MØDET MANDAG, DEN 19. APRIL 2004. (Bifald) (Bifald)

1-001 MØDET MANDAG, DEN 19. APRIL 2004 1-002 (Mødet åbnet kl. 17.05) 1-003 FORSÆDE: Patrick COX Formand Genoptagelse af sessionen 1-004 Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt den 1. april 2004, for genoptaget. 1-005 Meddelelse fra formandskabet 1-006 Formanden. - Det er min triste opgave i dag at markere terroristers kujonagtige mord i Irak på den italienske statsborger Fabrizio Quattrocchi. På vegne af Europa-Parlamentet vil jeg gerne udtrykke vores uforbeholdne fordømmelse af denne forkastelige forbrydelse, og vores dybeste medfølelse og kondolence går til ofrets familie og til det italienske folk og regering. Vi her i Europa-Parlamentet appellerer til de kidnappere, som efterhånden huserer mange steder i Irak, om straks at løslade alle tilfangetagne gidsler. Dette bidrager ikke til, at overdragelsen af Irak til det irakiske folk kan foregå under gunstige forhold for de involverede parter. Jeg anmoder alle om at holde et minuts stilhed. (Parlamentet iagttog stående et minuts stilhed) *** 1-007 Roth-Behrendt (PSE). - (DE) Hr. formand, i den tyske presse optræder der uspecificerede anklager om embedsmisbrug mod mig og nogle af mine kolleger. Det er en sag, vi allerede har diskuteret i Parlamentet. Desværre er det ikke mit arbejde, disse artikler refererer til. Det er i stedet kun beskyldninger om, at der er noget at udsætte på min opførsel, men eftersom jeg kan ikke finde ud af, hvad det er, jeg bliver beskyldt for, beder jeg Dem, hr. formand, om at undersøge det. Det forlyder også i den tyske presse, at De skal mødes med et vist medlem i denne uge, og at dette medlem så vil overdrage visse lister til Dem. Hvis det er tilfældet, hr. formand, beder jeg Dem om straks at finde ud af, om mine kolleger eller jeg selv kan blive anklaget for noget. Hvis det er tilfældet, beder jeg Dem om straks at sende alle dokumenterne til Domstolen eller Revisionsretten og til OLAF. Det ville selvfølgelig være venligt af Dem at informere de medlemmer, som medierne kommer med virkelig væmmelige, beskidte og ubehagelige beskyldninger mod, om, hvad det præcist er, de bliver beskyldt for - altså om de har været dårlige til deres arbejde eller har overtrådt loven. (Bifald) 1-008 Formanden. - Fru Roth-Behrendt, jeg finder det meget uheldigt, at De med Deres anseelse her i Parlamentet skal forsvare det, De er valgt til at gøre, og de lederevner, som De bidrager med i udvalgsarbejdet og i så mange andre sammenhænge i Parlamentets arbejde. (Bifald) Som jeg nævnte i forbindelse med sidste mødeperiode, har jeg bedt et parlamentsmedlem, som har spillet en fremtrædende rolle i de tyske medier, om at fremsende de foreliggende konkrete beskyldninger til mig, så jeg kan opfylde min diligenspligt over for denne institution, dens medlemmer og deres omdømme. Jeg har endnu ikke modtaget noget skriftligt materiale. Jeg har ikke modtaget nogen telefonopkald, ingen e-mails, og selv om jeg også i pressen kan læse om de mange gode intentioner om at oplyse mig om disse beskyldninger, er der ingen, der har gjort sig den ulejlighed at informere mig personligt herom. De taler om møder, som ikke findes i min arbejdsplan, fordi ingen har udbedt sig disse møder. Jeg må desværre sige, at det under disse omstændigheder er umuligt for Parlamentet, og for mig i lyset af min diligenspligt over for både Parlamentet og dets medlemmer, at handle på en hensigtsmæssig og retfærdig måde, når vi, så vidt jeg kan forstå, kun har væsentlige, men udokumenterede generelle beskyldninger vedrørende forretningsordenen og ingen konkrete beskyldninger vedrørende de personer, hvis ansvar det er at overholde denne forretningsorden. Ligesom i sidste måned vil jeg appellere til dem, der ligger inde med beviser for brud på reglerne, om at fremsende beviserne til mig, så jeg kan gøre min pligt over for Parlamentet, dets medlemmer og EU-borgerne. Lad være med at stå i det skjulte, men kom frem i lyset, så jeg åbent kan behandle konkrete og gennemskuelige beskyldninger. (Bifald) 1-009 Leinen (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg er meget taknemmelig for det, De netop har sagt. Fru Roth- Behrendt talte om substansen i anklagerne mod medlemmer af Parlamentet for misbrug af midler, og De kom så med Deres eget bidrag. Jeg vil blot minde Parlamentet om, hvordan disse anklager er kommet i stand gennem de sidste tre år. Det pågældende medlem brugte et skjult kamera til at udspionere medlemmer, mens de passede deres arbejde. Dermed overtrådte han alle regler om ærlighed, tillid og kollegialitet. Jeg synes ikke, Europa-Parlamentet skal acceptere den slags ting uden et kritisk ord. Det er ikke individer, der

6 19-04-2004 lider under det, men Parlamentet som helhed, når denne form for spionage bruges til at undersøge det arbejde, vi udfører. Jeg beder Dem fordømme det utvetydigt i alle Parlamentets medlemmers interesse. (Bifald) 1-010 Arbejdsplan 1-011 Formanden. - Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen på mødet torsdag den 15. april 2004 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 og 110a er omdelt. Er der nogen bemærkninger? 1 1-012 Podestà (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, jeg vil gerne sige noget om fru Boogerd-Quaaks betænkning, som der i øvrigt skal holdes møde om i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i dag kl. 19.00. Jeg skrev til Dem før påske, hr. formand, og forelagde en række punkter for Dem, hvor der ud fra et procedureog forretningsordensmæssigt synspunkt ikke lader til at være overensstemmelse med vores forretningsorden. Jeg mindede netop om Deres ansvar som formand i henhold til artikel 19, stk. 2, når det gælder om at tage stilling til, om betænkningen er i overensstemmelse med forretningsordenen. Specifikt vil jeg sige - og her taler jeg også på vegne af Nino Gemelli, som ikke kan være til stede i dag, men jeg ved, at han skrev til Dem i sidste uge - at Udvalget for Andragender ikke engang er blevet hørt, nemlig at man ikke har bedt udvalget om at afgive udtalelse om betænkningen. Det er vores klare opfattelse, at der ikke er noget retsgrundlag, og vi står desuden med en meget speciel situation, eftersom man i denne betænkning hovedsagelig henviser til et undersøgelsesdokument, der er blevet udarbejdet af et uafhængigt organ, som ikke er autoriseret efter Parlamentets sædvanlige procedurer. Det er i øvrigt et dokument, der kun betegnes som foreløbigt, eftersom man kun har undersøgt situationen i otte ud af 25 lande og ikke har foretaget de sammenligninger, man regner med at kunne foretage i slutningen af juni. Jeg spørger således mig selv, hr. formand, hvordan der kan afholdes en forhandling om betænkningen i denne mødeperiode, og derfor beder jeg Dem om at henvise den til fornyet behandling i det ansvarlige udvalg, så Udvalget for Andragender kan give sit væsentlige bidrag. Jeg vil gerne minde om, at dette ikke er Parlamentets ansvar. Kontrollen af, om der er overensstemmelse med forretningsordenen, skal foretages af 1 Godkendelse af protokollen fra foregående møde - Parlamentets sammensætning - De politiske gruppers sammensætning - Udvalgenes og delegationernes sammensætning - Valgs prøvelse - Arbejdsplan for 2005 - Modtagne dokumenter - Tekster til aftaler sendt af Rådet - Kommissionens reaktion på Parlamentets udtalelser og beslutninger: se protokollen. parlamentsformanden og kan på ingen måde afgøres ved stemmeflertal. Som De sikkert forstår, er det med vores demokratiske grundlag - ikke mindst når det gælder et Parlament, der er det højeste udtryk for et sådant demokrati - utænkeligt, at man ved hjælp af et flertal set bort fra de forpligtelser, der er taget højde for i forretningsordenen. (Bifald) 1-013 Formanden. - Tak for Deres bemærkninger, hr. Podestà. Som De ved fra mødet på Formandskonferencen i sidste uge, hvor De deltog, har jeg anmodet tjenestegrenene om at gennemgå Deres meget detaljerede korrespondance til mig vedrørende forretningsordenen og anvendelsen heraf. Siden jeg ankom tidligere i dag - som altid en lang tur trods tidlig afrejse - har jeg ikke haft lejlighed til at se et notat vedrørende denne sag, som blev udarbejdet med henblik på mødet i det relevante udvalg i aften. Jeg er således på nuværende tidspunkt ikke i stand til at træffe en afgørelse om de formelle betingelser for behandling af ændringsforslag. De råd, som jeg har modtaget indledningsvis, før tjenestegrenene har haft lejlighed til i detaljer at gennemgå Deres omfattende skrivelse til mig, tyder dog på, at betænkningen muligvis kan antages, selv om den indeholder elementer, der skal kigges nærmere efter i sømmene. Vi har bedt Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om at mødes i aften for at overveje de spørgsmål, der er opstået i kølvandet på Deres observationer vedrørende forretningsordenen, og vurdere de ca. 350 ændringsforslag. Jeg vil gerne understrege, at der i overensstemmelse med forretningsordenen ikke er afsat tid til at behandle en betænkning med så mange ændringsforslag i denne uge. Derfor har jeg anmodet udvalget om at samles og overveje sagen. Så vidt jeg forstår, har De bedt om en henvisning til fornyet udvalgsbehandling og således bedt om at få fjernet dette punkt fra dagsordenen. Hvis det er Deres ønske, vil jeg høre en taler for og en imod, hvorefter vi går til afstemningen. Men hvis De, hr. Podestà, kan vente på, at udvalget på aftenens møde overvejer spørgsmålet vedrørende forretningsordenen og de formelle betingelser for behandling af ændringsforslag samt spørgsmålet om antallet af ændringsforslag, kan vi stadig anmode vores kolleger i udvalget om at drøfte disse spørgsmål senere i dag. Hr. Podestà, ønsker De at anmode om en henvisning til fornyet udvalgsbehandling, eller ønsker De, at spørgsmålene bliver behandlet i udvalget senere i dag? 1-014 Podestà (PPE-DE). - (IT) Jeg er enig med Dem, hr. formand. Efter min mening er det hensigtsmæssigt, at udvalget foretager en undersøgelse, og at vi ikke mindst - hvilket jeg også siger på vegne af hr. Gemelli - får et svar, der bygger på Deres vurdering, hr. formand, ud fra de oplysninger, som tjenestegrenene giver Dem.

19-04-2004 7 1-015 Formanden. - Det vil jeg gøre skriftligt, når jeg har fået endelig rådgivning. Jeg må rose Dem for Deres detaljerede kendskab til forretningsordenen, som er langt mere omfattende end min egen viden på dette område, hvorfor jeg i allerhøjeste grad har brug for rådgivning i denne sag! 1-016 Frassoni (Verts/ALE). - (IT) Hr. formand, eftersom De skal foretage denne vigtige kontrol, vil jeg bede Dem om, at dette så vidt muligt sker i tråd med det kompetente udvalgs holdning. Vi har nemlig tidligere haft store problemer med Tekstkontoret, ikke mindst når det gælder en betænkning, der skal drøftes om lidt, nemlig hr. Voggenhubers betænkning. Hvad angår spørgsmålenes vurdering og antagelighed, vil jeg således rette en kraftig appel til Dem om opmærksomt at tage højde for den politiske vilje, som det kompetente udvalg har givet udtryk for efter en vanskelig debat. Med hensyn til ændringsforslagenes antal vil jeg også gerne sige, at de for størstedelens vedkommende er stillet af en bestemt politisk gruppe. Derfor spørger jeg mig selv, om det, vi beskæftiger os med i dag, ikke er denne politiske gruppes forsøg på at lægge hindringer i vejen. (Bifald) 1-017 Boogerd-Quaak (ELDR), ordfører. - (NL) Hr. formand, jeg må sige, at jeg som ordfører er særdeles overrasket over de 350 ændringsforslag, der er stillet i plenarforsamlingen. I udvalget havde vi en god drøftelse, hvor antallet af ændringsforslag var langt mindre, end det er tilfældet nu. Jeg har imidlertid set på ændringsforslagene, og vi vil i aften i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender se, hvad vi kan gøre med de mange ændringsforslag, og sikre, at der afgives en udtalelse til Parlamentet. Jeg er imidlertid særdeles forundret over, at vi nu tydeligvis i plenarforsamlingen må gøre det arbejde, der ikke er gjort i det relevante udvalg. Jeg tillader mig at påpege, at der er bred europæisk støtte til indholdet i denne betænkning. Mener De, at der er elementer i betænkningen, som ikke er i overensstemmelse med forretningsordenen, beder jeg Dem lade mig det vide, idet vi i så fald stadig om nødvendigt kan trække disse elementer tilbage. Betænkningen er i princippet udmærket, det er i alt fald, hvad vi hører fra såvel ven som fjende i medieverdenen. Jeg forstår derfor ikke, hvorfor vi nu skulle trække den tilbage af disse årsager. Det spørgsmål vil jeg gerne forlods have løst og hørt. 1-018 Formanden. - Flere andre kolleger har bedt om ordet, men jeg ønsker ikke at påbegynde det arbejde, som udvalget skal udføre på vores vegne i aften. Hvis der opstår yderligere spørgsmål om forretningsordenen i forbindelse med udvalgets arbejde i aften, vil vi behandle dem senere. Jeg vil gerne afslutte dette punkt og forsikre ordføreren og udvalget om, at de i denne sag vil være de første i Parlamentet til at modtage de eventuelle råd, som jeg får vedrørende forretningsordenen. Vi vil vurdere udvalgets henstillinger og derefter beslutte, hvordan vi kommer videre. Lad os overgive arbejdet til udvalget, og se, hvad der kommer ud af mødet i aften. 1-019 Fiori (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, jeg vil komme med en afsluttende bemærkning om fru Boogerd-Quaaks betænkning. Spørgsmålet er ikke, om udvalget har foretaget en politisk vurdering, men om forretningsordenens bestemmelser er blevet overtrådt. Eftersom ytringsfriheden er et vigtigt emne, der ligger os meget på sinde, ville vi gerne have, at man behandlede det på en seriøs måde, og at man fortsatte drøftelserne. Derfor er jeg af den opfattelse - og det siger jeg naturligvis på min gruppes vegne - at betænkningen bør henvises til fornyet udvalgsbehandling. 1-020 Formanden. - Hr. Fiori, jeg troede, at vi blot bad udvalget om endnu en gang at kigge på Boogerd-Quaakbetænkningen. Hvis De, på vegne af PPE-DE-Gruppen, formelt insisterer på at henvise betænkningen til fornyet udvalgsbehandling, vil jeg tage en taler for og en imod, hvorefter vi tager en afstemning. 1-021 Paciotti (PSE). - (IT) Hr. formand, efter min mening er hr. Podestàs og hr. Fioris krav helt ubegrundede. De siger, at bestemmelserne i forretningsordenen er blevet overtrådt, fordi Udvalget for Andragender ikke har afgivet udtalelse. Der er overhovedet ikke hold i denne påstand. Udvalget for Andragender sendte os det første andragende i henhold til traktatens artikel 7, så vi kunne behandle det. Formandskonferencen gav Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender tilladelse til at udarbejde denne initiativbetænkning, og det er en betænkning med et politisk og ikke lovgivningsmæssigt indhold. Vi har fået tilsendt to andre andragender til orientering, men det er ikke dem, som vi træffer beslutning ud fra. Vi træffer en selvstændig beslutning, og det blev allerede fastlagt på Formandskonferencen, hvilke udvalg der skulle afgive udtalelse. Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender fik til opgave at udarbejde denne betænkning. Formandskonferencen sagde, at vi skulle udarbejde denne betænkning og høre udvalg x, y og z, men ikke Udvalget for Andragender. Det drejer sig højst om at annullere godkendelsen af de betænkninger, som vi har fået tilsendt ved en fejl, men der er ikke nogen uregelmæssigheder med hensyn til forretningsordenen, og det tror jeg, at formandskabet selv kan vurdere, uden

