DONGs naturgassystem og VE-anlæg

Årsrapport 2003

DONGs naturgassystem og VE-anlæg Thisted Ll. Torup Harald Overgård Syd Arne Tyra Nybro Egtved Stenlille Hørsholm Amager Vejen Hovedkontor Produktionsplatform* Gasbehandlingsanlæg Naturgaslager Transmissionsledning** Søledning Distributionsledning Geotermisk anlæg*** Vindmøller Nysted * Harald og Tyra tilhører DUC Syd Arne tilhører Amerada Hess-gruppen. ** Pr. 1. januar 2004 er transmissionsnettet udskilt fra DONG-koncernen og ejet af Gastra A/S. *** Thisteds geotermiske anlæg drives af Thisted Varmeforsyning i samarbejde med DONG. På Amager opføres et geotermisk anlæg i samarbejde med fire københavnske energivirksomheder. DONGs olietransportsystem Filsø Fredericia Gorm-E Pumpeplatform Pumpestation Råolieterminal Olieledning 0 50 100 km

Årsrapport 2003 Energi til mere. Gennem de seneste år har DONG etableret en række nye aktiviteter inden for energiområdet. Blandt andet gas-trading, udvikling af nye produkter og serviceydelser, el-salg og vindkraftproduktion. Det er en naturlig udvikling for et dynamisk energiselskab i vækst. Og de nye aktiviteter sikrer, at DONG forbliver et af de førende energiselskaber i Danmark og de nærliggende lande. Når kunderne køber el, naturgas eller olie hos DONG, har de en leverandør, som er med i hele energikæden fra olien og gassen findes i Nordsøen, til de færdige energiprodukter leveres hos kunden. Billederne i årsrapport 2003 giver et indblik i koncernens mange aktiviteter og viser et udpluk af de kompetente medarbejdere, der sikrer, at DONG har energi til mere! 1

Indholdsfortegnelse DONG-koncernen 3 Koncernen pr. 31. december 2003 3 Koncernen i hoved- og nøgletal 4 Segmentoplysninger 5 Forord 6 Ledelsesberetning 9 Økonomisk resultat 9 Vigtige tiltag i 2003 10 Aktiviteter inden for efterforskning og produktion 10 Gashandelsaktiviteter 14 Aktiviteter inden for vedvarende energi 18 Aktiviteter inden for el-området 20 Aktiviteter inden for transmission, distribution og lager 21 Aktiviteter inden for olietransport i rør 22 Corporate Governance 22 Risikostyring 24 It-systemer 28 Medarbejderforhold 30 Kvalitets-, sikkerheds- og miljøarbejde i DONG 32 Regnskabsberetning 36 Resultat og egenkapital 36 Særlige forhold i årsrapporten 36 Begivenheder efter regnskabsårets udløb 38 Ledelsespåtegning 41 Revisionspåtegning 42 Anvendt regnskabspraksis 43 Resultatopgørelse for koncernen 51 Balance for koncernen 52 Egenkapitalopgørelse for koncernen 54 Pengestrømsopgørelse for koncernen 55 Resultatopgørelse for moderselskabet 56 Balance for moderselskabet 57 Egenkapitalopgørelse for moderselskabet 59 Pengestrømsopgørelse for moderselskabet 60 Noter 61 Hoved- og nøgletal for de væsentligste af koncernens dattervirksomheder 86 Selskabsoplysninger 94 2

DONG-koncernen Mission Det er DONGs mission at fremskaffe, producere, distribuere og handle med energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa med særligt fokus på Danmark og Sydsverige. Vision Det er DONGs vision som det ledende integrerede energiselskab i Danmark at skabe værdi for kunderne og dermed størst mulig værdi for aktionæren. Koncernen pr. 31. december 2003 DONG A/S Efterforskning Naturgas, Naturgas, Naturgas, Vedvarende El- Olie- Øvrige og produktion Handels- Transmissions- Lager- og energi aktiviteter transport aktiviteter (E&P) aktiviteter aktiviteter* distributionsaktiviteter * Koncernens gastransmissionsaktiviteter er samlet i DONG Transmission A/S. Selskabet er primo 2004 afhændet til staten og har efterfølgende ændret navn til Gastra A/S. Der henvises til note 30, side 84, der viser en samlet oversigt over selskaber i DONG-koncernen. 3

Koncernen i hoved- og nøgletal Mio. kr. 1999 2000 2001 2002 2003 Resultat Nettoomsætning 6.802 11.673 12.723 13.729 14.247 Resultat før af- og nedskrivninger, finansielle poster og skat (EBITDA) 2.969 5.939 4.532 4.896 5.547 Af- og nedskrivninger (1.800) (2.149) (2.161) (2.350) (2.379) Resultat af primær drift (EBIT) 1.169 3.790 2.371 2.546 3.168 Resultat i associerede virksomheder (29) (132) 4 25 24 Finansielle poster, netto (184) (208) 26 154 56 Resultat før skat 956 3.450 2.401 2.726 3.248 Skat af årets resultat (305) (922) (744) (1.250) (1.299) Koncernens andel af årets resultat 651 2.528 1.657 1.476 1.941 Balance Anlægsaktiver 19.297 19.779 20.105 21.224 24.657 Omsætningsaktiver 6.733 10.634 9.865 7.706 8.353 Aktiekapital 2.144 2.144 2.144 2.144 2.144 Egenkapital 10.683 13.088 13.403 14.655 16.794 Minoritetsinteresser - - - - 564 Langfristede gældsforpligtelser og hensatte forpligtelser 12.265 11.664 9.932 9.332 9.224 Kortfristede gældsforpligtelser 3.082 5.661 6.635 4.942 6.428 Balancesum 26.030 30.413 29.970 28.930 33.010 Pengestrømme Driftsaktivitet 2.531 4.822 3.674 3.594 4.468 Investeringer i anlægsaktiver (1.137) (557) (1.144) (2.464) (2.696) Investeringsaktivitet (1.252) (791) (1.235) (3.094) (2.925) Finansieringsaktivitet 274 311 (3.046) (2.280) (1.589) Årets pengestrøm 1.553 4.342 (607) (1.780) (45) Likvide midler ved årets slutning 2.965 6.041 5.434 3.655 3.610 Forretningsrelaterede nøgletal Bruttomargin 33 41 27 24 27 Overskudsgrad 17 32 19 19 22 Afkastningsgrad 6 13 8 9 10 Egenkapitalforrentning 8 21 13 11 12 Egenkapitalandel (inklusive bunden egenkapital) 41 43 45 51 51 Egenkapitalandel (eksklusive bunden egenkapital) 41 43 45 51 49 Likviditetsgrad 218 188 149 156 130 Antal medarbejdere, ultimo året* 572 709 755 900 1.156 Aktierelaterede nøgletal Cash flow per share (CFPS) 1,18 2,25 1,71 1,68 2,08 Overskud pr. 100 kr. aktie 30 118 77 69 90 Pay-out ratio 29 50 29 30 99 Udbytte pr. 100 kr. aktie 9 59 22 21 89 Aktiernes indre værdi 498 610 625 684 753 * Medarbejderantal for 2003 er inklusive 157 medarbejdere i EnergiGruppen Jylland koncern. Nøgletallene er beregnet efter Finansanalytikerforeningens Anbefalinger og Nøgletal 1997. Der henvises til definitioner og begreber under Anvendt regnskabspraksis. 4

