Marts 2018 Bilag: Evaluering af projekt Vestegnens tværkommunale akuttelefon Indledning Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Tårnby, Vallensbæk og Ishøj Kommuner er gået sammen om at oprette en akuttelefon til voksne i akut psykisk krise. Akuttelefonen blev oprettet i en ét-årig projektperiode med opstart den 1.10.2016. I april 2017 blev det besluttet at forlænge projektperioden med et år frem til den 30.9.2018 med henblik på at kunne indsamle tilstrækkelig med data til at kunne foretage en valid evaluering af projektet. Tilbuddet blev forankret på Kløverengen ved Ishøj Kommune med henblik på at inddrage faglig viden og erfaring fra botilbuddet i Akuttelefonens virke. Indhold og formål Akuttelefonen er et socialpsykiatrisk tilbud, hvor borgere i akut psykisk krise, samt pårørende, kan henvende sig telefonisk uden visitation og forudgående aftale. Akuttelefonen har åbent hver dag i de sene aften og nattetimer kl. 23.30-7.00, hvor andre støtte- og rådgivningstilbud har lukket. Formålet med Akuttelefonen er at afhjælpe en akut psykisk krise i de sene aften- og nattetimer, så borgeren ikke får brug for mere indgribende tilbud, herunder indlæggelser. Med akuttelefonen er ønsket at styrke den social-psykiatriske indsats og bidrage til at forebygge ny- og genindlæggelser, samt at etablere et samarbejde om en akutfunktion på det psykiatriske område for Vestegnskommunerne, jf. Sundhedsaftalen. Karakteristik af opkald og brugere Alderen på de borgere, der benytter Akuttelefonen, spænder fra 18-86 år med et gennemsnit på 50 år 64 % er kvinder og 36 % er mænd Opkaldene fordeler sig over hele natten, dog med en mindre overvægt omkring midnat. Opkaldene kommer alle ugens syv dage og såvel først som sidst på måneden. Opkaldene varer i gennemsnit ca. 30 min. 37 % af opkaldene er genkaldere Henvendelsesårsagerne er angst, tankemylder, tanker om selvskade eller selvmord, stemmer, ensomhed og depression. Implementeringsevaluering Samarbejde mellem de 8 kommuner Samarbejdet har været funderet i en tovholdergruppe med en repræsentant for hver kommune, og samarbejdet har været forankret i Ishøj Kommune. Tovholdergruppen har løbende udviklet og justeret tilbuddet efter de behov og ønsker, der har været i de enkelte kommuner, og gruppen har udvekslet erfaringer om arbejdsgange for håndtering af opkald og tilbagemelding til Ishøj Kommune. Dog har ikke alle kommuner været repræsenteret med en tovholder - i hele eller dele af projektperioden. Der har desuden været variation i graden af commitment omkring tilbuddet fra de 1
enkelte kommuner, og nogle kommuner har prioriteret andre tilbud internt i deres kommune i projektperioden. Dette afspejles blandt andet i antallet af opkald. Implementering af tilbuddet Akuttelefonen har siden oktober 2016 haft åbent hver dag i tidsrummet 23.30 7.00. Her tager natmedarbejdere fra det socialpsykiatriske botilbud Kløverengen imod opkald, samtidig med at de varetager deres øvrige arbejdsopgaver på Kløverengen. Kombinationen af de to opgavetyper har vist sig at fungere fint, og natmedarbejderne udtrykker tilfredshed med opgaverne relateret til Akuttelefonen. Som tillæg til natmedarbejdernes i forvejen solide erfaringer med målgruppen, modtog de kompetenceudvikling i håndtering af akutte og svære telefonopkald. Kompetenceudviklingen blev gennemført i samarbejde med Cand. psych. Julie Hoffmann Jeppesen, der er rådgiver ved Livslinien med speciale indenfor selvmordsforebyggelse. Håndtering af opkald Ved modtagelse af opkald udfylder natmedarbejderne et indberetningsskema om borgeren og opkaldets karakter. Dette skema sendes til borgerens hjemkommune, som kan iværksætte den rette opfølgning. Desuden registreres oplysninger om opkaldene centralt med det formål at kunne evaluere tilbuddet. Til brug i samtalerne er der udarbejdet et tilbudskatalog med oversigter over tilbud, der kan henvises til, i de deltagende kommuner. I samarbejde med natmedarbejderne er der indført faste procedurer for, hvordan en medarbejder skal agere, såfremt et opkald fra en borger sker samtidig med, at en beboer eller kollega på Kløverengen har behov for hjælp. Dette er indført for at undgå, at natmedarbejderne kommer i situationer, hvor det er op til vedkommende selv at vurdere, hvilken situation, der er mest akut. Kommunikation om tilbud I projektperiodens første del blev der udarbejdet en kommunikationsstrategi, der har til formål at udbrede kendskabet til Akuttelefonen. Kommunikationsstrategien har to målgrupper: Borgere i målgruppen, og deres pårørende, samt fagprofessionelle omkring borgerne. Med udgangspunkt i kommunikationsstrategien er der gennemført 3 større kommunikationsindsatser, foruden løbende kommunikationsaktiviteter i kommunerne. De 3 kommunikationsindsatser er gennemført ved opstarten af tilbuddet i oktober 2016, i december 2016 samt i august/september 2017. Aktiviteterne i kommunikationsindsatserne tæller: Intern kommunikation målrettet fagprofessionelle i kommunerne: o Linjekommunikation til fagprofessionelle i kommunerne med kontakt til målgruppen o Besøg hos centerchefer med budskab om at støtte op om tilbuddet o Distribution af trykt materiale o Nyheder på kommunernes intranet Kommunikation målrettet øvrige fagprofesionelle: 2
