ARABISK-ISLAMISK ARKITEKTUR

ARABISK-ISLAMISK ARKITEKTUR Moskéer og Paladser 1.1: Den historiske kontekst 1.2: 4 forhold der karakteriserer arabisk-islamisk arkitektur 1.3: Arabisk-islamiske byer, moskéer og paladser 1.1: Den historiske kontekst Hvad karakteriserer det arabiske og det islamiske? Og hvad er sammenhængen? Arabisk er et sprog og Islam er en religion. Islam opstod, hvor der taltes arabisk og det var Profeten Muhammeds sprog. Koranen er skrevet på arabisk. Islams udbredelse bevirkede også, at det arabiske sprog blev udbredt. Der er dog ingen nødvendig sammenhæng. Mange muslimer taler ikke arabisk. Fx ikke i Indonesien, det land i verden med den største muslimske befolkning på ca. 240 mill. Der lever også religiøse mindretal i flere af de arabisktalende lande. Fx findes der større kristne minoriteter i Syrien og Egypten. Arabisk kan betyde: Vest/solnedgang, ørken, blande, købmand, ravn og forståelig (kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/arab_(etymology)). Ord der kan fortælle om en kultur, der knytter sig til dem, der taler sproget. Islam betyder: underkastelse eller hengivelse og tilhænger betegnes: Muslim, hvilket betyder en der underkaster eller hengiver sig : Billede: http://straylighteffect.com/2009/08/muslim-prayer/ Islam er en Abrahamitisk religion - dvs. at den sporer sin tradition tilbage til patriarken Abraham. Islam er også en Moneteistisk religion - dvs. at den kun tror på en gud. Begge dele har den tilfælles med kristendom og jødedom. Islams afgørende og sidste profet er Muhammed, der i 610, som 40-årig, modtager en række åbenbaringer fra gud, der bliver til koranen. Islam anerkender dog også andre profeter, herunder Jesus. I Kristendommen er Jesus guds søn og han indgår i den guddommelige og mystiske treenighed: Faderen, Sønnen og Helligånden, der samtidigt udgør den ene gud. Indenfor Islam er det mere enkelt. Her har Muhammed umiddelbart ingen guddommelig status, men er blot en formidler. I Koranen står der, at gud ikke avler, hvorved hverken Muhammed, eller Jesus for den sags skyld, kan være guds søn. 2

Billede: Miraj Muhammed. Maleri fra et eksemplar af Nizani s Khamsa muligvis af Sultan Muhammed (1539-43) Profetens ansigt er her dækket til, så på trods af, at han blot er en forkynder er han dog så hellig, at hans ansigt ikke kan afbilledes her. Islams billedforbud kan være mere eller mindre strengt og det giver et øget fokus på abstrakte tegn og mønstre. Profeten Muhammed voksede op i 600-tallets Mekka. En by, der på det på det tidspunkt, var blevet et afgørende led i handel mellem Middelhavsregionen og det Indiske Subkontinent. Mekkas Quaraysh-stamme, som var Muhammeds, var købmænd, der indgik i denne handel. Quaraysh-stammen hævdede også at være efterkommere af Abraham. Kabaa en: Den hellige bygning i Mekka, eksisterede også før Islam, og dens oprindelse er stadig et mysterium. Man mente, at det var Abraham og hans anden kone Hagar, der havde bygget den, - og denne forklaring fastholder Muhammed. Før Islam var Kabaa en fyldt med gudefigurer, da der herskede polyteisme flergudsdyrkelse, bl.a. af gudefiguren: Allah, der var Quaraysh-stammens gud. Det er i høj grad polyteismen, som Muhammed gør op med! Efter en periode hvor Muhammed prædiker i Mekka, bliver hans kritik til sidst for meget for Mekkas ledende stammer, og han må forlade byen. Han udvandrer sammen med en gruppe tilhængere til byen Medina nord for Mekka i 622, og det markerer formelt set religionens begyndelse og er år 0 i Islamisk tidsregning. Kort: Rahbek, Birgitte og Simonsen, Jørgen Bæk (2008): Den arabiske Verden. København: Gyldendal. 3

