juni 2013 Efterskolernes Ferievejledning

juni 2013 Efterskolernes Ferievejledning

Denne puplikation er udarbejdet af Efterskoleforenings konsulent Jørgen Lycke i samarbejde med foreningens Juridisk/økonomisk enhed. (juni 2013)

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse FERIELOV OG FERIEAFTALE 4 Ferieloven 4 Ferieaftalen 4 Optjening af ferie (og særlige feriedage) 4 Afvikling af ferie (og særlige feriedage) 5 Ferie med løn og særlig feriegodtgørelse 6 Fast påregnelige løndele mv. kan ses ud af flg. Skema 7 Engangsløndele 7 Særlig feriegodtgørelse (eller ferietillæg) 8 Ferie med feriegodtgørelse på 12 % 8 Ferie med feriegodtgørelse på 12,5 % (feriepenge) 9 Ferie og frihed uden løn 10 Afvikling af særlige feriedage 11 Erstatningsferie 11 Regler ved pensionering 12 BEREGNINGER 13 Ved løbende beskæftigelse 13 Udbetaling af særlige feriedage ved udløbet af ferieåret 13 Feriegodtgørelsesgrundlag 13 Ved manglende beskæftigelse 14 Nyansættelse 14 Ændret beskæftigelsesgrad 15 Delvis optjening af ret til ferie med løn og ændret beskæftigelsesgrad 17 Ved fratræden 17 Fratræden før afvikling af ferie 18 Fratræden efter delvis afvikling af ferie 18 Fratræden efter afvikling af ferie 19 Særlige feriedage 19 Fratræden i perioden fra 1. januar indtil 30. april eller 31. juli 19 Fratræden i perioden fra 1. maj eller 1. august til 31. december 20 3

FERIELOV OG FERIEAFTALE Ferielov Ferieloven Ferieloven er gældende for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Ifølge ferieloven har alle krav på 25 feriedage i et ferieår (1. maj til 30. april). Men har man ikke optjent ret til løn for hele ferien eller optjent feriepenge til hele ferien, kan arbejdstageren efter indhentet aftale med sin arbejdsgiver afstå fra at benytte denne ret helt eller delvist. Det forudsætter naturligvis, at arbejdstager og arbejdsgiver har en fælles interesse i, at der arbejdes, dvs. at der er relevant arbejde at udføre. En allerede indgået aftale om afvikling af ferie (fx ved ferielukning) skal selvfølgelig respekteres, hvis ikke begge parter er enige om andet. Dette kan medføre lønfradrag i ferien. Særligt for nyuddannede kan det være et problem at være tvunget på ferie uden indtægt. Sådanne personer kan evt. hæve understøttelse ved henvendelse til jobcenteret og ved at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ferieaftale Ferieaftalen Ferieaftalen giver indenfor statens område nogle bedre vilkår end ferieloven på visse felter, eksempelvis særlige feriedage, særlig feriegodtgørelse etc. Lærere og ledere i efterskolen er via deres overenskomst automatisk omfattet af ferieaftalen, men andre ansatte (TAP) kan også blive omfattet af ferieaftalen ved aftale (ansættelsesbrevet). Optjeningsår Ferieår Optjening af ferie (og særlige feriedage) Ferie (og særlige feriedage) optjenes i et kalenderår, januar til december, kaldet optjeningsåret. Afvikling af feriedagene sker i almindelighed i det følgende ferieår, maj til april. For de særlige feriedage ifølge ferieaftalen sker afvikling for lærere og ledere på efterskoler i det følgende skoleår, august til juli. Der optjenes 25 feriedage ved beskæftigelse i hele optjeningsåret (og 5 særlige feriedage). Ved beskæftigelse i en mindre del af året optjenes feriedagene forholdsmæssigt, 2,08 feriedage pr. måneds ansættelse (og 0,42 særlige feriedage pr. måneds ansættelse). Der beregnes forholdsmæssigt for perioder mindre end en måned. Tjenestefrihed uden løn Som beskæftigelse medregnes alle arbejdsperioder, ferier og fridage samt fravær pga. sygdom, barsel samt de første 6 måneders orlov til børnepasning, forældreorlov og forlænget barselsorlov. Herudover åbner ferieaftalen for, at visse former for tjenestefrihed uden løn i 6 mdr. (ved orlov til uddannelse uden løn kan perioden forlænges til 1 år) også medregnes som beskæftigelse. Bemærk at øvrige ansatte (TAP) også kan være omfattet af reglerne i, hvis det fremgår af ansættelsesbrevet. 4