8 19-04-2004 at det er nødvendigt med en henvisning til fornyet udvalgsbehandling. Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender skal i henhold til forretningsordenens artikel 130a undersøge noget, som siger sig selv, nemlig om 1/10 af udvalgets medlemmer støtter nogle af de 330 ændringsforslag, der er blevet stillet for at lægge hindringer i vejen. Eftersom de er blevet stillet af PPE-DE-Gruppen, er der selvfølgelig en 1/10 af parlamentsmedlemmerne, som støtter dem, og derfor vil vi efter denne undersøgelse have udført den opgave, som formanden har givet os. (Bifald) 1-022 Formanden. - Hr. Fiori, jeg har kigget på artikel 144 om henvisning til fornyet udvalgsbehandling. De er i Deres fulde ret til at anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling, men jeg skulle have været underrettet om det 24 timer forinden. Det skete ikke, så den ret kan De ikke gøre krav på i dag. Hvis De ønsker det, har De ret til at anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling, når vi kommer til afstemningen om betænkningen, hvis vi når så langt i denne uge, og hvis udvalget baner vej herfor i aften. Så De har ikke forspildt muligheden for at henvise betænkningen til fornyet udvalgsbehandling, men De kan ikke gøre krav på den på nuværende tidspunkt. Udvalget mødes kl. 19 i aften og vil forhåbentlig kaste lys over, og blusse op under, denne sag, når vi vender tilbage til den. Tirsdag: Jeg har modtaget en anmodning fra GUE/NGL-Gruppen om på tirsdagens dagsorden at medtage betænkningen af fru Eriksson (A5-0274/2004) om sexindustriens konsekvenser i EU, som er udarbejdet på vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder. 1-023 Eriksson (GUE/NGL), ordfører. - (SV) Tak, hr. formand. Jeg kan forstå, at Formandskonferencen har besluttet at afvise denne betænkning, som vi tidligere har behandlet i Kvindeudvalget. Det er sket efter anmodning fra PSE og PPE, som på uhæderlig vis hævder, at betænkningen skal henvises til fornyet udvalgsbehandling. Udvalget har haft sit sidste møde, og da jeg ikke stiller op igen, betyder en henvisning til fornyet udvalgsbehandling, at dette vil være det sidste, vi ser til denne betænkning. Betænkningen behandler bl.a. efterspørgslen vedrørende menneskehandel og seksuel udnyttelse. Hvis Parlamentet ikke drøfter betænkningen og sætter den del ind i sin rette sammenhæng, forstår jeg ikke, hvorfor vi overhovedet skal diskutere den såkaldte seksuelle udnyttelse. Jeg kræver derfor, at betænkningen igen opføres på dagsordenen som tidligere planlagt i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 111. 1-024 Wurtz (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, jeg vil gerne støtte fru Erikssons anmodning af tre årsager. For det første fordi det, som hun sagde, er vores sidste chance for at behandle betænkningen. Hvis den ikke kommer på dette mødes dagsorden, bliver den forældet. Den anden årsag er, at den har givet anledning til et stort udvalgsarbejde. Enhver ved, at den har været genstand for utallige kontroverser, men det er lykkedes udvalget at finde et kompromis. Alt er derfor klart, og jeg synes, det ville være på sin plads, at denne store indsats fik en positiv udgang. Endelig er det et samfundsspørgsmål, som er meget følsomt i en række lande. Man kan være for betænkningen, eller man kan være imod, man kan ønske at ændre den, men jeg mener, at det værste ville være at give det indtryk, at vi ikke ønsker at behandle emnet. Derfor, hr. formand, vil jeg gerne på vegne af vores gruppe insistere på, at spørgsmålet sættes på dette mødes dagsorden, selv om jeg ved, at dagsordenen er relativt trængt. 1-025 Pack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, på min gruppes vegne vil jeg gerne sige, at selv om vi støtter meget af indholdet i denne betænkning, er den som helhed uafbalanceret, dele af den giver ingen mening og modsiger hinanden, og alting bliver gentaget igen og igen. Jeg beder inderligt om, at vi tager afstand fra denne betænkning og så til efteråret vender tilbage til de vigtige ting, den indeholder, og som jeg mener fortjener virkelig dybtgående, seriøse og ordentlige overvejelser. 1-026 (Parlamentet forkastede forslaget) Formanden. - Jeg har modtaget en erklæring fra PPE- DE-Gruppen om at medtage en erklæring fra Kommissionen om Eurostat, inklusive beslutningsforslag, i forhandlingen under ét om decharge for 2002. 1-027 Poettering (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, vi har gennem mange uger og måneder viet vores opmærksomhed til Eurostat, og som De ved, har et stort antal medlemmer ønsket at gå så langt som til at udtale, at de ikke længere havde tillid til Kommissionen. Selv om jeg altid har været modstander af et mistillidsvotum til Kommissionen, har Parlamentet en legitim interesse i at høre, hvad Kommissionen har at sige om sagen, og hvordan den vurderer begivenhederne i Eurostat. At vi lytter til Kommissionens udtalelse og diskuterer den, er et signal om fairness, åbenhed og gennemsigtighed. 1-028 Kuhne (PSE). - (DE) Hr. formand, når der er et valg under opsejling, er politikere altid vældig dygtige til at finde på måder, hvorpå de kan få Parlamentets

19-04-2004 9 procedurer til at arbejde til gavn for deres egen valgkampagne. Lad mig minde hr. Poettering om, at vi som en del af dechargedebatten i morgen skal diskutere en betænkning fra et medlem af hans gruppe, hr. Bayona de Perogordo, som indeholder et helt afsnit om Eurostat. Jeg vil også gerne minde ham om, at vi alle her i Parlamentet naturligvis forventer, at Kommissionen vil kommentere det i morgen. Jeg synes ikke, der er nogen mening i at påføre Parlamentet en procedure, som kun tjener til at fremme harmonien i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, efter at det ikke lykkedes for de britiske konservative at få underskrifter nok til et mistillidsvotum til Kommissionen. Mange af de tricks, der bliver brugt til at hælde vand på valgkampagnernes møller, er for tydelige til ikke at blive opdaget, og når vi nu har opdaget dem, vil vi stemme imod dem. (Bifald) 1-029 (Parlamentet gav sin tilslutning) 1 Onsdag: Formanden. - Jeg har modtaget en anmodning fra Verts/ALE-Gruppen om en erklæring fra Rådet og Kommissionen om situationen i Mellemøsten. 1-030 Frassoni (Verts/ALE). - (IT) Hr. formand, denne mødeperiode er særlig kompliceret, men verden er desværre også kompliceret. Vores rolle som "det internationale samfunds vagthund" gør det nødvendigt, at vi er til stede, og at vi udtaler os om de meget blodige begivenheder, der finder sted i Mellemøsten i øjeblikket. EU er nemlig - repræsenteret ved sine medlemsstater - ikke i stand til at gøre dette på en tilstrækkeligt stærk og effektiv måde. Vi anmoder om, at disse redegørelser om situationen i Mellemøsten bliver opført på dagsordenen, for vi vil gerne se, hvordan Rådet og Kommissionen forholder sig i en situation, hvor der utvivlsomt stadig er regeringer, som kaster benzin på bålet for at få indflydelse på denne konflikt. Jeg vil også gerne minde Dem om, hr. formand, at vi for nylig vedtog en beslutning om dette emne, og at der navnlig er et punkt, hvor vi opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje muligheden for at anvende artikel 2 i associeringsaftalen med Israel, såfremt Israel fortsætter sin politik med udenretslige henrettelser. Derfor er det efter vores mening en god idé at afholde en forhandling her i Parlamentet og at træffe en beslutning, men ikke mindst at høre, hvad Kommissionen og Rådet har at fortælle os. 1-031 Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg synes ikke, at dette er nogen særlig markant ændring eller præcisering 1 Frist for beslutningsforslag og ændringsforslag: se protokollen. af den amerikanske holdning, og en holdning som denne kan virkelig drive en kile ind i forholdet mellem USA og Europa. Derfor er det vigtigt at diskutere dette emne. Hvis man mener, at tiden er for knap, kunne det naturligvis kombineres med diskussionen af de transatlantiske relationer, hvor Mellemøsten er et af de store politiske problemer. Det er ikke nogen undskyldning, at der også er andre. Hvis det virkelig bliver nødvendigt, kan det diskuteres sammen med de transatlantiske relationer, selv om det er et vigtigt emne, som der bør tages stilling til separat. 1-032 (Parlamentet gav sin tilslutning) Formanden. - Som De ved, har vi den dag forhandlinger om Cypern og de transatlantiske forbindelser. Disse forhandlinger kan fortsætte ind i spørgetiden. Jeg vil gerne nævne dette, da Cypern har brug for plads på dagsordenen. Ud over Mellemøsten er der således mange transatlantiske spørgsmål, der også tager tid. Derfor vil jeg gerne understrege - og jeg undskylder på forhånd over for hr. Posselt og hr. Puerta, vores næstformand, som ofte påpeger det forkerte heri - at vi helt usædvanligt ved denne lejlighed muligvis fortsætter ind i spørgetiden. 2 1-033 PNR-oplysninger 1-034 Formanden. - Den 14. april 2004 modtog jeg en skrivelse fra hr. Gargani i hans funktion som formand for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked, hvori han efter anmodning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender oplyste mig, at Udvalget om Retlige Anliggender anbefaler, at en anmodning om en udtalelse bliver præsenteret for EF-Domstolen, som så kan undersøge, hvorvidt en aftale mellem EU og USA vedrørende behandling og overførsel af data - PNRoplysninger - er forenelig med traktaten, samt fastslå. hvorvidt aftalens indhold kan true de grundlæggende rettigheder vedrørende databeskyttelse i traktaten og forskellige EU-direktiver. Som De ved, drøfter Parlamentet Boogerd-Quaakbetænkningen om aftalen mellem EU og USA vedrørende PNR-oplysninger i morgen aften. Jeg ønsker dog ikke at tage den debat nu. Grunden til, at jeg henvender mig til Parlamentet nu er, at vores forretningsorden er klar. Hvis jeg følger henstillingen fra Udvalget om Retlige Anliggender, kommer jeg til at fungere som et slags postbud, gennem hvem anmodningen overgår til EF-Domstolen. I lyset af de involverede spørgsmål vil det i mine øjne være en god idé for mig at få rådgivning og vejledning fra Parlamentet. I overensstemmelse med forretningsordenen mente jeg derfor, at det var bedre at tænke lidt over tingene og tage sagen op som det første her i dag for at høre en kort erklæring fra Kommissionen og fra grupperne og derefter anmode grupperne om i 2 Anmodning om uopsættelig forhandling: se protokollen.

