Bemærkninger til udspil til indhold i Sundhedsaftalen 2019-2023 (politiske og Patientinddragelsesudvalget) Gennemgående bemærkninger fra flere parter: Ros og opbakning til konkret indhold og den inddragende proces Kommunalt fokus på økonomi ifm. opgaveoverdragelse Kommunale bemærkninger om manglende balance mellem fokus på kommunale og regionale opgaver Kommunale bemærkninger om, at endelig tiltrædelse af samarbejdsaftaler forudsætter godkendelse i de enkelte byråd Part Bemærkninger Opsummering af bemærkninger udover de gennemgående bemærkninger ovenfor Regionsrådet Favrskov Social- og Sundhedsudva lget Hedensted At Region Midtjylland tilslutter sig Sundhedskoordinationsudvalgets indspil til den næste sundhedsaftale, idet regionsrådet foreslår, at der sættes fokus på årsagerne til rygning og vedrørende forebyggelse af rygning er et særligt fokus på børn og unge, at det næste indsatsområde er overvægt med særligt fokus på børn og unge, at det sociale område i højere grad inddrages i udspillet, og at der i forhold til tidlig indsats og forebyggelse gøres brug af økonomiske beregninger, der tydeliggør de samfundsmæssige og konkrete gevinster ved indsatsen. Udspillet til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejdet i sundhedsaftalen for 2019-2013 har været drøftet i Social- og Sundhedsudvalget 14. august 2018. Udvalget bakker op om de visioner, mål, indsatsområder og bærende principper, der er i udspillet, herunder at der er fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Først skal der lyde stor anerkendelse for at Sundhedskoordinationsudvalget har lavet en involverende proces for politikerne i de enkelte kommuner. Herunder muligheden for at give dette høringssvar på udspil på indhold i Sundhedsaftale 2019-2022. Hedensted er enig i, at sundhedsaftalen skal skabe en fælles retning for samarbejdet mellem de 19 kommuner, regionen, og almen praksis - et forpligtende samarbejde, og at det er hensigtsmæssigt med en prioritering ved at samle kræfterne på tre fælles indsatsområder, som har stor betydning for borgerne og for både kommuner, region og almen praksis. Ligeledes er der opbakning til visionens fire punkter: Mere lighed i sundhed, på borgerens præmisser, sundhedsløsninger tæt på borgeren og mere sundhed for pengene. Sundhedsaftalen er forpligtet på at arbejde efter de 8 nationale mål. Udspillets forslag til et overordnet regionalt mål i sundhedsaftalen er: Vi vil mindske social og geografisk ulighed i sundhed fokus på årsager til rygning og særligt fokus på forebyggelse af rygning hos børn og unge at næste indsatsområde under forebyggelse bliver overvægt, med særligt fokus på børn og unge at det sociale område inddrages at økonomiske beregninger skal vise samfundsmæssige og konkrete gevinster af tidlig indsats og forebyggelse. Bemærker at indsatserne er gode indsatser i et borger- og samfundsøkonomisk perspektiv, men i nuværende økonomideling og økonomistyringsmodel mellem region og kommuner, så vil indsatserne naturligt øge de kommunale udgifter til forebyggelse, samtidig med at gevinsten ved færre indlæggelser vil tilfalde regionen gennem modellen for aktivitetsbestemt medfinansiering 1
Der er foreslåede indsatsområder er: Fælles investering i forebyggelse - først med fokus på rygning Sammen om ældre borgere - først med fokus på akutområdet Den nære psykiatri - først med fokus på mental sundhed hos børn og unge samt voksne borgere med svær psykisk sygdom Bemærkning til den del er, at indsatserne er gode indsatser i et borger- og samfundsøkonomisk perspektiv, men i nuværende økonomideling og økonomistyringsmodel mellem region og kommuner, så vil indsatserne naturligt øge de kommunale udgifter til forebyggelse, samtidig med at gevinsten ved færre indlæggelser vil