FERIELOV OG FERIEAFTALE Ferieplacering Afvikling af ferie (og særlige feriedage) Et ferieår går fra 1. maj til 30. april. Alle har ret til 25 dages ferie i et ferieår, uanset om man har ret til løn i ferien, eller om man har feriegodtgørelse på FerieKonto, som kan komme til udbetaling under ferieafviklingen, eller om man evt. slet ingen indtægt har i ferien. Normalt afvikles ferien på det almindelige arbejdsmarked i en samlet hovedferie på 3 uger i sommerhalvåret og en restferie på 2 uger, som ikke behøver at være samlet, i vinterhalvåret. Alternativ ferieplan Holder en institution ferielukket, kan den ansatte (TAP) pålægges pligt til samlet ferieafvikling. Ansatte under overenskomsten for lærere og ledere i efterskolen har en pligt til at afvikle al ferien i en sammenhængende periode i elevernes sommerferie. Skolen kan dog vælge at lægge en anden ferieplan, der i så fald skal meddeles de ansatte inden udgangen af marts. Ferie afvikles på 2 måder Iflg. ferieloven kan ferie afvikles på to forskellige måder: 1. Ferie med løn 2. Ferie med feriegodtgørelse De fastansatte lærere og ledere afvikler ferie med løn. Timelønnede (herunder også vikarer ansat til under 3 måneders arbejde) afvikler ferie med feriegodtgørelse. For alle andre er det et aftalespørgsmål, som skal fremgå af ansættelsesbrevet. I almindelighed afvikler funktionærer (dvs. ansatte, der er omfattet af Funktionærloven) ferie med løn. Ved fratræden beregnes altid feriegodtgørelse (og kontant godtgørelse vedr. særlige feriedage) for al ikke afviklet ferie. Feriegodtgørelsesbeløbet indsættes efter fradrag af skat på FerieKonto, mens evt. beløb for særlige feriedage udbetales den ansatte (efter skattefradrag). Efter aftale med den ansatte kan betaling for særlige feriedage overføres til ny arbejdsgiver. 5

FERIELOV OG FERIEAFTALE Ferie med løn og særlig feriegodtgørelse Lærere og ledere i efterskolen har pligt til at afvikle alle 5 ugers ferie i sammenhæng i elevernes sommerferie. Fra skoleåret 2007/08 er ferien for lærere og ledere lagt med de første 5 arbejdsdage i august og de sidste 20 arbejdsdage i juli, medmindre skolen inden udgangen af marts har planlagt en anden ferieafvikling. Lønfradrag Hvis den ansatte har været ansat hele optjeningsåret (dvs. fra 1. januar året forud), og der ikke er sket ændringer i beskæftigelsesgraden, skal vedkommende som udgangspunkt have det samme i løn og pension under ferien som sædvanligt. Feriedifference Hvis den ansatte ikke har været ansat hele optjeningsåret, foretages et lønfradrag i ferieafviklingsperioden. Hvis den ansatte ikke har haft samme gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i optjeningsåret som på ferietidspunktet, skal der beregnes en feriedifference, som er negativ, hvis beskæftigelsesgraden er steget -men positiv, hvis beskæftigelsesgraden er faldet. Fradrag pga. manglende beskæftigelse i optjeningsåret beregnes af alle fast påregnelige løndele og pension i Lærernes Pension. 6

FERIELOV OG FERIEAFTALE Fast påregnelige løndele Fast påregnelige løndele mv. kan ses ud af flg. Skema Fast påregnelige løndele Pensions-givende Bemærkninger Basisløn X Basistrin 1-3 Områdetillæg 0 Kun stedtillægsområde 3-6 Udligningstillæg X Beregnet ved overgang fra skalatrins-løn til basisløn aug. 2004 Kvalifikationstillæg X 1 Varig eller midlertidig decentralt aftalt løndel Funktionstillæg X 1 Varig eller midlertidig decentralt aftalt løndel Undervisningstillæg 0 Centralt fastsat funktionstillæg der ydes fra 640 undervisningstimer pr. år og opefter Kostskoletillæg (X) 2 Centralt fastsat funktionstillæg som ydes for arbejde på ubekvemme tidspunkter Garantitillæg X Udfylder gabet op til garantilønnen for ansatte med 12 års anciennitet OK 08-tillæg 0 3 Særligt tillæg givet 1. april 2009 Gruppeliv 0 Obligatorisk forsikringsordning hvor skolen betaler præmien Souscheftillæg X Pensionsgivende uanset pensionsform 1) Tillæggene er ikke automatisk pensionsgivende for lærere med tjenestemandslignende pension, men kan dog aftales supplerende pensionsgivende. 2) Kostskoletillægget er kun pensionsgivende for ansatte med forsikringsmæssig pensionsordning. 3) For lærere, der opnår 12 års anciennitet efter 1. april 2009, vil et evt. OK 08-tillæg, der beregnes på dette tidspunkt, være pensionsgivende. Engangsløndele Engangsløndele er, som navnet siger, løndele, der ikke udbetales fast hver måned. Eksempler herpå kan være: Resultatlønstillæg Km-godtgørelse Time- dagpenge Godtgørelse for ekstra tjeneste Overtidsbetaling, der udbetales ved årsopgørelsen Merarbejdsbetaling, der udbetales ved årsopgørelsen Særlige feriedage, der udbetales ved skoleårets slutning Jubilæumsgratiale Praktikvederlag Visse funktions- og kvalifikationstillæg, hvis dette fremgår af aftalen Censorvederlag. 7

