REGION SYDDANMARK. Få Kontur på. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark KOMMUNEPROFIL

2014 Kommunale nøgletal for udvikling i Region www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur Få Kontur på DIN ipad REGION SYDDANMARK KOMMUNEPROFIL INDBYGGERPROFIL BORGERVINKEL

INTRO Det gode liv som vækstskaber Effektive strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Kontur er en integreret del af videninitiativet i den regionale udviklingsplan, der arbejder med visionen om det gode liv som vækstskaber. Kontur 2014 sætter det gode liv i centrum. Den syddanske vækst er i stigende grad afhængig af investeringer i forbedring af borgernes rammer. Investeringer i uddannelse, sundhed, infrastruktur og tryghed er helt centrale, hvis man vil tiltrække og fastholde kreative, engagerede og produktive borgere. Men det kræver viden om, hvad der kan forbedre rammerne for borgernes liv. Indhold KOMMUNEproFIL / side 4 Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser Med venlig hilsen INDBYGGErproFIL / side 20 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Regional Udvikling / Strategi & analyse Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed BorGERVINKEL / side 40 Sundhed Tryghed Relationer Kontur 2014 for Region er udgivet af Region. Selvrealisering Omgivelser Redaktion: Region Regional Udvikling / Strategi & Analyse Forside: Region Foto: Lasse Hyldager og colourbox.com Design: Mediegruppen Reklamebureau Udvikling Tilfredshed med livet Kort: Region og Kort & Matrikelstyrelsen KONTUR 2014 2 INTRO

INTRO Kontur 2014 Kontur 2014 sætter det gode liv i centrum. Udover at levere opdateret viden om regionen og dens indbyggere bidrager Kontur til at skabe et samlet billede af, hvordan det går med det gode liv i regionen i de tre hovedkapitler: Kommuneprofilen, Indbyggerprofilen og Borgervinklen. Målingen af det gode liv indeholder en række indikatorer og på side 49 i Kontur er alle indikatorerne samlet. Tilgængelighed Beskæftigelse Sundhed Produktivitet Arbejdspladser Tryghed Klima Befolkningsudvikling Relationer Indkomst Uddannelse Sundhed Kriminalitet Omgivelser Selvrealisering Kommuneprofilen tegner et billede af regionen. Regionens arbejdsmarked og erhvervsstruktur, hvordan udviklingen har været, hvilke vækst- og udviklingsmuligheder regionen har og hvilke udfordringer regionen står over for. Kort fortalt findes her fakta om regionens arbejdspladser, beskæftigelse, erhvervsstruktur, tilgængelighed, produktivitet og klima. Indbyggerprofilen viser, hvordan befolkningen udvikler sig, hvem der bor i regionen og hvilke kompetencer og ressourcer de har. Kort fortalt finder man fakta om befolkningsudviklingen, pendling, flyttemønstre, indkomst, uddannelse, sundhed og kriminalitet. Borgervinklen er borgernes vurdering af mulighederne for at leve et godt liv, der hvor de bor. Borgervinklen indeholder viden om, hvordan regionens borgere har det, hvordan de vurderer deres omgivelser og muligheder og ikke mindst om de er tilfredse med at bo, der hvor de bor. Disse oplysninger er indsamlet gennem Region s borgerpanel. KONTUR 2014 3 INTRO

KOMMUNEproFIL Region Der er 545.170 arbejdspladser i Region. Det svarer til 89 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Antallet af arbejdspladser i regionen er faldet med 1,8 pct. siden 2011. Der er flest arbejdspladser inden for ressourceområderne Bygge/bolig og Fødevarer, der beskæftiger henholdsvis 81.459 og 65.963 medarbejdere i regionen. Regionen har relativt mange arbejdspladser inden for Fødevarer og Energi/ miljø. er den region, der har den største jobskabelse i de nye virksomheder. Også overlevelsesandelen ligger over gennemsnittet. I 2012 blev der skabt 3.235 nye virksomheder i regionen. Indhold Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser KONTUR 2014 4 KOMMUNEPROFIL

KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb 5 5 KOMMUNEPROFIL 10-04-2015 15:37:04

Beskæftigelse udvikling i antal arbejdspladser 2011-2013 arbejdspladser 2013 Antal arbejdspladser (heraf private) Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private) Hovedstaden 919.939 (599.201) 99 (64) Sjælland 315.609 (194.440) 76 (47) 545.170 (360.575) 89 (59) Midtjylland 604.974 (404.194) 93 (62) Nordjylland 268.156 (172.429) 91 (58) Hele landet 2.660.349 (1.735.171) 92 (60) Tabellen viser samtlige arbejdspladser i regionerne og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2013. I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor. Hovedstaden 1,2% Nordjylland -1,0% Midtjylland -1,0% -1,8% Sjælland -2,5% Hele landet -0,6% Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de fem regioner og i hele landet i perioden 2011-2013. Både offentlige og private arbejds-pladser er medregnet. BESK4_Udvikling i antal arbejdspladser i de syddanske kommuner 2010-2012 1.træk 270814.xlsx Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2013 ARBEJDSPLADSER I regionen 2013 100 til 178 500 til 7.240 76 til 99 50 til 500 0 til 75 0 til 50 Grindsted Billund Vejle Varde Vejen Esbjerg Kolding Fredericia Bogense Otterup Middelfart Kerteminde Nordby Odense Aarup Nyborg Assens Haderslev Ringe Toftlund Faaborg Aabenraa Svendborg Tønder Rudkøbing Sønderborg Marstal Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2013. Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2013. Kilde: Region og Danmarks Statistik Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb 6 6 KOMMUNEPROFIL 10-04-2015 15:37:09

beskæftigelse adgang til arbejdspladser 2014 Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil: 2.800.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område. Kilde: Region og CVR adgang til arbejdspladser 2014 Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i 2014. Tyske arbejdspladser indgår i opgørelsen. Kilde: Region, Danmarks Statistik og CVR Antal beskæftigede borgere 2013 Antal arbejdspladser inden for 30 min. fra den største by i kommunen Antal arbejdspladser inden for 60 min. fra den største by i kommunen (heraf tyske) Assens 18.743 21.300 235.800 Billund 13.000 42.000 323.700 Esbjerg 54.005 55.600 196.900 Fanø 1.486 42.700 124.000 Fredericia 22.503 113.700 481.400 Faaborg-Midtfyn 22.974 40.400 157.100 Haderslev 25.462 67.300 337.700 (81.000) Kerteminde 10.268 89.900 201.800 Kolding 43.281 128.900 526.700 (58.500) Langeland 5.125 23.200 125.900 Middelfart 17.628 110.800 409.400 Nordfyns 13.459 87.900 220.700 Nyborg 13.495 109.500 279.000 Odense 86.543 108.800 265.900 Svendborg 25.591 64.600 171.800 Sønderborg 32.622 46.000 216.400 (113.000) Tønder 17.612 26.500 208.600 (118.800) Varde 24.754 58.400 224.800 Vejen 20.564 91.600 368.100 (500) Vejle 52.636 149.800 570.100 Ærø 2.644 1.500 1.500 Aabenraa 26.488 114.800 344.800 (159.200) KONTUR 2014 7 KOMMUNEPROFIL