tilfalde regionen gennem modellen for aktivitetsbestemt medfinansiering. Udspillet beskriver ligeledes de bærende principper for samarbejdet. De bærende principper forholder sig til økonomi, kvalitet, at bryde med vanetænkningen, videndeling, populationsansvar, tidlig og rettidig indsats og IT, data og telemedicin på tværs. I princippet om økonomi står, "at de økonomiske konsekvenser skal være klarlagt, så der er gennemsigtighed i det fælles beslutningsgrundlag. Vi er enige om, at udviklingen af det samlede sundhedsvæsen kan finansieres ud fra et princip om "gynger og karruseller." Fra Hedensted er det klart, at der ikke kan ske en nøjagtig konsekvensberegning af økonomi for 19 forskellige kommuner, men princippet om "gynger og karruseller" forudsætter, at kommunerne i ca. 50% af gangene kan have en udgiftsforøgelse og ca. 50% af gangene kan have en økonomisk gevinst. Det er ikke et muligt scenarie i den nuværende økonomimodel. Investeringen i forebyggelse er kommunens opgave og gevinsten ved færre indlæggelser tilfalder regionerne. Hvis princippet med gynger og karruseller skal have den ønskede effekt, så må det indskrives i sundhedsaftalen, at der i forbindelse med tiltag i sundhedsaftalen skal ske en konkret aftale mellem kommunerne og regionen om økonomien. I de forhandlinger kan der godt være et princip om gynger og karruseller. Vi vil fra Hedensted anbefale, at sundhedsaftalen også forholder sig til, hvordan parterne forpligter sig til udmøntning af aftalen. Holstebro Børne og Familieudvalge t Social og Sundhedsudva lget Arbejdsmarked sudvalget Udspilet til vision, mål, indsatsområder og bærende principper for Sundhedsaftalen har i Holstebro været behandlet i: Børne og Familieudvalget Social og Sundhedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Herunder fremgår beslutningerne fra de tre udvalg. Behandling i Børne og Familieudvalget den 16. august 2018 Drøftet. Børne og Familieudvalget tilslutter sig udspillet. 2
Behandling i Social og Sundhedsudvalget den 22. august 2018 Social og Sundhedsudvalget tilslutter sig oplægget til Sundhedsaftalen. Ikast-Brande Byrådet Behandling i Arbejdsmarkedsudvalget den 19. september 2018 Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter sig oplægget og lægger især vægt på fokusområdet udvikling af den nære psykiatri - med mental sundhed hos børn og unge samt voksne med svær psykisk sygdom. Byrådet i Ikast-Brande har 10. september behandlet oplægget til en ny Sundhedsaftale. Det gav anledning til følgende kommentarer og input: Sundhedsaftalen skal være med til at udmønte de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet. I udspillet er det især egne indsatsområder og mål, der fylder. I det videre arbejde vil det styrke sundhedsaftalen at koble prioriterede fælles indsatser til de nationale mål, de opfylder. Det kan være med skærpe fokus på de enkelte sektorers bidrag men også tydeliggøre, at der er områder, der kalder på fælles indsats. Det er særligt bedre sammenhængende patientforløb og et mere effektivt sundhedsvæsen i et sundhedsaftaleog samarbejdsperspektiv. I udspillet ses tyngden i høj grad at være på det nære sundhedsvæsen ud fra dels indsatsområder og principper og dermed, hvor aktiviteterne skal ligge og i mindre grad kvaliteten af behandlingen og udviklingen af den specialiserede behandling eller sammenhæng i forløb eller samarbejder. De valgte indsatsområder peger i høj grad på kommunernes daglige indsatser og samarbejder med almen praksis. Det gælder indsatsen om færre daglige rygere og børn og unges mentale trivsel. Her er regionssygehusenes rolle klart mindre men selvfølgelig stadig vigtig. Denne vægtning betyder, at regionernes rolle kan virke fraværende i oplægget og at indtrykket er, at det handler om