Kort om gudstjenesten. Kort om gudstjenesten. Kort om gudstjenesten. Kort om gudstjenesten. Kort om gudstjenesten. Kort om gudstjenesten

Relaterede dokumenter
Kort om gudstjenesten

Tro og ritualer i Folkekirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke

Protestantisme og katolicisme

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Workshop på årsmøde 2017: Gudstjenesteliturgi v. Karen Stubkjær

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

Om den nye danske højmesseordning

Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

Bestyrelsens beretning ved generalforsamlingen 2019 Det er altid en festdag at holde generalforsamling i Fyens Stifts Menighedsrådsforening.

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

vederfarelser. overtro.

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Hvem er jeg? Konfirmandforberedelse 1. lektion: Dåb, konfirmation og gudstjeneste

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Reformationen og gudstjenesterne i Danmark

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Sakramenterne og dåben

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Missionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Barnedåb og nadver. Barnedåb. Lektion 18

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7, tekstrække

22. Nu bede vi den Helligånd

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Mark. 16,14-20.

Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26, tekstrække

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

Pinsedag 4. juni 2017

Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat.

Når frivillige leder professionelle

Konfirmand i Nexø Kirke

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

drømte om at kunne med hans evner. Og med hans muskler ville vi altid blive kattekonger.

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Bilag 8, Fester og højtider

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

udfordrer kristne fællesskaber

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7.

Guide til konfirmandprojekt

Det liturgiske arbejde i Den danske Folkekirke historisk set

Hvem bestemmer? Overvejelser om forholdet mellem autorisation & frihed i Folkekirkens liturgi

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Hvem bestemmer? Overvejelser om forholdet mellem autorisation & frihed i Folkekirkens liturgi

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74.

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017

LEDERNES HÅNDBOG. Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. Lidt baggrund. Kære medlem af lederholdet,

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Studie 12 Menigheden 68

7. søndag efter Trinitatis

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Transkript:

Vejledning: er tænkt som en igangsætter af samtalen om gudstjeneste, dåb og nadver. Alle kan være med. Sæt jer sammen i grupper på 3-5. Træk et kort og læs citat og spørgsmål højt. Diskuter! Træk et nyt, når I synes (lad det evt. gå på skift, hvem der trækker). Nogle emner bliver I måske længere ved end andre. Det er helt ok. Det er også ok, at samtalen bevæger sig i nye retninger. Rapporterne, der henvises til, kan findes på folkekirken.dk ene er udarbejdet af Grundtvigsk Forum i et samarbejde med folkekirkens biskopper og Landsforeningen af Menighedsråd Du træder ind i et ritual, der er måske 1000 år gammelt. Eller mere. [ ] Der er et mysterium i de gamle ritualer (Peter Bastian, musiker) Hvad betyder det for dig, at gudstjeneste, dåb og nadver har elementer, som går flere tusinde år tilbage i tiden og indgår i kristne gudstjenester i resten af verden? Hvilke dele af gudstjenesten skal bevares for kommende generationer? Og så kom det værste: Kirsebærsaucen til ris á la manden skulle slet ikke varmes, sagde hun (Henriette, nybagt svigermor) På hvilke områder vil du helst have tingene, som de plejer at være? Hvordan begrunder du det? På hvilken måde har vi ansvar for, at kirken er i bevægelse? Hvem har det ansvar? Det med at synge O du Guds Lam ved nadveren får mig altid til at tænke på lammesteg. Det er måske ok til påske, men vel ikke hele året? (Peter, kirkegænger) Udtrykket Guds lam referer tilbage til Det gamle Testamente: Kristus er det nye offerlam, som ikke bare frelser israelitterne ud af slavetilstanden i Egypten, men er hele verdens frelser (Marianne, præst) Hvilke overvejelser skal man tage med, hvis man vil forny nadverritualet? Ved siden af mig sad en dame med en skinger stemme, som sang helt forskudt i forhold til orglets tempo. Jeg var ved at knække sammen af grin (Andrea, konfirmand) Den lutherske gudstjenestetradition bygger på salmesang. Hvordan fungerer det i en tid, hvor alle ikke er lige fortrolige med fællessang? På hvilke andre måder end ved at synge kan man gøre noget fælles i gudstjenesten? Denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse (fra nadverritualet) Hvor vigtigt er det, at det, der bliver sagt i en gudstjeneste, er umiddelbart forståeligt? Hvilke ord (hvis nogen) vil du gerne bevare i gudstjenesten, selvom de ikke giver umiddelbar mening i dag? Hvor vigtig er forbindelsen til Bibelens sprog? Det gode ved McDonald s er, at uanset om man er i Holbæk, Aarhus eller Esbjerg, så er en Big Mac-burger altid en Big Mac-burger (Carsten) Hvilke dele af gudstjenesten skal være de samme, uanset hvilken kirke du er i? Hvad kendetegner dit lokale sted, og hvordan skal det afspejle sig i gudstjenesten? På de bagerste rækker blev der handlet og spillet, mens præsten stod på prædikestolen og talte og talte og indimellem vendte sit timeglas (øjenvidneberetning fra en gudstjeneste i 1600-tallet) Er man deltager eller tilskuer ved en gudstjeneste og hvad er forskellen? Hvor nærværende skal menigheden være under en gudstjeneste?