10 19-04-2004 morgen midt på dagen at rådgive mig om, hvorvidt jeg stadig skal føre sagen videre til EF-Domstolen. Jeg anmoder således kommissær Bolkestein, som har ventet tålmodigt på, at vi har ordnet disse indledende manøvrer, om at komme med en kort erklæring vedrørende denne side af sagen. 1-035 Bolkestein, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg takker for ordet i denne meget omdiskuterede sag. Spørgsmålet til Kommissionen er meget præcist: Er Kommissionen indstillet på at trække sit forslag til Rådet om at indgå en international aftale med USA om luftfartsselskabers behandling og overførsel af PNRoplysninger til USA tilbage? Baggrunden for dette spørgsmål er også ganske klar. Hvis Kommissionen ikke agter at følge Parlamentets ønske som udtrykt i afgørelsen af 31. marts - nemlig at erstatte den nuværende "lette" aftale og konstatering af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau med en mere omfattende international aftale - vil Parlamentet stemme om at få en udtalelse fra EF-Domstolen om, hvorvidt den nuværende aftale er lovlig. Kommissionen sætter pris på at få lejlighed til at fremføre sin holdning inden afstemningen. Jeg kan forstå, at Parlamentet gerne vil høre Kommissionens holdning til to spørgsmål. For det første vil Parlamentet gerne vide, hvorvidt forslaget til en international aftale ændrer databeskyttelsesdirektivet, for så vidt angår udveksling af data med USA, og således hvorvidt aftalen er velfunderet, både hvad angår beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og Parlamentets prærogativer. For det andet vil Parlamentet gerne have, at Kommissionen præciserer situationen vedrørende USA's overførsel af oplysninger til tredjelandes regeringer. Med hensyn til det første spørgsmål er det ikke Kommissionens vurdering, at den internationale aftale ændrer databeskyttelsesdirektivet, og derfor er der ikke grundlag for at basere den på andet afsnit i traktatens artikel 300, stk. 3. Hvis aftalen havde ændret direktivet, ville Kommissionen have foreslået et andet juridisk grundlag for aftalen og ville i den forbindelse have søgt Parlamentets samtykke. Men, jeg gentager, efter vores vurdering ændrer aftalen ikke direktivet. Med aftalen fastholdes den beskyttelse, som direktivet giver. Især proportionalitetskravet og behovet for rimelig og lovlig behandling af personlige oplysninger. Den internationale aftale er imidlertid nødvendig for at sikre et legitimt grundlag for luftfartsselskabers og edbreservationssystemers behandling af PNR-oplysninger, som efterspurgt af USA, i det omfang de er omfattet af kravet om konstatering af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Desuden indeholder den internationale aftale en række vigtige garantier for EU. Især USA's forpligtelser vedrørende ikke-diskrimination og reciprocitet samt en fælles EU/USA-vurdering af gennemførelsen af aftalen. Det andet spørgsmål vedrørende overførsel til tredjelande er et nyt spørgsmål, som blev rejst under forhandlingerne med USA for nylig. Det drejer sig om den beskyttelse, der gælder i forbindelse med udvekslingen af PNR-oplysninger mellem USA og de retshåndhævende myndigheder i tredjelande. Som jeg nævnte for Parlamentet i min erklæring den 29. marts, drøfter Kommissionen stadig dette spørgsmål med USA. Faktisk fortsætter drøftelserne i dag og i den kommende tid. Jeg kan forstå, at Parlamentet hilser yderligere oplysninger om dette spørgsmål velkommen. Især rejste ordføreren spørgsmålet om, hvorvidt Kommission kan konkludere, at der er tale om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, eller hvorvidt disse fortsatte drøftelser betyder, at spørgsmålet stadig er åbent. Vores drøftelser med USA vedrørende overførsel til tredjelande er endnu ikke afsluttet. Som sagt fortsætter de i dag og fortsætter muligvis i morgen tidlig. Derfor kan jeg på nuværende tidspunkt ikke informere Parlamentet om resultatet, i hvert fald ikke i det detaljerede omfang, som efterlyses. I øjeblikket drøfter generaldirektør Alex Schaub fra Generaldirektoratet for det Indre Marked sammen med sin stab dette spørgsmål med amerikanerne. Formålet med disse forhandlinger er ikke at ændre de dokumenter, som De har set, men snarere at tydeliggøre, hvordan forpligtelserne skal gennemføres i forbindelse med overførsel af PNR-oplysninger til andre lande. De skal især sikre, at formålsbegrænsningen i 3 i forpligtelserne overholdes, også i forbindelse med overførsel af oplysninger til tredjelande. Naturligvis lægger Kommissionen pres på USA for at få så stærke garantier som muligt. Dette spørgsmål vil blive drøftet på mødet i kommissærkollegiet i morgen eftermiddag. Min kollega Chris Patten vil i morgen aften tale her i Parlamentet om den internationale aftale. Han vil informere Parlamentet om resultatet af drøftelserne med USA og andre relevante begivenheder. Jeg mener derfor, at det vil være bedst, hvis hr. Patten informerede Parlamentet efter mødet i Kommissionen i morgen eftermiddag, hvorefter Parlamentet kan træffe sin egen afgørelse. 1-036 Formanden. - Nu vil jeg gerne høre gruppernes vurdering af spørgsmålet om indbringelse af sagen for EF-Domstolen. Den vil muligvis være baseret på de oplysninger, som kommissæren kom med for lidt siden, og lad mig derfor minde om, at den endelige forhandling om PNR-oplysninger vil finde sted i morgen. 1-037 Lehne (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, med hensyn til spørgsmålet om en appel til Domstolen indtager Gruppen for Det Europæiske

19-04-2004 11 Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater en helt pragmatisk holdning. Vi er bekymrede for, om det vil medføre en masse besvær for EU-borgere, som rejser til USA, hvis man ikke når til enighed om en aftale som den, kommissæren har beskrevet. Hvis amerikanerne ikke får de informationer, de vil have, på denne måde, vil de skaffe dem med andre midler, f.eks. udspørgning ved grænsen, obligatoriske visa eller interviews i konsulaterne. For det andet, hvis vi ikke får denne aftale, vil vores borgere ikke stå i en bedre juridisk situation med hensyn til databeskyttelse. De vil faktisk stå i en værre situation, fordi vi ikke får nogen som helst indflydelse på, hvad amerikanerne gør med de oplysninger, de får. På denne baggrund er vi taknemmelige for Kommissionens anstrengelser, og vi har som gruppe udtrykt vores modstand mod en appel til Domstolen, ikke kun under debatten i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, men også i beslutningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. 1-038 Paciotti (PSE). - (IT) Hr. formand, i over et år har et flertal her i Parlamentet - selv om PPE-DE-Gruppen ikke er enig - været af den opfattelse, at kravet om - og jeg læser højt - at luftfartsselskaberne i Europa har pligt til i deres "edb-reservationssystemer at behandle PNRoplysninger i henhold til kravene fra CBP" og ifølge USA's lovgivning, er en alvorlig krænkelse af de europæiske borgeres grundlæggende ret til databeskyttelse. Og der er ikke engang en amerikansk lovgivning, eftersom der ikke eksisterer en amerikansk lov om beskyttelse af personoplysninger. Vi har således pligt til at behandle vores oplysninger - de europæiske borgeres oplysninger - på den måde, som et administrativt organ i et tredjeland beder os om. Derfor ønsker vi en internationale aftale, der giver os nogle rettigheder. Denne strid har varet i et år, og Kommissionen gentog selv i dag, at direktivet ikke ændres. Men på denne måde bliver direktivet overtrådt! Dette er holdningen hos et flertal i Parlamentet. Derfor beder vi om at få en forudgående udtalelse fra Domstolen. Jeg mener heller ikke, at vi behøver at vente på de seneste nyheder i morgen, for som jeg sagde før, har vi drøftet dette i over et år. Den eneste måde at løse spørgsmålet på - nemlig spørgsmålet om, hvorvidt en af rettighederne i traktaten er blevet krænket - er at bede om en forudgående udtalelse fra Domstolen, inden aftalen indgås, så man ikke behøver at annullere en allerede indgået aftale, hvilket ville vanskeliggøre vores forbindelser. (Bifald) 1-039 Watson (ELDR). - (EN) Hr. formand, på vegne af ELDR-Gruppen vil jeg gerne lykønske Kommissionen, og især kommissær Bolkestein, for hans bestræbelser på at nå til enighed med USA i en så vanskelig sag. Min gruppe beklager, at han ikke har haft større succes med at overtale USA til at respektere vores bekymringer vedrørende databeskyttelse. Min gruppe er ikke enig i valget af juridisk grundlag. Selv om aftalen, som hr. Bolkestein siger, ikke formelt ændrer vores databeskyttelsesdirektiv, ændrer den tydeligvis lovgivningen, eftersom den gælder for EU-borgerne og underlægger os amerikansk lovgivning på dette område. Det er netop manglen på beskyttelse i den amerikanske lovgivning, der bekymrer os. Der er et enorm demokratisk underskud, når Kommissionen stiller et forslag som dette og hverken giver Europa-Parlamentet eller de nationale parlamenter chancen for at sige ja eller nej. Vi bør især være alvorligt bekymrede nu, hvor - som hr. Bolkestein har oplyst - de oplysninger, der overføres til de amerikanske myndigheder, muligvis igen overføres til tredjelandes myndigheder. Der har været tre forhandlinger og afstemninger i Parlamentet om denne sag. Tre udvalg har vurderet den, og alle anbefalede at indbringe sagen for EF-Domstolen. Min gruppe ønsker ikke en tvist med Kommissionen. Vi har bedt Kommissionen om at trække forslaget tilbage og forsøge at forhandle med USA med henblik på at kunne præsentere os og den amerikanske kongres for en komplet international aftale, der omfatter disse spørgsmål, så vi på en effektiv måde i fællesskab kan bekæmpe terrorisme og samtidig respektere forpligtelserne til databeskyttelse. Vi foretrækker, at dette bliver Kommissionens tilgang, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, kunne Kommissionen måske i det mindste på mødet i morgen blive enige om at tage initiativ til at indbringe sagen for EF-Domstolen for at få afgjort, hvorvidt der er tale om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. 1-040 Di Lello Finuoli (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, jeg vil ikke gentage alle de ting, som de foregående talere allerede har forklaret så udmærket. Kommissionen har sagt flere gange, at dette var den bedste aftale, som man kunne få USA's regering til at indgå, men det skal siges, at jo længere diskussionerne fortsætter, jo værre bliver tingenes tilstand for de europæiske borgere. I dag ved vi nemlig, at denne aftale ikke alene er i strid med traktaterne, men at den ligefrem giver mulighed for, at disse oplysninger videregives til tredjelande og behandles af dem, hvilket gjorde det sværere at indlede drøftelserne af første del af aftalen. Sådan som vi allerede har været inde på, har Parlamentet flere gange forkastet denne aftale. Parlamentet har ganske vist ikke specifikt stemt om, hvorvidt sagen skal indbringes for Domstolen, men det er efter min mening en umiddelbar og nødvendig konsekvens. Derfor anmoder vi om, at Parlamentet får mulighed for at høre en meget respekteret og kompetent tredje myndighed som Domstolen, for så kan Parlamentet frit beslutte, om det vil sige ja eller nej til denne aftale.

12 19-04-2004 1-041 Frassoni (Verts/ALE). - (IT) Hr. formand, jeg vil heller ikke gentage det, der er blevet sagt, for min gruppe er enig i hr. Watsons, fru Paciottis og hr. Di Lello Finuolis udtalelser. Vi er enige i, at vi skal fortsætte med det, vi er gået i gang med, for jeg mener ikke, at kommissær Bolkesteins udtalelser er tilfredsstillende, og jeg er faktisk også lidt overrasket over hans manglende hensyntagen til en parlamentsbeslutning, der er så usædvanlig som den, der blev vedtaget i sidste mødeperiode. Der er ingen tvivl om, hr. kommissær, at Kommissionen har valgt at gå udenom Parlamentets udtalelse ved ikke at indgå en egentlig international aftale med USA. Det, at De har valgt en "let aftale" i stedet for en egentlig aftale, viser allerede tydeligt, at Kommissionen ikke ønsker en demokratisk kontrol af denne aftale, og det er efter min mening meget alvorligt. Vi ønsker ikke en konflikt med Dem, men hvis De absolut vil tvinge os til det, kan vi ikke gøre andet end at kæmpe. Efter vores mening er det dog yderst vigtigt, at vi anmoder om Domstolens udtalelse. Deres udtalelse er ikke tilstrækkelig til at forhindre os i det, hr. kommissær, og vi mener også, at denne holdning i fremtiden kan forhindre Kommissionen i at begå sådanne fejl, som går ud over borgerne. 1-042 Boogerd-Quaak (ELDR), ordfører. - (NL) Hr. formand, jeg medgiver, at jeg ikke er særlig tilfreds med kommissærens bemærkning om, at der ikke er tale om krænkelse af forordning 95/46. I selve aftalen anføres i artikel 4, at alle oplysninger om europæiske passagerer vil blive bearbejdet i overensstemmelse med gældende amerikanske lov- og forfatningskrav. En af de amerikanske love, der således burde finde anvendelse, er deres Privacy Act, som imidlertid ikke finder anvendelse på personer fra tredjelande, for blot at nævne et eksempel. I aftalens artikel 6 anføres, at der vil være tale om gensidighed, så vidt det er muligt og på et strengt gensidigt grundlag. Jeg skal ikke åbne forhandlingen nu, men jeg kan nemt give yderligere 10 eksempler på forhold, som ikke stemmer, og som efter min opfattelse krænker vores retsforskrifter om privatlivets fred. Alene af den grund mener jeg, at spørgsmålet bør forelægges Domstolen. Hr. formand, under den foregående forhandling udtalte kommissæren, at der fortsat pågik forhandlinger med USA om videregivelse af data til tredjemand. Jeg hørte det udmærket sidste gang og nu igen. Det er da ærlig talt for fjollet, at jeg her som ordfører skulle fremlægge en betænkning om adequacy finding, samtidig med at Kommissionen fortsat selv var af den opfattelse, at emnet generelt ikke var adækvat. Det vil jeg gerne bringe til debat. Jeg vil gerne takke alle kolleger, som har udtalt sig til fordel for indbringelse af spørgsmålet for Domstolen. Det vil efter min opfattelse være yderst interessant at høre Domstolens svar på spørgsmålet om, hvorvidt der kan indgås internationale aftaler, som sætter såvel Europa-Parlamentet som den amerikanske Kongres ud af spillet. Jeg har efter at have konsulteret medlemmer af Kongressen forstået, at en sådan aftale, hvis den blev forelagt den amerikanske Kongres, aldrig ville blive godkendt. Lad os nu vise, at Europa-Parlamentet forstår at gå i brechen for borgerne og ikke lader sig presse fra nogen kant. Vi er de eneste, som har den mulighed. Jeg håber, at Europa-Parlamentet følger Retsudvalget, hvad dette spørgsmål angår. 1-043 Hernández Mollar (PPE-DE), formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (ES) Hr. formand, vi har naturligvis allerede haft en grundig drøftelse af alle forhold i forbindelse med aftalen med USA om behandling af personlige data for passagerer, som rejser fra EU til USA. Som hr. Lehne fra min politiske gruppe så udmærket sagde, vil anmodningen om en udtalelse fra EF- Domstolen kun medvirke til at udskyde undertegnelsen af aftalen og medføre, at der ikke er nogen lovregler for de amerikanske myndigheders behandling af personlige data, hvilket vil være til stor skade for de europæiske borgere og for luftfartselskaberne. Det er derfor ikke nødvendigt at gentage vores holdning, som allerede er velkendt. Vi mener naturligvis også, at aftalen kan forbedres, men også at bekæmpelsen af terrorismen og samarbejdet med tredjelande på dette område, og i dette tilfælde med USA, har høj prioritet for EU. Endvidere, hr. formand, har vi brug for aftalen nu, og under alle omstændigheder foreligger der altid den mulighed, at sagen efterfølgende kan henvises til EF-Domstolen. Hr. formand, jeg vil også gerne bekræfte min støtte til kommissær Bolkesteins forslag om, at vi i morgen eftermiddag lytter til, hvad kommissær Patten har at sige til os i forbindelse med aftalen, og udskyder afstemningen, som var planlagt til i morgen formiddag. Jeg anmoder om, at dette forslag bliver overvejet, for jeg finder det meget rimeligt, og især anmoder jeg om, at afstemningen, som skulle afholdes i morgen om forudgående henvisning til EF-Domstolen, udskydes til i overmorgen, når vi har hørt Kommissionens indlæg. 1-044 Formanden. - Jeg takker alle de kolleger, som har bidraget til denne udveksling af synspunkter. Flere af jer har nævnt, at adskillige udvalg og beslutninger i de seneste uger og måneder har indikeret muligheden for at gå til EF-Domstolen, hvilket jeg har været opmærksom på, da jeg har fulgt sagen med stor interesse. Det, der imidlertid udløste diskussionen om EF-Domstolen, var den skrivelse, som jeg modtog sidste onsdag eftermiddag fra hr. Gargani på vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Det var første gang, at jeg som formand havde pligt til og mulighed for at kigge på denne sag.

