Fuglehåndbogen på Nettet (vs.1.2: ) Fuglekald
|
|
- Merete Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fuglekald Ikke alle fuglearter har en egentlig sang, men alle arter kommunikerer vokalt, og har for de fleste arters vedkommende et righoldigt repertoire af kald (det kan være vanskeligt helt specifikt at skelne imellem sang og kald, men sang er ofte af længere varighed og mere kompleks). Kaldene har en hel række funktioner i den daglige kommunikation imellem familiemedlemmer, han, hun og unger, og i kommunikation imellem individer hos den enkelte art i almindelighed, men også de forskellige arter imellem. Et interessant aspekt i den forbindelse er, at de forskellige arter i ret stor udstrækning og i bestemte sammenhænge imiterer andre arters kald, og nogle kald f.eks. advarselskald for flyvende rovfugle hos en del arter er næsten identiske. Mange kald kan betegnes som funktionelle reference signaler, da modtageren, uden at se hvad der fik afsendere til at kalde, ved hvad det drejer sig om. Høgekaldet (se neden for) kan løst sammenlignes med et udtryk som dem der har været soldat kender, flyverskjul, hvor man med et samme ved, selvom man ikke har set eller hørt det, at der er et fjendtlig fly, som man skal skjule sig for. En grønirisk bliver afvist ved foderautomaten, dels ved stillitsens attitude, men også med et hvæsende kald. De forskellige kald og deres opbygning er tilpasset deres funktion. Nogle af disse tilpasninger er forklaret i slutningen af dokumentet. Kald kan opdeles i forskellige typer eller grupper (listen er ikke udtømmende): Advarselskald o Høgekald Kaldet bruges til at advare mod flyvende rovfugle. Det ligger oftest i en tonehøjde i et smalt bånd omkring 7 khz, det begynder og slutter svagt. Kaldet er svært at lokalisere og flere arters kald ligner hinanden meget, og de reagerer også på hinandens kald ved at søge tilflugt i nærmeste busk. o Moppekald 1
2 Moppekaldet er nærmest diametralt modsat høgekaldet, det bruges til at tilkalde andre fugle, både artsfæller og andre arter til at moppe en trussel, f.eks. i form at en kat, en ugle eller en kragefugl på vej til røveri af æg eller unger. Kaldene er artsspecifikke, men har nogle fællestræk, de er bredspektrede (dækker typisk frekvenser fra 0,5 til 8 khz). De er korte og begynder og slutter brat. I modsætning til høgekaldet, som kun er rettet mod andre mulige ofre for et angreb, er moppekaldet også rettet mod den potentielle fjende, så den ved at den er opdaget, og ligeså vel kan opgive angrebet. o Nødkald Nødkald bruges når det næsten er for sent, når en rovfugl eller andet rovdyr har slået til. De forskellige arters nødkald ligner i nogen grad hinanden og ligger typisk mellem 2,5 og 6 khz og de gentages hurtigt efter hinanden. Funktionen er formodentligt at tiltrække andre fugle, der kan distrahere angriberen, også andre rovfugle/rovdyr der øjner muligheden for at få tag i et let bytte, eller måske endda angriberen, og det lykkes undertiden at afværge angrebet. o Skræmmekald Hos hulrugende arter har ungerne ofte et skræmmekald, en hvæselyd der måske efterligner et rovdyr, eller mere eksotisk hos amerikanske jordugler, som ved farer frembringer en lyd der minder om klapperslangens raslen med halen. Kontaktkald o Når grupper af fugle følges ad, f.eks. hønsefugle i tæt græs med deres unger, eller småfugle i skoven med tæt løv, f.eks. et par, bruger de ofte svage kald for at holde kontakt med hinanden. Det er oftest kald med lav lydstyrke, der kun kan høres på kort afstand, så deres tilstedeværelse ikke afsløres for en eventuel rovfugl eller andet rovdyr (se illustration nederst i dokumentet). o Hos kolonirugende fugle, som f.eks. lomvier på fuglefjelde med tusindvis af fugle, kender forældre og unger hinanden på stemmen. Ungerne forlader redehylderne næsten samtidigt, og der kan være tusindvis af ungfugle samlet i vandet. Ungerne er først selvstændige efter yderligere flere ugers opfostring, og hvis de ikke finder deres forældre, vil de gå til. Her anvender unger og forældre kald, for at finde hinanden. Adskillelseskald o Hvis et individ i en gruppe eller partnerne i et par kommer væk fra hinanden kalder de ofte med et noget kraftigere kald end