2015-32-0152-00043 Skrivelse af 13. maj 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi Under en transport med 493 grise døde 136 grise, idet strømmen til sættervognen ikke fungerede, således at den mekaniske ventilation ikke duede. Der havde tidligere været problemer med strømmen til sættervognen. Vognen var en lukket højstatus vogn og således helt lukket. Det var i sommerperioden og meget varmt. Ca. 1 time efter at transporten var startet havde chaufføren modtaget en SMS-alarm vedrørende temperaturen i vognen. Han havde ikke reageret, idet han ikke mente det var unormalt, da temperaturen ofte steg i starten af transporten. Efterfølgende blev sættervognen undersøgt, og der fandtes, at 2 af de 4 batterier der skulle trække blæsere var defekte. Han kunne ikke erkende, at han havde begået fejl. Rådet udtalte: Af politiets fremsendelsesbrev fremgår, at chauffør A den 23. juli 2014 transporterede 493 grise fra adresse 1, til samlestalde på adresse 2. En tur der jf. Kraks ruteplan er på 340 km. Transporten blev foretaget med lastbil og sættevogn med afgang fra adresse 1 ca. kl. 07.30 og med ankomst på adresse 2 ca. kl. 12.00. Ved ankomst til samlestaldene på adresse 2 blev transporten kontrolleret af dyrlæge D1 fra Veterinær Syd. Det var meningen, at grisene skulle overnatte på samlestedet og køres derfra igen den 24. juli 2014 kl. 07.00. Dyrlæge D1 oplyste, at det var en meget varm sommerdag med en temperatur på op til 28 graders celsius. Der er tre etager på sættevognen med 5 rum på hver etage, og det samlede areal er ifølge TRACES på 94,1 kvadratmeter. Da bagklappen på sættevognen blev åbnet, bemærkede dyrlægen, at der var døde grise på den nederste etage, ligesom hun kunne se, at der på de øvrige 2 etager var flere døde grise. Flere af de levende grise forsøgte at presse trynen ud gennem sprækkerne. På nederste etage bemærkede dyrlægen mange døde grise, men hun kunne ikke umiddelbart se hvor mange. Der var tilsyneladende lige mange grise i hvert rum, men grisene lå oven på hinanden, og der var ikke noget fri gulvplads. Chaufføren og staldpersonale overhældte grisene med vand, og fik gennet de levende grise ud af lastbilen hen over de døde grise. På den mellemste etage fandtes 2 døde grise i det bageste rum. Også på denne etage var grisene tæt pakket, og der var heller ikke her fri gulvplads. To grise måtte aflives, da de var moribunde (lå ned og kunne ikke bevæge sig). De resterende grise på mellemste etage virkede sløve og var uvillige til at gå. Der var tilsyneladende lige mange grise i hvert rum. På øverste etage var der også mange døde grise fortrinsvis i de to bageste og det forreste rum. 3 grise måtte aflives, da de var meget svage og ikke kunne bevæge sig. En gris måtte aflives på grund af rectalprolaps (udskudt endetarm). En senere optælling viste, at 136 grise ud af de 493 grise var døde under transporten.
