Fugle i Guldager Plantage



Relaterede dokumenter
Duer og hønsefugle Agerhøne

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Vinterfugle ved foderbrættet

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0: ) Skovskade. Status

Ynglefugletællinger 2010

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Natur og naturfænomener

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

PAPEGØJE SAVNES klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

Foto: CT SkadedyrsService

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Gærdesmutte

Natur/teknik som profilområde

Musene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus

Efterbehandling og natur i råstofgrave

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Kompost Den økologiske kolonihave

Kender jeg skovens dyr?

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Information om råger og rågekolonier i byer

(vs.1.2: ) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

På uglejagt i Sønderjylland

Trækfugle ved Næsby Strand

7. forløb Træets forår

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF Rønde Kommune

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Naturskolenyt Skovlund, Nybobakke, Holstebro/ Thorsminde Naturskole, Skolegade 25, 6990 Ulfborg.

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)

INDHOLD Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Müritz maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

den levende legeplads

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

At holde høns. Få inspiration og viden om hønsehold. Sammen med din nabo eller i din egen have.

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig

Fuglehåndbogen på Nettet (vs.1.2: ) Fuglekald

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Hold dine frugttræer sunde

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0: ) Husskade. Status

NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

Kløverstier Brøndbyøster

Hvordan er det gået til?

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager Af Peter Søgaard Jørgensen

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen

Besøg biotopen Nåleskov

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr L M-0088

Grundbegreber om naturens økologi

Året i skoven. Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Stær

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag).

Kløverstier Brøndbyøster

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

NOTAT OM NATUR OG FORSLAG TIL NATURFORBEDRENDE TILTAG I BØTØ PLANTAGE

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Ammekøer som naturplejere

Sprogspil ud i naturen

naturhistorisk museum - århus

Fuglene på Filsø. Årsrapport til Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Den levende jord o.dk aphicc Tryk:

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

HAVESTIL HAVEFOLKET NR

TA EN BID AF NATUREN

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Helt tæt på ynglende lille præstekrave

Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

INDHOLD Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle

Naturen i December. December betyder den tiende. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender.

Hans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

side 1 af 2 Fantasilege

DOFbasen fylder 10 år

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Transkript:

Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden. Fugle i Guldager Plantage Blåmejsen er meget almindelig i Danmark. Den ses hele året, og den er en flittig gæst ved foderbrættet. De bor meget gerne i redekasser. De starter tidligt om foråret med at fodre deres unger med insekter. Om efteråret og om vinteren lever de mest af plantefrø. Dompappen ses i Danmark hele året. Den er en almindelig ynglefugl. Dompappens næb er kort og tykt. Den lever især af knopper, bær og frugt, men om sommeren spiser den også mange insekter. Fuglekongen yngler i Danmark. Der er en stor fast bestand, som især lever i nåleskovene. Her lever den især af små insekter og bladlus, som den finder i de tætte bevoksninger. Grønirisken yngler i Danmark, og de fleste bliver her hele året. Den lever især af frø og bær. Den spiser gerne bog, som den kan åbne med sit kraftige næb, og træffes ofte i hybenbevoksninger, hvor den spiser kernerne fra hybenfrugterne.

Gråkragen er både trækfugl og standfugl i Danmark. Den søger føde på jorden. Ofte er det døde dyr eller affald, som den finder langs veje, på lossepladser eller langs kysten. Gærdesmutten er Danmarks næstmindste fugl. Den lever mellem tætte kviste og krat nær jordoverfladen. Den lever af smådyr og insekter, som den finder i bevoksningen nær jordoverfladen. Kvækerfinkerne yngler meget sjældent i Danmark. De lever især af frø og frugter, som de finder i skovbunden. Mod nord, hvor de yngler, færdes de mest i birke- og nåleskove, men i Danmark foretrækker de at søge føde i løvskovene., dato: Munken er en trækfugl og en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den lever, som de fleste sangere, især af insekter og smådyr om sommeren, mens de om efteråret mest spiser frø, frugter og bær. Musvitten er den største mejse i Danmark og en af vore mest almindelige fugle. Den spiser både insekter og smådyr samt frø og frugt. Den er ikke kræsen, men indretter sig hurtigt efter, hvilken føde der er mest af i et område.

Musvågen er den almindeligste rovfugl i Danmark. Den lever især af små gnavere og andre smådyr. Den spiser både småfugle, krybdyr og padder, samt orme og insekter. Den ses tit langs med vejene, hvor den holder udkig efter døde dyr, som den også spiser. Ravnen findes i hele Danmark, men der er dog flest ravne i Sydøstjylland og på Fyn. Den spiser mest døde dyr, som de finder i naturen. Man kan derfor sige, at den er en slags naturens skraldemand. Den spiser dog også snegle, fugleæg og smådyr. Ringduen kaldes også skovdue. Den er en almindelig ynglefugl i Danmark og træffes både i skove, haver og på marker. Den lever især af frø og korn, samt kerner fra frugt. I skovbunden finder den bog og agern. Rødhalsen er en af Danmarks mest almindelige ynglefugle, og den træffes overalt. Om efteråret kommer store flokke af på træk nordfra gennem Danmark. Den spiser især insekter og smådyr, men den ses også af og til ved foderbrætterne om vinteren. Skovskaden er en ret sky fugl. Om sommeren lever den mest af snegle, orme og insekter, men den tager også andre fugles æg og unger. Om vinteren lever de mest af frø, bær og frugt.

Solsorten er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Om sommeren lever den især af insekter, snegle og orme, som de finder på jorden. Om vinteren spiser den mange bær, frugter og frø. Spætmejsen er almindelig mange steder i Danmark. De spiser mest insekter og edderkopper, men om vinteren, hvor der er færre insekter, lever de også af frø, bær og nødder, som de åbner med kraftige hak med næbbet. De samler vinterforråd af bog, agern og nødder. Sumpmejsen er almindelig i Danmark, hvor den især lever i gamle løvskove - mest i fugtige områder i skovene. Om sommeren lever den af insekter og edderkopper, men på andre årstider lever den af frø og frugt. Den gemmer vinterforråd af bog og agern i hulrum i barken på gamle træer. Jernspurven træffes i Danmark hele året. Den jager især insekter om foråret og om sommeren. Om efteråret og om vinteren lever den mest af frø og bær. Om vinteren se dem samle frø på jorden under foderbrætterne. Kernebideren er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den holder mest til i høje træer, og derfor ser man dem ikke så ofte. Om vinteren ses de ved foderbrættet, hvor de især spiser solsikkefrø. Den lever det meste af året af frø og kerner fra frugter. Ungerne fodres dog med insekter og larver.

Grønsisken er både en trækfugl og en standfugl. De lever mest af frø, som de finder i grankogler og ellekogler. Om sommeren spiser de dog også en del insekter. Spurvehøgen er en lille rovfugl på størrelse med en due. Den lever især af småfugle, men den kan også tage større fugle. Der er eksempler på spurvehøge, som har nedlagt fugle, der er dobbelt så store som den selv., dato: Dem kan du også møde... Råge Stor flagspætte Lille korsnæb Sortmejse Træløber Fasan Skovsneppe

Disse fugle har vi set i Guldager: Blåmejse Bogfinke Dompap Fasan Fuglekonge Grønirisk Grønsisken Gråkrage Gærdesmutte Jernspurv Kernebider Kvækerfinke Lille korsnæb Munk Musvit Musvåge Ravn Ringdue Rødhals Råge Skovskade Skovsneppe Solsort Sortmejse Spurvehøg Spætmejse Stor flagspætte Sumpmejse Træløber