19-04-2004 13 I lyset af den omfattende udveksling af holdninger foreslår jeg, at vi fortsætter med en mere detaljeret drøftelse i morgen. Vi vil høre, hvad kommissær Patten har at sige, og høre de forskellige kollegers holdninger. Afstemningen vil så finde sted ved middagstid på onsdag på baggrund af alle tilgængelige oplysninger. Det bringer os inden for 24 timer af den endelige frist for at indbringe sagen for EF-Domstolen, så vi arbejder stadig inden for de tidsbegrænsninger, der gælder her. *** På grund af arbejdsmængden i denne uge har vi tilføjet en ekstra mødesession i aften. Jeg foreslår, at de kolleger, der ønsker at komme med en kort bemærkning, skriftligt fremsender det, de ønsker at sige, hvorefter jeg vil forsøge at følge op på deres bemærkninger. For dem, der insisterer på at tale, giver forretningsordenen mulighed herfor senere på mødet. Jeg foreslår derfor, at vi tager punktet til allersidst i aften i stedet for nu. 1 1-045 EU-traktatens artikel 7 1-046 Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A5-0227/2004) af Voggenhuber for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Kommissionens meddelelse om artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union om respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på. 1-047 Voggenhuber (Verts/ALE), ordfører. - (DE) Tak, hr. formand. Mine damer og herrer, man kan måske sige, at de tidligere debatter om fru Boogerd-Quaaks betænkning om pressefrihed og udveksling af oplysninger om flypassagerer klart har vist, hvor vigtigt det er at forberede sig på kriser i god tid, hvor vanskeligt det faktisk kan være at forsvare EU's centrale værdier, når de er under stort pres og i krisesituationer, og hvor vigtigt det er, at vi når frem til fælles principper og værdier. Derfor er jeg glad for, at udvalget med overvældende flertal har vedtaget betænkningen om respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på, som jeg fremlægger for Dem i dag. Ved at gøre dette har medlemmer fra alle politiske grupper vist deres enstemmige vilje til at forsvare grundlæggende værdier og EU's principper om demokrati og retssamfund, værdier, som den internationale terrorisme har erklæret at være rettet mod, men som kan føre til konflikter i kampen mod den selvsamme terrorisme, og som også trues af voksende fremmedfrygt, racisme og antisemitisme i Europa og af politisk ekstremisme. Det nytter ikke at lukke øjnene for det. Jeg tror tværtimod, at det er på tide, at vi forbereder os på det. Jeg er taknemmelig for, at Kommissionen med sin meddelelse kommer med et vigtigt bidrag til dialogen mellem institutionerne og til et tæt samarbejde mellem 1 Meddelelse af Rådets fælles holdning: se protokollen. dem, som jeg mener er uundværligt for anvendelsen af artikel 7, stk. 1 og 2. Selv om både ordføreren og udvalget havde kritiske bemærkninger til Kommissionens meddelelse, mener jeg, at vi i dag har været i stand til at stille en række forslag til, hvordan denne holdning kan udvikles yderligere. Både udvalget og jeg selv mente, at det var nødvendigt med et højere beskyttelsesniveau end foreslået af Kommissionen, især ved at skelne klart mellem en klar fare i henhold til artikel 7, stk. 1, og en grov overtrædelse, ligesom det efter vores mening er nødvendigt at inddrage chartret om grundlæggende rettigheder. Selv om alle institutionerne og medlemsstaternes regeringer accepterer dette, bliver det ikke juridisk bindende, men det er alligevel bindende i politisk forstand, således at beslutninger, som tages med henvisning til artikel 7, er skønsmæssige og politiske og derfor kun kan tages på basis af og i fuld overensstemmelse med den. Udvalget var ret forundret - og jeg var det sandelig selv - over den manglende anerkendelse af Parlamentets særlige ansvarsområder, som faktisk ikke er til stede i Kommissionens meddelelse. I henhold til artikel 7, stk. 1, har Parlamentet initiativret, og begge afsnit indrømmer det godkendelsesret. Det betyder, at det også vil være en ganske central overvejelse, om de kriterier og principper, som Parlamentet vælger for denne procedure, faktisk anerkendes af andre institutioner. I min betænkning foreslog jeg oprindeligt en interinstitutionel aftale, som skulle fastholde disse principper og gøre dem bindende for de andre institutioner, men jeg accepterer fuldt ud udvalgets beslutning om at indlede en interinstitutionel dialog om dette spørgsmål. Betænkningen foreslår nogle meget faste principper, som jeg håber er fremtidsorienterede, og som skal fjerne de betænkeligheder og bekymringer, som nogle medlemmer og også andre udvalg føler. Tillidsprincippet siger, at det er op til vores medlemsstater gennem deres forfatninger og institutioner at tage aktive skridt til at forsvare EU's grundlæggende rettigheder og værdier mod overtrædelser og risiko for overtrædelser. Vi er også overbevist om, at de også vil være villige og i stand til at gøre det. Parlamentet gentager og bekræfter, at det har denne tillid. For det andet bekræfter vi med hensyn til princippet om meningspluralitet på basis af demokrati og retssamfund Parlamentets udtalelse om, at artikel 7 aldrig må bruges som et instrument for politisk uenighed. Lighedsprincippet gælder også, på trods af de udbredte bekymringer om det, og det er hensigten, at det skal indarbejdes, med andre ord at medlemsstaterne skal behandles ens uanset deres størrelse, deres bidrag til budgettet, eller hvor længe de har været medlem. Jeg vil afslutte med at sige, at jeg lægger særlig vægt på princippet om åbenhed. Selv om hverken jeg eller nogen anden her ønsker, at tingene skal komme så vidt, vil denne procedure give

14 19-04-2004 anledning til store spændinger. Debatten ved begyndelsen af dette møde viste os, hvor vanskeligt det vil være i en nødsituation at gennemføre en sådan procedure med tillid, klogskab og fairness. Efter min overbevisning ville Parlamentet i tilfælde af en sådan procedure have brug for stor offentlig troværdighed, og derfor er det ikke, som Kommissionen foreslår, en separat procedure, der er brug for under sådanne omstændigheder, men absolut åbenhed for alle procedurer, som bliver endnu mere påkrævet på grund af muligheden for sanktioner. Hermed når jeg frem til min konklusion, hr. formand. Parlamentet mener, at det er nødvendigt at tage fat på sanktionsspørgsmålet, og det må ikke være genstand for spekulationer, således at der ingen steder, hverken uden for eller inden for EU, kan være den mindste tvivl om, at EU er fast besluttet på at bruge alle til rådighed stående midler for at forsvare de grundlæggende rettigheder, demokratiet og retssamfundet. 1-048 FORSÆDE: David W. MARTIN Næstformand 1-049 Byrne, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, for det første vil jeg gerne takke ordføreren for denne betænkning, som er en reaktion på Kommissionens meddelelse om EU-traktatens artikel 7. Med meddelelsen, som var henvendt til Europa-Parlamentet og Rådet, ønskede Kommissionen at etablere rammer for en analyse af forholdene vedrørende anvendelse af EUtraktatens artikel 7 for at indlede en dialog med de to andre institutioner, som er ansvarlige for gennemførelsen af denne vigtige bestemmelse. Kommissionen påskønner Parlamentets positive reaktion på princippet i dette initiativ fra Kommissionen. Grundlæggende rettigheder og retsstaten er fundamentet i EU, og hvis en medlemsstat afviger væsentligt fra disse værdier, risikerer vi at så tvivl om de fælles værdier, som EU er baseret på. Af den årsag understregede Kommissionens meddelelse forebyggelse som et middel til at undgå anvendelse af artikel 7 eller, under alle omstændigheder, at pålægge de sanktioner, som denne artikel åbner mulighed for. Der bør tydeligvis fortsat anvendes sanktioner om nødvendigt lad os bare være helt klare på det punkt. Som det korrekt blev understreget i forslaget til beslutning, skal EU først og fremmest have tillid til medlemsstaterne og deres egne institutioner, herunder forfatningsdomstolene. Som en del af en forebyggende tilgang er det dog utvivlsomt nødvendigt, hvilket Parlamentet faktisk har anmodet om, at EU overvåger, hvorvidt de grundlæggende rettigheder respekteres, og at der udvikles en uafhængig ekspertise i EU inden for dette område. Som De ved, har vi etableret et netværk af uafhængige eksperter, som min kollega hr. Vitorino talte længe om i den sidste mødeperiode under drøftelserne om grundlæggende rettigheder i EU. Forebyggelse kræver desuden samarbejde mellem institutionerne og medlemsstaterne, dialog med borgerne og oplysning af befolkningen. En af de ting, der er vigtig at påpege, og som Kommissionen bifalder, er, at der henvises til de principper, som skal respekteres i forbindelse med overvejelserne af, hvorvidt artikel 7 skal håndhæves. Disse principper er den tillid, som bør kendetegne EU's forhold til medlemsstaterne, respekten for pluralisme, princippet om lighed mellem medlemsstaterne og princippet om åbenhed i de beslutninger, der træffes i henhold til artikel 7. Jeg bemærker også, at det i betænkningen vurderes, at overvågningscentret i Wien kan få ændret sin rolle med henblik på at sikre "uafhængige og objektive undersøgelser på et bredere grundlag". Det er i overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutning i december 2003 om at udvide centrets mandat, så det i stedet bliver et agentur for grundlæggende rettigheder, hvilket støttes af Kommissionen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at bekræfte, at Kommissionen er i færd med at undersøge, hvordan man kan gennemføre de forberedende aktiviteter i forbindelse med ngo-bistandsprogrammerne i de nye medlemsstater - inden for områder som respekt for lovgivning, demokrati og grundlæggende rettigheder - i overensstemmelse med Parlamentets ønsker. Det bekræfter Kommissionens og Parlamentets fælles mål om at tilskynde civilsamfundet til aktivt at støtte de grundlæggende rettigheder med udgangspunkt i en forebyggende, positiv og konstruktiv tilgang. Sammenfattende bifalder Kommissionen anerkendelsen af betydningen af den interinstitutionelle dialog vedrørende anvendelsen af artikel 7. Som jeg sagde tidligere, er dette i overensstemmelse med formålet med Kommissionens meddelelse, nemlig at skabe en dialog med de to institutioner med henblik på at udvikle en fælles tilgang. 1-050 Oreja Arburúa (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, allerførst vil jeg gerne lykønske ordføreren med betænkningen og sige, at jeg her taler på vegne af PPE- DE-Gruppen og på vegne af en kollega, som ikke kan være til stede. Der hersker ingen tvivl om, at PPE-DE-Gruppen altid har kæmpet for de grundlæggende rettigheder og værdier, som vi i EU repræsenterer. Det EU, som Unionens fædre havde i tankerne i 1950'erne, var ikke en økonomisk union, men en union baseret på nogle grundlæggende værdier, som vi skal sikre, således som ordføreren sagde. Min gruppe støtter i det store hele hans betænkning, selv om der er stillet nogle ændringsforslag, men vi vil stemme for forslaget, som er fremlagt af ordføreren i betænkningen. Det glæder mig, at nogle af disse værdier blev indført i forfatningen i Nice, og at der via artikel 7 vil være mulighed for at etablere en mekanisme, som sikrer, at