Ud fra en vejeseddel viser det sig, at grisenes gennemsnitlige vægt var på ca. 34,6 kg. En log viser temperaturen i sættevognen under transporten på henholdsvis nederste, midterste dæk og øverste dæk. Loggen viser, at temperaturen på sættevognen har ligget over 30 grader i tidsrummet fra kl. 08.13 indtil ankomsten på adresse 2. Transportøren har oplyst, at der er tale om en højstatus sættevogn, som blev benyttet til transporten. Dette skulle betyde, at sættevognen er helt lukket, og at ventilationen i vognen sker med elektriske blæsere, som ventilerer gennem nogle filtre. Sættevognen har sit eget elektriske anlæg med ladeanlæg og batterier, som trækker de elektriske blæsere. En efterfølgende kontrol af sættevognen hos firmaet F1 viste, at 2 ud af sættevognens 4 batterier var defekte, og der blev udskiftet et relæ for blæserne på nederste dæk. Chaufføren har oplyst til rapporten, at han umiddelbart efter ankomsten til adresse 1 påbegyndte læsningen af grisene. Han skulle læsse i alt 500 grise, men han sorterede 7 grise fra, så han læssede i alt 493 grise. Læsningen af grisene varede ca. 1 time, og den foregik, efter chaufførens udsagn, uden problemer. Han vurderede, at grisene havde den plads, som de skulle have. Det skal bemærkes, at chaufføren ved den første afhøring den 23. maj (juli, red.) 2014 kl. 13.35 forklarede, at vandtanken var fyldt ved starten af transporten. Han havde i forbindelse med brugen af sættevognens hydraulik tidligere konstateret problemer med strøm til sættevognen, men ved afgangen fra adresse 1 fornemmede han, at ventilationen fungerede. Han oplyste endvidere, at han ca. 1 time efter at han havde påbegyndt transporten fik en SMS alarm vedrørende temperaturen på sættevognen. Han mente ikke, at alarmen var unormal, idet temperaturen ofte steg ved begyndelsen af en transport, hvor grisene ofte er mere aktive. Han foretog sig ikke noget i forbindelse med denne alarm. Chaufføren har endvidere oplyst, at han kørte hele turen uden at gøre stop undervejs. Dyrlæge D1 har vurderet, at grisene er døde under transporten som følge af overbelægning og utilstrækkelig ventilation i sættevognen, idet chaufføren ikke havde taget højde for det meget varme vejr ved at tildele grisene ekstra plads, så de kunne komme af med overskudsvarmen. Rådet skal udtale: På baggrund af ovennævnte og de øvrige sagsakter, fotos med mere, skal jeg venligst anmode Det Veterinære Sundhedsråd om en veterinærfaglig udtalelse om følgende: Spørgsmål 1: Bør en chauffør under transport af grise som ovenfor anført tilse grisene under transporten? Svar ad 1: Ja. Ifølge transportforordningens almindelige betingelser for transport af dyr, artikel 3, er det forbudt at transportere dyr eller lade dem transportere under sådanne forhold at de kan komme til
skade eller blive påført unødig lidelse. Af artikel 3, litra f fremgår, at transporten skal gennemføres til bestemmelsesstedet uden forsinkelser, og dyrenes velfærd skal løbende kontrolleres og sikres, og af litra g i samme artikel fremgår endvidere, at dyr skal råde over et gulvareal og en ståhøjde, som er passende i forhold til deres størrelse og planlagte forsendelse. Af embedsdyrlægens udtalelse af 8. august 2014 fremgår, at det var en meget varm sommerdag hvor temperaturen kom op på 28 grader. Ifølge afhøringsrapporten af chaufføren af 24. juli 2014 fremgår, at Ca. kl. 0800 startede han så med at køre mod adresse 2. Bilens vandtank var fyldt op ved starten af transporten. Han havde i forbindelse med brugen af sættevognens hydraulik tidligere konstateret problemer med strøm til sættevognen, men ved afgangen fra Øster Vrå fornemmede han, at ventilationen fungerede. Det var meget varmt under turen og ekstrem varmt ved middagstid (ca. 28 grader). Afhørte kørte turen nonstop uden at stoppe og tilse grisene. Det fremgår også af rapporten fra afhøring af chaufføren den 3. oktober 2014, at Ca. kl. 0730, jf. temperaturloggen