Jeg hader, når præsten starter med at byde os alle sammen velkommen. Det er jo ikke ham, der er vært, eller ham, der ejer kirken (Jørgen) Jeg hader at gå i kirke. Det sker meget sjældent, fx ved venners børns barnedåb, og hver gang føler jeg mig så dum, fordi jeg ikke ved, hvornår jeg skal rejse mig, eller hvornår det er slut. Og ingen siger noget, der gør, at man føler sig velkommen (Rikke) Hvilke overvejelser skal man gøre sig, hvis man vil lave en gudstjenesteform, som flest muligt kan være i? Hvad gør, at du føler dig velkommen ved gudstjenesten? Jeg stemmer ikke til menighedsrådsvalg jeg ved ikke engang, hvornår det er. Men det provokerer mig da lidt, at der kan sidde en flok hattedamer og lave det hele om. Vi er jo mange, der er glade for vores kirke vi bruger den bare forskelligt, tror jeg (Jonas, medlem af folkekirken) Her i Ebberup gør vi tingene på vores egen måde. Det må godt kunne mærkes, også i gudstjenesten (Joan, medlem af menighedsrådet) Hvem skal bestemme over gudstjenestens ord og form? Biskopperne, kirkeministeren, den lokale præst, det lokale menighedsråd, andre? Hvilken forskel gør det, hvem der bestemmer? Jeg kan godt lide at være til gudstjeneste, men jeg går ikke med op, når der er nadver. Der går min grænse. Så nyder jeg til gengæld at sidde lidt for mig selv imens (Tine) Hvad betyder nadveren for dig? Hvordan opleves det, når nogle deltager i nadveren, mens andre ikke gør? Da Lukas skulle døbes, var det hans storesøster, der tørrede hans hoved. Og jeg blev bare så rørt (Mette, mor) Hvad betyder det for dig, at ritualer giver plads til at vise vores indbyrdes relationer altså hvem der er gudmor, hvem der følger bruden op, hvem der bærer kisten, osv.? Er det noget, der skal fremhæves mere eller mindre i ritualerne? I så fald hvordan? Af en eller anden grund vader folk i flokkevis ind i kirker, vel og mærke når der ikke foregår noget i dem. De skynder sig ud i sikkerhed, hvis en gudstjeneste truer dem. Blot de hører en kirkeklokke, tager de benene på nakken. Det har ofte undret mig, hvad de ser efter derinde. Kirker ligner hinanden til forveksling. Har man set en, har man set dem alle (Hans Hauge, fhv. lektor i nordisk litteratur) Hvad kan et kirkerum? Man skulle tro, alle præster havde været på et eller andet ugekursus i sociologi. De elsker at lave sådan nogle udokumenterede generaliserende samtidsanalyser som fx: I dag er vi alle styret af et præstationspres, eller i dag ligger vi alle under for en perfekthedskultur (Hans) Hvad er en god prædiken? Tirsdag: Spaghettigudstjeneste (for børnefamilier) Onsdag: Meditationsgudstjeneste (for åndeligt søgende) Torsdag: Babysalmesang (for babyer og nybagte forældre) Fredag: Natgudstjeneste (for unge) Er idealet én gudstjeneste for alle eller flere gudstjenester for forskellige målgrupper? Og hvorfor? Selvom man som muslim har en dansk universitetsuddannelse, kan sproget flydende og har boet i Danmark længe, så føler man sig ikke integreret. For rigtig at høre til skal man nemlig følge den lutherske tilgang til religion og gøre sin tro usynlig (Heiner Bielefeldt, fhv. tros- og religionsfrihedsrapportør for FN) Hvad kan vi lære af en synlig tro? Hvad kan vi lære af en usynlig tro? Hvordan kan synlig tro og usynlig tro mødes i gudstjenesten? Hvornår er noget ekskluderende?

