Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Opvågningsafsnittet er et døgnåbent korttidsafsnit normeret til 14 patienter. Afsnittet er en del af anæstesiologisk afdeling, som også omfatter det intensive afsnit, anæstesiafsnittet, det palliative team samt det dagkirurgiske afsnit i. er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitalet er akkrediteret i foråret 2014. Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalet består af en afdelingssygeplejerske, en daglig koordinator, klinisk vejleder, en sygeplejerske med ansvar for uddannelsen af anæstesi- og intensivkursister, sygeplejersker og serviceassistenter. Sygeplejen organiseres dels efter principperne om kontaktsygepleje og dels efter principperne for gruppepleje. Plejegruppen er i det daglige arbejde delt i 3 teams, hvoraf det 3 er et uddannelsesteam. Plejegruppen samarbejder på hospitalet med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling Billeddiagnostiskafdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL-træning og vurdering af behov for hjælpemidler Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afsnittene, rengøring og lign. Patientkategorier/borgerkategorier Opvågningsafsnittet modtager både akutte og planlagte patienter såvel børn som voksne fra alle specialer incl. psykiatrien. Desuden er opvågningen tilknyttet tandklinikken og håndkirurgisk dagafsnit. I perioder har opvågningen indlagte intensive patienter, der ikke kræver respiratorbehandling. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige opgaver i opvågningsafsnittet er at opretholde, A airway, B breathing, C cirkulation, D disability og E exposure/environment efter anæstesi/operation eller anden behandling. Desuden at sikre at patienten er smertedækket og kvalmefri. Sygeplejen er kendetegnet som korttidssygepleje, idet de fleste patienter er udskrevet eller overflyttet til et Side 1 af 14

andet afsnit inden for 24 timer. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle sygepleje, at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til det at udføre sygepleje, relaterer sig til afdelingens patientkategorier og det/de konkrete patientforløb, som du er involveret i: Kropspleje Assistere ved sengebad Nedre toilette Brusebad Hud-, negle-, hår-, skæg- og øjenpleje Mundpleje Sengeredning og skift af sengetøj Hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Adskillelse af og omgang med rent/urent Beskyttelse af patient og personale mod smitte Mobilisering og aktivering Hjælpemidler til forflytning og forflytningsteknik Mobilisering af patient i sengen, til stol og stående/gående Lejre patienten Forebygge og behandle immobilisationens risici og følger Støtte patienten i forhold til behovet for søvn/hvile, sansestimulering og aktivering Respiration Observere og vurdere patientens respiration Vurdere sekretmængde og udseende Lejre den respirationspåvirkede patient Assistere ved behandling med ilt Cirkulation Måle og vurdere puls og blodtryk Observere og vurdere patientens cirkulatoriske tilstand Observere og vurdere patientens væskebalance Udregne patientens væskebalance Observere og vurdere patientens elektrolytbalance Servere drikkevarer og hjælpe patienten med at drikke Ernæring Side 2 af 14

Vurdere patientens ernæringstilstand Udarbejde ernæringsberegning Være opmærksom på eventuelle årsager til nedsat appetit hos patienten og søge at afhjælpe disse Anvende forskellige kostformer Servere mad og hjælpe patienten med at spise Registrere patientens kost- og væskeindtagelse Udskillelse Måle, observere og vurdere patientens forskellige former for udskillelser Hjælpe patienten med bækken/bækkenstol Hjælpe patienten med at regulere mave- og tarmfunktionen Assistere ved anlæggelse af KAD eller engangskaterisation Legemstemperatur Måle og vurdere patientens temperatur Hjælpe patienten med at regulere temperatur Sanse- og nervesystem Observere og vurdere patientens bevidsthedsniveau Observere og vurdere patientens neurologiske forhold Stimulere patientens sanser Smerter Observere og vurdere patientens smerter Afhjælpe patientens smerter ud fra smerters fremmende og hæmmende faktorer Hud og slimhinder Observere og vurdere patientens hud og slimhinder Assistere ved skift af forbinding ved rene/urene sår Observere og pleje af huden ved dræn og katetre Søvn og hvile Hjælpe patienten til søvn/hvile Observere og vurdere patientens søvnmønster Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer, at du: Samarbejder Informerer og vejleder patienter og pårørende i relation til grundlæggende sygepleje Dokumentation Dokumenterer i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden for sygeplejehandlinger Formidler observationer og refleksioner til samarbejdspartnere Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at du: Side 3 af 14