kontaktkaldet, for igen at skabe kontakt til gruppen/partneren. Lokkekald o Hos nogle hulrugende fugle f.eks. hvinænder, anvender hunnen kald til at lokke ungerne ud af redehullet, som undertiden kan være anbragt adskillige meter op, og det kræver lidt overbevisning for at lokke ungerne til at foretage springet. Flugtkald o Fugle der flyver i flok bruger kald til for at holde sammen og orientere sig i forhold til hinanden. Særligt fugle der trækker i flokke om natten bruger kald. Det gælder f.eks. amerikanske hvidkronede spurve, der i træktiden ved sidst på aftenen begynder at kalde fra buske, og kalder med stigende hyppighed i løbet af natten, for at ophøre tidligt om morgenen. Undersøgelsen blev gennemført på fugle i et udendørs stort bur (i trækperioden og med fugle der udviste trækuro). Kaldene lå i et lidt højere toneleje end fuglenes kald i 2
3 løbet af dagen, og formodedes derfor at være specifikke som trækkald. Uden for trækperioden, hvor fuglene ikke udviste trækuro ophørte kaldeaktiviteten. Flugtkaldene er artsspecifikke, og er i øvrigt gode til at identificere trækkende fugle. Finker er nogle af de fuglearter der ivrigt bruger flugtkald, f.eks. korsnæb, der når de letter efter at have fourageret, og måske er kommet lidt bort fra hinanden, ivrigt kalder med deres glyppglypp, for at holde sammen på flokken. Bogfinkens bløde flugtkald, tjupp eller jupp bruges i flugten, men også til at signalere intentionen om at flyve. Det er ikke sikkert, at de øvrige fugle i flokken vil afsted, og hvis andre individer ikke istemmer, stopper den der begyndte med at kalde, og flokken bliver på stedet. Småfugleflokke kan se uorganiserede ud, men de fugle der har dannet par vil holde sammen parvis i flokken, og her bruger de bl.a. kald. Grønsiskenhanner f.eks. tilpasser således deres flugtkald til hunnens kald, så de bliver stort set enslydende, og de derfor let kan lokalisere hinanden i flokken. Det samme gælder for korsnæb. Det har vist sig, at korsnæb (undersøgt for lille korsnæb i Nordamerika, men gør sig formodentligt også gældende for de europæiske korsnæb), der er nomader, og er opdelt i forskellige typer (næb struktur og størrelse), som har specialiseret sig i forskellige nåletræstyper, afhængigt af koglernes størrelse og beskaffenhed, også adskiller sig ved deres kald, således at hver korsnæbstype har sin specifikke type af kald. De typespecifikke kald medvirker bl.a. til, at de forskellige typer ikke danner par på tværs af typerne, og dermed sikrer at de fortsat er optimalt tilpasset til deres kogletype. Flugtkald er vidt udbredt blandt de forskellige fuglegrupper, andefugle (f.eks. sangsvaner, pibesvaner, bramgæs, sortænder etc.) vadefugle (f.eks. tinksmede, små kobbersnepper etc.), traner, kragefugle osv. Flyvekald o Jeg definerer her flyvekald som kald fuglene bruger, når de ønsker at flyve afsted, enten fra en flok, eller fra ynglepladsen. Når gæs og svaner fouragerer i flokke har de enkelte individer forskellige motivationsniveauer til at søge andre steder hen. Det kan være på grund af, at de allerede er mætte, eller at de på grund af dominerende fugle ikke kan komme til føden. Flokkene består dels af familier (par, par med unger), dels af enlige fugle. For sangsvanernes vedkommende gælder det, at de udviser en bestemt adfærd før de flyver op, dels ved at de rykker hovedet op og ned, og dels ved at de udstøder et bestemt kald. I de situationer, hvor de efterfølgende flyver op, ændres kaldet, når de er i luften, og kaldet er altså en specifik annoncering af de ønsker at tage af sted. Begynder et individ at signalere intentionen om at flyve afsted, kan de øvrige individer enten ignorere det, og det kan så resultere i at individet der begyndte at signalere, stopper med aktiviteten, og bliver i gruppen, eller eventuelt flyver afsted alene. Hvis andre i gruppen derimod bliver motiveret til at flyve, begynder de også at rykke hovederne op og ned og kalde med det specifikke kald, hvis det skal resultere i en opflyvning bliver kaldene og hovedbevægelserne hurtigere og hurtigere inden de flyver op. Det ser således ud til, at der er en motivationstærskel (intensiteten af signalering) der skal overskrides før opflyvningen finder sted. Som nævnt holder familierne sammen, og hvis et familiemedlem ønsker at skifte opholdssted begynder det at signalere. Hvis de øvrige familiemedlemmer ikke ønsker at tage af sted ignorerer de signalet, og hele familien bliver på stedet. I modsat fald begynder de øvrige familiemedlemmer også at istemme, og de flyver 3
