Hovedgård Vandværk Amba Formandens beretning 01.10.2013 30.09.2014

Hovedgård Vandværk Amba Formandens beretning 01.10.2013 30.09.2014 Medlemmer Der er 786 medlemmer i vandværket. Meget lille tilvækst de senere år. Det er gået helt i stå med ny tilslutninger idet vi var 780 i 2009, så det er kun steget med 6 på 6 år. I 2004 var vi 637, og så steg medlemsantallet meget fra 2004 2009. Vandforbrug Udpumpet 107.582 m³ vand i kalenderåret 2013 (1/1 1/1). Vandforbruget svinget mellem 104.000 122.000 de senere år, men nu nogenlunde konstant omkring 105.000 m³-110.000 m³. Forbrug pr. husstand/erhverv var ca. 180 m³/år fra 1998-2003, hvor det nu ligger på ca. 130 m³/år pr. husstand/erhverv. Der er ikke skelnet mellem husstande og erhverv. På landsplan er vandforbruget faldet med ca. 15% i de sidste 10 år. En gennemsnitlig husstand er på ca. 2,5 personer, dvs. et normalt forbrug pr. person i Hovedgård er ca. 50m³/år Vandspild I 2013 afregnet 100.286 m³ med forbrugerne, dvs. spild på 6,8 %. Det er for højt, og vi har besluttet at såfremt vandspild dette år er på samme niveau vil vi gøre en indsats for at finde det. Dog stadigvæk under det krævede maksimale spild på 10 % som staten forlanger. Nu er der jo en del nye deltagere i generalforsamling i år, og vil lige oplyse at vi plejer at afholde konkurrence om at gætte vandspildet i dette år. Man kan vinde 2 flasker god rødvin. Niels Jørgen kom tættest på med gæt sidste år, og var så tæt på man kunne komme uden at gætte rigtigt. Havde gæt på 6,9%. - og blev vinder i konkurrencen. Årsag til pludselig større afvigelse end hidtil kan skyldes flere ting: 1) Nye vandure viser generelt mindre end de gamle (så vores spild altid reelt har været større end vi tror) 2) Brud et eller flere steder på nettet 3) Forbrug som ikke bliver registreret

Vi havde forventet at spildet ville blive mindre efter installering af de nye målere, da vores nye vandure kan måle et minimalt vandforbrug, hvilket de gamle vandure ikke kunne. Det har således ikke levet op til vores forventninger. Udførte tiltag indtil nu: Haft enkelte af de store nye målere til test for afklaring om de viste korrekt. Det gjorde de. Historisk ligger vi på ca. 5 % i spild, hvis vi ser bort fra 2003 og 2007 og 2012. 2003 skyldtes store renoveringsarbejder på selve vandværket, så der blev skyllet rigtigt meget. I 2007 havde vi fået en mus i tanken som også betød at vi måtte skylle filtre ekstra meget, og så havde vi større spild i 2012 pga. relativt mange ledningsbrud. Vi kan ikke sige hvor stor spildet er for 2014 endnu, idet vi først skal have måleraflæsning retur fra forbrugerne. Vandkvalitet Udover at kunne levere vand, er det jo også vigtigt at kunne levere ren vand og det kan vi. Vi har fået taget de lovkrævede vandanalyser. Prøver har alle overholdt kravværdier. Vi har aldrig haft store overskridelser der krævede koge påbud eller lignende men vi har tidligere haft nogle mindre overskridelser. Det har været i form af for højt tal for Coli bakterier. Det har været en minimal overskridelse og har ikke medført nogen bemærkning fra myndighed om at der skal udføres tiltag ud over ny prøve (som viste at der ikke var problemer) Der er både taget prøver ude på vandværket og udvalgte steder ude ved forbrugere. Ingen klager om dårlig vandkvalitet/vandtemperatur i årets løb. Dog har der været enkelte henvendelser fra forbrugere når der har været lukket for vandet eller lidt urenheder efter lukning genåbning. Det kan ikke undgås. Vi havde også en dag hvor driften svigtede og hvor der ikke kom alarm til driften herom da ringede telefonen meget Eksempel på prøve der er udtaget (fra 2012), viser at der var overskridelse af grænseværdi på turbiditet. Hvad betyder det så. Turbiditet Ordet turbiditet kan på dansk kaldes uklarhed