o o Distribution af plakater og materiale til videredistribution til praktiserende læger, hospitaler, psykologer og psykiatere, politi, organisationer, boligforeninger med flere Følgebrev med nøglebudskaber om Akuttelefonen og opfordring til at henvise borgere til tilbuddet Ekstern kommunikation målrettet borgere i målgruppen samt pårørende: o Presseindsats med omtale i lokalmedier o 2 indslag på TV Ishøj o Opslag på Facebook o Annoncering i lokalmedier o Plakater og postkort i byrum, herunder ved supermarkeder, flaskecontainere, offentlige pladser og s-togs stationer i de deltagende kommuner Kommunikationsindsatserne er gennemført via en kombination af en central og de-central opgavefordeling, således at al udarbejdelse af kommunikationsstrategi, materialer og processtyring er sket centralt med sparring og godkendelse i tovholdergruppen og med kommunikationsafdelingerne i de enkelte kommuner. Distributionen af materialer er sket decentralt i hver kommune. Det er erfaringen fra projektet, at denne tilgang overvejende har fungeret tilfredsstillende. Dog har der i 3 af de 8 kommuner været vanskeligheder med at løfte opgaven, og budskab og materialer om Akuttelefonen er ikke blevet spredt tilstrækkeligt eller rettidigt, hvilket må formodes at blive afspejlet i antallet af opkald fra disse kommuner. Det er desuden erfaringen, at ledelsens synlige opbakning til tilbuddet gør en afgørende forskel i antallet af opkald. Evaluering af succeskriterier Succeskriterium 1) Efter 6 måneder skal der være minimum 25 opkald/måned. Efter 9 måneder skal der være minimum 35 opkald/ måned. Efter 12 måneder skal der være 50 opkald/måned. Det gennemsnitlige antal opkald til Akuttelefonen har i projektperioden været på 12,5 pr. måned. Det er altså ikke lykkedes at opnå målsætningen for antal opkald. Opkaldene fordeler sig således på kommunerne: Glostrup Kommune: 31% Hvidovre Kommune: 19% Ishøj Kommune: 13% Øvrige kommuner, der ikke deltager: 13% (Rødovre og København) Tårnby Kommune: 7% Brøndby Kommune: 6% Albertslund Kommune: 5% Ukendt: 2% (borgere har ikke ønsket at oplyse bopælskommune) 3
Vallensbæk Kommune: 2% Dragør Kommune: 1% Der er imidlertid nogle paradokser i at måle på antallet af henvendelser, som skal nævnes i denne sammenhæng: Når borgerne ringer til Akuttelefonen, får de redskaber til at kunne håndtere deres symptomer, og får herved et mindre behov for hjælp, herunder også et mindre behov for at benytte Akuttelefonen. Kommunerne sætter ind med tidlig hjælp til borgerne, fordi de får viden om opkaldet, hvilket også kan betyde, at borgeren ikke får behov for at benytte akuttelefonen igen. Personale på de psykiatriske hospitaler vurderer, at alene kendskabet til at Akuttelefonen eksisterer og er en mulighed, giver i nogle tilfælde borgeren tilstrækkelig med ro, så vedkommende ikke får behov for hjælp, herunder at kontakte Akuttelefonen. Herudover skal det nævnes, at en tovholder fra én af kommunerne (Hvidovre) fortæller, at de oplever det største behov for akut hjælp i eftermiddags- og aftenstimerne, når andre tilbud lukker og altså inden Akuttelefonens åbningstid. Dette bakkes op af en Socialstyrelsens evaluering sociale akuttilbud 1, hvor erfaringen viser, at der er flest henvendelser til de sociale akuttilbud kl. 15-22, mens der er færrest i de sene nattetimer. Dette kan bidrage til at forklare, hvorfor det ikke er lykkedes at opnå målsætningen om antallet af opkald til Akuttelefonen. Succeskriterium 2) 75 % af borgerne skal svare ja til, at han/hun vil ringe til akuttelefonen, hvis en lignende situation skulle opstå i fremtiden. 94 % af borgerne svarer ja til, at han/hun ville ringe til Akuttelefonen i en lignende situation. For størstedelen af de resterende 6 % gælder det desuden, at det ikke har været muligt at spørge borgeren om dette, grundet borgerens sindstilstand og samtalens alvorlige karakter. Succeskriterium 3) I samarbejde med Distriktpsykiatrisk Center Glostrup (DPC) samt Amager Hospital, skal det evalueres, hvorvidt akuttelefonen vurderes at have en positiv indvirkning på antallet af indlæggelser og genindlæggelser på psykiatriområdet samt henvendelser til de psykiatriske skadestuer. Det har ikke været muligt at vurdere, hvorvidt Akuttelefonen har haft en forebyggende effekt på indlæggelser og henvendelser til psykiatrisk skadestue, idet antallet af opkald til Akuttelefonen er så relativt lavt i forhold til antallet af indlæggelser og henvendelse til de psykiatriske skadestuer. I stedet har fagpersonalet fra DPC Glostrup og Amager hospital beskrevet deres erfaringer med Akuttelefonen: 1 Socialstyrelsen: Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser. 2017. 4