Segmentoplysninger Mio. kr. 2003 Procent 2002 Procent Nettoomsætning fordelt på aktiviteter Naturgas 10.069 71 9.650 71 Olietransport 445 3 432 3 Efterforskning og produktion 3.187 23 3.658 27 El, varme og vedvarende energi 627 4 3 0 Øvrige (inklusive eliminering) (81) (1) (14) (1) 14.247 100 13.729 100 Resultat af primær drift fordelt på aktiviteter Naturgas 2.319 73 1.442 57 Olietransport (104) (3) 59 2 Efterforskning og produktion 917 29 1.132 45 El, varme og vedvarende energi 31 1 (5) (1) Øvrige (inklusive eliminering) 5 0 (82) (3) 3.168 100 2.546 100 Anlægsaktiver fordelt på aktiviteter Naturgas 15.068 61 15.235 72 Olietransport 468 2 306 2 Efterforskning og produktion 4.642 19 4.514 21 El, varme og vedvarende energi 2.483 10 305 1 Øvrige (inklusive eliminering) 1.996 8 864 4 24.657 100 21.224 100 Forpligtelser fordelt på aktiviteter Naturgas 12.569 78 13.096 92 Olietransport 761 5 417 3 Efterforskning og produktion 4.301 27 3.747 26 El, varme og vedvarende energi 894 6 70 1 Øvrige (inklusive eliminering) (2.309) (16) (3.056) (22) 16.216 100 14.274 100 Segmentoplysninger er opgjort på baggrund af regnskabstal fra de enkelte forretningsområder. Elimineringer ved udarbejdelse af koncernregnskab er indeholdt i posten Øvrige (inklusive eliminering). 5

Forord Med Danmark som et af de lande, der går forrest i bestræbelserne på at liberalisere energimarkederne i EU, blev markedsåbningen inden for gasområdet fuldstændig ved udgangen af 2003. For DONG-koncernen blev året derfor præget af konkurrencen om de mange gaskontrakter, der kom i frit udbud, og af de begyndende strukturforandringer, som er en naturlig følge af liberaliseringen. DONG fortsatte i 2003 aktivt indsatsen for at fremme markedsåbningsprocessen. Først og fremmest gennem spaltning af DONG Naturgas A/S, hvor blandt andet gastransmissionsaktiviteterne udskiltes i et selvstændigt selskab. Dette selskab er primo 2004 udskilt fra DONGkoncernen og er herefter direkte ejet af staten, så der er opnået en ejermæssig adskillelse af de kommercielle gasaktiviteter og gassens hovedlandeveje. 2003 blev året, hvor konkurrencen for alvor satte ind på gasmarkedet. Det medførte helt som forventet tab af markedsandele for DONG, men DONG har i konkurrencen om udbuddene vundet mange nye gassalgskontrakter. Det viser, at DONG er konkurrencedygtig på pris og service. DONG har endvidere fået en række nye kunder i Sverige, Tyskland og Holland. For at sikre adgangen til det europæiske marked etablerer DONG for tiden sammen med Mærsk Olie og Gas, Shell og ChevronTexaco (DUC) en ny gasledning fra de danske naturgasfelter til Nogatledningsnettet, der fører gassen i land ved Den Helder i Holland. Den nye rørforbindelse forventes klar til brug i 2004. Samtidig er DONG ved at etablere en såkaldt trading-enhed, som skal handle med naturgas på de europæiske gasbørser. For kunderne udvikles der løbende nye produkter og serviceydelser. I dag tilbyder DONG således blandt andet mulighed for el-leverancer, naturgasservice, reservedelsforsikring og prissikringsaftaler til privatkunderne. Erhvervskunderne har tilbud om blandt andet olie- og elleverancer, varmesalg, energiteknisk rådgivning, prissikringsaftaler og fleksible kontrakter. I foråret 2004 åbnes endvidere nye kundeportaler for både erhvervs- og privatkunder på internettet. Disse portaler giver kunderne mulighed for interaktiv kontakt med DONG om alle former for energileverancer og serviceydelser. Koncernens første skridt ind i el-sektoren blev taget i nytåret 2002-2003, hvor DONG købte aktiemajoriteten i Energi- Gruppen Jylland A/S. I juni 2003 meddelte de to største aktionærer i NESA A/S, Gentofte Kommune og Københavns Amt, at de forberedte et salg af deres aktieposter. Derfor iværksatte DONG over sommeren et omfattende analysearbejde, der i september blev udmøntet i et åbent tilbud til NESAs aktionærer. Efter et kort forhandlingsforløb i begyndelsen af oktober valgte NESAs hovedaktionærer at sælge aktierne til ELSAM A/S. DONG undersøger løbende mulighederne for at udvide selskabets aktiviteter som integreret gas- og el-selskab gennem forretningsmæssigt fornuftige samarbejder eller opkøb. Åbningen af to nye oliefelter i Nordsøen, Nini og Cecilie, i september 2003 markerede et vigtigt skridt i retning af at sikre en effektiv støvsugning af den danske undergrund. Endvidere var det af positiv betydning for koncernen, at DONG i 2003 fik en række nye licenser i Norge. Det er et prioriteret mål for DONG at sikre en større andel af egenproduceret naturgas i de kommende år. I 2003 blev etableringen af Nysted Havmøllepark afsluttet. DONG deltager som partner med en andel på 30 procent af projektet. I England blev DONG i 2003 medejer af og operatør for Barrow Offshore Windfarm. Efter planen skal selskabet opføre en havmøllepark i Det Irske Hav i løbet af 2004 og 2005. Havmølleparken opføres i partnerskab med britiske Centrica og norske Statkraft. I december 2003 gav de engelske myndigheder DONG tilladelse til udnyttelse af vindenergien i yderligere et område på den engelske vestkyst, ud for øen Walney. DONG er operatør på licensen, hvor forundersøgelser og analyser skal vise, om der kan opføres en af verdens største havmølleparker med en kapacitet på 450 MW. I dette projekt er DONG partner med Statkraft. Som et led i det løbende arbejde med at optimere driften blev der i 2003 gennemført en række effektiviseringer blandt andet på indkøbsområdet som vil betyde væsentlige besparelser på driftsomkostningerne i 2004 i forhold til 2003. Effektiviseringsprocesserne fortsætter i 2004, hvor det er målet at opnå yderligere besparelser. 6

Sven Riskær formand Lars Nørby Johansen næstformand Asbjørn Larsen Jørgen Einar Tandrup Svend Sigaard Jakob Heinsen Thorkild Meiner-Jensen medarbejdervalgt Til trods for effektiviseringerne forventes koncernens driftsresultat for 2004 at blive væsentligt lavere end resultatet for 2003. Resultatet for koncernens aktiviteter er dog i stort omfang afhængig af udviklingen i oliepris og dollarkurs. Udsving i olieprisen og valutakurserne kan derfor ændre resultatet betydeligt. Jesper Magtengaard medarbejdervalgt En privatisering af DONG er under forberedelse. Regeringen har i begyndelsen af 2004 iværksat en privatiseringsanalyse, der skal munde ud i en beslutning om den bedste model for DONGs privatisering. DONG støtter ideen om privatisering, så den størst mulige værdiskabelse sikres, samtidig med at der skabes gode konkurrencevilkår i Danmark. Bent Stubkjær Pedersen medarbejdervalgt På de følgende sider er der redegjort for udviklingen i DONG i 2003 og for DONGs mål og planlagte initiativer. Hørsholm den 5. marts 2004 Sven Riskær Bestyrelsesformand Anders Eldrup Adm. direktør 7

8 DONGs direktion, fra venstre: Carsten Krogsgaard Thomsen, Økonomi, Anders Eldrup, Adm. direktør, Kurt Bligaard Pedersen, Handel og Søren Gath Hansen, Efterforskning og Produktion.