19-04-2004 15 disse værdier overholdes i EU. Jeg kommer fra et land, som i de sidste 30 år har haft terrorangreb tæt inde på livet, og som endvidere var offer for et brutalt terrorangreb den 11. marts 2004. Som ordføreren nævnte i sit indlæg, kan terrorismen kun bekæmpes med flere værdier, med mere demokrati, med flere grundlæggende rettigheder, og derfor skal EU kunne sikre overholdelsen af disse værdier i EU for dermed bedre at kunne kæmpe mod terrorismen og mod overgrebene på vores værdier, på de europæiske værdier. Til sidst vil jeg gerne i forbindelse med ordførerens betænkning sige, at vi er enige i de principper, der nævnes i betænkningen - tillid, prioritet, lighed og offentlighed - som kan give os mulighed for at etablere en mekanisme, der forhindrer, at nogle stater ikke overholder de værdier, som vi så gerne vil kæmpe for i EU og frem for alt her i Europa-Parlamentet. Vi støtter også forslaget om at etablere en interinstitutionel mekanisme, der fremmer dialogen mellem Europa- Parlamentet og Rådet fra næste valgperiode. 1-051 Leinen (PSE). - (DE) Hr. formand, De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, som jeg taler for, takker også ordføreren for en meget vigtig betænkning, som er et centralt element i at gøre EU til et demokrati, som kan forsvare sig selv. I begge konventioner, både chartret om grundlæggende rettigheder og forfatningen, har vores gruppe meget aktivt hævdet, at EU ikke kun er et økonomisk fællesskab, men også et værdifællesskab, hvis grundlag er bygget op gennem århundreder, og som er villigt til at forsvare demokrati, frihed, menneskerettigheder og retssamfundet i hele sit område. Vores Union er en stor ting, som strækker sig fra Estland til Portugal, og vi må spørge os selv, hvad det er, der holder den sammen. Det er bestemt ikke markedet, som skaber Europa, men snarere den følelse af solidaritet, som er afledt af vores værdier. Det er Europa, det er vores identitet - og den må vi ikke miste. Vi har selvfølgelig brug for en mekanisme, som kan garantere opretholdelsen af disse værdier. Offentligheden ville finde det uforståeligt, hvis en medlemsstat kom ud af kontrol, uden at EU gjorde noget ved det. Vi vil naturligvis ikke blande os i en stats indre anliggender - vi er en Union med stor pluralisme og diversitet - men hvis der er holdepunkter for klare farer og vedvarende overtrædelser af disse værdier og principper, må EU skride til handling. Jeg er meget glad for at høre kommissæren sige, at en sådan handling også kan omfatte sanktioner. Stop af støtten fra Bruxelles, for ikke at tale om inddragelse af retten til at deltage i beslutningstagende organer, er naturligvis de skrappeste våben, man kan bruge, men vi skal præcisere, at vi er villige til at bruge dem, hvis det bliver nødvendigt. Parlamentet har efter min mening en særlig rolle at spille i denne sag, og det er understreget i betænkningen, som jeg gerne endnu en gang vil takke hr. Voggenhuber for på gruppens vegne. 1-052 Kaufmann (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, der er gået præcis syv år, men hverken Rådet eller Kommissionen har endnu vist sig i stand til at udtænke en procedure for implementering af artikel 7, en artikel, som man en gang, i forbindelse med Amsterdamtraktaten, holdt frem som en vital politisk fornyelse i EU-traktaten. Manglen på faste procedureregler betyder imidlertid, at EU's værdier blot er ord på et stykke papir. Uden en sådan procedure er hele artiklen ikke andet end en papirtiger. En sådan situation er ikke ligefrem den bedste til at gøre EU mere troværdig i borgernes øjne. Vi ved alle, hvor langt troværdigheden er faldet i alle medlemsstater. For at sige det pænt er jeg foruroliget over Kommissionens meddelelse, som er udgangspunktet for denne betænkning. Det er højst foruroligende, at Kommissionen tydeligvis ikke ønsker at pålægge medlemsstaterne sanktioner i tilfælde af alvorlige overtrædelser af traktaterne. Den vil åbenbart narre os til at tro, at alt i vores have er smukt og godt, og sådan bliver det ved med at være. Hvad kan det betyde andet, når Kommissionen på side 14 i sin meddelelse rent ud skriver - jeg citerer - at det "ikke vil blive nødvendigt at iværksætte sanktioner efter TEU's artikel 7 og artikel 309 i TEF"? En sådan fritagelse for ansvaret ville tydeligt forringe vores egne høje forventninger til vores fælles værdier og i sidste ende standarden for beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og værdier i EU. Det minder også om den meget brugte repressive sætning om, at det, som ikke er tilladt, kan heller ikke ske. Endnu alvorligere er Kommissionens strudseagtige og nonchalante holdning til beskyttelse af grundlæggende rettigheder i krigstider, og det er her, den sande skandale ligger. Den sande skandale er den måde, hvorpå Kommissionen faktisk serverer EU's grundlæggende rettigheder i krigstider på en sølvtallerken. Lad mig citere fra side 8 i Kommissionens meddelelse: "der skal være tale om en klar fare for "grov" overtrædelse, og overtrædelsen selv skal også, når den er blevet til virkelighed, være "grov"." Rent hypotetisk ville vedtagelsen af en lov, som afskaffede retsgarantier i krigstider, være en klar fare, men faktisk at bruge en sådan lov ville på den anden side være en grov overtrædelse. Det er værd at lægge mærke til, at Kommissionens betragter en lov i en medlemsstat, som ophæver grundlæggende rettigheder, som blot en klar fare og ikke en grov overtrædelse, uden overhovedet at nævne muligheden for sanktioner. Nej, det går ikke. Parlamentet kan ikke tillade, at Kommissionen bliver ved med at gå i modsat retning af de grundlæggende rettigheder, og jeg er derfor glad for, at Parlamentet med Voggenhuber-betænkningen nu syv år efter Amsterdam har taget initiativ til, at der skal ske noget. I denne forbindelse har jeg stillet en række ændringsforslag, som skal gøre teksten mere præcis. Det gælder især for den forpligtelse til at følge international ret, som forfatningsudkastet i artikel 3, stk. 4, i 1. del, og i artikel 193, stk. 1, i 3. del, lægger på EU, og jeg mener,

16 19-04-2004 at Irak-krigen, som er i strid med international lov, og al den elendighed, som besættelsesstyrkerne påfører dette land, er beviser på behovet for en yderligere opstramning af betænkningens beslutningsforslag. 1-053 Berthu (NI). - (FR) Hr. formand, Voggenhuberbetænkningen og Kommissionens meddelelse, som danner grundlag for den, viser klart, hvordan EUtraktatens artikel 7 kan blive en helvedesmaskine, som giver Unionen lov til med henvisning til forebyggelse af eller sanktioner imod reelle eller angivelige overtrædelser af de grundlæggende rettigheder at underlægge medlemsstaterne en styrket, ekstern kontrol. Vi ser grundridset til et centralt disciplinært system, som vil kunne pålægge de nationale demokratier omfattende eller vilkårlige definitioner på deres forpligtelser. Betænkningens punkt 3 giver et godt eksempel herpå, når den foreslår at kunne dømme medlemsstater, som tolererer, jeg citerer, "et politisk klima eller betingelser, hvor folk (...) føler, at deres grundlæggende friheder er truede". Denne form for definition kan strække sig meget langt, ligesom artikel 7 ikke kun finder anvendelse på Unionens rettigheder, som måske i morgen øges med chartret om grundlæggende rettigheder, men også på de rent nationale kompetencer, som Kommissionens meddelelse klart præciserer. Således risikerer vi paradoksalt nok med henvisning til respekten for de grundlæggende rettigheder at få et stærkt udemokratisk multilateralt og vilkårligt overvågningssystem. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked har afgivet en meget negativ udtalelse om betænkningen, og det har ret. Jeg har indtaget en lignende holdning i den mindretalsudtalelse, som jeg har afgivet efter afstemningen i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 1-054 Martin, Hans-Peter (NI). - (DE) Hr. formand, hr. Voggenhuber har netop understreget princippet om åbenhed, og jeg vil blot komme med nogle få korte bemærkninger om det. Lad mig sige, nu vi er ved dette emne, at jeg meget vel husker den tilfældige behandling af mit eget land, Østrig, i forbindelse med det, vi taler om. De østrigske socialister, som nu gennem nogen tid har kaldt sig selv socialdemokrater, var dybt involveret i de underhåndsmanøvrer, der fandt sted den gang. Jeg husker også meget tydeligt en telefonopringning fra den østrigske kansler, Viktor Klima, en socialist, som var fuldt ud orienteret og fortalte mig, at alt, hvad han forlangte af mig, var, at intet kom ud. Det må ikke ske igen, at sådanne principper bliver anvendt på denne måde, hverken inden for partipolitik eller statsanliggender, for uden gennemsigtighed er der ikke noget demokrati. Det er grunden til, at det er så uhyre vigtigt at klarlægge disse begivenheder og gøre dem tilgængelige for offentligheden. 1-055 Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted på tirsdag kl. 12.00. 1-056 Forbrugerbeskyttelse 1-057 Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om: - betænkning (A5-0191/2004) af Gebhardt for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde") (KOM(2003) 443 - C5-0335/2003-2003/0162(COD)), - anden betænkning (A5-0224/2004) af Wuermeling for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (KOM(2002) 443 - C5-0420/2002-2002/0222(COD)) og - betænkning (A5-0188/2004) af Ghilardotti for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af direktiverne 84/450/EØF, 97/7/EF og 98/27/EF (direktivet om urimelig handelspraksis) (KOM(2003) 356 - C5-0288/2003-2003/0134(COD)). 1-058 Byrne, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, for blot et år siden vedtog Parlamentet en forordning om Kommissionens nye forbrugerpolitiske strategi for de næste fem år. Vi drøfter i dag tre centrale spørgsmål inden for rammerne af den strategi. Det glæder mig især, at Parlamentet har besluttet at drøfte dem under ét, da alle tre har til formål at øge forbrugernes tillid til det indre marked. Forbrugerkøb udgør tæt på 60 % af EU's BNP. En nedgang i forbrugertilliden - hvor lille den end måtte være - kan have alvorlige konsekvenser for vores økonomi og samlede velstand. Ved Det Europæiske Råds møde i sidste måned gjorde stats- og regeringscheferne status over, hvordan det går med Lissabon-dagsordenen, der skal fremme vores konkurrenceevne. Det er ingen overdrivelse at sige, at der helt bestemt er plads til forbedringer på området. Forbrugertillid gavner erhvervslivet og kan være med til at øge vores konkurrenceevne. EU er nået langt med at fjerne hindringer for det indre marked. Når vi nedbryder lovgivningsmæssige hindringer, skal vi imidlertid gøre os klart, at forbrugerne - der skaber efterspørgslen på markedet - også står over for hindringer, nemlig tillidshindringer. Ikke at gøre noget ved disse tillidshindringer ville ikke blot være uansvarligt, men også yderst skadeligt for både forbrugere og virksomheder. Det ville også gøre det svært for os at opfylde de konkurrencemål, der er udstukket i Lissabon-dagsordenen.

19-04-2004 17 Med de forslag, vi drøfter i dag, kan vi give forbrugerne det maksimale udbytte af det indre marked. Jeg vil godt takke de tre ordførere fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked for deres store arbejde med disse forslag og ordførerne fra de udvalg, der kommer med udtalelser, for deres tid og indsats. Jeg vil lægge ud med forslaget om regulering af samarbejdet om håndhævelse. Det tager fat på det, der altid har været det svage punkt i forbrugerbeskyttelse: effektiv anvendelse af loven. I grænseoverskridende tilfælde forøges problemerne, fordi nationale håndhævelsesmekanismer ikke er gearet til sådanne tilfælde. Plattenslagere, der forsøger at narre forbrugerne, har opdaget dette og er mere fremtrædende i grænseoverskridende handel end i hjemlig handel, idet de henvender sig til forbrugere i andre lande pr. post, e- mail eller internet. Den foreslåede forordning tager højde for dette ved at etablere et netværk af offentlige håndhævende myndigheder bestående af mindst én myndighed fra hver medlemsstat. Dermed vil nationale myndigheder kunne samarbejde hurtigt og effektivt om at opspore disse plattenslagere og hindre dem i at skade forbrugerne og de virksomheder, der opererer lovligt. Denne forordning sender et klart budskab til de europæiske borgere om, at EU betyder noget i deres dagligdag, og at de med større tillid kan handle overalt i Europa. Jeg vil godt takke fru Gebhardt og dem, der sammen med hende har arbejdet for en kompromisaftale med Rådet, så forslaget kan vedtages efter kun én behandling. Det kompromis, institutionerne forhandlede sig frem til, sikrer, at de håndhævende myndigheder i det mindste har de nødvendige redskaber til at arbejde sammen på tværs af landegrænser. Samtidig respekterer det de forskellige traditioner i medlemsstaterne, hvor nogle i højere grad forlader sig på offentlig håndhævelse, men andre baserer sig mere på private aktioner. Jeg er klar over og bekymret over, at nogle af Dem foretrækker udtalelsen fra det ledende udvalg, som kommer til udtryk i ændringsforslag 29, frem for kompromisløsningen i ændringsforslag 76, som er udarbejdet sammen med Rådet. Dette kan forlænge forhandlingerne med Rådet og gøre det nødvendigt med en andenbehandling. Dermed går der længere tid, inden vi får etableret en effektiv håndhævelsesmekanisme, så vi kan gøre noget ved plattenslagerne. Jeg kan ikke se, at en sådan forsinkelse på nogen måde skulle være til gavn for virksomhederne eller forbrugerne. De ændringsforslag, der er stillet og støttes af nogle medlemmer, vil på ingen måde øge effektiviteten af denne mekanisme, og der er heller ikke tale om værdifulde bidrag til sikring af etablerede nationale anordninger eller traditioner. Jeg opfordrer derfor medlemmerne til at holde fast ved kompromiset. Dette er Parlamentets sidste mødeperiode inden valget. Det er derfor Deres sidste mulighed for at sikre, at De kan gå ud til vælgerne og give dem et konkret eksempel på, hvad De har gjort for at fremme forbrugernes interesser. Det andet forslag, som vi drøfter i dag, er et direktiv om forbrugerkredit. Der er bred enighed om, at et nyt direktiv om forbrugerkredit er både nødvendigt og ønskværdigt. Markedet og produkterne har udviklet sig betydeligt siden midten af 1980'erne, og det nuværende direktiv passer ikke længere til udviklingen på kreditområdet. Det nye direktiv er nødvendigt, hvis vi skal have et egentligt indre marked for forbrugerkredit. Det er ønskværdigt, fordi vi gerne vil have en høj forbrugerbeskyttelse i overensstemmelse med den handlingsplan for forbrugerpolitik, som Europa- Parlamentet har tilsluttet sig. Derfor anser jeg fuldstændig harmonisering for den eneste måde, hvorpå vi kan skabe lige vilkår for udlånere overalt i EU. Mange af Dem har talt for, og vil tale for, et minimum af harmonisering, så medlemsstaterne kan supplere reglerne på nationalt niveau. Det ville imidlertid medføre, at forskellene i national lovgivning skulle fastholdes. Dermed ville kreditmarkedet fortsat være et indenlandsk og lokalt marked, og forbrugerne ville ikke høste fordelene ved ét stort kreditmarked. Det ville ikke øge retssikkerheden for kreditorer og forbrugere, der indgår aftaler på tværs af landegrænser. Det ville ikke bidrage til et ægte indre marked for forbrugerkredit. Fuldstændig harmonisering medfører ikke en sænkning af standarderne for forbrugerbeskyttelse, idet vi har taget udgangspunkt i et højt fælles beskyttelsesniveau, som vi også skulle. Desuden vil jeg godt understrege, at harmoniseringen kun gælder på de områder, der faktisk er omfattet af direktivet. På områder, som ligger uden for rammerne af direktivet, må medlemsstaterne gerne fastholde deres nationale bestemmelser. Fuldstændig harmonisering forbedrer den samlede forbrugerbeskyttelse i EU og letter grænseoverskridende kreditgivning. Sidst, men ikke mindst, kommer jeg til rammedirektivet om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne. Forslaget skal sikre et højt fælles niveau for beskyttelse af forbrugerne mod urimelig handelspraksis i hele EU. Dermed kan det stimulere forbrugernes tillid og sikre, at der kan gribes ind over for plattenslageri, uanset hvor i EU det måtte finde sted. Og - hvad der er lige så vigtigt - det vil fjerne de hindringer, der gør, at ærlige virksomheder ikke kan udnytte det indre marked optimalt og nå ud til nye forbrugere. Både virksomheder og forbrugere vil have gavn af, at der kun er ét sæt regler frem for 15 eller - fra 1. maj - 25. Begge parter vil dermed stå stærkere i det udvidede indre marked. Det vil gavne EU's samlede konkurrenceevne. Mere vil jeg ikke sige i denne omgang. Jeg ser frem til at høre Deres synspunkter. 1-059 Gebhardt (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, igen og igen hører vi om folk, som bliver fanget i griske forretningsfolks