og måles i enheden FTU = Formazin Turbidity Units, der refererer til nogle standardopløsninger med formazin. Høj turbiditet betyder, at vandet er uklart. Uklarhed kan måske ikke umiddelbart registreres med det blotte øje, da det kan dreje sig om fine partikler - kolloider. Hvis det behandlede vand har for højt jern- eller manganindhold, vil det også registreres som forhøjet turbiditet. Afgang, værk: Max. 0,3 FTU. Ledningsnet: Max. 1 FTU. Alle begreber for vandanalyser kan ses på vores hjemmeside, så er man i tvivl så gå ind og se. Vi bestemmer ikke selv når der skal tages prøver og hvad der annalyseres for. Det er en standard pakke som kan være normal kontrol eller udvidet kontrol. Der er kommet ny liste nu fra Naturstyrelsen, og nu skal vi også teste for metalaxyl som er en pesticid der bruges af kartoffelavlere. Da man ved at der i store områder ikke dyrkes kartofler af landbruget f.eks. i vores område, så er der mulighed for at søge om at blive fritaget for denne test. Bestyrelses- og anlægsaktiviteter Afholdt 4 bestyrelsesmøder. Væsentlige opgaver: Nu har jeg siddet i bestyrelsen i 14 år og kan roligt sige at dette har været det mest stille år i den tid jeg har siddet der. Vi har ikke haft meget på tegne brædtet, og det har været lidt renoveringer hist og her der har været tale om. De mest betydningsfulde ting er: 1) Bevaret Solcelleanlæg 2) Søndervænget 3) Fokus på hjemmesiden 4) Skift administration Solcelleanlæg Investeret ca. 250.000,00 i solcelleanlæg i sidste regnskabsår og forventer at få en strømbesparelse på ca. 20.000,00 kr/år. Det bliver aldrig lige så god en investering som den lukrative ordning der var for private, da vi ikke kan komme på samme netto måler ordning. Dog stadig en god investering da den lette måde at regne det ud på er 20.000,00 i afkast af en investering på 250.000,00 det er bedre end de 1,0 % vi pt bliver tilbudt på en højrente konto! Så langt så godt: I forbindelse med revision af sidste års regnskab, da meddeler KPMG (nu Ernest & Young os at der er faldet en dom om at forsyningsselskaber f.eks. varmeværker og vandværker der har