Ledelsesberetning Økonomisk resultat Koncernen fik i 2003 et overskud efter skat på 1.941 mio. kr. mod 1.476 mio. kr. i 2002. Før skat blev resultatet i 2003 et overskud på 3.248 mio. kr. mod 2.726 mio. kr. i 2002. DONG-koncernen Resultat (efter skat) 1999-2003 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Mio. kr. 651 1999 2.528 2000 1.657 1.476 2001 2002 1.941 2003 Skat af årets resultat udgør 1.299 mio. kr. og er som følge af det øgede resultat i forhold til 2002 større end skatten for 2002, der var 1.250 mio. kr. Koncernens gennemsnitlige skatteprocent er 40 (2002: 46 procent) og skyldes, at en betydelig del af koncernens indtjening kommer fra koncernens norske olieaktiviteter, hvor beskatningen er højere end i Danmark. Faldet i skatteprocenten skyldes, at en relativ mindre del af koncernens indtjening kommer fra aktiviteter i Norge. Afsætningen af naturgas blev i 2003 lidt lavere end i 2002. Den lavere naturgasafsætning skyldes hovedsagelig et mindre naturgasforbrug på grund af den milde vinter 2002-2003 samt tab af kunder efter markedsåbningen. Omsætningen i 2003 blev på 14.247 mio. kr. mod 13.729 mio. kr. i 2002. Omsætningen er angivet efter fradrag af afgift vedrørende råolietransport. Omsætningsstigningen skyldes tilkøb af EnergiGruppen Jylland, øget produktion og salg af olie, samt højere gasomsætning på grund af de højere oliepriser. Hovedparten af væksten i olieproduktion og -salg er sket i Norge. På grund af den norske kulbrintebeskatning slår omsætningen ikke tilsvarende igennem på koncernens resultat efter skat. På eksportmarkederne solgte DONG i 2003 for 6.237 mio. kr. Eksportandelen udgjorde 44 procent af koncernens samlede omsætning (se segmentoplysninger note 1, side 61). Forventninger og resultat 2003 Resultatet for 2003 blev bedre end forventet og senest udmeldt i forbindelse med halvårsrapporten for 2003. Resultatet er positivt påvirket af en høj oliepris, der delvis modsvares af en lav dollarkurs, samt en urealiseret avance på 475 mio. kr. før skat på koncernens beholdning af aktier i NESA A/S og negativt påvirket af en nedskrivning af anlægsaktiver i DONG Olierør A/S på 160 mio. kr. før skat. Prisen på råolie 1999-2003 USD pr. tønde 35 30 25 20 15 10 5 0 1999 2000 USD pr. tønde DKK pr. tønde 2001 Note: Månedsgennemsnit DKK pr. tønde 450 400 350 300 250 200 150 100 50 2002 2003 0 Udbytte Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et udbytte på 1.906 mio. kr. for 2003. Det svarer til 40 procent af årets resultat efter skat samt ekstraordinært udbytte som følge af statens overtagelse af DONG Transmision A/S. Egenkapital Pr. 31. december 2003 udgør egenkapitalen 16.131 mio. kr. eksklusive bunden del af egenkapital i regulerede virksomheder, der udgør 663 mio. kr. Siden årsrapporten 2002 er egenkapitalen øget med 1.476 mio. kr. svarende til årets overskud før udbytte og med fradrag af egenkapitalbevægelser, der især kan henføres til finansielle sikringsinstrumenter. Koncernens egenkapitalandel er i 2003 eksklusive bunden kapital i regulerede virksomheder faldet fra 51 procent til 49 procent. Der henvises i øvrigt til egenkapitalopgørelsen for koncernen på side 54 og for moderselskabet på side 59. DONG-koncernen Egen- og fremmedkapital 1999-2003 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Mio. kr. 26.030 15.347 10.683 1999 30.413 29.970 17.325 2000 16.567 13.088 13.403 2001 28.930 14.275 14.655 2002 33.010 16.879 16.131 2003 Soliditetsgrad 41% 43% 45% 51% 49% Fremmedkapital Egenkapital (i procent af balancen) 9

Ledelsesberetning Skat Der er i 2003 udgiftsført 1.299 mio. kr. til selskabsskat, heraf 1.175 mio. kr. i aktuel skat og en forøgelse af udskudt skat på 124 mio. kr. Af den aktuelle skat betales 778 mio. kr. til Danmark og 397 mio. kr. til Norge. Pengestrømsopgørelse Ved udgangen af 2003 udgjorde DONGs likvide beholdninger 3.610 mio. kr., hvilket er en reduktion i forhold til 2002 med 45 mio. kr. Likviditeten blev primært anvendt til investeringer for 2.925 mio. kr. og nedbringelse af gæld og udbetaling af udbytte med i alt 1.589 mio. kr. Driften bidrog i 2003 positivt med 4.468 mio. kr. Der henvises i øvrigt til koncernens pengestrømsopgørelse side 55 og pengestrømsopgørelse for moderselskabet side 60. Forventninger til 2004 DONGs resultat er i vidt omfang afhængigt af udviklingen i oliepris og dollarkurs. En betydelig del af denne følsomhed er i 2004 afdækket via finansielle instrumenter i henhold til DONGs risikopolitik. Den faldende dollarkurs slår derfor ikke så hårdt igennem på DONGs resultat. Olieprisen og dollarkursen indgår imidlertid med forskellige tidsforskydninger i DONGs købs- og salgskontrakter for naturgas. Det indebærer, at virkningen af olieprisændringer forholdsvis hurtigt slår igennem på salgspriserne, mens indkøbspriserne reguleres med op til 15 måneders forsinkelse. Disse tidsforskydninger kan ikke afdækkes. De stigende oliepriser i 2003 har derfor givet en ekstraordinær gevinst i 2003, som ikke gentager sig i 2004, hvor DONGs indkøbspriser for naturgas er justeret efter det høje prisniveau i 2003. I 2004 må det også forventes, at den skærpede konkurrence vil medføre yderligere tab af markedsandele og lavere fortjeneste på salget af gas i Danmark. Samlet forventes derfor et resultat efter skat på omkring 1 mia. kr. i 2004. Vigtige tiltag i 2003 I årets løb er følgende strategiske initiativer blevet gennemført inden for koncernens forretningsområder: Oliefelterne Nini og Cecilie blev sat i produktion. DONG fik tildelt otte nye licenser til efterforskning. DONG foretog spaltning af DONG Naturgas A/S til syv nystiftede selskaber og har efterfølgende forberedt det nystiftede DONG Transmission A/S til udskillelse af koncernen. Selskabet er primo 2004 udskilt fra DONG-koncernen og er herefter direkte ejet af staten. Etablering af markedsmodel, aftaler og it-systemer til den fulde åbning af gasmarkedet 1. januar 2004. Nye produkter introduceret inden for gas- og el-området. Køb af 65,6 procent af EnergiGruppen Jylland A/S. Køb af 37,5 procent af aktierne i Barrow Offshore Wind Limited, England, som ejer rettighederne til opførelse af et 90-108 MW stort vindmølleprojekt. DONG er operatør på licensen. Tildeling af tilladelse fra de engelske myndigheder til at udnytte vindenergien i et område tæt ved Barrow-projektet ud for øen Walney. Der kan opføres en 450 MW havmøllepark på arealet. DONG er operatør på licensen. Effektivisering af koncernens indkøb, hvor der sammen med andre realiserede effektiviseringer er gennemført driftsbesparelser på 100 mio. kr., som får fuld virkning i 2004. I 2004 forventes yderligere effektiviseringer. Produktionsstart af Nysted Havmøllepark, hvor DONG har en ejerandel på 30 procent. Parken har en el-effekt på 150 MW fordelt på 72 møller. Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS) traf beslutning om etablering af geotermisk anlæg på Amager. DONG er operatør på anlæggets geotermidel. Aktiviteter inden for efterforskning og produktion Initiativer, udfordringer og mål Som et integreret energiselskab med kompetencer og markedsposition inden for efterforskning, produktion, transport og salg af naturgas har DONG som målsætning at opbygge reserver og egenproduktion af naturgas. Disse reserver skal udgøre en væsentlig del af DONGs samlede gassalgsmængde. Dermed sikres en sammenhængende værdiskabelse mellem alle koncernens forretningsområder. Endvidere har DONG som målsætning at være en effektiv og kompetent operatør, der på en rentabel måde er i stand til at 'støvsuge' de marginale olieforekomster. Det er derfor vigtigt, at DONG løbende kan udvikle efterforsknings- og produktionsaktiviteterne for at opnå den bedst 10

