OPSTART AF PLEJEHJEMSLÆGEORDNINGEN Anbefalinger til nye plejehjemslæger Nord-KAP Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Ø. Telefon: 29 10 02 20 Udgivelsesår: 2018 Version 1.0
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion.....2 2. Udformninger af ordningen.3 3. Forventningsafstemning ved opstart 4 Skema til forventningsafstemning..5 4. Samarbejdsaftale og evaluering..6 5. Ny læge på plejehjem..7 6. Opsummering fem gode råd..8 7. Litteraturhenvisninger.9 Materialet er udarbejdet af Brith Kjeldal, projektmedarbejder, Nord-KAP Pernille Smalbro Hylleberg, praktiserende læge og kommunal praksiskonsulent
FORORD Der udgives for første gang et læringsmateriale målrettet nye plejehjemslæger i Region Nordjylland. Formålet med materialet er at give inspiration til en god opstart uden at skulle opfinde den dybe tallerken. Materialet skal også ses som inspiration til at øge kvaliteten af- og understøtte det fremtidige tværsektorielle samarbejde med plejepersonalet. Materialet indeholder blandt andet arbejdsspørgsmål til refleksion samt konkrete dialogredskaber. 1
1. INTRODUKTION I 2016 indgik staten, Praktiserende Lægers organisation (PLO), Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) en aftale om implementering af en fast tilknyttet plejehjemslæge på landets plejecentre. Ordningen består af to dele: (1) sundhedsfaglig behandling af plejecenterets beboere og (2) sundhedsfaglig rådgivning til plejecenteret. 1 Der er mange årsager til, at flere og flere praktiserende læger vælger at blive plejehjemslæge. Disse årsager er blandt andet det forventede 2 : o Tættere samarbejde mellem læge og plejepersonale - og deraf mere kontinuerlige forløb o Reduktion af antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser o Mindre kontakt til lægevagt og mere kontakt til egen læge o Reducering i receptpligtig medicinforbrug o Samfundsmæssige besparelser I dette materiale kan du læse om, hvordan du på nemmest vis kan opstarte et godt samarbejde med et plejecenter som plejehjemslæge.? ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvad ser du som fordele og ulemper ved at blive plejehjemslæge? 2
2. UDFORMNINGER AF ORDNINGEN De spæde erfaringer med plejehjemslægeordningen fortæller, at der er flere måder at udforme plejehjemslægeordningen på. 3 Det er forskelligt, hvor meget den sundhedsfaglige rådgivning fylder, samt om der er aftalt faste tidspunkter for besøg, eller om disse aftales løbende. Som inspiration er der i det følgende præsenteret tre cases med eksempler på forskellige udformninger. Det endelig valg af udformning bør baseres på dialog med plejepersonalet efter konkret behov og med beboernes bedste i mente. Case 1:! Plejehjemslægen kommer fast på plejecenteret hver anden uge. Forud for besøg indsamler den assisterende leder data fra plejepersonalet om sundhedsfaglige problemstillinger ved beboere, de gerne vil diskutere med lægen. Dette får lægen tilsendt to dage før. På mødedagen gennemgås listen med beboere, og beboerens kontaktpersoner indkaldes til mødet løbende. Beboerens tilstand diskuteres, og tilses hvis dette vurderes lægefagligt nødvendigt. Lægen foretagereventuelle ændringer på FMK løbende. Der udvælges også sundhedsfaglige problemstillinger, som diskuteres i plenum på et senere tidspunkt.! Case 2: Der vurderes intet behov for faste planlagte besøg. Plejepersonalet retter henvendelse til lægen efter behov, og ligeså tilser lægen beboerne efter behov. Efter behov arrangeres møder mellem plejepersonalet og lægen, hvor der gennemgås efterspurgte sundhedsfaglige problemstillinger eller snakkes om, hvordan samarbejdet kører. Case 3:! Plejepersonalet retter henvendelse til lægen efter behov, og lægen tilser beboerne efter behov. Hver måned er der afsat et møde til diskussion af relevante sundhedsfaglige problemstillinger og eventuelle samarbejdsudfordringer. Hvis der er nogle beboere, der har brug for at blive tilset, går lægen en runde efterfølgende. 3
