Dommedag nær men ingen panik

27. M A R T S 2009 U G E 1 3 Dommedag nær men ingen panik Frustrerende Jeg gider simpelt hen ikke spekulere på det. Med al den tumult, der har været om denne her kanal de seneste år, føles det bare som endnu en sten i skoen. Frank Jensen, programmedarbejder i DR Musik og vært i programmet Jensen på P2, ligner ikke en mand i panik. Det kunne han ellers godt have grund til at være: Den DRkanal, han og hans kolleger tjener deres penge ved at lave og sende programmer på, er måske fortid om en tre måneders tid. Muligvis overtaget af en kommerciel radiostation, der har skiftet den klassiske musik og jazzen ud med pop og reklamer. For som det er fremgået af pressen i de sidste par uger, har kulturminister Carina Christensen ikke villet love, at DR uden videre får lov til at beholde fire landsdækkende FM-kanaler efter den 1. juli i år. En kanal kommer muligvis i udbud, endda måske på en måde, så DR ikke får lov til at byde på den - alt efter, altså, hvad politikerne beslutter. Da DR i 2001 fik den 4. kanal til låns, var det den, der blev til P2. DRåben aflagde et besøg på P2 Musik for at lodde stemningen og mødte Frank Jensen, der måske snart er Jensen, ikke længere på P2 - men det rører ham tilsyneladende ikke: Jeg har ingen indflydelse på beslutningen, og jeg forsøger at lade være med at bekymre mig om ting, jeg ikke har indflydelse på. Men jeg synes da, det vil være enormt ærgerligt for både den klassiske, den eksperimenterende musik og for jazzen, hvis den slags ikke længere skal sendes på en FMkanal, siger radioværten. Iben Mogensen, vært på DAB- og netkanalen DR Klassisk og reporter, er på linje: Jeg forholder mig afventende. Vi har været igennem rumlen nogle gange, blandt andet i forbindelse med fyringsrunden i 2007, og selvfølgelig er det frustrerende. Men jeg har meget svært ved at forestille mig, at vi ikke skulle få sendetid, når nu der er brugt gigantiske summer på at bygge et nyt Koncerthus, siger Iben Mogensen. 1

Anne Serlev, hvis stemme kan høres på P2 om morgenen, når hun præsenterer den klassiske musik, er tillidsrepræsentant for journalisterne i DR Musik. Hun har denne udlægning: Vi reagerer nok lidt noget i retning af Ja, ja, lad os nu se, hvad der sker - der skal meget til at få folk til at fare op efter alle de omvæltninger, vi har været ude for på kanalen. Og så har vi jo vidst i otte år, at vi kun havde P2 til låns. Hvis der er foregået noget lobbyarbejde fra ledelsens side for i god tid at sikre, at DR beholdt kanalen, er det i hvert fald ikke noget, vi har hørt om - vi blev orienteret om den aktuelle situation i begyndelsen af marts, efter at vi havde kunnet læse om kulturministerens udmelding i aviserne, siger Anne Serlev. Folk på P2 Musik er som sagt hårdhudede, men også frustrerede. Dels er det sin sag at lave forslag til kommende programmer, når man ikke ved, om der er en kanal at sende dem på. Og dels føler vi os usikre på, hvad ledelsen foretager sig, og hvad vi selv kan gøre for at hjælpe: Der kører en underskriftsindsamling på nettet, og der er oprettet en facebook-gruppe, men som medarbejdere duer det jo ikke rigtig at gå ind i det, siger morgenværten. Sund reaktion Torben Smidt Hansen er chef for DR Kultur. Han synes, at medarbejderne på P2 Musik reagerer sundt på usikkerheden om P2 som FM-kanal: Det er lidt som med en sygdom: Man skal vente med at bekymre sig om, hvad man måske fejler, indtil man har diagnosen. Vi har ventet utroligt længe på en afklaring, siger Torben Smidt Hansen. Er P2-medarbejdernes job i fare? Det her er ikke et besparelsesprojekt. Da vi fik den 4. FMkanal, var det ikke noget med, at vi så fik ekstra penge, der nu forsvinder. Jeg er også sikker på, at vi vil skulle formidle klassisk musik og kulturstof i fremtiden og på så mange platforme som muligt. Desuden er det jo ikke kanalen P2, men en sendefrekvens, der er i spil, så i princippet er medarbejderne på P2 ikke anderledes stillet end alle andre, siger Torben Smidt Hansen. Medarbejderne i P2 Musik undrer sig over, at de skulle læse om truslen mod P2 i pressen, inden de blev informeret af dig... 2

