Trænregimentet / Jyske Trænregiments Soldaterforening

Trænregimentet / Jyske Trænregiments Soldaterforening www.trainsoldat.dk FORENINGENS HISTORIE 1948 Da Lokomotivfyrbøder Karl Hansen, Ole Rømersgade 37, 1. sal i Århus i 1948 blev indkaldt til Trainafdelingen i Ryvangen i København, var der ingen der på det tidspunkt kunne vide, at det ville blive starten på Trænregimentet / Jyske Trænregiments soldaterforening. I 1948 fandtes der kun en soldaterforening for trænsoldater. Den var oprettet i 1919 og hed Trainsoldaterforeningen. At den lå i København var naturligt, da regimentet var hjemmehørende der. 1950-1952 Efter sin hjemsendelsen fik Karl Hansen lyst til at træffe nogle af sine gamle kammerater igen. Han fik den ide, at det ville være godt med en afdeling af Trainsoldaterforeningen i Jylland. Fynboer og jyder skulle således ikke drage til hovedstaden, hver gang de fik lyst til at møde gamle soldaterkammerater. Ønsket om en forening i Jylland fik yderligere næring da Jyske Trænregiment blev oprettet den 1. november 1951. Trangen til at møde de gamle soldaterkammerater, samt oprettelsen af det nye regiment, fik Karl Hansen til at skrive et brev til formanden for Trainsoldaterforeningen G. Leffland Schulze. Det ville være at overdrive, hvis man påstod at bestyrelsen på Sjælland var positivt indstillet over for dette forslag. Efter en del brevveksling blev man dog til sidst enige om at prøve på at etablere en afdeling af Trainsoldaterforeningen i Jylland. 1953 I april kunne man i Trainsoldaterforeningens blad Trainsoldaten læse, at der søndag den 12. april kl. 10.00 ville blive afholdt stiftende generalforsamling for en Jyllandsafdeling af Trainsoldaterforeningen i folkets hus Amaliegade i Århus. For at få tag i jyderne havde man yderligere indrykket en annonce i Jyllandsposten med samme meddelelse. Formanden og sekretæren fra Trainsoldaterforeningen på Sjælland drog til Århus for at mødes med den fremmødte skare af håbefulde jyder, der fra hovedforeningen var blevet lovet al mulig støtte. Sådan kunne det læses i Trainsoldaten, hvor det yderligere blev slået fast, at når den nye afdeling var vokset stor og stærk, ja så skulle den være en selvstændig forening. På dette møde fik man valgt den første bestyrelse til Jyllandsafdelingen. Bestyrelsen bestod af syv mand, og det var et helt naturligt følge, at Jyllandsafdelingens første formand blev 1128/48 Karl Hansen. Onsdag den 12. august havde man det første bestyrelsesmøde. Man besluttede her at skrive til hovedforeningen for at få tilsendt lister over de medlemmer, der boede i Jylland. I november måned havde man det andet og sidste møde det år. Til dette møde havde man nu efter en hel del skriverier endelig modtaget medlemslister fra København. Disse lister var dog ikke ført ajour, så det var stadig svært at komme i gang med arbejdet. 1954 At det var en spæd begyndelse for Jyllandsafdelingen fremgår af al tydelighed af referater fra møder og kassebøger. Det ville stadig være at omgås sandheden

en smule, hvis man påstod at samarbejdet med hovedforeningen på Sjælland gik gnidningsløst. At det efter Jyllandsafdelingens mening ikke var den optimale måde at drive foreningen på, lod man klart skinne igennem over for hovedforeningen på Sjælland. Man skaffede i Jylland medlemmer fra hvert hjemsendelseshold. Pengene gik til hovedforeningen, og medlemmerne fik et medlemsblad Trainsoldaten hvor det meste af stoffet var Sjællandsk. Lørdag den 13. marts afholdt man sin første ordinære generalforsamling på KFUM s soldaterhjem i Århus. Fremmødet var ikke stort. Kassebeholdningen viste efter revisionen kr. 86,10. Man havde ved starten af Jyllandsafdelingen modtaget kr. 100,00 fra hovedforeningen til brug for driften, så det var ikke de store midler der var til at lave foreningsarbejde med. I juni måned forsøgte man sig med en udflugt med bus og madkurv til Gl. Løgten Strandkro. Denne tur måtte dog aflyses pga. manglende deltagelse. Problemerne med hovedforeningen fortsatte og drejede sig nu også om uoverensstemmelser med kontingentopkrævninger og bladudgivelser. Man ville i Jyllandsafdelingen gerne havde dette overdraget. Man sammensatte derfor et brev til hovedforeningen. Brevet fik et efterskrift af regimentchefen for Jyske Trænregiment, oberst H.P. Steensgaard. Det var et uhyre vigtigt brev, da afdelingens fremtid afhang af svaret. Der blev i 1954 afholdt tre bestyrelsesmøder. 1955 Samarbejdet med hovedforeningen haltede stadig, og det kneb gevaldigt med at få de vigtige medlemslister. Samtidig med medlemslisterne, udeblev også de midler, der skulle tilflyde afdelingen til driften, og kassebeholdningen beløb sig den 15. april til kr. 63,70. De små gnidninger beskrev G. Leffland Schulze i Trainsoldaten nr. 5, maj 1955 på følgende måde: Som jeg fortalte på hovedbestyrelses ordinære generalforsamling i år gik det ikke så godt med vor jydske afdeling som det kunne ønskes, og jeg lagde ikke skjul på, at man fra denne afdelings bestyrelses side var stærkt utilfredse med de nuværende forhold. I konsekvens heraf rejste jeg til Århus for at deltage i vor jydske afdelings generalforsamling og prøve i fællesskab med denne afdelings bestyrelse at nå frem til en bedre og mere tilfredsstillende løsning på problemerne. Det er min opfattelse at de uoverensstemmelser og misforståelser, der var opstået, på dette møde er blevet ryddet af vejen. At Jyllandsafdelingen ikke var af helt samme mening fremgår med al tydelighed af referatet af generalforsamlingen den 17. april i Folkets hus i Århus: Til slut forebragte bestyrelsen formanden i København et ultimatum der gik ud på, at såfremt Jyllandsafdelingen ikke blev en selvstændig forening, ville bestyrelsen nedlægge sine mandater. Man gav formanden 14 dages frist. Man ønskede ganske enkelt at oprette sin egen Trainsoldaterforening i Jylland, uanset om foreningen på Sjælland ville være med til det eller ej. Dette, sammenholdt med Jydske Trainregiments oprettelse i 1951, og Østre og Vestre Landsdelskommando nu var etableret, fik Jyllandsafdelingen til at holde hårdt på for at få sin egen selvstændige forening. 22. juni drog Karl Hansen og Bjarne Brodtkorb således til hovedstaden for at deltage i Trainsoldaterforeningens ekstraordinære generalforsamling. Rejsen havde et formål. Man skulle overbevise sjællænderne om jydernes synspunkt: To foreninger med et fælles blad. Som Karl Hansen rammende udtrykte det i en tale den 10. september året efter:

det blev en kamp om radiserne. 22. juni 1955 blev en mærkedag. Jydske Trainregiments Soldaterforening opstod. Man havde nu to foreninger for Trænsoldater med Storebælt som skillelinie. At adskillelsen gav bestyrelsen en saltvandsindsprøjtning kunne ses ved, at der blev afholdt hele seks bestyrelsesmøder det år. Man var stadig stærkt utilfreds med ikke at havde modtaget det vigtige medlemskartotek. Det kneb ligeledes med samarbejdet om udgivelsen af foreningernes fælles blad, ligesom der nu også var opstået uenighed om vederlag for udgivelserne. Dette gjorde ikke samarbejdet bedre og man blev i Jylland enige om at udgive sit eget blad. 1956 I januar måned udsendte Jydske Trainregiments Soldaterforening det første nummer af bladet Trainposten med Bjarne Brodtkorb som redaktør. Bladet bestod af fire sider, og der udkom hele 12 numre det år. Indholdet var et resume af livets gang i soldaterforeningen krydret med nyt fra regimentet. Bladet blev med Bjarne Brodtkorbs egne ord senere beskrevet som et lille blad, der mest af alt lignede et kirkeblad. At livet ikke var blevet lutter lagkage for den nystartede forening, kunne ses ved at generalforsamlingen måtte udskydes pga. typografstrejke. Bladet var ikke udkommet til tiden. Hvem kunne dengang vide at dette ville blive et problem, man også måtte lide under 50 år senere. For at skaffe nye medlemmer forsøgte man sig med keglespil og skydning. Dette var dog uden den store succes. Kontingentet til foreningen lød på kr. 8,00 og kassebeholdningen sneg sig i løbet af året op på kr. 1029,93. At foreningen ville mere kunne ses ved, at man nu forsøgte at få Fynsafdelingen overdraget fra sjællænderne og lagt denne ind under Jydske Trainregiments Soldaterforening. Dette var jo i realiteten et meget simpelt krav, da man ved adskillelsen af de to foreninger havde sat Storebælt som skillelinie. 15. juni blev endnu en mærkedag. Foreningen fik den dag overrakt sin første fane ved en højtidelighed i Rådhushallen i Århus. Selveste Prins Viggo foretog overrækkelsen. Mandag den 10. september 1956 blev der afholdt faneindvielse i Laugshuset i Paradisgade i Århus. Regimentschef oberst Stensgaard slog det første søm i fanen for kongen. Formanden for De Samvirkende Soldaterforeninger i Århus, K.M. Sørensen slog andet søm i for fædrelandet, mens foreningens formand Karl Hansen slog det tredje og sidste i for foreningen. 1957 Foreningen kæmpede i løbet af året en hård kamp for at manifestere sig. Man afholdt filmaftener, skyde- og keglespilskonkurencer, desværre stadig uden den store tilslutning. I maj måned ændrede Trainposten udseende og fik et andet indhold for at tilfredsstille medlemmerne, der var spredt over det meste af Fyn og Jylland. Bladet voksede til 8 sider og fik A 4 format. Foreningen fik hjælp af regimentets presse- og sikkerhedsofficer, og tanken var at forskellige firmaer i området omkring Padborglejren og Århus skulle tegne annoncer. Dette viste sig dog senere, at dette ikke helt holdt stik. Generalforsamlingen blev afholdt i Laugsthuset og regnskabet viste et overskud på hele 1.016,61 kr. Trainposten udkom med tolv numre det år, ved en kæmpe indsats af Bjarne Brodtkorb. I første nummer i 1958 kunne man læse hvordan formanden så tilbage på året der var gået. Han beskrev foreningens problemer på følgende måde: Vi startede 1957 med ca. 500 medlemmer, hvilket antal dog blev halveret i april måned, da vi udsendte kontingentopkrævningen.

