NAKUUSA. Højdepunkter fra projektåret Vi takker i 2014 følgende for støtte til projektet. Bikubenfonden. Augustinusfonden.

Relaterede dokumenter
NAKUUSA- højdepunkter 2015

ÅRSRAPPORT PROJEKTET ER I 2012 STØTTET AF: Bikubenfonden Augustinusfonden Susi og Peter Robinsohns Fond

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

DET HAR VI LÆRT AF NAKUUSA

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

HS ANALYSE BOX NUUK TLF/FAX Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

PiSiu. Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd. Årsberetning

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 43 Offentligt

Udfordringer i Grønland

PiSiu. Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

Oplysningskampagne i Grønland

PiSiu. Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Når børn ikke fortæller og voksne ikke forstår

Mine Værdifulde Ressourcer hvad sker der lige nu?

PiSiu. Indholdsfortegnelse. Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd. Årsberetning 2018

Informationsmøde nov Firehøjeskolen

Tilsynserklæring for Gjerndrup Friskole skoleåret

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

2014 statistisk årbog

Børn og familieområdet

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf , dr@fgb.

2015 statistisk årbog

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik/ 20. februar 2019 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Et kærligt hjem til alle børn

2013 statistisk årbog

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Tryg barndom Strategi for en særlig indsats på børneområdet for 2010

Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge.

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den

Sådan bruger du. internettet. elevrapport. MIO s undersøgelse af børns brug af internettet og sociale medier

Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Børne- og Ungepolitik

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

1. Juridisk bindende tryghedsaftale (job- og boligplan)

Udsatte børn i grønland

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,

[Det talte ord gælder]

SSP-årsmøde 17. marts Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

Børne- og Ungepolitik

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Borgermøde i Sarfannguit

Udkast til Ungdomspolitik

NYHEDSBREV TILST SKOLE. januar 2017

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Børnetopmøde i Ilulissat oktober 2011

Kulturfestivalen Grønland i Tivoli

UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud

Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland.

Red Barnets Børnesyn 8 centrale principper, samt eksempler på praksis

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Hvad er du mest stolt af, at have gjort i projektet. Nåede I alt det I ville med. Nævn 3 ting som du mener har været de mest spændende ved projektet.

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen

Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d maj Program

Sammen om en bedre skole

I Ringsteds folkeskoler har vi fokus på højt fagligt niveau, trivsel og respekt for, at ikke alle lærer ens. Ringsted Kommunes folkeskoler

Velkommen til pressemøde om børn og ungeområdet Nye tiltag og FN s Børnekonvention

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

*** UDKAST TIL HENSTILLING

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.

KANUKOKA seminar: Samarbejde på børne- og ungeområdet September 2011

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Seminar om efterværn Qaqortoq 2011

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Transkript:

NAKUUSA Højdepunkter fra projektåret 2014 Vi takker i 2014 følgende for støtte til projektet Bikubenfonden Augustinusfonden Ole Kirks Fond Aage og Johanne Louis-Hansens Fond Air Greenland Tele-post 1

Indhold Side 3: Årshjul over højdepunkter 2014 Side 4: NAKUUSAs baggrund og organisation Side 5: Evaluering og måling på indsatser Side 6: Lyset peger på dig!-kampagnen Side 7: Kursus til lærere og pædagoger i Qaqortoq Side 8: Børnepanelsmøde i Qaqortoq Side 9: Børnenes Dag i Qaqortoq Side 10: Rettigheder gør dig stærk!-kampagnen Side 11: NAKUUSAs julekalender Side 12: NAKUUSA 2015 2

Årshjul over højdepunkter 2014 Børnekonventionens fødselsdag Julekalender Valgprogram med unge og politikere Lyset peger på dig!- kampagne Kursus i Børnekonventionen for lærere og pædagoger i Qaqortoq Udarbejdelse af kampagnen "Rettigheder gør dig stærk!" National "Børnenes Dag" Børnepanelsmøde i Qaqortoq 3