Der var én situation, hvor der var en artikel i en avis, som jeg ikke vidste ville komme, og hvor jeg derfor ikke kunne informere på forhånd, men jeg har beklaget det over for medarbejderne. Siden da har jeg stort set dagligt været i kontakt med projektchef Jakob Marstrand i afdelingen, og jeg mener, vi gør, hvad vi kan for at informere - der har været holdt et afdelingsmøde om situationen, og vi har informeret på Inline, siger DR Kulturchefen. Hvad sker der med den klassiske musik, hvis DR mister den 4. kanal? Skal vi tilbage til de tider, hvor den klassiske musik lå i en blok på en af de andre kanaler? Det byder mig meget imod at vende tilbage til et sendemønster, vi forlod for mange år siden. Vi må finde andre løsninger. Men jeg kan ikke sige, hvad der sker - der er mange muligheder, og igen: Før vi kender politikernes beslutning, giver det ikke mening at bruge energi på en tænkt situation, hvor vi kun har tre FM-kanaler, slutter Torben Smidt Hansen. Tilbage i storrumskontoret i Koncerthuset, der huser P2- Musikfolkene, melder endnu en klassisk musik-morgenvært, Benedikte Bové, sig under fanerne blandt de ikkepanikslagne: Det er ude af mine hænder. Alle er tilsyneladende enige om, at DR skal have en kanal med klassisk musik og kulturstof, så jeg går ud fra, at der finder en masse lobbyarbejde sted - jeg aner bare ikke, hvad det går ud på, for vi får ikke noget at vide om det, siger Benedikte Bové. bnc Caféeffekt med omkostninger Den er sort, blank med chromekanter og har en udtalt caféeffekt, som arkitekturchef i DR TES Strategi & Arkitektur, Michael Harrit, smilende kalder det. Antallet af DR iphones i Indre Gade er da også stadig stigende - det er nu nået op over 220. Det svarer til ca. 10 procent af det samlede antal mobiltelefoner i DR, og 52 procent af de mobiltelefoner, der er købt indenfor årets første tre måneder, har været iphones. Så det nærliggende spørgsmål er, om der er råd til den form for anskaffelser, når man ser på DRs klemte økonomi? Man er jo nødt til at sammenligne pris og funktionalitet med andre smartphones. Og de er altså heller ikke gratis - en af dem er faktisk dyrere end den dyreste iphone. Men 3

netop prisen var årsagen til, at vi var meget tilbageholdende sidste sommer, da iphonen blev introduceret i Danmark og der var et vist forventningspres i huset. Ikke alene lå iphonen i den dyre ende med hensyn til anskaffelse, den var også bundet til et 3G-erhvervsabonnement, der gjorde den dyr at bruge, fortæller Michael Harrit. Men efter forhandlinger med Telia, der igen fik en aftale på plads med Apple, er man nået frem til en ordning, hvor DRs iphones ikke er dyrere i brug end de andre 2.300 mobiltelefoner. Man skal jo også have øje for, at iphonen udgør en medieplatform og at DR er en medievirksomhed, der leverer ydelser til den. Senest en player der gør det muligt at streame radio og tv-udsendelser. Så der kan være en faglig begrundelse for, at nogle medarbejdergrupper stifter nærmere bekendtskab med den, siger Michael Harrit. Byttet tilbage Så efter at der kom styr på det økonomiske aspekt, har iphonen været at finde på DRs positivliste siden november. Dermed er det blevet en sag mellem den enkelte medarbejder og chefen, om man har behov for dette arbejdsredskab. Det er dog ikke nødvendigvis ren lykke at få en iphone. Man skal vænne sig til, at den er relativt stor, vejer til og i øvrigt fungerer så helt anderledes end andre mobiler. Jeg kender flere eksempler på, at folk ikke har kunnet få det til at fungere og har byttet dem igen, fortæller Michael Harrit. Hans fokus er nu rettet mod at de nye smartphones med de mange muligheder og fikse finesser kan lokke til et øget forbrug af dyre ekstra-services: Det er helt sikkert noget, vi vil have fokus på i den kommende tid. For selv om vi arbejder i en meget kommunikerende arbejdsplads og der skal være rimelige arbejdsvilkår, så er vi også nødt til at styre forbruget. Og erfaringen viser, at jo lettere det er at bruge de nye teknologier med fx pushmail og streaming, desto dyrere bliver det - og især når man bruger sin mobiltelefon i udlandet, er der ekstra grund til at tænke sig godt om. kit Rift om dyr iphone Ny telefon? Ja tak - en iphone ville være lækker... Det ser ud til at være ræsonnementet hos mange i DR, for som det fremgår af den forrige artikel, er hver 2. af de mobiltelefoner, der købt af DR og udleveret til medarbejdere og chefer i den del af 2009, vi nu har bag os, en skinnende 4

