Renovering af Vor Frelsers Kirke Byens Netværk 13.01.09. Tekst og foto: Christina Bennetzen Byens netværks medlemmer indvier det nye år med et besøg i Vor Frelsers Kirke som siden 2006 har været lukket for offentligheden, da fundamentet er under restaurering. Vi får lov til at kigge indenfor, hvor det nye gulv nu er på plads. Vor Frelsers Kirke fylder godt i bybilledet på Christianshavn og vejer også godt til på den lille ø, som opstod i begyndelsen af 1600tallet med opfyldning af jord fra Amager. Imens vi besigtiger den smukke bastante kirke udefra tager arkitekt og byggeleder Nils Jordal fra Fogh & Følner os med på en tur tilbage til Christian IVs København, til en tid, hvor bymurene var ved at kvæle byens ekspanderende befolkning. Også en ny flådebase var tiltrængt og derfor anlagde kongen med hjælp fra den hollandske ingeniør Johan Semp Christianshavn som renæssanceby på kunstige holme og med tilhørende flådebase på Holmen. I 1682 lægges grundstenen til Vor Frelsers Kirke. Jordal fortæller, at der flere gange i kirkens godt 300årige historie har været store problemer med sætningsskader i forbindelse med at terrænet under kirken har sat sig - og det har medført at gulvet også har sat sig. Nogle steder har det sat sig med op til 25 cm. Den igangværende restaurering skal en gang for alle rette op på dette
problem og skabe et gulv som vil kunne holde hele kirkens levetid. Før vi betræder det nye gulv går vi en tur rundt om kirken og ser hvordan man i tårnets side mod Prinsessegade har omdannet kapellets indgang til handicapindgang. Her er anlagt en diskret rampe med automatisk døråbning, så gangbesværede ikke længere skal forcere hovedtrappen. Vi når også at lægge nakken tilbage og kaste et blik på de Thurahs smukke snoede spir, som drejer sig ind i den grå januarhimmel før vi trækker indenfor, hvor vi rigtig kan se hvorfor christianshavnernes elskede kirke har været lukket de sidste 3 år. Solidt fundament Vi startede med at bryde gulvet op og fjerne de 580 kubikmeter jord som lå under gulvbrædderne, siger Jordal og fortæller videre, hvordan jorden er blevet kørt væk til en hal, hvor Nationalmuseet har soldet jorden for arkæologiske fund. Det var heldigt at vi fandt denne løsning, hvor jorden kunne køres væk til undersøgelse, ellers var vi nok ikke blevet færdige med projektet foreløbig, fortæller Jordal. Under soldningen fandt man det, der svarer til 8 kister fyldt med knogler og skelletrester, som nu er genbegravet på Vor Frelsers kirkegård på Amagerbrogade. Herefter er fundamentet sikret forsvarligt med et betondæk, som er in situ støbt 1,5 meter under gulvet. Vi har banket stålrør ned som har fat i det samme kalklag som Metroen, siger Jordal og fortsætter med at fortæller om det andet betondæk som er placeret 1 meter over det første.
Imellem de to betondæk har vi trukket alle installationer til el og varm, fortæller han. Maritimt gulv Det nye egetræsgulv bringer en ekstra dimension af historie med ind i kirken. Egetræsplankerne har nemlig en historie som strækker sig helt tilbage til 1807. Forsvarsministeriet eller det man i disse år kan kalde krigsministeriet fik for nogle år tilbage et opkald fra Skov- og Naturstyrelsen, som kunne meddele, at egetræerne bestilt af den danske flåde tilbage i 1807 var klar til fældning, fortæller Jordal begejstret og fortsætter sin historie: Efter englændernes bombardement af København måtte flåden oprustes på ny og derfor blev landets egetræer fredede og nye egeskove blev plantet på Fyn og Sjælland. 200 år senere er træerne så udvoksede, og nu kan de smukke egeplanker anvendes til et mere fredeligt formål. Vi tager et kig på det nye gulv under kirkebænkene, hvor vi også kan se nærmere på de nye konvektorer, som er blevet installeret under bænkene for at holde en mere konstant temperatur i det store kirkerum. Denne placering betyder også en betydelig varmebesparelse i rummet. Det er ikke kun de historiske vingesus, der præger restaureringen af kirken -højteknologiske højtalere med lysstråler som registrerer bevægelse, er blevet installeret i ryggen på hver enkelt kirkebænk. De bidrager til en mere fornuftig lyd i det store kirkerum. Jordal fortæller, at: som arkitekt på så store renoveringsopgaver er den største udfordring at få 60 mio. kr til
at se ud som om intet var hændt. Alle nye tiltag er foretaget med en diskretion som ærer kirkens originale indretning. Vi har specielt haft stor glæde af det udførlige byggeregnskab som er bevaret for kirken, siger Jordal. Vi slutter rundturen af med en tur i tårnet, hvor vi får fornøjelsen af at se Danmarks største fritspændende hvælv oppe fra. Den 4. maj er bygningsarbejderne afsluttet og kirken afleveres til menighedsrådet. Herefter skal orgelfacaden sættes i stand og orgelet intoneres. Kirken åbner igen sine døre for offentligheden d. 9. september, hvor det nye gulv vil være frilagt og Tessin d. yngres alter igen vil være på plads.