4 afsted sammen. Signaleringen bidrager således til familiens sammenhold. Enlige individer vil ofte forsøge at stimulere andre i gruppen til at flyve op, men må undertiden forlade gruppen alene. Den tretåede måge eller riden, som fortrinsvis yngler på fjeldsider og klinter ud til havet (i DK også på moler og hustage ved havne) bruger også specifikke kald til at kommunikere om, at den har intentioner om at flyve afsted. Har den ene partner ved reden intentioner om at flyve afsted, bruger den et blødt kald hen ad poukpouk, og svarer partneren med et af to specifikke kald, det ene, også kaldet det lange kald, og som kar givet riden sit engelske navn (Kittiwake) ki-ti-va-ak, at det er accepteret, flyver den afsted. Hvis partneren derimod ryster hovedet og samtidigt kalder med et med kald i et højt toneleje tsiip-tsiip-tsiip, svarende til tiggekald, bliver partneren ved reden, og flyver ikke afsted. Rastekald o En del fuglearter overnatter kollektivt, og i forbindelse med at de går til ro, og forlader natrastepladsen har de en række kald. F.eks. stære, svaler, gråspurve. Fødekald o Særligt blandt hønsefugle kommunikerer forældrefuglene med ungerne, for at hjælpe dem med at finde føde. Fuglene er samlet tæt, og de bløde kald bruges til at lokke ungerne hen til fødeemner, det kan være direkte madning, eller for at vise hvor der er noget spiseligt. Samme kald bruges undertiden i forbindelse med parringsadfærd, hvor hannen overbringer føde til hunnen, enten i pardannelsen, eller som optakt til en parring. Denne adfærd kendes fra en række fuglearter, mågefugle, hønsefugle, rovfugle m etc. o En anden form for kald, som f.eks. ravne bruger i forbindelse med føde, er et kaaråhkaaråh eller haaråh-haaråh kald, som fortæller artsfæller, at der er føde i nærheden. Kaldet er individspecifikt, og ravnene kan identificere hinanden på kaldet, og kan også skelne ukendte individer fra hinanden. Kaldet anvendes til som nævnt at annoncere, at der er føde, men også til specifikt at tilkalde familie eller venner eller venner til en fødekilde, som måske er optaget af andre dominerende ravne, rovfugle eller andre rovdyr, for på den måde at få hjælp til at forstyrre dem der allerede er der, og få adgang til føden. o Tiggekald fra ungerne, når de skal mades, bruges til at gøre opmærksom på sig selv, og jo kraftigere kaldet er, jo større sandsynlighed er der for at blive den unge der kalder højest, bliver fodret først. Jo ivrigere ungerne kalder, jo mere stimuleres forældrene også til at bringe føde. Forældre og unger hos kolonirugende fugle kender også hinanden på kaldet, f.eks. suler, terner, pingviner etc. Aggression o Kald bruges i mange tilfælde i aggressiv adfærd, det kan være kamp om føde, eller om territoriegrænser, mod indtrængende konkurrenter. Disse kald kan være højlydte, men undertiden også mere lavmælte. F.eks. afgør solsorte ofte nabostridigheder med ret lavmælte kald, formodentligt, for ikke at invitere andre solsorte i nabolaget til at profitere af uoverensstemmelserne. Som beskrevet ovenfor er der forskel på om kaldet skal være let eller svært at lokalisere. Akustisk er kaldene derfor opbygget forskelligt i forskellige tonelejer, om de begynder og slutter brat, eller om begyndelse og afslutning er mere udvisket. Illustrationerne neden for forklarer kaldenes opbygning i forhold til fuglenes hørelse, og hvad der gør det let eller svært at bestemme, hvorfra en lyd kommer. 4