smart iphone. 52 procent, for at være helt nøjagtig. I alt er godt 220 iphones nu i brug i DR. iphone er samtidig den næstdyreste af de telefoner, der står på DRs positivliste, og som altså er godkendt til anskaffelse og brug i DR. En iphone med 16 gigabyte hukommelse koster 3502 kroner i anskaffelse, når den købes igennem DRs indkøbssystem. Kan man nøjes med en 8 gigabyte model, er prisen for DR 2989 kroner ifølge DRåbens oplysninger. Kun én telefon på DRs positivliste er dyrere i anskaffelse end iphone-modellerne, nemlig en HTC TYTN II, der koster 3668 kroner i anskaffelse. iphone en er flot og kan en masse - men hvis éns behov ikke er meget specielle, er der flere billigere telefoner, der kan klare det meste. Fx kan både Sony Ericssons K660i til 1158 kroner og Nokias E51, der koster 1476 kr. i DRanskaffelse, sende og modtage e-mails, og telefonerne holder styr på éns kalender og synkroniserer automatisk nye aftaler og møder, der tastes ind, med arbejdscomputeren på éns skrivebord. Og gå på nettet kan telefonerne også. Den billigste telefon på DRs positivliste er en Nokia 1110i til 299 kroner - men den kan man til gengæld også stort set kun bruge til at tale i telefon og sms se med... I en uformel afstemning i DRåbens daglige udgave på DRs intranet er medarbejderne blevet spurgt, om de synes, at det er i orden, at iphone-parken er i så kraftig vækst, eller om de mener, at det er spild af DRs penge. Godt 300 har deltaget i afstemningen, og der er stort set dødt løb mellem fløjene: 46 procent mener, at iphone er pengene værd, mens 51 procent finder den for dyr. De sidste 3 procent svarer Ved ikke. bnc Turistbuschauffør ved et tilfælde Dette er den fjerde og foreløbig sidste artikel i DRåbens serie Et liv efter DR - om medarbejdere, der mistede deres job i DR under den store afskedigelsesrunde i 2007 og det liv, de fik efter fyringen. Bussen slanger sig behændigt rundt om hjørnerne i de trange veje i et kolonihavelignende kvarter ved Folehaven i København. Her står forældrene tålmodigt ved opsamlingsstedet og venter på de søvnige poder, som efter en lang dag i udflytterbørnehaven i Hundige vender tilbage i bussen fra Ole Frederiksens Turistfart. Bag rattet sidder Asbjørn Nilsen, og arbejdsdagen er snart forbi. Han er turistbuschauffør, men det har han ikke altid 5

været. Han måtte sige farvel til DR efter 33 år, da han blev fyret i 2007 i fyringsrunden. DRåben er taget med ham på en eftermiddagsbustur for at høre historien om, hvordan det gik til, at Asbjørn Nilsen nu sidder her i en stor grøn bus og fragter børn rundt. Asbjørn Nilsen var tv-tekniker i Filmlaboratoriet i Bånd & Film, indtil fyringsrunden i 2007 også ramte ham. Asbjørn Nilsen er en af de fyrede DR-medarbejdere, som efter at være kommet sig over chokket, fandt sin egen vej ud af den nye og helt uventede situation. Det fortæller han om, mens vi kører mod Hundige i den store grønne bus. Jeg er overhovedet ikke sur på DR mere, også fordi jeg fik rigtig god hjælp til at komme videre efter fyringen, siger Asbjørn Nilsen: Vi var jo flyttet ud i DR Byen et års tid før, og jeg fortsatte mit arbejde i Filmlaboratoriet. Så det var ikke sådan, at mit arbejde i filmlaboratoriet ikke var flyttet med til DR Byen. Tværtimod var det blevet gjort miljørigtigt med mindre farlige væsker, og der var også fundet et lokale til mig. Så jeg havde ikke nogen fornemmelse af, at jeg kunne være i fare. Fyret af fremmed chef Men sådan skulle det ikke gå. Det nye filmlaboratorium lå lige overfor mødelokalet, hvor fyringerne i Bånd & Film foregik. En chef fra et helt andet område var tilkaldt for at stå for fyringerne i afdelingen. Asbjørn Nilsen blev kaldt ind som den sidste, der skulle fyres. Det var lidt underligt at blive fyret af en for mig totalt ukendt chef, som slet ikke vidste, hvad jeg beskæftigede mig med. Selve fyringsdagen var nu ikke så slem, men om aftenen og natten var jeg slået helt ud. Hvorfor lige mig? Jeg meldte mig syg dagen efter og gik i tænketank. Mon der er nogen, der har brug for sådan en gammel en som mig? husker Asbjørn Nilsen, at han tænkte. Det var der altså. Asbjørn Nilsen var en af dem, der benyttede sig af DRs tilbud om at få rådgivning efter fyringen. Rådgivningsfirmaet AS3, som DR havde hyret til at hjælpe de fyrede videre, hjalp også Asbjørn Nilsen. Hvad har du tænkt dig? Lød spørgsmålet fra jobkonsulenten, og Asbjørn Nilsens svar var: Turistbuschauffør. Også HR-afdelingen og tillidsmand Jørgen Møller gik med på ideen, og så var det ellers af sted på AMU-kursus i Glostrup, hvor Asbjørn Nilsen fik erhvervet sig retten til at køre gul bus i hovedstadsområdet, men det var nu ikke lige det, han havde lyst til. Der måtte et ekstra kursus til, et AMU-kursus 6

