med dataindsamling og skriveprocesser. Projekterne indgår et kontraktbaseret samarbejde og deltager på netværksseminarer, der gennem hele forløbet inspirerer og styrer processen. Resultat: Hvert projekt udarbejder en artikel om deres resultater til offentliggørelse og anvendelse i fase 3. Artiklerne samles i en fælles publikation. Fase 3: Implementering og formidling I denne fase implementeres de indsamlede erfaringer lokalt, og de involverede foretager en formidling via lokale fagfolk-til-fagfolk konferencer: Deltagerne trænes på seminarer i anvendelse trænings- og undervisningsformer, som projekterne kan anvende til den lokale formidling og ekstern formidling på VEGA s åbne konferencer. Resultat: Formidling af resultater fra forsøgene. Der udarbejdes en erfaringsopsamling omkring implementeringsfasen. Udarbejdelse af artikler for hele forløbet. Forløb og tidsplan Projektet forventes at strække sig over 3 år. Start ca. et halvt år efter bevilling, da forløbet skal tilpasses de særlige forhold der gør sig gældende, når uddannelsesinstitutioner og praksis skal samarbejde. 1. 7. måned: Fase 1: Eksempelsamling. 8. 20. måned: Fase 2: Systematisk afprøvning. 21. ca.30. måned: Fase 3: Implementering af resultater og formidling. Organisation Projektet er forankret på Gerontologisk Institut som en del af VEGA-netværket. Projektet ledes af VEGA-netværkets leder Inger-Lise Dyrholm med den faglige konsulent Knud Ramian, som driftsansvarlig. Hvert tema udgør et selvstændigt delprojekt som varetages af en institution i VEGA. Ole Mygind, Sundheds CVU Nordjylland, er ansvarlig for temaet 'Udeliv' og 'Natteliv'. Didde Auring, Lektor på Den Sociale Højskole, Odense, er ansvarlig for temaet 'Samtalen'. Marianne Elbrønd & Birgitte Højlund, Udviklingsafdelingen, Social- og sundhedsskolen i Herning, er ansvarlig for temaet 'Måltider'. Inge Jensen & Knud Ramian, Center for evaluering, Århus, er ansvarlig for 3
projektledelsen. Repræsentanter fra faglige organisationer inviteres til deltagelse i en faglige følgegruppe. Økonomi Projektet er organisatorisk bygget op, så det kan gennemføres fase for fase og antallet af temaer kan variere med graden af finansiering. Det samlede budget for ledelse af projektet er kr. 902.500. Hertil kommer udgifter for de deltagende arbejdspladser af et tilsvarende omfang. De deltagende arbejdspladser finansierer selv deres projekter og deres deltagelse i netværkets arrangementer. Se vedlagte budgetbilag. Henvisninger Elbrønd, M. (2005). Hverdagsliv til arbejdsbrug. Samlet formidling af VEGA-netværkets erfaringer gennem 10 år. Herning, Social- og sundshedskolen i Ringkøbing Amt. McCormack, B. (2004). "Person-Centeredness in gerontological nursing: An overview of the Journal af Clinical Nursing 13(3a): 31-38. litterature." Patmore, C. & A. McNulty (2005). "Felxible, personcentered home care for older people." Research Works, 2005(4): Petersen, L. & M. Schmidt (2003). Projekt Fælles Sprog. Akademisk Forlag. Ramian, K. (2003). "Praksisforskning som læringsrum i det sociale arbejde." Uden for num- mer (7): 4-17. Ramian, K. (2005). Mere liv i ældres hverdag. VEGA-netværkets forsknings- og udviklings- program 2005-2009. København, Gerontologisk Institut. Ritzer, G. (2000). The McDonaldization of Society. California, Pine Forge Press. Wilkin, P. (2005). "Againt McDonaldisation." Open Mind May/June(133): 7. 4
Mere liv i hverdagen - budget Faser og varighed i uger FASE 1 Enheder Timer 34 Projektkonsulenter 720 216.000 Projektledelse 140 70.000 Transport 24 500 12.000 Fase 1: Samlede udgifter 303.000 Fase 2 Fase 3 Projektkonsulenter i alt 815 244.500 Projektledelse 140 60.000 Transport 5 møder 20 10.000 Ophold 8 12.000 Udsendelser 20.000 50 Fase 2 samlede udgifter 351.500 37 Timeforbrug i fase 3 570 171.000 Projektledelse 120 60.000 Transport til 3 seminarer 12 6.000 Ophold 2 6.000 Fase 3 Samlede udgifter 248.000 121 Hele projektet 2105 902.500 Forventet start forår 2007 Afrundet 2007 253.595 255.500 2008 372.934 372.000 2009 275.971 275.000 i alt 902.500 902.500 5