FERIELOV OG FERIEAFTALE Særlig feriegodtgørelse Særlig feriegodtgørelse (eller ferietillæg) Hvis man afvikler ferie med løn efter læreroverenskomsten, har man ret til særlig feriegodtgørelse, som er et ikke ferieberettiget skattepligtigt beløb, der normalt udbetales med maj-månedslønnen. Man har dog ikke krav på feriegodtgørelsen før den måned, man begynder ferie- afviklingen, hvilket normalt vil sige juli måned. Det er altså en forudsætning for at erhverve retten til den særlige feriegodtgørelse, at ferien afholdes med løn. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 % af alle indkomstskattepligtige beløb i optjeningsåret herunder løn under ferie. Bemærk at egetbidraget på 1/3 af pensionstillægget ved medlemsskab af Lærernes Pension ikke indgår i beregningsgrundlaget for særlig feriegodtgørelse. Normalt vil beregningsgrundlaget fremgå af lønsedlen for december under betegnelsen ferieberettiget løn. (Det forudsætter dog, at løn under ferie er medtaget som ferieberettiget løn). Bemærk! Bemærk endvidere at almindelig feriegodtgørelse (feriepenge) og godtgørelse for særlige feriedage ikke beregnes af det samme grundlag som den særlige feriegodtgørelse. Se afsnittet Feriegodtgørelsesgrundlag. Ferietillæg Såfremt det ikke fremgår af ansættelsesbrevet for TAP ansatte, at man er omfattet af statens ferieaftale, gælder ferielovens regler om et ferietillæg på 1 %, der i øvrigt opgøres som ovenfor, anført under særlig feriegodtgørelse. Fratræden Hvis en ansat fratræder, inden al ferie med løn er afviklet, og et af ovennævnte tillæg er udbetalt i sin helhed, modregnes den del af tillægget, som vedrører den del af ferien, som endnu ikke er afviklet. Modregningen sker i indbetalingen af feriegodtgørelse på 12,5 % til FerieKonto. 12 % feriegodtgørelse Ferie med feriegodtgørelse på 12 % Alle medarbejdere, der opfylder betingelserne for at få løn under ferie, kan i stedet for løn + særlig feriegodtgørelse vælge at få feriegodtgørelse på 12 %. Medarbejderen skal i givet fald meddele skolen dette før optjeningsårets begyndelse, altså før 1. januar. Valget er bindende for det pågældende optjeningsår. Baggrunden for et sådant valg kan være, at medarbejderen forventer en uregelmæssig optjening f.eks. meget overtid eller en periode med et 8

FERIELOV OG FERIEAFTALE større funktions-/konstitueringstillæg, der ikke indgår i beregningen af løn under ferie. Altså en forventning om, at feriegodtgørelse på 12 % vil udgøre et større beløb end løn under ferie + særlig feriegodtgørelse/ ferietillæg. Bemærk! Det er yderst sjældent at denne ordning finder anvendelse i efterskolen, bl.a. på grund af den krævede tidlige stillingtagen. Bemærk at en plustidsaftale også medfører den højere løn under afholdelse af ferie med løn. Beregningsgrundlag Feriegodtgørelsen på 12 % beregnes af: a) Den skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret b) Medarbejderens eget bidrag til forsikringsmæssige pensionsordninger c) Arbejdsmarkedsbidrag d) Medarbejderens eget bidrag til ATP e) Løn under afholdelse af særlige feriedage f) Kontant godtgørelse for særlige feriedage, der er udbetalt i optjeningsåret I beregningsgrundlaget indgår ikke: a) Arbejdsgiverens pensionsbidrag b) Løn under ferie c) Udbetalt feriegodtgørelse også uden at ferie er holdt d) Udbetalt særlig feriegodtgørelse/ferietillæg Feriegodtgørelsen indbetales til FerieKonto når optjeningsåret er afsluttet. Når ferien afholdes, fradrages 7,4/1924 af årslønnen inkl. Pensionsbidrag pr. feriedag. 12,5 % feriegodtgørelse Ferie med feriegodtgørelse på 12,5 % (feriepenge) Timelønnede (herunder også vikarer ansat til under 3 måneders arbejde) afvikler altid ferie med feriegodtgørelse. Denne feriegodtgørelse beregnes månedsvis og indrapporteres til E-indkomst. Indbetalingen af de rapporterede beløb sker kvartalsvis. Fratræden Ved fratræden beregnes altid feriegodtgørelse for al ikke afviklet ferie for alle. Feriegodtgørelsesbeløbet indsættes på FerieKonto efter fradrag af skat. Ved fratræden beregnes ligeledes godtgørelse for ikke afviklede særlige feriedage. Beløbet udbetales til den ansatte efter skattefradrag. Efter aftale med den ansatte kan beløbet dog også overføres til en ny arbejdsgiver. 9