i Hillerød, hvor han fik det såkaldte blå bevis, som giver ret til at køre international turistkørsel med dobbeltdækker. DR betalte for omskolingen til buschauffør, som sikrede Asbjørn Nilsen et nyt arbejdsliv udenfor DR. Da jeg så kom hjem fra sommerferie, var jobbet der hos Ole Frederiksens Turistfart i Gladsaxe, det første job, jeg overhovedet søgte. Det passer mig fint, jeg kører børnehavebørn, og forventningsfulde mennesker, som skal i Operaen. Jeg har også haft en tur med en flok arkitekter, som skulle se DR Byen. Så kunne jeg lige smutte op og besøge mine kolleger i min gamle afdeling, mens de blev vist rundt i DR Byen, fortæller Asbjørn Nilsen. Følte sig ikke hjemme Faktisk nåede jeg aldrig rigtigt at føle mig hjemme i DR Byen, der jo heller ikke var færdigbygget, da vi flyttede derud fra TV-Byen. Jeg syntes også, der var for langt derud, når jeg var vant til at bo i nærheden af TV-Byen. Alt det besvær med parkeringspladserne og parkeringskort, var ikke lige noget for mig. Det passer Asbjørn Nilsen fint at arbejde alene som turistbuschauffør, for det er han vant til fra Filmlaboratoriet. Under sine busture med børn og operagæster kan han så sidde og tænke tilbage på de første 25 år i DR, hvor han var i dekorationsafdelingen, de sidste 10 år som scenemester, inden turen gik til filmlaboratoriet. Igennem årene i dekorationsafdelingen fik jeg smadret min døgnrytme, vi arbejdede på alle tider af døgnet, det var hårdt, men sjovt. Jeg husker tilbage til vores berømte scenograf Mathis og fru Tone, og instruktører som jeg har kendt og arbejdet sammen med som Søren Kragh Jacobsen, Bille August og Lone Scherfig. Nu er det næsten fyraften for Asbjørn Nilsen, der mangler kun en opsamling af en håndfuld børn fra en skolefritidsordning ved Blågårds Seminarium. DRåben bliver sat af udenfor naboen, den nu nærmst klondykeagtige TV-By, hvor Asbjørn Nilsen har tilbragt et helt arbejdsliv. Hvis du møder min chef i Bånd & Film ude i DR Byen i morgen, så hils ham mange gange og sig, at jeg overhovedet ikke er sur på ham, siger Asbjørn Nilsen og kører videre i sin store bus - glad og tilfreds med sit nye liv som buschauffør. eva 7

Bærbare ramt af bøvl Fælles om kaos og minuttyranni Vil samle SAS-funktioner Lidt over 110 bærbare computere i DR har gennem de seneste uger måtte en ekstra tur omkring Service 5000, når deres utålmodige brugere har ventet og ventet mens beskeden: Anvender computerens indstillinger virker fastfrosset på skærmen. Vi opdagede problemet for ca. halvanden uge siden, og har haft et sted ca. 10 computere indleveret pr. dag, fortæller teamleder Brian Wikowski, DR TES IT Service. Det drejer sig om at der af en eller anden grund opstår konflikt mellem computerens Zone Alarm og den nyinstallerede Service Pack. Det er relativt hurtigt klaret, når først vi har computeren og det værste skulle være overstået nu, hvor vi er ved at være færdige med Service Packopdateringen. I alt er op mod 3000 computere i DR blevet opdateret, så det er kun en lille del af brugerne, der har været ramt af de nævnte problemer. Kit Hvad er ligheden mellem en Airbus 321 og en TV-Avis?????????????????????????????????? De skal begge to i luften - til tiden!!! Kære DRåben-læser - dette var IKKE ment som en vits (og hvis det havde været, så var det godt nok en dårlig én af slagsen): Sammenligningen er helt alvorligt ment og er en del af årsagen til, at DR Byens Nyhedsrum torsdag havde to SAS-piloter på besøg. Det vil sige, helt almindelige SAS-piloter er Per Schrøder og Ove Alstrup nu ikke. Nok ifører de sig kaptajn-uniformer, sætter sig bag styrepinden i en Airbus 321 og flyver til Rom, Paris, Düsseldorf eller et andet sted i Europa en gang om ugen, men resten af tiden er deres job ved skrivebordet: Ove Alstrup er chef for den afdeling, der laver SAS' trafikprogrammer (svarende til DSBs køreplaner). Og Per Schrøders titel "On Time General" siger vist meget klart, hvad der er hans job: At få maskinerne op og ned igen til tiden. Men der må nok siges at være mindst lige så mange forskelle som ligheder mellem et fly og en TV-Avis - så hvad ville de to dog i DR Byen? "Ude hos os skal vi til at opbygge et nyt center, hvor mange vigtige funktioner, der nu er placeret langt fra hinanden, samles i samme rum. Som det er nu, sidder de mennesker, der holder øje med forsinkelser i luftrummet, et godt stykke fra dem, der har styr på, om der opstår propper i lufthav- 8