5 Solsort Misteldrossel Rødhals Havesanger Gærdesmutte Fuglehåndbogen på Nettet (vs.1.2: ) Den første illustration, neden for, viser effekten af dæmpningen af lyden i forhold til tonehøjden, og som det fremgår dæmpes dybe toner langt mindre en høje toner. Retningsbestemt hørelse 1 lydintensitet/dæmpning/lydskygge Lyd udbredes i bølgeform, og en af de måder, hvorpå man kan bestemme retningen for en lydkilde er forskellen i lydintensiteten, som den opfattes af de to ører, markeret med grønt ( ). Dæmpning af lyd er afhængigt af bl.a. bølgelængde/frekvens. Jo dybere lyd (stor bølgelængde), jo mindre dæmpning af lyden, og omvendt jo kortere bølgelængde, jo større dæmpning af lyden. De tre billeder illustrerer hvorledes denne egenskab kan hjælpe fuglene til at bestemme retningen for en lydkilde. Billedet til venstre viser situationen ved en dyb tone (langbølget), og som det fremgår er amplituden eller lydstyrken den samme for bådevenstre og højre øre (illustreret ved den sorte dobbeltpil), og giver derfor ingen indikation om retning. Hos de to andre kan man se at amplituden/lydstyrken mindskes på grund af dæmpning når lyden rammer hovedet, og amplituden/lydstyrken er større hos det øre der er nærmest lydkilden, en effekt der kan udnyttes til at bestemme retningen, hvorfra lyden kommer. Illustration to viser effekten af at en lyd begynder/slutter brat eller udvisket. En brat begyndelse/afslutning gør lydkilden lettere at lokalisere, en udvisket begyndelse/afslutning gør lyden sværere at lokalisere. Retningsbestemt hørelse 2 tidsforskydning Begynder og slutter skarpt og er kort Udtrukket og begynder og slutter svagt Rørspurv Solsort Musvit Blåmejse Bogfinke Fra Vocal Communication in Birds C. K. Catchpole Efter Marler 1957 Fra Vocal Communication in Birds C. K. Catchpole Efter Marler 1957 En anden måde at bestemme retningen for en lydkilde er tidsforskydningen af, hvornår lyden rammer de to ører. Her er kaldets opbygning og natur også af stor betydning. Fuglene indretter deres kald efter funktionen. Advarselskald der skal tiltrække andre fugle, både artsfæller og andre arter er artsspecifikke, men har det tilfælles, at de begynder og slutter skarpt og er kortvarige. De to egenskaber gør at fuglene kan bruge tidsforskydningen for hvornår en given lyd når de to ører ( ) til at bestemme hvor lydkilden er. Omvendt gælder for advarselskaldet der bruges, når der kommer en flyvende rovfugl. Her er kaldet udtrukket og begynder og slutter svagt. Det er derfor svært at bestemme hvornår lyden egentligt begynder, og hvornår den slutter, hvilket igen vanskeliggør retningsbestemmelsen. Fuglene kan desuden skelne korte tidsintervaller imellem lyde, helt ned til et par millisekunder, hvor vi skal bruge millisekunder. 5
6 Solsort Misteldrossel Rødhals Havesanger Gærdesmutte Frekvens khz 0-9 Fuglehåndbogen på Nettet (vs.1.2: ) Illustration tre viser hvorledes faseforskydningen af en lyd kan hjælpe til at lokalisere hvorfra en lyd kommer. Den kan som vist kun anvendes ved dybe dvs. langbølgede lyde. Retningsbestemt hørelse 3 faseforskydning Lyd udbredes i bølgeform, og en af de måder, hvorpå man kan bestemme retningen for en lydkilde er faseforskydningen. Her er princippet afbildet for en gråkrage (hvor ørerne er markeret med grønt ( ), med tre forskellige bølgelængder/frekvenser. Dybe toner er langbølgede/lavfrekvente, høje toner er kortbølgede/højfrekvente. Billedet til venstre viser en dyb langbølget lyd, og man kan se at der er forskel på fasen ved højre og venstre øre. Billedet i midten viser en knap så dyb lyd, og som det kan ses, kan faseforskydningen ikke aflæses med sikkerhed, og på billedet til højre vil det være helt umuligt at anvende faseforskydning til retningsbestemmelse. Som nævnt er kaldene opbygget og har egenskaber, alt efter om de skal kunne lokaliseres eller ikke. Advarselskald er et god eksempel herpå. De tre figurer neden for illustrerer dette. Frekvensdiagrammer fra Vocal Communication in Birds C. K. Catchpole Efter Marler khz Tid Rørspurv Solsort Musvit Blåmejse Bogfinke Advarselskalds funktion og opbygning Fuglene har to typer af alarmkald. Et for flyvende rovfugle som høge og falke, og et for stationære fugle som ugler, våger eller kragefugle på æg og ungerov, samt rovdyr på jorden. De to typer kald er forskellige, med forskellige funktioner. Advarselskaldet for flyvende rovfugle skal videst muligt ikke høres af den angribende rovfugl, og hvis det høres være svært at lokalisere, så fuglen der udsender advarselskaldet mindsker risikoen mest muligt for ikke selv at blive et mål. Kaldet er derfor opbygget på en måde, så det er vanskeligt at stedfæste. Som det fremgår af