1958 Man udsendte i løbet af året 4 numre af Trainposten. Et særnummer udkom i december. I det nummer beklagede redaktøren de manglende udsendelser på følgende måde: I længere tid har udsendelsen af Trainposten været standset på grund af manglende medarbejdere ved bladets lille redaktion. Dette var et råb om hjælp som desværre ikke blev opfattet af nogen uden for bestyrelsen. Derfor måtte Bjarne Brodtkorb selv kæmpe videre med udgivelsen. Der blev blot afholdt to bestyrelsesmøder. Disse gik begge ud på at få bladet på gaden. Den årlige generalforsamling blev afholdt på Klostergården i Århus og bestyrelsen, der reelt bestod af tre personer, var enige om at det gik endog meget dårligt for foreningen. 1959 Kampen for hjælpere til redaktionen fortsatte. Man vedtog dog at sætte bladet i produktion igen og der udkom 7 numre. Disse var nu blevet reduceret til fire sider. Der blev kun blev afholdt et enkelt bestyrelsesmøde, og det var meget snæver bestyrelse, der måtte slide for at få foreningen til at hænge sammen. 1961-1962 I maj 1961 udsendte foreningen et duplikeret nummer af Trainposten. I det nummer beklagede Bjarne Brodtkorb den manglende levering af bladet. Grunden var en stærk økonomisk krise i foreningen. I årene frem til 1965 lå foreningen faktisk i dvale. Regimentet, der 1. juni 1961 ændrede stavemåden til Jyske Trænregiment, flakkede rundt skiftevis i Århus, Esbjerg og Padborg. Det var i disse år svært at drive foreningen, der dels havde de økonomiske problemer og dels ikke havde den store interesse blandt de hjemsendte trænsoldater. Den manglende interesse skyldtes det dårlige kammeratskab der opstod med indkaldelser hver anden måned og en sammenblanding af de mange indkaldelser i de forskellige kompagnier. Begrebet overbasser og underbasser var opstået, hvilket ikke just var en fordel for foreningens arbejde med at samle soldaterkammeraterne. 1963 I foråret fik foreningen en henvendelse fra Jyske Trænregiment, der foreslog at flytte foreningen til Aalborg og der sammensætte en ny bestyrelse af hjemsendte nordjyder. Regimentschefen ville tillige afvikle foreningens gæld på kr. 1500,00 til bogtrykkeren. Man hørte dog ikke mere til regimentet, og kort tid efter gik regimentchefen på pension. 1964 I foråret begyndte der igen at spire en form for liv i foreningen. Man ville ikke give op. Man skulle dog hen til den 2. november før der rigtig kom gang i foreningsarbejdet igen. Denne novemberdag kørte formanden Karl Hansen og kassereren Bjarne Brodtkorb til Aalborg i formandens nyerhvervede VW. Man førte her forhandlinger med regimentets nye chef oberst Weigaard-Jørgensen og fik her lovning på støtte samt tildeling af et lokale til møder på kasernen. Obersten tilbød endvidere at regimentets ordonnansofficer løjtnant af reserven H.J. Jensen ville hjælpe med stof til bladet samt lister over de mange hjemsende trænsoldater, som foreningen i fire år ikke havde været i kontakt med grundet krisen. 1965 Foreningen startede igen ud med bladet Trænposten. Navnet var blevet trimmet med tiden. Man havde fået afviklet sin gæld til bogtrykkeren, og bestyrelsen havde fået friske kræfter. Man deltog i arrangementer af forskellig art bl.a. Jubilarstævne ved Sjællandske Trænregiment. Man fik sit lokale på Hvorup kaserne,

godt nok sammen med De Danske Forsvarsbrødre. Den 24. oktober kunne foreningen for første gang afholde generalforsamling i Aalborg med lidt flere deltagere end tidligere. 1966 Foreningen overlevede via telefonmøder. Det var en hård tid. Der blev ikke afholdt nogen generalforsamling, men foreningen var dog repræsenteret ved regimentets 15 års fødselsdag. 1967 Arbejdet med at holde liv i foreningen foregik som i året før. Der blev afholdt en generalforsamling, hvor der foruden bestyrelsen mødte fire medlemmer. 1968 Foreningen fik i regimentets ny chef oberst C. Nielsson en meget velvillig medspiller i soldaterforeningsarbejdet. Allerede ved sin tiltrædelse tilkendegav obersten sine tanker om en lokalafdeling af foreningen i Aalborg, hvor regimentet nu var hjemmehørende. Man blev optaget i Danske Soldaterforeningers Landsråd, hvilket bl.a. medførte at man måtte revidere lovene. Generalforsamlingen blev afholdt på restaurant Ørnereden og blev et tilløbsstykke i sammenligning med året før. Der var mødt hele 8 medlemmer. Kontingentet blev hævet til kr. 15,00. Det var unægtelig positive tiltag i et år hvor kassereren var blevet frataget sit job, og man kæmpede med at få bladet på gaden og få betalt sin gæld til bogtrykkeren. 1969 Det gik nu fremad for foreningen. Der var igen kommet styr på kassebeholdningen, og man vedtog at sende kr. 50,- til Danske Soldaterforeningers Landsråd i anledning af kongens 70 års fødselsdag. Ligeledes blev der råd til at betale værtinden for bestyrelsesmøderne med hele kr. 10,-. Søndag den 17. maj afholdt man det første jubilarstævne på Hvorup Kaserne i forbindelse med regimentets forældredag. Det var dog et lidt sørgeligt syn at se indmarchen, da der blot var mødt 8-10 mand. Men det var en start, og det blev en vellykket dag, der gav blod på tanden til at fortsætte. 1970 Man afholdt igen jubilarstævne. Denne gang med dobbelt så mange fremmødte som året før. På generalforsamlingen valgte foreningens stifter og formand Karl Hansen gennem 17 år at træde tilbage fra posten. Begrundelsen i protokollen lyder: Han mente at det var en anden der havde bedre kontakt med omverdenen og som havde telefon. Baggrunden var en anden, hvilket man opdager ved at gennemlæse gamle arkiver. At Karl Hansen på ingen måde var blevet træt af foreningsarbejde kunne ses ved at han fortsatte i bestyrelsen som postmester. Deltagerantallet til generalforsamlingen fortsatte med at stige, og der var samlet 12 mand. Kontingentet blev igen hævet. Denne gang til kr. 20,-. 1971 Året gik som tidligere år med deltagelse i forskellige arrangementer. Man forsøgte at starte en lokalforening i Aalborg, hvilket dog mislykkes på grund af for ringe tilslutning. Ved Lundby-dagen den 3. juli traf Jørn Reimers-Jessen og velfærdsofficer N.P. Sørensen hinanden. De talte om at det ville være en god ide at oprette en nordjysk afdeling af Jyske Trænregiments Soldaterforening. N.P. Sørensen formidlede kontakten til Århus og arbejdet med at etablere den senere hovedafdeling i Aalborg var startet.