FERIELOV OG FERIEAFTALE Beregningsgrundlag Feriegodtgørelsen på 12,5 % beregnes af: a) Den skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret b) Medarbejderens eget bidrag til forsikringsmæssige pensionsordninger c) Arbejdsmarkedsbidrag d) Medarbejderens eget bidrag til ATP e) Løn under afholdelse af særlige feriedage f) Kontant godtgørelse for særlige feriedage, der er udbetalt før fratrædelsestidspunktet I beregningsgrundlaget indgår ikke: a) Arbejdsgiverens pensionsbidrag b) Løn under ferie c) Udbetalt feriegodtgørelse også uden at ferie er holdt d) Udbetalt særlig feriegodtgørelse/ferietillæg e) Kontant godtgørelse for særlige feriedage, der udbetales i forbindelse med fratrædelsen Feriegodtgørelsen indbetales til FerieKonto i tilslutning til, at den sidste løn udbetales. Der vil ofte blive tale om indbetalinger, som dækker flere optjeningsår. Nyansatte Ferie og frihed uden løn En nyansat, der ikke har afviklet hele sin ferie på den tidligere arbejdsplads, og som ønsker at afvikle ferie med den feriegodtgørelse, der står på FerieKonto eller med feriedagpenge fra sin A-kasse eller helt uden penge, skal have foretaget et lønfradrag under denne ferieafvikling, da der jo ikke er optjent ret til ferie med løn under det aktuelle ansættelsesforhold. De fleste lærere skifter stilling pr. 1. august og har således ofte ikke afviklet alle feriedage i det tidligere ansættelsesforhold. De vil således normalt have et beløb stående på FerieKonto. Skift 1. august En ansat kan også have fået bevilget tjenestefrihed uden løn for enkelte dage. I denne situation skal der også foretages tilsvarende lønfradrag. Tjenestefrihed uden løn Lønfradrag Iflg. Ferieloven beregnes fradraget for en sådan feriedag (eller tjenestefri dag uden løn) som 4,8 % af den faste månedsløn. For ansatte omfattet af Ferieaftalen, dvs. lærere, ledere og TAP-ansatte, der kontraktmæssigt er omfattet af samme regel, udgør fradraget 4,62 %. De 4,8 % eller 4,62 % er tilnærmede værdier svarende til den andel, som 1 arbejdsdag udgør af en måneds gennemsnitlige antal arbejdsdage. I virkeligheden er denne andel forskellig fra måned til måned på grund af månedernes forskellige længde og søgnehelligdagenes forskellige indregning. Beregning Beregning af efterskolens normale fradragsprocent: 7,4/1924 x 12 x 100 = 4,62 %. 10

FERIELOV OG FERIEAFTALE Afvikling Afvikling af særlige feriedage Afvikling af særlige feriedage sker i ferieåret, der begynder 1. maj efter det kalenderår, hvor feriedagene er optjent, og går til 30. april i det følgende kalenderår. Lærere og ledere afvikler dog særlige feriedage i skoleåret, der følger det kalenderår, hvor feriedagene er optjent. Skoleåret begynder den 1. august og løber til 31. juli det følgende år. De særlige feriedage indarbejdes som hovedregel i arbejdstiden. Der kan dog indgås aftale mellem den enkelte lærer/leder og skolen om, at en eller flere særlige feriedage skal udbetales, når skoleåret er slut. Hvis de særlige feriedage skal indarbejdes i arbejdstiden, kan arbejdsgiveren planlægge dem afviklet på særlige dage eller som generel nedsættelse af den samlede arbejdstid. Indregning i arbejdstiden For lærere og ledere skal indregningen ske i skoletiden med 5,4 timer pr. dag gange en eventuel afvigende beskæftigelsesgrad. Disse timer vil skulle fremgå af tjenesteplanen. Arbejdsgiveren kan også give mulighed for, at medarbejderen holder en eller flere af de særlige feriedage på dage, der i forvejen er planlagt med arbejde. Afvikling som enkeltdage Hvis en lærer ikke har benyttet sin individuelt aftalte ret til at afvikle særlige feriedage på skoledage, kan arbejdsgiveren efter 1. januar i afviklingsferieåret med en måneds varsel bestemme, hvornår afviklingen skal finde sted. Ikke afviklede særlige ferie-dage kan enten udbetales pr. 31. juli, eller de kan aftales over-ført til det efterfølgende skoleår. Fratræden I forbindelse med en ansats fratræden skal det opgøres, hvorvidt der resterer ikke-afviklede særlige feriedage. Ved afholdelse som enkeltdage er optællingen simpel. Hvis derimod alle eller nogle af dagene er indregnede i tjenesteti-den, skal der foretages en forholdsmæssig beregning af, hvor mange af de særlige feriedagstimer, der er afviklet i forløbne ar-bejdstid og hvor mange, der resterer til udbetaling ved fratræden. Feriehindringer Erstatningsferie Der er i Feriebekendtgørelsens 24 opremset en masse former for feriehindringer. Denne vejledning vil ikke komme ind på dem alle, men blot beskæftige sig med de mest almindelige hindringer for ferieafholdelse, nemlig sygdom, barsel og adoption. Barsel og adoption Ferie kan ikke afvikles under barsels- og adoptionsorlov. Er man på barsel i ferien, er man berettiget til erstatningsferie af samme længde, som man er forhindret i at holde. 11