figuren øverst til venstre, ligger kaldet i et smalt bånd omkring 7 khz, og det begynder og slutter svagt. Det smalle frekvensbånd omkring 7 khz ligger netop i et niveau, hvor hverken faseforskydning eller intensitetsforskel er markant (indsats med gråkrage), og den svage start og afslutningen gør det yderligere svært at bruge lydintensiteten til retningsbestemmelse. Desuden når kaldet ikke langt væk, da høje frekvenser hurtigt dæmpes med afstand. Den anden type advarselskald er helt forskellig. Det er kendetegnet ved at dække et bredt spektrum af frekvenser (fra under 0,5 til 8 khz), og desuden at begynde og slutte meget skarpt. Dvs. at en modtager kan udnytte både faseforskydningen ved de lave frekvenser og dæmpningseffekten ved de høje frekvenser. Da kaldene begynder og slutter skarpt, tydeliggøres forskellen i den tidsmæssige modtagelse de to ører imellem, i modsætning til det udtrukne advarselskald for flyvende rovfugle. Kaldets funktion er da også i høj grad at tilkalde hjælp fra andre fugle, artsfæller såvel som andre arter. Advarselskaldene for flyvende rovfugle er næsten identiske for en række forskellige arter, der alle er typiske byttedyr for flyvende rovfugle, hvilket giver mening, da de har fælles fjender. Det andet kald er artsspecifikt, men har det tilfælles, at de dækker et bredt frekvensspektrum, og begynder og slutter skarpt. 6
7 Solsort Misteldrossel Rødhals Havesanger Gærdesmutte Fuglehåndbogen på Nettet (vs.1.2: ) Rørspurv Solsort Musvit Blåmejse Bogfinke Fra Vocal Communication in Birds C. K. Catchpole Efter Marler 1957 Farer fra luften, høge og falke Fare fra jorden, katte og andre rovdyr, kragefugle eller stationære fugle, ugler Advarselskald Fugle (byttedyr) har overordnet set to former for alarmkald. 1. Advarselskald mod flyvende rovfugle, f.eks. høge og falke (svære at stedbestemme) 1. Disse kald er karakteriseret ved at de ligger i et ret højt og snævert toneleje, omkring 7-8 khz. Dette toneleje gør, at rovfuglen har vanskeligt ved høre kaldet, og at bestemme hvorfra lyden kommer 2. Kaldene begynder og slutter svagt, hvilket også vanskeliggør stedbestemmelse 3. Kaldene fra forskellige arter ligner hinanden 2. Advarselskald mod trusler fra jorden f.eks. katte, kragefugle, eller fra stationære fugle som ugler (lette at stedbestemme) 1. Disse kald er karakteriseret ved at spænde over et meget bredt frekvensområde, fra 1 til 8 khz. Dette brede spand gør, at lyden let kan lokaliseres. 2. Kaldene begynder og slutter meget skarpt, hvilket også fremmer muligheden for at lokalisere lyden. Se desuden tekst og øvrige illustrationer Småfuglenes rovfuglealarmkald Småfugles advarselskald ligner hinanden meget, som det kan ses neden for, hvor advarselskald fra fem forskellige fuglearter, fra helt forskellige familier, værlinger (rørspurv), drosler (solsort), mejser (blåmejse og musvit) og finker (bogfinke). Det var svært at høre, og hvor kom det fra?? Ziiiet Kald, efter Marler 1957 Anim. Behav. 11, Rørspurv Solsort Musvit Blåmejse Bogfinke Spurvehøgen er en af småfuglenes største fjender, og den angriber ofte ved overraskelsesangreb, hvor det gælder om brøkdele af sekunder for småfuglene at undslippe. Er småfuglene samlet i flokke, er der flere til at holde øje med eventuelle fjender. Opdager et individ en potentiel fjende, giver den et alarmkald. Er det en kat eller anden risiko der kommer fra jordhøjde, giver fuglen et tydeligt og let lokaliserbart kald. Er der derimod en flyvende fjende, som spurvehøgen, giver den et helt andet kald, et fint højfrekvent kald (7-9 khz). Når fuglen giver alarmkaldet afslører den også samtidigt, hvor den befinder sig, og udsætter sig derfor for en risiko. Er det en fjende på jorden er det let for fuglen at flygte, men er det en flyvende fjende som f.eks. Spurvehøgen gælder det om ikke at blive opdaget. Småfuglene har derfor udviklet et rovfuglealarmkald, som dels ligger i et højt snævert toneleje, og som begynder og slutter svagt. Det høje toneleje og opbygningen gør: 1. Det er svært for spurvehøgen at høre 2. Det er svært at retningsbestemme Lydens dæmpning er i høj grad afhængig af tonehøjden, dybe toner dæmpes langt mindre en høje toner, som vist på illustrationen neden for. Eksempler er f.eks. rørdrum, hvis meget dybe sang kan høres langt væk, men hvor fuglekongens kun kan høres nær ved. Det medfører også, at de højfrekvente alarm kald for flyvende fjender hurtigt svækkes i styrke og kun høres i de nærmeste omgivelser. 7
