Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose et af følgende steder: Tørskind Bro, Nørager v. parkeringspladsen, Klubhuset og ved Rhoden Å v. Parkeringspladsen, så er du velforberedt. Når du har fanget og aflivet fisken - så tager du en skælprøve - vejledning står på posen - og hellere for mange end for få skæl. Skællene puttes i en prøveposen, som du afleverer i postkassen et af de samme steder, hvor du tog posen. Når du afleveret prøveposen med skællene vil du senere på året modtage en mail med oplysninger om fiskens livscyklus - samt et foto af et af skællene. Ud over fornøjelsen over fangsten får man viden og kendskab til fiskens livshistorie. Desuden bidrager man til viden om de fisk, vi har i Vejle Å eller Rohden Å. Med tiden kan det blive en god og solid viden! Status: Vi har i skælgruppen i 2014 analyseret 52 fisk og enkelte regnbueørreder. Gruppen består fortsat af: Arne Rasmussen VSF <arne@vsf-vejle.dk>, Flemming Maack <flemming@vsf-vejle.dk>, Henrik Sk tt <skott@vsfvejle.dk>, "klausballeby@gmail.com" <klausballeby@gmail.com>, palm <palm@vsf-vejle.dk>, Peder rasmussen VSF <peder@vsf-vejle.dk>, Per Palm <p.r.palm@mail1.stofanet.dk>, Thomas Oudrup <oudrup@hotmail.com>, Carsten Maack <cama@ucl.dk Følgende arbejdsfordeling: Kasser og indsamling fra kasser: Per (og Flemming) Rensning af skæl og sortering: Flemming - udvidet arbejdsområde Kvalitetskontrol/sparring af resultater: Klaus og Carsten Foto: Håber fortsat meget på at Peder og Henrik S - ellers ser vi meget gerne nye interesserede. Send en mail til en af os hvis du har interesse. OK grønt Foto og måling: Carsten Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Medl. Nr. 0606 H. Sapiens
Resultat af skælanalyser. (filen vedlagt mailen) Vi takker for de skælprøver, som du har indleveret i 2014. Vi opfordrer dig til også i den kommende sæson at indlevere skælprøver. Det er vigtigt at vi får skabt et stort datagrundlag. Resultatet for din fisk fremgår af nedenstående skema. (Hvis du har afleveret skælprøver fra flere fisk, får du en mail med resultatet for hver enkel fisk). Art: Havørred Fangststed: Røde Mølle Køn: ja, og Hun Fangstdato: cc-cc-cccc Vægt kg: - Længde cm: 47 Skælkode: 2,G,+ JOF-kode: 1 Analyse udført af: CM Dato: 26-12-2014 Skælfoto: Se vedlagte fil Fødselsår 2008 Længde tilvækst cm Længde cm 0. 1. leveår 8, 8, 1. 2. leveår 9, 17 2. 3- leveår 17 34 3. 4 leveår 12 47 4. 5. leveår - 5. 6- leveår - - 6. 7. leveår - - Vi sender dig en mail med et billede med opmåling af de skæl, du har sendt ind. Det kan være nødvendigt at forstørre/formindske billedet for at kunne se vores aflæsninger. Der er indleveret skælprøver fra 46 fisk fra Vejle Å (43 havørreder og 3 laks) og 6 fisk fra Rohden Å. I vintersæsonen har vi i skæludvalget gennemført analyser af gennemsnitlig 4 skæl fra hver fisk fisk fanget i 2014. Den samlede tid pr. fisk til indsamling, rensning, fotografering, analyse
og bearbejdning af data tager 4-8 timer pr. fisk. Resultatet vil i løbet af kort tid blive lagt på hjemmesiden. Det er vores første år som skælaflæsere, og der kan derfor forekomme fortolkninger, som skæleksperter kan rejse tvivl om. Skælaflæsning er ikke en eksakt videnskab. Der er flere mulige fortolkninger, men vi har gjort vort yderste. Vi har bl.a. været i kontakt med en af de førende forskere indenfor feltet Jens Ole Frier fra Ålborg Universitet. Desuden har Kaare M. Ebert (DSF) bidraget til vores forståelse af skælaflæsninger og har hjulpet os i gang. Hvad kan man se? Når fisken vokser, afsættes der ringe (scleritter) på skællet. Vi tager et billede af skællet