Lars Aslan Rasmussen, MB Rådhuset 1599 København V Dato 4. april 2011 Sagsnr. 2011-39684 Dokumentnr. 2011-244987 Kære Lars Aslan Rasmussen Tak for din henvendelse af 29. marts 2011, hvor du skriver, at du ikke kan acceptere Socialforvaltningens svar til dig af 28. marts 2011 om antallet af prostituerede i København. Du havde stillet følgende spørgsmål: 1. Hvordan fordeler antallet af prostituerede sig i København fordelt på nationalitet? Der ønskes en samlet oversigt samt en oversigt der kun drejer sig om gadeprostituerede. 2. Er der sket en stigning i antallet af prostituerede fra bestemte lande indenfor de seneste år? 3. I så fald hvilke? 4. Og hvor stor er stigningen? Socialforvaltningens svar Ad spørgsmål 1: Socialforvaltningens besvarelse af 28. marts 2011 var primært baseret på de oplysninger fra 2009, der var indeholdt i Servicestyrelsens årsrapport offentliggjort i 2010. Besvarelsen omfattede derfor oplysninger frem til og med 2009. Ud over årsrapporten fra Servicestyrelsen stammede oplysningerne fra Servicestyrelsens rapport af 24.06.2010 om den såkaldte migrantprostitution baseret på opgørelser fra 2009. Servicestyrelsen har den 28. marts 2011 offentliggjort sin seneste årsrapport for udviklingen på prostitutionsområdet i 2010. Socialforvaltningen kan derfor bl.a. med udgangspunkt i denne rapport supplere forvaltningens tidligere besvarelse af dine spørgsmål.! " # $ #% $& '( )* +++
Servicestyrelsen skriver i sin årsrapport, at dens opgave er at udmønte den statslige indsats og handleplanerne på prostitutionsområdet, d.v.s. at Servicestyrelsen, opsamler og videreformidler viden om prostitution fremmer nye initiativer og metoder på området servicerer Folketinget, departement, kommuner m.v. udfører opsøgende socialt arbejde blandt prostituerede i hele landet. Servicestyrelsen har telefonisk oplyst, at årsagen til, at en væsentlig del af prostitutionsindsatsen er valgt placeret i statslig regi er, at de prostitueredes bopæl og stedet, hvor prostitutionen udøves, ofte ikke er sammenfaldende. Det medfører, at den enkelte kommune ikke har mulighed for at skabe sig et realistisk billede af prostitutionsmiljøet. Det fremgår af Servicestyrelsens seneste rapport, at der ikke - ud over opgørelserne fra Servicestyrelsen - foreligger nogen officiel registrering af prostituerede. Begrundelsen er, at de sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er etableret på området, tilbyder anonymitet. Det vanskeliggør præcise tal på prostitutionens omfang. Servicestyrelsen har derfor valgt at udvikle en mere gennemskuelig beregningsmetode, som kan gentages og efterprøves. Servicestyrelsen angiver, at det betyder bedre mulighed for at fastslå prostitutionens omfang. Rapporten redegør for en række usikkerhedsmomenter herunder problematikken om mørketal. Der er dog ikke foretaget nogen opgørelse af mørketallets størrelse. Der er derudover i rapporten redegjort for de ændringer, der er foretaget i opgørelsesmetoden i forhold til tidligere år. Ændringerne har betydet, at antallet af prostituerede for 2010 er lavere end året før. Servicestyrelsen vurderer, at ændringerne medfører mere retvisende opgørelser. Det betyder imidlertid ikke, at det mindre antal prostituerede i 2010 kan tages som udtryk for en reduktion i antallet af prostituerede. Servicestyrelsens tal baserer sig på såkaldte synlige tal, hvilket bygger på en række særligt udvalgte parametre, f.eks. oplysninger fra Internettet, avisannoncering og de besøg, som Kompetencecenter Prostitution, der er en afdeling under Servicestyrelsen, gennemfører på massageklinikker. Disse opgørelser suppleres desuden med indberetninger fra aktørerne på prostitutionsområdet. Tallene fra København vedrørende gadeprostituerede stammer primært fra opgørelser foretaget af Reden og Reden International. Side 2 af 5