3. FORVENTNINGSAFSTEMNING VED OPSTART Et succeskriterie for samarbejdet mellem faggrupper er, at man arbejder i mod det samme mål og har samme forventninger til samarbejdet. 4 Derfor anbefales det, at der som led i opstarten afholdes et fysisk møde med ledelsen på plejecenteret, hvor I forventningsafstemmer. Til dette formål har Nord-KAP udarbejdet et forventningsafstemningsskema (se næste side) med inspiration til spørgsmål, I kan drøfte på baggrund af typisk oplevede udfordringer i samarbejdet. 5 Forventningsafstemningen bør som minimum indeholde følgende temaer: o Ordningens udformning o Kontaktveje o Akutte ændringer i borgers tilstand o Indflytning og terminale beboere? rer ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvad ser du som kriterier for, at samarbejdet med plejepersonalet fungeoptimalt? Du kan finde mere inspiration til konkrete samarbejdsmodeller med opgavefordeling her: https://instrukser.aalborg.dk/media/8640095/samarbejdsmodel.pdf https://www.frederiksberg.dk/sites/default/files/meetings-appendices/176/punkt_110_bilag_1_fk_samarbmodel_a3_print.pdf 4
3. SKEMA TIL FORVENTNINGSAFSTEMNING Ordningens udformning o Hvordan skal ordningen udformes? Skal den f.eks. indeholde faste planlagte besøg med givent tidsinterval eller ad hoc besøg? Afhængigt af valg af udformning bør I diskutere: o Hvor ofte skal lægen komme? o Hvem skal deltage på mødet? o Hvad skal mødets indhold være? o Skal der forberedes noget til mødet? I så fald hvad og indenfor hvilken deadline? o Hvem har den opsøgende og koordinerende rolle ift. mødeplanlægning? o Hvem har den opsøgende og koordinerende rolle ift. sundhedsfaglig sparring? Kontaktveje o Hvordan kan plejepersonalet komme i kontakt med lægen? o Indenfor hvilken tidsfrist kan plejepersonalet forvente at få svar på edifact? o Er der nogle tidsrum, hvor plejepersonalet kan forvente at få hurtigere svar per telefon og edifact? o Kan plejepersonalet anvende et hotline telefonnummer? I så fald i hvilke tilfælde? o Hvornår foretrækkes edifact over telefonisk kontakt? Akutte ændringer i beboerens tilstand o Hvilke værdier og målinger forventes plejepersonalet at have klar, før kontakt til lægen? o I hvilke situationer forventes det, at plejepersonalet har taget kontakt til sygeplejersker inden kontakt til lægen? * o Hvem skal være til stede fra plejecenteret ved akut besøg af lægen? o Forventes lægen at give besked om konkret tidspunkt for ankomst og evt. forsinkelser? o Hvem kontakter evt. pårørende? Indflytning og terminale beboere o Hvem har den koordinerende rolle ift. kontakt til den praktiserende læge ved indflytning af nye beboere og de følgende medicingennemgange? o Hvem har den koordinerende rolle ift. afklaring af beboerens ønsker om evt. genoplivning? Hvem sørger for dokumentation? *Det anbefales, at sygeplejerskerne inviteres til denne del af forventningsafstemningen. 5
4. SAMARBEJDSAFTALE OG EVALUERING Som ny plejehjemslæge indgår du en formel konsulentkontrakt med kommunen om at yde sundhedsfaglig rådgivning til plejepersonalet. Denne kontrakt indeholder dog ikke konkrete aftaler mellem plejepersonalet og plejehjemslægen. Det er derfor en god ide at udarbejde en skriftlig samarbejdsaftale med de lokale aftaler. Denne aftale kan med fordel tage udgangspunkt i jeres forventningsafstemning. På den måde sikrer I jer, at begge parter er fuldstændig indforstået med formålet med jeres samarbejde, rollefordelingen og tilhørende arbejdsopgaver. Samtidig muliggør det, at I kan evaluere jeres samarbejdsaftale løbende for at sikre, at beboerne får optimal behandling. I boksen nedenfor findes arbejdsspørgsmål I kan anvende til evaluering. ARBEJDSSPØRGSMÅL? Har der været nogle situationer, hvor I har talt forbi hinanden? Hvornår og hvad skete der? Hvordan kan I forebygge sådanne hændelser i fremtiden? Har der været nogle hændelser, hvor beboeres medicinhåndtering ikke blev håndteret optimalt? Hvornår og hvad skete der? Kan I forebygge sådanne hændelser ved at samarbejde på en anden måde? 6