Jubilarstævnet havde nu fået deltagelse af ca. 100 gamle trænsoldater og blev holdt sammen med regimentets gæste- og forældredag. Frokosten indtog man i telte. Stridsøksen med foreningen på Sjælland var begravet og foreningens stifter Karl Hansen blev ved Jubilarstævnet tildelt Sjællandske Trænregiments Soldaterforenings hæderstegn. I det andet nummer af Jydske Meddelelser kunne man læse en artikel af Bjarne Brodtkorb der med vemod fortalte, at man havde måttet sige farvel til medlemsbladet gennem 14 år Trænposten. Soldaterforeningen havde indgået et samarbejde med regimentet om spalteplads i et nyopstået blad. Derved opnåede man ikke blot en pengebesparelse, men også et meget større blad med en bredere dækning. På generalforsamlingen drøftede man igen oprettelsen af en lokalafdeling i Aalborg. 1972 Frederikshøj kro var igen rammen om et af soldaterforeningens arrangementer. Denne gang drejede det sig om en kammeratskabsaften hvor der blev vist film. Hele to. En dansk : Danske FN-soldater og en amerikansk: Apollo to. At tilslutningen til foreningens arbejde i Århus-området ikke var særligt stort kunne ses ved følgende overskrift i Jydske Meddelelser: Alarmering i Århusområdet. Der deltog kun seks personer i dette arrangement. En fra velfærdstjenesten, der var medbragt til at styre filmapparatet, fire fra bestyrelsen samt et enkelt medlem. Den 8. marts blev en ny mærkedag i foreningens historie. Man kunne på denne dato afholde stiftende generalforsamling på Turisthotellet i Aalborg for oprettelse af en Aalborgafdeling. Lokalafdelingens første formand blev forståeligt nok initiativtageren Jørn Reimers-Jessen Man drøftede i løbet af året at indlemme foreningen Tamburkorpset venner i Soldaterforeningen. Dette var meget naturligt da denne forenings formål var at samle hjemsendte medlemmer af regimentets Tamburkorps, under kammeratlige former. Jubilarstævnet voksede sig stadig større og der mødte næsten 100 jubilarer frem det år. Man spiste frokosten i telte på græsplænen ved kostforplejningen. Det var ved stævnet kun tilladt for 5-10-15-20 års jubilarer at deltage i indmarch og velkomst. Alle andre var dog velkomne til stævnet. Den 29. juni besluttede Tamburkorpsets venner at slutte sig til Aalborgafdeling. Den stigende succes i Aalborg smittede til gengæld ikke af i foreningens hovedafdeling i Århus. At opbakningen til foreningens arbejde her ikke var blevet bedre i løbet af året kunne man læse i Jydske Meddelelser nr. 6, hvor følgende var indrykket: Hvor er det sørgeligt at se, hvordan vore medlemmer har svært ved at løsrive sig fra lænestolen foran TV-skærmen. Til dette års generalforsamling havde vi endda inviteret på ostepind og kaffe med efterfølgende keglespil, men ak, det hjalp ikke meget. Til trods for den manglende tilslutning til foreningens arrangementer kunne formanden på generalforsamlingen på Frederikshøj kro dog konstatere, at det havde været et succesrigt år for foreningen med et rekord stort medlemsantal på 558. 1973 Den 21. marts afholdt Lokalafdelingen i Aalborg sin første generalforsamling. Det fremgår af protokollen at man havde afholdt de nødvendige bestyrelsesmøder og man havde deltaget i regimentsarrangementer. Det blev en generalforsamling uden de store sværdslag. Dog afgik formanden på grund af manglende tid. Som ny formand valgte man Stabstambourgmajor H.E.M. An-

dersen. Den nye formand var på ingen måde ukendt, da det var ham der havde lavet det store arbejde i Tamburkorpsets venner. Efter et mat forår - og til dels også sommer, blev der den 14. august afholdt bestyrelsesmøde hos den nye formand. Mødet var det første efter generalforsamlingen og man blev enige om, at der skulle arbejdes mere for foreningen i det nye år end der hidtil var blevet gjort. Denne såkaldte beslutning satte skub i lokalforeningens bestyrelse, der nu var fast besluttet på at opfylde foreningens formål: at samle officerer, befalingsmænd, kontraktansatte og værnepligtige personel, som var eller havde været tjenestegørende ved Jyske Trænregiment samt tidligere trænafdelinger og ved møder og sammenkomster af forskellig art, at bevare og fremme kammeratskabet, samt forsvarsviljen hos danske mænd og kvinder. Foreningen deltog i sit første Nordiske stævne i Finland. Et stævne hvor foreninger tilsluttet Danske Soldaterforeningers Landsråd havde mulighed for at deltage. Den 25. august blev foreningens jubilarstævne afholdt. Denne gang ikke sammen med regimentets gæste- og forældredag. Regimentet mente ikke det kunne rumme begge dele på en gang. Stævnet blev dog en stor succes. Der var mødt ca. 275 gæster på kasernen og for første gang kunne man uddele JTRRS 25 års jubilæumsemblem. Dette kunne lyde lidt mærkeligt, da regimentet jo ikke var så gammelt, men forklaringen lå i at flere medlemmer, havde aftjent deres værnepligt ved trænafdelinger ved andre regimenter. Man startede et samarbejde med Flyvestation Aalborgs Soldaterforening omkring skydning, og lokalafdelingen deltog igen i regimentets fødselsdag. Kontingentet steg på generalforsamlingen til kr. 25,00. På samme generalforsamling vedtog man igen at ændre lovene. 1974 Lokalafdelingen i Aalborg afholdt sammen med Flyvestation Aalborgs Soldaterforening for første gang en fastelavnsfest. Denne fest blev en stor succes. For at få flere medlemmer prøvede man at vedlægge en indmeldelsesblanket i de breve som KFUM s soldaterhjem udsendte til de tidligere soldater sammen med deres lodsedler. Man havde man fået blod på tanden med hensyn til skydning, og man udvidede programmet med en sommerskydning. Dette viste sig dog ikke at blive den store succes. Lokalforeningen appellerede gennem Jyske Meddelelser til medlemmerne om at deltage i en holdmarch ved Lundby-dagen. Efter en ihærdig indsats deltog tre mand. At bestyrelsen arbejde ihærdigt for at udbygge kendskabet til foreningen kunne yderligere ses ved at man fik sit eget brevpapir og kuverter. Jubilarstævnet blev stadig udbygget og der var optræden af Rita Stegger. Til dette stævne udnævnte man foreningens første æresmedlem. Denne hæder tilfaldt ikke uventet regimentets velfærdsofficer kaptajn N.P. Sørensen. En ny mærkedag for foreningen kom på generalforsamlingen i Århus den 10. november. Formanden for hovedforeningen var ikke til stede af private grunde. Næstformanden havde ikke som lovet modtaget beretningen, så det blev en lidt underlig generalforsamling, når man tog i betragtning af hvad der i øvrigt var på dagsordenen. Man ændrede ordlyden i lovene, og Aalborg-afdelingen kunne berette at den har fået fremstillet en fanefod af fire Garantgeværer, således fanen nu ikke mere skulle lide den tort at blive ophængt efter bedste beskub til foreningens samlinger. Man havde ligeledes fået fremstillet en fondsbøsse. Den skulle bruges ved oprettelsen af Jyske Trænregiments Soldaterforenings fond. Efter disse

gensidige orienteringer blev man enige om at overflytte foreningens hovedafdeling til Aalborg og oprette en lokalafdeling i Århus. Formanden for lokalafdelingen i Århus blev Karl Hansen. Foreningens medlemstal nåede op på 566. 1975 Efter at hovedafdelingen nu var blevet flyttet til Aalborg begyndte der at ske en masse. Pga. den slunkne kassebeholdning besluttede bestyrelsen i starten af året at indbetale et års ekstra kontingent. Man blev ligeledes enige om selv at betale for det nye bestyrelsesemblem der skulle bæres på jakken. Det var en bestyrelse der ville foreningen det bedste. Bestyrelsen fremsatte ønsker om at oprette lokalafdelinger i Sønderjylland og på Fyn. Man efterlyste derfor medlemmer i Jydske Meddelelser, der ville være interesserede i at opstarte sådanne lokalafdelinger. Dette blev gjort, da foreningen gerne ville samle så mange gamle Trænsoldater som muligt, for derved at gøre foreningen til bindeled mellem de hjemsendte og regimentet. I anledningen af 20 året for foreningens opstart indførte man en særlig 25 års medalje. Den skulle uddeles til de 25 års jubilarer der mødte frem til årets jubilarstævne. Stævnet havde i øvrigt deltagelse af 275 medlemmer og pårørende, og samme dag blev foreningens andet æresmedlem udnævnt. Æren tilfaldt regimentchefen oberst Carl Nielsson. Man var repræsenteret ved regimentets Gæste- og forældredag med et skydetelt samt en hvervestand, og det lykkedes her at indsamle midler til den betrængte foreningskasse. Forening var nu også repræsenteret på Valdemarsdagen med fanen På generalforsamlingen oprettede man Jyske Trænregiments Soldaterforenings jubilæumsfond. Fondets opgave var at støtte eller belønne udmærket arbejde, som blev udført af en person, som var eller havde været tjenestegørende ved Jyske Trænregiment. I oktober måned kunne man i Jydske Meddelelser læse følgende: Hovedforeningen er i tvivl om at sønderjyder læser aviser, da ingen har reflekteret på en annonce i Jyske Tidende om oprettelse af en lokalafdeling i Sønderborg. Man søgte samtidig videre efter personer på Fyn, der havde lyst til at deltage i en opstart af en lokalafdeling der. Oktober var også måneden, hvor formanden fremlagde en plakette han havde arbejdet på. Den skulle bruges som gave og man vedtog at sætte den i produktion. Man blev af regimentet kontaktet for at lave et indlæg til det jubilæumsskrift der skulle markere regimentets 25 års fødselsdag, hvilket skulle vise sig at blive et større arbejde. I november måned afholdt man den årlige generalforsamling. Her kunne man konstatere, at det havde været et arbejdsbetonet år og en stor succes at flytte foreningens hovedafdeling til Aalborg. Lokalafdeling Århus havde ikke fremsendt beretning, men repræsentanten fra afdelingen kunne fortælle de fremmødte at det gik fremad. Man ændrede foreningens love og efter at kassereren havde konstateret at der ikke var mange penge i kassen, blev man enige om at hæve kontingentet til kr. 30,- og bibeholde indmeldelsesgebyret på kr. 5,-. På trods af den slunkne kasse viste man dog stor velvilje over for regimentet ved at tildele velfærdstjenesten kr. 300,- til hjælp til at gøre dagen festlig for juleog nytårsvagterne. Man blev inviteret til at deltage i Sjællandske Trænregiments Soldaterforenings jubilarstævne, og her indgik man i et samarbejde om at knytte foreningerne tættere sammen og at udveksle erfaringer.