Folkekirkens gudstjenesteliv er kendetegnet ved offentlighed. I det ligger selvfølgelig, at gudstjenesterne er åbne for alle alle er velkomne. Men også at kirken er en del af samfundet. Kirken og dens gudstjenesteliv præger og præges af kulturen (Gudstjeneste, rapport 2019, s. 9) Hvad ville det betyde, hvis der ikke blev holdt gudstjeneste i vores samfund? Lad os alle bede Epistlen skriver apostlen Paulus Denne hellige lektie skriver Hvordan opleves forskellen mellem bønnernes, læsningernes og prædikenens ord? Er der for mange ord? Hvis ja, hvilke skal ud? I gudstjenesten er vi sammen om at være vendt mod Gud, og for en gangs skyld ikke sammen om at være optagede af hinanden og vores indbyrdes relationer. Når gudstjenesten kritiseres, lyder det tit, at kirkegængerne sidder på lange rækker og stirrer ind i nakken på dem, der sidder på bænkene foran. Nej, man sidder sammen og ser væk fra sig selv og hinanden og op mod alteret, der repræsenterer Gud (Søren Ulrik Thomsen, digter) Hvad skal vi være optaget af i gudstjenesten? Biskoppen siger ja til at øve en tilsynsgerning, der overordnet set gælder tilsynet med læren, forkyndelsen og menighedslivet samt rammerne for dette (Folkekirkens liturgi mellem frihed og fasthed, rapport 2018, s. 37) Skal der skrides ind, hvis der i en lokal gudstjeneste fx formidles kontakt til afdøde kæledyr? Hvem skal i så fald gøre det? Centeret kunne have en rådgivende og støttende rolle i forhold til provsters og biskoppers tilsyn og rådgive menighed og præster i liturgiske spørgsmål (Gudstjeneste, rapport 2019, s. 58) Der er forslag om oprettelse af et nyt liturgisk center. Diskutér for eller imod et sådant center? Hvad skal der til for, at man som menighedsråd/ikke-præst er klædt på til at arbejde med liturgi? Note: Liturgi er betegnelsen for forløbet i en religiøs ceremoni Højmessen er sognets faste hovedgudstjeneste, der normalt finder sted om formiddagen på alle søn- og helligdage. Højmessen har en fast liturgi med enkelte liturgiske variationsmuligheder, særligt i nadveren. Tekster og salmer varierer fra søndag til søndag (Gudstjeneste, pixiudgave 2019, s. 6) Hvad betyder det at have en højmesse ved siden af andre gudstjenester? På hvilken måde har ugen en rytme? Note: Liturgi er betegnelsen for forløbet i en religiøs ceremoni Jeg går i kirke for at forny mit forhold til det hellige (Jakob Wolf, lektor) Hvad er helligt? Kirkerummet har ikke været statisk. Det har udviklet sig op gennem kirkens historie. Mest markant i overgangen fra det katolske til det protestantiske kirkerum, hvor prædikestolen og bænkene bl.a. kom ind (Gudstjeneste, rapport 2019 s. 50) Skal indretningen af kirkerummet ændres og i så fald hvordan? Hvilke overvejelser skal man gøre sig i forbindelse med ændringer i kirkerummet?