NAKUUSAs baggrund og organisation Selvstyret i Grønland og UNICEF Danmark indgik i august 2010 en samarbejdsaftale med formålet at styrke børns vilkår og rettigheder. Målet er at skabe de bedst tænkelige muligheder for børns opvækst og udvikling i Grønland. Samarbejdet, der begyndte den 1. januar 2011, løber over en periode på 5 år. NAKUUSA arbejder for at udbrede kendskabet til børns rettigheder og dermed styrke fundamentet for, at de kan blive efterlevet. Vi arbejder ud fra fire værdier, der stemmer overens med FNs Børnekonvention, og som skaber rammerne for en tryg og stabil barndom: Børn skal sikres grundlæggende vilkår Børn skal kunne udvikle sig Børn skal beskyttes Børn skal have indflydelse Arbejdet for at styrke børn og unges rettigheder skal ifølge samarbejdsaftalen ske gennem følgende aktiviteter, hvoraf holdningsbearbejdelse vejer tungest: Holdningsbearbejdelse og socialt ansvar Gennemgang af lovgivningen på børneområdet Styrkelse af frivilliges rolle Styrkelse af evalueringspraksis NAKUUSA er administrativt repræsenteret ved Departementet for Familie, Ligestilling og Social Anliggender og UNICEF Danmark, og arbejdsgruppen består af to fuldtidsmedarbejderne Arnavaraq Jørgensen, programleder for NAKUUSA, og Najaaraq Møller, projektleder i NAKUUSA. Najaaraq Møller sidder i Departementet for Familie, Ligestilling og Social Anliggender i Nuuk og Arnavaraq Jørgensen sidder i UNICEF Danmark, København. Projektets styregruppe består i foråret 2015 af afdelingschef i Departementet for Familie, Ligestilling og Social Anliggender Kirsten Olesen og to repræsentanter fra UNICEF Danmark, generalsekretær Steen M. Andersen og Anne Mette Friis, chef for børne- og ungearbejdet. Medlem af Naalakkersuisut Martha Lund Olsen og bestyrelsesformand Alfred Josefsen, bestyrelsesformand i UNICEF Danmark, følger projektet tæt. 4

Evaluering og måling på indsatser For at kunne vurdere effekterne, monitorerer og måler vi på forskellige måder vores indsatser og aktiviteter. Siden 2011 har seniorforsker ved SFI, Else Christensen, fulgt projektet gennem en undersøgelse af unges holdninger til sociale problemer og muligheder. I 2014 udkom den tredje rapport i række, og Else Christensen konkluderede bl.a. at Resultaterne tyder samlet set på, at de unge ser det at have ansvar for at løse sociale problemer som noget, der i høj grad er knyttet til konkrete personer, og i mindre grad som et ansvar knyttet til et lands struktur og organisation. Vi bruger SFI-rapporternes konklusioner fremadrettet, hvilket blandt betyder at vi i 2015 igangsætter kommunale børneråd, dels for at give de unge viden om Børnekonventionen på lokalt niveau, men også for at give dem viden om, hvordan de sociale og politiske strukturer er bygget op og virker i landet. Udover SFI-rapporterne måler vi vores holdningsændrende kampagner gennem telefoninterviews blandt et repræsentativt udsnit af målgruppen. I 2014 kunne vi blandt andet måle at vores kampagne Lyset peger på dig! var nået ud til op mod 69 procent af befolkningen. SFI-rapporten 2 år efter starten på NAKUUSA fra 2014 kan læses her: http://www.sfi.dk/rapportoplysninger- 4681.aspx?Action=1&NewsId=4344&PID=9267 SFI-rapporten Ung i det grønlandske samfund fra 2013 kan læses her http://www.sfi.dk/rapportoplysninger- 4681.aspx?Action=1&NewsId=4073&PID=9267 SFI rapporten NAKUUSA vi vil og vi kan! fra 2012 kan læses her: http://www.sfi.dk/søgeresultat_visning- 7351.aspx?PID=18906&NewsID=3405 5