beskæftigelse socioøkonomisk status 2013 100% 6,3 6,5 6,8 6,0 10,3 12,4 11,3 12,8 12,9 8,0 3,2 3,3 3,1 2,9 2,3 3,9 3,4 4,1 3,9 4,4 68,5 70,0 67,9 68,6 69,8 Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister og modtagere af efterløn og flexydelser Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Ledige Lønmodtagere Selvstændige og medhjælpende ægtefæller 0% 5,7 5,5 5,3 5,7 5,3 Nordjylland Midtjylland Sjælland Hovedstaden Figuren viser den socioøkonomiske status for borgere i alderen 25-64 år i 2013. Kilde: Region og Danmarks Statistik Udvikling i ledighed 2003-2019, SYDDanmark 10.000 8.000 Antal ledige 6.000 4.000 2.000 0 2003 2008 2013 2018 Mænd Kvinder Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner). De stiplede linjer er fremskrevne tal. Kilde: Region og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2014 8 KOMMUNEPROFIL

beskæftigelse Andel 25-64 årige i BESKæftIGElse 2013 75,5% 75,0% 74,2% 74,4% 74,6% 73,2% Nordjylland Sjælland Hovedstaden Midtjylland Hele landet Figuren viser andelen af de 25-64 årige i beskæftigelse i 2013. Kilde: Region og Danmarks Statistik arbejdsstyrke og BESKæftIGElse 2009-2013 Andel af befolkningen 25-64 årige (%) 82 80 78 76 74 Arbejdsstyrke (Hele landet) Arbejdsstyrke () Beskæftigelse (Hele landet) Beskæftigelse () Figuren viser udviklingen i andelen af de 25-64 årige, der er i beskæftigelse og andelen af de 25-64 årige, der indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige). 72 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Region og Danmarks Statistik forsørgerbrøk 2009-2034 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Hele landet Figuren viser forsørgerbrøken, der defineres som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ årige) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 årige). Kilde: Region og Danmarks Statistik Antal borgere at forsørge pr. 25-64 årig 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 2009 2014 2019 2024 2029 2034 KONTUR 2014 9 KOMMUNEPROFIL

beskæftigelse BeskæftIGEDE med MVU eller LVU 2013 ivat sektor Privat sektor Offentlig sektor 10,9% Sjælland 42,1% 11,0% Nordjylland 43,6% 12,0% 44,5% 14,8% Midtjylland 46,7% 26,6% Hovedstaden 48,5% 17,6% Hele landet 45,9% Figuren viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i de fem regioner og i hele landet i hhv. den private og offentlige sektor i 2013. Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offentlige sektor. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Udvikling i antal BESKæftIGEDE 2013-2021, -11.200 Uden kompetencegivende udd. 9.400 Erhvervsfaglig udd. 6.100 KVU 3.900 MVU 11.700 LVU 19.900 Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2013 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og Øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner.) Kilde: Region og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2014 10 KOMMUNEPROFIL

Erhvervsstruktur arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2013 100% 65,1 61,6 66,1 66,8 64,3 65,2 Private arbejdspladser Offentlig administration Undervisning 6,2 7,1 4,8 8,7 4,0 3,9 5,0 5,0 8,1 8,2 8,3 7,8 Sundhed og socialvæsen Øvrige offentlig sektor 0% 14,9 19,5 17,1 17,1 17,9 16,7 6,6 5,3 4,7 4,0 4,5 5,3 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Hele landet Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser. Den offentlige sektor er opdelt i fire områder i 2013. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Regionens erhvervsstruktur - privat sektor 2013 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0 5 10 15 20 25 30 35 Procent Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Figuren viser de private arbejdspladser i de fem regioner, fordelt på ressourceområder i 2013. Se appendiks side 51, for en forklaring af ressourceområder. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2014 11 KOMMUNEPROFIL

ErhVERVSSTRUKTUR Udvikling i erhvervsstruktur 2011-2013 ErhverVSSpecialISEring 2013 Medico/sundhed Turisme IT/kommunikation Bygge/bolig Fødevarer Fødevarer Energi/miljø Transport Turisme Energi/miljø Møbler/beklædning Transport Øvrige erhverv Offentlige sektor Alle private erhverv Bygge/bolig Møbler/beklædning Medico/sundhed IT/kommunikation Øvrige erhverv 20,78-10 -5 0 5 10 Procent Hele landet Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. 0 5 10 15 20 25 30 Procent Figuren viser s andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i 2013. Den stiplede linje viser den samlede andel af private arbejdspladser i hele landet. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Detaljeret erhvervsstruktur 2013 Ressourceområde Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv I alt Fødevarer 17.934 14.964 5.597 27.468 65.963 Møbler - 2.714-3.766 6.480 Beklædning - 1.630-8.678 10.308 Turisme - - - 15.175 15.175 Bygge/bolig 1.088 18.290 796 61.285 81.459 IT/kommunikation - 2.356 215 19.087 21.658 Transport - 3.709-34.738 38.447 Energi/miljø 3.152 5.724-5.621 14.497 Medico/sundhed - 1.545-11.725 13.270 Øvrige - 18.456-72.175 90.631 I alt 22.174 69.388 6.608 259.718 357.888 Erhvervsspecialisering: Lidt specialiseret Specialiseret Meget specialiseret Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i på delområder inden for ressourceområderne i 2013. Lidt specialiseret betyder, at regionens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end regionens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2014 12 KOMMUNEPROFIL

Erhvervsstruktur erhvervsspecialisering og udvikling 2% Udvikling i antal arbejdspladser (2011-2013) 0% -2% -4% Øvrige erhverv Medico/sundhed Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Fødevarer Energi/miljø Møbler/beklædning Transport Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan Udvikling i antal arbejdspladser i regionen -6% Erhvervsspecialisering 0 Ingen Neutral 1 Meget 2 specialisering specialiseret Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan 2011-2013: Høj Mellem Lav Antal arbejdspladser i kommunen: Få Mange Figuren viser erhvervsspecialiseringen (2013) og udviklingen i antal arbejdspladser (2011-2013) i den private sektor i Region, fordelt på ressourceområder. Se appendiks side 51, for en nærmere forklaring af figuren. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Gennemsnitlig ÅrlIG produktivitetsudvikling 2011-2013 1,2% 1,2% 0,9% 1,0% 0,7% 0,4% Midtjylland Hovedstaden Sjælland Nordjylland Hele landet Figuren viser den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i den private sektor i de fem regioner og i hele landet i perioden 2011-2013. Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. arbejdstime. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2014 13 KOMMUNEPROFIL

iværksætteri nye virksomheder 2012 Nyetablerede virksomheder Etableringsrate Hovedstaden 7.721 9,0% Sjælland 2.403 7,1% 3.235 6,8% Midtjylland 3.762 7,0% Nordjylland 1.514 6,5% Hele landet 18.635 7,6% Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i de fem regioner og i hele landet 2012. Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk andel nye virksomheder 2012 7,3 til 12 pct. 6,5 til 7,2 pct. 0 til 6,4 pct. Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i 2012. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb 14 14 KOMMUNEPROFIL 10-04-2015 15:37:20

iværksætteri iværksætteri - overlevelse og jobvækst 2,4 2,2 Hovedstaden Jobskabelse Midtjylland 2,0 Sjælland Nordjylland 1,8 Overlevelsesandel 50% 52% 54% 56% 58% 60% Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2007 og 2008, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2012 og 2013, dvs. 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk nye virksomheders jobandel 2013 8,6% 8,7% 6,7% 7,1% 7,3% 7,8% Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Sjælland Hele landet Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2007-2011) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2013. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2014 15 KOMMUNEPROFIL