18 19-04-2004 lumske rænkespil, men ofte er det muligt at befri dem fra dem. Alle medlemsstaterne har foranstaltninger til at beskytte forbrugerne, hvad enten det gøres gennem offentlige myndigheder som Det Forenede Kongeriges Office of Fair Trading eller Frankrigs Direction général de la Concurrence, de la Consommation et de la Répression des Frauds, eller af organer som det hollandske Consumentenbond eller den tyske Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs. De hjælper alle sammen, hvis der f.eks. lander et brev på ens dørmåtte, hvor der står, at man har vundet en præmie i et lotteri, og for at få den skal man bare underskrive blanketten og sende den, så det gør man og af sted med den. En uge senere modtager man varer, man ikke har bestilt, med besked om at betale for dem. Eller man falder for et af de slankekurser, der udbydes - for tiden særligt hyppigt i magasiner rettet mod unge mennesker - og hvis effekt er vildt overdrevet, mens bivirkningerne bagatelliseres. Måske har man ladet sig lokke af et tilbud, som har vist sig at involvere modem jacking, hvor et website tilbyder én mulighed for at downloade gratis musik, man accepterer tilbudet, og i løbet af processen bliver man uden at vide det koblet fra sin sædvanlige internetudbyder og forbundet til en anden, som er meget dyrere. Senere får man regningen. I de fleste tilfælde af svig kan de nationale myndigheder hjælpe. I omkring 20 % af sagerne bliver det problematisk, når den eneste kendte adresse ofte er en postboks i et fremmed land. I sådanne situationer er god rådgivning uvurderlig. Dette lovforslag er meget vigtigt i behandlingen af sager som de beskrevne. Der er også akut behov for lovgivning, for problemerne hober sig op, og vi bør ikke overlade borgerne til deres egen skæbne. Derfor har jeg som Deres ordfører tilsluttet mig forslaget fra det irske formandskab om, at lovgivningen bør vedtages allerede ved førstebehandlingen, hvis det overhovedet er muligt. Det, der nu foreligger, er resultatet af forhandlinger. Jeg vil også gerne understrege min tak til Kommissionen for dens aktive hjælp til at opnå dette resultat. Denne lovgivning drejer sig primært om gensidig hjælp til at styrke forbrugernes rettigheder, og hver medlemsstat skal oprette et offentligt kontor, som kan fungere som kontaktsted for andre medlemsstaters myndigheder, men jeg vil gerne understrege, at ingen medlemsstat vil være nødt til at oprette en ny myndighed. Det er medlemsstaterne selv, der skal afgøre, hvordan de vil placere de funktioner, der er beskrevet i denne forordning, i de eksisterende myndigheder. Det går ikke ud på at skabe bureaukrati, men om effektivt at få sat en stopper for nogle få hensynsløse handelsmænds svigagtige metoder, som bruger grænseoverskridende forretninger som en front. Til dette formål kan de offentlige kontorer ved gensidig aftale uddelegere behandlingen af sager til ngo'er, og det er den traditionelle metode i Tyskland, Østrig og Nederlandene. Jeg går ud fra, at man i disse stater vil overdrage sagerne til velrenommerede organer som forbrugerorganisationer eller branchernes egne kontrolorganisationer. Det er forudsætningen for min anbefaling som ordfører til mine kolleger om, at de bør stemme for denne kompromistekst. De eneste undtagelser, jeg kan forestille mig, er, hvor offentlige selskaber skal udveksle særligt følsomme oplysninger, men det har vi fastsat bestemmelser om i dette dokument. Ved at godkende dette lovforlag kan vi indfri et løfte, som vi alle har aflagt som medlemmer af Parlamentet, vores løfte om at ville behandle borgernes bekymringer. Det håber jeg, vi vil gøre i morgen med et rungende ja. (Bifald) 1-060 Wuermeling (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, ærede tilhørere, jeg vil gerne indlede med varmt at takke alle dem, som har bidraget til at udarbejde denne betænkning, som er meget kompleks og omfattende. Vi var desværre nødt til at behandle et forslag fra Kommissionen, som ikke var helt konsistent gennemtænkt, som var sjusket formuleret, og som især ikke havde taget højde for de alvorlige konsekvenser, det ville få for forbrugerne, f.eks. for deres adgang til kredit. I udvalget måtte vi derfor foreslå omfattende ændringer af dette direktiv, og vi nåede den triste rekord på 650 ændringsforslag til, hvad der indtil dato har været 38 artikler, men Deres koncentrerede samarbejde betyder, at det nu har været muligt at samle alt dette til et ægte sammenhængende hele. Jeg vil heller ikke forspilde denne lejlighed til varmt at takke Parlamentets Bureau og gruppens sekretariat, ikke at forglemme mine egne medarbejdere, for de endeløse timer, de har ofret på dette projekt. Med dette forslag ønsker Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked at sende tre signaler. Det ene er det budskab, at Europas indre marked har brug for den bedst mulige forbrugerbeskyttelse. Det kan vi opnå, hvis vi kombinerer EU's mindstestandarder med lovgivningen i de enkelte stater, men hvis vi modsat vælger den model, der går ud på at harmonisere alting eller så meget som muligt, ville det kun give et minimum af beskyttelse for forbrugerne. Derfor er jeg ikke enig i kommissær Byrnes udtalelser. Jeg får faktisk indtryk af, at det vigtigste for Kommissionen er, at forbrugerlovgivningen på dette område skal være fuldstændig centraliseret, hvor EU er de eneste, der har ret til at gøre noget som helst, som har at gøre med forbrugerbeskyttelse. Det ville imidlertid ikke objektivt set være fornuftigt, eftersom der stadig er store forskelle på de nationale markeder, og det er dér, der skal reageres hurtigt og fleksibelt, når der dukker unfair forretningsmetoder op. For det andet sender vi det signal, at de finansielle markeder også skal åbnes for individuelle forbrugere. Det er vores ønske, at beskyttelsesniveauet ikke kun skal

19-04-2004 19 øge offentlighedens tillid til e-handel og til at handle på postordre, men også opmuntre folk til at undersøge tilbud på hele det indre marked for f.eks. at finde kredit på favorable vilkår. For det tredje signalerer vi vores modstand mod overregulering og bureaukrati, for der er simhelthen ikke nogen mening i at oversvømme almindelige forbrugere, som må formodes at være ansvarlige voksne mennesker, med en strøm af informationer, som de ikke kan læse endsige forstå. Det er baggrunden for vores forslag om klare tekniske informationer, som hurtigt kan give forbrugerne de centrale oplysninger om deres lån. Vi har også været optaget af at bevare adgangen til kreditmuligheder især for manden og kvinden på gaden og for de svage i samfundet. Det er disse dele af befolkningen, som har behov for kortsigtede lån ganske enkelt for at klare dagligdagen. Det endelige resultat af Kommissionens forslag ville have været, at de eneste, der kunne få kredit, var dem, som ikke havde brug for det. Der er to specifikke punkter mere, som jeg gerne til nævne, og de er stadig til diskussion mellem grupperne. Det første har at gøre med retten til at betale tilbage før tid. En holdning er, at det generelt bør være muligt, uden at det skal medføre ekstra omkostninger, mens den anden holdning er, at forbrugerne skal kunne vælge mellem lån med fast løbetid og lån, som kan tilbagebetales tidligt. Eftersom vi endnu ikke er nået til enighed om dette, vil jeg nærme mig De Europæiske Socialdemokraters Gruppe endnu mere. Som De nok har set, har jeg allerede stillet forslag om et kompromis, ændringsforslag 173, hvor jeg foreslår, at lån, som optages for en periode på over tre år, skal kunne tilbagebetales på et hvilket som helst tidspunkt. Det vil jeg nu gerne supplere ved at kombinere det med ændringsforslag 96 som anbefalet af udvalget, hvis effekt er at skabe en rimelig reduktion af udgifterne i dette tilfælde. Jeg vil slutte her, selv om der nogle punkter fra debatten i dag, som jeg gerne ville tage op. Jeg betragter denne pakke af betænkninger - fru Gebhardts, fru Ghilardottis og min egen - som kulminationen og afslutningen på vores lovgivningsarbejde inden for forbrugerlovgivning. Det er lykkedes os at løse opgaven i spændingsfeltet mellem det indre markeds behov og forbrugerbeskyttelsens behov, og jeg betragter det, vi har fremlagt for Dem i dag, som et samlet stykke moden lovgivning. Jeg håber derfor, at det vil få bred støtte i Parlamentet, uanset vores forskellige opfattelser af visse detaljer. 1-061 Ghilardotti (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, i forslaget til direktiv om urimelig handelspraksis har man overtaget en stor del af grønbogen om forbrugerbeskyttelse, som kommissæren henviste til i sin redegørelse. Årsagerne til dette direktiv, som tager sigter på en øget forbrugerbeskyttelse, er hovedsagelig af økonomisk karakter og har således at gøre med det indre markeds gennemførelse og hensigtsmæssige funktion. Hvis disse generelle økonomiske målsætninger skal nås, kræver det en forbrugerbeskyttelsespolitik, som skaber tillid hos de europæiske forbrugere, og som dermed fremmer den internationale og europæiske samhandel. De fordele, som den økonomiske vækst har på det indre marked, skal både give sig udslag i et større udbytte til virksomhederne og i en øget beskyttelse og økonomiske fordele til forbrugerne. Gennem en fælles forbrugerbeskyttelsespolitik og harmoniseringen af det indre marked er det også muligt at nå frem til priskonvergens. Urimelig handelspraksis medfører derimod en irrationel økonomisk adfærd hos forbrugerne, fordrejer konkurrencen og forhindrer det indre marked i at fungere korrekt. Vi kan således tilslutte os Kommissionens indfaldsvinkel, som er baseret på harmonisering, princippet om gensidig anerkendelse og om oprindelsesland, fastsættelsen af en klausul om et generelt forbud mod urimelig handelspraksis, opstillingen af specifikke kriterier og eksempler samt anvendelsesområdets afgrænsning til et rammedirektiv om forbindelserne mellem virksomheder og forbrugere. Indførelsen af en europæisk rammelovgivning for urimelig handelspraksis, der bygger på et tilstrækkeligt harmoniseringsniveau og tager sigte på en klar og effektiv beskyttelse af forbrugerne i Den Europæiske Union, vil skabe øget tillid hos forbrugerne og gøre den internationale samhandel større, og den sætter dermed virksomhederne i stand til at konkurrere på grundlag af klare retsbestemmelser. Selv om Parlamentet er enigt i den grundlæggende indfaldsvinkel og i direktivets hovedmålsætninger, foreslår det en række ændringsforslag, som efter vores mening gør nogle af definitionerne og valgmulighederne klarere og mere utvetydige. Ud fra dette synspunkt stilles der igen et ændringsforslag om retsgrundlaget, nemlig forslaget om, at man foruden det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag for det indre marked tilføjer artikel 153 om forbrugerbeskyttelse, så man forener målsætningen om harmonisering og gensidig anerkendelse på det indre marked med medlemsstaternes mulighed for at bevare en lovgivning, der giver et bedre forbrugerbeskyttelsesniveau. På denne måde tror jeg, at vi imødegår frygten hos dem, som mener, at en omfattende harmonisering risikerer at føre til en forbrugerbeskyttelse efter laveste fællesnævner eller er et tilbageskridt i forhold til den eksisterende lovgivning i mange medlemsstater. Når det gælder definitionen af forbrugere, er det efter vores mening også vigtigt, at der henvises til en bestemt gruppe af forbrugere og navnlig de udsatte forbrugere, der har brug for en bedre beskyttelse på grund af forskellige faktorer som alder, fysisk eller mental tilstand, læsefærdigheder eller handicap. Med hensyn til artikel 2 om definitionerne vil jeg også sige, at ændringsforslaget om definitionen af erhvervsmæssig diligenspligt er vigtigt, og det vil jeg stille igen på plenarmødet.