FERIELOV OG FERIEAFTALE Langtidssygdom Det samme gælder ved langtidssygdom, hvor sygefraværet er indledt før ferien. Anden sygdom Bliver man så syg i ferien, at man ikke med rimelighed kan holde ferie, kan man være berettiget til erstatningsferie. Se Ferieaftalen 14. Spørgsmålet om eventuel suspension af ferie pga. sygdom, indtruffet samtidig med eller efter feriens begyndelse, træffes af skolens bestyrelse; men kan mod erlæggelse af et gebyr forelægges Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager til vurdering af de angivne omstændigheder. Tilgodehavende ferie, som ikke har kunnet afvikles inden ferieårets udløb som følge af barselsorlov eller sygdom (feriehindringer), overføres til det følgende ferieår, eller den kan i stedet godtgøres med et beløb, der svarer til den løn, der skulle have været udbetalt under ferien. Regler ved pensionering Enhver ansat, der fratræder sin stilling for at gå på pension, og som ikke har afviklet al sin ferie, skal have beregnet feriegodtgørelse på 12,5 % og udbetalt godtgørelse for ikke afviklede særlige feriedage, ligesom ved enhver anden fratræden. Hvis man forlader arbejdsmarkedet, skal hele feriegodtgørelsen udbetales direkte til den fratrædende. 12

BEREGNINGER Ved løbende beskæftigelse Udbetaling af særlige feriedage ved udløbet af ferieåret Har en ansat aftalt at få alle sine særlige feriedage eller nogle af dem udbetalt, sker dette for læreres og lederes vedkommende i forbindelse med et skoleårs udløb (31. juli). For øvrige ansatte er det dog ferieårets udløb, dvs. 30. april. De særlige feriedage, der skal udbetales 31. juli 2013 (eller 30. april 2013) er optjent i kalenderåret 2011 og de særlige feriedage, der skal udbetales 31. juli 2014 (eller 30. april 2014) er optjent i kalenderåret 2012. Ved udbetaling af 5 særlige feriedage, beregnes 2,5 % af feriegodtgørelsesgrundlaget. Dette gælder også, hvis man har været deltidsansat. Såfremt nogle af de særlige feriedage er blevet afviklet, reduceres udbetalingsprocenten med 0,5 % pr. afviklet dag. Eksempel: Der er afviklet 1 særlig feriedag i løbet af afviklingsåret, derfor bliver udbetalingen kun 2,0 % af feriegodtgørelsesgrundlaget. Feriegodtgørelsesgrundlag Beregningsgrundlaget for udbetaling af særlige feriedage er det samme som grundlaget for beregning af feriegodtgørelse på 12,5 % (ved fratræden). Beregninger Beregningsgrundlaget er derimod ikke det samme, som benyttes ved beregning af den særlige feriegodtgørelse på 1,5 % (se afsnit-tet Særlig feriegodtgørelse (eller ferietillæg)). Som udgangspunkt for beregning af det almindelige feriegodtgørelsesgrundlag benyttes ferieberettiget løn for året, som den fremgår af december-lønsedlen. (Det forudsætter dog, at løn under afvikling af ferie er kodet som ferieberettiget løn.) Hertil lægges så pensionstillægget (svarende til 1/3 af den samlede indbetaling til Lærernes Pension) og den ansattes bidrag til ATP, hvis ikke denne allerede er indeholdt. Da løn under ferien til dette brug fejlagtigt er kodet som ferieberettiget løn, skal denne fradrages, dvs. alle fast påregnelige løndele i ferien, herunder faste nylønsdele (udlignings-, funktions- og kvalifikationstillæg), undervisningstillæg, ulempeydelser samt pensionstillæg mv. udbetalt under ferie. 13

BEREGNINGER Skematisk kan det stilles således op: Ferieberettiget løn for året i henhold til lønsedlen + årets pensionstillæg (og lønmodtagerbidrag til ATP) 5 ugers løn under afvikling af ferie (normalt juli august) 5 ugers pensionstillæg (og ATP) (normalt juli august) = Feriegodtgørelsesgrundlaget (feriepengegrundlaget) De 5 ugers løn i sommerferien udgøres af 4 uger af juli måneds faste løn samt 1 uge af august måneds faste løn. Beregninger 4 uger i juli udgør: Juli måneds faste løn x 12 / 52 x 4. 1 uge i august udgør: August måneds faste løn x 12 / 52 x 1. Beregningen af de 5 ugers pensionstillæg foretages på tilsvarende måde. Såfremt den berørte ferie med løn har været afholdt på et andet tidspunkt i løbet af ferieåret end de 5 uger i elevernes sommerfe-rie, skal den lønseddel, som var gældende på tidspunktet for af-holdelsen, danne grundlag for beregningen af fradraget. Bemærk! Det vil være en god idé, ved årsskiftet at sikre sig en opsummering af den ferieberettigede løn som 2 beløb, nemlig som beregningsgrundlag for henholdsvis den særlige feriegodtgørelse i forbindelse med afholdelse af ferie med løn og den almindelige feriegodtgørelse i tilfælde af senere fratræden. Ved manglende beskæftigelse Den manglende beskæftigelse i optjeningsåret kan forekomme i forskellige situationer: Ved ansættelse i løbet af optjeningsåret Ved at være deltidsansat Ved at ændre beskæftigelsesgrad Ved fratræden i løbet af optjeningsåret Nyansættelse Alle, som er nyansatte i løbet af optjeningsåret, vil ikke have op-tjent ret til ferie med løn i fuldt omfang (2,08 feriedag pr. måneds ansættelse). Hvis sådanne ansatte ønsker at afholde delvis ferie med feriepenge, som står på FerieKonto eller med feriedagpenge fra A-kassen eller helt uden penge, skal de have foretaget et lønfradrag under denne ferieafvikling, da der jo ikke er optjent ret til ferie med løn i det aktuelle ansættelsesforhold. 14

