Styring af specialområdet Udvalget for det specialiserede børne- og voksenområde mødet 24. oktober 2018
Indhold 1. Hvordan styrer vi økonomien (orientering) 1. hvordan dannes budgettet 2. hvordan opstår sagerne 3. hvordan følges op i løbet af året 2. Hvordan påvirkes vores styring af (orientering) 1. KKR s rammeaftale 2. Ankestyrelsens afgørelser 3. Drøftelse og anbefaling af nye styringsmuligheder og behovet for politisk ledelsesinformation
Budgettet lægges I marts beregnes budgettet for det kommende år på baggrund af kendte priser og mængder på de enkelte områder Forvaltningen indarbejder korrektionerne i basisbudgettet Ved 1. økonomiske redegørelse i januar laves en fornyet vurdering af budgettet
Sagsflow - børne- og ungeområdet 11-forløb Ansøgning Underretning Politisag Medarbejder afdækker og udarbejder evt. BFU* inkl. økonomi Afgørelse ved Visitationsudvalg eller egenkompetence Borger tilbydes indsats efter behov 52-foranstaltning Økonomisk ydelse Tvangsanbringelse eller - adoption Afslag/sagen lukkes Sager om vold/overgreb Børnehus Sjælland Ankestyrelsen Klage Sager om alvorlig kriminalitet Ungdomskriminalitetsnævnet pr. 1.1.2019 Opfølgning, revurdering og evt. ny afgørelse * BFU = Børnefaglig undersøgelse
Sagsflow - voksenområdet Overgangsudvalg Permanent tilbud Senhjerneskadede Psykisk sygdom Medarbejder afdækker og udarbejder VUM inkl. økonomi Visitations-udvalg træffer beslutning jf. kompetence-plan Borger tilbydes tilbud (eget, privat eller anden kommune) Midlertidigt tilbud Tidsbegrænset tilbud Misbrug Bortgang/fraflytning mv. Ankestyrelsen Klage Revurdering og evt. ny afgørelse Borgere der rehabiliteres til at kunne klare sig selv helt eller i ressourceperiode helt kan undvære støtte
Budgetopfølgning Forvaltningen følger forbruget tæt hen over året Alle bevillinger registreres i et dispositionsregneark: Både det enkelte cpr. nr. og den samlede bundlinje kan følges Administrativ opfølgning - hver måned Politisk opfølgning - de 4 økonomiske redegørelser Opfølgningerne sker med udgangspunkt i de konkrete disponeringer (dvs. de konkrete priser og mængder på de enkelte områder)
Rammeaftale KKR Sjælland De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet indgår hvert 2. år en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde Der findes en rammeaftale for hver region Rammeaftalen består af to dele en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel) Formålet med rammeaftalen er at sikre samarbejde om bl.a. at sikre de rette tilbud til ofte små målgrupper af borgere med særlige behov Rammeaftalen regulerer de kommunale og regionale tilbud
Rammeaftalen fra KKR I Rammeaftalen for kommunerne i Region Sjælland indgår en styringsaftale, der betyder Takster på tilbuddene krav om optimering af driften Markedsafprøvning / konkurrenceudsættelse Procedurer om oprettelse og nedlæggelse af tilbud Aftaler om taksberegning
Ankestyrelsens praksis Konkrete sager Afgørelser efter serviceloven kan påklages. Når en borger klager, har kommunen pligt til at genvurdere sagen Hvis borgeren ikke får medhold af kommunen, sendes klagen videre til Ankestyrelsen (RL 66) Ankestyrelsen kan give kommunen medhold, hjemvise sagen til fornyet behandling eller omgøre kommunens afgørelse Kommunen er forpligtet til at følge Ankestyrelsens afgørelse i konkrete sager
Ankestyrelsens praksis principsager Ankestyrelsen udsender tillige særlige afgørelser som principafgørelser, der er bindende retskilder som kommunen skal bruge, når der afgøres tilsvarende sager Ankestyrelsens afgørelser påvirker således kommunens afgørelser og økonomi
Ankestyrelsens afgørelser Køge-case En borger har søgt om botilbud jf. Servicelovens 107. Kommunen har givet afslag med den begrundelse at borgers støttebehov kan kompenseres via støtte i eget hjem jf. Servicelovens 85. Borgeren klager og sagen hjemvises fra Ankestyrelsen med følgende begrundelse: Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang, har undersøgt det aktuelle hjælpebehov, funktionsniveau og behov for støtte. Kommunen skal indhente aktuelle lægelige/sundhedsfaglige oplysninger og oplysninger fra øvrige fagpersoner, der kan belyse, om borgeren har behov for et midlertidigt botilbud. Hvis kommunen kan dokumentere, at hans støttebehov kan dækkes alene med socialpædagogisk støtte i egen bolig, skal kommunen hjælpe ham med at finde en egnet bolig, hvor hans støttebehov kan varetages. Kommunen skal, hvis borgerens støttebehov ikke kan dækkes i egen bolig, overveje midlertidigt botilbud.