Man blev af regimentet tildelt vægplads i korporalskabsstuen og man ville hertil indkøbe et vitrineskab til udstilling af foreningens effekter. 1976 Man startede året med at afholde en kammeratskabsaften på restaurant Park, hvor Kontakt- og Velfærdsofficer N.P. Sørensen hold foredrag om dagligdagen på Hvorup Kaserne. Desværre mødte der heller ikke mange op til arrangement. Foreningen fik et skub fremad da man pludselig deltog i et radioprogram på lokalradioen, med bl.a. indlæg af den tidligere formand Jørn Reimers-Jessen. I marts måned afholdt man generalforsamling i lokalafdelingen i Århus. De fleste deltagere kom fra Aalborg, og de kunne konstatere at det ikke havde været den store aktivitet der prægede arbejdet efter omfordelingen af afdelingerne. Regnskabet viste en kassebeholdning på kr. 41,10 og en giro på kr. 151,92. I foråret havde formanden bestilt de nye emblemer til 25 års jubilarerne samt jakkeemblemerne. Han havde ligeledes fremstillet statutter for fondet. Disse blev dog forkastet p.g.a. at prisen for trykket. Man havde i årets løb været nødsaget til at slette 145 medlemmer da de ikke havde indbetalt deres kontingent. Medlemstallet var dog steget en smule til 669. På generalforsamling var der igen ikke fremkommet beretning fra lokalafdelingen i Århus, og selv om dirigenten kunne berette at det stadig gik fremad, havde mange deres tvivl. Til det årlige jubilarstævne var der ikke mødt 25 års jubilarer fra 3. kompagni. En af de få fremmødte fra kompagniet tog derfor initiativ til at afholde fest på Vissenbjerg Kro den 12. november. Dagen blev en stor succes. 1977 I Januar måned mødtes man med oberst Nielsson vedrørende jubilarstævnet. Obersten ville gerne have talerne afkortet og samlet da der sidst var megen uro. Obersten formidlede kontakt til venskabsregimentet i Skövde. Generalforsamling i Århus på Hotel 3-Ege gik med løs snak, hvorefter man gik ned for at spille billard. Den 14. maj afholdt man sit årlige jubilarstævne. 325 stole var opsat til jubilarerne. Det var unægtelig en fremgang fra de 22 plus en dame i 1971. Prinsens Livregiments Musikkorps spillede. Man ikke kunne samle tampborgkorpset, da ca. halvdelen af dets medlemmer var blevet hjemsendt. Man uddelte foreningens 25 års medalje til 85 jubilarer. Disse var indkaldt henholdsvis til Århus, Odense Padborg i 1952. At det ikke altid kun var arbejdet der optog bestyrelsen fremgår af referatet af bestyrelsesmødet den 6. Juni, hvor man kan læse følgende: Senere på aftenen lod bestyrelsen sine ganer vederkvæge af de liflige dråber fra én Gl. Dansk som var foreningens bestyrelse skænket af M.P. foreningen, hvorved vi ved samme lejlighed sendte vore hjerteligste tak til den ÆDLE giver. I august måned nedlagde man en krans ved Lundby-dagen. En måned senere fratrådte foreningens første æresmedlem N.P. Sørensen stillingen som Kontaktog velfærdsofficer, og et nyt bekendtskab opstod da major Skytt tiltrådte. På generalforsamlingen kunne man oplyse at man nu var nået op på 742 medlemmer. Formanden for lokalafdelingen i Århus Karl Hansen aflagde sin beretning. Han mente ikke man skulle opretholde lokalafdelingen, da man ikke foretog sig noget, og at holde liv i afdelingen ville blot være pengespild. Ved valg til bestyrelsen blev endnu en kommende markant skikkelse indvalgt i bestyrelsen, nemlig Ole Hansen. At den ny tilværelse i eget lokale på kasernen ikke kun var ren idyl, opdagede man, da man blev nødsaget til at tegne forsikring over foreningens effekter på stedet.

Man indførte julegaver i form af påskønnelser til personer ved regimentet for deres arbejde for foreningen. 1978 Foreningen markerede sig mere og mere over for regimentet. På et møde med Regimentschefen stillede man nu direkte krav vedrørende afholdelse af jubilarstævne. Den 16. april afholdt man generalforsamling i Århus. Efter 25 år nedlagde man lokalafdelingen i den by hvor foreningen var startet. Kassereren udtrykte, at det ikke var det store at holde styr på. Han kunne fremvise en kassebeholdning på kr. 11.40. Kasse og giro blev overført til fondet. Grunden til nedlæggelsen var at soldaterforeningen, som andre foreninger, manglede tilslutning fra medlemmerne, når der blev indkaldt til møder og arrangementer. Det ville være for dyrt at opretholde en hel bestyrelse i området, hvorfor man overgik til en kontaktperson. Det var i øvrigt bestyrelsens mening, at der i enhver større by skulle vælges en sådan. Til jubilarstævnet i maj måned var der samlet 325 mennesker. Karl Hansen og Bjarne Brodtkorb blev her udnævnte til æresmedlemmer Denne forsommer forsøgte man sig med en hel ny form for at synliggøre foreningen. Man deltog i Hjallerup Marked. Det var svært at hamle op med de garvede handelsmænd, og det blev ikke den store succes med salg af æbler, spegepølser og konserves, men det lykkedes dog at skaffe nogle nye medlemmer. På et bestyrelsesmøde i august måned forsøgte et par medlemmer af bestyrelsen sig med et forslag om at udvide denne. Dette blev dog blankt afvist. Man enedes så om at lægge møderne i faste rammer. Et hver måned. Generalforsamlingen måtte indvarsles gennem 250 breve til medlemmer i en radius af 25-30 km., da Jyske Meddelelser ikke var udkommet rettidigt. Man blev her enige om at bibeholde pkt. d på dagsordenen, selv om Århus var nedlagt. Man håbede på at den blev oprettet igen. Antallet af medlemmer var vokset til 920 medlemmer og fondet var vokset til kr. 6000,-. Kontingentet blev hævet til kr. 35,- med kr. 5 - i indmeldelsesgebyr. Man var i efterårets løb gået i gang med at fremstille en ny fanespids, da den gamle ikke var så pæn mere. 1979 Året startede med en smule selvransagelse blandt bestyrelsens medlemmer. Man havde i det forgangne år konstateret, at det kneb med at møde til tiden til bestyrelsesmøderne. Man vedtog derfor, at kunne man ikke komme til tiden kostede det kr. 5,- for hver fem minutter man kom for sent, hvis man ikke pr. telefon havde meddelt en lovlig grund. Blev tiden overskredet med et kvarter var prisen kr. 10,- og udeblivelse uden varsel androg kr. 25,- Problemerne med kostforplejningen, der var startet året før fortsatte, og man besluttede sig derfor til at indhente tilbud ude fra byen til jubilarstævnet. Man drøftede i forårets løb disse problemer med regimentschefen, og man havde sågar fremlagt et reduceret budget til cafeteriet, der med de forhøjede priser alligevel ville give et underskud på kr. 3000,-. Man stillede endda krav til madens smag og servering. Tilbudet fra byen var næsten det halve af hvad cafeteriet kunne tilbyde, og det ville foreningen ikke acceptere. Man beklagede derfor over for obersten, at man så sig nødsaget til at afvikle stævnet ude i byen. På trods af årene der er gået, er dette i skrivende stund stadig et væsentligt problem for foreningen. Obersten ville sikkert gerne hjælpe, det sagde han da. Men man kunne dog ikke blive helt enig om priser med cafeteriet. Efter en pludselig indskydelse fra et bestyrelsesmedlem kom menuen til at bestå af gule ærter samt kaffe og ostemad. At forholdet ikke var bedret inden jubilarstævnet fremgik af formandens tale un-

