års jubilæum Odd Fellow Broderloge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F.

års jubilæum Odd Fellow Broderloge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F. 1914-15. november - 2014

Dr.med., Fysikus Erik Holst (1828-1907)

Logens embedsmænd Øverst fra venstre: Storrepræsentant Henning Nielsen, eksmester Ib Børglum, kasserer Henrik Plougmann Jensen, skatmester Gert Sørensen, storrepræsentant Ole Christensen. Forrest fra venstre: Sekretær Søren Bo Nielsen, overmester Jørgen Overgaard, undermester Niels Erik Larsen. 5

Logens overmestre 15-11-1914 Chr. Ramsgaard 01-04-1919 Chr. Dahl 01-04-1922 M. A. Holm 01-01-1928 K.M.Bernth 18-02-1930 M. A. Holm 06-02-1934 P.J.Pedersen 14-01-1936 P.J.Pedersen 11-01-1938 P.J.Pedersen 16-01-1940 Hjalmar Kjems 27-01-1946 M. Østergaard Sørensen 17-01-1950 M. Larsen 15-01-1952 Mads Møller 12-01-1954 Mads Møller 17-01-1956 Sv. Brøchner Nielsen 14-01-1958 Sv. Brøchner Nielsen 12-01-1960 Holger Holm 16-01-1962 Peder Dahl 18-01-1964 Holger Holm 04-01-1966 Poul Christensen 09-01-1968 Poul Christensen 06-01-1970 Erik Jacobsen 07-09-1971 Gunnar Christensen 09-01-1973 Harry Albertsen 09-09-1975 Leif Bochsen 06-09-1977 Johs. Nyborg 11-09-1979 Harald Jensen 29-09-1981 Laurids Eskildsen 30-08-1983 Hans Landbo 24-09-1985 Niels Peder Nielsen 01-09-1987 Jørgen Smed Kjeldsen 26-09-1989 Frits Malling Sørensen 17-09-1991 Jens Jørgen Poulsen 14-09-1993 Pauli Falk Rasmussen 04-04-1995 Mads Glud Holm 22-04-1997 Gunnar Refsgaard 06-04-1999 Torben Andersen 14-04-2001 Ole Christensen 15-04-2003 Jørgen Skjøtt 26-04-2005 Knud Erik Dybdahl 10-04-2007 Svend Schwencke 24-04-2009 Henning Nielsen 29-03-2011 Ib Børglum 23-04-2013 Jørgen Overgaard Lay-out og tryk: Handy-Print A/S, Skive. 6

Forord I anledning af broderloge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F.s 100 års stiftelsesdag udgives dette jubilæumsskrift. Det er blevet til ved citater fra festskriftet, der blev udgivet i anledning af logens instituering i 1914, og senere skrifter fra logens jubilæer. Jubilæumsskriftet er samtidig en beretning om broderloge nr. 42 Erik Holsts opførelse af ny ordensbygning i 2005. Måtte de første 100 år af broderloge nr. 42 Erik Holsts historie stå som et lysende eksempel for de brødre, der kommer efter og minde os om, at ene kan vi så lidt, men står vi sammen, kan vi alt. Odd Fellow Ordenen I.O.O.F. betyder The Indepedent Order of Odd Fellows (den uafhængige Orden af Odd Fellows). Det engelske ord Odd har mange betydninger, og Ordenen er så gammel, at man ikke med sikkerhed kan fastslå den egentlige betydning af navnet Odd Fellow. Filologerne er dog enige om, at oversættelserne snurrige, mærkelige, underlige, anderledes fyre såvel som en lang række andre, mere eller mindre sandsynlige oversættelser, er ukorrekte. Muligvis stammer ordet Odd fra Oath (ed), og da fellow er det samme som det danske ord fælle, vil en rimelig oversættelse kunne være: Edsfæller. Den oprindelige gamle Odd Fellow Orden havde sine rødder i England, præcist hvornår vides ikke. Oprindelsen er hyllet i fortidens mørke, men forfatteren Daniel Defoe omtaler i første halvdel af det 17. århundrede et selskab af Odd Fellows, og i The Gentlemans Magazine fra 1745 tales der om loger af Odd Fellows som et sted, hvor man kan tilbringe behagelige og forfriskende aftener. Man har på et museum i den skotske by Hardwich et på pergament udstedt brev til et Odd Fellow selskab. Dette fribrev er dateret den 7. maj 1643 og indeholder en antydning af, at selve Ordenen er grundlagt den 5. februar 1537. Men måske skal man endnu længere tilbage i tiden. Hvornår Ordenen i hine tider begyndte sit virke i England, finder man næppe nogensinde ud af, idet det måske ligger så langt tilbage i tiden, at al kommunikation foregik mand og mand imellem. 7