Fund og felter med DONG-andele Glitne (PF) Marulk (KF) Enoch/Sele (FUV) PL 256 (FUV) 60 km Midt Norge Færøerne Marjun (FUV) 50 km Shetlandsøerne Ula (PF) Oselvar (FUV) Tambar (PF) Gyda (PF) Norsk sokkel Trym (KF) Lulita (PF) Nini Øst (FUV) Nini Vest (FUU) Nini (PF) Sofie (FUV) Siri Nord (PF) Siri (PF) Stine Segment-1 (FUU) Stine Segment-2 (PF) Connie (FUV) Cecilie (PF) Britisk sokkel Mjølner (KF) Freja (KF) Hejre (FUV) Amalie (KF) Svane (PF) Dansk sokkel Tysk sokkel Syd Arne (PF) (PF) (KF) (FUV) (FUU) Producerende felter Kommercielle felter Fund under vurdering Fund under udbygning Oliefelt Gasfelt 30 km Hollandsk sokkel 11

Tolkning af seismiske data og fremstilling af grafisk materiale er en del af arbejdsdagen i DONG E&P. mulige balance mellem reserver og rentabel produktion. I 2003 var de vigtigste initiativer inden for DONGs efterforskning og produktion: Oliefelterne Nini og Cecilie blev sat i produktion og fordoblede dermed den samlede produktion fra Siri-platformen, så den daglige produktion nåede op på cirka 45.000 tønder olie. DONG er operatør på de tre licenser. Udbygningen af oliefeltet Stine-1 på Siri-licensen blev påbegyndt og forventes klar til produktion i første halvår af 2004. Boring af seks efterforskningsbrønde med fund i to. Et fund blev gjort på dansk sokkel og et på norsk sokkel. Det undersøges nu, om fundene har en størrelse, der muliggør en rentabel produktion. DONG fik otte nye licenser i Norge. For at styrke DONGs position i det norske oliemiljø og forberede DONG til bore- og driftsoperatørskaber i Norge, flytter DONGs norske kontor fra Oslo til Stavanger i løbet af foråret 2004. 12

Ledelsesberetning af efterforsknings- og afgrænsningsbrønde. DONG og Energistyrelsen vandt retssag om ejerandele i Syd Arne og fik bekræftet, at det var med fuld ret, at DONG i 1997 fik øget sin ejerandel fra 25 procent til 34,375 procent. Investeringer DONGs efterforskning og produktion af olie og gas sker på dansk, norsk, britisk og færøsk sokkel. I Grønland deltager DONG i efterforskningen via 50 procents ejerskab af Nunaoil, hvor Det Grønlandske Hjemmestyre ejer de andre 50 procent. Strategien om en forøgelse af DONGs produktion og reservegrundlag indebærer investeringer både i felter, der allerede er i produktion, og felter under udbygning samt efterforskning. DONG forventer i 2004 at deltage i ni efterforskningsboringer, hvoraf hovedparten vil være på dansk sokkel. Yderligere vil udviklingen af Nini og Cecilie fortsætte med boring af både produktions- og injektionsbrønde. DONG undersøger endvidere løbende muligheder for tilkøb af licensandele, der kan medvirke positivt til koncernens fremtidige produktion og efterforskning, og som samtidig opfylder koncernens forrentningskrav samt målet om sikring af egne gasreserver. DONG prioriterer fleksibilitet og dynamik højt for at udnytte og skabe værdi i marginale felter og udbygninger. Udgangspunktet for aktiviteterne er en hurtig og effektiv beslutningsproces. Det sikrer en rentabel drift på et konkurrencedygtigt niveau. De væsentligste kompetencer i forbindelse med efterforskning og produktion er: Viden om efterforskning og reservoirteknologi. Teknisk kompetence inden for boringer, udbygning, drift og vedligehold af offshore produktionsanlæg og rørsystemer. Indgående indsigt i produktion og salg af olie og gas. Stor indsigt i miljø- og sikkerhedsmæssige forhold. DONGs reserver - olieækvivalenter 2003 120 100 80 60 40 Mio. tdr. olieækvivalenter 20 0 11 8 Produktion og eksport Forventede reserver 1 30 76 Norske felter Danske felter 1 Forventede reserver ved udgangen af 2003 (udbyggede og sanktionerede) DONG overtog andel i gasfund på midtnorsk sokkel og deltager herudover i efterforskningsbrønd med gasfund i samme område. Det vurderes i øjeblikket, om feltet kan gøres kommercielt. DONG blev af Rushmore Associates for andet år i træk placeret som best in class i benchmark-studie af boring Kernekompetencer DONGs strategi har opmærksomheden rettet mod efterforskning, udvikling og produktion i Nordsøen og Atlanterhavsmarginen. DONG besidder i dag en række E&P-specifikke kompetencer til at dække forretningsområdernes aktiviteter og drive dem på en effektiv, sikker og miljøbevidst måde. 13