at få kommunerne til at yde mere. Vi har alle brug for en sundhedsaftale, der viser samarbejde mellem 3 parter og fokus på både sundhedsfremme og forebyggelse sammen med behandling. De 3 parter sygehuse/region, kommuner og almen praksis har forskellige roller og muligheder. Et meget stærkt fokus på forebyggelse og sundhedsfremme kan være med til at forskyde tyngden af handlinger mellem parterne, da sygehusenes rolle her alt andet lige fylder mindre end hos kommuner og almen praksis. Det kunne styrke sundhedsaftalen at søge at prioritere muligheder i samspillet med almen praksis, særlig lokalt ud fra de senere års erfaringer og de kommende klyngesamarbejder om kvalitetsudvikling. Erfaringerne gennem flere års godt samarbejde og fælles vilje viser, at koordinering mellem sektorer stiller store krav til den interne koordinering i egen sektor, både før og efter sektorkoordineringen. Det prioriterede indsatsområde omkring akutindlæggelser af ældre kunne være et sted at starte ved eksempelvis at arbejde med en helhedsorienteret tilgang til borgeren. Det vil også være én måde at kunne arbejde med en differentieret indsats for at sikre målet om lighed i sundhed, som også er et fokusområde i Sundhedskoordinationsudvalgets oplæg. at prioritere muligheder i samspillet med almen praksis, særlig lokalt ud fra de senere års erfaringer og de kommende klyngesamarbejder om kvalitetsudvikling 3
Norddjurs Voksen- og plejeudvalget Odder Sundheds-, Social- og Forebyggelses udvalget Voksen- og plejeudvalget i Norddjurs drøftede på sit møde den 28. august 2018, det fremsendte udspil til indhold i Sundhedsaftalen 2019-2023. Voksen- og plejeudvalget havde følgende kommentarer: "Voksen- og plejeudvalget bemærker, at indsatsområder og visioner er relevante." Sundheds-, Social- og Forebyggelsesudvalget i Odder drøftede den 15/8 2018 Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til indholdet i den fjerde generation af sundhedsaftalen. Sundheds-, Social- og Forebyggelsesudvalget kan tilslutte sig indholdet. Udvalget udtrykte dog bekymring for, om der ved opgaveoverdragelse medfølger fuld finansiering. Randers Sundhedsidræts- og kulturudvalget Omsorgsudval get Socialudvalget Sundheds-idræts- og kulturudvalget, omsorgsudvalget samt socialudvalget i Randers kommune har drøftet sundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejdet i sundhedsaftalen 2019-2022. Udvalgene vil indledningsvis kvittere for den gode og involverende proces omkring tilblivelsen af sundhedsaftalen. Udvalgene kan endvidere tilslutte sig, at det i de kommende sundhedsaftaler prioriteres først at fokusere på 3 udvalgte indsatsområder og at det bliver områderne Fælles investering i forebyggelse først med fokus på rygning Sammen om ældre borgere- først med fokus på akutområdet Den nære psykiatri- først med fokus på mental sundhed hos børn og unge samt voksne borgere med svær psykisk sygdom I sundhedskoordinationsudvalget udspil er der endvidere foreslået en række bærende principper for samarbejdet i sundhedsaftalen 2019-2022. I forhold til principper for samarbejdet lægger Sundheds- idræts- og kulturudvalget, omsorgsudvalget og socialudvalget vægt på, at det fremgår tydeligt af principperne, at de udviklingstiltag og aftaler, der indgås i regi af sundhedsaftalerne skal være politisk forankret og prioriteret i de enkelte kommuner og at de økonomiske rammer for aftalerne er klare. Ligeledes er det afgørende for udvalgene at man ved planlægning af indsatserne både forbedrer den brugeroplevede kvalitet, den sundhedsfaglige kvalitet og den samfundsøkonomiske kvalitet. Udvalgene foreslår derfor, at sundhedskoordinationsudvalget justerer formuleringerne i de foreslåede principper for samarbejde, således at det fremgår endnu tydeligere