Smart Metering og datahåndtering. Flowtemadag 3. december 2013 Teknologisk Institut Anders Niemann



Relaterede dokumenter
Analyse af Smart meters-data og brug af data til andet end afregning. Anders Niemann Teknologisk Institut

Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer

Orientering om EUDP-projektet: Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer

Måleusikkerhed, datahåndtering og dataanalyse i smarte systemer

Smart analyse af Fjernvarmedata

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

ReportLoq Miljørapportering: når du vil, hvor du vil

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne

Minol-Radiosystem radio³

Klima- og miljøregnskab 2015

Vi præsenterer det nye COOL THINKING. Sunde og bæredygtige supermarkeder

Smart metering. Udviklingstendenser indlæg som oplæg

FRESMIR Fremtidsstrategier for mindre fjernvarmesystemer. Lars Reinholdt Køle- og varmepumpeteknik

LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER

Tænk grønt det betaler sig

Notat. Bilag 2 Tillægsnotat afsmitning (prækvalifikation) Specifikke detaljer til udbudsmateriale (afsmitning)

Digital Transformation Hvad kan universiteter og innovationsnetværk bidrage med? Kim Guldstrand Larsen (AAU InfinIT)

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune

FORDELE VED FJERNAFLÆSNING Udarbejdet for Danske Vandværker, DANVA, Dansk Fjernvarme og Kamstrup

Smart Grids - fjernvarme inkluderer simulering, flow- og energimåling

PIG IT-dataindsamling

Case Study Brønderslev Forsyning A/S. Fjernvarme for fremtiden 64 C kwh 37 C

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Perspektivering på fremtiden åbne og serviceorienterede løsninger

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

Fakta butikssystem. Lars Kornbek, Partner, Vitani A/S

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Bygninger og Smart Grid

Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Den Danske Maritime Fond

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

BESKYT DIN VIRKSOMHED UANSET HVOR DEN FØRER DIG HEN. Protection Service for Business

100 % vedvarende energi til bygninger

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Energiforbrugere Motivationer og adfærdstendenser på energiområdet. Seminar d. 29. April 2014

Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

(IIHNWYXUGHULQJDIWUDILNLQIRUPDWLN

Projekt om klimaoptimal ladning af elbiler. Solrød kommune. B1 vedrør overordnet beskrivelse af projektet, og skal udfyldes i alle projektansøgninger.

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Fjernaflæsning af målere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Smart Gas måler m. hvad er det? Strøm, Flonidan DC A/S, Horsens

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER

Bilag 1: Projektbeskrivelse

VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015

Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller. Dato - Dok.nr. 1

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Grøn energi til område fire

Spar på energien pengene miljøet

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

Effektiviteten af fjernvarme

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d

Audit beskrivelser for PL

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Måleteknik best practice om løbende verificering gennem diagnosedata. John Frederiksen, Ingeniør

udbredelse af NT Live i Region Nordjylland

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg

GRUNDFOS Selektiv laser melting (SLM)

Brunata Ray Radio energimåler

Den almene boligsektor i 2050

BILAG 1 GENERELLE BETINGELSER INTERN (VERSION 1.0 AF 31. MAJ 2005) (I DET FØLGENDE KALDET GENERELLE BETINGELSER) OIO STANDARDAFTALE FOR WEB SERVICES

Projektet "Energi på tværs",

Energiteknik. MinoMEter M7. Elektronisk varmefordelingsmåler

Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Dansk Fjernvarme Seminar Test Teknologisk Institut Peter Jorsal Produktchef

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

IDAP manual Analog modul

Kom godt i gang med Eforsyning.