klima CO 2 udledning og energiforbrug pr. indbygger 2012 fordelt på husholdninger og erhverv CO 2 udledning 35% 31% 47% 43% Erhverv Husholdning Energiforbrug Erhverv Husholdning 65% 69% 53% 57% Hele landet Hele landet Figuren viser fordelingen af henholdsvis CO 2 udledningen og energiforbruget pr. indbygger i erhverv og husholdninger i 2012. Kilde: Region og Danmarks Statistik CO 2 udledning pr. indbygger 2012 energiforbrug pr. indbygger 2012 9,7 Nordjylland Nordjylland 156 7,1 132 7,1 Sjælland Midtjylland 127 6,6 Midtjylland Sjælland 123 5,2 Hovedstaden Hovedstaden 99 7,3 Hele landet Hele landet 131 Figuren viser CO 2 udledningen pr. indbygger i 2012 (ton). Kilde: Region og Danmarks Statistik Figuren viser energiforbruget pr. indbygger i 2012 (gigajoule). Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 16 KOMMUNEPROFIL

KLIMA udvikling i energiforbrug og co 2 udledning 2003-2012 110 100 90 Energiforbrug (Hele landet) Energiforbrug () CO 2 udledning (Hele landet) CO 2 udledning () 80 70 60 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Indeks, 2003 = 100 Figuren viser udviklingen i energiforbruget og CO 2 udledningen i perioden 2003-2012. Kilde: Region og Danmarks Statistik bidrag til co 2 udledning 2012 husholdninger og erhverv Udledning pr. indbygger 2012 (ton CO 2 ) Udvikling 2003-2012 pr. indbygger Hele landet Hele landet Primære erhverv 0,8 0,9-27% -25% Fremstilling 2,5 2,1-33% -30% Service 1,4 2,0-26% -26% Erhverv i alt 4,7 5,0-30% -28% Husholdninger 2,5 2,3-26% -28% Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO 2 udledningen pr. indbygger. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 17 KOMMUNEPROFIL

huspriser Huspriser i alle landets kommuner 2013 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 11.100 kr. Regionsgennemsnit: 8.700 kr. Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i 2013. Fanø indgår ikke pga. manglende data. Kilde: Region, Realkreditrådet og Realkreditforeningen huspriser i Regionerne 2014 kr. 11.300 kr. 10.400 kr. 8.700 Nordjylland kr. 9.500 kr. 8.100 kr. 19.500 RSD Sjælland Midtjylland Hovedstaden Hele landet Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i de fem regioner og i hele landet. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i de to første kvartaler i 2014. Kilde: Region, Realkreditrådet og Realkreditforeningen HUS2_Huspriser i regionerne_271114.xlsx KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb 18 18 KOMMUNEPROFIL 10-04-2015 15:37:24

huspriser Udvikling i huspriser 2010-2013 Tabellen viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris i procent, for handlede parcel- og rækkehuse. Udviklingen i huspriser er beregnet for de syddanske kommuner, de fem regioner og for hele landet. Kilde: Region og Offentlig Informationsserver (OIS) 2010-2011 2011-2012 2012-2013 2010-2013 Assens -6,0% -10,8% -1,1% -17,1% Billund -2,6% -2,8% -3,8% -8,9% Esbjerg -1,8% -3,7% 0,3% -5,2% Fanø -18,7% - - -13,1% Fredericia -2,1% -2,2% -5,0% -9,0% Faaborg-Midtfyn -6,7% -4,1% -1,7% -12,0% Haderslev -0,8% -7,1% -6,3% -13,7% Kerteminde 5,2% -4,3% -5,2% -4,6% Kolding -8,8% -0,1% -0,6% -9,5% Langeland 0,6% -17,2% -0,2% -16,9% Middelfart -3,4% -5,7% -0,9% -9,7% Nordfyns 1,7% -10,4% -11,3% -19,2% Nyborg -14,4% -2,4% -2,9% -18,8% Odense -4,0% -2,9% 2,3% -4,7% Svendborg -7,3% -5,4% -2,5% -14,5% Sønderborg -0,1% -8,3% -2,8% -10,9% Tønder -8,3% -9,6% -3,2% -19,7% Varde -4,3% -2,3% 1,8% -4,9% Vejen -3,7% -0,4% -4,0% -7,9% Vejle -2,7% -5,8% -0,5% -8,8% Ærø -12,3% -11,5% 9,2% -15,3% Aabenraa 1,9% -3,7% -7,6% -9,4% Hovedstaden -2,6% -5,0% 4,0% -3,7% Sjælland -6,5% -8,2% -0,5% -14,6% -3,9% -4,5% -1,5% -9,6% Midtjylland -2,4% -2,6% -0,3% -5,3% Nordjylland -4,3% -0,5% 0,0% -4,8% Hele landet -3,6% -4,5% 0,8% -7,2% Top 3 over huspriser i regionerne 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Frederiksberg Gentofte Lyngby-Taarbæk Roskilde Solrød Greve Odense Kolding Esbjerg Århus Skanderborg Silkeborg Aalborg Rebild Frederikshavn Figuren viser hvilke tre kommuner i hver region, der har den største gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlende parcel- og rækkehuse. Priserne er for handler indgået i perioden 1. og 2. kvartal 2014. Kilde: Region og Offentlig Informationsserver (OIS) KONTUR 2014 19 KOMMUNEPROFIL

INDBYGGERproFIL Menneskene Der bor 1.202.500 mennesker i Region. Siden 2009 er befolkningstallet steget med 0,2 pct., hvilket bl.a. skyldes stigende tilflytning. Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) er faldende og det samme er antallet af unge. Til gengæld stiger antallet af ældre (65+). Denne udvikling forventes at forsætte. 42 pct. af borgerne i Region har en erhvervsfagliguddannelse, men mere end hver fjerde har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Frafaldet på de gymnasiale uddannelser ligger under landsgennemsnittet, men frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser ligger over gennemsnittet. Indhold Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed KONTUR 2014 20 INDBYGGERPROFIL

KONTUR 2014 21 INDBYGGERPROFIL

BEFOLKNINGSUDVIKLING BefolkningspyraMIDE 2014 Hele landet 21.038 34.080 80+ år 87.823 148.213 48.189 53.409 70-79 år 207.001 234.751 77.193 77.853 60-69 år 341.555 351.452 83.299 82.688 50-59 år 371.558 369.197 86.672 84.712 40-49 år 407.319 400.800 67.360 66.619 30-39 år 343.801 341.157 69.571 63.839 20-29 år 359.559 348.011 78.628 75.468 10-19 år 353.031 336.298 67.941 64.518 0-9 år 324.479 308.432 Der er 1.202.500 indbyggere i Region Mænd Kvinder Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i regionen og i hele landet pr. 1. april 2014, afrundet total. Kilde: Region og Danmarks Statistik andel 25-64 årige 2014 53,6% 50,5% 50,6% 50,8% 51,1% Nordjylland Sjælland Midtjylland Hovedstaden Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i regionerne i 2014. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 22 INDBYGGERPROFIL