Ledelsesberetning Gashandelsaktiviteter Initiativer, udfordringer og mål DONGs aktiviteter på gashandelsområdet var i 2003 primært præget af forberedelse til den fuldstændige markedsåbning på gasmarkedet. Formålet med aktiviteterne var, dels at fastholde flest mulige af DONGs hidtidige kunder, dels at sikre en god placering på nye markeder. Blandt de vigtigste initiativer i 2003 var: Nye pris- og serviceprodukter til gaskunder. Nye energiprodukter til erhvervs- og privatmarkedet. Forberedelser til den fuldstændige markedsåbning med frit leverandørvalg for alle gaskunder fra 1. januar 2004. Handel på internationale gasmarkeder. I september 2002 bestemte regeringen, at den fulde markedsåbning på naturgasmarkedet i Danmark allerede skulle have virkning fra den 1. januar 2004. Frem til 1. august 2003 havde 30 procent af markedet målt i volumen frit leverandørvalg. I den resterende del af 2003 havde 38 procent frit leverandørvalg, hvilket betød, at de knap 60 danske virksomheder og kraftvarmeværker, som var landets største gasforbrugere i 2003, var omfattet af markedsåbningen. Efter 1. januar 2004 har alle danske gaskunder mulighed for frit at vælge gasleverandør. Danmark opfylder dermed allerede de væsentligste krav i det reviderede gasdirektiv, som trådte i kraft i EU i august 2003, og Danmark er blandt de EU-lande, som er længst fremme i liberaliseringsprocessen. EU kræver først fuld markedsåbning fra den 1. juli 2007. I april 2003 indgik Europa-Kommissionen og DONG en konkurrencefremmende aftale som afslutning på Europa-Kommissionens undersøgelse af DONGs gaskøbsaftaler med DUC. Aftalen rækker videre end gasdirektivet og indebærer, at DONG senest 1. januar 2004 skal offentliggøre et regelsæt for tredjeparters adgang til at anvende DONGs søledningsnet. DONG offentliggjorde hovedvilkårene for adgangen i september 2003. Med markedsåbningen får alle godt 320.000 naturgaskunder i Danmark mulighed for frit at vælge leverandør fra 1. januar 2004. I 2003 valgte en del af DONGs kunder at skifte til andre leverandører pr. 1. januar 2004. En betydelig del af de gashandelskontrakter, der blev sendt i udbud i 2003, blev dog vundet af DONG, og DONG indgik kontrakt med mange nye kunder med leverancestart i 2004. Det afspejler, at DONGs prissætning og serviceydelser er konkurrencedygtige på markedet. Samlet havde DONG i 2003 en direkte afsætning på ca. 3 mia. m 3 til slutkunder på det danske gasmarked. Det svarer til en andel på ca. 70 procent af slutkundemarkedet. Efter den fulde markedsåbning forventes det, at konkurrencen om kunderne på energimarkedet bliver yderligere skærpet. Foruden de mange eksisterende aktører på det danske energimarked tilbyder en række af de kapitalstærke, internationale energikoncerner naturgas til kunderne på det danske marked. DONG må derfor forvente tab af markedsandele på det danske marked i de kommende år. Det er DONGs mål at bevare positionen som Danmarks førende leverandør af naturgas. For at kompensere for kundetab på det danske marked har DONG udvidet sit hjemmemarked til også at omfatte nabolandene. På den baggrund indgik DONG i 2003 blandt andet kontrakt med det svenske energiselskab Göteborg Energi AB om salg af 150 mio. m 3 naturgas pr. år frem til 2005. Göteborg Energi AB er DONGs første slutkunde på det svenske marked. Primo 2004 er samarbejdet blevet udvidet ved indgåelsen af en kontrakt om levering af 350 mio. m 3 naturgas pr. år i perioden 2005-2011, primært til forsyning af det planlagte Rya Kraftvarmeværk ved Göteborg. DONG har også indgået kontrakt med Öresundskraft AB i Helsingborg om levering af 65 mio. m 3 naturgas pr. år i perioden 2005-2008. Nye salgsaktiviteter i Tyskland og Holland DONG har i 2003 øget salgsaktiviteterne i Tyskland og Holland, idet overskydende mængder fra det danske marked som følge af markedstab er blevet solgt på det tyske og hollandske marked. Leverancerne til det hollandske marked vil starte i 2004, når den nye ledning til Nogat-forbindelsen er i drift. DONG har oprettet en trading-enhed, som skal stå for handler på de europæiske gas-knudepunkter (hubs) og -børser for at understøtte de nye aktiviteter i Tyskland og Holland. 14

DONGs energirådgivning er værdsat hos kunderne. Her besøger en rådgiver Novo Nordisk. 15

16 DONG afslutter ny gaskontrakt med hotel-, SPA- og konferencecenter Comwell Holte.

Ledelsesberetning Investeringer Gennem de eksisterende gaskøbsaftaler er DONG forpligtet af såkaldte take-orpay-vilkår, som indebærer, at der skal betales for betydelige mængder gas til producenterne, uanset om DONG aftager gassen eller ej. En naturlig følge af liberaliseringen er tab af markedsandele på det danske marked. DONG har derfor brug for at sikre forbindelse til et marked, hvor eventuelt overskydende gasmængder kan sælges. DONG anlægger sammen med Mærsk Olie og Gas, Shell og ChevronTexaco (DUC) en søledning fra Tyra til den hollandske Nogat-ledning, der forbinder F3-feltet med Den Helder på den hollandske kyst. Etableringen af gasledningen forløber planmæssigt og forventes færdig i 2004. Kernekompetencer Inden for handel med energi besidder DONG i dag de nødvendige kompetencer for at gøre DONG til et integreret energiselskab. De væsentligste kompetencer udgør: Forhandling og indgåelse af købs-, salgs- og transportkontrakter på naturgasområdet. Optimering af naturgasporteføljer. Markedsføring og salg af naturgas og andre energiprodukter på slutkundemarkedet. Indgåelse og vedligeholdelse af strategiske partnerskaber. Produktudvikling i dialog med kunder og til opfyldelse af morgendagens behov. Risikostyring. Hurtig ageren i forhold til nye forretningsmæssige muligheder. 17

Ledelsesberetning Aktiviteter inden for vedvarende energi Initiativer, udfordringer og mål Det er DONGs mål i de kommende år at udbygge selskabets vedvarende energiproduktion. I 2003 var DONGs vigtigste initiativer inden for vedvarende energi: Partner med andel på 30 procent i Nysted Havmøllepark, der blev sat i fuld drift i 2003. Nysted Havmøllepark producerer elektricitet nok til at forsyne 110.000 enfamiliehuse. Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS) traf beslutning om etablering af geotermisk anlæg på Amager. DONG er operatør på geotermidelen. Køb af 37,5 procent af aktierne i Barrow Offshore Wind Limited, som ejer rettighederne til opførelse af et 90-108 MW stort havmølleprojekt ud for Barrow-in-Furness på den engelske vestkyst. Havmølleparken vil komme til at omfatte cirka 30 vindmøller på hver 3-4 MW og forventes at være opført i 2005. DONG er operatør. Parken bliver et af de største vindmølleprojekter i Storbritannien til dato. Tildeling af tilladelse fra de engelske myndigheder til at udnytte vindenergien i et område tæt ved Barrow-projektet ud for øen Walney. Der kan opføres en 450 MW havmøllepark på arealet. DONG er operatør på licensen. Kernekompetencer Aktiviteterne inden for vedvarende energi vil fremover få øget betydning for DONGs indtjening, idet en installeret kapacitet på cirka 71 MW ved udgangen af 2003 allerede giver en omsætning på mere end 100 mio. kr. pr. år. De fremtidige investeringsprogrammer vil medføre yderligere omsætningsforøgelse. De væsentligste kompetencer til understøttelse af denne udvikling er: Praktisk erfaring med bygning og drift af vindmølleparker, såvel onshore som offshore. Denne kompetence, kombineret med DONGs mangeårige erfaringer med projektledelse på store offshore-projekter inden for efterforskning og produktion af olie og naturgas, er et væsentligt aktiv og årsagen til, at DONG har gjort udbygningen af offshore-vindmølleparker til sit primære fokusområde inden for vedvarende energi. Ekspertise inden for miljø og sikkerhed på offshore-projekter baseret på erfaringer fra DONGs aktiviteter inden for efterforskning og produktion. Stor erfaring og viden om nye energiteknologier, herunder betydelige kompetencer inden for etablering af geotermiske anlæg. 18