i principperne for samarbejdet, at udviklingstiltag og aftaler skal være lokalpolitisk forankret og prioriteret, at de økonomiske rammer er klare og at kvalitetsudviklingstiltag skal have fokus på, at indsatsen både forbedrer den brugeroplevede kvalitet, den sundhedsfaglige kvalitet og den samfundsøkonomiske justering af formuleringerne i de foreslåede principper for samarbejde. Det bør fremgå, at kvalitetsudviklingstiltag skal have fokus på, at indsatsen både forbedrer den brugeroplevede kvalitet, den sundhedsfaglige kvalitet og den samfundsøkonomiske kvalitet 4
kvalitet. Ringkøbing- Skjern Social- og Sundhedsudva lget Silkeborg Sundheds- og Ældreudvalget Socialudvalget Social- og Sundhedsudvalget i Ringkøbing-Skjern har den 22. august 2018 afholdt møde, hvor sagen "Udspil til indhold i Sundhedsaftalen 2019-2023" bl.a. blev drøftet. Social- og Sundhedsudvalget vil gerne anerkende det modtagne udspil til indhold i Sundhedsaftalen 2019-2023 og oplever, at det er tydeligt i forhold til konkrete indsatsområder og mål. Der er stor opbakning i det politiske udvalg i forhold til fællesinvestering i at nedbringe antallet af daglig rygere i Region Midtjylland. Ligeledes ses der positivt på samarbejdet om at nedbringe antallet af akutindlæggelser blandt ældre. Det forventes at midlerne 1,5 mia. kr., der afsat til nærhedsfinansiering i regionens økonomiaftale for 2019 og frem, indgår i dette indsatsområde. I Ringkøbing-Skjern ser vi gerne, at mentalt sundhed vægtes hos alle målgrupper. vi medgiver, at det er nødvendigt at lave en opdeling i de forskellige målgrupper, som børn, unge og ældre, da der er forskellige tilgange til målgrupperne. Afslutningsvist er der et ønske om, at forebyggelsesbegrebet blive vægtet og indskrevet i de tre ovennævnte mål. Tak for muligheden for at kunne afgive kommentarer til Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023. Sagen har været behandlet i Sundheds- og Ældreudvalget og i Socialudvalget. Grundlæggende støtter Silkeborg op om de visioner og mål, som Sundhedskoordinationsudvalget har fremsendt til kommentering. Det er vigtige områder at rette sit fokus. Men samtidigt foreslår Silkeborg, at Sundhedskoordinationsudvalget overvejer følgende, før udvalget færdiggør visioner og mål for samarbejdet i sundhedsaftalen 2019-2023: 1. Vi anbefaler, at forebyggelsesindsatsen kommer til at fylde mere i oplægget, enten som en selvstændig vision eller som et selvstændigt mål, eller at der indarbejdes nogle formuleringer der mere klart og eksplicit sætter en forebyggelsesretning. Det gælder selvfølgelig generelt, men også med et særligt fokus på børn og unge. I Silkeborg har vi et særligt fokus på de data, der er kommet frem i Hvordan har du det? omkring de unge, som kræver en skærpet indsats i de fleste af regionens kommuner. Foreslår at mental sundhed vægtes hos alle målgrupper at forebyggelse vægtes i alle tre indsatsområder Foreslår at forebyggelse kommer til at fylde mere i oplægget at der fokuseres på overvægt/fedme at der fokuseres mere på dataadgang på tværs af sektorer at der fokuseres på tidlig opsporing, bl.a. omkring mistrivsel og fortsat arbejde med TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) uddybning af hvad der lægges vægt på under mere lighed i sundhed, mere ensartning og videndeling at det indskrives, at sundhed skal ses i tæt samspil med andre indsatsområder 5