solcelleanlæg nu ikke kan være skattefritaget men nu er skattepligtige og det ikke bare af el produktionen! Det betyder at vi nu skal aflægge skatteregnskab og ikke bare almindeligt regnskab. Vi har bedt vores brancheorganisation om at påklage denne afgørelse da det er yderst mærkeligt at hele produktionen er skattepligtigt blot fordi man monterer et solcellelanlæg. Vi har dog sluppet for at betale skat og har fået lavet beregning ved EY at det kommer vi ikke til de næste mange år. Hvis det bliver tilfældet, vil vi tage op til vurdering om vi skal tage det ned igen. Renovering Søndervænget Vi har en plan om at hele ledningsnettet på Søndervænget skal renoveres, da vi har en formodning om at hele området er udført af første generations pvc rør. Vi er dog ikke sikre på dette, men der hvor vi har været i jorden er det netop denne type. De er ikke langtidsholdbare og sprænger ved den mindste berøring. Vi har skiftet de første 140 m og med held, men må omvendt konstatere at det har været nogle dyre meter. Derfor er vi lidt usikre på pt. hvornår og i hvilken takt vi vil udskifte ledningsnettet. Vi har tidligere sagt at vi udskifter når Hovedgård Fjernvarme udskifter deres ledninger i området for at have fordel af samgravning. Denne fordel havde vi intet af i 1. etape og nu skal vi have vurderet om vi kan have det fremadrettet: Hvis ikke kan vi ligeså godt udføre i egen takt eller evt. afvente at Horsens Kommune skal udskifte kloaksystemet i området som der tidligere har været planer om. Vi mangler at forny ca. 700 m tracé og vi budgetterer med at dette vil koste ca. 1.500.000,00! Ny hjemmeside Opdaterede vores hjemmeside for 2 år siden og nu er det altid et punkt på dagsorden til bestyrelsesmøder så vi beholder fokus på den. Lene sørger for at holde den ajour, og hvis der f.eks. er ledningsbrud eller vi må lukke vandet af anden årsag bliver der lagt info ind på hjemmesiden. Forslag til forbedringer modtages selvfølgelig altid. Vi har fået et forslag og det er om man kan lave det sådan at man kan følge eget vandforbrug på nettet. Forslag er kommet for sent så vi kan ikke behandle det på generalforsamlingen, men vi vil da drøfte det i bestyrelsen om dette skal være en mulighed.

Øvrigt 1) Skift af administration for ét år siden lige op til generalforsamling. Det har klart betydet noget mérarbejde til bestyrelsen, når en medarbejder gennem 38 år pludselig stopper. Der er valgt en løsning hvor administrationen er opdelt således vi har out sourcet forbrugsafregningen og bogholderiet til eksternt firma, og ansat Bjerne Bruhn til at varetage fakturering, kontering, varetagelse af forbruger henvendelser etc. etc. Det er klart at Bjerne ikke altid kan have svar på rede hånd når der er en forespørgsel, men man skal nok få et svar. Nu kører det hele på skinner, og vi er inde i sædvanlig drift igen og vi har et rigtigt godt samarbejde. Fremtiden Kvalitet af vandværk Vi har et rigtigt godt og velholdt vandværk. Slidt bemærkning som jeg siger år efter år men jeg mener det! Vi har en fortsat frihedsgrad i økonomien så vi kan foretage de reparationer og vedligehold der skal til for at bevare vandværket i god stand. Vores beholdning (kassebeholdning og obligationer) var ca. 5.400.000,- for 4 år siden, hvilket bestyrelsen anså for at være alt for meget, hvis vi ikke havde en plan for hvad de skulle bruges til. Det havde vi, og nu har vi pga. anlægs aktiviteter (renoveringer på vandværket, ny boring, solcelleanlæg etc etc) fået det nedbragt til 3.100.000,- kr. hvilket stadigvæk er i lidt overkanten af hvad bestyrelsen mener vi bør have, men ikke hvis vi skal forny hele ledningsnettet i Søndervænget, have ny boring, grundvandsbeskyttelse etc. Der er således stadigvæk plads til at investere i forbedringer af vandværket og det vil også ske. Hvor investeringer drejer sig om ledningsarbejder i veje skal dette arbejde koordineres med Horsens Kommune således vi ikke graver veje unødigt op flere gange end højest nødvendigt. Det kan så også betyde at vi må fremrykke nogen af disse investeringer hvis f.eks. Horsens Kommune pludselig vil udføre ny asfaltbelægning på f.eks. Søndervænget.