Matematik, maskiner og metadata

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Sammen om data. Geo Fyns strategi

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

PreHEAT Produkter til styring af boliger. Konference om fremtidens smarte fjernvarme - Bygningernes og forbrugernes rolle i det smarte energisystem

Præsentation af 4DH Workshop om brug af meteorologiske forudsigelser ved optimal drift og produktionsplanlægning på fjernvarmeværker

INDHOLD 2-RØRS AUTOMATISK SKIFTESYSTEM TIL GULVVARME/KØLING GULVVARMESYSTEM MED KONDENSKEDEL OG BLANDESHUNT

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Automatiseret Alarmbaseret Prøvetagning. Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden

Tjekliste til screening og potentialevurdering af digitale værktøjer til brug i psykiatrien i Region Syddanmark

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Temadag Om varmemåling og varmeregnskaber. Heinrich Nielsen Brunata a/s

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Brugervejledning. - til generering af nøgler til SFTP-løsningen vedrørende datakommunikation

30 radiatorer fra ét centralt punkt. Smartere opvarmning ganske enkelt. smartvarme.danfoss.dk. Danfoss Link varmestyring.

wlsn* 2-vejs trådløst netværk Den hurtige vej til mere pålidelig sikkerhed * wireless Local SecurityNetwork (trådløst lokalt sikkerhedsnetværk)

Fjernvarme til lavenergihuse? - Udvikling og optimering af et lavenergifjernvarmenet.

Transkript:

Smart Metering og datahåndtering Flowtemadag 3. december 2013 Teknologisk Institut Anders Niemann

SMART: Definitioner Smart Grid: Et smart grid er et moderne energinetværk, der bruger informations- og kommunikationsteknologi til automatisk at indsamle information omkring forsyningers og forbrugers adfærd og reagere på baggrund af denne information. Formålet er at forbedre effektiviteten, driftssikkerheden, økonomien og bæredygtigheden ved produktion og distribution af energi. Smart Meters: Et smart meter er normalt en måler, der måler forbruget af energi i intervaller af minutter eller mindre og kommunikerer denne information tilbage til forsyningsselskabet. Dette sker på daglig basis med det formål at monitorere og afregne forbruget. Smart meters kan samle data med henblik på fjernaflæsning, hvilket kræver en avanceret målerinfrastruktur, der er forskellig fra traditionelle måleraflæsningsmuligheder og desuden muliggøres tovejskommunikation. Smart meters involverer ofte realtids- eller næsten realtidsmålinger. 3

Smart Grid-elementer Sensorer (Smart Meters) Datakommunikation Datalagring, datahåndtering og data-administration Datasikkerhed Dataanalyseværktøj (Data mining) Evaluering og tilbagekobling Forbrugsvisualisering Produktionstilpasning Driftsoptimering 4

Smart meters Forbrugsmåler til forskellig typer forbrug Elektricitet Vand Fjernvarm Gas Forbrugsafregning via fjernaflæsning Forbrugsvisualisering Overvågning fx lækagedetektion Driftsoptimering via dataanalyse 5

Datakommunikation Kommunikationstyper Automatisk aflæsning Via GSM-nettet Radiokommunikationsnetværk Drive by Manuel aflæsning Walk by: Trådet med stik på ydermuren Wireless optisk eller radio (fx wireless m-bus) 6

Datasikkerhed Backup af data Kryptering: Datakommunikation Integritet Dataudveksling Privacy: Beskyttelse af brugeroplysninger og brugerdata Fortrolighed Security: Tilgængelighed Beskyttelse af data i databasen Brugerrettigheder Hvem skal have adgang Hvem skal der udveksles data med 7

Datalagring Big data er et udtryk for en samling af store dataset eller mange data, der er så store og komplekse at de er svære at processere eller behandle ved brug af tilgængelige databaseværktøjer og traditionel data processeringsværktøjer. Udfordringen inkludere dataindsamling, lagring, søgning, deling, overførelser, analyse og visualisering. 8

Dataanalyse Data Mining er en computerproces, hvorved man forsøger at finde mønstre, korrelationer og mening i meget store dataset (big data), ved at involvere forskellige matematiske analysemetoder, statistiske strategier og databasesystemer. 9