Materialet om Akuttelefonen er tilgængelig i venteværelser på hospitalerne, og det uddeles til de patienter, der vurderes at have et konkret behov. Det vurderes at have en stor værdi at kunne henvise patienter til tilbuddet. Akuttelefonen vurderes at have en forebyggende og tryghedsskabende effekt overfor patienterne. Derudover vurderes det, at Akuttelefonen er et relevant tilbud til patienterne, da den er et alternativ til skadestuen, som ellers er der, hvor patienterne henvises til i aften- og nattetimerne. Kvaliteten af tilbuddet vurderes som god (også i sammenligning med andre rådgivningstelefoner), og der lægges særligt vægt på, at Akuttelefonen er bemandet med professionelle medarbejdere med erfaring med målgruppen, samt at henvendelserne formidles videre til borgernes hjemkommuner. Succeskriterium 4) Baseret på interviews med de natmedarbejdere, der varetager akuttelefonen, evalueres effekt og udbytte af akuttelefonen. Natmedarbejderne vurderer, at de borgere, der benytter Akuttelefonen, bliver hjulpet til at kunne håndtere den situation, de står i. Borgerne falder typisk til ro, og de får redskaber, som de kan anvende i den akutte situation. Ofte er denne hjælp tilstrækkelig til, at borgerne kan klare sig igennem natten uden yderligere indsats. Natmedarbejdernes vurdering er, at mange af borgerne er meget alene med deres problemer, og at de ikke ville have kontaktet andre for hjælp, såfremt Akuttelefonen ikke havde eksisteret. Dette med risiko for en forværring af deres situation, herunder risiko for selvmedicinering, selvskade eller udadreagerende adfærd. Herudover er der en del af borgerne, der såfremt Akuttelefonen ikke havde eksisteret, i stedet ville have henvendt sig til 1813 eller de psykiatriske skadestuer. Natmedarbejderne oplever i høj grad, at akuttelefonen er forebyggende i forhold til forværring af borgernes tilstand og behov for indlæggelse. Risikovurdering Natmedarbejderne foretager ved hvert opkald en risikovurdering ved samtalens start og slut. Dette dels for at give hjemkommunen en indikation af, hvor akut situationen er, og dels for at vurdere borgernes udbytte. Risikovurdering foretages ud fra følgende 4-punktsskala: 1: Lav risiko = søvnløshed, ensomhed, kedsomhed. 2: Middel risiko= angst, tanker om selvskadende adfærd, tankemylder, 3: Høj risiko = planlægning og udførelse af selvskadende adfærd, psykotisk adfærd, trusler om udadreagerende adfærd. 4: Akut risiko = selvskadende adfærd, udadreagerende adfærd, planlagt selvmord eller planlagt mord. Ved starten af opkaldene scores borgerne til i gennemsnit at ligge på 2,11, det vil sige en middel til høj risiko. Ved afslutningen af opkaldene er dette faldet til 1, 28, det vil sige en lav til middel risiko. Akuttelefonens effekt kontra Regionale sundhedsydelser I forbindelse med udarbejdelsen af denne evaluering var det hensigten at foretaget en analyse og beregning af borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser via databasen KØS (Kommunal 5
Økonomisk Sundhedsgrundlag). Dette kan give et billede af, i hvilket omfang brugen af akuttelefonen har haft en indvirkning på borgernes brug af regionale sundhedsydelser, herunder indlæggelser, ambulante besøg opkald til 1813 og besøg på psykiatrisk skadestue, samt en effekt på den kommunale medfinansiering. Muligheden for at foretage dette er undersøgt sammen med regionen, men det har ikke været muligt at foretage en indlæsning på CPR-niveau i KØS, idet lovgivningen foreskriver, at man trækker en vis data fra en vis mængde borgere for at opretholde borgernes anonymitet. Ikke alle kommuner har haft tilstrækkeligt med opkald til at dette har kunnet lade sig gøre. Konklusion Som det fremgår, har Akuttelefonen ikke modtaget så mange opkald, og der skal derfor træffes beslutning om, hvorvidt tilbuddet skal stoppes, eller det skal fortsætte som abonnementsordning, således at der fortsat er et akuttilbud på det psykiatriske område jf. Sundhedsmål. 6