BEFOLKNINGSUDVIKLING BefolkningsuDVIKling 2009-2014 Hovedstaden 5,2% Midtjylland 2,4% 0,2% Nordjylland 0,1% Sjælland -0,6% Hele landet 2,1% Figuren viser befolkningsudviklingen (i pct.) i de fem regioner og i hele landet i perioden 2009-2014. Kilde: Region og Danmarks Statistik Sådan har BEFolkningen udviklet sig 2007-2014 110 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Hele landet 108 106 104 Indeks, 2007 = 100 102 100 98 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Figuren viser befolkningsudviklingen fra 2007-2014 i de fem regioner og i hele landet. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 2014 23 23 INDBYGGERPROFIL

BEFOLKNINGSUDVIKLING BefolkningsuDVIKling fordelt på aldersgrupper 2009-2014 og 2014-2034 0-24 år 25-64 år 65+ år 2009-2014 2014-2034 2009-2014 2014-2034 2009-2014 2014-2034 Hovedstaden 7% 12% 2% 10% 15% 41% Sjælland -3% -13% -6% -13% 21% 41% -1% -6% -4% -7% 16% 40% Midtjylland 2% 1% -2% 0% 19% 47% Nordjylland -1% -4% -4% -5% 15% 38% Hele landet 2% 0% -2% -1% 17% 42% Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2009 til 2014 og forventet befolkningsudvikling fra 2014 til 2034 i tre aldersgrupper (i pct.). Kilde: Region og Danmarks Statistik befolkningsfremskrivning 2014-20344 120 115 110 105 100 95 2014 2019 2024 2029 2034 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Hele landet Indeks, 2014 = 100 Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i de fem regioner og i hele landet i perioden 2014-2034. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 24 INDBYGGERPROFIL

flyttemønstre FLYTNINGER til og fra 2003 OG 2013 2003 2013 Vækst 2003-2013 (pct) Tilflytning fra andre regioner (A) 19.790 18.078-8,7 Heraf fra Hovedstadsområdet og Aarhus 6.985 6.982-0,0 Indvandrere fra udlandet (B) 9.487 13.884 46,4 Samlet tilflytning (A+B) 29.277 31.962 9,2 Fraflytning til andre regioner (C) 19.632 21.050 7,2 Heraf til Hovedstadsområdet og Aarhus 8.593 10.445 21,6 Udvandring til udlandet (D) 7.703 8.284 7,5 27.335 29.334 7,3 1.942 2.628.. 32.533 32.470-0,2 136.452 119.172-12,7 Samlet fraflytning (C+D) Nettotilflytning Flytninger mellem kommuner i Flytninger internt i de syddanske kommuner Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region og Danmarks Statistik FLYTNinger til og fra syddanmark 2013 til og fra andre regioner Tilflytttere til Til/fra Fraflyttere fra Netto Hovedstaden 5.355 7.194-1.839 Sjælland 2.310 2.152 158 Midtjylland 8.654 9.943-1.289 Nordjylland 1.759 1.761-2 18.078 21.050-2.972 I alt Kortet viser, hvilke regioner har nettotilflytning fra og nettofraflytning til i 2013. Nettotilflytning til Nettofraflytning fra Tabellen viser antal flytninger til og fra Region til og fra de øvrige regioner i 2013. Netto defineres som tilflytning minus fraflytning. Ind- og udvandring indgår ikke i denne opgørelse. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb 25 25 INDBYGGERPROFIL 10-04-2015 15:37:43

flyttemønstre udvikling i flytninger 2003-2013 33.000 32.000 Antal flytninger 31.000 30.000 29.000 28.000 27.000 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Tilflytning Fraflytning Figuren viser udviklingen i antal flytninger i regionen fra 2003 til 2013. Både flytninger mellem regioner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region og Danmarks Statistik Flytninger fordelt på alder 2011-2013 2.000 1.500 1.000 Antal flytninger 500 0 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år -500-1.000-1.500-2.000-2.500-3.000 Til Fra Netto Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene 2011-2013. Både flytninger mellem regioner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 26 INDBYGGERPROFIL

flyttemønstre kommunernes nettotilflytning 2013 500 og derover 100 til 499 0 til 99-99 til -1-100 og derunder Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region og Danmarks Statistik top 10 over tilflytninger 2011-2013 Fra Tilflyttere 2011-2013 top 10 over fraflytninger 2011-2013 Andel af samtlige tilflyttere Til Fraflyttere 2011-2013 Andel af samtlige fraflyttere Aarhus 8.069 15,0% København 12.319 19,9% København 7.624 14,2% Aarhus 12.242 19,8% Hedensted 2.702 5,0% Aalborg 2.662 4,3% Aalborg 2.206 4,1% Hedensted 2.455 4,0% Horsens 2.101 3,9% Horsens 2.283 3,7% Herning 1.910 3,6% Herning 1.912 3,1% RingkøbingSkjern 1.804 3,4% Frederiksberg 1.639 2,6% Silkeborg 1.243 2,3% RingkøbingSkjern 1.637 2,6% Slagelse 1.221 2,3% Silkeborg 1.252 2,0% Viborg 1.170 2,2% Viborg 1.122 1,8% Tabellerne viser de kommuner uden for, som regionen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til, samlet i perioden 2011-2013. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb 27 27 INDBYGGERPROFIL 10-04-2015 15:37:46

pendling Pendlingsmønstre i regionen 2013 7.500 og derover 5.000 til 7.500 0 til 5.000-1.500 til 0-2.500 til -1.500-2.500 og derunder Kortet viser om kommunerne har en positiv eller negativ nettopendling fra de øvrige kommuner i hele landet. Nettopendling defineres som samlet indpendling minus samlet udpendling. Kilde: Region og CRT (SAM-K) andel af kommunens arbejdspladser, DEr varetages af indpendlere i 2013 Figuren viser, hvor stor en andel af kommunens arbejdspladser, der er varetages af indpendlere i 2013. 7,7% 13,8% 18,5% 20,2% 22,6% 23,2% 24,2% 25,8% 26,9% 27,8% 29,5% 30,9% 32,3% 32,4% 33,1% 33,4% 34,4% 37,4% 38,4% 41,9% 45,4% 45,9% Kilde: Region og CRT (SAM-K) andel BESKæftIGEDE borgere, DEr pendler ud af kommunen i 2013 23,5% 23,9% 26,9% 27,4% 29,5% 29,9% 31,1% 33,9% 34,9% 37,1% 37,3% 39,4% 44,1% 44,7% 45,6% 46,3% 49,0% 49,1% 51,7% Figuren viser, hvor stor en andel af kommunens beskæftigede borgere, der pendler ud af kommunen i 2013. 13,4% 16,3% 16,8% Kilde: Region og CRT (SAM-K) KONTUR 2014 28 INDBYGGERPROFIL

pendling Udpendling fra 2003 og 2013 4.494 2.809 3.125 4.097 3.050 3.046 2.548 2003 2013 1.954 2.045 1.052 København Aarhus Horsens Hedensted Ikast-Brande Figuren viser antal udpendlere i 2003 og i 2013 til de kommuner uden for, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Kilde: Region og CRT (SAM-K) indpendling til 2003 og 2013 5.171 4.824 3.968 2003 2013 3.071 2.778 3.188 1.557 1.962 1.261 1.543 Hedensted Aarhus Horsens København Ringkøbing- Skjern Figuren viser antal indpendlere i 2003 og i 2013 fra de kommuner uden for, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region og CRT (SAM-K) KONTUR 2014 29 INDBYGGERPROFIL