Ankestyrelsens principafgørelser Case - voksenområdet Principafgørelse stofmisbrug En borger, der ikke kan hjælpes tilstrækkeligt med et ambulant tilbud, har ret til et døgntilbud. Eksempel: Borgeren var mangeårig stofmisbruger og til trods for forskellige ambulante forløb, oplevede han at få tilbagefald efter ca. 50-60 dage. Der var beskrevet konkurrerende problemer i form af antisocial adfærd og behandling/kontrol efter nyretransplantation. Ankestyrelsen vurderede, at et ambulant forløb ikke var tilstrækkeligt til at få borger stoffri
Ankestyrelsens principafgørelser Case - børne- og ungeområdet Praksisændring på børne- og ungeområdet, der har medført, at der ikke længere skal foreligge en lægelig vurdering, som dokumenterer, at lidelsen er varig og ikke kan forventes bedret ved behandling. Det skal ikke være afprøvet, om støttetiltag og medicinsk behandling kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse. Hvis et barn har lidelser, der er en følge af en betydelig og varig funktionsnedsættelse, skal de lidelser ikke i sig selv være indgribende eller langvarige for at kunne udløse ret til dækning af merudgifter. Dette bevirker, at der vil være en bredere målgruppe, der umiddelbart vil være berettiget til dækning af nødvendige merudgifter med deraf følgende øgede udgifter for Familiecenter Køge. (Ankestyrelsens principafgørelse 10-17)
Centrale fokuspunkter økonomistyring 1 Faglig og økonomisk strategi Faglige og økonomiske styringsnøgletal Retningslinjer der understøtter effektiv sagsbehandling Individbaseret desponeringsredskab Budgetforudsætninger om antal og gennemsnitsudgifter
Fokuspunkter økonomistyring 2 Faglig og økonomisk strategi Kombineret strategi der er fagligt velfunderet og ikke blot handler om økonomiske målsætninger på området. Elementer i en strategi kan f.eks. være indsatstrappetænkning, øget tidlig indsats, nye typer af tilbud jf. ny muligheder i lovgivningen, øge rådgivernes ressourcebevisthed etc. Retningslinjer, der understøtter effektiv sagsbehandling tilpasset bevillingskompetence, udredningssystem, hyppig opfølgning etc. Budgetforudsætninger om antal og gennemsnitsudgifter Budgettet er styrende for området og afspejler den politisk prioritering. Via eksplicitte budgetforudsætninger om antal ydelser og gennemsnitsudgifter sikres og synliggøres sammenhængen mellem målsætningerne i den faglige strategi og de økonomiske ressourcer
Fokuspunkter økonomistyring 3 Individbaserede disponeringsregnskaber Tæt økonomisk opfølgning på enkeltsagsniveau (cpr-nr.-niveau). Grundlaget for styring af økonomien i løbet af året og for at kunne udarbejde præcise prognoser for regnskabsresultatet. I prognosesammenhæng er det også nødvendigt at skønne over forventet til- og afgang, herunder på voksenområdet særligt fokus på overgangssager Faglige og økonomiske styringsnøgletal Systematisk og løbende afrapportering af styringsnøgletal med sammenhæng til de faglige strategiske målsætninger
Nye styringsmuligheder drøftelser og anbefalinger Hvordan inddrages fagudvalgene bedst i styringen af området? Er der behov for yderligere økonomiske oplysninger til fagudvalgene eller skal der fokus på andre styringsparametre? Kan politisk fastsatte sigtelinjer / politikker være med til at styre området? Økonomisk og faglig strategi?