Indgår i plejen i relation til udvalgte patientforløb under hensyn til patientsikkerheden Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer, at du: Øver dig i at argumentere for sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Indgår i faglige diskussioner i relation til grundlæggende sygepleje De sygeplejefaglige opgaver, den studerende udfører i praksis, handler om at stille sin sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. At dokumentere og formidle sine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient og til medstuderende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. At den studerende agerer hensigtsmæssigt og ansvarligt i relation til hospitalets retningslinjer og egne kompetencer. Samarbejde med patient/pårørende herunder at medinddrage patienten i plejen og formidle ny viden til patienten i forhold til grundlæggende sygepleje ud fra patientens behov og ud fra at optimere patientforløb (IKAS 2012). Patientforløb tager udgangspunkt i, at den studerende samarbejder med patienten og får indsigt i dele af patientens livshistorie og erfaring med sygdom, pleje og behandling. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje og dokumentere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov (Dansk Sygeplejeråd 2012) samtidig med at sikre kvalitet i patientforløbet (IKAS 2012 - http://www.ikas.dk/ddkm.aspx). Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne ankommer til opvågningsafsnittet fra operationsafdelingen med følge af anæstesisygeplejersken. Patienterne har enten været i generel- eller i spinalanæstesi. Ved ankomst til opvågningsafsnittet bliver patienten straks monitoreret til scop (puls, blodtryk, saturation, respirationsfrekvens og EKG), og der gives evt. nasal ilt. Anæstesisygeplejersken giver rapport til opvågningssygeplejersken om anæstesi- og operationsforløb. Patienten observeres for smerte og kvalme, og der behandles derefter. Patienten skal være smertelindret svarende til NRS 3 i hvile. Endvidere observeres patientens bevidsthedstilstand, forbinding, dræn, kateter, iv infusion. Relevante målinger dokumenteres på opvågningsskemaet og observationer dokumenteres i EPJ. Patienten bliver i opvågningen, indtil han/hun er vågen og klar og er kredsløbs- og respiratorisk stabil. Spinalbedøvede skal kunne bevæge underekstremiteterne igen. Nogle patienter har behov for ledsagelse af plejepersonale til stamafdeling, og andre patienter kører til stamafdeling med følge af serviceassistent. Afhængig af indgrebets størrelse og kompleksitet opholder patienten sig i opvågningen fra en time til et døgn. Side 4 af 14

Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder identifikation af patienten/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle/ intervenere i relation til denne planlægning, observere patienten og evaluere den udførte sygepleje Kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand - Respirationsfrekvens og måling til vurdering af respirationsaktivitet - Body mass index (BMI) og vægt til vurdering af kost - ernæringsscreening - Blodprøve til vurdering af f.eks. kroppens væske- og elektrolytbalance - Urin teststrimmel (stix) til vurdering af urinens udslag på bestemte stoffer - Temperaturmåling til vurdering af kroppens temperatur - Pulsfrekvens og blodtryk til vurdering af kroppens cirkulationsgrad - Observationsskema til vurdering af afgrænsede områder i relation til afsnittets patientkategori - Hindsøes test og/eller Glascow coma scale til vurdering af menneskets bevidsthedstilstand - Visuel analog skala (VAS) og/eller numerisk rangskala (NRS) til vurdering af smerteintensitet og ændring - EKG til vurdering af hjerterytme - NIP-skema (national indikator projekt) - TOKS (Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom) - ISBAR (Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse, Råd) Refleksionsmetoder: Erfaringsudveksling - Model for praktisk færdighedsudøvelse - indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorg væremåde (www.rins.dk) Patientforløb Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Forsknings- og udviklingsmetoder: Litteratursøgning vedrørende metoder til afdækning af kvalitet 1. Faglig kvalitet 2. Organisatorisk kvalitet 3. Patientoplevet kvalitet Kendskab til aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet Implementering og udvikling af elektronisk patientjournal Anvendelse af metoder til høj patientsikkerhed Side 5 af 14

Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal have kendskab til afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer ved pleje og behandling, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Du skal desuden have kendskab til følgende fælles retningslinjer for : Kliniske retningslinjer vedrørende Håndhygiejne og Uniformshygiejne Klinisk instruks vedrørende Trykspor og Tryksår Klinisk instruks vedrørende Ernæringsscreening Klinisk retningslinje vedrørende Mundpleje Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud På er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der i hvert afsnit er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. De studerende og elever samles omkring et udvalgt antal patienter og varetager sygeplejen for patienterne i samarbejde med og understøttet af den kliniske vejleder samt et udvalgt antal sygeplejersker. De centrale vejledningsmetoder er peer learning og før-, under- og eftervejledning. Studerende/elever drøfter og planlægger sygeplejen med udgangspunkt i den enkelte studerendes kompetencer. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i afsnittet samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet Praktikportalen anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske vejleder Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje. Denne vejledning og refleksion foregår primært som gruppevejledning. Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk Side 6 af 14

prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan for det enkelte afsnit Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Vi forventer, at den studerende er til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie tid i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i praktikportalen til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i praktikportalen og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet Vi forventer, at den studerende er forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen Side 7 af 14

skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Dvs. at den kliniske vejleder har pædagogiske kompetencer til at kunne varetage vejledning af den studerende. Den kliniske vejleder har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for sygeplejerskeuddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske planlægger møder og udvikling for de kliniske vejledere samt samarbejder med uddannelsesenheden. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på 30 50 sider pr. ECTS-point svarende til 450 750 sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger 90-150 sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i praktikportalen Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Modul 4 Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver 360-600 sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på og en del er Side 8 af 14

specifikt for det enkelte afsnit Fælles opgivet litteratur (se bilag 1) Specifik opgivet litteratur findes beskrevet i afsnittet og udleveres til den studerende af den kliniske vejleder Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan. Derudover betyder det, at den studerende i gennemsnit skal være til stede i klinisk praksis 30 timer ugentligt Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i praktikportalen udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul Har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand. Dette betyder, at de opstillede kriterier er opfyldt (se bilag 2) Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende skal anvende praktikportalen i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale, samt til refleksion over planlagt og udført og sygepleje Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen, bilag 1). Side 9 af 14

Udarbejdet af: Opvågningsafsnit, maj 2014. Klinisk vejleder Anne Kirstine Møller og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Birgit Søndergaard Godkendt af uddannelsesleder ved Dato og underskrift. Annette Rosenkilde Side 10 af 14

Bilag 1 Litteratur/pensum Bernild, C. et al. 2012, Anbefalinger til fremtidens studieunits, Sygeplejersken, vol. 112, no.12, pp.76-79. Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2011, Patientsikkerhed og kvalitetsarbejde i en tid med begrænset økonomisk vækst, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Hvidovre, pp. 1-12, http://patientsikkerhed.dk/media/563684/patientsikkerhed_og_kvalitetsarbejde_i_en_tid_med_begraenset_o ekonomisk_vaekst_2011.pdf Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2007, Håndbog i sikker mundtlig kommunikation: kommunikation - teamsamarbejde, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Hvidovre, pp. 1-16, http://www.sikkerpatient.dk/media/10302/haandbog_i_sikker_mundtlig_kommunikation.ashx.pdf. Gram, M.N., Krøjgaard, D.M., 2014, Grundlæggende sygepleje gør en forskel, Sygeplejersken, vol. 114, no.2, pp. 50-54. Hospitalerne i Region Midtjylland u.å.,, Regionale dokumenter, afsnit 1.6.1.1. Håndhygiejne, regional retningslinje [Homepage of Region Midtjylland], [Online]. Available: http://e-dok.rm.dk/. Hospitalerne i Region Midtjylland u.å.,, Regionale dokumenter, afsnit 1.6.1.3. Uniformshygiejne - hygiejniske forholdsregler, regional retningslinje [Homepage of Region Midtjylland], [Online]. Available: http://e-dok.rm.dk/. Hospitalerne i Region Midtjylland u.å.,, og Grenå, fælles dokumenter, afsnit 1.5.5. Hygiejneorganisation [Homepage of Region Midtjylland], [Online]. Available: http://e-dok.rm.dk/. Hospitalerne i Region Midtjylland u.å.,, og Grenå, fælles dokumenter, afsnit 1.7.4. Procedure for rekvirering af Cobi statisk reaktiv madrasser [Homepage of Region Midtjylland], [Online]. Available: http://e-dok.rm.dk/. Hospitalerne i Region Midtjylland u.å.,, og Grenå, fælles dokumenter, afsnit 2.10.1. Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på sengeafsnit, (DDKM 2.10.1) [Homepage of Region Midtjylland], [Online]. Available: http://e-dok.rm.dk/. Hospitalerne i Region Midtjylland u.å.,, og Grenå, fælles dokumenter, afsnit 2.14.4. Instruks for ernæring hos voksne indlagte patienter på (DDKM 2.14.1 og 2.14.2) [Homepage of Region Midtjylland], [Online]. Available: http://e-dok.rm.dk/. Martinsen, B. 2011, "Bliv bedre til at hjælpe med spisning", Sygeplejersken, vol. 111, no. 6, pp. 50-53. Nielsen, C., Larsen, K., Skovsgaard, A. & Stenholt, B. 2007, "Model for at lære praktisk sygepleje", Side 11 af 14