Muhammed ser først Jerusalem, som det mest hellige punkt, hvor mod bøn rettes den såkaldte quibla, på baggrund af en af sine åbenbaringer. Men 16 måneder efter udvandringen, ændrer han quibla en til Kabaa en i Mekka, hvorved det vigtigste sted for Islam da også bliver et centralt sted i den arabiske verden og Muhammed skaber da en sammenhæng mellem Islam og det arabiske. På profeten Muhammeds tid taltes der kun Arabisk på den arabiske halvø. Med Muhammeds død i 632 var den arabiske halvø overtaget af muslimerne. Herefter fulgte hans arvtagere: kalifferne, der fortsatte med at regere fra Medina. De invaderede og erobrede store områder i både det byzantinske og også i det Sassanidiske rige, der var datidens to supermagter. De havde, indtil Islams fremmarch, kæmpet om flere store landområder, bl.a. den arabiske halvø, hvor de var interesserede at i kontrollere handelen. Stridighederne havde svækket dem og det udnyttede det nye islamiske rige til på kort tid at indtage store dele af Nordafrika og Mellem østen. Ekspansionen gjorde, at det Sassanidiske rige helt udslettedes, mens det byzantinske formindskedes betydeligt. Kort: ed. Savory, R. M. (1976): Islamic Civilisation. Cambridge: Cambridge University Press. I 750 strakte det muslimske rige sig fra Atlanterhavet i vest, til Indusfloden i øst, tæt på den nuværende grænse mellem Pakistan og Indien. Med Muhammeds død opstod, der også stridigheder om retten til kalifatet. Lå retten hos dem, der bedst fulgte Muhammeds sædvane, sunnierne, eller hos Muhammeds slægt, shiaerne? Stridighederne brød for alvor ud i 661, hvor Umayyade-stammen - Sunni-fløjen, vandt striden og flyttede kalifatet fra Medina til Damaskus, hovedstad i nutidens Syrien. 1.2: 4 forhold der karakteriserer arabisk-islamisk arkitektur 1.2.1: Varme og tørke i ørknen medvirker til Indadvendt byggeri 1.2.2: Skarp grænse mellem offentlig - privat og uhellig - hellig 1.2.3: Et sammensat mønster af dele 1.2.4: Opleves mere i bevægelse end stillestående fra et sted Forholdene præsenteres ved at sammenligne dem med europæisk arkitektur. 1.2.1: Varme og tørke i ørknen medvirker til Indadvendt byggeri - Nordvesteuropæisk landskab er groft sagt: skov og klimaet er koldt og fugtigt, - Arabisk landskab er groft sagt er: Ørken og klimaet er tørt og varmt. 4

Billeder: http://www.cumbavac.org/images/forest.jpg; http://sevenperfumes.files.wordpress.com/2009/06/ morocco-desert-walker1.jpg Så hvor behovet for at skabe læ og ly er det samme, så er forudsætningerne forskellige. Nordvesteuropæisk landskab: SKOV Arabisk landskab: ØRKEN koldt og fugtigt klima Varmt og tørt klima I Nordvesteuropa er det afgørende at holde kulden ude og undgå træk. Med tæt skov, som det landskabelige udgangspunkt bliver et byggeprincip her, at skabe en lysning til byggeri og til solens sparsomme stråler. I Arabisk-islamisk arkitektur er det afgørende at holde varmen ude og skabe et koldere rum indenfor. Med ørken som det landskabelige udgangspunkt bliver et byggeprincip her, at skabe en oase, hvor beplantningens løv skygger for solens stråler. Nordvesteuropæisk landskab: SKOV Arabisk landskab: ØRKEN koldt og fugtigt klima Varmt og tørt klima Bosætning: Rydning og lysning Bosætning: Murramme og oase 5