8 Dæmpning af lyd og frekvens/bølgelængde Afstanden imellem top og bund angiver lydstyrken Afstand Dæmpning af lyd er bl.a. afhængigt af bølgelængde/frekvens. Jo højere frekvens/mindre bølgelængde en lyd har, jo hurtigere dæmpes den med afstanden. Det har betydning for fuglenes kommunikation og brug af kald og sang. Skal et kald, eller sangen nå langt ud, er lavfrekvente med lang bølgelængde det bedste. Modsat, hvis fuglen ikke er interesseret i, at et kald kan høres langt væk, er en højfrekvent/kortbølget lyd den mest fordelagtig. Den øverste tegning viser dæmpningen med afstanden for en lavfrekvent/langbølget lyd, og den nederste for en højfrekvent/kortbølget lyd. Tegningerne anskueliggør således dæmpningens afhængighed af bølgelængden. Et eksempel på en dyb og lavfrekvent lyd er rørdrummens pauken der ligger omkring 0,5 khz, og som undertiden kan høres flere km. væk. Det modsatte gælder for fuglekongens kald der ligger omkring 8 khz og som kun høres, når man er helt tæt på. Illustrationen neden for viser brugen af kontaktkald hos fyrremejsen under fouragering. Efter (T. Suzuki. Ethology: 118 pp (2012)) Enlig fugl der finder en fødekilde Sandsynlighed for kald: % Antal kald/30 sekunder: 3-8 Antal dææh dææh kald/30 sekunder: 2-4 Efter at første eller flere fugle er ankommet Sandsynlighed for kald: 0% Antal kald/30 sekunder: 0% Antal dææh dææh kald/30 sekunder: 0 Antal fugle indenfor 10 fra højtaleren Ved dææh dææh kaldet: Fyrremejser: Gennemsnitligt 5 Musvitter: Gennemsnitligt 3,5 Spætmejse: Gennemsnitligt 2 Ved zi-zi dææh dææh kaldet: Fyrremejser: Gennemsnitligt 2 Musvitter: Gennemsnitligt 0,5 Andre arter: Gennemsnitligt 1,0 Flokfouragering Mange småfugle, specielt mejser fouragerer om vinteren i blandede småflokke (musvitter, sumpmejser, blåmejser, etc.). En af årsagerne er nok, at de i fælleskab er mere beskyttede mod rovfugle som f.eks. spurvehøge, når de er i flokke fremfor når de færdes alene, der er flere til at holde vagt, og den enkelte fugl kan således også bruge mere tid på at søge føde. For at holde sammen og tiltrække andre fugle bruger de kald, og et japansk studie udført på fyrremejser og deres kald, viste, at de, når de er alene, og finder en fødekilde bruger der dææh dææh kald, som er langtrækkende, til at tilkalde dels artsfæller, men også individer af andre arter. Undersøgelsen blev udført ved foderautomater sat ud i skoven, og mejsernes kalderate blev registreret, dels deres ovennævnte dææh dææh kald og dels et andet kald, zi-zi dæh dæh, som bruges når de i flokken bevæger sig rundt i skoven. I en anden del af undersøgelsen blev begge kald afspillet, og det blev registreret, hvor mange individer af dels fyrremejser, dels andre arter der kom indenfor 10 m fra højtaleren. Som det fremgår ophører mejserne med at kalde, allerede når den første gæst kommer (denne kan dog godt selv begynde at kalde), og der kommer flere gæster, når det langtrækkende dææh dææh kald anvendes fremfor zi-zi dææh dææh kaldet afspilles 8
Fuglehåndbogen på Nettet (vs.1.1: ) Fuglekald
Fuglekald Ikke alle fuglearter har en egentlig sang, men alle arter kommunikerer vokalt, og har for de fleste arters vedkommende et righoldigt repertoire af kald (det kan være vanskeligt helt specifikt
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereFaktorer med indflydelse på skrigeri
Skrigeri Alle fugle kan være støjende store som små det er en naturlig del af deres adfærd. Fugle udtrykker sig gennem lyde. Alle større fugle larmer. Når vi taler om skrigeri er det vigtigt at skelne
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereNår hunden er aggressiv
Når hunden er aggressiv Selvom det af og til kan virke sådan, er der ingen hunde der er ondskabsfulde, men der er hunde som farlige. Det kan være generelt eller i isolerede situationer. Hunde indeholder
Læs mereNavn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering
Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer
Læs mereVil hunde tage magten?
Vil hunde tage magten? Sofaen i dag - verden i morgen! Eller? Der har gennem alt for mange år været en udbredt holdning om, at hunden prøver at tage magten fra os. Hunde er opportunister og gør hvad der
Læs mereTrine Gregers, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereBilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012.
Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilagets formålet: Bilaget dokumenterer, at der fra de i lokalplanen
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereConstant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen
Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004
Læs mereEdderkopper - målestok
Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereEfterårstræk på Stevns
Efterårstræk på Stevns Af Tim Andersen De fleste forbinder et efterårstræksted for landfugle med vest- og sydvendte pynter. At det ikke altid behøver at være sådan, er Stevns Klint et eksempel på. Her
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status
Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,
Læs mere1. Vibrationer og bølger
V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte
Læs meregyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal
INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereFUGLE I BYEN. Lærervejledning
FUGLE I BYEN Lærervejledning Gå på fuglejagt i byen med kikkert og skitseblok Mange af os lægger måske kun mærke til de mest karakteristiske fugle på vores vej, men byen er i virkeligheden hjemsted for
Læs mereIndividuelle kompetencer med bold (læringsmål)
Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) 1. Løbe med bold (drible) 2. Retningsskift med bold 3. Rulle med bolden under fodsålen. 4. Korte rytmer med bold 5. Trække bold baglæns med fodsål 6. Sparke
Læs mereDKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal
DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs merePraktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning
Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,
Læs mereI armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.
I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et
Læs mereFugleægget en ekstern livmoder
Fugleægget en ekstern livmoder Fugleægget kan nærmest betragtes som en ekstern livmoder, men adskiller sig dog, på flere områder, væsentligt fra pattedyrenes livmoder. Dels må alle næringsstoffer være
Læs mereWebsitet handler om websitet i sin helhed, dvs. hvor mange besøgende du har i alt osv.
Statistikmodulet. Statistikmodulet er et grundlæggende værktøj til at forstå og analysere trafikken på dit website, og det kan du benytte til mange ting, lige fra at se hvor mange besøgende du har, til
Læs mereLEGE OG AKTIVITETER I NATUREN
LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)
Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereFlyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under
Læs mereStøt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide
Støt dit barns sproglige udvikling Forældreguide Dit barns høreapparat forstærker lydene i omgivelserne. Formålet med dit barns brug af høreapparat er at sikre, at dit barn får forstærket de lyde, som
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide
Læs mereAnamorphic Widescreen
Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereHvorfor bider min papegøje?
Hvorfor bider min papegøje? Alle fugle er udstyret med et næb, som kan bide! Næbbet er et af fuglenes vigtigste kommunikationsmidler, det vigtigste værktøj og det vigtigste våben. Har man tamfugle, vil
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereBLIV KLOGERE PÅ HØRETAB
BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereFysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters
Læs mere(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane
Læs mereMål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)
Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3
Læs mereLektion 1 - Beskæring til given størrelse
Lektion 1 - Da det ikke altid er muligt at beskære et billede fuldstændigt i optagelsen (bl.a. på grund af billedchippens proportioner) er der næsten altid behov for yderligere beskæring på computeren.