forlod sigtede gården på adresse 1 og begyndte at køre mod adresse 2. Ca. en times tid efter afgangen fra adresse 1 fik sigtede via sin mobiltelefon en SMS alarm på sættevognens temperatur. Det Veterinære Sundhedsråd finder, at når man som chauffør har mistanke om eller modtager en SMS alarm eller anden information omkring problemer med transporten, herunder for høje temperaturer, skal man hurtigst muligt tilse grisene for at sikre deres velfærd, herunder at de ikke påføres unødig lidelse, smerte, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe. Spørgsmål 2: Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, hvor ofte bør man så tilse grisene under transporten. Svar ad 2: Hyppigheden af tilsyn beror på en vurdering i den konkrete situation, og bør foretages med en hyppighed, der sikrer, at dyrene transporteres under sådanne forhold, at deres velfærd sikres, og de ikke kommer til skade eller påføres unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe. Spørgsmål 3: Hvis en transport af grise foretages med en såkaldt højstatus sættevogn, vil det da være muligt for en chauffør at tilse grisene under transporten. Svar ad 3: Kravene til transportmidler til transport af dyr er beskrevet i de tekniske forskrifter i transportforordningens bilag I, kapitel II, punkt 1.1 f). Heraf fremgår, at transportmidler samt disses udstyr skal være udformet og indrettet samt vedligeholdes og anvendes på en sådan måde, at der er
adgang til dyrene, så det er muligt at tilse og passe dem. I højstatus sættevogne kan dyrene inspiceres ved åbning af bagklappen. Spørgsmål 4: Under en transport af grise som ovenfor anført bør en chauffør da tage højde for det varme vejr ved at tildele grisene ekstra plads, så de kan komme af med overskudsvarmen? Svar ad 4: Ja. Arealkravet for svin er nærmere beskrevet i de tekniske forskrifter i transportforordningens bilag I, kapitel VII, punkt D. For vejtransport gælder, at alle svin som minimum skal kunne ligge ned og stå i deres naturlige stilling. For at disse minimumskrav kan opfyldes, bør lastetætheden for svin på ca. 100 kg under transport ikke overstige 235 kg/m2. Det kan være nødvendigt at øge ovennævnte minimums gulvareal under hensyn til svinenes race, størrelse og fysiske tilstand; en forøgelse med indtil 20 % kan også være nødvendig på grund af vejrforholdene og transportens varighed. Se tillige svar ad 1. De danske arealkrav til landevejstransport af svin fremgår også af bilag 2, punkt D, jf. 10, stk. 1 i bekendtgørelsen om beskyttelse af dyr under transport. Spørgsmål 5: Hvis det lægges til grund, at der er blevet transporteret 493 grise med en gennemsnitsvægt på 34,6 kg som beskrevet ovenfor, vil der da efter Rådets vurdering være tale om overbelægning? Svar ad 5: Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse, at der er tre etager på traileren, hver med 5 rum og det samlede areal er ifølge TRACES (ledsagedokumenterne, red.) på 94,1 m 2. Ved anvendelse af den interne tabel i vejledningen til kontrol af arealkrav ved transport af svin kræver grise med en vægt på ca. 34,6 kg et areal på ca. 0,203 m 2 /gris ved transport under 8 timer. 493 grise med en gennemsnitsvægt på ca. 34,6 kg kræver dermed et areal på ca.100,6 m 2. Hvis ovennævnte lægges til grund vil der på den pågældende transport kunne transporteres 94,1/0,203 grise, hvilket svarer til ca. 463 grise. Der var således tale om en overbelægning på transporten på mindst 30 grise eller minimum ca. 6,5 %, alene på baggrund af dyrenes vægt, når der ikke er taget højde for det varme vejr. Tages der højde for det varme vejr og arealet pr. gris øges med 20 %, vil hver gris have brug for et areal på mindst ca. 0,24 m 2, hvilket svarer til at der kan transporteres ca. 392 grise på den pågældende transport. Såfremt ovenstående forudsætninger lægges til grund vil der være tale om en overbelægning på mindst op til 101 grise eller minimum ca. 25,7 %.