der middagen: Det bliver sværere og sværere at afholde jubilarstævne på kasernen med det færre antal værnepligtige og regimentets omlæggelse fra egentlig regiment til et uddannelsessted. En anden ting er den svigtende service fra kostforplejningen. Man kan ikke servere 3 retter mad uden at blive flået. I maj måned beslutter man sig til at klage over priser m.v. til Danske Soldaterforeningers Landsråd. Dette gav dog ikke det store resultat. Man deltog i Regimentets forældredag med den halve bestyrelse. Den anden halvdel var draget til Norge for at deltage i Venskabsforeningens oprettelse. Man var i fuld gang med at forberede jubilæet året efter. Kassereren fik bemyndigelse til at oprette en checkkonto, og man oprettede tillige en postboks. Man blev optaget i telefonvejviseren, og man arbejdede sågar på at komponere en march til foreningens 25 års jubilæumsdag. På trods af travlheden var der alligevel en vis form for misnøje at spore i bestyrelsens arbejde. Man fornemmede bestyrelsen var blevet opdelt i to fløje, og da formanden på et bestyrelsesmøde fremlagde forslag til ændringer af lovene, tog begivenhederne fart. På et senere bestyrelsesmøde i september blev dagsordenen suspenderet og man forsøgte at udrede misforståelserne. Der var i bestyrelsen nu opstået en magtkamp. Alligevel blev man enige om at slå en streg hen over første halvår af 1979 og begynde på en frisk efter generalforsamlingen. At det ikke gik så vel kunne man læse i Trænposten i oktober måned: I et brev til de øvrige bestyrelsesmedlemmer og til regimentet har formanden og sekretæren for Jyske Trænregiments Soldaterforening meddelt, at de har nedlagt deres hverv efter uoverensstemmelser i bestyrelsen. Erik Maxwell (formand) og Uffe Ørbo-Pedersen (sekretær) er allerede udtrådt af bestyrelsen, og foreningsarbejdet varetages indtil generalforsamlingen 30. oktober af de tre tilbageværende bestyrelsesmedlemmer. Man forkastede herefter referatet fra det sidst afholdte bestyrelsesmøde på grund af for mange fejl og usandheder. Der var nu lagt op til en dramatisk generalforsamling. Generalforsamlingen blev et tilløbsstykke. Efter næstformandens beretning fremlagde parterne deres syn på sagen og det blev en langvarig debat. På trods af det passerede meddelte de to udtrådte af bestyrelsen, at de igen var villige til at genindtræde på deres poster i bestyrelsesarbejdet. Man valgte så at suspenderede generalforsamlingen for at forsøge på at nå til enighed. Da generalforsamlingen blev genoptaget fremsatte man en erklæring om, at samarbejdet var umuligt mellem parterne. Efter godkendelse af beretning og regnskab gik man over til valg til bestyrelsen. Her genvalgte man Erik Maxwell som formand. Som nyt medlem blev valgt endnu en kommende markant person i foreningens fremtidige arbejde, Jens Helge Larsen. Den aften sluttede generalforsamlingen langt over midnat. Kort efter generalforsamlingen meddelte den genvalgte formand, at han alligevel ikke ønskede at besidde denne post, hvorfor han med øjeblikkelig varsel trådte ud af bestyrelsen. Ny formand blev Ole Hansen med Jens Helge Larsen som næstformand. Et nyt parløb havde set dagens lys. 1980 Man var nu kommet sig over de dramatiske begivenheder der afsluttede 1979, og bestyrelsen arbejdede målrettet med forberedelserne til festligholdelse foreningens 25 års jubilæum Man vedtog at udgive et jubilæumsskrift trykt ved Aalborg Offset. For at formindske foreningens udgifter til dette forsøgte man sig med henvendelse om sponsorater ved forskellige store virksomheder i området. Bestyrelsens gave til forenin-

gen skulle være en jubilæumssabel, der skulle uddeles hvert år til en person der havde lavet et stort stykke arbejde for foreningen. Selv om der blev arbejdet hårdt på jubilæumsfesten, afholdt foreningen sit største jubilarstævne til dato. Den 21. juni oprandt så endelig dagen for jubilæet. Man afholdt reception med masser af gæster. Til festmiddagen i officersmessen på Hvorup Kaserne var der hele 9 talere. Oberst C. Nielsson modtog som den første foreningens sabe,l og major S. Aa. Skytt blev udnævnt til æresmedlem. Man uddelte vandrepokal til sportsstævnet 3. oktober, og på generalforsamlingen vendte Jørn Reimers-Jessen tilbage til bestyrelsesarbejdet. 1981 Man fik i løbet af året etableret en kontakt med det Norske Trænregiment, og man inviterede et par repræsentanter fra regimentet til foreningens jubilarstævne. Her var det meningen de norske gæster skulle se hvordan man i Danmark afholdt et jubilarstævne, for at skabe inspiration til dannelse af en soldaterforening ved det Norske Trænregiment. Ligeledes blomstrede venskabet med de svenske kammerater, og formanden Ole Hansen blev inviteret til at deltage i deres årlige høstfest ved Göta Trænregiment. Formanden og kassereren deltog med fruer ved en sammenkomst for gamle Soldater årgang 1958-59-60 på Pejsegården i Bræstrup. Og her opstod der samtaler om en fremtidig lokalafdeling af soldaterforeningen. Jubilarstævnet startede med øsende regnvejr, men som sædvanlig, stod solen højt på himlen inden jubilarernes indmarch startede med Hjemmeværnsdistrikt Vendsyssels orkester i spidsen. Ved hovedvagten blev foreningen modtaget af regimentets næstkommanderende oberstløjtnant S.Å. Høgh Olesen, og der var opstillet et æreskommando fra de Engelske styrker i Münster, under ledelse af oberstløjtnant Guinness, som på dette tidspunkt gæstede Jyske Trænregiment. Jubilarstævne havde deltagelse af ikke færre end 8 mand fra Sjællandske Trænregiments Soldaterforening samt 6 mand fra det Norske Trænregiment. Et mangeårigt samarbejde var gået ind i en afgørende fase. Jubilæumssablen blev overrakt til Hanne og Henrik Ejlertsen, Soldaterhjemmet. I 1981 fik regimentet igen ny chef, oberst K.D.N. Monrad. Man tog i årets løb store beslutninger, som køb af en brugt skrivemaskine til sekretæren. Man havde haft problemer med foreningens kartotek, og for at undgå fremtidige uheldige hændelser blev det pålagt postmesteren at medbringe kartoteket til hvert møde samt generalforsamling. Kartoteket skulle ike blot medbringes men også hver gang. Man vedtog ligeledes at ethvert bestyrelsesmedlem skulle have ret til at gennemgå kartoteket på forlangende, og selvfølgelig levere det tilbage til postmesteren i samme stand som man havde modtaget det. Det blev et år hvor bestyrelsesmedlemmerne forsøgte at promovere sig over for hinanden. 1982 Jubilarstævnet den 15. maj foregik som tidligere år i højt solskin. Den nye oberst havde foreslået at man igen gik tilbage til det gamle princip, med at dagen blev afholdt samtidig med regimentets gæste- og forældredag. Dette blev ikke just modtaget med glæde af foreningen, da man ville fortsætte med at afholde stævnet alene. Foreningen fik sin vilje. Indmarchen startede med Prinsens Livregiments Musikkorps i spidsen efterfulgt af soldaterforeningens fane. Ved Hovedvagten blev foreningen modtaget af regimentets chef oberst K.D.N. Monrad. Igen i år havde man den glæde at 4 mand fra det Norske Trænregiment gæstede foreningen. Jubilæumssablen var i årets løb blevet til æressabel, og dette års modtager blev

cafeteriabestyrer Kjeldtoft. Som noget nyt deltog men i udnævnelsen af sergenter og medbragte her soldaterforeningens plakette som gave. 7. september kunne formanden Ole Hansen rejse til Norge for at deltage i den stiftende generalforsamling af Soldaterforeningen ved det norske trænregiment. Foreningens initiativ havde haft det udbytte vores norske venner havde ønsket sig. For igen at prøve nye tiltag afholdt man kammeratskabsaften fredag den 5. november på CF gården i Herning. Man håbede på den måde at få sat gang i en lokalafdeling i området. Man havde valgt kaptajn Hans Mathiesen fra Jyske Trænregiment som foredragsholder, og han fortalte om militærpolitiets uddannelse og virke. Aftenen blev en betinget succes, da der var tilmeldt 75 hvoraf 45 deltog. 1983 Året startede med at foreningen var vært for sammenstiftende soldaterforeningers generalforsamling på Hvorup kaserne. Man afholdt der årlige jubilarstævne med sædvanligt fremmøde af gamle trænsoldater. I november måned fik man en henvendelse fra. Kontakt- og velfærdsofficer S. Aa. Skytt. Regimentet anmodede om, at foreningen indkøbte en elskrivemaskine, der skulle placeres på Hvorup kaserne. Maskinen skulle bruges til at skrive regiments blad. El-skrivemaskinen skulle dog forblive foreningens ejendom. Anmodningen blev efterkommet. På den årlige generalforsamling blev kontingentet forhøjet til kr. 40,- med et indmeldelsesgebyr på kr. 5,-. Der blev her fra bestyrelsens side fremsat ønsker om at forsøge at lave en tur til den gamle Padborglejr. Ligeledes skulle der først i 1984 afholdes kammeratskabsaften i Fredericia. 1984 Som lovet året før blev der dette år afholdt kammeratskabsaften i Fredericia. Den 12 eller 17. januar 1984 kunne formanden Ole Hansen byde velkommen til ca. 30 fremmødte medlemmer i den gamle hovedvagt. Man havde allieret sig med seniorsergent. B.S. Christiansen Jægerkorpset, der denne aften holdt foredrag om korpset. Aftenen sluttede med 2 stk. smørrebrød og 1 øl. Under indtagelsen af dette enedes man om at prøve at oprette en lokalafdeling i Trekantområdet samt Fyn. Der blev nedsat et udvalg på tre personer fra lokalområdet, der sammen med hovedbestyrelsen i Aalborg, skulle indkalde til stiftende generalforsamling i Fredericia allerede i april måned. 30. april 1984 blev der således afhold stiftende generalforsamling og en lokalafdeling af Jyske Trænregiments Soldaterforening var en realitet. Lokalforeningen fik navnet Jyske Trænregiments Soldaterforening, Vejle Kolding Fredericia. Man blev enige med at anvende de samme love som hovedforeningen, en ordning der en halv snes år senere ville få stor indflydelse i ændringen af strukturen i foreningen Bestyrelsen bestod af de tre initiativtagere Erik Guldager, Bent Andersen og Ole Petersen, og man udsendte pressemeddelelse i de lokale aviser. Foreningen havde fået nyt liv. 26. Maj 1984 afholdt man jubilarstævne på Hvorup Kaserne. Kl 1330 var alle opstillet efter FYNSKE LIV Rg. Musikkorpset samt JTRR JTRRS faner klar til indmarch. Ca. 300 mand og damer deraf 75 25 års Jub. deraf 39 mand fra Hold nov. 1959. derpå marcherede samtlige over til plænen foran adm. bygningen for at afsløre mindestenen over afdøde korporal Bommerlunder, regimentets berømte og ikke mindst berygtede paukehest. Der var tillige opvisning af en deling Engelske