I denne forbindelse har de politiske drøftelser i Silkeborg særligt koncentreret sig om: Skanderborg A. Behov for at fokusere på forebyggelsesprogrammer og -perspektiver, som gør det muligt at fange og gøre noget ved mistrivsel hos børn og unge. B. Rygning (som meget fint er taget med som et forebyggende indsatsområde i afsnit 3 i Sundhedskoordinationsudvalgets udspil) C. Men derudover foreslår Silkeborg også, at der også fokuseres på overvægt/fedme. Når man ser på Hvordan har du det? fremgår det helt klart, at der også hér er en helt særlig udfordring, som bør have Sundhedskoordinationsudvalgets eksplicitte fokus i den kommende sundhedsaftale. 2. Der bør sættes mere fokus på datadeling og dataadgangen på tværs af sektorerne. Og med forventninger om, at det kommende sundhedsudspil fra regeringen vil betyde, at der skal samarbejdes endnu mere indgående og forpligtende mellem almen praksis, hospitalerne og kommunerne, vil dette meget hurtigt kunne blive endnu mere nødvendigt at fokusere på. 3. Silkeborg anbefaler, at der fokuseres på tidlige opsporing, bl.a. omkring mistrivsel og fortsat omkring arbejdet med TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom). 4. En anbefaling af, at der kunne være et par anvisninger fra Sundhedskoordinationsudvalget, som kan uddybe / give anvisning på, hvad udvalget lægger særlig vægt på, når udvalget skriver om mere lighed i sundhed, om mere ensartning, og om videndeling. Anbefalingen sigter mod at undgå, at sætninger bliver for luftige. 5. En anbefaling af, at Sundhedskoordinationsudvalget inddrager nogle formuleringer om, hvordan sundhed kan ses i samspil eller sammenhæng med andre indsatsområder (fx den fysiske planlægning, vej- og transportområdet, kultur og fritid mv.). Hér er det set fra Silkeborg s side vigtigt, at udvalget appellerer til, at sundhed skal ses i tæt sammenhæng med flere forskellige indsatsområder. Skanderborg mener, at udspillet overordnet er et relevant og velformuleret udspil til den næste sundhedsaftale. Udspillet er blevet drøftet i fagudvalgene, hvor følgende blev vedtaget: Der skal være et særligt fokus på, at der ikke sker en opgaveglidning via sundhedsaftalen, der belaster kommunerne økonomisk. Den ressourceorienterede tilgang til borgerne skal medtages som bærende princip i sundhedsaftalen. Tilgangen lægger vægt på hvad borgeren kan fremfor hvad borgeren ikke kan. ressourceorienteret tilgang til borgerne medtages som bærende princip tage stilling til hvilke målgrupper, der skal prioriteres inden for de enkelte indsatsområder, hvis uligheden skal nedbringes at stress prioriteres 6
Stress og rygning er temaer som skal prioriteres i det videre arbejde med sundhedsaftalen. Skive Sundheds-, Social- og Forebyggelses udvalget Syddjurs Sundheds-, ældre- og socialudvalget Herudover finder Skanderborg det positivt, at der i udspillet er prioriteret tre indsatsområder, samt at der er sket en forenkling af omfang og indhold i udspillet sammenlignet med den nuværende sundhedsaftale. I forhold til visionen om at skabe mere lighed i sundhed finder Skanderborg det vigtigt at tage stilling til hvilke målgrupper, der skal prioriteres inden for de enkelte indsatsområder, hvis uligheden skal nedbringes. Det er afgørende for udvikling, implementering og evaluering af indsatserne i sundhedsaftalen, at der bliver opstillet målbare målsætninger/indikatorer for indsatsområderne. Herunder bør der rettes opmærksomhed på, hvor hyppigt der skal følges op på målsætningerne, da det har betydning for valg af indikatorer. Sundheds-, Social- og Forebyggelsesudvalget i Skive har behandlet udspillet til indhold i sundhedsaftalen 2019-2023. Udvalget vil gerne kvittere for muligheden for at kommentere på udspillet, og at lokal inddragelse generelt er prioriteret i processen omkring den ny sundhedsaftale. Vi finder, at udspillet er helt i tråd med det idé- og debatoplæg, som Sundhedskoordinationsudvalget udsendte i maj, og som efterfølgende er drøftet og videreudviklet på tværs af kommuner, region og almen praksis. Vi kan tilslutte os de overordnede mål, som nu er indarbejdet i udspillet. Og vi finder det også væsentligt, at