Vindeksperterne udvikler nye ideer. 19

Medarbejdere på Nybro Gasbehandlingsanlæg er med til at opretholde DONGs høje sikkerhedsniveau. Aktiviteter inden for el-området I begyndelsen af 2003 købte DONG 65,6 procent af aktierne i EnergiGruppen Jylland (EGJ) i Herning. Koncernen fik med købet tilført værdifuld viden om el- og varmeforsyning. EGJ består af et moderselskab og seks underliggende driftsselskaber og har siden DONGs delvise overtagelse gennemgået en omstrukturering af administrationen. Tre af driftsselskaberne dækker forsyningsområderne el, vand og varme. To andre er produktionsselskaber, som bygger deres produktion på henholdsvis forbrænding og biogas. Det sidste er et serviceselskab, der omfatter et målerlaboratorium og en afdeling, der bl.a. varetager opgaver i forbindelse med gadebelysning. Som driftsselskaber under EGJ drager de alle fordel af en fælles, effektiv administration. EGJ er et veldrevet energiselskab med et tilfredsstillende resultat for 2003. DONG oparbejder gennem ejerskabet af EGJ værdifulde erfaringer inden for drift af kraftvarmeværker, hvilket understøtter DONGs strategi inden for el-området. 20

Ledelsesberetning Aktiviteter inden for transmission, distribution og lager Initiativer, udfordringer og mål I løbet af året var de vigtigste initiativer inden for DONGs transport- og lageraktiviteter: Etablering af markedsmodel, aftaler og it-systemer til den fulde åbning af gasmarkedet pr. 1. januar 2004. Fortsat tilpasning af vilkår for transport og lagring af gas i DONGs infrastruktursystemer. DONG Transmission afhændes pr. 1. januar 2004 til staten. DONG Transmission, DONG Distribution og de regionale distributionsselskaber har under overskriften Gasmarked 2004 samarbejdet tæt om markedsmodel, it-systemer mv. til brug for markedsåbningen. I løbet af 2003 har DONG Transmission tilpasset reglerne således, at systemet nu i højere grad administreres, som aktørerne på gasmarkedet ønsker. Det danske transmissionssystem er dermed et af de mest enkle og fleksible transportsystemer i Europa. DONG Distribution har i samarbejde med de regionale distributionsselskaber fastlagt en markedsmodel for distribution, herunder distributionsvilkår for transport og leverandørskift mv. Fra 1. januar 2004 kan alle danske naturgaskunder frit vælge gasleverandør. Kunder, der har ønsket at skifte leverandør på dette tidspunkt, har skullet give meddelelse herom senest en måned før denne dato. I DONG Distributions område har en række større kunder indgået aftaler med nye leverandører. Pr. 1. januar 2004 skiftes der leverandører for cirka 11 procent af de gasmængder, som DONG Distribution transporterer. Dette er lidt mere end gennemsnittet for alle danske distributionssystemer, hvor tallet er otte procent. Markedsåbningen har også i 2003 haft effekt i DONG Lager. Ud over DONG Transmission, som anvender lagrene til nødforsyning og systembalance, er der nu fire selskaber uden for DONG-koncernen, der har købt kapacitet i gaslagrene. Energitilsynet vurderede i 2003 vilkårene for adgangen til DONGs lagre. Tilsynet fandt, at de samlede regler for adgang til DONGs lagre var rimelige. I den forbindelse blev det aftalt, at DONG fra 1. oktober 2003 skulle offentliggøre beskrivelser af vilkår og principper i forbindelse med forhandling om individuelle aftaler om lagerkapacitet. Investeringer De store nationale anlægsinvesteringer i gasnettet er i hovedtræk gennemført. I årene fremover bliver naturgasnettet alene udvidet i takt med tilgang af nye kunder. Derfor ventes investeringerne i udvidelser i de kommende år at blive begrænsede. Som følge af liberaliseringen kræver den nye selskabsopdeling investeringer i nye aktiviteter i selskaberne såsom håndtering af leverandørskift, fakturering for brug af infrastrukturen mv., og dette indebærer relativt store investeringer i it-systemer. Kernekompetencer De fremtidige indtjeningsmuligheder inden for lagring og distribution er i vid udstrækning afhængig af rammer og vilkår, som fastlægges af myndighederne. De væsentligste kompetencer er koncentreret om: Udvikling og håndtering af markedsmodeller og aftaler mellem markedets parter, der skaber velfungerende rammer for et konkurrencepræget naturgasmarked og forretningsorienterede vilkår for DONGs distributions- og lageraktiviteter. Indsigt i tarifmæssige og regulatoriske forhold. Drift og vedligehold af rør og lagre. Udvikling og drift af it-systemer. Indsigt i forhold vedrørende sikkerhed og miljø. 21

Ledelsesberetning Aktiviteter inden for olietransport i rør De fremtidige indtjeningsmuligheder inden for olietransport i olierøret er primært afhængig af rammer og vilkår, som fastlægges af Folketinget. Her er indtjeningen baseret på de mængder af olie, der transporteres, og indtjeningen er derfor afhængig af værdien af den olie, der transporteres i olietransportsystemet. Staten har ved Nordsøforhandlingerne, der blev afsluttet i 2003, indgået aftale med eneretsbevillingshaveren, som er den største bruger af olierøret, om en forlængelse af eneretsbevillingen frem til 2042. Aftalen indebærer, dels at DONGs datterselskab DONG Olierørs fortjenstelement på fem procent af værdien af den transporterede mængde olie bortfalder fra 2012, dels at DONG Olierør er pålagt forpligtelsen til at afholde afviklingsomkostningerne. DONGs væsentligste kompetencer inden for olietransport er koncentreret omkring: Håndtering, administration og driftsstyring af olierørsystemet. Corporate Governance Corporate Governance tager udgangspunkt i bestyrelsen og dens forhold til aktionærer, samfund og direktion. I Danmark repræsenterer Nørby-udvalgets og Fondsbørsens anbefalinger god skik på området. Nørby-udvalgets anbefalinger retter sig til børsnoterede selskaber, men udvalget foreslår, at anbefalingerne, i det omfang de er relevante, også følges af statslige aktieselskaber. DONG tilstræber, at de mål, selskabet styres efter, og de overordnede principper og strukturer, der regulerer samspillet mellem ledelsesorganerne, ejerne og virksomhedens øvrige interessenter, til enhver tid lever op til god skik for Corporate Governance. DONGs bestyrelse gennemfører således årligt en evaluering af Corporate Governance i DONG i forhold til best practice på området, herunder Nørby-udvalgets anbefalinger, som i al væsentlighed efterleves. 22