5. NY LÆGE PÅ PLEJEHJEM Som ny plejehjemslæge står du over for flere opgaver i opstartsfasen. For nogle læger vil implementeringen af plejehjemslægeordningen betyde, at der kommer mange nye beboere i praksis med tilhørende medicingennemgange. Det er dog vigtigt, at det ikke bliver en uoverskuelig opgave, og det anbefales derfor, at beboerne tages i etaper. Start evt. med 7-10 beboere ad gangen. Samtidig er der en vigtig opgave i at synliggøre din praksis for plejehjemsbeboerne, så det bliver overskueligt og trygt at flytte læge. Denne informationsopgave ligger hovedsageligt hos plejepersonalet, men det vil være en god ide, at udforme en flyer omkring din praksis, som plejepersonalet kan videregive til beboere og pårørende. For nogle nye plejehjemslæger er det ikke kun beboerne, du skal lære at kende. Det er også vigtigt at kende plejepersonalet. Flere studier viser nemlig, at et tæt kendskab samarbejdspartnere i mellem er afgørende for, at samarbejdet fungerer. 5 Samtidig kan det give en øget ansvarsfølelse og tryghed, når man har ansigt og navn på sine samarbejdspartnere. Derfor anbefales det, at du som ny plejehjemslæge anvender tid i opstartsfasen på at lære dine samarbejdspartnere at kende. Dette kan f.eks. være ved at deltage på et personalemøde eller blive og spise frokost med plejepersonalet efter et møde. Hvad er forudsætningerne for at samarbejdet bliver en succes? 7
5. FEM GODE RÅD - OPSUMMERING 1 2 Tag det i etaper Det kan virke uoverskueligt at starte som plejehjemslæge, hvis du ikke tidligere har haft en tilknytning til plejecenteret, og derfor skal overtage flere nye, komplekse beboere. Det anbefales derfor, at nye beboere tages ind i overskuelige etaper f.eks. 10 ad gangen. Udarbejd en brochure om dig og din praksis Forhåbningen med ordningen er, at alle beboere med tiden får plejehjemslægen som fast læge. For nogle beboere kan lægeskift dog være en unaturlig ting. Det anbefales, at plejehjemslægen gør sig synlig på plejecenteret f.eks. ved at udarbejde en brochure om sin praksis, som plejepersonalet kan dele ud til beboere og pårørende. 3 Forventningsafstem med plejepersonalet Som plejehjemslæge er plejepersonalet dine nærmeste samarbejdspartnere. Det er afgørende for samarbejdet, at I har samme opfattelse af det fælles mål og arbejdsfordeling 5. Det anbefales derfor, at I som led i opstarten forventningsafstemmer. 4 Evaluer samarbejdet løbende For at sikre løbende læring anbefales det, at samarbejdet evalueres løbende i dialog med den assisterende leder fra plejecenteret. I kan tage udgangspunkt i jeres interne samarbejdsaftale. Overvej hvad der går godt, hvad der går mindre godt, og hvordan eventuelle samarbejdsudfordringer kan løses i fremtiden. 5 Lær dine samarbejdspartnere at kende Et tæt kendskab samarbejdspartnere i mellem og forståelse for hinandens systemer er eksempler på kriterier for et velfungerende samarbejde. 4 Det anbefales derfor, at du som ny plejehjemslæge bruger tid på at lære plejepersonalet og plejecenteret at kende. Dette kan f.eks. være ved at deltage på et af deres personalemøder, så du får sat ansigt på dine samarbejdspartnere. 8
6. LITTERATURHENVISNINGER 1. Staten, Praktiserende lægers organisation, Danske Regioner, Kommunernes landsforening: Aftale mellem praktiserende lægers organisation, staten, danske regioner og KL om implementering af initiativ om faste læger tilknyttet plejecentre. http://www.sum.dk/aktuelt/nyheder/aeldre/2016/maj/~/media/filer%20-%20dokumenter/2016/aftale-om-fast-tilknyttede-laeger-paaplejecentre/aftale-om-implementering-af-ordning-med-fasttilknyttede-laeger-til-plejecentre.ashx (sidst tilgået sep. 2018) 2. SFI & Det Nationale forskningscenter for velfærd. Evaluering af fast tilknyttede læger på plejecentre et pilotprojekt. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2014/~/media/dddff580a76642fe8d95044073b39407.ashx (sidst tilgået sep. 2018) 3. Aalborg Kommune. Praktisernede læger tilknyttet plejehjem i Aalborg Kommune erfaringsopsamling foråret 2017. https://www.aalborg.dk/usercontrols/aalborgkommune/referater/pdf.aspx?pdfnavn=18210571-16798902-3.pdf&type=bilag&pdfid=82063 (sidst tilgået okt. 2018) 4. Weller J, Boyd M, Cumin D. Teams, tribes and patient safety: overcoming barriers to effective teamwork in healthcare. Postgrad Med J. 2014. 90:149-54. 5. B. Kjeldal. Medicinhåndtering på plejecentre. Et kvalitativt studie om udfordringer i det interprofessionelle samarbejde mellem almen praksis og plejecentre i Aalborg Kommune. 2018. 9