20 19-04-2004 Vi er i det store og hele enige i Kommissionens indfaldsvinkel, når det gælder bestemmelserne om vildledende og aggressiv praksis, men vi vil gerne understrege, at den information, som forbrugerne skal have om urimelig handelspraksis og adfærdskodekser, er af afgørende vigtighed. Hvad adfærdskodekserne angår, er vi ligeledes af den opfattelse, at det er lidt kunstigt at skelne mellem nationale kodekser og fællesskabskodekser, og derfor gør vi opmærksom på nødvendigheden af at indføre nogle egnede og effektive systemer, der gør det muligt at kontrollere og sikre deres overholdelse. Et andet væsentligt punkt, hvor der henvises til adfærdskodekserne som reguleringsmetode og løsning på stridigheder mellem virksomheder og forbrugere, er voldgiftsløsningen, der hverken kan eller må erstatte eller forhindre klager til administrative organer, men som kan være en vigtig mulighed. Vedtagelsen af dette direktiv og af betænkningen i morgen er således - sådan som mine kolleger og kommissæren også understregede - yderst vigtig for såvel det indre markeds udvikling som forbrugerbeskyttelsen. Til sidst vil jeg gerne takke alle de parlamentsmedlemmer, som med deres bidrag var med til at forbedre denne betænkning og finde en løsning. Jeg vil navnlig gerne takke fru Paciotti, der var min stedfortræder i en periode, hvor jeg var fraværende af helbredsmæssige årsager, og som på glimrende vis videreførte arbejdet på mine vegne. 1-062 Berès (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. - (FR) Hr. formand, et minut til en betænkning, som har optaget os i så lang tid, er vanskeligt. Tak, hr. kommissær, for Deres forslag. Det er et arbejdsgrundlag. Det er heldigt, at Europa- Parlamentet vil gå hver til sit efter at have arbejdet ud fra dette grundlag. De ved godt, at vi støtter det ambitiøse koncept om en fuldstændig harmonisering, som De lagde ud med, men vi kan se, hvor vanskeligt det bliver at få det igennem. Måske skulle vi lægge flere kræfter i dette koncept for at opnå reel forbrugerbeskyttelse, det er den, der interesserer os. Med hensyn til at gøre forslaget mere effektivt og tydeligt synes vi faktisk, at Europa-Parlamentets forslag om harmonisering af satserne går i den rigtige retning. Vi fastholder kun en enkelt sats, nemlig de årlige omkostninger i procent. Det vil gøre tingene meget nemmere for alle. Men lad os holde fast i, at et forbrugsgode er et gode, for hvilken kreditten er af en særlig art, eftersom godet, når kreditten er stiftet, ikke længere er genstand for en kredit, men på sin vis for en gæld, eftersom dette gode mister værdi i det øjeblik, det er købt. Der er to ting, som især tiltrækker min opmærksomhed, hr. kommissær, og de angår naturligvis direktivets anvendelsesområde. Som De ved, bevirker den praksis og de skikke, der er i EU, at der er nogle meget forskellige fordelinger mellem realkreditlån, personlige lån eller tildelt kredit, og vi skal leve op til virkeligheden med de mekanismer og risici for dumping, der eksisterer alt efter de forskellige nationale praksis. Kort sagt vil De, hvis De fjerner realkreditlånene fra dette direktiv ved at henvise dem til et andet direktiv, åbne anvendelsesområdet for banker, som vil skumme fløden af realkreditlånene og hermed angribe de andre forbrugerkreditmarkeder. Jeg tror ikke, at det var formålet med direktivet, som først og fremmest skal beskytte alle forbrugerkreditter. 1-063 Patrie (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. - (FR) Faktisk, hr. formand, er det at styrke forbrugernes tillid et centralt emne for udviklingen af det indre marked, som De sagde, hr. kommissær. Denne tillid hviler imidlertid på forbrugernes mulighed for uden juridisk eller økonomisk risiko at gennemføre alle former for handelstransaktioner, især med de nye e- handelsprocedurer. Systemerne til forebyggelse af og sanktioner imod overtrædelser af den gældende forbrugerlovgivning i medlemsstaterne fungerer generelt inden for de nationale markeder, men er ikke tilpasset fællesskabsniveau. Denne mangel er naturligvis til fordel for skrupelløse operatører på bekostning af forbrugerne og ærlige handelsmænd. Vi kan derfor kun glæde os over Kommissionens initiativ til at etablere et netværk af myndigheder, som kan samarbejde imellem sig for at rense det indre marked for tvivlsomme praksis, selv om jeg for mit vedkommende ville have foretrukket, at vi valgte et helt igennem offentligt netværk i overensstemmelse med udvalgets indledende forslag. Jeg finder det imidlertid rimeligt, i betragtning af at det er nødvendigt at tage hensyn til de forskellige EUpraksis og at få instrumentet hurtigst muligt, at vedtage det kompromis, som er udarbejdet, især takket være vores ordføreres indsats. Jeg formulerer således det ønske, at der vil herske en ægte, gensidig hjælpende ånd i samarbejdet mellem medlemsstaterne. 1-064 Whitehead (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. - (EN) Hr. formand, vi er meget glade for, at fru Ghilardotti er kommet sig og er til stede i dag. Denne forhandling drejer sig om mennesker og hensynet til dem. På vegne af Miljøudvalget vil jeg gerne sige, at vi i høj grad støtter det, ordføreren har sagt om urimelig handelspraksis. Det vil sige, at princippet om den sårbare forbruger skal accepteres og anerkendes, at vi skal tage højde for forskelle mellem nationale beskyttelsesregler, at vi må insistere på et dobbelt

19-04-2004 21 retsgrundlag, og at princippet om optimal harmonisering bør gælde for alle tre direktiver. Og så skal jeg også lige nå at sige, at jeg er ordføreren, fru Gebhardt, meget taknemmelig for, at hun i forbindelse med håndhævelsen har accepteret, at hvert land skal kunne beslutte, hvordan forordningen skal gennemføres af de offentlige myndigheder, men i henhold til ændringsforslag 76 skal den gennemføres af offentlige myndigheder, der samarbejder med, men ikke erstattes af andre offentlige organer og ngo'er. I dag er en god dag for forbrugerne, og trods den noget forkrøblede forhandling bør vi råbe dette budskab fra hustagene. 1-065 FORSÆDE: Alonso José PUERTA Næstformand 1-066 Thyssen (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, det har ikke blot symbolsk værdi, at vi afslutter denne valgperiode med en forhandling om tre væsentlige forbrugerbeskyttelsesemner. Det giver os også lejlighed til at understrege endnu en gang, at vi virkelig ønsker at styrke de menneskelige aspekter af det indre marked, og samtidig giver det os lejlighed til at gøre det klart, at der også er tale om et indre marked for forbrugeren, og at vi må og skal sikre forbedringer, når det gælder forbrugerens tillid. Hvad angår rammedirektivet, tager vores gruppe udgangspunkt i, at en høj grad af forbrugerbeskyttelse er en forudsætning for reel anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse. Vi accepterer, at anvendelsesområdet begrænses til relationen mellem erhvervsliv og forbruger. Vi ønsker dog visse ændringer for at gøre forbindelsen mellem dette rammedirektiv og de konkurrencerelaterede aspekter klar for enhver. Referencepunktet er for vores gruppe den gennemsnitlige forbruger. Vi accepterer, at der bliver stillet nye ændringsforslag, men de må ikke være så vidtrækkende, at det grundlæggende valg forlades. Vi fastholder også, at sortlistning, hvad angår aggressiv og vildledende handelspraksis, bør være eksplicit, listerne bør være udtømmende, og der må ikke ske en underminering af direktivets mål om harmonisering. Såfremt de sorte lister ændres, bør det efter vores opfattelse ske i henhold til proceduren for fælles beslutningstagning. Vi fastholder også, at dobbelt retsgrundlag for rammedirektivet ikke er berettiget, ikke er påkrævet og er overflødigt. Vi følger således den juridiske udtalelse, der er afgivet af den juridiske tjeneste, og vi fastholder de begrundelser, vi tidligere har belyst i forskellige udvalg. Hr. formand, vi har i denne valgperiode, og også tidligere, vedtaget mange udmærkede love om forbrugerbeskyttelse. Det har kun været muligt takket være Kommissionens forslag. Jeg tilslutter mig derfor alle, som i dag ønsker at takke kommissæren for de forslag, vi har modtaget. Uden Kommissionens forslag havde vi ikke kunnet udføre dette arbejde. Uanset hvor mange udmærkede love vi vedtager, står og falder lovgivningen naturligvis med, at den gennemføres effektivt og kan håndhæves. Jeg støtter derfor i høj grad Kommissionens forslag om at udvikle et netværk af administrative instanser, som skal sørge for, at de udmærkede forbrugerdirektiver gennemføres. Det er efter min opfattelse et glimrende forslag. Det er mit håb, at Europa-Parlamentets medlemmer endnu en gang vil overveje ændringsforslagene, for jeg ved, der er medlemmer i vores gruppe, som ville finde det højst beklageligt, hvis vi ender med en alt for bureaukratisk forordning, som indebærer en masse administrative byrder. Det ville være uholdbart set med vores øjne. Lad os derfor sørge for, at forslaget om et netværk godkendes med så mange stemmer som muligt. Lad os anmode Rådet om at tage sagen op til fornyet overvejelse. Det behøver ikke altid at være os, der tilpasser os Rådets standpunkt. Vi er enige om mange forhold. Lad os nu anmode Rådet om for en gangs skyld at tilpasse sig Parlamentet og respektere demokratiet. 1-067 Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand, på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe har fru McCarthy og jeg fremsat i alt 25 ændringsforslag til forslaget til direktiv om forbrugerkredit, som hr. Wuermeling er ordfører for. Som bekendt var der en vis ubeslutsomhed i begyndelsen, hvor ordføreren troede, at udvalget var ved at ændre direktivet, hvilket medførte, at dette forslag til direktiv blev underkastet fornyet udvalgsbehandling i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked, men heldigvis lykkedes det os at løse dette problem, og langt om længe besluttede ordføreren sig efter aftale med os til at fremlægge det igen med en række ændringsforslag. Vores problem er tidsmangel. Denne valgperiode er snart slut. Europa-Parlamentet har ikke kunnet afslutte gennemgangen af dette forslag til direktiv i indeværende valgperiode, og vi er begrænset til at foretage førstebehandling, således at Europa-Parlamentet i næste valgperiode kan gennemgå det grundigt. Vores bekymring er naturligvis ikke at afskaffe forbrugerkreditten, som på godt og ondt er blevet en væsentlig del af vores liv, og at sikre forbrugerne, at de ikke bliver kvalt af forbrugerkreditten. Vores ændringsforslag er af en anden slags. Et af dem vedrører f.eks. retsgrundlaget. Vi finder det vigtigt, at artikel 153 indføres som yderligere retsgrundlag i forbindelse med forbrugerbeskyttelse, og endvidere finder vi det vigtigt at påpege visse elementer i definitionerne. I definitionerne og især med hensyn til overholdelse af visse grundlæggende principper, f.eks. de årlige omkostninger i procent, som er et begreb, vi har udviklet her, og vi må forhindre, at det erstattes af andre kriterier, som kan være endnu vanskeligere at forstå.

22 19-04-2004 Alt i alt håber vi, at afstemningen i morgen vil føre til et direktiv, som er klarere for forbrugeren, og at Europa- Parlamentet i næste valgperiode på denne baggrund kan vedtage direktivet endeligt, for det er meget vigtigt for alle forbrugere i EU. 1-068 Thors (ELDR). - (SV) Hr. formand, ærede kommissærer, først vil jeg sige, at forslaget om forbrugermyndighedernes samarbejde er særdeles velkomment, og jeg synes, at ordføreren har gjort et virkelig godt stykke arbejde. Det er forbavsende og trist at se, hvor stor energi en del af Parlamentet lægger i at forsøge at udvande forslaget. Jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor alle - bortset fra forbrugerne - har rettigheder i det indre marked. Det har virkelig været beskæmmende, men jeg glæder mig over forslaget og håber, at Parlamentet med stort flertal vil bakke op om det kompromisforslag, som fru Gebhardt har udarbejdet. Hvad angår hr. Wuermelings betænkning om forbrugerkredit, må jeg sige, at jeg er glad for, at vi har denne forhandling i dag, og at vi er nået så langt. Som det tidligere er blevet sagt, er der imidlertid brug for forbedringer, da der ellers er risiko for, at direktivet svækker de rettigheder, som forbrugerne allerede har i dag. Den effektive rente er tidligere blevet nævnt, og også her ønsker jeg og Den Liberale Gruppe en bredere definition. Retten til tidligere tilbagebetaling må også forbedres. Jeg tror ikke, ordførerens kompromisforslag er tilstrækkelig vidtgående i den henseende. Jeg vil blot, som jeg så tit har gjort i drøftelserne, henvise til retten til at overføre numre inden for telesektoren, som har givet forbrugerne betydelige rettigheder. I Finland er omkostningerne faldet med 7 % i det seneste år, og jeg tror, at retten til tilbagebetaling i vid udstrækning har bidraget til det. Jeg tror desuden, at vi skal have bedre information om kreditkort, og jeg mener ikke, at de udelukkelser, som visse af ændringsforslagene indeholder, er særlig ønskværdige. Endelig mener jeg, at der virkelig er brug for solidarisk hæftelse for at udvikle det indre marked og give forbrugerne beskyttelse, når der kommer nye produkter på markedet. Lad mig også her nævne et eksempel fra Finland. Et nyt lavprisselskab gik konkurs, og kun de forbrugere, som havde betalt med kreditkort, havde nogen form for beskyttelse. Det tyder på, at dette aspekt har betydning for forbrugerne, når markederne udvikles. 1-069 MacCormick (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, jeg vil godt lægge ud med at se tingene fra et lokalt perspektiv. I fredags besøgte jeg Blantyre i min valgkreds for at tale med en sammenslutning af credit unions i den del af Skotland. Som kommissæren ved, yder disse credit unions i dele af EU billige og overkommelige former for sikker kredit til forbrugerne gennem frivillige organisationer, der gør en frivillig indsats på et nonprofitgrundlag. De var tidligt i processen meget bekymrede for, om de ville blive ramt af nogle af direktivets teknikaliteter. Jeg er hr. Wuermeling særdeles taknemmelig for den måde, hvorpå han med ændringsforslag 4 og 62 har forsøgt at gøre en undtagelse for den type aktiviteter. Det er særdeles vigtigt, og mine vælgere var meget glade for at høre, hvor meget der var blevet gjort på dette område. Selv om der stadig er udestående spørgsmål vedrørende den præcise balance mellem forbrugeren og udlåneren i Wuermeling-betænkningen, er vi alle enige om, at det er yderst vigtigt at gøre det indre marked sikkert, så handelen kan udbredes, men det må ikke ske på urimelige vilkår for forbrugerne. Jeg lykønsker ham inderligt med sin indsats. Vi vil ganske vist støtte visse ændringsforslag mod ham i morgen, men vi bakker op om projektet som helhed. Det samme gælder for fru Gebhardts forslag. Vi taler om forbrugerrettigheder. Rettigheder skal kunne håndhæves - det er et godt gammelt princip, og jeg tror, at den nye forordning, som kommissæren og fru Gebhardt har talt om, i høj grad har til formål at sikre tilstrækkelige og effektive midler til at håndhæve rettigheder, som vi alle støtter. Jeg vil også godt sige til fru Ghilardotti, at idéen om, at vi skal begynde at udvikle retsområdet rimelig handel i EU, er storslået. Det gøres naturligvis indirekte via en generel forpligtelse til ikke at have en urimelig handelspraksis. Jeg lykønsker fru Ghilardotti med hendes store arbejde. Der er måske et eller to punkter, hvor vi er uenige ved afstemningen i morgen, men det afgørende er, at vi alle styrer båden i samme retning. 1-070 Van Dam (EDD). - (NL) Hr. formand, i godt halvandet år har Europa-Parlamentet været beskæftiget med Kommissionens forslag til harmonisering af bestemmelserne om forbrugerkredit. Det er efter vores opfattelse alt for længe, også fordi det rådgivende udvalgs holdninger i alt væsentligt var fastlagt inden sommeren 2003. Det kunne se ud til, at Kommissionen, som stiller forslag om maksimumsharmonisering, har vurderet den politiske gennemførlighed forkert. Min gruppe går tværtimod ind for minimumsharmonisering af bestemmelserne om forbrugerkredit. Derved bevares de erhvervede rettigheder i medlemsstaterne. En af disse erhvervede rettigheder i Nederlandene er forbrugernes mulighed for midlertidigt at have underskud på deres løbende mellemværende med banken, uden at det kræver omfattende kontrakter. Man kan midlertidigt havde røde tal på bundlinjen. Det foreslås, helt korrekt, ved ændringsforslag 52 at lade artikel 3, stk. 2, litra c), udgå. Jeg vil gerne vide, om Kommissionen kan godkende dette ændringsforslag. Kan den eksisterende praksis i form af kontokurantkreditter opretholdes uden yderligere administrative foranstaltninger? Det andet punkt, jeg ønsker at henlede opmærksomheden på, er Kommissionens forslag om

