Hvordan gribes rådgivning og borgerinddragelse an?
De næste ca. 22 minutter: Kort om Demensfællesskabet Østjylland (2 min.) Hvordan gribes rådgivning an? (7 min.) Hvordan gribes brugerinddragelse an? (7 min.) Hvorfor brugerinddragelse? (3 min.) Udfordringer og barrierer ift. brugerinddragelse (3 min.)
Kort om Demensfællesskabet Østjylland Samarbejde mellem Alzheimerforeningen, Aarhus, Syddjurs, Favrskov og Odder kommune Projektstart: 2. januar 2018 1 af 13 RAC i Danmark Formål: Skal tilbyde mulighed for samvær gennem sociale og fysiske aktiviteter Personer med demens og pårørende kan henvende sig anonymt og få støtte og rådgivning Fokus på brugerinddragelse For hjemmeboende mennesker med demens i de tidlige stadier af sygdommen
Hvordan gribes rådgivning an?
Hvad ér rådgivning? Hvad skal indsatspunkterne være? Faglig rådgivning varetages allerede: Telefonisk rådgivning: I kommunerne + i Alzheimerforeningens demenslinje (kl. 9-15) Åben anonym rådgivning kl. 9-16 i Aarhus Demenskoordinatorer og - konsulenter Pårørendeuddannelser og -grupper Foredrag
Demensfællesskabet Østjylland som supplement Teknologibus med fokus på demensteknologier Udbrede den åbne, anonyme rådgivning lokalt Foredrag omhandlende fremtidsfuldmagter med fokus på at komme i gang Pårørendegruppe for erhvervsaktive ægtefæller Bannerførere for aktiviteter på tværs Peer-to-peer : Fokus på det uformelle rum Netværksgrupper for pårørende efter endt forløb Pauserne er vigtige
Peer-to-peer: Fokus på det uformelle rum Netværksgrupper for pårørende Konkret eksempel fra en netværksgruppe, d. 19. oktober 2016 Muligheden for rutinemæssig screening for tarmkræft i form af en afføringsprøve. Tilbydes mænd og kvinder mellem 50-74 år.
Dilemma: Hvad hvis lægerne finder tarmkræft? - Hvad er værst? Kræft eller demens? - Hvad sker der, hvis lægerne finder kræft og de skal igennem et kræftforløb? - Er det hendes beslutning om han skal igennem forløbet, hvis han alligevel ikke vil kunne forstå det? Menneske-til-menneske-relation - Ingen faglige termer - Ingen forklaring på adfærdsmønstre Kvinderne forstår og bliver i uvisheden og tankerne hun gør sig. De tager udgangspunkt i deres egen situation og erfaringer med demens og finder en løsning
Peer-to-peer: Fokus på det uformelle rum Pauserne er vigtige Julie (pårørende): Det dér med at der er nogle pauser under foredrag dét skal man virkelig tænke på, fordi det er dér at det uformelle det sker. Det er dér man får øjnene op for det par, der sidder overfor. Og så kan man jo snakke over en kop kaffe og spørge hinanden. Det uformelle er vigtigt, det er formelt lige så snart der er én der taler Så er du lutter øre over for ny viden fra fagpersonerne, men lige så snart at du holder pausen, så bliver ordet jo sat frit. Og så kan man sidde og snakke: ej, det hun sagde dér, og hvordan er det hjemme hos jer eller Så opstår der noget menneske og menneske imellem. Det er det uformelle. Der opstår et eller andet, når man bliver sat fri og det giver luft. Noter, d. 16. maj 2019
Peer-to-peer: Fokus på det uformelle rum Pauserne er vigtige Janni: Hvad er det bedste ved at komme her og træne? Gitte: Ja det bedste ved at komme her, det er når vi hiver vores madpakker frem og kan sidde og snakke. Træningen er også god, og det er nogle gode trænere Men det giver mig meget, at vi bare kan sidde og have den her forståelse for hinanden og snakke om det gode og det der kan være svært. Janni: Så det vigtigste for dig er faktisk pauserne? Gitte: Ja, det dér med at møde nogen i samme situation og have tid til at snakke sammen. Ulla: Ja, det er sådan set rigtig dejligt. Det betyder meget. Det er der jo ikke sådan tid til under træningen, for der skal man nå så meget Noter, d. 25. april 2019
Peer-to-peer: Fokus på det uformelle rum Pauserne er vigtige Janni: Hvordan gik det til fodbold i dag? Fik I scoret nogle mål? Søren: Ja, det gjorde vi da! Men spørgsmålet er om det var det rigtige mål vi skød i vi er jo en flok demente fodboldspillere der løber forvildet rundt på en fodboldbane. *alle griner* Hans: Ja, men vi har det nu meget sjovt med det. Det øger sådan set også spændingen, når man ikke ved, om man skyder rigtigt. Noter, d. 5. april 2019
Demensfællesskabet Østjylland som supplement Fokus: Hvad er det kommunerne ikke allerede har, og hvordan kan vi i Demensfællesskabet Østjylland understøtte og skabe rammerne for pauserne, hvor den uformelle peer-to-peer opstår?
Hvordan gribes brugerinddragelse an?
Lokale dialogmøder og fælles tænketank Marts 2019 Maj 2018 Juni 2018
Ligeværdighed: Grib de gode idéer og involver! Ikke en aktivitet FOR men MED
Ligeværdighed: Grib de gode idéer og involver! Ikke en aktivitet FOR men MED Når vi træner, bliver vi hjulpet. Når vi er her, hjælpes vi ad, person med demens. Der er jo også et klima herinde som gør, at man gerne vil hjælpe hinanden. Og det er jo både op og ned og på tværs, ikke. Så der bliver en vilje, snarere end at lave nogle formelle roller eller sådan noget Det er jo et fællesskab, der er opstået Vi er bare mennesker på en eller anden måde. For eksempel når vi to står og prøver at få styr på den dér pil dér og skal skyde den over mod [dartskiven] og ramme rigtigt. Det er jo et fællesskab, person med demens.
I evaluerings- og planlægningsprocesser
Grib-ønsker-kultur
Hvorfor brugerinddragelse? Supplerer kommunernes tilbud Identitetsskabende og lystbetonet Ligeværdig menneske-til-menneske-relation Der opleves større ejerskab Genkendelighed mellem ønsker og praksis Sygdommen træder lidt i baggrunden
Udfordringer og barrierer ift. brugerinddragelse
Brugerinddragelse kræver tid Skal ske i rette forum Forskel på dét deltagerne siger, de ønsker sig og dét de kan overskue at dukke op til Paradoks der kan være svært: Kommer aktiviteten eller fællesskabet først? Hvornår har man inddraget nok? Aktiviteterne skal være dynamiske
For mere information www.demensfællesskabet-østjylland.dk Demensfællesskabet Østjylland Janni Lund Hansen janni@alzheimer.dk +45 40 20 87 22