BEREGNINGER Bemærk! Ifølge de normale regler for afvikling af ferie vil lærere ved stil-lingsskifte pr. 1. august normalt mangle at afholde 5 feriedage i det tidligere ansættelsesforhold. Derfor skal der foretages et fra-drag i augustlønnen herfor. Fradrag pr. dag Fradrag, som foretages hos personale, der er omfattet af Ferieaftalen, sker med 4,62 % af den faste månedsløn pr. feriedag. Dette vil være gældende for alle under læreroverenskomsten samt alle andre, der i henhold til deres kontrakt er omfattet af Ferieaftalens regler. Hvis ferieaftalen ikke er gældende, så skal det bemærkes, at Ferieloven opererer med et fradrag på 4,8 % af den faste månedsløn pr. feriedag. Beregninger Fradraget for en uges ferie i august beregnes som: August måneds løn x (5 x 4,62 %) = august måneds løn x 23,1 %. Fradrag i efterfølgende års sommerferie, hvis ansættelsen er sket pr. 1. august: Optjening 1.8-31.12.: 5 mdr. x 2,08 feriedag = 10,4 feriedage. Der afholdes 25 dages sommerferie, men optjeningen udgør kun 10,4 feriedage, hvorfor der skal ske et fradrag på 14,6 feriedage. Fradraget beregnes med 9,6 dage (9,6 x 4,62 %) i juli og 5 dage (5 x 4,62 %) i august: Fradraget i juli: Juli måneds løn x 44,35 %. Fradraget i august: August måneds løn x 23,1 %. Bemærk! Der foretages i denne forbindelse automatisk en tilsvarende reduktion i pensionsindbetalingen, da den er knyttet op på lønnens størrelse. Dog skal der ikke reduceres i indbetalingen til Efterlønskassen i denne sammenhæng. Deltidsansatte lærere Ændret beskæftigelsesgrad Deltidsansatte får beregnet en beskæftigelsesgrad, hvilket som regel ikke volder større problemer. Men deltidsansatte lærere kan godt ansættes til én beskæftigelsesgrad, og når skoleåret så er gået, kan man konstatere en anden egentlig beskæftigelsesgrad, da vedkommende måske har fået tildelt noget uforudset vikar-arbejde eller lign. Det er heller ikke unormalt, at der kan ændres på beskæftigelsesgraden mellem to skoleår. 15

BEREGNINGER Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad Når talen er om ferieoptjening/-afholdelse, har vi brug for at ope-rere med en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad. Som regel har man den samme beskæftigelsesgrad i et helt skole-år ad gangen, evt. efter omregning pga. merarbejde. Hvis dette er tilfældet, beregnes gennemsnittet som 7/12 af beskæftigelsesgraden for forrige skoleår (jan-jul) og 5/12 af det forløbne skoleår (aug-dec), da vi i denne sammenhæng skal bruge beskæftigelsesgraden i optjeningsåret. Feriedifference Hvis beskæftigelsesgraden (BG) på ferietidspunktet ikke er den samme som den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for optje-ningsåret, skal der beregnes en feriedifference, som er negativ, hvis beskæftigelsesgraden er steget - og positiv, hvis beskæftigelsesgraden er faldet. Feriedifferencen er det beløb, som enten trækkes eller yderligere udbetales i forbindelse med lønudbetalingen i tilknytning til ferieafholdelsen. Øvrige deltidsansatte For øvrige deltidsansatte skal der først udregnes en feriedifferen-ce, såfremt forskellen i beskæftigelsesgrad udgør mindst 20 %, fx ved en stigning fra 50 % til 60 %. Beregninger Feriedifferencen for ferien i juli måned: (BG i optjeningsåret BG i ferieåret) x juli måneds løn x 20 x 4,62 %. Feriedifferencen for ferien i august måned: (BG i optjeningsåret BG i ferieåret) x august måneds løn x 5 x 4,62 %. Forudsætningen for disse beregninger er, at der er tale om en løbende ansættelse, hvor der er blevet optjent 25 feriedage. Eksempel: En lærer har i optjeningsåret haft en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på 0,8833 (80 % i 7 mdr. og 100 % i 5 mdr.) På ferietidspunktet er han i fuld beskæftigelse, BG = 1,0000. Feriedifference i juli: (0,8833 1,0000) x 29.082,61 x 20 x 4,62% = - 3.136,00. Feriedifference i august: (0,8833 1,0000) x 29.082,61 x 5 x 4,62% = - 784,00. 16