19-04-2004 23 urimelig handelspraksis. Det anføres i artikel 4, at den erhvervsdrivende blot skal opfylde de i dennes hjemland gældende krav. Set fra et forbrugersynspunkt er det uforståeligt. En forbruger ønsker den beskyttelse, han nyder i sit eget land. Denne artikel er en alvorlig hindring for effektiv forbrugerbeskyttelse. Den erhvervsdrivende skal ganske enkelt opfylde de krav, der er gældende i det land, hvor denne markedsfører sine produkter. Vores gruppe har for at løse det omhandlede problem stillet ændringsforslag 95. Det er mit håb, at Europa-Parlamentets medlemmer kan støtte forslaget. Jeg vil gerne vide, om kommissæren også kan godkende dette ændringsforslag. 1-071 Sornosa Martínez (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. - (ES) Hr. formand, jeg mener, at dette direktiv er nødvendigt. Hvis noget står klart, er det, at direktiv 87/102/EØF ikke længere afspejler situationen på kreditmarkedet. Man kunne sige, at alle vi europæere på nuværende tidspunkt er tynget af gæld. Derfor har vi brug for et direktiv, som forhindrer, at det ser ud, som om vi aldrig skal betale pengene tilbage, når forbrugerne tilbydes en forbrugerkredit. Dette skyldes to ting, som efter min mening er grundlæggende. For det første harmonisering af de forhold, hvorunder forbrugerkreditten tilbydes, og for det andet især - og der er i øvrigt her tale om et forslag fra PSE-Gruppen - garanti for et højt forbrugersikkerhedsniveau. Jeg er ked af, at jeg ikke har tilstrækkelig tid til over for kommissæren at kommentere de ændringsforslag, som vi finder uundværlige til i det mindste at opfylde disse to mål. Jeg håber dog, at nogle af mine kolleger kan gøre det, for det er virkelig nødvendigt, at vi forbrugere beskyttes i en tid, hvor det ser ud, som om kreditterne aldrig vil blive betalt tilbage. Vi borgere skal betale, hvad vi skylder, men vores gæld er større, end vi kan overkomme. 1-072 Bartolozzi (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, forbrugerbeskyttelse er en vigtig målsætning, og det må forhindres, at uhæderlige erhvervsdrivende benytter det indre marked til at narre forbrugerne ved at tilbyde dem defekte varer. Desuden udnytter de uhæderlige erhvervsdrivende informationssamfundets nye teknologi til deres egen fordel, hvilket går ud over forbrugernes tillid til elektronisk handel. Disse problemer berører ikke bare forbrugerne på tæt hold, men også virksomhederne og økonomien i det hele taget. Forbrugerbeskyttelse består således ikke bare i at vedtage en samling klare og effektive regler, men også i at forbedre samarbejdet mellem de nationale forbrugerbeskyttelsesmyndigheder ved at fremme informationsudvekslingen og give mulighed for, at de myndigheder, som forbrugeren henvender sig til, kan bede et andet lands myndighed om at gribe ind. Sidstnævnte vigtige målsætning er netop formålet med det forslag til forordning, som Parlamentet drøfter og stemmer om i denne uge. De nationale systemer, der er gældende i dag, er ikke egnede til at hindre og straffe et grænseoverskridende misbrug, og de uformelle net, som eksisterer, støder på vanskeligheder af juridisk karakter, navnlig når det gælder informationsoverførsel fra den ene myndighed til den anden, og ikke mindst når det gælder den mangel, der i nogle medlemsstater er på offentlige forbrugerbeskyttelsesmyndigheder. I forordningen er der i øvrigt netop taget højde for, at medlemsstaterne har pligt til at udpege en offentlig myndighed med ansvar for forbrugerbeskyttelse, som skal være en del af et europæisk netværk. En medlemsstats myndighed kan bede de andre medlemmer af netværket om hjælp til at undersøge eventuelle ulovlige handlinger og til at modtage information og dermed bringe de uhæderlige erhvervsdrivendes misbrug til ophør. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked har sørget for, at forslaget til forordning giver nogle lidt bedre garantier med det formål at undgå et eventuelt misbrug fra de nationale myndigheders side og at beskytte virksomhedernes fortrolige information, der ikke er strengt nødvendig for undersøgelsen, så der er en fornuftig begrundelse for anmodningerne om samarbejde, og så de ikke lægger unødige hindringer i vejen for de erhvervsdrivende. I forslaget til forordning er der i øvrigt taget højde for procedurer, som undertiden er lidt usammenhængende og dyre for forbrugerne og den offentlige forvaltning, og man risikerer således, at omkostningerne bliver meget større end den skade, forbrugerne har lidt. Derfor er vi modstandere af nogle af de bestemmelser, som Rådet og Kommissionen ønsker, og som ville gøre systemet meget kompliceret. Hvis vi inden udvidelsen skal vedtage forordningen, sådan som den er, vil vi sørge for, at der bliver foretaget en revision af den på baggrund af den opnåede erfaring fem år efter forordningens ikrafttrædelse. 1-073 McCarthy (PSE). - (EN) Hr. formand, undersøgelser af britiske forbrugeres kendskab til kreditprodukter har vist meget tydeligt, at forbrugerne har brug for klar, konsekvent information for på et sagligt grundlag at kunne sammenligne produkter. Som følge af nyskabelse og produktudvikling er der i dag mange produkter, som giver forbrugerne større valgfrihed og fleksibilitet, men mange af dem er svære for forbrugerne at overskue: 56 % af forbrugerne i Det Forenede Kongerige forstår ikke terminologien i kreditaftaler, 77 % finder sproget i annoncerne forvirrende, og 68 % er klar over, at udlånere ikke udregner den årlige renteprocent på samme måde. De ved ikke, hvordan systemet virker, og de finder det svært at sammenligne priser på lån, hvilket gør det svært at finde det bedste tilbud. Frem for alt betyder det også, at udlånerne er under mindre pres for at tilbyde konkurrencedygtige priser og produkter. Hvis det er tilfældet i blot én medlemsstat, hvordan er det så ikke på EU-plan? Derfor skal direktivet tage maksimalt forbrugerhensyn, hvad angår annoncering, information

24 19-04-2004 og regler for beregning af den årlige renteprocent, foruden at yde en høj grad af forbrugerbeskyttelse og sikre de nødvendige retsmidler. Jeg vil godt pege på to områder, som Kommissionen bør se nærmere på. For det første er der solidarisk hæftelse. I Det Forenede Kongerige indeholder forbrugerkreditlovens 75 bestemmelser vedrørende retsmidler og afhjælpning. Jeg forstår, hvad det er, kommissæren siger. Nogle medlemsstaterne kan gøre mere. Direktivet skal imidlertid ikke anvendes som undskyldning for, at kreditgivere snor sig uden om det høje niveau af forbrugerbeskyttelse, der allerede tilbydes i andre medlemsstater. Andelsbanker og credit unions er også blevet nævnt. Det glæder mig, at ordføreren har taget det ændringsforslag, som hr. Crowley og jeg selv udarbejdede, til sig. Det er rigtigt, at credit unions yder en meget værdifuld service, i og med at de ikke blot tilbyder overkommelige lån, men også hjælper de fattigere dele af samfundet - de underprivilegerede og dem med lave indtægter - med at holde sig ude af lånehajernes gab. Jeg frygter, at hvis de bestemmelser, direktivet lægger op til, føres ud i livet, vil forbrugerne i de fattigere områder til sidst ikke have nogen credit unions, og de vil så ikke have andre muligheder end at henvende sig til lånehajer. PSE's stemmer i morgen vil afspejle vores ønske om ikke blot at se en åbning af forbrugerkreditmarkedet på dette område, men også at opnå den højest mulige grad af forbrugerbeskyttelse for forbrugere i hele Europa. 1-074 Wallis (ELDR). - (EN) Hr. formand, for mig at se er denne aftens forhandling under ét en passende afslutning på det arbejde, som Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked har gjort inden for sit mandat. I begyndelsen af mandatet troede vi også, at lanceringen af euroen og udbredelsen af e-handel ville være med til at sætte gang i Europas økonomi og det indre marked. Desværre er realiteterne nok noget mere skuffende, især hvad angår forbrugernes deltagelse i transaktioner på tværs af landegrænserne. Der er kommet en interessant rapport fra de europæiske forbrugercentre, som virkelig har fingeren på pulsen. Rapporten kom på den europæiske forbrugerdag i år. Af 114 transaktioner på tværs af landegrænser resulterede kun 75 faktisk i en leverance. Der var problemer med betalinger og problemer med tilbagebetalinger. Det kan næppe siges at være det sikre, velfungerende marked, som vi ønskede at skabe, og vi har heller ikke opnået det ønskelige tillidsniveau. Det ser ud til, at disse tre tiltag på hver sin måde er med til at forbedre forholdene. Lovgivningen mod urimelig handelspraksis bør sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse på alle fronter. Dens tiltag i form af lovregler, der kan være med til at løse tvister, samt ordentlig håndhævelse gennem håndhævelsesdirektivet, giver måske forbrugerne den retssikkerhed, de bør have, i hele markedet. Endelig bør der på forbrugerkreditområdet være en bestemmelse, der sikrer, at forbrugere bakkes op af kreditgiveren. Denne bestemmelse findes i Det Forenede Kongerige og andre steder. Den bør udvides til hele Europa, og et ændringsforslag, der skulle sikre dette, blev vedtaget i udvalget. Vi skal stræbe efter fremover at opnå den forbrugertillid, der kræves, for at markedet kan fungere. 1-075 Lehne (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, da tiden er knap, vil jeg kun kommentere Gebhardt-betænkningen. Jeg anerkender de anstrengelser, som ordføreren og Kommissionen har gjort sig i deres ønske om at gøre det rigtige med hensyn til det grænseoverskridende samarbejde. Selv om der ikke kan være tvivl om nytteværdien af det, spekulerer jeg på, om det forslag, som det irske formandskab har stillet, virkelig repræsenterer en acceptabel holdning, og om vi måske er ved at skabe et bureaukratisk monster. For det første synes jeg, det er helt forkert, at vi nu for første gang i EU's lovgivningshistorie forsøger at gribe ind i medlemsstaternes ret til inden for deres egne grænser at organisere den måde, de vil gennemføre forordninger og direktiver på. I dette tilfælde foreskriver vi, at medlemsstaterne ikke må overføre visse funktioner til private organer, men at disse funktioner skal udføres af myndighederne, og så er det præcis det, vi gør, nemlig blander os i ting, som det er medlemsstaternes opgave at organisere, og det kan meget vel betyde, at hele forordningen er i strid med traktaten. Min anden bekymring angår det monstrøse bureaukrati omkring beslutningstagning i tilfælde af uenighed. Det kan jeg kun beskrive som satire ført ud i det virkelige liv. Situationen er, at den medlemsstat, som afgiver opgaven, skal give sit samtykke til den modtagende medlemsstat til, at udførelsen af opgaven overdrages til et privat organ. Hvis hverken det eller en fornyet undersøgelse af kriterierne efter fælles aftale er muligt, går der en udvalgsprocedure i gang, hvor afgørelsen ligger hos Kommissionen, så folk rejser til Bruxelles fra 25 nationale hovedstæder for at få afgjort, om sagen i henhold til direktivet eller en forordning kan overføres til private organer eller ej. Det opfatter jeg som helt ude af proportion med sagen. Vi bør respektere medlemsstaternes udøvelse af deres myndighed og anerkende den effektive måde, som de udfører deres funktioner på. Jeg foreslår derfor, at vi holder os til det, der blev vedtaget i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Rådet vil gøre det samme, når det er kommet til fornuft. Fru Thyssen påpegede tidligere, at vi ikke har nogen grund til at give efter i denne sag. Det er Rådet, der skal give efter for os, og så kan det blive vedtaget hurtigt i én behandling, men på basis af det beslutningsforslag, som er stillet af Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked, og ikke på basis af det kompromis, som det irske formandskab har foreslået. 1-076 Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Byrne, mine damer og herrer, jeg vil gerne kommentere