soldater i Eksercits, I juni måned arrangerede man en søndagsudflugt til Padborglejren, og madkurven blev indtaget under kammeratlige former. Hele 68 deltagere var mødt frem til denne dag. Soldaterforeningens æressabel blev overrakt til opbevaring for næste år til Henning Rasmussen Trandbjerg. I oktober måned startede lokalforeningen i Trekantsområdet et samarbejde med 5 andre soldaterforeninger i trekantsområdet. Man ville afholde skydeaftener og kammeratsskabsaftener på slotsgården.. Lokalforeningen forsøgte sig ligeledes med en kammeratsskabsaften i Fredericia. Den blev dog aflyst i sidste øjeblik da tilmeldingen var ringe. Der var fodboldlandsskamp i fjernsynet. Danmark vandt i øvrigt her over Sverige. I november afholder Hovedforeningen generalforsamling i Sergentmessen, Hvorup Kasserne. Her kunne formanden konstatere fremgang for foreningen, da der nu var ca. 1600 betalende samt 350 ikke betalende, På generalforsamlingen vedtog man vedtægter for lokalafdelingen, aftalte hvorledes denne økonomisk skulle drives og man vedtog at indsende ansøgning til Danmarks Samfundet om en Fane til JTRRs Soldaterforening for Vejle Kolding Fredericia område. 1985 Økonomisk var foreningen blevet bedre rustet og man vedtog i januar måned at indkøbe en fotokopimaskine til ca. 8000.00 kr. Den skulle være hos formanden. I marts måned forsøgte man sig igen med kammeratsskabsaften i lokalafdelingen. Deltagerantallet var stadig ikke stort, kun 20 var mødt op. Årets jubilarstævne i Aalborg forløb i strålende solskin. Deltagerantallet var en anelse mindre i forhold til året før, og spisningen gav lidt problemer for kostforplejningen, da dampen til at koge kartofler svigtede. Regimentschef oberst Monrad blev udnævnt til æresmedlem og hele 3 personer: Henning Rasmussen, Aasmund Berntzen og Kristian Kielgast fik tildelt foreningens fortjensttegn. Æressablen blev tildelt kaptajn Søren Rand. I juni måned modtog man besked fra Danmarkssamfundet om at lokalforeningen var kommet i betragtning med en fane. Lokalafdelingens bestyrelse var desværre forhindret i at kunne deltage i faneoverrækkelsen på Valdemarsdag, så fanen blev overrakt den 21. juni hjemme hos formanden. Lokalafdelingen var i fremgang om medlemstallet i området løb op på 126 medlemmer. Generalforsamling på Hvorup Kasserne blev afholdt i oktober, og her enedes man om at afholde næste års generalforsamling et andet sted i landet, for på den måde at se om det kunne samle flere medlemmer. 1986 I februar måned planlagde man et møde i Borris. Mødet blev dog flyttet til marts måned, og det er i dag uvist om det overhovedet blev afholdt. Man vedtog igen at profilere foreningen og bestilte lightere, krus samt askebægere med soldaterforeningens mærke. Medlemmerne skulle yderligere fremover modtage kalendere med foreningens logo. Et nyt tiltag var også at 35 40 års jubilarer fremover skulle overrækkes hæderstegn med henvis en og to guldhestesko. I maj måned var man indbudt til en aften i felten. Regimentet var på øvelse i Himmerland. Maj måned bød også på jubilarstævne. Her blev lokalafdelingens nye fane indviet. Regimentschefen, formanden for hovedafdelingen samt formanden for lokalafdelingen slog søm i fanen. Alle talte for den danske soldat.

Formanden Ole Hansen og sekretær Jørn Reimers-Jessen modtog ved samme lejlighed Danske Soldaterforeningers Landsråds fortjenstmedalje i sølv, og æressablen blev tildelt oberstløjtnant Bent Hasselager. Der deltog omkring 300 gamle trænsoldater. Som noget nyt deltog foreningen i modtagelsen af nyindkaldte værnepligtige på KFUM s Soldaterhjem, for på denne måde at gøre opmærksom på sin eksistens.. Foreningen fond tildelte en officer ved regimentet kr. 2000,00, grundet sygdom af længere varighed. Man deltog i Danske Soldaterforenings Landsråds 50 års jubilæum og overbragte en check på kr. 750,00 som gave. I november afholdt hovedforeningen generalforsamling på civilforsvarskasernen i Herning. Der var mød omkring 20 deltagere og formålet med at få flere deltagere ved at flytte generalforsamlingen væk fra kasernen i Aalborg blev ikke opfyldt. Formanden kunne på generalforsamlingen konstatere at det sidste år var gået tilfredsstillende, og at der var et medlemsfremgang på 400 stk. Samarbejdet med regimentet var som sædvanlig helt i orden, bortset fra bladet som altid var forsinket. Endnu et tiltag i at synliggøre foreningen blev afprøvet, da formanden deltog i et redaktørkursus for personel i forsvaret. Man deltog i Norske Transport Regiments årsmøde på Højtorp Fort nord for Oslo og i Sjællandske Trænregiments Soldaterforenings jubilarstævne. Ud over dette blev Danske Soldaterforenings Landsrådsmøde afholdt i Aalborg, så foreningens bestyrelse havde nok at se til. Kontingent blev på årets generalforsamling hævet med kr. 10.00. Efter anmodning fra regimentet, blev der bevilget gaver til regimentets indefodboldturnering. Man blev medlem 1. Jyske Brigades venner blev vedtaget, og man bevilgede kr. 300,00 Atlanterhavssammenslutningen. Det blev et år hvor foreningen kunne markere sig ud over det sædvanlige. Lokalafdelingen forsøgte sig igen det år med en kammeratskabsaften sammen med tre andre soldaterforeninger, dog uden den store tilslutning. Man afholdt med lokalformandens egne ord en succesfyldt familietur til Fynske Livregiments historiske samlinger på Odense kaserne. Det var dog en skuffelse da kun 13 personer deltog i turen. Lokalformanden kunne på årets generalforsamling berette, at den form for aktiviteter fremover hang i en tynd tråd. Noget af skylden for de få fremmødte til arrangementerne, blev igen tillagt regimentsbladets altid svingende udgivelsesterminer. Viljen i lokalafdelingen blomstrede stadig, desværre uden den store opbakning fra medlemmerne. 1987 Året blev et år hvor der ikke skete de store forandringer, set i bakspejlet. Dog fortsatte arbejdet med at profilere foreningen. Man vedtog at indkøbe 300 slips med foreningens logo. Prisen for deltagelse i jubilarstævnet løb op på 85,- kr. for medlemmer. Oberst K.D.N. Monrad fik tildelt æressablen, og lokalforeningsformand Erik Guldager fik tildelt foreningens fortjensttegn Der deltog ca. 330 i årets jubilarstævne og for førte gang kunne lokalforeningen fremvise deres fane ved dette stævne. Stævnet blev igen en succes, og senere kunne det konstateres at det havde givet kr. 1200,- i underskud. I oktober kunne formanden på årets generalforsamling konstatere at det igen havde været et godt år for foreningen. Der var i årets løb indkøbt et nyt EDB anlæg til registrering af medlemmer. Hele