Sygeplejersken, vol. 107, no. 17, pp. 60-64. Nielsen, C., Skovsgaard, A., Stenholt, B. & Lomborg, K. 2009, "Brug for fokus på kliniske færdigheder", Sygeplejersken, vol. 109, no. 16, pp. 48-52. Kommune & Region Midtjylland u.å., Lokal Sundhedsaftale. Kommune og Region Midtjylland 2011-2014, Sundhedsstyrelsen, http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/planlaegning-og- beredskab/sundhedsaftaler/sundhedsaftaler-2011-2014/godkendte-sundhedsaftaler-for-2011-2014/~/media/4cee769cff584c4e8f7fa9cb511515eb.ashx Rasmussen, L.I. 2012, "Patientsikkert Sygehus skaber flotte resultater - langsomt", Ugeskrift for læger, vol. 174, no. 26, pp. 1788-1789. Sundhedsstyrelsen 2008, Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister: screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko, 1.1st edn, Sundhedsstyrelsen, København, pp. 1-35, http://www.sst.dk/publ/publ2008/cff/ernaering/bmts_vejl_dan_05mar08.pdf. Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen, Kost & Ernæringsforbundet & Kliniske Diætister 2010,, Den Nationale Kosthåndbog. Available: http://www.kostforum.dk/. Tellervo, J. 2003, "Det snavsede dilemma; Jocelyn Lawlers regler om at overkomme forlegenhed", Sygeplejersken, vol. 103, no. 12, pp. 20-24. Aarhus Universitet, Afdeling for Sygeplejevidenskab 2011, Klinisk retningslinje for håndhygiejne, Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/file/godkendt.pdf. Side 12 af 14

Bilag 2 Klinisk studiemetode: Fastlagt studieaktivitet rettet mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand Definition og rammer Den fastlagte studieaktivitet skal med udgangspunkt i modulets læringsudbytte afspejle den studerendes kendskab til og arbejde med kliniske metoder i praksis. Den studerende skal kunne arbejde problemløsende og målrettet i forhold til den grundlæggende sygepleje i samarbejde med en udvalgt patient. Den studerende skal anvende sygeplejeprocessen som klinisk metode. Patientforløbsbeskrivelse med udgangspunkt i sygeplejeprocessen. Den studerende skal med udgangspunkt i sygeplejeprocessens 4 faser øve sig i at arbejde med sygeplejeprocessen som et redskab i forhold til patientens sygeplejefaglige problemstillinger i relation til udvalgte fysiologiske behov. Sygeplejeprocessen: Den studerende kan læse mere om sygeplejeprocessen på: http://avenbuild.advsh.net/default13.asp?cryptid=idr4wqxhzi8i6&styleid=41 som er en e-læringsportal omkring sygeplejeprocessen. Sygeplejeprocessen kan bruges til: Vurdering herunder en dataindsamling, en analyse og fortolkning af data og formulerer en eller flere problemer/sygeplejediagnose. Planlægning af sygeplejen herunder prioritering af problemer, mål for plejen, valg af handlinger. Udførelse af sygeplejen herunder en fortsat dataindsamling. Evaluering af sygeplejen. Ramme: Den studerende skal udarbejde en plejeplan, som afspejler indsigt og viden i forhold til det patientforløb, der tages udgangspunkt i. Beskrivelsen er i forhold til udvalgte fysiologiske behov. Den studerende vælger 1-2 sygeplejefaglige problemstillinger ud fra den autentiske patientsituation, den studerende har oplevet i praksis. Den studerende reflekterer over problemstillingerne med henblik på at opnå forståelse for patientens situation og sygeplejeprocessen som en klinisk metode til at opnå en målrettet pleje af patienten samt begrundelser for sygeplejen. Beskrivelsen kan indeholde en kort beskrivelse af problemstillingen, planlægning, intervention/handlinger og evaluering. Dette gøres med afsæt i praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Dette danner udgangspunkt for en refleksion i forhold til de beskrevne problemstillinger. Det skriftlige produkt giver mulighed for fordybelse i praksis og mulighed for refleksion i forhold til den konkrete praksis. Side 13 af 14

Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: Beskriver patientens situation ud fra sin dataindsamling. Data kan indsamles fra patienten selv, den elektroniske patientjournal og samarbejdspartnere Udvælger ud fra data 1-2 sygeplejefaglige problemstillinger i relation til patientens fysiologiske behov Anvender sygeplejeprocessen til at analysere disse behov skriftligt i forhold til at vurdere, planlægge, intervenere og evaluere sygeplejen til den udvalgte patient Afleverer 2 sider til den kliniske vejleder på et aftalt tidspunkt. Tidspunktet for aflevering skal overholdes og aftales til planlægningssamtalen Den studerende møder forberedt til drøftelse af det afleverede materiale Klinisk vejleders rolle: Den kliniske vejleder har gennemlæst og forholdt sig til det, den studerende har afleveret Den kliniske vejleder drøfter det afleverede med den studerende og gør det skriftlige materiale til genstand for refleksion Den kliniske vejleder giver den studerende tilbagemelding med henblik på, at den studerende udvikler kompetencer i forhold til praksis Side 14 af 14