100 år gammel - 100 år er ingen alder Vor loge broderloge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F. i Skive fejrer i år 100 års stiftelsesdag. Det er vel relevant at stille spørgsmålet, er Ordenen og logen et levn fra fortiden uden betydning i dag, eller har Ordenen med sin solide baggrund i fortiden en fremtid i det nuværende samfund? Jeg mener helt klart, at vi har en berettigelse og har noget at tilbyde nutidens og fremtidens mennesker. Vor Orden er bygget op over et sæt etiske leveregler, der hvis de blev efterlevet af alle, ville medføre større forståelse og enighed mennesker og samfund imellem. Vi skal blot være bedre til at fortælle, hvad det er, vi står for og hvad vor lære kan give den enkelte. Kan vi det, vil tilgangen til vor Orden vokse. For de leveregler og grundholdninger, som ordenens stifter for knapt 200 år siden satte som fundament, er lige så vigtige nu som dengang. Odd Fellow Ordenens formål, som både har et etisk og et humanitært mål, er: At udbrede venskabets, kærlighedens og sandhedens grundprincipper mellem menneskene, at styrke dem i kærlighed til Gud og deres næste og lære dem, at ord ikke er nok, men at disse lærdomme må omsættes i handling, for at hver enkelt efter sin evne derved kan bidrage til menneskenes forbedring og fuldkommengørelse. Vor Ordens bud til sine medlemmer er: At besøge de syge At hjælpe de trængende At begrave de døde At opdrage de forældreløse Nok er mange af disse opgaver i dag overtaget af det offentlige, men de medmenneskelige opgaver er dem, som vi bør og skal tage os af. At besøge de syge er stadig vigtigt, for selvom lægekundskaben har udviklet sig meget gennem de seneste 100 år, er der stadig stort behov for at aflægge besøg hos de syge, at lytte og spørge til deres helbredstilstand. Et venligt ord, en trøstende hånd og et medfølende smil kan lindre lige meget. At hjælpe de trængende er til stadighed et vidt begreb. Her har det offentlige taget over, hvad det økonomiske angår. Men igen er der her et stort behov for medmenneskelig hjælp til dem, der af den ene eller anden grund falder uden for det offentliges systemer. Vi kan og bør hjælpe både lokalt og bredt i hele verden, hvor der er behov. 8

At begrave de døde er også i dag en opgave, som det offentlige tager sig af rent økonomisk, hvis det er nødvendigt. Men ser vi tilbage i historien, så var det en af de opgaver, som Odd Fellow Ordenen påtog sig ved at oprette kirkegårde og begravelsespladser, hvor alle uanset hudfarve og tro kunne blive begravet side om side. At deltage ved en begravelse er at vise respekt og ære for den døde samt de efterladte. En gerning, der ikke kan gøres om. At opdrage de forældreløse er også en opgave, der er vigtig for os, og selvom samfundet også her sørger for det nødvendige, er vi med til at opdrage de forældreløse ved at støtte forskellige organisationer og projekter, der arbejder til gavn og glæde for især udsatte børn. Det vigtige for os som Odd Fellows er, at vi i vor levevis og optræden ikke mindst uden for logens mure efterlever den lære, vor Orden giver os blandt andet gennem ritualerne. Gør vi det, er vi med til at opdrage de forældreløse såvel som mange andre udenfor logen. Den etiske belæring, der gives i logen, er i det væsentlige den samme nu som dengang, og dersom den blev efterlevet af alle, ville den give en tryg og fredelig sameksistens mennesker imellem uanset tro og etnisk oprindelse. Vor loge har sat sit fingeraftryk på de seneste 100 år i Skive og omegn og har været samlingssted for brødre også på det sociale plan. For 100 år siden, hvor meget var anderledes, samledes brødrene selvfølgelig til logemøder men også for på den vis at blive og holde sig orienteret om, hvad der skete i lokalområdet og i den vide verden. Der var ikke så store muligheder for at få informationer ad anden vej. På denne vis kunne brødrene mødes, belæres og danne sociale netværk på tværs af faggrupper og sociale lag. Verden så anderledes ud og var nok lidt mindre hektisk, selv om arbejdsugen var længere og hjælpemidlerne væsentligt begrænsede. Men man havde nok mere tid til at være noget for hinanden. Vor loge har været gennem to verdenskrige, og i 1940 erne måtte logen ikke afholde møder, men i stedet blev lokalerne benyttet til systuer, hvor trængende kunne komme og få syet tøjet om. Hvad så med logen om 100 år Jeg er sikker på, at også om 100 år er der Odd Fellow loger i Skive. Der er i dag et endnu større behov for den levevis og etiske grundholdning, Odd Fellow Ordenen står for. I nutidens samfund, hvor alle jager af sted på arbejdet, i fritiden og i familien, er der brug for et fristed, hvor sjælen når at følge med. Livet udenfor logen er hektisk. Alle lever i dag med mobiltelefonen, pc en og en kalender, der styrer ens liv, så der ikke bliver megen tid til at være og 9