Energirådgivning af DONGs privatkunder på Energicentret ved Energi Horsens. rapportering. DONGs årsrapportaflæggelse følger bestemmelserne for børsnoterede virksomheder. Bestyrelsen i DONG A/S fastlægger og følger op på de overordnede mål og strategier og har ansvaret for udvælgelsen af en kvalificeret direktion. Med virkning fra 2004 indføres resultatafhængige bonusordninger for ledelsen i DONG, således at aflønningen afspejler de opnåede resultater. Bestyrelsen har bl.a. på baggrund af Nørby-udvalgets anbefalinger i 2003 fastsat en detaljeret direktionsinstruks, herunder procedurer og retningslinier for direktionens rapportering til bestyrelsen. Endvidere har bestyrelsen nedsat et løn- og kompensationsudvalg. Der blev i 2003 afholdt i alt 14 bestyrelsesmøder. DONG har i 2003 opprioriteret risikostyringen, og bestyrelsen har på baggrund af direktionens oplæg fastlagt en risikopolitik for alle relevante forhold. Risikostyringen i DONG evalueres regelmæssigt i samarbejde med selskabets revisor. Bestyrelsen påser, at direktionen i DONG respekterer interessenternes roller og interesser i overensstemmelse med DONGs politik herom. Et særligt område for DONG er politikker for miljø og sikkerhed, hvor der årligt udarbejdes en selvstændig redegørelse, som er tilgængelig på www.dong.dk. Interessentforholdene rapporteres løbende til bestyrelsen. Bestyrelsen i DONG har fastlagt en kommunikationspolitik, og offentligheden informeres via DONGs hjemmeside, pressemeddelelser og halvårsmeddelelser, der fra 2004 udvides til kvartalsvis 23

Ledelsesberetning Risikostyring DONG forsøger aktivt at imødegå og reducere de risici, som selskabet har mulighed for at påvirke. DONGs aktiviteter medfører, at koncernens indtjening, investeringer og finansiering påvirkes af en række forretningsmæssige og finansielle risici. Derfor evaluerer DONG løbende sine identificerede risici og tilknyttede risikopolitikker, således at risikoeksponeringen til enhver tid er hensigtsmæssigt afbalanceret i forhold til DONGs aktiviteter. De væsentligste risici relateret til DONGs aktiviteter er illustreret i figuren, hvor de er indplaceret i forhold til væsentlighed og sandsynlighed for indtræden før risikoafdækning. Forretningsmæssige risici DONG påtager sig en række forretningsmæssige risici. Blandt de væsentligste er: Risici som følge af markedsreguleringer, herunder liberaliseringen af gasmarkedet. DONGs forretningsområder er traditionelt set stærkt regulerede både i Danmark og i udlandet. Ændres reguleringen, er der en risiko for, at DONGs aktiviteter påvirkes negativt. DONG søger at imødegå denne risiko ved løbende at være opdateret omkring markedsreguleringer og lovgivningsmæssige forhold. Risici relateret til efterforskning, herunder størrelsen af reserver. Efterforskning og produktion af olie og naturgas kræver betydelige anlægsinvesteringer, og reserverne skal kunne bære disse investeringer for ikke at medføre tab for DONG. Usikkerheden Væsentlighed Kapitalberedskab Skader på tekniske anlæg Efterforskningsaktiviteter Reservegrundlag Renterisiko Kreditrisiko relateret til reservegrundlaget er grundlæggende, og DONG forholder sig til denne usikkerhed ved omfattende analysearbejde, både som en del af efterforskningsarbejdet, og under den løbende produktion. Risici relateret til vejrforhold - efterspørgslen på olie og naturgas påvirkes af vejret, ligesom vindforholdene har afgørende betydning for DONGs vindkraftproduktion. Skader på tekniske anlæg kan medføre væsentlige miljømæssige og økonomiske konsekvenser. DONG forebygger denne risiko ved at stille høje krav til sikkerhed og kvalitet. Herudover foretages forsikringsmæssige afdækninger. Finansielle risici DONGs drift indebærer en række finansielle risici, og risikostyring er således et væsentligt styringsområde for DONG. Formålet med risikostyringen er, dels at øge stabiliteten i DONGs resultat og Sandsynlighed Oliepris Valutakurs Markedsregulering Vejrforhold pengestrømme, dels at udvikle og tilbyde kunderne nye prisprodukter på energi. De overordnede rammer for styringen af de finansielle risici er fastlagt af bestyrelsen. Det er DONGs politik, at alle væsentlige finansielle risici skal identificeres og opgøres med henblik på at indgå i styringen. For at sikre dette er al styring af finansielle risici samlet i DONGs finansafdeling. I 2003 har DONG implementeret en ny risikopolitik baseret på en mere aktiv afdækning af de markedspriser, der har indflydelse på DONGs indtjening. Som et led i risikopolitikken styrer DONG aktivt markedsrisici op til fem år frem gennem indgåelse af finansielle afdækningsforretninger med henblik på at sikre et stabilt resultat og cash flow. Finansielle afdækningsforretninger indgås udelukkende med henblik på at reducere den finansielle risiko. De væsentligste markedsrisici for DONG er USD-kursen og olieprisen. Afdækningen 24

Travlhed i Finans og Risikostyring. sker primært gennem termins- og swapkontrakter samt køb af put-optioner. DONG kan fra år til år have betydelige udsving i driftsresultatet som en følge af prisudviklingen i olie og USD, uanset at oliepris- og USD-kursrisikoen har været væsentligt reduceret. Dette skyldes den såkaldte timelag-effekt, hvor DONGs købs- og salgspriser for naturgas reguleres med forskellige tidsintervaller, således at salgspriserne f.eks. reguleres på baggrund af markedspriserne for USD og olie i den forrige måned, mens købspriserne reguleres op til 15 måneder bagud. En ændring i oliepris og/eller USD-kurs i januar kan således påvirke DONGs salgspriser i februar, men slår f.eks. først igennem i købspriserne i marts måned det efterfølgende år. Af denne årsag kan effekten af en ændring primært i oliepris og USD-kurs aflejres i forskellige år for henholdsvis købs- og salgskontrakter. Således kan DONGs driftsresultat svinge fra år til år som følge af ændringer i USD-kurs og oliepris, uagtet at risikoen har været væsentligt afdækket, idet udsvingene over en årrække vil udligne hinanden. Olieprisrisiko DONGs olieprisrisiko kan primært henføres til den olie, der produceres i DONG E&P, og forskellen på købs- og salgspriser for naturgas i DONG Naturgas. Hertil kommer nye prisprodukter, der tilbydes kunderne. Eksponeringen er primært i råolie, men også en række andre olieprodukter indgår, herunder f.eks. fuel- og gasolie. Afdækningen foretages hovedsageligt i de underliggende olietyper for således at reducere risikoen for prisudsving mellem de forskellige olietyper. Afdækningen foretages primært gennem køb af put-optioner samt gennem salg af olie på termin. Ultimo 2003 har DONG for de kommende fem år afdækket en væsentlig andel af olieprisrisikoen i de enkelte år. 25

26 Afstandene på Nybro Gasbehandlingsanlæg er så store, at medarbejderne ofte tager en lille elektrisk vogn i brug under inspektion af anlægget.