nen. De, der tjekker, om flyene er i orden, sidder et helt tredje sted, og de, der ved, om nogle fra personalet er blevet syge, sidder et fjerde sted. Det skaber problemer for kommunikationen. Vi vil bringe dem sammen, så de lettere kan snakke med hinanden - derfor er det interessant for os at besøge jer, der har samlet de nyhedsmedier, der før var spredt, i samme rum," forklarer Ove Alstrup. De to SAS-folk mødte op i Nyhedsrummet klokken 8 torsdag morgen for at følge tilblivelsen af en 18.30-TV-Avis fra start til slut. De var med klokken 8.30, da mediedirigent Jens Grund briefede TV-Avisens redaktionssekretær Lau Rabjerg- Eriksen om nyhedsbilledet efter morgenradioaviserne. De var også med klokken 8.55, hvor redaktionssekretæren mødtes med repræsentanter for TVA's ledelse for at drøfte ideer og muligheder til den TV-Avis, der skulle udkomme ni en halv time senere. Og igen klokken 9.15, da der var redaktionsmøde med reporterne, og dagens opgaver blev diskuteret og delt ud. Møde-gentagelser Mens Schrøder og Alstrup er meget imponerede over den utvungne måde, der kommunikeres medierne imellem i Nyhedsrummet, er der også ting, de undrer sig over efter nogle timer i nyhedsfabrikken: "Det virker, som om vidensdelingen ikke er helt optimal. Vi har hørt de samme historier fremlagt og diskuteret på tre forskellige møder lige efter hinanden - jeg ved ikke, om det virkelig behøver at være sådan," siger Per Schrøder. "Og så er det tydeligt, at selv om alt er samlet i samme rum, så sidder man ikke tæt nok til, at alle ved alt om alle. Fx sidder DR2 lidt ude i siden af rummet, lidt nede ad en gang - og så er der ikke rigtig nogen, der ved, hvad de har gang i," supplerer Ove Alstrup. Det, at alle nyhedsfolkene arbejder i samme rum, er en stor fordel - og ikke kun fordi de lettere kan udveksle historier og dele viden, mener Ove Alstrup: "Reporteren, der sidder på 3. sal, har ingen mulighed for at glemme, hvorfor han er her, og hvor meget det, han laver, haster. Han kan se studieværten møde op og følge med, når stemningen bliver mere hektisk op mod deadline," siger han. Luftkaptajnerne tog en positiv pointe med sig ud fra redaktionsmødet: "Redaktionssekretæren mødte op med seks historier. Men reporterne havde også ideer med, så der kom yderligere otte historier på bordet. Og så var der en åben diskussion, 9

der endte med, at nogle af reporternes historier og vinkler vandt. Det må være motiverende. I SAS arbejder vi meget med at ændre folks tænkemåde, så de påtager sig et ansvar. I stedet for at tænke "Det er typisk SAS", når noget går galt, skal de tænke "Hvad kan jeg gøre for at hjælpe", men det kræver jo, at de føler, at der bliver lyttet til dem, og at de kan gøre en forskel," siger Per Schrøder. De to SAS-piloter mener at have spottet en fælles svaghed hos SAS og DR Nyheder: "Planlægning. I har et flot researchsystem, hvor man på en liste kan se, hvad der sker i hele landet mange dage frem. Alligevel virker det, som om redaktionssekretæren om morgenen sidder med et stykke blankt papir foran sig. I dag åbner fx Dyrehavsbakken - det bliver diskuteret på redaktionsmøderne, og man prøver at få det passet ind. Men det har jo stået på listen i ugevis - man kunne have planlagt at tage derud, og hvis der så var dukket en bedre historie op, kunne man ændre planen," siger Ove Alstrup, der dog tilføjer, at SAS ikke er meget bedre på dén front: "Forleden kunne enhver høre i vejrudsigten, at det ville blive frostvejr om natten. Alligevel kom det bag på lufthvanen, da man om morgenen stod med 40 overisede fly..." Dagen er endnu ung på TV-Avisen, da DRåben taler med gæsterne - men allerede nu er Per Schrøder overbevist om, at han får masser med hjem til SAS: "Der er så mange paralleller mellem SAS og DR. Vi opererer i et kaos, som vi forsøger at kontrollere. Vi skal i luften til tiden. Der er masser af logistik. Vi er tidligere monopolvirksomheder, der skal omstilles til nye tider. Og vi er virksomheder, alle har en mening om - langt de fleste derude ved jo lige præcis, hvordan både DR og SAS skal ledes," siger han. bnc Leisners liv kommer i arkiv I mange år kunne man ikke sige Danmarks Radio, uden at Otte Leisners navn eller ansigt dukkede op i bevidstheden hos danskerne. Lørdag efter lørdag blev tilbragt i hans selskab - i de første år gennem radioen, men senere på tvskærmen og i diverse ugeblade. Der var en stor og trofast fanskare, hvilket man sidst blev mindet om i forbindelse med hans død sidste år. En af de trofaste fans gennem alle årene var Otto Leisners kone, Ruth, som klippede og klistrede og samlede de mange 10