der via enkle og retvisende indikatorer løbende kan gøre status på, om vi bevæger os i den rigtige retning. I det forestående arbejde med at udfinde indikatorer, vil vi opfordre til, at der så vidt muligt tages afsæt i eksisterende data og dataindsamlingsmetoder. Så samarbejdet om sundhed primært kan have fokus på indsatsen overfor borgeren. Vi ser frem til det videre samarbejde om den ny sundhedsaftale. Syddjurs s Sundheds, ældre og socialudvalg har på møde den 5. september drøftet Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i Sundhedsaftalen 2019-2023 og udarbejdet nedenstående bemærkninger suppleret af høringssvar fra kommunens Ældreråd og Handicapråd. Bemærkninger fra Syddjurs Indledningsvis vil vi fra Syddjurs kommunes side gerne anerkende, at forarbejdet med den nye sundhedsaftale har været inddragende og veltilrettelagt både politisk og administrativt. Nedenfor ses de bemærkninger, som Syddjurs har til hver af de nedenstående at der tages udgangspunkt i eksisterende data og dataindsamlingsmetoder ift. kommende indikatorer at det ved opgaver tydeliggøres, hvilke afledte økonomiske konsekvenser og muligheder opgavevaretagelsen medfører og for hvem at evalueringer af effekt er nødvendige for og bør ske på tværs af sektorgrænserne; evaluering bør som minimum involvere et borgerperspektiv, et sundhedsperspektiv og et (samfunds)økonomisk perspektivnsker at nationale strukturelle tiltag i forhold til rygning er nødvendige 7
temaer fra Sundhedskoordinationsudvalgets udspilles. Bemærkninger til indsatsområder De tre prioriterede indsatsområder er relevante og dækkende for de store sundhedsfaglige udfordringer, som også Syddjurs står overfor. Syddjurs er positivt stemte over, at der udvælges få konkrete fokusområder og at indsatser gennemføres, inden nye påbegyndes. Bemærkninger til mål De fælles mål for hvert af de tre indsatsområder anses for, at være retningsgivende og vil skulle nedbrydes til konkrete operationelle og målbare mål. Bemærkninger til De bærende principper Økonomi Det skal præciseres, hvor og hvornår der er tale om ændringer i opgavevaretagelse fx fra region til kommune. Dette bør tydeliggøres, så alle parter er afklarede om, hvem der varetager hvilke opgaver. Derudover vil det skabe tydelighed omkring, hvilke ændringer der skal iværksættes for, at opgaven løses på bedst mulig vis. I denne forbindelse skal det ligeledes tydeliggøres, hvilke afledte økonomiske konsekvenser og muligheder som opgavevaretagelsen medfører og for hvem. Kvalitet Høj og ensartet kvalitet er et vigtigt bærende element også i den nye sundhedsaftale. Evaluering af effekten er nødvendig for, at sikre kvaliteten af de indsatser som iværksættes. Evalueringen bør ske på tværs af sektorgrænserne. Den bør som minimum involvere et borgerperspektiv, et sundhedsperspektiv og et (samfunds)økonomisk perspektiv. At bryde med vanetænkningen Syddjurs er positivt over, at der i udspillet opfordres til, at bryde med vanetænkningen og udfordre de nuværende rammer, når der skal findes nye og bedre løsninger. Viden- og erfaringsdeling er også i denne forbindelse relevant. Gode eksempler på at bryde med vanetænkningen og deling af erfaringer og viden findes eksempelvis i Randersklyngen i projekterne under sundhedsstrategisk ledelse. At udfordre de eksisterende rammer kan ligeledes handle om, at inddrage nye digitale og velfærdsteknologiske løsninger. Bemærkninger til fælles investering i forebyggelse at der sættes fokus på fysisk inaktivitet og overvægt 8