Ledelsesberetning Valutakursrisiko Den væsentligste valutakursrisiko for DONG er USD. USD-kursrisikoen kan i al væsentlighed henføres til den førnævnte oliepriseksponering, idet olie afregnes i USD. Afdækningen sker primært gennem termins- og valutaswapkontrakter samt i mindre omfang køb af put-optioner. Ultimo 2003 har DONG for de kommende fem år sikret en væsentlig andel af USD-kursrisikoen i de enkelte år. Renterisiko DONGs renterisiko kan primært henføres til låneporteføljen, likviditetsbeholdningen, herunder obligationerne, samt indgåede finansielle afdækningsforretninger. Renterisikoen styres i forhold til DONGs nettofinansieringsbehov, således at renterisikoen tilpasses det aktuelle behov for fremmedfinansiering. Af hensyn til risikoen for rentestigninger har DONG valgt at omlægge låneporteføljen fra variabel til fast rente og med øget løbetid, samtidig med at renterisikoen på likvidbeholdningerne, herunder obligationsbeholdningen, er reduceret. Ultimo 2003 var nettorenterisikoen opgjort som en ændring af markedsværdien på renteafhængige poster på cirka 118 mio. kr. ved en rentestigning på et procentpoint. Kreditrisiko I relation til liberaliseringen af gasmarkedet samt et øget omfang af finansielle forretninger har DONG øget fokus på styringen af kreditrisici. Dette sker gennem opsætning af interne kreditlines på modparter (kommercielle såvel som finansielle) samt en struktureret opfølgning på den aktuelle eksponering på modparter. Ved fastlæggelsen af kreditlines på modparter tages udgangspunkt i kreditværdigheden typisk med udgangspunkt i vurderingen fra eksterne rating- eller kreditvurderingsbureauer. Likviditetsrisiko og kapitalberedskab En af de væsentligste finansielle styringsopgaver er at sikre et tilstrækkeligt og fleksibelt finansielt beredskab i relation til den daglige drift og til implementering af DONGs strategi. Der er til dette formål opstillet interne styringsmål for kapitalberedskabets størrelse under hensyntagen til bl.a. forfaldsprofilen på DONGs gæld. DONGs kapitalberedskab består primært af likvidbeholdningen samt en række committede og un-committede kreditfaciliteter. De eksisterende committede faciliteter er tegnet for et år ad gangen. Finansiering Koncernens samlede rentebærende gæld var ved udgangen af 2003 på 6.296 mio. kr. Ultimo 2003 var den gennemsnitlige restløbetid for den rentebærende gæld 3,7 år, hvilket er en forøgelse på 1,1 år i forhold til 2002. Dette kan primært henføres til, at der er optaget nye lån og omlagt gæld til længere løbetid. DONG-koncernens samlede gældsforpligtelser er i 2003 reduceret med 623 mio. kr., idet der i året blev afdraget 1.657 mio. kr. og optaget nye lån for 1.034 mio. kr. Den nye låntagning er etableret med multilaterale institutioner og i form af realkreditlån. Som udgangspunkt optages ny finansiering i moderselskabet og distribueres derefter videre til de enkelte forretningsområder som koncerninterne lån og egenkapital. Som følge af et ønske fra långiver har DONG i 2003 ekstraordinært afdraget de sidste 400 mio. kr. af et ansvarligt lån, der blev ydet af staten i 1999 i forbindelse med overtagelsen af Naturgas Syd I/S. Spaltningen af DONG Naturgas A/S har medført en fordeling af blandt andet selskabets gæld og finansielle aftaler på de nye, fortsættende selskaber. De på spaltningstidspunktet eksisterende lån er overflyttet til de nystiftede selskaber. DONGs likviditet udgjorde 3.610 mio. kr. ultimo 2003. Beløbet er primært placeret som aftaleindskud i pengeinstitutter og i likvide danske, børsnoterede stats- og realkreditobligationer. DONGs likviditet udgjorde sammen med en række etablerede, uigenkaldelige kreditfaciliteter et beredskab til investeringer i forbindelse med implementeringen af DONGs strategi, primært til brug for akkvisitioner. 27

Ledelsesberetning It-systemer Udviklingen af DONGs forretninger medfører behov for tilpasning af koncernens it-systemer. Særligt har liberaliseringsprocessen inden for naturgasmarkedet i 2003 krævet store it-investeringer. Endvidere er der i 2003 gennemført it-projekter inden for efterforskning og produktion. DONG indførte i 1999 det integrerede virksomhedssystem SAP som koncernens platform til økonomistyring og styring af logistikken omkring udbygning og vedligeholdelse af naturgas- og olietransportsystemerne. Systemet har effektiviseret DONGs administrative arbejdsgange og udgør en væsentlig del af grundlaget for den videre itudvikling. Ved overtagelsen af operatørskabet på Siri-feltet i 2002 og den generelle udvidelse af koncernens aktiviteter i Nordsøen og omkringliggende områder valgte DONG at indføre SAPs brancheløsning for offshore-industrien, som et tillæg til den eksisterende SAP-løsning i DONG. Systemet var på plads i 2003, og der er i forlængelse af dette projekt gennemført delprojekter for at understøtte produktionen fra Siri-platformen samt DONGs aktiviteter i Norge. Den nye SAP-løsning er et godt udgangspunkt for udvidelsen af operatøraktiviteterne. Omlægning af DONGs SAP-system til at kunne imødekomme myndighedernes krav til opdeling i selvstændige og informationsmæssigt adskilte selskaber blev sat i drift ved årsskiftet 2002-2003. I 2003 er der efterfølgende gennemført et projekt til håndtering af leverandørskifte og markedsåbning for de knap 100.000 årsaflæste naturgaskunder. Denne løsning gik i drift i starten af 2004. Projektet gør DONG i stand til elektronisk udveksling af informationer mellem gasmarkedets øvrige aktører og indeholder afregningsfunktionalitet mellem disse aktører. Løsningen indebærer, at DONGs kunder får flere informationer på deres regninger. Som en yderligere konsekvens af markedsåbningen har DONG i 2003 brugt betydelige ressourcer på at etablere en internetbaseret kundeportal. Kundeportalen tages i brug i foråret 2004 og giver blandt andet kunderne onlineadgang til forbrugs- og afregningsdata. DONG er en videntung virksomhed, hvor tilgængelighed og lagring af information er af stor betydning ikke mindst i relation til tekniske dokumenter. Derfor har DONG i 2003 styrket dette område ved at tage et nyt dokumenthåndteringssystem i brug. Investeringsomfanget på it-området er for DONG i høj grad drevet af regulatoriske ændringer og markeds-/forretningsmæssige forandringer. DONG har en veldefineret og detaljeret politik for itsikkerhed. I 2003 gennemførtes en detaljeret kortlægning af forretningskritiske systemer, og der er nu udarbejdet særlige politikker, beredskabsplaner og nødprocedurer for netop disse systemer. 28