BEREGNINGER Delvis optjening af ret til ferie med løn og ændret beskæftigelsesgrad Der kan også forekomme de tilfælde, hvor en lærer ikke har været ansat hele optjeningsåret og samtidig er deltidsansat med forandrede beskæftigelsesgrader. Eksempel: En lærer er blevet ansat den 12/3 og arbejder resten af det skoleår med en beskæftigelsesgrad på 78,86 %. Hele det efterfølgende skoleår er beskæftigelsesgraden 66,14 %. Ferieoptjeningen med løn er: 920/31 måned a 2,08 dage = 20,06 dg. Ved ferieafholdelsen skal der så ikke laves fradrag i lønnen for juli måned, men derimod fradrages 4,94 dage i august-lønnen. Den normale månedsløn i juli måned (66,14 %) incl. alle fast påregnelige løndele udgør: 19.235,24 kr. Gennemsnitlig BG i optjeningsåret: (0,7886 x 420/31 + 0,6614 x 5) / 920/31 = 0,7227. En fuldtids løn for juli udgør: 29.082,61 kr. Feriedifferencen i juli beregnes: (0,7227-0,6614) x 4,62 % x 20 x 29.082,61 = + 1.647,27. Juli udbetaling: 19.235,24 + 1.647,27 = 20.882,51 kr. Den normale månedsløn i august måned (66,14 %) incl. alle fast påregnelige løndele udgør: 19.235,24 kr. Der fradrages løn for manglende optjening for 4,96 dage og beregnes feriedifference for 0,4 feriedag. Manglende optjening: 4,96 x 4,62 % x 19.235,24 = - 4.407,79. En fuldtids løn for august udgør: 29.082,61 kr. Feriedifferencen i august beregnes: (0,7227-0,6614) x 4,62 % x 0,4 x 29.082,61 = + 32,95. August udbetaling: 19.235,24 4.407,79 + 32,95 = 14.860,40 kr. Feriegodtgørelse Ved fratræden Når en medarbejder fratræder, skal feriegodtgørelse (feriepenge) for den tilgodehavende ferie indbetales til FerieKonto. Hvis den fratrædende afvikler ferie umiddelbart efter sin fratræden, skal feriepengene ikke længere over FerieKonto, men skal udbetales direkte. For at kunne konstatere, om en fratrædende medarbejder har ferie til gode, er det vigtigt, at alle ferieperioder har været aftalt skriftligt. Det er normalt ikke problematisk at konstatere for lærere, der afvikler alle 5 ugers ferie i sammenhæng i elevernes sommerferieperiode. Det kan der- 17

BEREGNINGER imod vise sig at være af større vanskelighed for TAP-ansatte, hvor der måske ikke har været klarhed over, hvad der har været ferie, og hvad der har været afspadsering af overtid. Fratræden kan finde sted på 3 beregningsmæssigt forskellige tidspunkter: 1/1 1/7 1/8 31/12 Før ferien I ferien Efter ferien Før ferien Fratræden før afvikling af ferie Fratræder en medarbejder i perioden mellem 1. januar og feriens begyndelse (4. juli 2013), indbetales feriegodtgørelse (feriepenge) for perioden fra 1. januar til fratrædelsen vedr. ferieåret, der begynder 1. maj næste kalenderår (2014). Da der ikke er afviklet ferie optjent sidste kalenderår (2012), skal der også indbetales feriegodtgørelse for dette år til afvikling i ferieåret, der begynder 1. maj i fratrædelsesåret (2013). Feriegodtgørelsen udgør 12,5 % af feriepengeberegningsgrundlaget (se s. 15) og indbetales til FerieKonto efter foretaget skattetræk senest den 10. i måneden efter fratrædelsen. Feriegodtgørelsen skal ikke længere over FerieKonto, hvis den fratrædende går direkte til ferie! I ferien Fratræden efter delvis afvikling af ferie Feriegodtgørelse (feriepenge) 12,5 % af feriepengeberegnings-grundlaget for fratrædelsesåret beregnes og indsættes på Ferie-Konto til udbetaling næste ferieår. De resterende antal feriedage optjent i sidste kalenderår opgøres og oplyses til FerieKonto, og der indsættes feriegodtgørelse for de feriedage, der ikke er afviklet. Hvis restferien afvikles umiddelbart efter fratrædelsen skal de udbetales direkte til den fratrædende. Ved et helt års optjening Har den fratrædende været beskæftiget hele det sidste kalenderår, indsættes eller udbetales 0,5% af feriepengeberegnings-grundlaget for sidste år for hver resterende feriedag. Ved en del af et års optjening Har den fratrædende ikke været beskæftiget på skolen hele det sidste kalenderår, må værdien af en feriedag først beregnes. Proceduren kan beskrives på følgende måde: Beregning 1. Antallet af optjente feriedage opgøres*): x dage 2. 12,5 % af feriepengeberegningsgrundlaget: y kr. 3. 1 feriedags værdi : z kr. = y kr. / x 4. Antallet af resterende feriedage ganges med z kr. *) 2,08 dage for hver hele måneds beskæftigelse + en forholdsmæssig del heraf ved beskæftigelse mindre end 1 måned. 18