dyrke det sociale samvær med familie, venner og arbejdskolleger. Her kommer Ordenens grundsætninger ind som det, vi og samfundet kan lære meget af. Har det moderne menneske tid til at være Odd Fellow? Her er svaret helt klart: ja! En aften i logen, hvor den store verden er lukket ude, hvor vi ikke styres af mobiltelefonen, pc en eller kalenderen, og hvor vi ikke bliver bombarderet af den nyhedsstrøm, vi modtager gennem de elektroniske medier. Det giver os tid. En logeaften giver os tid. Sjælen når at følge med. Vi kender dem, vi er sammen med, og vi kender dagsordenen. Vi lærer af ritualerne og føler os tilpasse i trygge rammer, og det giver tid til eftertænksomhed. At der så samtidig er rige muligheder for at skabe og dyrke venskaber på tværs af arbejde og interesser med ligesindede, gør det bare endnu tryggere og giver dermed energi til sjæl og legeme. Dette er et trygt samfund! Vi skal blot have fortalt nye kandidater, at de ved at bruge tid på Odd Fellow logen får mere tid til at være noget for andre og sig selv. Denne opgave er alle vi Odd Fellows fælles om at løse. Når vi gør det, er der også en Odd Fellow loge her om 100 år. Ja, også om 200 år. Jørgen Anton Overgaard overmester 10

Billederne i logebygningens hall Det store billede i midten er en fortælling om Thomas Wildey. I flere billedscenarier får vi en oplevelse med streg og afdæmpede farver, om hvordan smeden i det glødende lys fra essen smeder de tre ringe, som har så stor betydning for vores virke i logen. Det næste billede er rejsen til Amerika. I dette kunstværk kan vore tanker få frit løb om den nød og elendighed, der var i England i syttenhundrede tallet, og hvad det var for en verden Thomas Wildey rejste over til. Han oplevede et opgør mellem amerikanere og englændere og den nød og det kaos, der var i storbyerne på den tid. Den 13. april 1819 indrykker Thomas Wildey en annonce for at samle interesserede mænd til at oprette en loge. De fem mænd der grundlagde logen mødes første gang den 27. marts 1819. Senere i værtshuset The Seven Star i Baltimore stifter de den første Odd Fellow loge, nemlig Washington Loge nr. 1. De fem mænd er John Welch, John Doncan, John Cheatham, Richard Rushworth og selvfølgelig Thomas 11

Wildey, som blev logens første overmester. De fem personer er afbilledet i øverste venstre hjørne sammen med det amerikanske flag. De næste motiver handler helt åbenlyst om næstekærligheden. Om det at hjælpe og besøge de syge, begrave de døde og hjælpe de efterladte. Det essentielle var gerningen, der på denne tid havde stor betydning i et samfund uden de sociale goder og sikkerhedsnet, som vi har i dag. Vinduerne bag motiverne symbolisere den religiøse måde at fremføre holdninger på. Det sidste nederste billede er vores egen logebygning, langt fra Baltimore og Amerika, opført med moderne mursten og design. Men det skjuler ikke, at det inderst stadig er en bygning, der værner om Thomas Wildeys ord og ritualer. Billedet, der hænger til venstre for busten af Thomas Wildey, er en hyldest til Erik Holst, som har givet navn til logen. Han var læge og en meget stor personlighed, der satte alt ind på at hjælpe syge, og især fattige mennesker, der ikke havde råd til behandling eller medicin. Det var også en tid, hvor det sociale netværk ikke er som i dag. Billedet viser også beretningen om den Barmhjertige Samaritan, der i sin lidelse oplever flere skikkelser luske forbi, inden den hjælpsomme kriger 12