indkomst indkomst pr. indbygger 2012 indkomst pr. indbygger i landets kommuner 2012 Indkomst pr. indbygger 2012 Hovedstaden 260.100 Sjælland 235.000 225.200 Midtjylland 229.600 Nordjylland 225.600 Hele landet 238.400 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Figuren viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i 2012. Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst. Under regionsgennemsnit Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i alle lan- Kilde: Region og Danmarks Statistik dets kommuner i 2012. Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region og Danmarks Statistik udvikling i indkomst pr. indbygger 2007-2012 RSD 270.000 Indkomst pr. indbygger (kr.) 260.000 250.000 240.000 Hovedstaden Sjælland 230.000 Midtjylland 220.000 Nordjylland Hele landet 210.000 200.000 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (løbende priser) i de fem regioner og i hele landet i perioden 2007-2012. Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst. IND3_Udvikling i indkomst 2007-2012_040914.xlsx Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb 30 30 INDBYGGERPROFIL 10-04-2015 15:37:52

indkomst indkomstfordeling i regionerne 2012 500.000+ kr. 400.000-499.999 kr. 300.000-399.999 kr. 200.000-299.999 kr. 100.000-199.999 kr. 0-99.000 kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer (samlet indkomst) for borgere i alderen 25-64 år i de fem regioner. Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region og Danmarks Statistik andel af BEFolkningen i lavindkomstgruppen 2012 4,0% 4,7% 4,8% 4,0% 4,8% 4,5% 4,6% 5,3% 4,5% 3,9% 4,8% 5,5% 4,6% 4,7% 4,4% 4,2% Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Andel i lavindkomstgruppen Hovedstaden 7,1% Sjælland 5,0% 4,9% 6,4% 5,1% Midtjylland 4,5% 5,9% 4,7% 6,8% 7,0% Nordjylland 4,8% Hele landet 5,5% Kortet viser andelen af kommunernes befolkning (30-64 årige), som tilhører lavindkomstgruppen i 2012. Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet disponibel indkomst under 100.000 kroner. Se appendiks side 51, for en definition af lavindkomstgruppen. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 31 INDBYGGERPROFIL

uddannelse uddannelsesniveau 2013 Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Hovedstaden 17,9% 8,7% 29,8% 5,5% 16,6% 21,5% Sjælland 23,8% 4,9% 43,7% 5,5% 15,3% 6,8% 23,4% 4,9% 42,3% 5,5% 16,7% 7,2% Midtjylland 20,7% 5,8% 39,8% 6,0% 16,9% 10,7% Nordjylland 23,8% 4,5% 43,2% 5,0% 15,5% 8,0% Hele landet 21,2% 6,2% 38,1% 5,6% 16,4% 12,5% Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse i 2013. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen- og erhvervsgymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region og Danmarks Statistik andel med erhvervskompetencegivende uddannelse 2013 73,4% 73,5% 72,6% 71,3% 71,7% 71,7% Sjælland Nordjylland Hovedstaden Midtjylland Hele landet Figuren viser hvor mange procent af de 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse) i 2013. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 32 INDBYGGERPROFIL

uddannelse Frafald på ungdomsuddannelser gymnasial uddannelse Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit 10% 8% 8% Frafalds procent 8% 12% 12% 13% 19% 12% 11% 12% 12% 15% 12% 10% 9% 13% 9% 11% Hovedstaden 14% Sjælland 14% 11% Midtjylland 12% Nordjylland 11% Hele landet 13% 15% 12% 8% Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2010, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region og Undervisningsministeriet Frafald på ungdomsuddannelser Erhvervsfaglig uddannelse 38% Over landsgennemsnit 37% Under landsgennemsnit 34% 41% 40% 44% 42% 38% Frafalds procent 37% 39% 34% 46% 44% 36% 44% 36% 44% 45% 50% Hovedstaden 42% Sjælland 40% 42% Midtjylland 39% Nordjylland 39% Hele landet 41% 37% 51% 44% Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2010, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region og Undervisningsministeriet KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb 33 33 INDBYGGERPROFIL 10-04-2015 15:37:57

uddannelse De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.) Andel med videregående udd. (pct.) Drenge Piger Drenge Piger Hovedstaden 90 95 56 70 Sjælland 90 95 50 67 91 95 54 68 Midtjylland 93 96 57 70 Nordjylland 92 95 54 68 Hele landet 91 95 55 69 Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2012. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. Kilde: Region og Undervisningsministeriet KaraktergennEMSnit for piger og drenge 2013 6,7 6,0 6,9 7,0 7,2 7,2 7,1 6,1 6,2 6,3 6,5 6,3 Piger Drenge Sjælland Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Hele landet Figuren viser karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve (i dansk og matematik) for henholdsvis drenge og piger i de fem regioner og i hele landet i 2013. Kilde: Region og Undervisningsministeriet KONTUR 2014 34 INDBYGGERPROFIL

uddannelse hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2014? gymnasial uddannelse Skjern Tarm Tørring Give Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste: Ølgod Grindsted Jelling Billund Vejle Børkop Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF) Varde Bogense Fredericia Taulov Strib Esbjerg Holsted Brørup Bramming Lunderskov Vejen Nordby Otterup Middelfart Kolding Søndersø Vamdrup Kerteminde Munkebo Odense Vissenbjerg Aarup Nyborg Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. Langeskov Bellinge Ribe Årslev Glamsbjerg Assens Haderslev Vojens Ringe Toftlund Skærbæk Faaborg Rødekro Aabenraa Løgumkloster Svendborg Thurø By Nordborg Augustenborg Tønder Gråsten Rudkøbing Sønderborg Broager Marstal Padborg Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i august 2014. Kilde: Region og Rejseplanen.dk hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2014? erhvervsfaglig uddannelse Skjern Tarm Tørring Give Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste: Ølgod Grindsted Jelling Billund Vejle Børkop EUD - Krop, natur og service EUD - Merkantil EUD - Sundhed og pædagogik EUD - Teknisk håndværk og transport Varde Bogense Fredericia Esbjerg Bramming Holsted Brørup Kolding Vejen Lunderskov Otterup Søndersø Nordby Taulov Strib Middelfart Munkebo Aarup Vissenbjerg Ribe Odense Langeskov Bellinge Nyborg Årslev Assens Haderslev Vojens Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. Kerteminde Vamdrup Glamsbjerg Ringe Toftlund Skærbæk Faaborg Løgumkloster Svendborg Rødekro Aabenraa Nordborg Thurø By Augustenborg Tønder Gråsten Broager Rudkøbing Sønderborg Marstal Padborg Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i august 2014. Kilde: Region og Rejseplanen.dk KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb 35 35 INDBYGGERPROFIL 10-04-2015 15:38:28

