Nyt fra Energitilsynet Sekretariatet for Energitilsynet 14. januar 2016 Marianne Larsson
Spørgsmål: MEL@energitilsynet.dk
Over/underdækninger: Hanne Lundgaard og Christian Meyer - Skal afslides i følgende regnskabsår med mindre Energitilsynet giver tilladelse til længere periode. - Overdækninger kan også udbetales til forbrugerne eller modregning kan ske i første aconto rate, overskydende beløb skal udbetales. - Man kan ikke eliminere en overdækning ved at ændre på afskrivninger ved regnskabsårets slutning.
Ejer/lejerforhold: Når lejer er accepteret som direkte kunde, kan varmeforsyningen ikke: Kræve udlejer for eventuel restance Udsætte slutafregning for varmeforbrug efter ønske fra udlejer, fordi opsigelsesperioden iht. lejeaftale ikke er udløbet Lukke for varmen (efter ønske fra udlejer) fordi lejer ikke har betalt sin husleje Afvise at tilslutte lejer, fordi denne er en Gammel kending (kræv evt. depositum) Afvise at tilslutte lejer som inkassomiddel over for udlejer, der er i restance
Der kan ikke stilles særlige krav for tilslutning af lejere ud over kravet om teknisk gennemførlighed vfl. 20, stk. 6. En lejer, der er direkte kunde, skal behandles på samme måde som enhver anden forbruger Forholdet imellem udlejer og lejer er varmeforsyningen uvedkommende På samme måde er retsforholdet mellem udlejer og lejer varmeforsyningen uvedkommende!
Mellemforbrug: En lejer fraflytter og slutafregnes, og der sker ikke tilslutning af ny lejer. Varmeforsyningens muligheder: Spørge udlejer om han vil indtræde som forbruger (send evt. velkomstbrev) Generelt sørge for hjemmel i vedtægter og leveringsbetingelser for at udlejer indtræder, hvis der opstår mellemforbrug (Dybvadsagen) Hvis udlejer ikke vil indtræde, kan der afbrydes for forsyningen, (udlejer betaler afbrydelsesomkostninger) Når ny lejer bliver kunde, kan omkostningerne til genoplukning ikke pålægges nye lejer den skal pålægges udlejer
Krav om udtrædelsesgodtgørelse: Skal være hjemlet i vedtægter/leveringsbestemmelser (så også ikkeandelshavere er omfattet), derudover kræves, at: Forsyningen må IKKE være økonomisk veldrevet, og den ledigblevne kapacitet må ikke umiddelbart kunne overtages af ny(e) forbruger(e) Det er Ankenævnet på Energiområdet, der i konkrete sager tager stilling til, om betingelserne for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse er opfyldt Ved fusioner kan der ikke først opkræves udtrædelsesgodtgørelse og så investeringsbidrag ud fra betragtningen om, at forbrugeren udtræder af én forsyning og indtræder i en anden. (Ja! Det har jeg hørt forslag om!!!)
Fusioner: Energitilsynet godkender ikke fusioner, men kan efterfølgende gribe ind, hvis denne medfører urimelige virkninger. Ved fusioner kan der prisharmoniseres eller prisdifferentieres på omkostningsmæssigt grundlag Jf. Energitilsynets tilkendegivelse af 15. december 2008 om problemstillinger vedrørende prisharmonisering og prisdifferentiering i relation til fusioner og opkøb
Prisdifferentiering ved fusioner: Der kan opkræves et kraftvarmetillæg med henblik på en tilnærmelse af omkostningsniveauet i de forskellige områder Denne kan opkræves som et tillæg til faste afgift forbrugeren skal have mulighed for betale et éngangsbeløb Der er IKKE tale om et individuelt lån til den enkelte forbruger!
Anmeldelse - gyldighed: Anmeldelse er en gyldighedsbetingelse jf. varmeforsyningslovens 21, stk. 3: HUSK: Det er ikke nok at anmelde budgetter og priseftervisninger, der skal også anmeldes et takstblad/tarifblad, hvoraf de aktuelle takster for fast og variabel afgift fremgår tillige med andre takster f.eks.: - rykkergebyr - lukke/genoplukningsgebyr - gebyr for flytteafregning - investeringsbidrag Ellers er disse takster ikke gyldige
Afstemningsregler: Stemmefordeling mellem forskellige grupper skal tilnærmelsesvis afspejle antallet af forbrugere og størrelsen af aftaget: Hvad nu hvis mange fra én gruppe af forbrugere (f.eks. boligselskaber) møder op på generalforsamlinger, og forbrugerne fra en anden gruppe forbrugere ikke møder op, så boligselskaberne får al for megen magt? Det er der ikke noget af gøre ved!
SKAT: Hvis en varmeforsyning er skattepligtig, kan en overdækning (som er et skyldigt beløb til forbrugerne) udløse en skattebetaling. Kan denne betaling indregnes i varmepriserne? Jf. Energitilsynets tilkendegivelse af 25. januar 2010 om indregning af skat i varmepriserne En ikke-skattepligtig varmeforsyning kan blive skattepligtig, hvis den for at opnå energibesparelser yder lån til forbrugerne, f.eks. til interne installationer i forbindelse med tilslutning eller til ombygning af anlæg. Se bindende udtalelse fra SKAT af 9. marts 2015.
Aftaler om varmepris: Udtalelse fra Energiklagenævnet: Varmeforsyningslovens prisbestemmelser foreskriver, hvilke omkostninger kollektive varmeforsyningsanlæg kan indregne i priserne. Det fremgår af varmeforsyningslovens 20, stk. 1, at der kan indregnes nødvendige udgifter til bl.a. energi, lønninger og andre driftsomkostninger. Varmeforsyningsloven regulerer således, hvilke udgifter som kan indregnes i varmepriserne, og det er derfor ikke nødvendigt i relation til prisfastsættelsen at indgå en aftale herom.
HUSK: Man kan ikke i vedtægter/leveringsbetingelser: Binde aftagere i længere end: 18 måneder 1 måned efter 5 måneder Give varmeforsyningen ret til ekspropriation Lægge investeringsbidrag til egenkapital
Tak for opmærksomheden! Marianne Larsson MEL@energitilsynet.dk