Syddjurs er meget positive over, at borgerrettet forebyggelse sættes på dagsordene i regi af sundhedsaftalen. Rygning er et relevant område, hvor der allerede laves en stor indsats. Med rygning som fokuspunkt i sundhedsaftalen, vil antallet af daglige rygere antagelig kunne nedbringes yderligere. For at få andelen af rygere nedbragt i mere markant grad, er strukturelle tiltag på nationalt plan nødvendige. Syddjurs foreslår endvidere, at der sættes fokus på fysisk inaktivitet og overvægt. Begge problematikker ses hos en stigende del af befolkningen og medfører færre gode leveår, kortere levetid og ringere livskvalitet. Viborg Ældre- og aktivitetsudval get Sundheds- og socialudvalget Aarhus Social- og beskæftigelses udvalget Børn- og ungeudvalget Sundheds- og omsorgsudvalg et Sundheds Patientinddragel sesudvalget Sundhedskoordinationsudvalgets forespørgsel vedr. Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 har været behandlet i Viborg s Ældre- og aktivitetsudvalg den 14. august 2018 og i Sundheds- og socialudvalget 16. august 2018. Begge udvalg finder udspillet relevant og bakker op omkring det. Tilbagemeldingerne fra det fælles udvalgsmøde om udspil til ny sundhedsaftale: Der er opbakning til visionerne. Flere udvalgsmedlemmer påpeger dog, at det er trist, at det fortsat er nødvendigt at fremhæve på borgernes præmisser. Der er tilfredshed med, at tidlig indsats, forebyggelse samt mental sundhed hos børn og unge er indarbejdet i udspillet. Der er enighed om, at det er de rigtige indsatsområder, der er valgt som de områder, der skal arbejdes med først. Fokus på rygning kunne dog med fordel udvides til også at omfatte fokus på stoffer Hermed kommentarer fra Patientinddragelsesudvalget til sundhedskoordinationsudvalgets udspil til indhold i sundhedsaftalen 2019 til 2023. Patientinddragelsesudvalget i Region Midtjylland takker for muligheden for at fremkomme med kommentarer til udkastet til den kommende sundhedsaftale. Intentionerne i oplægget er rigtig gode og visionære set fra et patientperspektiv, dog ønsker vi at fremkomme med følgende kommentarer og spørgsmål. Det tværsektorielle samarbejde. I forhold til udspillet ser vi frem til at det tværsektorelle samarbejde lægges i forpligtende rammer, og der efterfølgende. udarbejdes forpligtende underaftaler til gavn for borgeren, så denne aftale bliver på patientens præmisser. Samtidig ser vi frem til at aftalen fremover kommer til at gå på 3 ben og ikke kun 2, så indsatsen implementeres i et tæt samspil mellem hospitaler, almen praksis og at fokus på rygning udvides til også at omfatte fokus på stoffer at geografisk lighed også omfatter ventetider og transport at indsats om øget patientinddragelse udvides med pårørendeinddragelse med henblik på en helhedsbelysning af patientens muligheder og begrænsninger at der i den enkelte kommune udarbejdes en specifik kvalitetsstandard for akutområdet at vidensdeling foregår begge veje før, under og efter indlæggelse at geriatriske udgående teams opprioriteres og udbygges at se på egenbetaling ved indlæggelse på akutstuer 9
kommunerne, så der sikres et godt netværk under borgeren. For at skabe et nært og sammenhængende sundhedsvæsen er det meget vigtigt at inddrage borgeren, pårørende og netværk. Det er ikke nok at tale med patienten, som skrevet i den af regionen udgivne pjece, det er vigtigt at lytte til patienten, og det kræver tid og rum for samtalen. Ligeledes kræves det, at det kommunale beredskab er på plads med de nødvendige kompetencer, såfremt forebyggelige indlæggelser skal effektueres. Også her skal der være tid til dialog og observation af borgeren. Lighed i sundhed omhandler også geografisk lighed, også i forhold til ventetider og transport, hvilket for mange svækkede borgere er en ekstra belastning. På borgerens præmisser her nævnes aktiv inddragelse af borgerens og pårørendes viden og ressourcer og anerkendelse af den viden og de behov borgeren og de pårørende har, det lyder rigtig godt, når dette omsættes til handling, og