kommer tilstede og hjælper sin sårede fjende og bringer ham i sikkerhed. Det var Erik Holsts livsfilosofi ydmygt at hjælpe og at tjene andre, og derved selv at få et rigt liv. Billedet til højre er en fortælling om kvinden, der giver de forkomne soldater vand, og hun gør det, selv om familien har forbudt det. Denne bibelske fortælling er det nærmeste, jeg kan komme på et billede af næstekærligheden. Billedet beskriver en ung kvinde, der skænker vand op til en halvt liggende soldat, medens de øvrige soldater i ærbødighed knæler for denne symbolske handling. Kvinden er den eneste figur, der er farvelagt, alt det øvrige er i sepia farve for at fremhæve kvindens godhed og vilje til at trodse faderens vrede. Han ses i baggrunden med truende holdning, der befaler sin datter væk fra soldaterne. Så her er spørgsmålet: Hvem er den sande søster? Disse tre billeder er malet af logens arkitekt broder Lars P. Kristiansen, loge 42 Erik Holst, Skive. 13

Logens historie fra 1914 til 2014 Odd Fellow ordenen stammer fra Amerikas Forenede Stater, hvor den blev oprettet i begyndelsen af 1800-tallet. Initiativtagerne var emigranter fra England, og formålet var at udøve Venskab, Kærlighed og Sandhed, såvel praktisk som teoretisk: At hjælpe og påvirke egne omgivelser til bedste for det enkelte menneske og til gavn for samfundet. Fra en enkelt loge bredte grundlaget for Odd Fellow Ordenen sig ud over hele jorden og nåede til Danmark i sidste del af det 19. århundrede. Ordenens ideer kom til Skive i november 1907, og den 15. november 1914 blev broderloge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F. institueret i byen. Fra den første tanke om Odd Fellow Ordenen nåede Skive til institueringen af broderloge nr. 42 Erik Holst, var der sket meget. Mange møder lå forud, tanker og ideer var blevet udvekslet mellem de initiativtagende brødre. At logen skulle bære navnet Erik Holst blev vedtaget på det stiftende møde, hvor fire medlemmer af Ordenen dannede en Odd Fellow forening i Skive. Fra foreningens forhandlingsprotokol berettes: Søndag den 3. november 1907 samledes fire Odd Fellow brødre på Hotel Phønix i samvær med broder Charles Leisner fra København. Man enedes om at stifte foreningen i Skive og efter forslag fra broder Charles Leisner at kalde foreningen Erik Holst efter afdøde fysikus dr.med., Erik Holst i Ringkøbing. Navnet blev enstemmigt vedtaget, idet brødrene fandt, at det var et godt navn for fremtiden. Der blev herefter vedtaget love og sammensat en bestyrelse: - som formand broder F.W. Meyer, jernbanerestauratør - som sekretær broder M. Sund, bryggeriejer - som kasserer broder Fr. Hansen, købmand - som revisor broder Hans Hansen, modelsnedker Man enedes samtidig om at afsende meddelelse til Broder Storsire, broder distriktsdeputeret storsire Guldager samt til Hånd og Hjertes redaktør, cand.theol. broder N.C. Beck. Mødet hævet. Signeret brødrene F.W. Meyer, M. Sund, H. Hansen og Fr. Hansen. De fire brødre tilhørte fire forskellige loger. Broder Meyer nr. 5 Fyen, broder Sund nr. 17 Steen Blicher, broder Fr. Hansen nr. 14 Sct. Olaf og broder Hans Hansen nr. 34 Dannebrog. 14