Spørgsmål 6: Hvis det lægges til grund, at forholdene for grisene under transporten den 23. juli 2014 var som beskrevet i politirapporten, dyrlæge D1s udtalelse samt vedlagte fotodokumentation, er der da efter Rådets opfattelse tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuel mishandling af dyr? Svar ad 6: Af embedsdyrlægens udtalelse fremgår, at Da bagklappen åbnes, ser jeg, at der er døde grise på den nederste etage. De bageste grise på de to øvrige etager, kan skimtes gennem sprækker ved lågerne og det ses, at flere af dem er døde og flere forsøger at presse trynen ud gennem sprækkerne. De to øverste etager køres op, således at der er plads til at chauffør og staldpersonale kan komme ind og få grisene på den nederste etage ud. Da disse etager er kørt op ser jeg mange døde grise på den nederste etage, men det er umuligt at tælle hvor mange, men et skøn er omkring 80 ud af de ca. 170 der var på denne etage. Der var tilsyneladende lige mange grise i hvert rum, men de lå oven på hinanden og der var ikke noget fri gulvplads. Det fremgår også, at Chauffør og staldpersonale overhælder grisene med vand og genner de levende ud af lastbilen hen over de døde grise. Derpå fjernes de døde grise, således at den mellemste etage kan køres ned og grisene aflæsses. På den mellemste etage findes to døde grise i det bageste rum. Også på denne etage er grisene tæt læssede og der er heller ikke her fri gulvplads. To grise må aflives, da de er moribunde (ligger og kan ikke bevæge sig). De resterende grise virker sløve og er uvillige til at gå. Der er tilsyneladende lige mange grise i hvert rum. Politiet ankommer til samlestedet mens aflæsning af grise fra den midterste etage finder sted og overtager sagen. Da den øverste etage køres ned ses der også mange døde grise her, fortrinsvis i de to bageste og det forreste rum. Det er umiddelbart svært at se hvor mange grise, der er døde i hvert rum, da en del af de levende er meget svækkede og skal presses til at rejse sig, men det skønnes, at der er ca. 50 døde grise på denne etage ud af ca. 150. Yderligere 3 grise må aflives, da de er meget svage og ikke kan bevæge sig. En gris aflives pga. rectalprolaps (udskudt endetarm). Rectalprolaps ses ofte ved overbelægning eller i situationer hvor grisene tramper rundt oven på hinanden på grund af stresspåvirkning, som f.eks. varme eller manglende ventilation. For at få et nøjagtigt tal på hvor mange af de ind transporterede grise, der døde under transporten bliver de levende grise i stalden talt og det viser sig at der er 357 levende grise ud af 493. Dvs. ca. 27 % af grisene var døde under transporten. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Ved transport af svin, skal der til enhver tid i det rum, hvor svinene opholder sig og på alle niveauer i dette, være så meget plads, at der er mulighed for god ventilation hen over svinene, når de står oprejst i normal stilling, og deres naturlige bevægelser må under ingen omstændigheder hindres, jf. 9, stk. 4 i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport. Transportmidler til transport af dyr skal udformes og anvendes, så dyrene under transporten er sikret en luftkvalitet og mængde, som er passende for deres art, jf. de tekniske forskrifter i transportforordningens bilag I, kapitel II, punkt 1.1e). Dyr skal også råde over et gulvareal og en ståhøjde, som er passende i forhold til deres størrelse og planlagte forsendelse, jf. transportforordningens artikel 3 g). Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund er det Det Veterinære Sundhedsråds vurdering, at grisene, ved at være transporteret i en sættevogn i meget varmt vejr uden tilstrækkelig plads eller mulighed for at komme af med overskydende kropsvarme grundet manglende ventilation, så 136 grise er døde eller måtte aflives, da de ikke kunne rejse sig, ikke er behandlet forsvarligt eller i overensstemmelse med deres behov. Grisene har herved været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder at dyrene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens 1, 2 og 3, stk. 1. Spørgsmål 7: Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger? Svar ad 7: Nej. Afgørelse: Tiltalte transportfirma blev idømt bøde på 40.000 kr. Tiltalte chauffør blev idømt bøde på 15.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage. Tiltalte chauffør frakendtes retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr i 3 år fra endelig dom at regne. De tiltalte skulle hver især betale egne sagsomkostninger, herunder halvdelen af salæret til den for dem beskikkede forsvarer.
Dommen blev anket. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse med nedenstående ændringer: Byrettens dom ændres, således at straffen for tiltalte transportfirma forhøjes til 50.000 kr. og straffen for tiltalte chauffør forhøjes til 20.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden på 20.000 kr. er fængsel i 14 dage. De tiltalte skal hver især betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører dem.