Læs mereFingerslagskast og baggerslagskast
Fingerslagskast og baggerslagskast Fingerslagskast og baggerslagskast er begge forøvelser til det færdige finger- og baggerslag. Her under følger en række øvelser, hvor fokus er lagt på netop disse to
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereTræningsøvelser Hammel GF Mindre øvede spillere fra U10 Senior.
Hammel d. 18. februar 2012 Træningsøvelser Hammel GF Mindre øvede spillere fra U10 Senior. Her er forslag til et træningsprogram for de mindre øvede spillere fra 10 års alderen og op i senior rækkerne.
Læs mereKlasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene
Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereMåger. i Vesthimmerlands Kommune
Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1
Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring
Læs mereAT3000 Kabelsøger & Signalgenerator
AT3000 Kabelsøger & Signalgenerator El-nr. 87 98 327 411 Elma AT3000 side 2 Forord R-3000 og G-3000 er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer
Læs mereRumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke
Rumænien Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni Politiken Plus rejse med John Frikke Scanbird ApS www.scanbird.com Donau ja bare ordet leder straks tanker hen mod Johan Strauss vidunderlige
Læs mere2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden.
18. juni 2014 Uro blandt børn FOA har i perioden 21. til 31. marts 2014 gennemført en undersøgelse om uro blandt børn i dagpleje, vuggestue og børnehave. De omtalte spørgsmål i dette notat var en del af
Læs mereI NV4000 Som broderimaskine.
Hvis du kun ønsker at sætte et broderi på. Sådan påbegynder du et broderi: 1. Løft nålen ved at aktivere knappen på maskinen (billede nr. 1). 2. Tryk på knappen for at skifte til anden trykfod (billede
Læs mere3 trin til at håndtere den indre kritik
Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at
Læs mereTalrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side
VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mereÅrets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.
19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs merewwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber
wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereDANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING C-KLASSEN C-Klassen
DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING C-KLASSEN C-KLASSEN 1. Lineføring 10 x 2 = 20 2.Stå 10 x 1,5 = 15 3.Sid 10 x 1,5 = 15 4.Dæk 10 x 1,5 = 15 5.Apport 10 x 2 = 20 6.Spring 10 x 1,5 = 15 7.Rundering 10 x
Læs mereKære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed.
Kære Ati, Engang i slutningen af nittenfirserne sagde min bekendte, Jens Voertmann, pludselig disse ord: Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Det, han havde sagt var et japansk
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereBlære- og bækkenbundstræning
BET-07- Blære- og bækkenbundstræning For kvinder Blæren.dk ASTELLAS PHARMA, Kajakvej, 770 Kastrup Telefon 0, Fax, E-mail: kontakt.dk@astellas.com, www.astellas.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have
Læs mereRagnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com
Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via
Læs mereDet er livsfarligt at få for lidt søvn
Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mereVelkommen til jer, trofaste venner af Tordenskiold til generalforsamlingen 2015
Årsberetning 2015 Velkommen til jer, trofaste venner af Tordenskiold til generalforsamlingen 2015 ( Vi har dog flere venner end jer der sidder i lokalet i aften. :-) Jeg vil begynde med at fortælle historien
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mereHavørne-parret på Tærø 2010.
Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereRev.1 November 2009. Betjenings vejledning for RD 7000 DL
Rev.1 November 2009 Betjenings vejledning for RD 7000 DL Beskrivelse af RD 7000 Modtager Modtager RD 7000 15 12 10 11 12 18 19 20 21 22 RD 7000 funktioner 1 Tryk knapper. 2 LCD-display 3 Batteriklap 4
Læs mereRAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter
RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter Til fødselsdagsselskabet, beach party, picnic, familiedagen eller på legepladsen til enhver tid. Fra 6 til 90 år. Indeholder
Læs mereEn mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB
En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål
Læs merePSYKOLOGI. Konfliktadfærd. Skrevet af Per Svoldgaard Nielsen
PSYKOLOGI Konfliktadfærd Skrevet af Per Svoldgaard Nielsen I denne artikel vil jeg se lidt nærmere på emnet konfliktadfærd, d.v.s. den adfærd, der opstår, når hunden er i en eller anden form for konfliktsituation.
Læs mere