Med den lutherske reformation gik gudstjenestens sang fra overvejende at være professionel korsang til at blive menighedssang. Salmesangen manifesterer det almindelige præstedømme, fordi alle lægger stemme til forkyndelsen (Gudstjeneste, rapport 2019, s. 36) Hvad er en god salme? Hvad er et godt salmevalg? På hvilken måde er det professionelle kor en del af menigheden? Note: Udtrykket det almindelige præstedømme betyder, at enhver, der er døbt, er lige så meget præst som præsten Der blev rejst et forslag i menighedsrådet om, at vi skulle forsøge selv at sammenstykke en tekstrække, men forslaget faldt hurtigt. [ ] Vi så for os, at det kunne være fristende at bruge den liturgiske frihed til at frasortere de hårde og svære tekster (Christiane Gammeltoft-Hansen, sognepræst i et liturgisk forsøgssogn ) Hvilke fordele og ulemper kan du se ved, at bibelteksterne, der læses i højmessen og prædikes over, er bestemt på forhånd (autoriserede)? Note: Liturgi er betegnelsen for forløbet i en religiøs ceremoni Skal højmessen genkendes mest som en 1) kristen gudstjeneste? 2) luthersk gudstjeneste? 3) dansk gudstjeneste? 4) andet? Og hvordan skal dette fremhæves? Til kirkens sande enhed er det tilstrækkeligt at være enig om evangeliets forkyndelse og sakramenternes forvaltning. Det er ikke nødvendigt, at der overalt er ensartede menneskelige traditioner og riter eller ceremonier, der er indstiftet af mennesker (Confessio Augustana VII) Hvad vil det sige at være enig om evangeliets forkyndelse og sakramenternes forvaltning? Note: Confessio Augustana er et skrift fra reformationstiden og er et af de fem folkekirkelige bekendelsesskrifter For høj grad af autorisation kan resultere i, at en autoriseret gudstjenesteordning opfattes som rigid og dermed ufleksibel både hvad form og indhold angår. [ ] For lille grad af autorisation kan omvendt resultere i, at kirkens gudstjenester ikke længere kan genkendes som en kristen gudstjeneste i den danske folkekirke (Folkekirkens liturgi mellem frihed og fasthed, rapport 2018, s. 15) Hvilken af disse to risici synes du er mest aktuel? Hvorfor? Kirkens indsamling er for passiv for moderne mennesker. Det er ikke nok, at præsten opfordrer til at lægge penge, der skal spørges mere direkte. Givertraditionen er vokset frem med kirken, men kirkens måde at samle ind på er ikke fulgt med (Stig Fog, kommunikations- og fundraising- konsulent) Hvorfor skal der samles ind ved en gudstjeneste? Og hvordan? Note: Kirkens indsamling er indsamlingen i forbindelse med gudstjenesten, hvor man kan lægge penge til velgørende formål ved udgangen Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn (fra dåbsritualet) Hvad betyder det for et menneske at være døbt? Hvad betyder det ikke? Kirken har døbt siden den tidligste oldkirke. I dag anerkender alle store kirker i verden hinandens dåb. Dåb i Folkekirken gælder dermed også i de fleste andre af verdens kirker. Hvordan kan/skal det komme til udtryk i dåbsritualet? Jeg blev døbt lige før konfirmationen. Jeg havde tænkt længe over det inden altså om jeg nu kunne sige ja til alt det, der siges i trosbekendelsen. Men i situationen var jeg mest fokuseret på at huske at sige ja på de rigtige steder. Og så syntes jeg, det lød lidt komisk med Lad de små børn komme til mig. For jeg er 1,82 høj (Bertram) Hvad siger man ja til, når man siger ja til trosbekendelsen? Hvilke overvejelser skal man tage med, hvis man vil forny (eller lave alternative varianter af) dåbsritualet?