Broder Leisner var en gammel bekendt af broder Sund fra den tid, broder Sund boede i Struer, og det var gennem dette bekendtskab, at broder Charles Leisner fra loge nr. 11 Columbus i København sammenkaldte de fire brødre til det møde, som resulterede i dannelse af Odd Fellow foreningen Erik Holst. Logen bibeholdt dette navn, som broder Leisner stod fadder til. Broder Leisner fulgte foreningens udvikling med stor interesse og var altid rede med gode råd, når der var behov herfor. Han manede altid til sammenhold, og hans ideelle syn på Ordenen og kraftige initiativ kom adskillige gange brødrene Broder Charles Leisner i Skive til gode. Han var da også medvirkende til, at det betydningsfulde møde på Hotel Phønix den 27. september 1908 med broder storsire Petrus Bayer kom i stand. Dette møde påvirkede herredsfuldmægtig Christian Ramsgård så stærkt, at han dagen efter meldte sig til optagelse i Ordenen. Ved logens instituering søndag den 15. november 1914 var broder Charles Leisner indbudt som hædersgæst, og ved broderloge nr. 42 Erik Holsts første møde torsdag den 19. november 1914 deltog han som udsending fra Storlogen og installerede ceremonimesteren. Ved dette møde udtalte han sin forvisning om, at Erik Holst ville blive en mønsterloge i vor Orden og ønskede for den, at den altid måtte leve i den gamle doktors ånd. Ved en senere lejlighed udtrykte han sin stolthed og glæde over at være logens medstifter med ordene: Jeg priser mig selv lykkelig over at have været med til at lægge grunden til denne del af vor ordensbygning. I festskriftet udgivet i anledning af logens 25-års jubilæum den 15. november 1939 omtales broder Charles Leisner blandt andet som broderloge nr. 42 Erik Holsts fadder. Broder Charles Leisner døde den 11. september 1939 og nåede således ikke at få sit ønske om at deltage i vor loges 25 års jubilæum opfyldt. Om den gamle fysikus dr. med. Erik Begtrup Holst skrives: Han blev født den 12. oktober 1828 i Ljørslev på Mors, hvor hans fader var præst. Han 15

blev student i 1846 fra Slagelse skole. Under krigen 1848-1850 var han de to sidste år underskibslæge. Han var med, hvor kuglerne peb om ørene, idet han gjorde tjeneste på linjeskibet Christian den 8, da det sprang i luften ved Eckernförde. Sin embedseksamen tog han i juli 1854 og nedsatte sig derefter som læge i Korsør. Fra 1856-58 var han ansat som stadslæge i Korsør, hvor han virkede med stor dygtighed, mod og energi under koleraepidemien. Han gennemførte karantæneforanstaltninger, hvis nytte blev bestridt af lærde kolleger, men som begrænsede smitten og gjorde det af med epidemien, og da koleraen et par år senere for anden gang rasede i København, greb netop de læger, som havde smilet af dr. Holsts karantæne-foranstaltninger i Korsør, til de samme i København, hvilket frelste byen. Her lagde dr. Holst grunden til sine officielle udmærkelser. Han blev som 29 årig Ridder af Dannebrog. I 1858 blev dr. Holst konstitueret fysikus i Ringkøbing. Året efter forsvarede han med held ved universitetet sin doktorgrad om koleraepidemien. Senere blev doktoren til den gamle doktor og virkede resten af sit liv til gavn for by og opland og til gavn for Odd Fellow Ordenen. Som læge var han skattet af såvel rig som fattig og virkede til opmuntring og trøst for sine patienter. Kneb det med at betale til daglige fornødenheder og medicin, var den gamle doktor ikke ræd for at tage portemonnæen frem og give i stedet for at tage. Som embedslæge var han som kollega elskværdig og rede til råd og vejledning med sit jævne og ligefremme væsen, altid med en åben hånd og store hjerte over for trængende. Den 25. september 1883 blev han, 55 år gammel, indviet i loge nr. 8 Marcellus i Lemvig, skønt Erik Holst ved sin indvielse var den eneste Odd Fellow i Ringkøbing, var hans personlighed tilstrækkelig til at loge nr. 17 Steen Blicher kunne stiftes allerede den 2. september 1884. Broder Erik Holst blev i mange år den nye loges overmester og storrepræsentant og blev tillige distriktsdeputeret storsire for de jyske loger. Hans indsats i disse store embeder har i mange år båret frugt for Odd Fellow Ordenen. I lyset heraf fik broder Erik Holst stor indsigt og viden i Ordenens inderste og dybeste opgaver, og ydede gennem sin gerning og livsvandel sit til, at gøre menneskene bedre og mere kærlige mod sine medmennesker. For ham var ordet broderkærlighed ikke kun tomme ord. Broder Erik Holst døde i 1907. En af hans venner skrev følgende mindeord: Ej blot i Jylland søges så såre, venlig og kærlig og sanddru som få kraftig som mand og dog barnlig tillige, sådan dit minde som broder skal stå! 16