vil helt sikkert medføre øget patienttilfredshed, og bedre mulighed for at målrette indsatsen. De overordnede mål for udviklingen i sundhedsvæsenet i Midtjylland er vi enige i, især hvis den tværsektorelle indsats virker, og der udarbejdes lokale fælles forpligtende mål. Indsatsen omkring øget patientinddragelse bør udvides med pårørendeinddragelse med henblik på en helhedsbelysning af patientens muligheder og begrænsninger. Vi ser frem til at målene i sundhedsaftaleperioden omsættes til konkrete handlinger og initiativer i form af forpligtende samarbejdsaftaler og opfølgning på disse. Fælles indsats omkring forebyggelse bl.a. rygning ser vi som en vigtig indsats. Ligeledes indsatsen om ældre borgere og akutområdet, den gode udredning før og ved indlæggelse samt den gode trygge udskrivning, nu hvor indlæggelserne er af kort varighed. Ligeledes er det vigtigt at der i den enkelte kommune udarbejdes en specifik kvalitets standard for akutområdet, så alle er bekendt med den faktiske indsats. Ligeledes er det vigtigt med fokus på børn og unges trivsel, men også med fokus på voksne og ikke mindst ældre med psykisk sygdom. Ikke alle psykisk syge er demente, og der er stor fokus p.t. på netop demens. Den ældre borger- Omkring den ældre borger med flere samtidige sygdomme, her er det vigtigt at det kommunale beredskab er kendt af både sundhedspersonalet, almen praksis, vagtlæger og hospitalet, således at unødvendige indlæggelser kan undgås. Samtidig er det vigtigt at vidensdeling er på plads begge veje, både før, under og efter indlæggelse. Er kommunernes beredskab klar til at forebygge akutte indlæggelser (Spareplan 2019)?. I forhold til ældre medicinske patienter er det vigtigt, at de geriatriske udgørende teams opprioriteres og udbygges. Samtidig er det nødvendigt at kigge på egenbetalingen ved indlæggelser på akutstuer, så der for patienten ikke er økonomisk forskel fra en 10
sygehusindlæggelse. Det må ikke blive en spareøvelse. Den nære psykiatri bør i allerhøjeste grad udvikles, i dag er for mange sårbare borgere overladt til sig selv. Så det at udvikle og forbedre denne er i allerhøjeste grad påkrævet. Det er nødvendigt at skabe sammenhæng i indsatsen, så den enkelte ikke ovelades til sig selv ved behov for støtte, samt også her at inddrage de pårørende. Det er fortsat problematisk, når der sker opgaveoverdragelse, at de økonomiske konsekvenser af disse ikke er kendte og at økonomien ikke følger patienten. Ved brug af telemedicinske løsninger, er det vigtigt at borgeren er tryg ved disse. Vi ser dette som en god løsning for den svækkede borger. Vi ser frem til at mulighederne for specialiseret hjerterehabilitering, IV behandling, kemoterapi og dialyse kan varetages tæt på borgeren af de rette faglige kompetencer, så transport over lange afstande kan undgås, her bør der også kigges på muligheden for blodprøvetagning hos svækkede borgere. Det er dog også her vigtigt at de rette kompetencer og den nødvendige tid er til rådighed. Det sammenhængende patientforløb - Ved komplicerede patientforløb er det vigtigt, at der udpeges en patientansvarlig læge, samt at kommunikation og information mellem hospital og kommune samt almen praksis er på plads ved indlæggelse og udskrivning. Det sammenhængende patientforløb for Den Ældre medicinske patient bør indskrives med den rette tyngde i den kommende sundhedsaftale. Der bør være øget fokus på kronikere både kommunalt og regionalt, da disse er en gruppe, hvor mange først opdages sent i forløbet, og den fornødne støtte og behandling bør etableres tidligt i forløbet for bevarelse af livskvaliteten. I kommunalt regi skal almen praksis have øget fokus på de kommunale tilbud, f.eks. KOL rehabilitering, hvor dette også her kan øge livskvaliteten. 11