kr. 5.438,14 blev der spenderet. Foreningen forsøgte efter bedste evne af følge med i udviklingen i samfundet udenfor. Man udsendte kalendere til medlemmer. Arbejdet med at profilere foreningen fortsatte sidst på året, da man indkøbte 50 blazermærker. Foreningens fond reduceret med 5000 kr. Dette var en gave til KFUM Soldaterhjem til hjælp til en ny rullemarie. Arbejdet med at opstarte en lokalforening i Herning-området, havde ikke givet noget resultat, men man ville fortsatte arbejdet. I lokalforeningen gik året som årene før. Man forsøgte sig med forskellige arrangementer, uden den store deltagelse af medlemmer. I bladet trænposten kom frustrationerne over den manglende opbakning til udtryk på følgende måde: 7. april Vellykket festaften Den i sidste nummer af TRÆNPOSTEN omtalte kammeratskabsaften på Ryes kaserne i Fredericia var en ubetinget succes. Men hvorfor er i så mange, som forsøger at boykotte sådanne foreningstiltag? Der er jo faktisk det der sker, når i glimre ved jeres fravær. Det kan ikke siges for tit: Kære medlemmer, tag jer nu sammen og mød talstærkt op når der for jeres skyld bliver afholdt diverse arrangementer. Der blev dog afholdt et vellykket besøg ved Hærens Flyvetjeneste i Vandel. Mange, ja faktisk den hidtil største flok fra lokalafdelingen, var mødt op. Samarbejdet med andre soldaterforeninger i området, hvor man bl.a. afholdt fællesskydninger, ophørte, da ingen medlemmer fra lokalforeningen deltog. 1988 Året startede med en anmodning fra landstalsmanden ved JTRR, om støtte til en hjemsendelseskampagne annonce. Foreningens fond, bevilgede kr. 1000,- til dette arrangement der skulle hjælpe de hjemsendte soldater med at få et arbejde. Formanden arbejdede i årets løb videre med arbejdet på en lokalforening i Herning-området 1. maj skiftede regimentet igen chef og forening var repræsenteret ved oberst Monrads afgang, og oberst Bruno Schnoor s tiltrædelse. I august holdt foreningen det årlige jubilarstævne med næsten 400 deltagere. Kuvertprisen blev hævet til kr. 95,- for medlemmer. Ikke medlemmer af forening, begyndte at belaste økonomien, da de deltog i paraden og fik overrakt jubilartegn. Man indførte derfor at opkræve et beløb på kr. 35.-, for på denne måde at få dækket de efterhånden stigende udgifter. Under middagen fik regimentets nye chef, oberst Bruno G. Schnoor overrakt foreningens æressabel. I september måned indkøbte man en glasmontre. Den skulle stå i kasernens cafeteria, således alle kunne se de gaver, der gennem årene var tilfaldet foreningen. På generalforsamlingen i oktober kunne formanden atter berette at det havde været et godt år for foreningen. Den nye oberst var meget udadvendt og samarbejde gik over forventning. Trænposten ville fremover kun udkomme 4 gange årligt, hvilket ikke var så positivt set med foreningens øjne. På generalforsamlingen lovede formanden stadig at arbejde målrettet på en oprettelse af en underafdeling i Herning, og en i Sønderjylland. Tirsdag den 1. november blev en af regimentets store mærkedage. Her fik regimentet på en blæsende dag overrakt sin nye fane af Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Foreningen deltog efter ceremonien også i receptionen i gymnastiksalen og fik således et kongeligt håndtryk. I November afholdt Lokalforeningen sin årlige generalforsamling. Her kunne lo-

kalformanden konstatere at det stadig gik trægt med deltagelse i aktiviteterne. Man så dog fremad og glædede sig til næste år at kunne fejre 5 års fødselsdag. 1989 Året gik som tidligere år med deltagelse i diverse aktiviteter. Regimentet fik ny velfærdsofficer da major Svend Aage Skytt skulle afgå på grund af alder. Ny velfærdsofficer blev major Jesper Boisen. Det viste sig hurtigt at Skytt ville blive et savn for soldaterforeningen. Også i 1989 fik man en ansøgning fra regimentet. Denne gang fra socialrådgiveren der anmodede foreningen om at yde støtte til en menig ved regimentet. Foreningens fond donerede kr. 2500.00. Man indkøbte kapselåbnere og nøgleringe med soldaterforeningens logo til videresalg ved jubilarstævner m.v., En glasmontre til opstilling i cafeteriet blev bestilt. Man indkøbte et videokamera, til at fastholde forskellige arrangementer for eftertiden. På det årlige jubilarstævne var der fremmødt omkring 300 gamle trænsoldater. Her fik regimentets stabschef H.J. Lunde overrakt foreningens æressabel. I november afholdt man den årlige generalforsamling. Formanden kunne her levere en overraskelse til en noget forbavset skare af fremmødte. Trænsoldaten var i positiv udvikling. Man ophævede fondet, da indtægten ikke stod i relation til det arbejde det var at bestyre denne. Man forhøjede kontingent med kr. 10.00, således det fremover ville koste kr. 60.00 at være medlem. I Fredericia kunne formanden på generalforsamlingen i november konstatere at årets højdepunkt havde været lokalforeningens fem års fødselsdagsfest. Ved den lejlighed modtog to medlemmer af lokalforeningens bestyrelse, Bent Andersen og Ole Pedersen, hovedforeningens fortjensttegn. Hovedforeningen overrakte ved samme lejlighed lokalforeningen en dirigentklokke som gave. Selv på denne festdag var der dog en smule skår i glæden. Foreningen formåede ikke, selv om arrangementet var gratis, at få ret mange til at deltage. Det samme gjaldt i øvrigt ved de to øvrige arrangementer lokalforeningen afholdt dette år. 1990 I starten af året kom der en anmodning fra Danske Soldaterforenings Landsråd om at deltage i en gave til H. M. Dronning Margrethe. Man gav kr. 2051.00 Den 9. april deltog man i en højtidelighed i forbindelse med 50 året for Danmarks besættelse. Man deltog i repræsentantskabsmøde i De Samvirkende Soldaterforeninger i Aalborg. Man besøgte venskabsregimentet i Skövde i Sverige og i Mysen i Norge. Man deltog i Landsrådsmødet i Vordingborg, og i jubilarstævnet ved Sjællandske Trænregiment. Formanden og kassereren deltog i marts måned i fest afholdt af årgang 51 i Viborg. Her kom man et stort skridt videre i bestræbelserne på at få en lokalforening op at stå i dette område. Man ville i november indkalde til stiftende generalforsamling. Denne blev dog først holdt i 1992 Lørdag den 23. juni 1990 afholdt man sit årlige jubilarstævne. Ca. 200 fremmødte. Færre end tidligere, men det var det jo også Sct. Hans aften. Æressablen blev overrakt messeforstanderen for sergentmessen seniorsergent Lars Hauerslev. Klokken 2200 begav man sig til pladsen foran Sergentmessen. Her havde messen i dagens anledning arrangeret bål. Båltalen blev holdt af oberst. B.G. Schnoor. Den 20. oktober afholdt man den årlige generalforsamling kl. 14.00 i sergentmessen. Formand Ole Hansen kunne byde velkommen til 20 fremmødte og kunne i sin beretning fortælle at året var som helhed er gået godt. Et nyt bestyrelsesmedlem så dagens lys, idet Kenneth Nielsen blev valg i stedet for Kristian Kielgast, der pga. af arbejde ikke kunne afse den fornødne tid.

Året bragte igen bladet Trænposten på banen, da man stadig havde problemer med udgivelsesterminerne. I lokalafdeling i Fredericia gik året som årene før. Man forsøgte sig med et par arrangementer, hvor dog kun bestyrelsen deltog. Et arrangement var dog godt besøgt. Onsdag den 24. januar besøgte man Fredericia bryggeri. Man fik her et vink med en vognstang om hvad medlemmer af en soldaterforening interesserer sig for. 1991 Året startede med et nyt initiativ for at få Trænposten ud til de aftalte terminer. Man afholdt et møde med kontakt- og velfærdsofficer Jesper Boisen. Her blev der igen lovet at alt ville blive bedre. Det viste sig dog atter at dette ikke helt kunne holdes. Man arbejdede på at forberede Nordisk stævne. Et arrangement for soldaterforeninger i norden i Danske Soldaterforeningers Landsråds regi. Denne gang på Hvorup kaserne i april måned. Årets jubilarstævne i juni forløb som tidligere år med ca. 300 deltagere. Foreningens æressabel blev overrakt til kaserneassistent Paul Knudsen. På et senere bestyrelsesmøde hvor man analyserede stævnet, blev man enige om, at jubilardeltagere, der ikke var medlem af soldaterforeningen og kun deltog i paraden, skulle til at betale for medaljen. Jubilarstævnet var ubetinget den største post på budgettet, da udgiften var ca. kr. 50.000,- og underskuddet ved arrangementet løb op i kr. 15.000,-. Bestyrelsesmødet blev afholdt uden formandens deltagelse, da han var draget på ferie. Måske herfor fik man ført til protokols at medaljer og udmærkelsestegn kun kunne uddeles ved jubilarstævner, eller når en samlet bestyrelse var enig. Dette var en slet skjult hentydning til formandens egenhændige initiativ i forbindelse med lokalforeningens jubilæum i 1989. Man havde bestilt dækkeservietter ved en lokalkendt trykker. Der var dog opstået uenighed mellem trykkeren og foreningens formand om prisen, der kun var aftalt mundtligt. Som det fremgår af protokollen blev det enstemmigt vedtaget af de fire fremmødte bestyrelsesmedlemmer, at foreningen betalte det fulde beløb, og at alle aftaler fremover skulle være skriftlige. Samarbejdsmæssigt var foreningens bestyrelse i en begyndende krise. Samtidig begyndte det at knibe med at få møderne i gang til den aftalte tid, da moralen med hensyn til fremmødetidspunktet var dalende. I løbet af sommeren fik man igen ny Kontakt- og velfærdsofficer ved regimentet. Denne gang blev det kaptajn Henrik Westen-Jensen Det Nordiske stævne forløb planmæssigt med bestyrelsen som hjælpere. Tidligere bestyrelsesmedlem Kristian Kielgast deltog med frue som soldaterforeningens gæst, og formandens hustru repræsenterede soldaterforeningen. Det fremgår af protokollen at bestyrelsen ikke var udpræget tilfreds med, at der ikke var bestilt stævnetegn til bestyrelsesmedlemmerne for deltagelse i arrangementet. Foreningen var repræsenteret ved Sjællandske Trænregiments jubilarstævne i Farum, det Norske Trænregiments årsfest på Højtorp i Mysen samt det Svenske trænregiments højtidsmiddag i Skövde.. Næstformand Helge Larsen blev valg som formand for De samvirkende soldaterforeninger i Aalborg. Man havde ved det valg et håb om at der nu ville blive tilført nyt liv til en ellers slumrende forening. I oktober afholdt man den årlige generalforsamling. Her kunne formanden konstatere det var meget besvær med adresseændringer. Foreningens EDB anlæg var utidssvarende. Problemet var dog ved at være løst, da man havde investeret i et nyt system, som formanden kunne fortælle var up to date. Problemerne med det nye system skulle dog hurtig vise sig igen, da indkøbet viste et udpræget