med det indkøbte udstyr, tæller disse ringe og måler på skællet (i pixels). Vi måler fra centrum og ud til et bestemt punkt, hvor der ser ud til at ske ændringer. Dette fortolkes så og giver oplysninger om fiskens levealder og opvækstvilkår. Fisken stopper med at afsætte ringe (vokse), når vandet er koldt (under ca. 6 ), og når fisken starter på gydevandringen - uanset temperaturen. Fisken tager, som de fleste nok ved, ikke føde til sig, under selve gydevandringen, men vandringen og dermed stoppet i tilvækst kan starte meget før, vi ser fisken i ferskvand. Det er disse tidspunkter for stop i vækst, vi specielt kigger efter på billederne. Man antager fra videnskabelig side, at væksten i fiskens længde passer proportionelt med tilvæksten på skællet. VI kan ud fra billederne se, når der sker tilvækst. Fra centrum tæller vi ringe og måler afstande for at identificere ferskvand fra saltvand og for at finde stop i vinterperioderne (både ferskvand og saltvand). Der afsættes flere ringe i saltvand (mellem 30 40 i normale år) end i ferskvand (mellem 14 22 ringe). Dette betyder, at man kan finde ud af, hvor fisken har opholdt sig, og i hvilken livsfase fisk er (se mere om dette senere). Forklaring til billedet og skælkode: F på skællet betyder ferskvand Tallet 1,2 eller 3 efter betyder: 1. leveår i ferskvand, 2. leveår i ferskvand, 3. leveår i ferskvand. S på skællet betyder saltvand. Efter ophold i ferskvand kommer ophold i saltvand. Havørreden smoltificerer typisk i april måned og vandrer ud i saltvand. Tallet 1,2 eller 3 efter betyder: 1. leveår i saltvand, 2. leveår i saltvand, 3. leveår i saltvand G på tegningen betyder at fisken har været oppe at gyde Disse målinger og opmærkninger på skællet betyder at man kan angive en skælkode på fisken
Eksempelvis: 2,1,+ som betyder: 2 år i ferskvand, 1 helt år i saltvand (april til april) og + betyder saltvandsophold fra april til fangst. Havørreden har pr. definition fødselsdag d. 15. marts, som regnes som klækketidspunkt. + i skælkoden betyder at fisken er vandret fra saltvand til ferskvand På denne vandring er fisken så blevet fanget! Inden gydningen det pågældende år. Skælkoden er eksempelvis: 2,1,g,1,+ : 2 år i ferskvand, 1 år i saltvand, gydevandring 4. leveår 5 leveår tilbringes i saltvand og fisken går ikke på gydevandring, + betyder, at fisken i sit 6. leveår går på gydevandring og fanges Gydetype: Jens Ole Frier arbejder med begrebet Gydetype I Jens Ole Friers arbejder har denne inddeling af fisk i gydetyper stor betydning for at forstå, hvilken slags havørred vi har i Vejle Å. Antal år i ferskvand er uden betydning i denne sammenhæng. Gydetype 1: fisken vandrer i saltvand i april og vender tilbage til ferskvand for at gyde senere samme år. Gydetype 2: vandrer i saltvand i april, men bliver i saltvand til efteråret året efter (altså ca. 1,5 år i saltvand inden gydevandring) Gydetype 3: vandrer i saltvand og lever 21/2 år i saltvand inden første gydevandring Gydetype 4: 31/2 år i saltvand Gydetype 5: 41/2 år i saltvand Hvorfor er dette vigtigt, og hvad er det forklaring på? Fiskens tilvækst i ferskvand er nogenlunde ens (typisk 9 cm/år). Fisken vandrer ud i saltvand med en størrelse mellem 12 30 cm. Typisk 14 21 cm tilvækst i saltvand/år. Antallet af år i saltvand betyder rigtigt meget for størrelsen af fisken, der vender tilbage for at gyde:
Tilvæksten i saltvand er typisk 19 cm/år, hvis fisken ikke gyder. Hvis fisken går på gydevandring er tilvæksten mindre afhængigt af tidspunktet for, hvornår vandringen starter, og fisken dermed stopper med at æde. 1. gangsgydere af type 1 starter normalt gydevandringen senere end 2. og 3. gangsgydere og har en tilvækst på op mod de 19 cm/år. Fisk af type 2, 3, 4 og 5 starter gydevandringen tidligere på året end type 1, og tilvæksten i det saltvandsår, hvor gydevandringen starter vil typisk ligge på 14 cm/år Det er som Jens Ole Frier skriver bemærkelsesværdigt, at der er stort set samme tilvækst for alle de undersøgte vandløb, og at der ikke er forskel på hanner og hunner. En type 1 fisk vil typisk tillægge op til 19 cm til længden, fisken havde ved udvandringen En type 2 fisk vil i saltvand typisk vokse 19 cm det første år i saltvand + 14 cm det andet år i saltvand, hvilket betyder at der bliver lagt 33 cm til den længde, fisken havde ved udvandringen. En type 3 fisk vil tillægge 19 cm + 19 cm +14 cm, hvilket giver 52 cm til længden ved udvandringen. Etc.. Iflg. Jens Ole Friers undersøgelser er fordelingen af gydetyperne forskelligt fra vandløb til vandløb. Af de undersøgte vandløb har Karup Å en meget større andel af gydetype 3 og højere, næsten ingen gydetype 1 Å system Gydetype 1 i Gydetype 2 i Gydetype 3 i Gydetype 4 i Gydetype 5 i Kolding Å 55 40 5 0 0 Karup Å 7 41 49 18 14 Vejle Å 27 68 5 0 0 NB. NB: Tallene fra Vejle Å er kun og kun første forsøg de er ikke gyldige og valide. Flere tal og flere år samt repræsentativitet er nødvendigt at kende nærmere før vi kan sige noget endeligt om Vejle Å Gennemsnitslængden af fiskene i vores undersøgelse er 58.9 cm i de samlede indleverede fangstrapporter er gennemsnitslængden 50,5 cm. De fisk, der er indleveret skælprøver af, er ikke helt repræsentative for fangsterne i Vejle Å. Det betyder, at det er væsentligt, at der også bliver indleveret skælprøver fra de mindre fisk. Fra Rhoden Å er der indleveret skælprøver fra 6 fisk med en gennemsnitlig længde på 49,5 cm. 16,6 type 1, resten type 2. Materialet er alt for spinkelt til, at man kan sige noget generelt.
Nedenstående grafik er en forenklet bearbejdning af analyseresultaterne fra de 52 modtagne skælprøver. Da datagrundlaget er meget begrænset, har det ikke været muligt at opdele efter gydetyper, og grafikken skal derfor fortolkes med al mulig forbehold. Når fisken har gydt, er tilvæksten i havet efterfølgende noget mindre. Efter 1. gydning altså mellem 1. og 2. gydning - er tilvæksten 10 cm pr. år. Efter 3. eller 4. Gydning er tilvæksten ned til 2 cm pr år. De største fisk og dermed dem med flest gydevandringer har således den mindste tilvækst. Samlet kan man sige, at størrelsen på den fisk, der vender tilbage, er meget afhængigt af gydetypefordelingen for vandløbet. Fordelingen er (antager man) genetisk bestemt. Derfor er den typiske fisk, der vender tilbage til Karup Å større end den typiske fisk i Kolding Å. Overlevelsen for fisk mellem gydevandringerne påvirker også størrelsen på de fisk, der fanges. Er overlevelsen høj, vender mange fisk tilbage og vokser altså mellem gydningerne men ikke med en så stor tilvækst, som fisk, der ikke har gydt. Derfor kan man godt fange en stor fisk, der er type 1 fordi den har overlevet flere gydninger. Men antallet af fisk, der har overlevet gentagne gydninger er lille. Overspringere er fisk, der har været oppe at gyde en eller flere gange, men springer et gydeår over. Overlevelsesprocenter tør vi ikke udtale os om. Dertil er vort materiale ikke tilstrækkeligt.
De 3 indlevere prøver fra laks er alle fra udsatte fisk sandsynligvis fra Gudenåsystemet pga. manglende afklipning af finne eller anden mærkning. 2 af fiskene er type 2 (11+2 år i havet), 1 fisk er type 3 (21+2 år i havet). På skæludvalgets vegne Carsten Maack