Lyset peger på dig!-kampagnen I første kvartal af 2014 kørte vores kampagne Lyset peger på dig! i hele landet. Indsatsen skulle give den voksne del af befolkningen lyst til at gøre en forskel for udsatte børn. Undersøgelser og rapporter peger på, at udsatte børn kan vokse op og få et godt voksenliv, hvis bare ÉN voksen har været nærværende og givet barnet opmærksomhed og anerkendelse. En stabil voksen er dermed en vigtig brik i udsatte børns liv. Mange udsatte børn oplever og mærker i dagligdagen manglende opmærksomhed og nærvær, som de kan se, andre børn får. Kampagnen skulle inspirere voksne ressourcepersoner til at involvere og inkludere børn omkring sig i aktiviteter i hverdagen. Ca. 100 børn deltog i kampagnearbejdet ved blandt andet at forfatte hovedbudskaber eller som deltagere i de fire spots, som blev sendt ud på nationalt tv. Spottene blev suppleret af plakatmateriale samt en hustandsomdelt bog med gode råd og vejledning til voksne. Kampagnens afsæt var tanken om at voksne, der er vokset op under hårde vilkår, som voksne spørger sig selv: Hvorfor var der ikke nogen, som så mig? Hvorfor var der ingen, der gjorde noget og hjalp mig? Vi ønskede at indsatsen kunne være medvirkende til, at færre vil stille sig selv de spørgsmål i fremtiden. Det var derfor med stolthed, at vi kunne måle at kampagnen, havde givet 76 procent af målgruppen, anledning til at overveje at gøre en ekstra indsats for sårbare børn. Vi er stolte af denne måling, som viser det første skidt i retning af en holdnings-og adfærdsændring, der vil komme børn til gode. Kurser til lærere og pædagoger 6

I 2014 fokuserede vi flere af vores aktiviteter i Qaqortoq i Grønlands sydligste kommune, Kommune Kujalleq (vi har tidligere besøgt byerne Nuuk, Ilulissat og Maniitsoq) Det betød, at arbejdsgruppen i løbet af de første måneder af 2014 besøgte byen flere gange, hvor lærere på folkeskolen og pædagoger i børnehaverne blev tilbudt praksisorienterede kurser i, hvordan de kan undervise i og formidle budskaberne i Børnekonventionen til den gruppe børn, som de arbejder med. Også børne- og ungefaglige kan opleve artiklerne i Børnekonventionen som abstrakte og svært forståelige. Nogle tænker, at de er gældende eller mest vigtige i Ulandene eller under krig eller naturkatastrofer. Det er derfor en af projektets fremmeste opgaver at være medvirkende til at formidle, hvordan man bedst underviser i temaerne i Børnekonventionen og gør dem relevante for målgrupperne. Efter kurser brugte pædagoger og lærere deres nye viden sammen med børn og elever, da de forberedte teater og musik, udstillinger og andet kreativt med emner Børnekonventionen i tiden inden den nationale Børnenes Dag den 1. juni, som vi fejrede med alle børn og voksne i Qaqortoq. 7

Børnepanelsmøde i Qaqortoq Et af årets største begivenheder og arbejdsopgaver er det årlige børnepanelsmøde, som i 2014 blev afholdt i Qaqortoq, som er Grønlands fjerdestørste by med ca. 3300 indbyggere. Børnepanelet (kaldet Meeqqat Isummersorfiat på grønlandsk) består af 11 unge i alderen 13 til 18 år, og kommer fra 10 forskellige byer og bygder i Grønland, og de har siden 2011 været projektets rådgivende organ. I fire dage arbejdede NAKUUSAs Børnepanel intensivt med forskellige opgaver, og i 2014 havde panelet som hovedopgave at levere indhold til en oplysningskampagnen Rettigheder gør dig stærk!. Børnepanelet deltager intensivt i NAKUUSAs holdningsarbejde lige fra planlægning af budskaber til selve indspilningen af spot. Den størte opgave for panelet at vælge 4 artikler i Børnekonventionen, som den kommende kampagne skulle lægge vægt på. Efter workshops, undervisning og megen diskussion valgte panelet at den kommende kampagne skulle lægge vægt på følgende artikler; børns ret til beskyttelse mod overgreb, børns ret til undervisning og skolegang, børns ret til sundhed og børns ret til forskellighed. De fire områder blev valgt, da panelet mener at de er de områder i Grønland, hvor børn er mest udsatte og en indsats er krævet. Børnepanelsmødet 2014 gjorde som altid indtryk, men måske endnu mere i år, da det var første gang, vi skulle sige farvel til medlemmer, der var blevet 18. Medlemmer, der havde været med siden panelet blev nedsat i 2011 og som på alle måder er vokset og nu voksne. Medio 2015 kommer sidste rapport fra SFI, hvis indhold er en evaluering af børnepanelsmedlemmernes udbytte af deltagelsen i NAKUUSA-projektet. Børnenes Dag i Qaqortoq 8