mangel på kendskab til EDB i bestyrelsen. Igen var bladet Trænposten til debat. Formanden havde fået et tilbud til at få bladet lavet i Århus, som et alternativ til de nuværende problemer. Et alternativ som senere ville komme til at give en del splid i bestyrelsen. At foreningen var blevet en del af dagliglivet på kasernen kunne i december ses, da man modtog en skrivelse fra regimentets idrætsforening. Denne ville gerne søge økonomisk støtte til oprettelse af et kondicenter. Man fik endelig en afklaring på oprettelse af en ny lokalafdeling i Viborg og omegn. Man ville afholde stiftende generalforsamling straks i det nye år. I lokalafdelingen i Fredericia gik livet videre som tidligere år. Arrangementer blev forsøgt, men oftest aflyst da foreningens medlemmer i lokalområdet ikke deltog. Det var i praksis kun formanden og sekretæren der mødte frem. Man deltog dog i den traditionsrige 6. juli fest i Fredericia by. I november kunne lokalforeningen afholde sin ordinære generalforsamling med et meget beskedent antal deltagere. Formanden gennemgik årets aktiviteter, og kunne konstatere at det gik lidt trægt med aktiviteterne. Bestyrelsen, der var til stede, genvalgte sig selv. 1992 Tirsdag den 21. januar kunne foreningen fejre oprettelsen af lokalforening for Viborg og omegn. Man arbejdede videre på regimentets gave der skulle fremstilles i kobberplade og opstilles ved fritidsområdet. Man deltog i udnævnelse af nye sergenter og gav ved samme lejlighed en erkendtlighed til en soldat der, af de andre på holdet, havde fået prædikatet bedste kammerat. Man besluttede at talsmanden ved hvert kompagni skulle inviteres til at deltage i jubilarstævnet og søgte Soldatens- og Orlogsgastens fond om 1200 kr. til støtte for dette. Man bidrog med et pengebeløb til et jobskabelsesprojekt for værnepligtige. I Maj måned kunne foreningen i smukt forårsvejr afholde sit årlige jubilarstævne. Ved denne lejlighed overrakte foreningen sin gave til regimentet i anledningen af jubilæet. Gaven var et vandspring, der stadig i dag står foran cafeteriaet på Hvorup kaserne. Under jubilarmiddagen i cafeteriaet fik Peter Christensen for sit arbejde for at få oprettet en lokalafdeling i Viborg, overrakt foreningens æressabel. Jubilarstævnet gav igen et underskud på kr. 15.000,- og man måtte sende kr. 500,- tilbage til Soldatens og Orlogsgastens fond, da der kun deltog en talsmand i jubilarstævnet. Man havde modtaget det halve i støtte af hvad man havde bedt om. Jubilarstævnet blev igen en succes, men uroen ulmede i bestyrelsen, og det blev ført til protokols at foreningens bestyrelse placering under middagen skulle indpasses efter gæsternes placering. Man indkøbte en fotokopimaskine til brug for kassereren, og den blev placeret på hans hjemmeadresse. Under en meget følelsesladet debat blev det endeligt vedtaget, at man skulle fortsætte med det gamle blad. Formanden Ole Hansen havde sat sin stilling ind på at der skete en fornyelse. Han meddelte derfor bestyrelsen at han agtede at træde tilbage til næste generalforsamling. Bestyrelsen valgte at tage beslutningen til efterretning. Da Formanden senere fortrød sine udtalelser, kunne man fornemme at løbet dog var kørt. Man afholdt et par bestyrelsesmøder uden formanden, og det så ud til at blive en spændende generalforsamling. Lørdag den 24. oktober kom så dagen for den årlige generalforsamling i hovedforeningen. Efter generalforsamlingen, hvor i øvrigt alle blev genvalgt, trak bestyrelsen sig

tilbage for at konstituere sig selv. Her blev Helge Larsen valgt til ny formand. Mødet blev herefter afbrudt idet Ole Hansen valgte at trække sig fra bestyrelsesarbejdet, da han blev vraget som formand. Man skulle nu have hidkaldt førstesuppleanten inden bestyrelsen kunne konstituere sig fuldt ud. Man fik i oktober et lille lokale i kælderen under sergentmessen til opbevaring af diverse effekter. Effekter, der tidligere havde befundet sig ved bestyrelsesmedlemmerne. At beslutningen om at vælge ny formand ikke gik uset hen opdagede man hurtigt. Man modtog et brev fra foreningens to lokalafdelinger, hvor disse i slet skjult sprog gjorde opmærksom på deres utilfredshed med formandsskiftet. Man måtte nu på de to generalforsamlinger i lokalforeningerne forklare sine handlemåder. I Lokalafdeling Fredericia forsøgte man sig stadig med arrangementer, men som årene før uden den store tilslutning. Igen var det formand og sekretær der tegnede forening ved arrangementerne. Det var udefra set en lokalafdeling på vej i dvale. Dette blev dog ændret på efter man erfarede hvad der var hændt på generalforsamlingen i hovedforening. Sammen med Lokalafdeling Viborg sammensatte man et brev til Hovedbestyrelsen hvor man tog den dybeste afstand til hvad der var foregået: Vi har hidtil haft et godt og frugtbart samarbejde, men vi frygter alvorligt for, at de fremtidige relationer mellem hovedbestyrelsen og lokalforeningerne vil blive stærkt belastet efter de beklagelige begivenheder, da det desværre nok vil blive svært, på et tillidsfulgt grundlag, at samarbejde med en kup-bestyrelse (vi kan ikke finde anden formulering) hvilket vil blive til stor skade for soldaterforeningsarbejdet. Som I sikkert forstår, er det lidt svært for os at ønske den nye formand til lykke med valget, og som ovenfor anført, forventer vi en redegørelse fra bestyrelsen om dens baggrund og hensigt med den valgte fremgangsmåde. Det var en hård velkomst, der ventede den nye formand på de kommende generalforsamlinger i lokalafdelingerne. På lokalafdelingens generalforsamling blev emnet igen berørt, men det var nu lykkedes at få bragt en smule ro over sagen. På generalforsamlingen genvalgte de fremmødte bestyrelsesmedlemmer herefter hinanden. I formandens beretning kunne man høre, at man igen havde fået håbet tilbage med hensyn til arrangementer, da man fremover ville gå i kompagniskab med den nyoprettede Viborgafdeling. I Viborgafdelingen var foreningsarbejdet så småt gået i gang. De to initiativtagere var Sander Laustsen og Peter Christensen. Begge fra samme indkaldelseshold årgang 51. Man deltog i samarbejde med Fredericiaafdelingen i en udflugt til Frøslevlejren. På den årlige generalforsamling udskiftede man to af de tre bestyrelsesmedlemmer der var på valg. Lokalforeningen for Viborg og omegn ville fremad. 1993 På årets første bestyrelsesmøde besluttede man at forsøge at få en dialog i gang med regimentets stabschef, for en gang for alle at få problemerne vedrørende regimentsbladet afklaret. Man ønskede tillige at drøfte afregningsformen med kontakt- og velfærdsofficeren, og man besluttede at man til det kommende bestyrelsesmøde ville indkalde den nye suppleant. Den nye suppleant var tjenestegørende ved regimentet og samtidig formand for sergentmessen. Han ville således være en person, der overfor bestyrelsen kunne redegøre for, hvordan personellet på kasernen havde oplevet formandsvalget. Bestyrelsen erfarede, at man blandt regimentets personel havde følt det underligt hvorpå formandsskiftet havde foregået. Efter redegørelsen enedes man om at den afgåede formand skulle fortsætte foreningens repræsentant i Aalborg Garnisons Historie. Samtidig blev det bragt i