Fra 2002 til 2003 brugte vi ca. 2,0 mill på renovering af vandværket. Herefter har vi ikke kunnet nå at bruge de penge der er indgået i tilslutningsafgift. Det er så vendt igen jf. anlægsaktiviteterne i 2010/2011/2012. Kommende investeringer Vi har udarbejdet investeringsoversigt over igangværende og kommende projekter og budget for dette: Tiltag vi vil i gang med indenfor de kommende 5 år: Søndervænget 1.500.000,00 Grundvandsbeskyttelse 500.000,00 Ny boring 1.200.000,00 I alt er der kommende og igangværende projekter for ca. 3.200.000. Investeringer forventes udført over de næste ca. 5 år. Så er der måske nogen der har hørt at der er planer om nye udstykninger i Hovedgård. Der er både planer om en boligudstykning ved Coldingvej og én med lav/tæt bebyggelse ved Frydsvej. Dejligt der er udvikling i byen, men det betyder jo også at vi skal være klar når nogen har disse planer. Vi udfører typisk selv dette vandledningsarbejde ved at vi entrerer direkte med entreprenør og Peter sørger for svejsning af ledninger og fører dem ind på hver enkelt grund. Stort arbejde og vi udfører stort set alt arbejdet selv, lige fra projektering ti ludførelse da vi selv har kompetencen i bestyrelsen til dette og Peter har nødvendige svejse certifikater. Det sparer vi penge på og det giver en netto indtjening på bundlinien. Disse udstykningsplaner kan også medføre at renovering af eksisterende ledningsnet er på vågeblus i 2014, for vi er jo kun dem vi er i bestyrelsen og driften. Er vand dyrt En gennemsnitlig husstand i Hovedgård bruger som sagt 130 m³/år. Det giver en regning på årsforbruget på i alt 2983,75 kr. incl. moms og afgifter. Svarer til 22,95 kr/m³ eller ca. 2 øre/liter!

Hvis man køber en flaske vand i supermarked koster den ca. 15 kr. Man kan fylde 1300 flasker med vand fa Hovedgård Vandværk for 15 kr. Og så er det leveret! Vandtakst Vandtakst : Vandtakst forløbne periode : Fast afgift : 700,- M³-afgift : 6,00 kr/m³ (+ off. afgifter) Nye takster for næste år bliver : 700,- kr i fast afgift (ingen stigning) 5,00 kr/m³ (ingen stigning) Vi sænker taksterne for 2015, og efter at vi har haft 100% samme takst 9 år i træk, holder vi 10 års jubilæum og sænker m³-prisen med ca. 16,6% til 5,00 kr/m³! Det er noget vi har besluttet helt op til generalforsamlingen da vi fik regnskabet tilbage fra revisoren, og kunne se at vores afskrivninger er mindre end hidtil antaget. Da første rate opkrævning er udsendt lydende på 6,00 kr/m³, vil næste opkrævning lyde på blot 4,00 kr/m³, således at gennemsnitsprisen bliver 5,00 kr/m³. Det kan staten ikke prale af. Afgift til staten har i en årrække været 5,00 kr/m³ og var 5,00 kr/m³ så sent som 3 år siden steget til 6,13 kr/m³ pr 01.01.2013. Så nu er afgiften til staten højere end det vi tager for at pumpe vandet op, rense det, pumpe vandet ud til forbrugerne og i det hele taget drive vandværket. Lidt grotesk! Og så kommer der moms oveni! Det sidste nye er at nu hæves afgiften yderligere med 0,40 kr/m³ pr. 01.01.15. En del af de førnævnte 6,13 kr/m³ (0,67 kr/m³) og nu snart 6,53 kr/m³ i afgift er gået til grundvandsbeskyttelse. Dette arbejde skal være afsluttet 01.01.16 og så kan staten ikke opkræve de 0,67 kr/m³ mere hvis de altså ikke finder noget andet at bruge beløbet til