Vi placerer altid vores Børnepanelsmøder i dagene omkring den 1. juni, som i hele Grønland bliver fejret som Børnenes Dag. Det giver os en anledning til sammen med en masse engagerede frivillige lokale kræfter at sætte fokus på børns rettigheder ved en stor fest for børn og voksne i byen. I sportshallen var samlet ca. 800 børn og voksne der sammen så teater, hørte musik og beundrede udstillinger som børnehavebørn og folkeskoleelever havde arbejdet på - alle aktiviteter havde børns rettigheder som tema. Det er en travl dag for NAKUUSAs Børnepanel, der som arrangementets værter sørger for alt lige fra kaffe og kage til taler og oplysningsarbejde om Børnekonventionen ved NAKUUSAs stand i hallen. Festlighederne slutter efterhånden traditionen tro med at alle deltager i et larmende og festligt optog gennem byen, som slutter ved byen midte, hvor en varde bliver bygget af orange sten med centrale budskaber fra Børnekonventionen. NAKUUSA har bygget varder, de steder i Grønland, hvor projektet har været. Vi bygger varderne som landemærker over at her var vi, men også fordi vi håber, at de farvestrålende orange sten på vores varder rundt omkring i landet, dagligt vil minde forbipasserende om vigtigheden af børns rettigheder. 9

Rettigheder gør dig stærk!-kampagnen I den tredje indsats i vores holdningsarbejde ønskede vi at oplyse børn og unge i Grønland om deres særlige rettigheder ifølge FNs Konvention om Barnets Rettigheder. Kampagnens primære målgruppe var derfor børn og unge, men som altid med voksne som en vigtig sekundær målgruppe. Som tidligere nævnt var indholdet til kampagnen blev udarbejdet og udvalgt af NAKUUSAs Børnepanel, som har givet input til alle NAKUUSAs kampagner. Panelet valgte blandt andet artikel 34 i FNs Børnekonvention om Barnets rettigheder, som kort lyder Barnet har ret til beskyttelse mod seksuel udnyttelse og mishandling. Børnepanelet begrundede valget med Meeqqat Isummersorfiat (Børnepanelet)synes, der er alt for mange børn i Grønland, der oplever at blive seksuelt misbrugt. Det er frygteligt for et barn at opleve det, og rigtig mange får et svært liv som voksne, hvis de har været udsat for det. Derfor synes MI at det er vigtigt, at alle børn og voksne forstår at det er forbudt, og at børn skal beskyttes Kampagnens navn rettigheder gør dig stærk! henviser til projektets stærkeste overbevisning, at børn, der kender deres rettigheder står stærkere og har nemmere ved at påkalde sig dem, hvis de bliver krænket. Indsatsen rullede over landet i sidste kvartal af 2014 og er i 2015 blevet suppleret med undervisningsmateriale til personalegrupper, der arbejder med børn og øvelseshæfter til lærere og elever i folkeskolen. Vi ved fra målinger, at 38 % af folkeskoleeleverne har kendskab til børns rettigheder, og vi håber at kunne måle at vores indsats har været medvirkende til at hæve dette tal, når vi måler på kendskabet til kampagnen og dens indhold i løbet af 2015. 10

NAKUUSAs julekalender NAKUUSA har siden projektets start brugt juletiden som en anledning til at få budskaber ud om Børnekonventionen. 2014 var ingen undtagelse, da vi i hele december måned viste små spots på den nationale tv-kanal KNR samt på Facebook med rettighedsnissen Niisi og hans ven Miilo. Vi har længe manglet en platform til at tale børns rettigheder med de yngste børn, og det fik vi med de to små figurer. De små spots havde temaer som omsorg, hjælpsomhed og sammenhold, og vi glæder os til at udvikle videre på universet igennem en bog til alle vuggestuer og børnehaver i Grønland, som udkommer i julen 2015. 11

NAKUUSA 2015 I 2015 glæder vi os blandt andet til at igangsætte et nyt tiltag i samarbejde med alle skolerne i Grønland samt landets fire kommuner. Sideløbende med vores nationale holdningsarbejde - primært gennem kampagner- vil vi med nedsættelse af rettighedsråd på alle landets skoler og fire kommunale børneråd trække aktiviteter og viden om børn rettigheder ned på et lokalt niveau. 2015 bliver det sidste år i den femårige samarbejdsaftale om NAKUUSA, som Naalakkersuisut og UNICEF Danmark underskrev i 2011. Vi er dog allerede i positiv dialog om en mulig forlængelse af aftalen, og glæder os over at vores kommende planer og aktiviteter vil komme endnu flere børn og unge til gode i hele Grønland. 12