I Nordvesteuropa danner træerne frodige vægge omkring bygningerne. I arabiske lande skærmer man af mod det golde landskab via en mur. I Nordvesteuropa vil den varme arne være det man samler sig om i bygningen, hvor det i arabisk-islamiske lande vil være den kølige have. 1.2.2: Skarp grænse mellem offentlig vs. privat / uhellig vs. hellig I Nordvesteuropa placeres byggeri, groft sagt, midt på en grund, hvorfra det er muligt at holde øje med mulige indtrængende - venner eller fjender. Nordvesteuropæisk: Arabisk-islamisk: Ude Inde Inde Privat Ude Offentlig Privat Offentlig Her er der da en blød zone mellem offentlig - privat, uhellig - hellig. Optimalt set er der også bløde overgange mellem ude og inde, men de bliver ofte skarpe for bedre at holde på varmen. Resultatet er at overgange mellem offentlig - privat, uhellig - hellig samt ude og inde ofte bliver sammenfaldende og går mod et mere og mere privat inde-rum. I de arabisk-islamiske lande er der en knivskarp grænse mellem offentlig - privat, uhellig - hellig. Bliver man lukket ind i de private rum er der bløde overgange mellem ude og inde, overgange som i Nordvesteuropa ligger udenom huset. I de arabisk-islamiske lande er bygningerne neutrale udadtil og giver intet billede af den mulige rigdom, der venter indenfor. Man kan sige, at ideen om den udvendige facade, er fraværende i arabisk-islamisk arkitektur, der ligesom kvinderne dækket til. 1.2.3: Et sammensat mønster af dele Det er muligt at se helhed og homogenitet, som et gennemgående ideal for Vesteuropas arkitektur. Et ideal, der fremkom i renæssancen og bl.a. er formuleret af den italienske arkitekt Alberti i hans traktat om arkitektur fra 1485. Han skriver:... sandelig må skønheden være delenes proportion og smagfulde samklang i en helhed på en sådan måde, at ingenting kan lægges til, trækkes fra eller ændres, uden at helheden forringes (Alberti, Leon Battista (1485): De re Aedificatoria, Lib. VI, ii. Oversat til dansk i: Bundgaard, Charlotte (2001): Orden som redskab i arkitektens designproces. Januarkursus Proces som produkt, Århus: AAA). Et succeskriterium for arkitektur er her: Organisering af bygningsdele ifht. en helhed og man kan da tale om en homogen figur. Den amerikanske arkitekt Stan Allen har bl.a. skrevet om La Mezquita, og han har her identificeret et princip for, hvordan bygningen er organiseret, der er væsentligt anderledes end det helheds ideal, som Alberti beskrev: Parts are not fragments of wholes, but simply parts. Unlike the idea of closed unity enforced in western classical architecture, the structure can be added onto without substantial morphological transformation. (Allen, Stan (1999): Points + Lines. New York: Princeton Architectural Press). Dvs. de enkelte dele sammensættes så en helhed opstår. Men der er ikke tale om, at der først er en helhed, som så efterfølgende underdeles. Her kan man i stedet tale om en heterogen struktur. 6

Vesteuropæisk: Arabisk-islamisk: Figur / komposition / underlagt helhed Struktur / mønster / sammensat af dele Forholdet mellem del og helhed er afgørende. Er byggeriet designet oppefra, udfra en helhed, som i vesten, eller er det planlagt nedefra, som en sammenstilling af dele, der bliver til en helhed, som i arabisk-islamisk arkitektur. 1.2.4: Opleves mere i bevægelse end stillestående fra et sted De to forskellige måder at designe byggeri, præger også måden vi færdes i dets rum. I den vesteuropæiske arkitektur er der akser - entydige veje man følger. Rummet og arkitekturen kan opleves særligt flot fra særlige steder - punkter, hvor du får et overblik. I den arabisk-islamiske arkitektur er der ikke et sted fra man opnår overblik. En mulig forklaring på det er, at du ikke værdig til det fulde overblik, men må vente på det til det hinsides. Men denne nedtoning af vores jordiske position gør samtidigt, at vi er sat mere fri til at bevæge os rundt. Vesteuropæisk: Arabisk-islamisk: Entydige retninger - akser Flertydige retninger 1.3: Arabisk-islamiske byer, moskéer og paladser Lejrbys princippet: Profeten Muhammed favoriserede livet i byen frem for et nomadisk liv. En forklaring på det kan være, at det gør det nemmere at opbygge og styre et samfund, når befolkningen lever mere tæt sammen, hvor nomader er mere egenrådige. Profeten Muhammed favoriserede også familiære stammer som grundlag for samfundets organisering. Den Arabisk-Islamiske succes kan ses i måden det nomadiske kombineres med byen, hvor muslimerne opbyggede byer, som en lejr. 7