Herre og mester i åndernes rige venlig, kærlig og sanddru som få kraftig som mand og dog barnlig tillige, sådan dit minde som broder skal stå! Navnet som logen i Skive vedtog på sit første møde, var således ikke blot et navn, Erik Holst, er også et levende symbol på, hvad Ordenen stod for og stadig står for. I Festskrift ved Instituering af loge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F. Skive den 15. november 1914 skriver logens første overmester broder Christian Ramsgård følgende: Stoltere navn kan ingen Odd Fellow loge bære, og på den anden side forpligter det brødrene og logen som sådan at holde navnet i ære. De brødre, der i dette øjeblik stifter loge nr. 42 Erik Holst er sig deres ansvar fuldt bevist, og med ønske og håb om, at enhver broder af loge nr. 42 Erik Holst altid må forstå og erindre det ham påhvilende ansvar, og at det må forundes logen altid at bære sit navn med ære, beder vi den højeste Stormester lægge sin velsignelse i det arbejde, der skal udføres i loge nr. 42 Erik Holst. Christian Ramsgård blev optaget i loge nr. 34 Dannebrog den 29. november 1908 og den 19. marts 1912 valgt til formand for Foreningen Erik Holst. De første tanker og planer for en egen ordensbygning fremkom i begyndelsen af februar 1914. Forslag og skitser til bygningen udarbejdedes. Aktier blev tegnet og bestyrelse valgt. I februar blev grunden i Sallinggade købt. På dagen for broder storsire Petrus Bayers 25-års jubilæum som Ordenens øverste leder den 22. maj 1914 nedlagde broder Christian Ramsgård, dybt bevæget og stolt grundstenen til bygningen, og allerede i november måned stod den færdig. Drivkraften fra ide til færdiggørelse var broder Ramsgård. Men alle brødre og med dem også deres hustruer fuldendte værket. Alle bidrog hver med sin kunnen til fremskaffelse og fremstilling af næsten alt fra ceremonimesterstav, symboler og logetæppe til gardiner og inventar. Den 15. november 1914 blev logesalen indviet. Samme dag som broderloge nr. 42 Erik Holst blev institueret med broder Christian Ramsgård som overmester, indtil han 1. april 1919 hvor han flyttede til Holstebro for der at varetage embedet som politimester. Broder Christian Ramsgård blev storrepræsentant og medlem af patriarklejr nr. 4 Skjalm Hvide og rebekkaloge nr. 4 Erica. Broder Christian Ramsgård blev overflyttet til broderloge nr. 34 Dannebrog i Holstebro i 1919. Broder Ramsgård var flittigt arbejdende i logen. Al den tid han kunne få til overs, helliges logearbejdet og enhver, der hørte ham tolke ritualet, fik 17

en stærk følelse af den grebethed og alvor det var for ham. Broder Ramsgårds ordenssang: Brødre! Slut kreds, løft i flok, når vor Orden kalder jer til handling for vor ordens mål. Sangen var meget værdsat og blev ofte sunget ved logens møder. Af logens forhandlingsprotokol fremgår, at der hersker stor travlhed. Tilgangen af nye brødre var god, så god at protokollen fortæller, at gradearbejdet trætter og det vedtoges at indskrænke dette til hvert andet møde. Blandt de nye brødre fra disse år var broder Mads Holm, der blev indviet den 9. oktober 1917 og året efter valgt til sekretær og beklædte i en årrække logens embeder. Han blev storrepræsentant i 1932, konstitueret distriktsdeputeret storsire i juli 1935, og udnævnt til dette embede den 28. oktober 1935. Broder Mads Holm fungerede i dette embede for de jyske loger indtil den 4. september 1956. I logens første år kastede krigen sine skygger over landet, og først på året i 1917 meddelte broder storsire Petrus Bayer, at logemøderne skulle begynde kl. 19.15 på grund af el-restriktionerne. Om sommeren nedsatte logen et udvalg, der skulle fremskaffe brændsel til den kommende vinter. Midt på sommeren søgte logen dispensation fra el-restriktionerne, således at logen måtte bruge lys to aftener om måneden i to timer. I slutningen af sommeren meddelte byrådet, at der ikke kunne bevilges elektrisk lys til logen. Krigen sluttede i 1918, og freden varede til få måneder før loge nr. 42 Erik Holst skulle fejre sit 25 års jubilæum i 1939. Af forhandlingsprotokollerne fremgår, at mellemkrigsårene bragte mange aktiviteter og fremgang for logerne. Ligeledes at en kontakt med Odd Fellow foreningen M.C. Holm i Nykøbing blev vedtaget. Fra logemødet den 27. maj 1924 berettes: Det nedsatte udvalg stillede forslag om afholdelse af et Odd Fellow møde på Krabbesholm Højskole søndag den 22. juni. Man enedes om at udsende indbydelser til logerne i Randers, Viborg, Herning, Ringkøbing, Holstebro og Thisted, samt til foreningerne i Nykøbing, Struer og Silkeborg. Dette møde blev begyndelsen til det Nordjyske Odd Fellow møder, som i en årrække hver sommer på skift afholdtes af de deltagende loger. I det første stævne deltog 122 brødre, der sammen med deres hustruer fyldte Riddersalen på Krabbesholm Højskole, da broder overmester Mads Holm åbnede mødet, med ønsket om at dette måtte ophøje fællesskabsfølelsen mellem logerne. På logens 12 års stiftelsesdag i 1926 overrakte lejrforeningen Sanctitas formand patriark Christian Dahl i taknemmelighed en sølvhammer til loge nr. 42 med tak for husly ved foreningens opstart. Sølvhammeren anvendes fortsat i overstolen. En frivillig Jubilæumsfond blev besluttet og oprettet i 1930. 18