former for omtale i en serie scrapbøger, der nu har fået et nyt og fast opholdssted hos DR Byens bibliotek. I forbindelse med en kommende tv-udsendelse om Otto Leisner, fik jeg færten af at der var en samling scrapbøger, og så ringede jeg til Ruth Leisner, fortæller freelance researcher Cathrine la Cour. Hun er en frisk 87-årig dame, der bekræftede, at hun havde en hel masse materiale om sin mand og at vi meget gerne måtte låne det til serien om Monopolets Helte. Da vi snakkede videre viste det sig, at hun gerne ville sikre samlingen ved at give den til DR, fordi hun så var sikker på, at den bliver bevaret - og kommer til at indgå i det materiale der fortæller hele DRs historie. Så det endte med, at der dukkede tre store sække op hos Cathrine la Cour, som hun kunne gå i gang med at læse sig igennem. I alt 72 store hæfter med stort og småt fra de første notater om Otto Leisners prøvetid i radioen i 1945, hans ansættelse som programassistent for Jens Frederik Lavaets og frem til diverse interviews ved hans pensionering i 1987 mv. De 72 hæfter, der fylder det meste af to bogvogne bliver nu registreret og arkiveret, så der vil være mulighed for at se dem på stedet - men da der er tale om skrøbelige avisudklip mv. bliver der ikke tale om udlån. Søndag aften sender DR 2 i øvrigt monopolhelteudsendelsen om Otto Leisner. kit Spænd af uden lommesmerter Man er sådan lidt tummelumsk i hovedet. Niels Erik Ammitsøe har lige sat sig op på den madras, han har ligget på den sidste halve times tid. Helt afslappet - med lukkede øjne. Midt i arbejdstiden! Men det er helt i orden. Niels og en lille håndfuld andre DRmedarbejdere har bare benyttet sig af et nyt, gratis tilbud om afspænding, som gælder alle i DR, der har tid og lyst. Afspændingsseancerne foregår hver torsdag fra klokken 12 til 13 i salen ved DRI s motionsrum i DR Byen, og de ledes af 34-årige Lise Junggreen, der er afspændingspædagogstuderende. Det kræver ingen forudsætninger at være med - alle kan komme, så længe der er plads. Jeg guider deltagerne igennem en proces, hvor de går ind i sig selv, fokuserer på deres krop og stille og roligt flytter opmærksomheden fra én kropsdel til en anden. De fleste oplever det som en rar og 11

forfriskende pause i en måske stresset hverdag, siger Lise Junggreen, der lover ugentlig torsdags-afspænding frem til den 30. april. Man kan bare møde op - tilmelding er ikke nødvendig. bnc Nøgne damer i Indre Gade Ugens debat Nu kan man finde smukke, nøgne kvinde i den østlige ende af Indre Gade. Hvis man går ned ad en trappe til 1. sal, kommer man til et hjørne med fred, ro og Gerhard Hennings stemningsfulde kunst. I et stykke tid har kvindetorsoen stået, så den også kan ses oppe fra selve Indre Gade, men nu er den blevet suppleret med et relief efter klassisk græsk forbillede, som tidligere hang i Radiohuset og nu er blevet renoveret, så det kan tage sig bedst muligt ud i de nye omgivelser. I Rygerhaven står nu en sort Egon Fischer-skulptur af jern, som tidligere "boede" i haven ud for studiefoyeren i TV- Byen. Den er midlertidigt placeret på et noget utraditionelt fundament - en træpalle - men vil i løbet af den kommende tid finde sin blivende placering sammen med de nye plantekrukker, der er sat ud for at Rygerhaven i højere grad kan leve op til sit navn. kit En del af denne uges debat var præget af det meget nære: En medarbejder undrede sig fx over, at morgen-bollerne i café Døgnet Rundt en dag kun var halvt så store som normalt - og konkluderede, at der måtte være tale om et spareprojekt. Ledelsen svarede, at der ikke var tale om en snedig besvarelse men om en ny bager under indkøring. I slipstrømmen på denne debat meldte en anden medarbejder sig med et spørgsmål, der vedrørte Dagens Sandwich i cafeen, hvor mængde og kvalitet af fyld ifølge skribenten svinger fra dag til dag. Også her lovede ledelsen, at man vil være opmærksomme på sagen. DR Kiosken, der lukker om under en uge, var endnu engang genstand for debat. En medarbejder undrede sig over, at kiosken ofte har lukket, når der er rundvisninger - og dermed potentielle kioskkunder - i DR Byen. Og spurgte i øvrigt til, hvor overskuddet fra rundvisningerne bliver af. DRåben kunne i sidste uge offentliggøre et tal for kioskens årlige underskud: 400.000 kroner, fik vi mundtligt oplyst. En debat-deltager havde bedt DRs ledelse om dokumentation for tallet, men havde fået afslag - Se nu at få offentliggjort det regnskab, lød opfordringen. bnc 12