uddannelse UddannelsesBalance Forsat i regionen Hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere Uden erhvervskomp. udd. 22% 21% 16% 23% Erhvervsfaglig + KVU 49% 30% 18% 30% MVU + LVU 29% 49% 66% 47% Samlet antal 18.233 5.711 10.037 4.146 Tabellen viser andelen (i pct.) for både drenge og piger for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og kort videregående uddannelse samt mellemlang og lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1995-1997. Fortsat i regionen: Unge, der forlod grundskolen i Region og forblev bosiddende i de følgende 15 år. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Region og flyttede væk, men igen var bosiddende i 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region, men var bosat i 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region, og ikke var bosat i 15 år senere. Kilde: Region og Danmarks statistik UddannelsesBalance - fordelt på drenge og piger Forsat i regionen Hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere Uden erhvervskomp. udd. 20% 17% 13% 20% Erhvervsfaglig + KVU 48% 34% 21% 33% Piger MVU + LVU 32% 49% 66% 46% Samlet antal 8.729 3.032 5.071 2.132 Uden erhvervskomp. udd. 24% 26% 19% 26% Erhvervsfaglig + KVU 61% 45% 29% 39% Drenge MVU + LVU 14% 29% 52% 35% Samlet antal 9.504 2.679 4.966 2.014 Tabellen viser andelen (i pct.) for hhv. piger og drenge for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og kort videregående uddannelse samt mellemlang og lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1995-1997. Fortsat i regionen: Unge, der forlod grundskolen i Region og forblev bosiddende i de følgende 15 år. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Region og flyttede væk, men igen var bosiddende i 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region, men var bosat i 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region, og ikke var bosat i 15 år senere. Kilde: Region og Danmarks statistik KONTUR 2014 36 INDBYGGERPROFIL

uddannelse Andel med MVU og LVU i DE fem regioner 15 år efter grundskolen Fraflyttere Tilflyttere Drenge Piger Drenge Piger Hovedstaden 21% 32% 55% 67% Sjælland 45% 57% 19% 34% 52% 66% 35% 46% Midtjylland 51% 62% 46% 59% Nordjylland 51% 65% 39% 50% Tabellen viser andelen (i pct.) med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1995-1997. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region, men var bosat i 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region, og ikke var bosat i 15 år senere. Kilde: Region og Danmarks statistik Andel med MVU og LVU i kommuner 15 år efter grundskolen Tabellen viser andelen (i pct.) med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1995-1997. Forsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner og forsat var bosiddende i kommunen 15 år senere. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner og flyttede væk, men igen var bosiddende i kommunen 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end den de var bosat i 15 år senere. Kilde: Region og Danmarks statistik Forsat i kommunen Hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere Assens 9% 22% 46% 22% Billund 13% 26% 48% 21% Esbjerg 23% 29% 51% 40% Fanø 11% 38% 52% 37% Fredericia 14% 31% 47% 33% Faaborg-Midtfyn 7% 26% 45% 24% Haderslev 15% 27% 45% 29% Kerteminde 8% 16% 45% 25% Kolding 18% 34% 48% 39% Langeland 9% 24% 44% 18% Middelfart 13% 31% 45% 39% Nordfyns 12% 18% 42% 23% Nyborg 13% 27% 42% 26% Odense 31% 35% 47% 49% Svendborg 18% 30% 51% 40% Sønderborg 14% 37% 56% 37% Tønder 9% 26% 44% 21% Varde 15% 30% 51% 26% Vejen 11% 26% 46% 27% Vejle 19% 31% 48% 37% Ærø 0% 21% 38% 31% Aabenraa 12% 27% 50% 27% KONTUR 2014 37 INDBYGGERPROFIL

BEFOLKNINGSUDVIKLING sundhed BEFOLKNINGSUDVIKLING middellevetid 2013 80,5 79,8 80,0 80,2 79,4 Sjælland Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Figuren viser den forventede middellevetid for 0-årige i de fem regioner. Kilde: Region og Danmarks Statistik antal sengedage og lægebesøg pr. 1.000 indbyggere 2012 8.500 Landsgennemsnit Antal lægebesøg pr. 1.000 indbyggere 7.500 Midtjylland Nordjylland Sjælland Landsgennemsnit Hovedstaden 6.500 600 700 800 900 1.000 1.100 Antal sengedage pr. 1.000 indbyggere Figuren viser antal sengedage i forbindelse med hospitalsindlæggelser og lægebesøg ved almen praktiserende læge pr. 1.000 indbyggere i de fem regioner i 2012. De blå stiplede linjer angiver landsgennemsnittet. Lægebesøg omfatter også telefon- og e-mail konsultationer. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 38 INDBYGGERPROFIL

tryghed anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbyggere 2013 84,9 61,2 46,8 50,0 51,2 53,0 Nordjylland Midtjylland Sjælland Hovedstaden Hele landet Figuren viser antallet af anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbygger i de fem regioner og i hele landet i 2013. Kilde: Region, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere 2013 1,4 1,4 1,2 Over landsgennemsnit Landsgennemsnit Under landsgennemsnit 1,9 2,8 1,7 1,6 1,5 1,8 1,1 0,9 1,3 2,4 1,1 1,1 2,2 Anmeldte voldsforbrydelser Hovedstaden 1,6 Sjælland 1,6 1,8 Midtjylland 1,5 1,3 1,3 Nordjylland 1,6 Hele landet 1,6 2,1 1,8 1,4 1,7 Kortet viser antallet af anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere i de syddanske kommuner i 2013. Kilde: Region, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik KONTUR 2014 39 INDBYGGERPROFIL

Borgervinkel Det siger borgerne: Langt de fleste borgere i vurderer, at deres generelle helbred er godt. Og størstedelen føler ikke, at helbredet forhindrer dem i at gøre det de har lyst til. Dog oplever næsten hver femte borger, at helbredet ofte hæmmer dem i deres dagligdag. 90 pct. er tilfredse med deres levestandard, og den gennemsnitlige tilfredshed har været stigende siden 2012. Desuden er mere end hver fjerde borger i regionen tryg ved fremtiden. 90 pct. af borgerne i er tilfredse med relationerne til de nærmeste og 86 pct. føler sig værdsat og anerkendt i hverdagen. Tre ud af fire mener, at deres lokalområde er attraktivt og 85 pct. mener, at de har mulighed for at leve deres liv som de vil, der hvor de bor. Indhold Sundhed Tryghed Relationer Selvrealisering Omgivelser Udvikling Tilfredshed med livet KONTUR 2014 40 BORGERVINKEL

KONTUR 2014 41 BORGERVINKEL

SUNDHED Godt helbred? Vejle 88% Sønderborg 85% Aabenraa 84% Faaborg-Midtfyn 84% Esbjerg 84% Kolding 84% Svendborg 84% Vejen 84% Odense 84% Varde 84% Nordfyns 83% Billund 82% Ærø 82% Fredericia 82% Fanø 82% Haderslev 81% Nyborg 81% Tønder 80% Assens 79% Kerteminde 78% Langeland 77% Middelfart 75% er borgerne friske nok til at gøre ting og se andre? 81,2% Føler sig frisk nok til at gøre det som man har lyst til Figuren viser hhv. andelen af borgere, der føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til, og andelen af borgere, der ikke føler, at helbredet har gjort det vanskeligt at se andre. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) 80,2% Helbredet forhindrer ikke kontakt til andre Figuren viser andelen af borgere, der mener, at deres helbred generelt er godt. Den gule stiplede linje er regionsgennemsnittet. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014), se appendiks s. 50 er borgerne StrESSEDE eller nervøse? Hæmmer helbredet? Aldrig 21% 9% 13% 18% 9% Hverken/ eller 7% 10% 15% 67% 6% 8% 9% Sjældent Meget ofte 3% 4% Hverken/eller Ofte Figuren viser, hvor ofte borgerne føler sig stressede eller nervøse. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Figurerne viser, hvor ofte borgerne føler, at helbredet hæmmer dem i deres daglige udfoldelse. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) KONTUR 2014 42 BORGERVINKEL