I året 1938 blev flere brødre optaget i logen. Blandt disse var broder Mads Møller og broder Richard Petersen. Broder Mads Møller fik hurtig en karriere i logen, blev ved vakance valgt til kasserer i 1939 og beklædte herefter mange af logens embeder. Ved broder Mads Holms afgang som distriktsdeputeret storsire i 1956 udnævnte broder storsire Knud Nielsen broder Mads Møller til distriktsdeputeret storsire for det Nordjyske distrikt. Efter at have virket i 18 år trak broder Mads Møller sig tilbage i 1974 og efterfulgtes af broder Håkon Rysgård fra loge nr. 63 Kilen. Også broder Richard Petersen har gennem mange perioder tjent sin loge i flere embeder og var stadig trods sin alder at finde i logens gradstab. I foråret 1988 modtog broder Richard Petersen Ordenens 50-års Hæderstegn. Logens 25-års stiftelsesdag fejres den 15. november 1939. Festlogen blev afholdt i logens lokaler klokken 16.00. Broder overmester P.J. Pedersen bød velkommen. Dette gjaldt ikke alene søstre og egne brødre men også brødre fra nabologerne, Skives borgmester og repræsentanter fra pressen. Herefter indførtes Storlogens embedsmænd med broder deputeret storsire Knud Nielsen i spidsen. Broder Overmester oplæste Festlogens ritual, og broder storrepræsentant Kjems fremsagde en prolog, der blev efterfulgt af gæsternes mange taler. På Hotel Royal afholdtes festmiddagen, hvor blandt andet Skives borgmester Wolhardt Madsen overbragte logen en sparekassebog på 1.000 kroner, som skulle anvendes til ferieophold for svage børn fra Skive. Krigens skygge blev tydeligere over hele landet og dermed også i loge 42. Logen kunne ikke bevilges ernæringskort. Flere enker ønskede direkte pengehjælp fra vor loge, og i februar 1940 suspenderedes møderne på grund af brændselsmangel. Af samme grund blev flere møder videre frem under krigen flyttet til selskabslokalerne. Til trods for tilstanden taltes der alligevel om udvidelse af logen, og i Odd Fellow foreningen M.C. Holm i Nykøbing modnedes ønsket om oprettelse af loge nr. 67 M.C. Holm. Krigens ufrihed i tale og skrift blev mere fremherskende. Forhandlingsprotokollens sidste referat er dateret den 10. august 1943 og fra det første referat efter krigen dateret den 24. maj 1945 berettes igen om embedsmandsmøde. Broder storsire Valdemar Madsen meddeler at logerne atter kunne genoptage deres arbejde. Erik Holsts lokaler var imidlertid optaget dels af Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelses omsyningscentral (L.A.B.) og dels af Brårup skole, der anvendte dem som klasselokaler. Den 4. september 1945 afholdtes det første møde efter krigen i logens egne lokaler. Der blev derfor afholdt Festloge. Alt var endnu ikke helt nor- 19