Servicestyrelsen har ikke opgjort antallet af prostituerede fordelt på nationalitet i København. Der findes ingen tilgængelig dækkende statistik på så detaljeret et niveau for København. Servicestyrelsen har i Årsrapporten fra 2009 opgjort følgende tal på landsplan (Tabel 1). Tallene er ikke opdateret i Servicestyrelsens rapport om 2010. Tabel 1. Fordeling af migrantprostituerede Antal Prostituerede med hjemland i Asien Ca. 900 36 % Prostituerede fra Øst- og Centraleuropa Ca. 1 000 40 % Prostituerede med hjemland Afrika Ca. 300 12 % Øvrige Ca. 300 12 % I alt Ca. 2 500 100 % % andel af det samlede antal migrantprostituerede Servicestyrelsen anslår i rapporten om migrantprostitution vedr. 2009, at de asiatiske prostituerede hovedsageligt kommer fra Thailand, og at prostituerede med hjemland i Afrika typisk kommer fra Nigeria. Der foreligger ikke nyere tal herom i den senest offentliggjorte årsrapport fra Servicestyrelsen. Servicestyrelsen har derimod i sin seneste årsrapport opgjort antallet af kvinder i gadeprostitution, så opgørelsen tillige omfatter 2010. Den i den tidligere besvarelse anførte tabel, er derfor udvidet med opgørelsen for 2010. Antal kvinder i gadeprostitution 2002-2003 2003-2004 2004-2005 2005-2006 2006-2007 2007-2008 2008-2009 2009-2010 København 440 350 500 594 1200 1203 956 492 Rapporten er telefonisk drøftet med Servicestyrelsen. Uanset det væsentligt reducerede antal, der er opgjort for 2010, vurderer Servicestyrelsen, at der ikke er tale om et faktisk fald i antallet af kvinder i gadeprostitution. Som anført ovenfor skyldes ændringen primært en korrektion i opgørelsesmetoden. Servicestyrelsen har telefonisk tilføjet, at undersøgelser af prostitutionskunders adfærd over en årrække viser en uændret adfærd. Det er uændret ca. 14 % af de adspurgte, der oplyser at være prostitutionskunder. Servicestyrelsen mener, at det uændrede antal kunder, understøtter vurderingen om, at der ikke er tegn på væsentlige ændringer i antallet af prostituerede. Side 3 af 5
Reden har telefonisk oplyst, at antallet af kvinder i prostitution, der anvender Reden, over en årrække er uændret. Reden oplever derimod et fald i antallet af danske kvinder i gadeprostitution. Reden tilkendegiver, at de prostituerede i stadig større udstrækning møder deres kunder over Internettet, via mobiltelefon og via anden prostitutionslignende adfærd f.eks. i form af at betale for seksuelle ydelser mod at få overnatningsmulighed. Ad spørgsmål 2: Servicestyrelsens rapport fra 2009 peger på en mindre stigning på landsplan i antallet af udenlandske prostituerede indenfor de seneste år. Reden, der alene er et tilbud til kvinder i stof- og prostitutionsmiljøet fra de nordiske lande, har telefonisk oplyst, at Reden ikke har registreret ændringer i det samlede antal af danske brugere af Reden. Reden har derimod oplevet et mindre fald i antallet af brugere fra de nordiske lande, hvor hovedgruppen udgøres af svenskere. Den nordiske gruppe, der bruger Reden, domineres af stofmisbrugere, hvor prostitution ikke er det centrale. Reden International er et tilbud på Vesterbro under KFUK, der er målrettet handlede udenlandske kvinder i prostitution. I 2010 har 97 kvinder modtaget tilbud i Tirsdagsklinikken, der er et sundhedstilbud til målgruppen. 190 kvinder har desuden modtaget rådgivning. 46 % var fra Nigeria og 21 % fra Rumænien. De øvrige fordeler sig på 15 forskellige lande. Rigspolitiet har i rapport om prostitutionens bagmænd fra den 31. maj 2010 beskrevet, at der medio januar 2010 var 126 bordeller i politikredsen. Københavns Politi har i løbet af 2009 foretaget 176 kontrolbesøg. Københavns Politi oplyser til rapporten, at der i fjerde kvartal af 2009 var 150 danske og 300 udenlandske prostituerede i politikredsen. Københavns Politi har oplyst, at der ikke er sket væsentlige ændringer på prostitutionsområdet i forhold til 2008. Ad spørgsmål 3: Servicestyrelsens rapport af 24.06.2010 peger på en stigning i antallet af prostituerede over de senere år fra Rumænien og Nigeria. Ad spørgsmål 4: I servicestyrelsens rapport af 24.06.2010 er den konkrete stigning ikke anført, men der peges på, at gruppen af prostituerede fra Rumænien og Nigeria er i stigning. Side 4 af 5
SFIs undersøgelse af prostitution Socialforvaltningen har rettet henvendelse til SFI for at undersøge muligheden for at få oplysninger fra den rapport om prostitution, som SFI offentliggør den 31. maj 2011. SFI har desværre ikke kunnet imødekomme ønsket. Venlig hilsen Anette Laigaard Side 5 af 5