tryghed tilfreds med levestandarden? 87% 87% 88% 88% 88% 88% 89% 89% 90% 91% 91% 91% 91% 91% 92% 92% 92% 92% 92% 93% 95% 98% 90% Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med deres levestandard. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Økonomisk tryghed? 32% Figuren viser hhv. andelen af borgere, der har problemer med at betale de faste udgifter, og andelen af borgere, der ikke vil kunne betale en uventet udgift på 20.000 kr. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) 6% Har vanskeligt ved at betale de faste udgifter Vil ikke kunne betale en uventet udgift på 20.000 kr. Tryg ved fremtiden? Bekymret for vold? Meget tryg 20% 18% 30% 9% 14% 13% 5% Hverken/ eller 7% 78% 2% 2% Overhovedet ikke tryg 1% 0% 1% Ubekymret Hverken/eller Bekymret Figuren viser, hvor trygge borgerne er ved fremtiden. Figurerne viser borgernes bekymring for at blive udsat for vold. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) KONTUR 2014 43 BORGERVINKEL

relationer gode relationer i nærområdet? Ærø 91% Fanø 91% Assens 85% Fredericia 84% Kerteminde 83% Tønder 82% Sønderborg 82% Esbjerg 80% Billund 80% Faaborg-Midtfyn 79% Kolding 79% Langeland 79% Vejle 79% Middelfart 78% Nordfyns 77% Varde 77% Aabenraa 77% Nyborg 77% Vejen 76% Haderslev 76% Svendborg 76% Odense 68% føler SIG værdsat og anerkendt? 85% 86% Bliver ikke set ned på pga. arbejde eller indkomst Figuren viser hhv. andelen af borgere, der oplever, at de ikke bliver set ned på pga. deres arbejdssituation eller indkomst, og andelen af borgere, der føler sig værdsat og anerkendt i hverdagen. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Bliver anerkendt og værdsat af andre Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med relationerne i nærområdet. Den gule stiplede linje er regionsgennemsnittet. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) gode relationer til DE nærmeste? alene uden at ønske DEt? Meget tilfreds 41% 18% 21% 12% 9% 16% Hverken/ eller 3% 4% 1% 71% 1% Meget utilfreds 0% 0% 0% Sjældent Hverken/eller Ofte Figuren viser, hvor tilfredse borgerne er med kontakten til de nærmeste. Figurerne viser, hvor ofte borgerne er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) KONTUR 2014 44 BORGERVINKEL

SELVREALISERING tilfreds med DEt man har opnået i livet? mulighed for at ændre sit liv hvis man vil? Fredericia Sønderborg Nordfyns Ærø Haderslev Billund Fanø Assens Tønder Middelfart Vejen Vejle Kolding Faaborg-Midtfyn Svendborg Aabenraa Varde Esbjerg Langeland Odense Nyborg Kerteminde 95% 93% 92% 91% 91% 91% 91% 91% 91% 91% 91% 90% 90% 89% 89% 88% 88% 87% 87% 85% 84% 83% 10% 25% 65% Muligt Hverken/eller Ikke muligt Figurerne viser, om borgerne mener de har mulighed for at ændre deres liv, hvis de gerne vil. Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med det, de har opnået i livet. Den gule stiplede linje er regionsgennemsnittet. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Bruger evner og talenter? indflydelse på EGEt liv? I høj grad 16% 13% 81% 29% 17% 73% 8% Hverken/ eller 3% 9% Mulighed for at påvirke beslutninger i dagligdagen Mulighed for at gøre vigtige ting i livet 2% 1% Slet ikke 0% 1% Figuren viser hhv. andelen af borgere, der mener, at de har mulighed for at påvirke beslutninger, der har betydning for dagligdagen, og andelen af borgere, der mener, at de har mulighed for at gøre ting i hverdagen, som er vigtige for deres liv. Figuren viser, i hvor høj grad borgerne får brugt deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) KONTUR 2014 45 BORGERVINKEL

omgivelser attraktivt lokalområde? 55% 59% 59% 66% 66% 67% 67% 68% 68% 69% 70% 70% 74% 75% 77% 77% 78% 80% 82% 82% 84% 91% 74% Figuren viser andelen af borgere, der mener deres lokalområde er attraktivt. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) er forurening og kriminalitet et problem? 11% 13% Figuren viser hhv. andelen af borgere, der føler sig generet af røg, støj eller lugt, og andelen af borgere der mener, at kriminalitet og hærværk er et problem, der hvor de bor. Føler sig generet af røg, støj og lugt Kriminalitet og hærværk er et problem Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Kan man leve som man vil der hvor man bor? Fanø Esbjerg Varde Kolding Svendborg Fredericia Faaborg-Midtfyn Sønderborg Middelfart Vejen Billund Vejle Aabenraa Kerteminde Odense Nordfyns Tønder Haderslev Assens Langeland Ærø Nyborg 91% 88% 88% 87% 87% 86% 86% 86% 85% 85% 85% 84% 84% 84% 83% 83% 83% 82% 82% 79% 78% 78% Figuren viser andelen af borgere, der mener de har mulighed for at leve deres liv, som de gerne vil, der hvor de bor. tillid til kommunalbestyrelsen? Tillid Hverken/eller Ikke tillid 17% 48% 35% Figuren viser, om borgerne har tillid til, at deres kommunalbestyrelse træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) KONTUR 2014 46 BORGERVINKEL

udvikling borgernes helbredsvurdering 2013-2014 tilfredshed med levestandarden 2012-2014 82 83 84 2012 2013 2014-3,9 til -1-1 til -0,5-0,5 til 0,5 0,5 til 1 1 til 4,4 Kortet viser, hvordan borgerne har ændret syn på deres helbred alt i alt fra 2013 til 2014 (forskel i gennemsnit, der er målt på skalaen 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit vurderer deres helbred til at være bedre i 2014 end i 2013. Figuren viser borgernes gennemsnitlige vurdering af deres levestandard på en skala fra 0 til 100 i perioden 2012-2014. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2012, 2013 og 2014) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2013 og 2014) tilfredshed med DEt man har opnået i livet 2012-2014 tilfredshed med relationer i nærområdet 2013-2014 82 83 83 2012 2013 2014 Figuren viser borgernes gennemsnitlige vurdering af det de har opnået i deres liv på en skala fra 0 til 100 i perioden 2012-2014. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2013 og 2014) -3,7 til -1-1 til -0,5-0,5 til 0,5 0,5 til 1 1 til 3,8 Kortet viser, hvordan borgerne har ændret syn på deres relationer i nærområdet fra 2013 til 2014 (forskel i gennemsnit, der er målt på skalaen 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit vurderer relationerne til at være bedre i 2014 end i 2013. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2013 og 2014) KONTUR 2014 47 BORGERVINKEL