Data mining Evaluering Implementering Postprocessering Datainput Preprocessering Dataanalyse 10

Datamængde og anvendelighed Hvad skal vi med alle de data? Hvor mange data skal der til? Pr. minut, pr. time eller? Hvordan skal vi analysere og behandle dem? Hvem skal bruge resultaterne? 11

Anvendelse af de mange data Forbrugsvisualisering for forbrugerne Forbrug vand, el, gas eller varme Fjernvarmeafkøling Hvornår der er forbrug! Sammenligning med andre Driftsoptimering via: forbrugsvisualisering forbrugerovervågning bedre kendskab til forbrugsmønstre bedre produktionsplanlægning bedre drift af distributionsnettet Inkorporering af VE-kilder Sol Elektricitet og varme Vind 12

EUDP-projekt Driftsoptimering af smart grid-fjernvarmesystemer for lavtemperatur 2 testområder med parcelhus bygget i årene fra henholdsvis 1955 65 og 1998-99 78 smart meters installeret i to testområder i Århus 65 husstandsmålere 9 omløbsskabe 4 målere på blandeskabe til de to områder Data bliver samplet på minutbasis Data fra før og efter driftsoptimeringstiltag 13

Vandflow [m 3 /h] Datamængde og - håndtering Minutdata fra 1 måler: Dag = 1440 datalinjer Måned = 43920 datalinjer År = 525600 datalinjer Samlet = 0.70 78 525600 41 mill. 0.60 Excel: ~1 mill. datalinjer Timeseries: Vandflow [m 3 /h] 0.50 0.40 0.30 0.20 0.10 0.00 01. Jan(11), 00:00 01. Jan(11), 03:25 01. Jan(11), 06:51 01. Jan(11), 10:17 01. Jan(11), 13:42 01. Jan(11), 17:08 01. Jan(11), 20:34 02. Jan(11), 00:00 Time 14

Datahåndteringsdiagram Vejr- og SROdata Datalager Dataforædling/ præprocessering Dataopsamling Dataudstilling Resultater Postprocessering Dataanalyse Visualisering Evaluering 15

Datakvalitet Manglende data Måleren leverer ikke data Fejl i kommunikationen Fejlbehæftede data Måleren leverer data, men ikke korrekte data Interpolerede datasets fra manglende data 16

17

Driftsoptimering - Tiltag og forventede konsekvenser Sænkning af middelfremløbstemperaturen Ændring af forbrugsmønster Dårligere afkøling hos forbrugerne Returtemperaturstigning Forøget pumpeeffekt Mindsket varmetab Opsætning af nye fjernvarmeunits hos forbrugere og fintuning af anlæg Bedre afkøling af fjernvarmevandet Mindre fjernvarmeforbrug Omkostning for forbruger/fjernvarmeforsyning Forbedrede omløbsskabe Mindre varmetab ved sommer- og vinterdrift Besparelse i mandetimer ved automatisk omskift Investeringsudgift 18

Driftsoptimering - Analyse og output Dataforædling og præprocessering Verifikation og usikkerhedsanalyse af målerdata via statistiske metoder for at sikre kvaliteten af inputdata til videre analyser Data analyse/data mining Simulering og undersøgelse af driftssituationer og driftsparametre i netværket via validerede inputdata og tilhørende estimerede usikkerheder Estimering af usikkerheden på outputtet fra simuleringerne ved variationsmetoden eller Monte Carlo simulering Undersøge samplingsfrekvensens indflydelse på resultatet Resultater Net-analyser af ændringer i varmetab, pumpeeffekt og returtemperatur Forbruger-analyser af afkøling og forbrugsmønster Evaluering Verificerede optimeringsstrategier og metoder 19

Smart grid og dets elementer er ikke fast definerede størrelser, men en samling af teknologier, der tilsammen skal bidrage til løsning af fremtidens udfordringer på energiområdet 20