Gruppe Gruppe Ejendom Fælles Gruppe Fælles Gruppe Fælles for stammer Stamme Stamme Kilde: Mortada, Hisham (2003): Traditional Islamic Principles of Built Enviroment. London: Routledge Curzon. Familier samler sig i private ejendomme og indrammer et felt, hvor tiloversblevne område danner fællesarealer. Fællesarealerne giver adgang og er til fælles funktioner. Familierne samler sig i grupper eller understammer. Her er det tiloversblevne område igen fællesarealer. Grupperne/understammerne er samlet i stammer og igen er tiloversblevne områder mellem dem fællesarealer, der giver adgang og også er til fællesfunktioner. Det vil være den vigtigste moské: Fredagsmoskéen, som alle samles i til middagsbøn om fredagen. Byen er et sammensat mønster af mindre dele i stedet for at være organiseret som en helhed, der efterfølgende er underdelt (jf. 3. forhold). Det er også en indadvendt by med murrammer indenfor murrammer. Ydersiderne tages der ikke hensyn til (jf. 1. forhold) Lejrbys strategien anvendtes også på de eksisterende byer, som blev erobret - ofte byer, som romerne havde planlagt. Damaskus og Córdoba er et eksempler på det. Profeten Muhammeds hus i Medina: Mekka/syd Jerusalem/nord Tegning: Kuban, Dogan (1974): Muslim Religious Architecture. Leiden: E.J.Brill. Hvor moskéen er for alle, så er Paladset eller den store bolig, privat. Det hus Muhammed byggede i Medina, efter udvandringen, var både bolig og moské. Dvs. at de to bygningstyper her er sammenfaldende og Muhammeds hus kan da være en nøgle til at forstå begge bygningstyper. Det første vi bemærker, er: En mur, der omkranser et gårdrum. 8

Boligen ligger på den østlige side, bygget ind i muren og overskridelse af muren og indtræden i gårdrummet angiver, hvornår man er inde på boligens private område. Boligens liv centrerer sig omkring gården. Gæster kan komme ind i gården, men nogle af inderummene vil være lukkede for dem. Udefra er boligen neutral, men når vi først er kommet indenfor, så kan den fremstå overdådigt dekoreret og i øvrigt passe til paladsets beboere på en måde, som moskéen ikke kan, da den er for alle. Et kendetegn ved indretningen er, at rum har forskellige egenskaber og kvaliteter, men at der kan foregår mange forskellige ting i rummene. Rummene er multifunktionelle. For moské-delen betyder indtræden i gården, at vi træder ind på hellig grund. Det betyder i praksis, at vi tager skoene af. I Muhammeds hus lå quibla retningen for bøn, oprindeligt mod Jerusalem gårdrummets nordlige væg, men efter Muhammed ændrede retningen til Kabaa en i Mekka, foregik bønnen i stedet mod den sydlige væg. Oprindeligt bedtes der i det fri, men det blev for varmt og der etableredes en simpel overdækning med palmestammer, som søjler. En søjlehalstype, som herefter anvendes til alle moskéer, frem til at Osmannerne videreudvikler bygningstypen, men det sker først ca. 800 år senere i 1400. Overgangen mellem den del af gården, der var overdækket og den del, der lå i det fri var ikke afgrænset, hvorfor kollektive bønner blot kunne udvides ud i gården, når der ikke var plads under overdækningen. Moskéens bestanddele: Moskéens bestanddele: QUIBLA Mekka Søjlearkader (Riwaq) BEDERUM (Harãm) Mihrab Minbar GÅRDRUM (Sahn) Maqsura Minaret Moskéer er opdelt i et gårdrum og et overdækket bedeområde, der er en søjlehal. Bedeområdet ligger foran Quibla-væggen, og angiver retningen mod Mekka, og dermed retningen for bøn. Muslimer beder 5 gange dagligt, hvilket principielt set kan foregå hvor som helst, når blot der er nogenlunde rent, men - det er bedre at bede sammen og på hellige steder. En by bør have en moské stor nok til at samle hele byens menighed til middagsbøn om fredagen, og denne fredagsmoské får da en særstatus, ifht. andre og mindre moskéer, der også kan være i byen. Med udbredelsen af Islam og efter Muhammeds død, kom der mindre elementer til denne grundtype: - Mihrab: Er en bedeniche i quiblavæggen. Den minder om en kirkes apsis, men er meget mindre umiddelbart ikke større end en stor dør. - Minbar: Er et trappemøbel, hvorfra fredagsbønnen holdes. Den minder om kirkernes prædikestol. - Minaret: Er et tårn, hvorfra der kaldes til bøn. Den minder om kirkers klokketårne. - Maqsura: Er et område i moskéen, hvor Kaliffen eller andre VIPs kan bede og være beskyttet mod fjender. Maqsuraen kan være inddækket og/eller hævet. 9