malt, idet det så sent som i 1947 meddeltes at logemøderne måtte afholdes i selskabslokalerne på grund af brændselsmangel. I oktober 1948 overføres 45 brødre til den nyoprettede Odd Fellow loge nr. 67 M.C. Holm i Nykøbing. De faste punkter i logens møder og aktiviteter gennem disse år var afholdelse af julekoncerter og gode foredrag og indlæg fra andre distrikter, samt fra egne og besøgende brødre. Protokollen giver disse en udførlig omtale. Besøg hos syge brødre og hjælp og bistand til logens enker er et gennemgående pålæg til logens brødre. Logen trives, og medlemstallet vokser. Ved flere lejligheder savnes plads. Ordensbygningen i Sallinggade. Broder Emil Andersen skænkede logen 20 stole, således at der blev 68 faste pladser i logesalen. Også selskabslokalerne blev for trange. Samtaler herom går tilbage til 1956, men først ved stiftelsesfesten i 1961 kunne logen tage de nye selskabsfaciliteter i brug. Broder overmester Holger Holm mindede ved den lejlighed om de ønsker, der blev indmuret i logebygningen ved grundstensnedlæggelsen i 1914: At sandt venskab altid måtte rummes indenfor murene. At alle brødrene altid måtte være besjælet af sand broderkærlighed og kærlighed til deres næste. At sandhed altid måtte præge brødrenes færd. Ved samme lejlighed fik broder storrepræsentant Hjalmar Kjems af broder storskatmester Christian Rasmussen ombyttet sit 40-års hæderstegn med ordenens 40-års hæderstegn i guld for det trofaste arbejde i Ordenens og logens tjeneste! Broder Hjalmar Kjems blev indviet den 12. december 1916 og var overmester i to perioder. Gennem alle årene i logen levede broder Kjems intenst med i møderne og havde mange gode indlæg. Han var ligeledes forfatter til recitativer og sange. Sange som også i dag er højt skattet af logen synges ved mange møder. Men frem for alt var broder eksmester Hjalmar Kjems den klare fremlægger af Ordenens formål og etik. Tiden for logens 50-års jubilæumsdag nærmede sig, og i den anledning vedtog 20

logen at anskaffe nye regalier til embedsmændene. Embedsmændene besluttede derefter selv at afholde udgiften til de regalier som de hver især bar, og således blev det. 50-års stiftelsesdag blev afholdt den 15. november 1964. Festloge afholdtes klokken 16.00. Der deltog 142 brødre og gæster, hvorfor broder overmester, havde anmodet alle logens yngre brødre om at overlade deres siddepladser til gæster og ældre brødre. Broder overmester Holger Holm bød velkommen til broder storsire Johannes Petersen og Storlogens embedsmænd, søster rådspræsident Dagny Vejre og besøgende embedsmænd fra loger i det nordvestjyske distrikt. Ligeledes var der en velkomst til Skive bys borgmester Woldhardt Madsen og frue samt til logens brødre med ledsagere. Festlogen afvikledes på ritualmæssig vis. Broder storsire Johannes Petersen og broder distriktsdeputeret storsire Mads Møller hyldede den jubilerende loge. Herudover havde en lang række gæster ordet for at bringe hilsner og lykønskninger og i den forbindelse også at overrække gaver. Dagen fortsatte med en fin festmiddag i Håndværkerforeningen med en række dejlige sange og mange flotte taler. En meget stor dag for logens brødre. Loge nr. 42 Erik Holst afholdt sin første fælles Nytårsloge den 1. januar 1965 for søstre og brødre af alle grader. Arrangementet blev administreret af broder distriktsdeputeret storsire Mads Møller under medvirken af storrepræsentanter og eksmestre. Nye arbejdsritualer og ændringer i graderitualer modtages og giver anledning til debatter. Fortsat udgivelse af mindeblade er et emne, som ofte dukker op og giver anledning til mange spørgsmål og svar. Tildeling af eksmesterstjerne ændres i 1965 således at stjernen nu først tildeles en eksmester, efter udstået tid som fungerende eksmester. Nye kapper til brug for embedsmændene ved gradearbejde fremskaffes. I forbindelse hermed debatteres brødrenes påklædning ved gradearbejdet. Resultatet blev at påklædningen skulle som hidtil være Kjole. I 1966 opførte brødre fra loge nr. 7 Union, logespillet Vor fædrene arv. Der var debat om mødetidspunktet i logen. En ophedet debat om medlemstilgang og Ordenens krav til sine medlemmer afsluttedes af en broder der udtalte: Må Odd Fellow Ordenen altid stå, så vi kan beundre den, og må vi gøre vort til at tilføre Ordenens brødre, der vil det samme, hvorefter debatten forstummede. Enlige ældre mænds aften blev påbegyndt i 1967. På denne aften var enlige ældre mænd i Skive inviteret til en aften med indlæg og et festligt måltid. Dette arrangement har eksisteret indtil år 2012, hvor det blev 21