BEREGNINGER Beløbet indsættes efter skattetræk på FerieKonto. Eksempel på fratræden 31. juli 2013: Lærer med fuld ferieret optjent i kalenderåret 2012 fratræder 31. juli 2013. Ved fratrædelsen er der afviklet 20 feriedage. Dvs. at der skal indbetales feriegodtgørelse (feriepenge) til FerieKonto eller udbetales den fratrædende, hvis restferien afvikles umiddelbart efter fratrædelsen, for de resterende 5 dage svarende til 2,5% af feriepengeberegningsgrundlaget for 2012. (Hvis der allerede er udbetalt særligt ferietillæg, fx i forbindelse med maj-lønnen, foretages en delvis modregning af dette beløb i beløbet til FerieKonto svarende til 5 / 25 af det udbetalte særlige ferietillæg.) Optjent ferie i fratrædelsesåret skal også opgøres og indbetales til FerieKonto. Efter ferien Fratræden efter afvikling af ferie En lærer, der fratræder efter afholdelse af ferie (dvs. efter 7. august 2013) og dermed har fået udbetalt løn i ferien (og særlig feriegodtgørelse), er berettiget til 12,5 % af feriepengeberegningsgrundlaget optjent i fratrædelsesåret. Beløbet indsættes på FerieKonto senest den 10. i måneden efter fratrædelsen og kan komme til udbetaling efter 1. maj næste kalenderår. Særlige feriedage Særlige feriedage Der skal udbetales særlige feriedage, hvis medarbejderen har ret til sådanne. Lærere, afdelingsledere, viceforstandere og forstandere har ret til særlige feriedage. Andre ansatte kan have ret til særlige feriedage; det skal i så fald fremgå af ansættelsesbrevet. Beløb vedrørende særlige feriedage udbetales direkte til den fratrædende efter skattetræk, eller de kan efter aftale med den fratrædende overføres til ny arbejdsgiver. Før ferieårets eller skoleårets slutning Fratræden i perioden fra 1. januar indtil 30. april eller 31. juli Såfremt en lærer eller skoleleder fratræder i perioden efter 1. januar til skoleårets slutning (31. juli) eller andre ansatte, der i øvrigt har ret til særlige feriedage, fratræder i perioden frem til 1. maj, skal vedkommende have udbetalt særlige feriedage vedrørende indeværende kalenderår, fra sidste kalenderår og måske helt eller delvist fra forrige kalenderår også. Således kan i alt 3 år komme i spil i denne sammenhæng! De særlige feriedage optjent i indeværende og sidste kalenderår udbetales med 2,5 % af feriepengeberegningsgrundaget i de respektive optjeningsår efter skattetræk direkte til den fratrædende. 19

BEREGNINGER Hele forrige år Særlige feriedage, der er optjent i kalenderåret 2 år før fratrædelsestidspunktet, og som ikke er blevet afviklet, skal også udbetales. Ikke hele forrige år Hvis den fratrædende har været beskæftiget hele det forrige kalenderår, altså kalenderåret 2 år før fratrædelsesåret, udbe-tales for hver resterende særlig feriedag 0,5 % af feriepengebe-regningsgrundlaget for det pågældende optjeningsår efter skattetræk. Har den fratrædende ikke været beskæftiget hele det forrige kalenderår, opgøres først værdien af en særlig feriedag for det pågældende optjeningsår. Proceduren kan beskrives på følgende måde: Beregning 1. Antallet af optjente særlige feriedage opgøres*): x dage 2. 2,5% af feriepengeberegningsgrundlaget: y kr. 3. 1 særlig feriedags værdi : z kr. = y kr. / x 4. Antallet af resterende særlige feriedage ganges med z kr. *) 0,42 dage for hver hele måneds beskæftigelse + en forholdsmæssig del heraf ved beskæftigelse mindre end 1 måned. Efter ferieårets eller skoleårets slutning Fratræden i perioden fra 1. maj eller 1. august til 31. december For lærere eller skoleledere gælder datoen 1. august, fordi disse medarbejdere afvikler særlige feriedage i skoleåret, mens datoen 1. maj gælder eventuelle andre, der afvikler særlige feriedage i ferieåret. Særlige feriedage optjent i fratrædelsesåret skal udbetales med 2,5 % af feriepengeberegningsgrundlaget direkte til den fratrædende efter skattetræk. Særlige feriedage optjent året før fratrædelsesåret kan være helt eller delvist afviklede eller eventuelt slet ikke afviklet. De ikke afviklede særlige feriedage skal udbetales. Proceduren er beskrevet i ovenstående afsnit, idet der skelnes mellem, om den fratrædende har været beskæftiget på skolen hele det pågældende optjeningsår eller ej. Særlige feriedage, der er optjent i kalenderåret 2 år før fratrædelsestidspunktet, vil på dette tidspunkt være enten afviklet eller udbetalt. 20