Jubilæum Tv-tekniker Per Obert, DR TES Video, kan 1. april fejre 25 års jubilæum. Teamleder Alan Nyled skriver i den anledning på vegne af TES Video: Da Per i 1984 søgte en stilling som tv-tekniker i TV-Byen, var ordlyden i annoncen bl.a. Du skal arbejde med større sammenhængende datamatstyrede systemer. Bag denne ordlyd gemte sig det mest avancerede digitale optagere, redigerings- og afviklingssystem tiden kendte til. Per blev ansat i Teknisk Service og skulle servicere TV Avisen og Sporten, og det skulle vise sig at være et godt valg, Per er i dag stadig på Nyhederne, og DR har en yderst kompetent tekniker, som har været med fra starten af digitaliseringen. Per arbejder i mange år med den nyeste teknologi i TVA-SP Service, og fortsætter som servicetekniker på TV Avisen og Sporten efter en større omstrukturering, hvor mange små værksteder bliver lagt sammen til Centralværkstedet. 1. november 2002 justerer daværende Teknisk Service sin struktur, og afdelingen hedder nu Nyheder og Sports Service, i dagligdagen kendt som NYSS. Herefter tog udviklingen for alvor fart, og Per deltog i et pilotprojekt omkring digitalisering af Nyhederne. Projektet var forløberen for det, vi i dag kender som Mediearkivet. Efter udflytningen til DR Byen blev NYSS nedlagt, og kompetencerne blev lagt under DR TES Video. Per er stadig en del af den daglige service på Nyhederne, og respekten for hans viden opleves bl.a. når man taler med Nyhederne om pludseligt opståede problemer. Straks de hører at Per er på opgaven er alle rolige, de ved, det ikke fås bedre! Per har gennem alle årene formået at holde sig opdateret om den nyeste teknologi, og nærer stor respekt blandt sine kolleger. Han er en skattet medarbejder, og det er en stor fornøjelse at få lov at sige: Tillykke med de 25 år! Jubilæum Journalist Tue Abelskov, DR Udland, kan 1. april fejre 25 års jubilæum i DR. Projektchef Henrik Hinchely skriver: Tue er et altfavnende menneske, i konkret som i overført betydning. Han er DR Nyheders suveræne mester i bearhugs og deler glædeligt ud til alle, han kan lide - og det er mange. Han slår med lige stor naturlighed sine arme omkring mænd, kvinder, store, små, kolleger, praktikanter (Dog tidligst på anden arbejdsdag), ja selv chefer, hvis de er inden for rækkevidde. 13

Samtidig favner han verden. Hans store interesse - nej, passion - er Asien & Omegn (Hvor omegn er ret bredt defineret), som han har rejst i utallige gange, både privat og professionelt. Privat sammen med sin kone Conny, og da børnene Hjalte og Tilla kom til, også med dem fra de var helt små. Det er sjældent korte smutture, der er tale om, men næsten altid rejser på adskillige måneders varighed. Tue kom til Radioavisens udenrigsredaktion i 1983 som freelancer, men blev hurtigt fastansat. I midten af 90 erne skiftede han til TV A s udenrigsredaktion, som han har rejst for adskillige gange - senest under krigen i Georgien og i forbindelse med oversvømmelseskatastrofen i Burma. Og et par gange om året er han rejseleder i sine favoritlande for de rejsebureauer, som via et stort salg af flybilletter (de private) har opdaget, at her er en mand med stor rejserutine og indsigt i området. Klar med gode råd Tue elsker at fortælle, og det kan mærkes både i hans journalistik og privat. Får han nys om, at der er venner, venners venner eller kolleger, der skal af sted til et af de lande, han kender til, er han klar med gode råd om, hvad man skal se og ofte en invitation til at se de lysbilleder, som han har fra sine mange rejser. En af TV Avisens medarbejdere tog for et par år siden på den helt store sejltur jorden rundt, så Tue var på pletten med følgende besked på deres weblog: Må jeg ikke lige foreslå et par steder, som I ikke har nævnt, og som jeg synes, har været fantastiske? I må ikke springe Påskeøen over - den er vidunderlig. Og I skal heller ikke snyde jer selv for at opleve Vestsamoa. Stå af båden og lej jer ind i en fale (en hytte på pæle med flytbare vægge) lige ned til vandet. Og oplev i øvrigt den lille ø-stats kultur. Så mange foreløbige ord, men jeg kommer nok med flere forslag - især når I nærmer jer Asien. Go' vind, Tue. Han favner også redaktionens nyankomne og blev for nylig Udlandsredaktionens mentor for nye medarbejdere. Ikke fordi det ændrede så meget, for Tue har altid påtaget sig ansvaret for nye kolleger nærmest pr. automatik og brugt tid på sine egne produktionsvagter på at indføre novicerne i redaktionens arbejdsgange, faldgruberne i billedbureauernes sendinger og advaret om sproglig afsmitning fra især engelsk: Det hedder ikke en tank, det hedder en kampvogn! Oven i det er han en af udlandsredaktionens bedste til at vride et seværdigt indslag ud af de nogle gange ret vanskelige billedsekvenser, de internationale billedbureauer sender hjem fra verden omkring os. Tue har sans for historien, 14

sans for timingen og rytmikken i indslaget og oven i det en stor sproglig præcision. Og så er han fra naturens hånd forsynet med en meget flot stemme. Inden for ét område fordamper det altfavnende dog hos Tue. Det er, når han går ind på en badmintonbane. Som Københavnsmester i et par omgange er det blodigt alvor og seriøs konkurrence, når fjerbolden flyver. Det mærker modstandere (som undertegnede for mange år siden og aldrig mere) og især medspillere (Som i medarbejdernes badmintonturnering for nylig), hvis indsatsen og koncentrationen ikke når op på det niveau, Tue forventer. Jubilæum Rettighedskonsulent Bente Langelund, DR Multimedie, kan den 1. april fejre sit 25 års jubilæum i DR. Anders Kjærsgaard Sørensen, chef for DR Multimedie, skriver: Bente startede sin glorværdige karriere i DR 1. april 1984. Selv om Bente er fyldt med humor og underfundighed, var der absolut ikke tale om en aprilsnar. Bente kom fra NBC (Nordic Copyright Bureau), hvor hun i næsten 10 år havde arbejdet med rettigheder for gruppen af komponister og tekstforfattere, og direkte ind i Ophavsretskontoret under ledelse af Britta Kümmel. På Ophavsretskontoret oparbejdede Bente en helt unik viden om rettighedsudnyttelse og - vilkår i DR. Hun fik et dybt, næsten personligt, kendskab til rettighedsorganisationerne og de respektive kontaktpersoner. Dette område blev fra den første dag Bentes hjemmebane - et område, hvor hun gennem årene er blevet en stilsikker spiller, som forsvarer DRs muligheder med næb og klør. Det gælder både de kommercielle og public service rettighederne - intet går hendes skarpe øjne forbi. Start hos P&T Men Bente startede et helt andet sted. Hendes karriere startede i Post og Telegrafvæsenet som kontorassistentaspirant - dog ikke på prøve. Hurtigt trak det juridiske fagområde i hende, så hun søgte og blev ansat i det navnkundige københavnske advokatfirma Christian Mogensen, hvor hun blev uddannet til en gedigen advokatsekretær. Bente lærte her mange af de holdninger, som i dag er en del af hendes personlighed, der tæller fornemme dyder som ansvarlighed, grundighed, ihærdighed og stabilitet. Humor, livsglæde og livsklogskab bærer hun med sig, det har den gode fe i rigt mål begunstiget hende med i vuggegave. Efter en årrække som advokatsekretær førte livet Bente til England, hvor hun på Newmarket s kommunekontor blev sat 15

til at opkræve ejendomsskatter. Årene i Newmarket bidrog til at øge Bentes mange kompetencer, så hun i dag har indsigt i internationale rettighedskomplekser og kan gennemføre international aftaleforståelse og aftaleskrivning. Headhuntet I 1997 headhuntede DR Multimedie Bente som rettighedskonsulent til klarering af vore kommercielle udgivelser. Det er en gerning, som vi ikke har fortrudt en eneste dag. Bente er en nødvendig brik i den fortsatte udvikling af DR Multimedie. Uden Bente ville arbejdet med at få produkter frem til udgivelse være ulige meget mere besværligt. Man kan ikke skrive om Bente uden at løfte en flig af hendes vidt forgrenede private interesser. Bente bor på det dejlige Stevns så tæt ved vandet, at en daglig tur i det kolde gys om sommeren er fast programpunkt. Hendes interesse for jazz og kunst er stor. Man forbløffes af og til over hendes store indsigt i jazz koryfæernes liv og levned. I malerkunsten har Fynboerne en særlig plads. Bente er i det hele taget et mangefacetteret menneske, der frem for alt er grundlæggende loyal i alt, hvad hun gør og står for. 25 år i DR er nu gået, og vel at mærke gået godt. Vi tror og håber, at vi kan have gavn af Bente i mange år endnu - en person af hendes kaliber hænger ikke på træerne. Dødsfald Grafiker Kristoffer Nystad Mogensen er død efter lang tids sygdom, 52 år. Jakob Stegelmann, Troldspejlet, skriver følgende mindeord: Kristoffer Nystad Mogensen var indtil for ganske nylig en del af Troldspejlets redaktion, hvor han stod for tegneseriestoffet. Han var uddannet fra Skolen for Brugskunst, og var således en dygtig grafiker selv. Han blev tilknyttet Troldspejlet i 1991, hvor han siden lavede alle indslag om nye tegneserier, samtidig med at han i forskellige historiske indslag afslørede sin enorme viden og storslåede evne som formidler. Udover Troldspejlet var han med til at søsætte de 52 Rasmus Klump-tegnefilm, som DR co-producerede i 1995-97, og han var en uundværlig del af redaktionen på filmmagasinet "Planet X". Her stod han for de fremragende nedredigeringer af klassiske B-film. Ved siden af DR var han bl.a. med til at lave "Gyldendals Tegneserieleksikon", han udgav en oversættelse af P.G.Wodehouses noveller og skrev tegneserien "Chet Adlon". 16

Kristoffer var et privat og diskret menneske - en af de freelancere, der har leveret råstof og format til DRs programmer uden at gøre det store væsen af sig. For dem, der arbejdede sammen med ham, blev det en storslået, berigende og altid meget morsom oplevelse - og Troldspejlets redaktion vil for altid savne hans særlige bidrag til programmets ånd. DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. E-mail: draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen 35 20 59 52, bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen 35 20 30 37, eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg 35 20 30 38, kit@dr.dk Journalist Jørgen Poulsen 22 67 06 72, jpu@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 17