Vandværkspasning/Bestyrelse Vandværket bliver passet af Peter Skovgård til vores store tilfredshed. Forbrugerne bliver serviceret på en venlig og korrekt måde og vandværket er altid vedligeholdt i pæn stand. Tak for det. Også tak til Bjerne fordi du har påtaget dig hvervet som ny administrator. Vi er sikre på at alle forbrugere for et venligt svar og vi håber du vil blive ved i mange år, for det er altså bøvlet at skifte Bestyrelsen: Peter alders præsident: 32 år i bestyrelsen Hans: 24 år (sølvbryllup med HV næste år) Niels Jørgen: 11 år Lene: 3 år Carsten: 14 år Tak for godt samarbejde med Hovedgård Fjernvarmeværks bestyrelse. Som altid et år uden gnidninger. Herefter blev de r vist billeder af vores vandværk, og vores indvinding. Vandindvinding I gamle dage havde vi en vandpumpe i baghaven og den stod typisk over en brønd der var mellem 3-6 m dyb. Vi har 4 boringer i Hovedgård Vandværk vi indvinder fra. Svært at finde vand i området og vi er typisk 50-70 m i dybden for at finde ordentligt og godt beskyttet vand. Vandet skal findes i sand/grusforekomster, for at der er nok vand og det skal helst være dækket med tykt lerlag for at det er beskyttelse. Alle ved at vi har nok af ler så beskyttelsen er helt i top i området. 1. Genaration til søgning efter vand = pilekvist 2. Generation var elektrik der blev slæbt hen over jorden 3. Sky Tem Nyeste boring er lavet tæt på Grumstrup og da blev SkyTem brugt til at finde bedste lokalitet. Den måler vha strømsignaler og alle jordarter har forskellig modstand og dermed kan man finde hvor man skal søge efter vand. Den kan sige hvor der er grus med ler over men den kan ikke sige om der er vand. Så borer man og håber. Vi var heldige sidste gang.

Men det er dyrt. Sidste boring kostede omkring 1,2 mill kr. incl. råvandsledning frem til vandværket. I boringer sidder der pumper og styre- og elskab sidder over boringerne. Alarm og overvågning på boringer Frekvensomformer og flowmåler på dem alle. Så kan vi følge ydelsen og pumper starter langsomt op og drosler langsomt ned igen. Det sørger for mindre slidtage på pumper og at der ikke løsrives aflejringer på ledninger. Vandbehandling Vandet der indvindes må ikke indeholde forurenede stoffer for vi kan ikke rense dem fra. Det er forbudt at tilsætte kemikalier til råvand for at rengøre det. På sigt tror jeg det bliver nødvendigt at ændre den lov, for der bliver lukket mange boringer hvert år pga at der findes pesticider etc i boringer. Vandet kommer ind i råvandstank Vandet falder til ro og flydestoffer lægger sig på overfladen 2 ny slide Vandet ledes gennem sandfiltre, først et forfilter hvor vandet siver ned igennem og senere efterfilter hvor det føres opad. Vandopbevaring Opmagasineres i rentvandstank. Vanddistribution Vandet pumpes ud til forbruger også ved brug af frekvensomformere for at reducere trykstød og mindske at der slås aflejringer af rørene. Det kan dog forekomme f.eks set ved brand hvor brandbiler trækker meget vand på kort tid. Okkerbehandling Noget af det der renses fra vandet er okker. Det gøres ved at der pumpes luft ind i bunden af filtre hvorefter okkeraflejringer slås af sandkornene. Det ledes over i okkerbassin og senere ud i naturen

Styring af vandværket Hele vandværket styres vha pc og Peter kan i praksis sidde på Mallorca og styre vandværket og se hvilke boringer der nu skal indvindes fra etc Elproduktion Vi kan følge elproduktion og forbrug på nettet til enhver tid Ledningsnettet Hele ledningsnettet er digitaliseret og opmålt, så hvis nogen skal grave i området kan de få kort øjeblikkeligt og vi undgår derfor (som regel) graveskader Nødstrømsanlæg I tilfælde af strømudfald kan vi stadig levere vand. Vi har en kæmpe nødgenerator i form af en lastbil motor (Scania) Håber det fremgår af billeder at vi forsøger at holde vandværket i pænt og ordentlig stand.