tilfredshed med livet Tilfreds med DIt liv? 90 88 Ærø Tilfredshed med livet 2014 Fredericia Aabenraa Nordfyns Fanø Sønderborg 86 Esbjerg Langeland Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Tønder Vejle Kerteminde Kolding Varde Middelfart Haderslev 84 Odense Billund Assens Nyborg 82 82 84 86 88 90 Tilfredshed med livet 2013 Figuren viser, hvor tilfredse borgerne i gennemsnit er med deres liv i 2013 og 2014. Ligger kommunen over den diagonale linje er tilfredsheden steget fra 2013 til 2014. Forklaring af skala: Skalaen går fra 0 til 100. Er et gennemsnit 100, er det udtryk for, at alle borgerne (100 pct.) i den pågældende kommune er meget tilfredse med deres liv. Hvis gennemsnittet er 0, er det udtryk for, at ingen borgere (0 pct.) i den pågældende kommune er tilfredse med deres liv. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Tilfredhed med livet og... tilfredshed med sundhed tilfredshed med Relationer 90 90 Tilfredshed med livet 2014 85 Tilfredshed med livet 2014 85 80 70 75 80 Tilfredshed med Sundhed 2014 80 77 80 83 86 Tilfredshed med Relationer 2014 UDV7_Relationer og tilfredshed med livet_2014 090215 1. træk. Figurerne viser, hvor tilfredse borgerne i gennemsnit er med deres liv i 2014 og den gennemsnitlige tilfredshed med henholdsvis sundhed og relationer i 2014. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) KONTUR 2014 48 BORGERVINKEL

DET GODE LIV Det gode liv i region SYDDanmark Indikatorerne i hjulet foldes ud i de tre kapitler. Alle figurer i borgervinklen indgår i hjulet, mens de indikatorer i kommuneprofilen og indbyggerprofilen, der indgår i hjulet er markeret med følgende ikon: Produktivitetsudvikling (2011-2013) CO 2 udledning pr. indbygger Andel i lavindkomstgruppen Er tilfreds med relationer til de nærmeste Er tilfreds med relationer i nærområde Andel 25-64 årige med erhvervskompetencegivende uddannelse Frafald på erhvervsuddannelser Sengedage pr. 1.000 indbyggere Er tilfreds med det man har opnået i sit liv Bruger evner og talenter i hverdagen Har mulighed for at ændre sit liv Kan gøre det som er vigtigt i livet KONTUR 2014 49 BORGERVINKEL DET GODE LIV

APPENDIKS metoden bag borgervinkel-kapitlet Hvordan skaffes data? Region gennemfører 4 gange om året en surveyundersøgelse med et repræsentativt udsnit af borgere fra og med 18 år i (borgerpanel). Deltagerne er repræsentative på centrale variable, som kan have særlig indflydelse, eksempelvis uddannelse, alder og køn. Der er spurgt 160 personer i de mindste kommuner og omkring 320 i de største, hvilket i statistisk sammenhæng vurderes som tilstrækkeligt, når der ikke deles op på mange forskellige baggrundsvariable. Beregning af andele og gennemsnit for de enkelte indikatorer For hvert af de 25 spørgsmål har borgerne kunnet svare på en skala fra 0 til 10. Herudfra er beregnet andelen i 2014, der har afgivet et positivt svar (side 46-50). Eksempelvis kan man på spørgsmålet Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt (se alle spørgsmålene nedenfor) svare fra 0 ( særdeles utilfreds ) til 10 ( særdeles tilfreds ). Her er beregnet andelen, som har svaret 7, 8, 9 eller 10. gative svar, f.eks. særdeles utilfreds i ovennævnte eksempel, og 100 angiver, at alle borgerne har svaret særdeles tilfreds i ovennævnte eksempel. Disse gennemsnit er benyttet til at se på udviklingen fra 2013/2012 til 2014 (side 51-52 øverst). Det er gjort enten ved direkte at sammenligne gennemsnit for forskellige år eller ved at se på ændringer i gennemsnittene. Aggregering af indikatorerne og en overordnet vurdering af tilfredsheden med livet De 25 spørgsmål er fordelt på fem dimensioner: Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser (se nedenfor). Det betyder, at for hver dimension er der beregnet et gennemsnit, som varierer mellem 0 og 100 med samme fortolkning som gennemsnittet for den enkelte indikator. Denne gennemsnitlige vurdering af dimensionerne er set i relationen til den gennemsnitlige overordnede vurdering borgernes tilfredshed med livet (side 52 nederst). På udvalgte spørgsmål er endvidere beregnet den gennemsnitlige værdi, der er transformeret til et tal mellem 0 og 100, hvor 0 angiver, at alle borgerne i kommunen har afgivet det mest ne Spørgsmålsformuleringer Sundhed Tryghed Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Hvor ofte har du inden for den seneste måned følt dig nervøs eller stresset? Hvor ofte er du hæmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse? Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre? Inden for de seneste 4 uger, hvor ofte har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (f.eks. besøge venner, familie osv.)? Har du inden for den sidste måned haft vanskeligt ved at betale dine faste omkostninger? Vil du kunne betale en uventet udgift på 20.000 kroner i denne måned? Hvor tilfreds er du med din levestandard? Hvor tryg føler du dig med hensyn til din fremtid? Hvor bekymret er du personligt for at blive udsat for vold? Relationer Hvor tilfreds er du med den kontakt, du har til dine nærmeste? Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? Oplever du nogensinde, at andre mennesker ser ned på dig på grund af din arbejdssituation eller indkomst? I hvilken grad bliver du værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? Hvor tilfreds er du med dine relationer til folk, der bor i samme nærområde? Selvrealisering Hvor tilfreds er du så alt i alt med det, du har opnået i dit liv? Hvor tilfreds er du så med dine muligheder for at påvirke beslutninger, der har betydning for din dagligdag? I hvilken grad får du brugt dine evner og talenter fuldt ud i hverdagen? I hvilken grad har du mulighed for at gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for dig i livet? I hvilken grad har du mulighed for at ændre dit liv, hvis du gerne vil? Omgivelser Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor? Hvor attraktivt synes du, dit lokalområde er? Hvor stor tillid har du til, at kommunalbestyrelsen træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere? I hvilken grad har du mulighed for at leve dit liv, som du gerne vil, der hvor du bor? I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem, der hvor du bor? KONTUR 2014 50 APPENDIKS

APPENDIKS Forklaring af ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv. erhvervsspecialisering- og udvikling side 13 Figuren viser den erhvervsmæssige status og udvikling i regionen. Den vandrette akse viser regionens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder i 2013. Ligger området til højre for neutral på aksen, er ressourceområdets andel af regionens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. Boblernes farve viser udvikling i antal arbejdspladser på landsplan i perioden 2011-2013. På den lodrette akse vises udviklingen i antal arbejdspladser i perioden 2011-2013. Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i regionen. klima og energi Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO 2 -udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for. Yderligere materiale findes på: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. Opgørelse af energiforbrug og udledning: Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger. IndkomstBEGrEBEr Den samlede indkomst defineres som: Løn, renter, øvrige formueindkomst, virksomhedsoverskud, folke- og førtidspension inkl. tillæg, ATP pensioner, efterløn, overgangsydelser, tjenestemandspensioner, andre pensioner, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelser, andre bidragsydelser, SU, boligstøtte, børnetilskud og anden personlig indkomst. Lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen består af personer, der har en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Det betyder, at personer med en disponibel indkomst på under 103.200 kr. tilhører lavindkomstgruppen. I opgørelsen af lavindkomstgruppen i er beløbet afrundet til 100.000 kr. Den disponible indkomst er det beløb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt. KONTUR 2014 51 APPENDIKS

Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Hent Kontur til ipad eller se mere på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle