ELMODEL-bolig. Nye husholdningsapparaters elforbrug 1970-2006. ELMODEL-bolig Datagrundlag 2006

ELMODEL-bolig Nye husholdningsapparaters elforbrug 1970-2006 ELMODEL-bolig Datagrundlag 2006

Resumé Rapporten er udarbejdet af IT Energy: Ali Rahbar Hans Skyum Larsen Troels Fjordbak Larsen IT Energy IT Energy IT Energy Projektansvarlig: Troels Fjordbak Larsen IT Energy IT Energy rapport: EB 2008/1 Sidst ændret: 26. juni 2008 Sag: Nye husholdningsapparaters elforbrug Projektet er finansieret af Dansk Energi, Energinet.DK, Elsparefonden og Energistyrelsen. Postadresse Kontoradresse Telefon IT Energy IT Energy + 45 44 84 42 55 Postboks 78 Hørkær 14A Fax DK-2730 Herlev DK-2730 Herlev + 45 44 84 42 50 2

Resumé Resumé Rapporten indeholder en opgørelse af elforbruget for nye husholdningsapparater i perioden 1970-2006. Opgørelsen omfatter i alt 31 større apparater samt en diversegruppe, opsplittet på et antal småapparater. For hvert apparat er der foruden det årlige elforbrug og evt. standbyforbrug, anført beregningsforudsætninger i form af brugshyppigheder, størrelsesfordelinger, opdeling på husstandsstørrelser og lign. samt kildehenvisninger. Rapporten henvender sig til husholdningskonsulenter, energirådgivere, ingeniører samt øvrige med interesse for boligsektorens elforbrug. Arbejdet er udført som et led i opdateringen af ELMODEL-bolig, de danske elselskabers analyse- og prognosemodel for boligsektorens elforbrug, af IT Energy. Projektet er finansieret af Dansk Energi, Energinet.DK, Elsparefonden og Energistyrelsen. 3

4 Resumé

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indholdsfortegnelse... 5 1. Indledning... 8 2. Fremgangsmåde... 9 3. Resultater... 10 3.1 Samlede forbrug... 10 3.2 Fordeling på boligkategorier... 11 4. Vaskeapparater... 12 4.1 Opvaskemaskine... 12 4.1.1 Resultater... 12 4.1.2 Baggrundsdata... 13 4.2 Tørretumbler... 17 4.2.1 Resultater... 17 4.2.2 Baggrundsdata... 18 4.3 Vaskemaskine... 23 4.3.1 Resultater... 23 4.3.2 Baggrundsdata... 23 5. Køle/fryseapparater... 26 5.1 Kombiskab... 26 5.1.1 Resultater... 26 5.1.2 Baggrundsdata... 27 5.2 Kummefryser... 29 5.2.1 Resultater... 29 5.2.2 Baggrundsdata... 29 5.3 Køleskab med indvendig fryser... 32 5.3.1 Resultater... 32 5.3.2 Baggrundsdata... 32 5.4 Køleskab uden indvendig boks... 35 5.4.1 Resultater... 35 5.4.2 Baggrundsdata... 35 5.5 Skabsfryser... 38 5.5.1 Resultater... 38 5.5.2 Baggrundsdata... 38 6. Apparater til madlavning... 41 6.1 El-bageovn/miniovn... 41 6.1.1 Resultater... 41 6.1.2 Baggrundsdata... 42 6.2 El-kogeplader... 49 6.2.1 Resultater... 49 6.2.2 Baggrundsdata... 49 6.3 Mikrobølgeovn... 51 6.3.1 Resultater... 51 6.3.2 Baggrundsdata... 51 7. Belysning... 54 7.1 Resultater... 54 7.2 Fremgangsmåde og baggrundsdata... 55 Lavenergipærer... 56 Lys-glødelamper... 59 5

Indholdsfortegnelse Lysstofrør... 59 8. Apparater til opvarmning... 61 8.1 Cirkulationspumpe... 62 8.1.1 Resultater... 62 8.1.2 Baggrundsdata... 62 8.2 El-vandvarmer... 66 8.2.1 Resultater... 66 8.2.2 Baggrundsdata... 66 8.3 Elvarme... 69 8.3.1 Resultater... 69 8.3.2 Baggrundsdata... 69 8.3.3 Gulvvarme... 70 8.4 Naturgaskedel... 72 8.4.1 Resultater... 72 8.4.2 Baggrundsdata... 72 8.5 Oliefyr... 74 8.5.1 Resultater... 74 8.5.2 Baggrundsdata... 74 9. Vandseng og elevationsseng... 76 9.1 Resultater... 76 9.2 Baggrundsdata... 76 10. Multimediaudstyr... 78 10.1 Pc udstyr... 78 10.1.1 Resultater for en hjemmearbejdsplads... 78 10.1.2 Delresultater for pc med skærm... 79 10.1.3 Baggrundsdata pc'er og skærme... 79 10.1.4 Baggrundsdata for øvrigt pc-udstyr... 82 10.2 TV-apparater... 85 10.2.1 Resultater... 85 10.2.2 Baggrundsdata... 85 10.3 Video... 89 10.3.1 Resultater... 89 10.3.2 Baggrundsdata... 89 10.4 TV-tilbehør... 91 10.4.1 Resultater... 91 11. Diverse el-apparater... 92 11.1 Resultater... 92 11.2 Baggrundsdata... 93 11.2.1 Apparater til madlavning... 93 11.2.2 Belysning... 95 11.2.3 Apparater til opvarmning... 95 11.2.4 Multimediaudstyr... 97 11.2.5 Hobby og fritid... 99 11.2.6 Diverse... 101 12. Standbyforbrug... 105 12.1 Baggrund... 105 12.2 Fremgangsmåde og resultater... 105 12.2.1 Vaskeapparater... 105 12.2.2 Køle/fryseapparater... 106 12.2.3 Apparater til madlavning... 106 12.2.4 Halogenbelysning... 107 13. Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget... 108 6

Indholdsfortegnelse 13.1 Baggrund... 108 13.2 Fremgangsmåde og resultater... 109 14. Referenceliste... 115 7

1. Indledning Indledning Denne rapport indeholder en opgørelse af elforbruget til nye husholdningsapparater i perioden 1970-2006, dvs. gennemsnitsforbrug for nye apparater fra hver af årgangene i perioden. Rapporten er en opdatering af Nye husholdningsapparaters elforbrug 1970-04, IT Energy rapport TR 2005/2. De seneste opdateringer er sket i 2002, hvor hele rapporten er opdateret, og i 2004, hvor kapitel 8 Apparater til opvarmning er opdateret. Nærværende opdatering omfatter med få undtagelser alle apparater dog afventer specifikt området belysning nye data vedr. brændtider. De væsentligste ændringer ved de seneste opdateringer er, at der er nu medtaget endnu flere baggrundsdata i rapporten, således at det i høj grad er muligt, dels at gennemskue hvilke forudsætninger der ligger til grund for resultaterne, dels at beregne alternative resultater med egne forudsætninger. Apparatlisten blev udvidet i 2004, og denne udvidelse er fastholdt i den nye version. Mht. standby-forbrug, er der i denne rapport anvendt termen ikke-drift om alt elforbrug der går til andet end apparaternes driftssituation. Dvs. fx sleep, soft-off, standby osv. Den anvendte fremgangsmåde er beskrevet generelt i kap. 2, og yderligere under behandlingen af det enkelte apparat, i tilfælde hvor specielle forhold gør sig gældende. I kap. 3 er anført oversigtstabeller for de opnåede resultater. Herefter følger gennemgangen af apparaterne, grupperet efter slutanvendelse. Således behandler kap. 4 vaskeapparater, kap. 5 køle/fryseapparater, og kap. 6 apparater til madlavning. Kap. 7 omhandler belysning, kap. 8 apparater til opvarmning, kap. 9 det specielle apparat vandseng og elevationsseng, kap. 10 multimedia, kap. 11 diversegruppen opdelt på småapparater, kap. 12 er elforbrug til standby. Elforbruget til standby er steget væsentligt i forhold til tidligere udgaver af rapporten og er derfor prioriteret højere. Størrelser på standbyforbrug er dels nævnt i de enkelte kapitler og dels behandlet i et nyt selvstændigt kap. 12. I kap. 13 findes en analyse af husstandsstørrelsens indflydelse på elforbruget for relevante apparater. Denne er ikke opdateret, og er altså baseret på 2002 data. Af pladshensyn vises for samtlige tabeller der illustrerer tidsudviklinger, kun udvalgte år. For fuldt detaljerede data henvises til ELMODEL-bolig s database, der tillige indeholder prognoser for alle apparatdata frem til år 2030. 8

Fremgangsmåde 2. Fremgangsmåde Opgørelsen af elforbruget er i videst mulige omfang baseret på målinger, dels fra undersøgelser offentliggjort i Tænk + Test, Publikationer udgiver af NESA, Bedre Elvaner og Gode Elvaner, dels fra fabrikantoplysninger registreret i elselskabernes database ELDA (efterfølgende kaldet ELDA), eller opgivet ved direkte henvendelse eller i deres produktbrochurer, på internettet osv. Oplysninger for forbrugselektronik stammer primært fra brancheforeningen BFE. I de tilfælde hvor elforbruget er beregnet ud fra tidligere opgørelser eller skønnede værdier, er dette anført. De opgjorte elforbrug, der som oftest er målinger af enhedsforbrug - dvs. elforbrug pr. anvendelse - kombineres med oplysninger om brugshyppighed og størrelsesfordeling, således at elforbruget pr. år for et gennemsnitsapparat kan beregnes. Oplysningerne om brugshyppighed og størrelsesfordeling fås fra omnibusundersøgelserne, der gennemføres hvert andet år. Udformningen af spørgeskemaet sker i et tæt samarbejde mellem det udførende markedsbureau, IT Energy og repræsentanter for ejerkredsen, således at der opnås et så detaljeret og præcist billede af boligsektorens elforbrug, som undersøgelsens økonomiske rammer tillader. Respondenterne inddeles efter geografisk placering (øst/vest for Storebælt) og boligtype (landhusholdninger, lejligheder og parcelhuse). Det er således muligt at få beregnet et gennemsnitsapparat for hver af boligtyperne. Ofte vil tallene for landhusholdninger og parcelhuse dog være meget lig hinanden, og disse kategorier er derfor tit slået sammen i resultattabellerne. For fremgangsmåden ved vurderingen af indflydelsen af husstandsstørrelsen på gennemsnitsapparatets elforbrug, henvises til kap. 13. Afvigende fremgangsmåder for specielle apparater er anført i de respektive kapitler. 9

Resultater 3. Resultater I det følgende gives en samlet oversigt over nye apparaters elforbrug 1970-2006. Der anføres og kommenteres dels en sammenligning mellem elforbrugene fra 1995 og op til 2006 dels elforbruget for hvert apparat i 2002-2006 fordelt på boligtyper. Den detaljerede apparatgennemgang er anført i de efterfølgende kapitler. 3.1 Samlede forbrug Af 3.1 fremgår nye apparaters elforbrug i 1980,1995 og i det seneste opdateringsår. 10 Tabel 3.1 Nye apparaters elforbrug i kwh/år, 1980, 1995 og seneste opdatering. Apparat 1980 1995 Forbrug senest Senest opdatering Cirkulationspumpe 490 175 245 2006 Diverse småapp. 315 595 700 2006 El-bageovn 130 120 105 2006 Bordovn/miniovn - 100 85 2006 El-kogeplader 190 155 210 2006 Lavenergipære - 10 9 2002 El-vandvarmer 2410 2035 1885 2006 El-varme 6300 5800 5650 2006 Farve TV 1 250 190 260 2006 Farve TV 2 55 90 135 2006 Gaskedel - 155 136 2004 Glødelampe 37.3 32 26 2002 Halogenpære - 12.4 21 2002 Kombiskab 670 470 345 2006 Kummefryser 680 385 245 2006 Køleskab m. boks 430 325 225 2002 Køleskab u. boks 320 245 170 2006 Lysstofrør - 24.3 24 2006 Mikrobølgeovn - 55 35 2006 Oliefyr 290 175 235-400 2004 Opvaskemaskine 525 330 260 2006 Pc'er stationær - 185 210 2006 Pc'er bærbar - - 55 2006 S/h TV 90 75-2006 Skabsfryser 565 425 265 2006 Tørretumbler 535 315 340 2002 Vandseng - 750 750 2006 Vaskemaskine 410 300 210 2006 Video - 75 23 2006 Der er skrevet uddybende kommentarer i de enkelte delafsnit.

Resultater 3.2 Fordeling på boligkategorier I tabel 3.2 er husholdningsapparaternes årlige elforbrug opdelt på boligtyper vist for det seneste opdaterings år. For en del apparaters vedkommende, er forbruget i landhusholdninger og parcelhuse ens, svarende til at den gennemsnitlige husstandsstørrelse er omtrent den samme for disse to boligtyper. Af samme grund er apparaternes elforbrug i lejligheder ofte lavere, idet den gennemsnitlige husstandsstørrelse her er ca. 1.7 personer, mod 2.6 i parcelhuse, 2.8 landbrug, og 2.2 samlet. En del af apparatforbrugene er dog vurderet ens for alle boligtyper. Det gælder f.eks. hele multimedia-gruppen. Tabel 3.2 Elforbrug i kwh/år som funktion af boligtype. Apparat Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger Senest opdat. år Cirkulationspumpe 245 246 245 245 2006 Diverse småapp. 570 840 870 700 2006 El-bageovn 95 115 115 105 2006 Bordovn/minovn 75 95 95 85 2006 El-kogeplader 180 225 240 210 2006 Lavenergipære 9 8 13 9 2002 El-vandvarmer 1455 2225 2380 1885 2006 El-varme 3850 7050 8450 5650 2006 Farve TV 1 260 260 260 260 2006 Farve TV 2 135 135 135 135 2006 Gaskedel 136 136 136 136 2004 Glødelampe 26 26 26 26 2002 Halogenpære 21 21 21 21 2002 Kombiskab 345 345 345 345 2006 Kummefryser 185 245 280 245 2006 Køleskab m. boks 215 235 235 225 2006 Køleskab u. boks 140 180 180 170 2006 Lysstofrør 24 24 24 24 2002 Mikrobølgeovn 35 36 36 35 2006 Oliefyr 235-235- 235-235- 2004 400 400 400 400 Opvaskemaskine 235 265 265 260 2006 Pc ere stationære 210 210 210 210 2006 Pc ere - bærbare 55 55 55 55 2006 Skabsfryser 200 295 295 265 2006 Tørretumbler 285 350 370 340 2006 Vandseng 750 750 750 750 2002 Vaskemaskine 165 215 215 210 2006 Video 23 23 23 23 2006 11

Vaskeapparater Opvaskemaskine 4. Vaskeapparater I det følgende gennemgås gruppen af vaskerelaterede husholdningsapparater; opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Data er hovedsageligt hentet fra ELDA. Apparatgruppen repræsenterer et elforbrug svarende til ca. 14 % af det samlede elforbrug i husholdningen, jf. [ref. 36]. For lejligheder er det dog kun ca. 9 %, mens andelen for parcelhuse er 15 % og landhusholdninger udgør ca. 16 % [ref. 36], 2002. Der er i beregningerne taget højde for dækningsprocenten. Idet brugshyppigheden er påvirket af husstandsstørrelsen, er der under resultatafsnittene medtaget tabeller over elforbrug som funktion af antal personer i husstanden. 4.1 Opvaskemaskine 4.1.1 Resultater Ved beregningen af de resulterende elforbrug antages at 65 % af alle anvendelser er på normalprogrammer (65/70 C), resten på økonomiprogrammer (50/55 C). Da denne forudsætning er forbundet med stor usikkerhed, er det samlede elforbrug tillige beregnet under antagelse af, at der udelukkende anvendes normalprogram (altså uden økonomiprogram). Herved fås følgende resultater: 12 Tabel 4.1 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye opvaskemaskiner 1975-2002, inddelt efter boligtyper, med og uden programvalg. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. 1970 515 550 540 600 705 755 570 615 1975 490 530 520 580 685 735 550 595 1980 435 470 460 515 605 650 490 525 1985 375 405 395 440 520 560 420 450 1990 305 330 320 360 425 455 345 365 1991 300 320 315 355 415 445 335 355 1992 295 315 310 350 410 435 330 350 1993 290 305 305 345 400 430 325 340 1994 285 300 300 340 395 420 320 335 1995 280 295 295 325 385 410 315 330 2000 200 250 250 295 305 355 250 290 2002 185 230 230 285 270 335 225 275 2004 225 250 265 290 315 350 260 285 2006 235-265 - 265-260 - Tabellen er beregnet for en gennemsnitshusstand. Se kap. 13 for en analyse af brugshyppighedens afhængighed af husstandsstørrelsen

Opvaskemaskine Vaskeapparater Standby-forbrug For opvaskemaskiner med displays blev standby-forbrug opgjort til gennemsnitlig 20 kwh pr. år i 1995 [ref. 7]. For 2002 er der målt et supplerende forbrug på en maskine med 4 lysdioder. Forbruget er målt til 0,0017 kwh på en time, eller et årsforbrug på 15 kwh, hvis lysdioderne er tændt alle årets 8760 timer [ref. 25]. 4.1.2 Baggrundsdata I tabel 4.2 er vist elforbrugets udvikling 1975-2002 for forskellige vasketemperaturer. Opvaskeprogrammerne er defineret som i ELDA. Dvs. et økonomiprogram har vasketemperaturen 50/55 C, og en vasketid omtrent som et normalprogram. Der opereres ikke med et egentligt spareprogram, dvs. et program med nedsat vasketid, da dette program indeholder en risiko for at der ikke vaskes helt rent. Der er i tabellen regnet med 12-kuvertsmaskiner. Tabel 4.2 Opvaskemaskinens elforbrug i kwh/opvask, opdelt på normal- og økonomiprogram. Tallene i parentes angiver antallet af undersøgte apparater. Programdefinition Normalprg. 65/70 C Økonomiprg. 50/55 C 1975 2,70 (20) 2,16 (-) 1 1983 2,20 (9) 1,76 (-) 1 1988 1,84 (12) 1,44 (8) 1991 1,58 (64) 1,34 (37) 1995 1,50 (172) 2 1,28 (117) 2 2002 1,32 (20) 3 1,06 (212) 3 Tabel 4.3 Opvaskemaskinens elforbrug i kwh/opvask, opdelt på normal- og økonomiprogram. Tallene i parentes angiver antallet af undersøgte apparater. Programdefinition Høj temp. prg. Standardprogram Øko.program 2004 1,37 (31) 1,04 (397) 1,06 (45) 2006 1,22 (8) 1,03 (274) 0,98 (22) Den procentvise forskel mellem forbruget til normal- og økonomiprogrammer er i dag meget forskellig fra fabrikat til fabrikat. Beregninger på apparater i ELDA viser, at økonomiprogrammets elforbrug udgør mellem 63 % og 96 % af normalprogrammets, med en middelværdi på ca. 89 %. 1 Elforbruget til et økonomiprogram er ikke målt, men er, som tidligere, skønnet til 80% af elforbruget til et normalprogram. De 80% er fastholdt, da middelværdien på 89% er forbundet med stor usikkerhed. 2 Data fra ELDA, juni 1995. 3 Data fra ELDA, september 2003. 13

Vaskeapparater Opvaskemaskine Angivelser af økonomiprogrammets elforbrug baseret på selvstændige målinger, ikke vurderinger af forbruget i forhold til normalprogrammet, jævnfør [ref. 1]. I tabel 4.3 er elforbruget beregnet for lavest-, gennemsnits- og højestforbrugende nye opvaskemaskiner, 1995 og 2002. Tabel 4.4 Nøgletal i kwh/opvask. Programtemp. Laveste forbrug Middel forbrug Højeste forbrug Normal (65/70 C) 1995 1.3 1.5 2.0 Normal (65/70 C) 2002 0.8 1.32 1.75 Standardprogram (50/55 C) 2002 0.63 * 1.06 1.44 * Er en 6-kuvertersmaskine. Tabel 4.4 viser brugshyppigheden som et gennemsnit af årene 1995-2002 fordelt på boligtyper samt 2002 fordelt på boligtyper: Tabel 4.5 Brugshyppighed fordelt på boligtyper. Boligtype Brugshyppighed 1995 Brugshyppighed 2002 Lejligheder 196 gange/år 174 gange/år Parcelhuse 215 gange/år 215 gange/år Landbrug 272 gange/år 253 gange/år Alle 220 gange/år 210 gange/år Tabel 4.6 Brugshyppighed fordelt på boligtyper, 2004-2006. Pr. uge 2004 2006 40-49 gr. 2006 50-59 gr. 2006 60-69 gr. 2006 70- gr. 2006 Sum Lejligheder 182 43 90 77 17 227 Parcelhuse 213 31 104 93 24 252 Landbrug 255 38 89 121 32 280 Alle 208 34 100 92 23 249 Ved beregning af de samlede elforbrug antages frem til 2002 at 65 % af alle anvendelser er på normalprogram, de resterende 35 % på økonomiprogrammer, jf. [ref. 4]. For 2004 antages fordelingen 60/40, jf. [ref. 10]. For 2006 haves den viste fordeling. Da der tidligere har været stor usikkerhed forbundet med fordelingsantagelsen, beregnes det samlede forbrug dels med hensyntagen til programvalg, og dels hvor det antages, at der kun bliver anvendt normalprogrammer. Resultatet fremgår af tabel 4.5. Tabel 4.7 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye opvaskemaskiner 1975-2006. Med og uden programvalg. 14

Opvaskemaskine Vaskeapparater Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg Uden økon. prog. 1975 492 529 518 581 683 734 552 594 1983 401 431 422 473 557 598 450 484 1988 333 361 351 396 462 500 374 405 1991 293 310 308 340 407 430 329 348 1995 279 294 293 323 387 408 313 330 2002 184 230 228 284 268 334 223 277 2004 226 249 265 292 317 349 258 285 2006 235-263 - 263-259 - Tabel 4.6 viser den gennemsnitlige brugshyppighed for opvaskemaskiner som funktion af husstandsstørrelsen [ref. 5]. I denne beregning er der ikke taget højde for programvalg. Tabel 4.8 Gennemsnitlig brugshyppighed som funktion af husstandsstørrelse, 1995 og 2002. Antal personer Middel brugshyppighed 1995 2002 1 person 2.5 2.1 2 personer 3.4 3.3 3 personer 4.3 4.3 4 personer 5.2 5.2 5 personer 6.1 6.1 6 personer 7.0 7.1 7+ personer 8.9 6.7 Af tabellen ses, at den gennemsnitlige brugshyppighed øges med antallet af personer i husstanden. For husstande over 5 personer er beregningerne af den gennemsnitlige brugshyppighed forbundet med stor usikkerhed, da relativt få husstande indgår i beregningerne. Tabel 4.7 viser elforbrugets størrelse afhængig af husstandsstørrelsen. Resultaterne fremkommer ved at kombinere nøgletallene for nye apparaters elforbrug i tabel 4.3 med brugshyppighederne i tabel 4.6. Tabel 4.9 Elforbrug i kwh/år som funktion af husstandsstørrelse, opdelt på maskinforbrugskategorier, 2002. Antal personer Lavest forbrugende maskine Middel forbrugende maskine Højest forbrugende maskine 1 person 87 144 191 2 personer 137 227 300 3 personer 179 295 391 4 personer 216 357 473 15

Vaskeapparater Opvaskemaskine 5 personer 254 419 555 6 personer 295 487 646 7+ personer 279 460 610 Små opvaskemaskiners el-økonomi er herunder vurderet på basis af ELDA: Tabel 4.10 Elforbrug til små opvaskemaskiner i kwh/opvask og kwh/kuvert samt jævnføring med standardmaskine (12 kuverter), 2002 og 2006. Maskinstørrelse Elforbrug v. standardprg. Elforbrug pr. kuvert 2002 2006 2002 2006 4 kuverter 0.73 0.57 0.18 0.14 6 kuverter 0.63 0.66 0.11 0.11 9 kuverter 0.95 0.85 0.11 0.10 12 kuverter 1.06 1.06 0.088 0.088 Sammenlignes de små opvaskemaskiner med standardstørrelsen (12 kuverter) fremgår det, at jo flere kuverter jo bedre energieffektivitet. En 12-kuvertsmaskine bruger under 0,1 kwh/opvasket kuvert, jf. tabel 4.3. Yderligere ses at der er sket en klar effektivitetsforbedring af de mindre maskiner fra 2002 til 2006. 16

Tørretumbler Vaskeapparater 4.2 Tørretumbler 4.2.1 Resultater Der findes to typer tørretumblere, nemlig aftrækstumblere og kondenstumblere. Elforbruget er stort set det samme for de to typer tørretumblere, hvis de optimale betingelser er til stede. Den vigtigste betingelse for begge typer er en god centrifugering. Desuden er det vigtigt for aftrækstumblere, at aftrækket er monteret efter anvisningen - og for kondenstumblere, at der er adgang til den anbefalede luftmængde. Der er i dag 2 kondenstumblere på det danske marked og som er i energiklasse A. Øvrige tumblere ligge i klasse C eller D. De to energivenlige tumblere er forsynet med en varmepumpe og bruger ikke strøm til et varmelegeme. Det betyder de i kwh kun bruger omkring det halve af, hvad andre tumblere på det danske marked bruger. Udviklingen følges nøje mht. flere varmepumpetumblere. Der er fundet følgende årlige elforbrug for nye tørretumblere: Tabel 4.11 Elforbrug i kwh/år 1970-2006 for tørretumblere, som funktion af boligtype. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger 1970 555 680 730 660 1975 510 635 670 615 1980 460 605 625 580 1985 410 550 555 525 1990 350 465 470 445 1991 340 445 455 425 1992 320 425 430 405 1993 305 400 410 380 1994 290 380 390 365 1995 270 355 365 340 2000 280 365 380 350 2002 280 365 380 350 2004 345 355 370 355 2006 285 350 370 340 Standby-forbrug For tørretumblere med displays blev der i 1995 målt et standbyforbrug på 20 kwh pr. år, [ref. 7]. I 2003 er der gennemført en supplerende måling på en tumbler med 6 lysdioder og forbruget er målt til 0,0031 kwh eller 27 kwh pr. år hvis den står tændt alle årets 8760 timer [ref. 25]. Der er målt et forbrug på 0,010 kwh for en tumbler som har halogenbelysning, når lugen bliver 17

Vaskeapparater Tørretumbler 4.2.2 Baggrundsdata åbnet. Hvis vi antager lugen står åben 1 time efter hver tumbling, som fastsættes til 141 gange pr. år, giver det et forbrug på ca. 1.4 kwh pr. år [ref. 25]. Vigtigst for elforbruget er tøjets restfugtighed efter endt centrifugering. Herunder ses sammenhængen mellem centrifugeringshastighed, restfugtighed og elforbrug: Tabel 4.12 Centrifugeringshastighed, restfugt, elforbrug pr. gang, [ref. 9]. Omdr. pr. minut Restfugtighed Elforbrug, kwh 500 ca. 85 % ca. 4.0 800 ca. 70 % ca. 3.6 1000 ca. 60 % ca. 3.0 1200 ca. 55 % ca. 2.7 1400 ca. 50 % ca. 2.5 Restfugtigheden afhænger af vaskemaskinens evne til at centrifugere tøjet. Siden 1980 er der sket en stadig udvikling af centrifugeringshastigheden i retning af højere og højere omdrejningstal, som det fremgår af tabel 4.11: Tabel 4.13 Gennemsnitsomdrejningshastighed 1980-2006, [ref.3, 41]. Tal i parentes er antal observationer. Maks. o./min. Min. o./min. Gennemsnit 1980 698 ( 21 ) - 592 1989 912 ( 119 ) 636 774 1991 1009 ( 112 ) 594 802 1995 1160 ( 142 ) 659 910 2002 1800 ( 181 ) 800 1283 2006 2000 ( 241 ) 800 1353 M.h.t. vaskemaskiners centrifugeringshastigheder og restfugtighed, er der for en del maskiner forskelle på den opgivne og den målte værdi, se tabel 4.12 [ref. 38]. Tabel 4.14 Omdrejningshastighed samt målt og opgivet restfugtighed. 2002. 18 Omdr. hastighed Restfugtighed, % Forskel i Apparat Opgivet værdi Målt værdi Opgivet værdi Målt værdi % - afrundet AEG 6725 1400 1320 50 44 12,0 Ariston AL109X 1000 954 62,9 60,7 3,5 Asko 6561 1600 1508 44 44,7 1,6 BEKO 2312 C 600 619 0 72 -

Tørretumbler Vaskeapparater Omdr. hastighed Restfugtighed, % Forskel i Apparat Opgivet værdi Målt værdi Opgivet værdi Målt værdi % - afrundet Blomberg 1540 1400 1396 47 49 4,3 Brandt WFH 1681 N 1600 1599 44 44,9 2,0 Candy C 836 XT 800 740 68 80 17,6 Haka 3350 800 816 54 68 25,9 Miele W 865 1300 1300 52 51,4 1,2 Philco WMN 1262C 1200 1160 56 45 19,6 Siemens 6140 1400 1400 55 44 20,0 Vølund jubi 120 1500 1470 44 38 13,6 Fra et EU-kommissionsdirektiv pr. 23. maj 1995, [ref. 17], er hentet et anslået årligt forbrug for en husstand på fire personer, hvor der normalt benyttes tørretumbler. Tøjmængden antages at omfatte; 150 kg skabstørt bomuld, 280 kg strygetørt bomuld, 150 kg polyester / bomuld blandinger. På basis af den vedtagne standard på i alt 580 kg tumblet tøj pr. år, er udviklingen i elforbruget beregnet i tabel 4.13. Tabel 4.15 Elforbrug for 580 kg tøj 1980-2006. kwh/kg kg/år kwh/år 1980 1,34 580 777 1989 1,11 580 644 1991 1,09 580 632 1995 0,88 580 510 2002 0,86 580 499 2006 0,73 580 424 Fra [ref. 4, 5] er anvendelseshyppigheden 1982-94, opdelt på boligtyper, hentet. 1996-2002 data er taget fra [ref. 36]. Tabel 4.16 Brugshyppighed 1982-2006, fordelt på boligtyper. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger 1982 150 120 119 126 1984 93 152 102 140 1986 156 158 209 161 1988 151 170 157 167 1990 203 167 241 175 1992 150 174 150 169 1994 144 176 221 177 19

Vaskeapparater Tørretumbler 1996 139 152 170 152 1998 130 172 225 172 2000 135 156 212 156 2002 99 151 166 141 2004 130 156 172 156 2006 119 170 188 163 Samlet og for de enkelte boligtyper ses store udsving. I de videre beregninger er det derfor valgt at anvende en gennemsnitbrugshyppighed. Den adfærdsbetingede udvikling af elforbruget fås i stedet ved at anvende sammenhængen mellem husstandsstørrelse og brugshyppighed (tabel 4.17), idet udviklingen i husstandsstørrelsen haves fra tabel 13.1. Tabel 4.17 Vægtet gennemsnitsbrugshyppighed (gange/uge) for tørretumbler som funktion af husstandsstørrelse (antal personer) på basis af familievægt. 1995 og 2002. Antal personer 1995 Mid. brugshypp. 2002 Mid. brugshypp. 1 person 1.6 1.2 2 personer 2.5 2.3 3 personer 3.6 3.1 4 personer 4.4 3.3 5 personer 4.6 4.2 6 personer 6.9 4.5 7+ personer 7.3 8.0 Som det fremgår, er hyppigheden jævnt stigende med antallet af personer i husstanden. Herunder er opgjort nøgletal for elforbruget pr. tumbling, som funktion af omdrejningshastigheden i den foregående centrifugering. Tabel 4.18 Nøgletal i kwh pr. gang, ved 2.6 kg tøj, hele ELDA. Omdr. min. Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit 500 2.5 2.5 2.5 910 1.9 2.35 2.13 1400 1.5 1.7 1.6 Brugshyppighedens afhængighed af husstandsstørrelsen er for tørretumbleren opgjort i tabel 4.17. På basis af denne og tabel 4.18 kan elforbrugets variation med husstandsstørrelsen beregnes: Tabel 4.19 Elforbrug i kwh/år, som funktion af husstandsstørrelse. 500 omdr./min., 1995. Antal personer Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit 20

Tørretumbler Vaskeapparater 1 pers. 208 208 208 2 pers. 325 325 325 3 pers. 468 468 468 4 pers. 572 572 572 5 pers. 598 598 598 6 pers. 825 825 825 7-9 pers. 949 949 949 Tabel 4.20 Elforbrug i kwh/år, som funktion af husstandsstørrelse. 910 omdr./min., 1995. Antal personer Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit 1 pers. 158 196 177 2 pers. 247 306 277 3 pers. 355 440 398 4 pers. 435 538 487 5 pers. 454 562 509 6 pers. 682 833 765 7-9 pers. 722 893 808 Tabel 4.21 Elforbrug i kwh/år, som funktion af husstandsstørrelse. 1400 omdr./min., 1995. Antal personer Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit 1 pers. 125 141 133 2 pers. 195 221 208 3 pers. 281 318 299 4 pers. 344 389 367 5 pers. 359 406 382 6 pers. 539 610 575 7-9 pers. 570 646 608 Elforbrug Via brugshyppighedens sammenhæng med husstandsstørrelsen, kan beregnes en sammenhæng mellem tøjmængde og husstandsstørrelse. Som tidligere nævnt antages en familie på 4 personer at repræsentere en tøjmængde på 580 kg/år. Fra kap. 13 haves Brugshyppighed = 0.665*antal personer + 0.810 [gange/uge] For 4 personer fås altså en brugshyppighed på 4.315 gange/uge = 224 gange/år. Svarer dette til 580 kg tøj, tumbles der ca. 2.6 kg tøj pr. gang. Bruges denne omregningsfaktor, og ganges med 52 uger, fås: Tøjmængde = 111.2*antal personer + 135.4 [kg/år] 21

Vaskeapparater Tørretumbler Ud fra husstandsstørrelserne i tabel 13.1 og de specifikke forbrug i kwh/kg tøj, kan nu opstilles en tabel for det årlige elforbrug 1970-2002, fordelt på boligtyper: Tabel 4.22 Elforbrug i kwh/år 1970-2006, som funktion af boligtype. Elforbrug i kwh/kg Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger 1970 1.43 553 680 728 660 1975 1.38 508 637 671 614 1980 1.34 460 606 626 578 1985 1.25 412 550 556 523 1990 1.09 352 467 472 443 1991 1.05 338 446 454 425 1992 1.00 320 424 431 405 1993 0.95 304 401 409 382 1994 0.90 288 379 389 363 1995 0.85 271 357 367 339 2000 0.85 278 363 380 350 2002 0.85 278 363 379 350 2004 0.8 344 353 370 355 2006 0.73 287 351 369 339 22

Vaskemaskine Vaskeapparater 4.3 Vaskemaskine 4.3.1 Resultater Der er p.t. en tendens med, at vaskemaskinerne får et større tromlevolumen dvs. går fra 5 kg til 6, 7 og 8 kg. August 2003 har 20 vaskemaskiner en kapacitet på 6 kg, 6 maskiner 7 kg og 1 maskine 8 kg der er i alt 231 maskiner på marked [ref. 26]. I tabel 4.23 er vist afrundede værdier af elforbrug i vaskemaskine for perioden 1970-2002. Tabel 4.23 Elforbrug (kwh/år) for vaskemaskine 1970-2006. Lejligheder Parcelhuse Alle boliger 1970 400 500 485 1975 375 470 455 1980 350 425 410 1985 300 385 375 1990 265 340 330 1991 260 330 320 1992 255 325 315 1993 250 320 310 1994 245 315 305 1995 240 310 300 2000 190 255 240 2002 170 230 215 2004 185 240 230 2006 165 215 210 Standby-forbrug I 1995 havde vaskemaskiner med displays i gennemsnitlig et standbyforbrug på 20 kwh pr. år [ref. 7]. I 2003 er der udført en supplerende måling på en maskine med 3 dioder og tekster. Forbruget er målt til 0,006 kwh. Ved en antagelse om at den er tændt alle årets 8760 timer giver det er årligt forbrug på 53 kwh [ref. 25]. Der er målt et forbrug på 0,010 kwh for en vaskemaskine som har halogenbelysning, når lugen bliver åbnet. Hvis vi antager lugen står åben 1 time efter hver vask, som fastsættes til 267 gange pr. år, giver det et forbrug på ca. 2.7 kwh pr. år [ref. 25]. 4.3.2 Baggrundsdata 23

Vaskeapparater Vaskemaskine Siden 1973 har de fleste producenter systematisk målt elforbruget for deres produkter. Efter 1996 er der anvendt data direkte fra ELDA. Tabel 4.23 viser det gennemsnitlige elforbrug pr. vask. Det ses at elforbruget generelt er reduceret i perioden 1973-2002. Tabel 4.24 Gennemsnitligt elforbrug (kwh/gang) 40 C 60 C 90 C 1973 0.9 ΣΣ 1.7 ΣΣ 3.1 1982 0.8 1.4 2.6 1987 0.7 1.3 2.4 1989 0.7 ΣΣ 1.2 ΣΣ 2.3 1991 0.65 1.18 1.99 1996 0.54 1.11 1.79 2002 0.46 0.98 1.86 2004 0.41 1.00 1.89 2006 0.36 1.03 2.02 For 2002-2006 haves disse anvendelsesfrekvenser: Tabel 4.25 Gennemsnitlig anvendelseshyppighed 2002, [ref. 36]. Boligtype 40 C 60 C 90 C Lejligheder 111 68 27 Landbrug 165 99 53 Parcelhuse 157 97 34 Alle boliger 145 89 34 Tabel 4.26 Gennemsnitlig anvendelseshyppighed 2004, [ref. 55]. Boligtype 40 C 60 C 90 C Lejligheder 135 73 31 Landbrug 156 114 42 Parcelhuse 156 99 42 Alle boliger 151 94 40 Tabel 4.27 Gennemsnitlig anvendelseshyppighed 2006, [ref. 55]. Boligtype 40 C 60 C 90 C Lejligheder 116 57 32 Landbrug 153 84 54 Parcelhuse 151 75 41 Alle boliger 143 71 42 sforbruget som funktion af anskaffelsestidspunkt og boligtype er beregnet ved at kombinere anvendelsesfrekvenserne med måleresultaterne. Resultaterne fremgår af tabel 4.24 ΣΣ Beregnet ud fra elforbruget til kogevask. Forbruget til varmvask og finvask er sat til henholdsvis 45% og 30% af forbruget til kogevask. 24

Vaskemaskine Vaskeapparater Tabel 4.28 Elforbrug (kwh/år) vaskemaskine, som funktion af anskaffelsestidspunkt og boligtype. Lejligheder Parcelhuse Alle boliger 1973 382 483 472 1982 323 408 398 1987 295 373 364 1989 283 357 348 1991 258 327 318 1996 238 307 298 2002 168 231 217 2004 187 242 232 2006 165 214 209 For gennemsnitlige brugshyppigheder af finvask, varmvask og kogevask som funktion af husstandsstørrelse, se kap. 13. Herunder er vist andelen af vaske der foregår med brug af forvask: Forvaske sker i dag i overvejende grad med koldt vand, og påvirker derfor ikke det samlede elforbrug i lige så høj grad som tidligere. Forbruget til ekstra sæbe og vand er dog påvirket og forøget. 25

Køle/fryseapparater Kombiskab 5. Køle/fryseapparater I det følgende gennemgås gruppen af køle- og fryseapparater, dvs. køleskabe m/u boks, kombiskabe samt skabs- og kummefrysere. Fælles for denne apparatgruppe er elforbrugets afhængighed af apparatstørrelsen frem for brugshyppigheden, idet apparaterne konstant er sluttet til nettet og termostatregulerede. Husstandsstørrelsen har praktisk talt ingen indvirkning på elforbruget. Elforbruget i denne gruppe af husholdningsapparater udgør i 2002, ca. 19 % af det samlede elforbrug i boligsektoren. Opdelt på boligtyper er de tilsvarende procenter ca. 30 % for lejligheder, ca. 17 % for parcelhuse og ca. 17 % for landhusholdninger [ref. 36]. Mange nye køle-/fryseapparater er i dag med elektronisk display, som viser den aktuelle temperatur i apparater. Der er udført en effektmåling på et display og det er målt til 0,57 W eller 5 kwh pr. år. En mindre del af køleskabene er lanceret med dynamisk køling, så luften fordeles og der er ens temperatur overalt i skabet. Det har i denne rapport ikke været muligt at kortlægge elforbruget til denne funktion. 5.1 Kombiskab 5.1.1 Resultater 26 Tabel 5.1 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye kombiskabe 1970-2006, alle boligtyper under ét. Alle boliger 1970 790 1975 730 1980 670 1985 610 1990 550 1991 540 1992 520 1993 505 1994 490 1995 470 2000 400 2002 360 2004 360 2006 345 Udviklingen går som det fremgår mod stadigt mere effektive kombiskabe. Generelt bliver der stadigt flere A-mærkede apparater i bestanden:

Kombiskab Køle/fryseapparater Figur 5.1. Udvikling i køleskabsbestandens sammensætning 1995-2006. Her ses en jævn udvikling med større effektivitet men også at der stadig er stor spredning på apparaterne. Således er det bedste skab mere end dobbelt så effektivt som markedsgennemsnittet. 5.1.2 Baggrundsdata Elforbruget i nye kombiskabe er af fabrikanterne opgjort i 1980, 1991 og 1996 i [ref. 11-12]. Derefter er det fulgt løbende gennem statistik fra ELDA. For perioden 1997-2002 er der følgende statistik for kombiskabe, idet der anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.2. Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for kombiskabe, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 3, 41]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år 1997 5 338 358 325 43 389 442 274 111 543 1150 387 1998 14 322 369 186 60 408 511 274 104 538 1150 387 1999 17 318 369 186 99 423 785 274 80 544 1588 387 2000 43 310 369 186 115 426 785 274 59 558 1588 387 2001 75 319 387 219 97 433 785 274 54 559 1132 387 2002 137 318 387 201 89 439 774 274 49 599 1132 387 2003 173 329 624 201 91 443 781 274 25 603 836 456 2004 242 330 694 194 75 467 786 274 22 621 781 471 2005 365 346 694 194 66 472 786 274 16 637 770 471 2006 397 367 627 187 40 436 669 274 14 646 770 533 27

Køle/fryseapparater Kombiskab Tabel 5.3 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og 2006. \kategori A+ A++ 2005 267 (172) 198 (16) 2006 276 (187) 198 (15) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i 2001-2006 opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.4 Salgsfordeling for kombiskabe, 2001-2006 [ref. 40]. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* 15 35 50 100 2001 55 38 7 100 2002 68 30 2 100 2003 75 22 4 100 2004 84 10 6 100 2005 1 24 68 5 2 100 2006 0 39 55 2 4 100 *) Er et estimat. Kombineres 5.2-5.4 kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: Tabel 5.5 Elforbrug i kwh/år for kombiskabe, som funktion af anskaffelsestidspunktet. 1997-2006. Alle boliger 1997 458 2001 379 2002 360 2003 368 2004 361 2005 338 2006 344 28

Kummefryser Køle/fryseapparater 5.2 Kummefryser 5.2.1 Resultater I tabel 5.5 er vist de fundne værdier for elforbrug i nye kummefrysere for perioden 1970-2006. Tabel 5.6 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye kummefrysere 1975-2006, for alle boligtyper. Lejligheder Parcelhuse Landbrug Alle boliger 1970 685 770 875 775 1975 665 745 845 750 1980 600 675 750 680 1985 500 550 610 555 1990 400 425 470 430 1991 390 415 460 420 1992 380 405 455 410 1993 370 395 450 400 1994 360 385 440 390 1995 350 375 435 385 1998 270 365 425 365 2000 240 335 370 330 2002 215 305 315 290 2004 200 275 300 265 2006 185 245 280 245 5.2.2 Baggrundsdata Elforbruget i nye kummefrysere er før 1997 opgjort af fabrikanterne, jf. [ref. 6, 9, 10 og 11]. Herefter er det løbende registreret i ELDA. For perioden 1997-2002 er der følgende statistik for kummefrysere, idet der anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.7. Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for kummefrysere, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 3 + 41]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år 1997 29 225 292 153 34 307 423 219 50 487 1026 248 1998 29 225 292 153 32 307 423 208 54 496 1026 248 1999 24 224 292 153 29 310 423 208 55 493 1026 248 2000 27 221 292 153 33 310 416 208 61 494 1026 248 2001 33 224 328 153 33 309 416 208 51 482 1015 248 29

Køle/fryseapparater Kummefryser 2002 42 219 328 153 26 313 416 208 50 471 1015 245 2003 54 222 329 117 15 318 417 237 50 462 1015 245 2004 51 220 329 117 14 309 467 208 27 466 1015 230 2005 1 248 296 117 14 311 467 208 15 456 748 245 2006 1 248 296 117 12 321 467 208 15 456 748 245 Tabel 5.8 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og 2006. \kategori A+ A++ 2005 216 (71) 160 (42) 2006 221 (60) 160 (34) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i 2001 og 2002 opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.9 Salgsfordeling for kummefrysere, 2001-2006 [ref. 40]. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* 10 45 45 100 2001 57 26 17 100 2002 70 14 16 100 2003 78 9 13 100 2004 73 10 17 100 2005 38 36 13 9 3 100 2006 9 65 15 8 4 100 *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: Tabel 5.10 Elforbrug i kwh/år for kummefrysere, som funktion af anskaffelsestidspunktet. 1997-2006. Alle boliger 1997 380 2001 290 2002 272 2003 262 2004 271 2005 214 2006 243 Fordeling på boligtyper fås af størrelsesfordelingsoplysninger fra ELMODEL-bolig: 30

Kummefryser Køle/fryseapparater Tabel 5.11. Størrelsesfordelinger for kummefrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 <100 l 25,2 28,9 7,6 4,4 1,9 3,2 9,0 8,0 100 175 l 35,0 25,8 18,8 19,4 16,8 15,4 20,4 20,0 176 250 l 25,1 24,7 34,0 34,7 26,0 38,6 32,3 33,6 250 350 l 4,5 11,9 28,9 31,5 43,8 29,3 27,5 28,3 >350 l 7,3 3,9 7,1 7,7 10,9 12,6 7,4 7,6 Ved ikke 3,0 4,8 3,7 2,2,5 0,9 3,3 2,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Gennemsnit 168 168 227 238 256 246 223 228 Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel 5.12. Størrelses- og forbrugsfordelinger for kummefrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 Middelstørr. 168 168 227 238 256 246 223 228 Elforbrug 183 214 247 304 279 314 243 291 31

Køle/fryseapparater Køleskab med indvendig fryser 5.3 Køleskab med indvendig fryser 5.3.1 Resultater Tabel 5.11 viser afrundede værdier af elforbruget i nye køleskabe med indvendig fryser 1970-2006, fordelt på boligtyper. Udviklingen for perioderne hvor der ikke findes data, er baseret på skøn. Det ses af tabellerne at elforbruget er reduceret i perioden 1970-90 mens det er relativ uforandret i de seneste år. Tabel 5.13 Elforbrug (kwh/år) for køleskabe med indvendig fryser 1970-2006, fordelt på boligtype. Lejligheder Parcelhuse Alle boliger 1970 420 450 440 1975 420 450 440 1980 415 440 430 1985 380 405 390 1990 345 365 355 1991 330 350 340 1992 325 345 335 1993 320 340 330 1994 320 335 330 1995 315 330 325 2000 290 275 280 2002 280 250 260 2004 250 240 245 2006 215 235 225 5.3.2 Baggrundsdata Elforbruget i nye køleskabe med indvendig fryser er før 1997 opgjort af fabrikanterne, jf. [ref. 6, 9, 10 og 11]. Herefter er der løbende foretaget opgørelser vha. ELDA. For perioden 1997-2006 er der følgende statistik for køleskabe med indvendig frostboks, idet der anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: 32

Køleskab med indvendig fryser Køle/fryseapparater Tabel 5.14. Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for køleskabe med indvendig frostboks, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 26]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år 1997 5 187 219 110 37 286 423 201 29 340 544 182 1998 11 218 248 197 46 290 423 201 23 342 544 197 1999 19 223 270 190 43 300 423 201 20 333 544 197 2000 28 226 277 161 42 300 423 201 15 302 544 197 2001 27 238 288 161 32 298 420 164 14 302 544 197 2002 40 236 310 186 24 305 420 164 12 271 354 197 2003 51 234 310 131 23 275 420 164 11 273 332 237 2004 58 236 310 131 18 265 420 164 11 280 332 237 2005 46 239 310 131 14 264 420 164 8 274 292 245 2006 46 241 310 124 15 252 420 164 5 267 292 245 Tabel 5.15 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og 2006. \kategori A+ A++ 2005 188 (42) 136 (14) 2006 198 (41) 139 (15) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i 2001-2006 opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.16 Salgsfordeling i procent for køleskabe med indvendig frostboks, 2001-2006 [ref. 40]. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* 10 45 45 100 2001 47 46 7 100 2002 62 34 4 100 2003 74 22 3 100 2004 85 9 6 100 2005 3 31 59 4 2 100 2006 1 39 52 4 5 100 *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: 33

Køle/fryseapparater Køleskab med indvendig fryser Tabel 5.17 Elforbrug i kwh/år for køleskabe med indvendig frostboks, som funktion af anskaffelsestidspunktet. 1997-2006. Alle boliger 1997 300 2001 270 2002 261 2003 242 2004 241 2005 219 2006 227 Fordeling på boligtyper fås af størrelsesfordelingsoplysninger fra ELMODEL-bolig: Tabel 5.18. Størrelsesfordelinger for køleskabe med indvendig fryser 2002 og 2006, [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 <100 l 20,7 20,5 17,6 16,1 30,0 5,9 19,6 18,0 100 175 l 33,0 40,7 30,9 32,0 32,3 32,2 31,9 36,5 176 250 l 21,9 20,8 27,8 31,4 21,7 34,6 24,8 26,1 >250 l 4,7 8,1 8,1 10,7 13,6 16,5 6,8 9,6 Ved ikke 19,7 9,9 15,7 9,9 2,5 10,7 17,0 9,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Gennemsnit 152 172 165 152 158 185 159 161 Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel 5.19. Størrelsesfordelinger for køleskabe med indvendig frostboks 2002 og 2006, [ref.54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 Middelstørr. 152 172 165 152 158 185 159 161 Elforbrug 217 279 236 246 226 300 227 261 34

Køleskab uden indvendig boks Køle/fryseapparater 5.4 Køleskab uden indvendig boks 5.4.1 Resultater I tabel 5.17 er vist afrundede værdier af elforbruget i nye køleskabe 1970-2006 fordelt på boligtyper. Udviklingen for perioden 1970-80, hvor der ikke findes nogen data, er baseret på et skøn. Fra 1980 til 1995 er elforbruget oplyst af fabrikanter. Og efter 1995 stammer data fra ELDA. Den markante forbedring af køleskabenes energieffektivitet de seneste år, skyldes formentlig indførelse af energimærkningen pr. 1. januar 1995. Tabel 5.20 Elforbrug(kWh/år) for nye køleskabe uden indvendig fryser 1970-2006. Lejligheder Parcelhuse Alle boliger 1970 315 330 330 1975 315 330 330 1980 305 320 320 1985 290 305 305 1990 270 280 280 1991 265 275 275 1992 260 270 270 1993 255 265 265 1994 250 260 260 1995 240 245 245 2000 190 210 200 2002 160 190 180 2004 150 185 175 2006 140 180 170 Til sammenligning bruger det mest energieffektive køleskab 95 kwh/år i 2006. 5.4.2 Baggrundsdata For perioden 1996-2006 er der følgende statistik for køleskabe med uden indvendig frostboks, idet der nu anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: 35

Køle/fryseapparater Køleskab uden indvendig boks Tabel 5.21. Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for køleskabe uden indvendig frostboks, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 26]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år 1996 12 140 168 106 30 200 237 150 95 288 1825 201 1997 17 139 168 102 34 204 241 150 76 293 1825 219 1998 22 138 168 102 43 205 248 150 75 289 1825 219 1999 35 146 179 102 53 207 248 150 59 291 1825 219 2000 89 154 183 120 61 214 248 164 35 302 1825 219 2001 122 159 183 128 76 214 248 164 39 299 1825 219 2002 183 160 183 128 84 215 248 157 32 304 1825 208 2003 206 160 186 106 77 207 248 157 23 326 1825 208 2004 254 155 186 114 64 202 241 164 18 350 1825 208 2005 185 165 190 128 39 200 241 153 15 367 1825 219 2006 179 164 190 128 24 188 241 153 6 518 1825 219 Tabel 5.22 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og 2006. \kategori A+ A++ 2005 130 (93) 107 (7) 2006 131 (101) 107 (7) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget 2001-2006 opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.23 Salgsfordeling for køleskabe uden indvendig frostboks, 2001-2006 [ref. 40]. NB: samme fordeling som for køleskab med indvendig frostboks. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* 10 45 45 100 2001 47 46 7 100 2002 62 34 4 100 2003 74 22 3 100 2004 85 9 6 100 2005 3 31 59 4 2 100 2006 1 39 52 4 5 100 *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: 36

Køleskab uden indvendig boks Køle/fryseapparater Tabel 5.24 Elforbrug i kwh/år for køleskabe uden indvendig frostboks, som funktion af anskaffelsestidspunktet. 1996-2002. Alle boliger 1997 238 2001 194 2002 184 2003 174 2004 171 2005 156 2006 171 Fordeling på boligtyper fås af størrelsesfordelingsoplysninger fra ELMODEL-bolig: Tabel 5.25. Størrelsesfordelinger for køleskabe med uden fryser 2002 og 2006 [ref. 54]. Literinddelinger er ikke sammenfaldende for de to år, hvorfor der blot er angivet det samlede litergennemsnit. Størrelse i Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet liter 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 Gennemsnit 165 170 210 207 199 218 200 201 Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel 5.26. Størrelsesfordelinger for køleskabe uden indvendig frostboks 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 Middelstørr. 165 170 210 207 199 218 200 201 Elforbrug 141 155 180 188 170 198 171 180 37

Køle/fryseapparater Skabsfryser 5.5 Skabsfryser 5.5.1 Resultater I tabel 5.23 er vist afrundede værdier af elforbruget i nye skabsfrysere 1970-95 og 1990-2006 fordelt på boligtyper. Udviklingen for perioderne hvor der ikke findes nogen data, er baseret på et skøn. Tabel 5.27 Elforbrug (kwh/år) for skabsfryser 1970-2006. Lejligheder Parcelhuse Alle boliger 1970 550 640 615 1975 525 615 590 1980 500 590 565 1985 460 540 520 1990 415 490 470 1991 410 485 465 1992 405 475 455 1993 400 465 445 1994 395 450 435 1995 390 440 425 2000 275 385 340 2002 230 360 305 2004 215 330 285 2006 200 295 265 5.5.2 Baggrundsdata Elforbruget i nye husholdningsapparater er før 1996 opgjort af fabrikanterne., jf. [ref. 6, 9, 10 og 11]. Derefter er forbruget fulgt løbende gennem ELDA. For perioden 1997-2006 er der følgende statistik for skabsfrysere, idet der nu anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.28. Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for skabsfrysere, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 26]. 38 A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år 1997 2 208 219 197 16 324 402 215 74 459 916 248 1998 2 208 219 197 29 335 402 248 74 426 642 248 1999 5 226 266 197 36 330 431 223 62 428 642 288 2000 14 248 299 197 39 322 431 201 55 419 580 288 2001 18 248 299 197 42 333 431 201 48 412 544 285 2002 28 243 299 204 59 330 431 201 48 434 544 285

Skabsfryser Køle/fryseapparater 2003 83 258 307 175 104 346 449 201 40 417 544 285 2004 136 257 314 153 82 329 449 201 26 403 544 288 2005 109 268 314 197 54 310 449 201 6 336 474 288 2006 113 268 329 201 36 304 449 201 5 346 474 288 Tabel 5.29 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og 2006. \kategori A+ A++ 2005 261 (72) 178 (14) 2006 263 (74) 196 (21) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i 2001-2006 opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.30 Salgsfordeling for skabsfrysere, 2001-2006 [ref. 40]. NB: samme fordeling som for kummefrysere. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* 10 45 45 100 2001 35 44 21 100 2002 40 50 10 100 2003 51 45 3 100 2004 72 26 3 100 2005 6 13 70 9 2 100 2006 3 21 67 6 3 100 *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: Tabel 5.31 Elforbrug i kwh/år for skabsfrysere, som funktion af anskaffelsestidspunktet. 1997-2006. Alle boliger 1997 373 2001 320 2002 306 2003 300 2004 283 2005 267 2006 267 Fordeling på boligtyper fås af oplysninger om størrelsesfordeling fra ELMODEL-bolig: Tabel 5.32. Størrelsesfordelinger for skabsfrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Liter-inddelinger er ikke sammenfaldende for de to år, hvorfor der blot er angivet det samlede litergennemsnit. Størrelse i liter Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 39

Køle/fryseapparater Skabsfryser Gennemsnit 125 118 186 186 193 185 167 158 Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel 5.33. Størrelsesfordelinger for skabsfrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 Middelstørr. 125 118 186 186 193 185 167 158 Elforbrug 200 229 297 360 309 358 267 306 40

El-bageovn/miniovn Apparater til madlavning 6. Apparater til madlavning 6.1 El-bageovn/miniovn 6.1.1 Resultater I det følgende gennemgås madfremstillingsrelaterede husholdningsapparater, dvs. El-bageovn/miniovn, El-kogeplader, mikrobølgeovn med og uden grill, kaffemaskine og el-kedel. Selvom gruppen kun omfatter 5 apparatergrupper, udgør elforbruget til madfremstilling ca. 8 % af det samlede elforbrug i husstanden. Opdelt på boligtyper er de tilsvarende procenter ca. 11 % for lejligheder, ca. 7 % for parcelhuse og ca. 6 % for landhusholdninger [ref. 36]. Som for vaskeapparatgruppen er elforbruget i denne gruppe af apparater påvirket af husstandsstørrelsen. Dette gælder dog ikke for mikrobølgeovnen, hvor brugshyppigheden stort set er uafhængig deraf, se senere. Tabel 6.1 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye El-bageovne/miniovne 1970-2006, inddelt på boligtyper. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger 1970 100 140 135 130 1975 100 135 130 125 1980 95 130 125 120 1985 90 125 120 115 1990 90 120 115 110 1991 90 120 115 110 1992 85 120 115 110 1993 85 120 110 110 1994 85 115 110 110 1995 85 115 110 105 1995* 80 110 105 100 2000 85 105 105 100 2002 80 100 100 95 2002* 60 70 75 70 2004 75 100 105 90 2006 95 115 115 105 2006* 75 95 95 85 * gælder miniovn/bordovn. Standby-forbrug I 1995 blev elforbruget for El-bageovne med ur-funktion opgjort til ca. 20 kwh/år. Vi har i forbindelse med denne rapport målt 3 forbrug i 2003, på hhv. 21 kwh/år [ref. 27], 41 kwh/år [ref. 25], og 135 kwh/år [ref. 28]. Indikatorer for restvarme (lysdioder) for pladebrug er forsvindende. 41

Apparater til madlavning El-bageovn/miniovn Rensefunktion Der er en udvikling mod flere ovne med pyrolytisk selvrens. August 2003 har 7 ud af 148 komfurer pyrolytisk selvrens og 14 ud af 254 indbygningsovne pyrolytisk selvrens [ref. 26]. El-forbruget til pyrolytisk selvrens er fra 3,4 kwh til 5,4 kwh pr. gang [ref. 26]. Den elbesparelse der er opnået ved bedre isolering og 3-lag glas i ovnlågen opvejes i en vis grad af forbruget til pyrolytisk selvrens og urfunktion, hvis udviklingen fortsætter. Arbejdslettelser og nye features er måske dermed vigtigere end elforbrug. 6.1.2 Baggrundsdata Ny målemetode Der er fra 1. juli 2003 indført energimærkning af elovne for alle ovne produceret efter 1. januar 2003. Energimærkningen ligner energimærkningen for de andre hårde hvidevarer. Ovnene afprøves efter standard EN 50304. Hvis ovnen både har traditionel opvarmning og varmluftopvarmning skal energiforbruget oplyses for begge opvarmningsfunktioner. Energiforbruget oplyser kwhforbruget for opvarmning af en sten Hipor fra 5 C til 55 C. Tidligere har energiforbruget været oplyst for hhv. opvarmning og vedligeholdelse af 200 C i en time. Den nye energimærkning udtrykker som beskrevet energiforbruget efter en helt anden metodik og det er derfor ikke rimeligt at sammenligne forbrugene i 2003 med tidligere år. Dog forsøger begge metoder at simulere et brug af en ovn. For at kunne skabe kontinuitet i tidsserierne er det derfor forsøgt at skabe en simpel sammenhæng mellem gammel og ny opgørelsesmetode. Dette er gjort ud fra 51 apparater hvor oplysninger fra begge opgørelsesmetoder er til stede. Herunder ses et uddrag af data: Tabel 6.2. Elforbrug ved brug af El-bageovn opgjort efter ny og gammel metode [ref. 26]. Ny metode (kwh) Gammel metode (kwh) Producent Model Traditionel Varmluft Opvarmn. til En time Ny: Gl.: ovn ovn 200 C ved 200 C Mid Sum Blomberg BO 6020 XN 0,91 1 0,6 0,7 0,955 1,3 Blomberg BO 6130 XN 0,91 0,93 0,6 0,7 0,92 1,3 Bosch HBN 6872 SK 0,91 1,27 0,4 0,75 1,09 1,15 Bosch HEN 3452 SK 0,79 0,9 0,35 0,68 0,845 1,03 Gorenje B 50 PP 0,97 0,98 0,4 0,6 0,975 1 Gorenje B 50 EP 0,97 0,98 0,4 0,6 0,975 1 42

El-bageovn/miniovn Apparater til madlavning Siemens HB 22054 SK 1,17 1,17 0,35 0,75 1,17 1,1 Siemens HB 66555 SK 0,91 1,27 0,4 0,75 1,09 1,15 Her er Trad. kwh forbrug ved traditionel ovnfunktion, ny metode, Varmluft kwh den tilsvarende varmluftfunktion, begge ved. Mid er middelværdien af de to nye, idet det vurderes at de to funktioner bruges ligeligt, og Sum er summen af de to bidrag i den gamle opgørelsesmetode. Første antagelse i forsøget på sammenkobling af de to opgørelsesmetoder var at MidN og SumGl ville være tæt på hinanden. Dette viste data imidlertid ikke, jf. tabellen. Det blev derefter forsøgt at indføre en simpel korrektionsfaktor, estimeret ud fra mindste kvadraters metode. Dette resulterede i en formel der lød at 1) Sum = 1.103*Mid dvs. at korrektionsfaktoren var 1.1 Dette gav en samlet standardafvigelse på 0,12 kwh. I stedet blev det besluttet at forsøge at estimere en faktor der ganges på forbruget for 1 time ved 200 grader, idet den del af det samlede forbrug synes at være mest oplagt at justere. Herved opnåedes følgende udtryk: 2) Mid = Opv200Gr + 1time200Gr*0.845 og en standardafvigelse på ca. 0,11 kwh altså lidt bedre. Begge korrektionsmetoder peger dog på samme forhold, nemlig at den gamle metode estimerede et lidt højere forbrug end den nye, udtrykt ud fra 1) som at den samlet blot var ca. 10% for høj, og ud fra 2) at der kun bages i 85% af den tidligere antagne tid, altså ca. 50 minutter i gennemsnit. Hvilket enhedsforbrug der bedst rammer virkeligheden er dog ikke hermed afgjort. Det er imidlertid besluttet at beholde den nye opgørelsesmetode dvs. middelværdi af de to ovnfunktioner om tilstede som et udtryk for et enhedsforbrug, og korrigere nedad, bagud i tid ved brug af 2). Dette fordi den nye opgørelsesmetode antageligt ikke udskiftes foreløbigt. Gennemgang af ovnkategorier Ovne opdeles ifølge standarden for energimærkning (EN 50304) i 3 størrelser: Lille: 12-35 liter Mellem: 35 64 liter Stor: 65 liter og større. Ovnens størrelse er en vigtig oplysning, fordi man kun kan sammenligne energiklasser for ovne af samme størrelse. 43

Apparater til madlavning El-bageovn/miniovn Ovne fra 35-64 liter Ser man i ELDA på nye ind - og underbygningsovne, er volumenen fra 45-51 liter. Nye komfurovne ligger typisk fra 51-57 liter. Elforbrug til opvarmning til 200 C og vedligehold 200 C i 1 time: Tabel 6.3 Elforbrug til opvarmning + vedligehold i Wh, for 1975-1995. Antal observationer i parentes. Opvarmning til 200 C Vedligehold 200 C i 1 time. I alt gl. metode I alt ny metode 1975 567 ( 14 ) 701 ( 14 ) 1268 1159 1980 554 ( 12 ) 716 ( 12 ) 1270 1159 1991 489 ( 180 ) 653 ( 180 ) 1142 1041 1995 511 ( 232 ) 613 ( 232 ) 1124 1029 Energiforbruget, kwh for traditionel- og varmluft funktion baseret på standardbelastning fastlagt i henhold til prøvningsmetoder i de harmoniserede standarder EN 50304. Ses på den tidligere opgørelsesmetode, haves dette for 2003: Tabel 6.4 Elforbrug til opvarmning + vedligehold i Wh, for 2003. Antal observationer i parentes. Der er korrigeret ud fra 2). Opvarmning til 200 C Vedligehold 200 C i 1 time. Samlet Samlet, korrigeret 2003 377 (75) 689 (75) 1066 959 Tabel 6.5 Elforbrug til traditionel- og varmluftopvarmning i Wh, for 2003 og 2006. Antal observationer i parentes. Traditionel Varmluft Samlet opvarmning opvarmning 2003 921 (78) 975 (78) 948 2006 957 (278) 873 (278) 915 Sammenlignes de to ovenstående tabeller ses en vældig god overensstemmelse mellem ny metode og korrigeret gammel, for det samlede elforbrug. Tidligere er der regnet med at elforbruget til opvarmning og vedligeholdelse var mindre med varmluft, dog med den tilføjelse, at hvis bagepladen udnyttes optimalt var der ikke den store forskel. Energimærkningens afprøvningsmetodik, som forsøger at give et mere virkeligheds tro billede af en brugssituation og dermed elforbruget, viser derimod et højere forbrug ved anvendelse af varmluftfunktion end ved traditionel opvarmning, jf. tabel 6.5. 44

El-bageovn/miniovn Apparater til madlavning Tabel 6.6 Anvendelseshyppighed for El-bageovn opdelt på boligtype, gange pr. år. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger 1982 58 93 85 85 1984 71 106 97 97 1986 89 111 105 105 1988 87 129 116 116 1990 97 117 110 110 1992 95 126 118 114 1994 89 115 133 108 Middelværdi 1984-1994 84 114 109 105 1996 67 88 83 83 1998 86 110 103 103 2000 103 117 119 113 2002 103 122 138 115 Middelværdi 1996-2002 90 109 111 104 2004 83 109 114 99 2006 102 124 127 115 Tabel 6.7 Elforbrug i kwh/år som funktion af brugshyppighed. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger 1975 124 149 163 140 1980 123 149 163 140 1990 111 134 146 126 1994 100 129 150 121 2004 76 100 104 91 2006 93 114 116 105 Tabel 6.8 Elforbrug mest økonomiske El-bageovn, kwh/opvarmning Volumen, liter opv. til 200 C Elforbrug vedligehold opv. af hiporsten*. 200 C i 1 time trad. ovn opv. af hiporsten* varmluft 1990 50 0,500 0,500 - - 1994 55 0,470 0,550 - - 2002 49 - - 0,790 0,940 2006 49 - - 0,72 0,83 * Hipor-sten opvarmes fra 5 C til 55 C. Tabel 6.9 Elforbrug mest økonomiske El-bageovn, kwh/år. 45

Apparater til madlavning El-bageovn/miniovn Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger 1990 80 95 100 90 1994 91 117 136 110 2003 98 116 131 115 2006 79 96 98 89 Bord - og miniovne (ovne fra 12-30 liter) Der findes ikke ret mange forskellige miniovne på markedet. Gennemsnitsvolumen for ovnene er vist i tabel 6.10. Forskellen på ca. 3 liter fra 1990 til 1995 skyldes, at der i 1990 var en del meget små ovne med under 10 liter. Udviklingen er minimal på området, der ændres lidt på design, men ikke på isoleringen - eller manglen på samme. Tabel 6.10 Gennemsnitsvolumen, i liter, for bord- og miniovne 1990, 1995, 2002 og 2006. Volumen, liter 1990 14,3 1995 17,4 2002 16,3 2006 18,1 Tabel 6.10 Elforbruget 1990, 2002 og 2006, Wh. Samlet for størrelserne 12-30 liter. Opvarmning til Vedligehold ved I alt I alt* 200 C 200 C 1990 160 (15) 480 (15) 640 566 1995 180 (9) 511 (9) 691 612 2002 150 (30) 503 (30) 653 575 2006 233 (6) 617 (6) 850 Det er vedtaget at opdele ovnene efter størrelse, under og over 15 liter. Herunder følger delresultaterne. * efter I alt markerer at der er anvendt den nye korrektionsmetode 2) eller slet og ret den nye opgørelsesmetode. Ovne under 15 l Tabel 6.9 Elforbrug til opvarmning til 200 C og vedligehold ved 200 C i 1 time, Wh. Opvarmning til 200 C Vedligehold ved 200 C I alt I alt* 46

El-bageovn/miniovn Apparater til madlavning 1995 100 (5) 480 (5) 580 506 2002 100 (20) 440 (20) 540 472 2006 100 (1) 400 (1) 500 * der er anvendt den nye korrektionsmetode 2) eller slet og ret den nye opgørelsesmetode. Ovne over 15 l Tabel 6.12 Elforbrug til opvarmning til 200 C og vedligehold ved 200 C i 1 time, Wh. Opvarmning til Vedligehold ved 200 I alt I alt* 200 C C 1995 325 (4) 625 (4) 950 853 2002 250 (10) 640 (10) 890 791 2006 260 (5) 660 (5) 920 * der er anvendt den nye korrektionsmetode 2) eller slet og ret den nye opgørelsesmetode. Alm. El-bageovn kontra mini/bordovn over 15 l Tabel 6.13 Elforbrug til opvarmning til 200 C og vedligehold ved 200 C i 1 time, Wh. Ovnkategori Opvarmning til 200 C Vedligehold 200 C I alt I alt* Bedste El-bageovn, 1995 470 550 1020 935 Gns. El-bageovn, 1995 511 613 1124 1029 Bedste El-bageovn, 2003 - - - 865 Gns. El-bageovn, 2003 - - - 948 Gns. Mini/ bordovn, 2002 180 570 750 662 Gns. Mini/ bordovn, 2006 200 560 760 * der er anvendt den nye korrektionsmetode 2) eller slet og ret den nye opgørelsesmetode. Mini/bordovnen forbruger mindst el til opvarmningen, mens vedligehold koster mest i den lille ovn, sandsynligvis p.g.a. ringe isolering. Ud fra den beregnede gennemsnitlige brugshyppighed samt de opgivne enhedsforbrug i tabel 6.2, er næstfølgende tabel for det resulterende elforbrug 1970-2006 opstillet. På basis af år med observationer for enhedsforbrug (kwh/gang), er der beregnet en regressionslinje, angivet som Best fit, således at værdier for alle år er til rådighed. Herunder ses resultaterne af dette, for både den tidligere og nye behandling af data. Tabel 6.14 Elforbrug for El-bageovn 1970-2006 i kwh, beregnet ud fra brugshyp. og lineær regression på kendte enhedsforbrug. 47

Apparater til madlavning El-bageovn/miniovn kwh/ gang Best fit Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger Brugshyp. 84 114 109 105 1970 1,22 102 139 133 128 1975 1,16 1,18 99 134 128 124 1980 1,16 1,14 96 130 124 119 1985 1,10 92 125 120 115 1990 1,06 89 120 115 111 1991 1,04 1,05 88 119 114 110 1992 1,04 87 119 113 109 1993 1,03 87 118 112 108 1994 1,02 86 117 112 108 1995 1,03 1,02 85 116 111 107 1995* 0,95 80 108 104 100 Brugshyp. 90 109 111 104 1996 1,01 89 108 109 102 1998 0,99 88 107 109 102 2000 0,98 86 105 106 99 2002 0,95 0,96 82 100 102 95 2002* 0,66 60 72 73 69 2004 0,915 76 100 104 91 2006 0,915 93 114 116 105 2006* 0,76 77 95 96 87 * gælder for miniovn/bordovn. Brugshyppigheder efter 1995 som angivet nederst i tabel 6.6. 48

El-kogeplader Apparater til madlavning 6.2 El-kogeplader 6.2.1 Resultater Tabel 6.10 Afrundede elforbrug til El-kogeplader i kwh/år 1970-2006, fordelt på boligtyper. Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet 1970 180 240 260 215 1975 170 230 245 195 1980 155 225 235 190 1985 145 220 220 180 1990 135 200 200 165 1991 130 195 200 165 1992 130 195 200 160 1993 130 190 195 160 1994 130 190 195 155 1995 125 185 195 155 2000 160 215 225 195 2002 180 225 240 210 2004 180 225 240 210 2006 180 225 240 210 Standby-forbrug For induktionskogeplader er der et standby-forbrug. Standby-effekten er dels oplyst og dels målt og ligger mellem 1,5-2,1 W eller mellem 13 kwh/år og 18 kwh/år [ref. 42, 44]. I 1995 var variationen mellem 3-7.5 W, med en middelværdi på ca. 6,5 W. Dette svarer til en forbrugsvariation på mellem 27 og 65 kwh/år, med en middelværdi på ca. 55 kwh/år, [ref. 24]. Standbyforbruget er således faldet siden 1995. Almindelige glaskeramiske kogeplader til indbygning med elektronisk styring kan have et standby forbrug. Vi har målt forbrug mellem 12 19 kwh pr. år med et gennemsnit på 15 kwh/år [ref. 42, 44]. Komfurer med elektronisk display er målt til 21 135 kwh/år [ref. 42, 43]. 6.2.2 Baggrundsdata Der er i perioden 1. januar 1999 31. december 1999 målt elforbrug til madlavning i danske husholdninger hos 100 familier beliggende geografisk spredt i landet [ref. 30]. 49

Apparater til madlavning El-kogeplader Projektet er det hidtidige største på området og danner derfor baggrund sammen med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen oktober 2002 for elforbrugsresultater. Projektet viste et forbrug på ca. 180 kwh pr. år til el-kogeplader, hvor vi i 2003 finder et forbrug på ca. 208 kwh for almindelige kogeplader og 177 kwh for induktionskogeplader. Projektet viste også at el-kogepladernes el-forbrug ikke påvirkes af husstandsstørrelse, dog havde husstande med 1 person et lavere forbrug end resten af gruppen. Aldersfordelingen viser, at husstande med personer under 30 år har et lavere forbrug end de øvrige grupper, og husstande med personer der er mellem 60-70 år har et markant højere forbrug end de yngre husstande. I husholdninger med mikrobølgeovn er der ikke et mindre el-forbrug til El-kogeplader. Projektet viser modsat en tendens til et øget forbrug til kogeplader. På baggrund af ovenstående resultater er der opstillet nedenstående tabel. Der foreligger ikke nyere data siden 2002, hvorfor der ikke er antaget nogen udvikling frem til 2006. Tabel 6.16 Elforbrug til El-kogeplader i kwh/år 1970-2006, fordelt på boligtyper. Parcelhuse Lejligheder Landbrug Samlet 1970 240 182 262 214 1975 231 170 247 193 1980 225 154 235 191 1985 217 146 220 181 1990 200 135 203 166 1991 196 132 200 163 1992 193 131 198 162 1993 191 129 196 159 1994 188 128 194 157 1995 186 126 193 155 1999 205* 152* 216* 180 2002 226 181 242 208 2004 226 181 242 208 2006 226 181 242 208 *) estimerede ud fra omgivende data og det samlede forbrug for 1999. 50

Mikrobølgeovn Apparater til madlavning 6.3 Mikrobølgeovn 6.3.1 Resultater 6.3.2 Baggrundsdata Tabel 6.17 Elforbrug i kwh/år for mikrobølgeovn, inkl. standbyforbrug. Den tidslige udvikling fra 1988-95 er forsvindende. Type Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger 1988-95 Drift 28 30 32 30 Standby 25 25 25 25 Samlet 53 55 57 55 1996-2002 Drift 22 25 27 24 Standby 17 17 17 17 Samlet 39 42 44 41 2004 Drift 16 19 15 18 Standby 17 17 17 17 Samlet 33 36 32 35 2006 Drift 18 19 19 18 Standby 17 17 17 17 Samlet 35 36 36 35 For 1996 til 2002 er der regnet med et nyere gennemsnit for brugshyppighederne, idet der fra brugshyppigheder ses en nedadgående tendens. Herefter er de oplyste frekvenser fra omnibusundersøgelsen anvendt. Samlet er der tale om et pænt forbrugsfald, idet standbyforbruget er faldende fra ca. 3 W til 2 W i middel, for helt nye apparater. Der er tale om almindelige mikrobølgeovne uden grill. Datagrundlaget fremgår af tabel 6.19: Tabel 6.18 Historiske og aktuelle data fra ELDA [ref. 7, 41] Max eff. i watt Optagn. eff. watt Rumfang l 1990 (112) 1270 670 21 1995 ( 32 ) 1360 850 21 2000 (65) 1348 851 20 2001 (59) 1301 860 20 2002 (59) 1287 855 21 2003 (64) 1299 856 21 2004 (57) 1269 844 21 2005 (54) 1259 859 21 2006 (55) 1251 864 22 2007 (54) 1251 865 22 51

Apparater til madlavning Mikrobølgeovn Antallet af almindelige mikrobølgeovne er stærkt reduceret i løbet af de sidste 13 år, da udviklingen går i retning af mikrobølgeovne med grill. Mikrobølgeovnene er blevet mere effektive, idet forskellen på den optagne og den omsatte effekt er blevet mindre. I 1990 var der tale om 47 % tab, i 1995 37,5 % tab og i 2003 31 %, hvilket altså er en effektivitetsforbedring på ca. 7 %. Hvorvidt dette har haft afsmittende virkning på brugstiden, haves endnu ingen data for. Anvendelseshyppighed opdelt efter boligtype dækkende hele landet: Tabel 6.19 Anvendelseshyppighed for mikrobølgeovn i gange/år, fordelt på boligtyper. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger 1988 213 271 245 259 1990 241 262 315 258 1992 270 287 306 284 1994 259 254 264 257 Mid. 246 269 283 265 1996 204 252 300 242 1998 192 223 232 216 2000 200 219 207 213 2002 167 198 208 187 Mid. 191 223 237 215 2004 156 177 146 166 2006 169 178 186 175 Det antages, at mikrobølgeovnen ved hver anvendelse bruges 5 min. ved 100 % effekt. Gennemsnitsmikrobølgeovnen optager 1360 watt. Som følge heraf forbruges 0,113 kwh/gang. For mikrobølge med grill antages at halvdelene af anvendelserne er 5 minutter ved 100 % effekt mens den anden halvdel er ved brug af automatik programmer med grill (hhv. tilberedning af brød og kartofler) som er blevet meget udbredt. På næste side ses en sammenligning af de tilgængelige mikrobølgeovne i 1990,1995 og 2002 [ref. 3, 12, 41]: Tabel 6.20 Mikrobølgeovne i 1990, 1995, 2002 og 2006. Antal stk. Rumfang l Watt max. Watt mikro Watt grill 1990 uden grill 112 18,3 1031 568 med grill 13 30,2 1429 712 1038 1995 52

Mikrobølgeovn Apparater til madlavning uden grill 32 20,5 1360 850 med grill 11 22,3 1969 865 1133 2002 uden grill 59 22 1257 med grill 49 22 1842 897 1045 2006 uden grill 55 22 1251 med grill 59 27 2456 885 1194 Erfaringer fra kundehenvendelser til NESAs rådgivning og kurser hos FOF, AOF o.a., hvor NESA varetager undervisningen viser, at mikro/kombiovne ikke bliver anvendt som mikro/kombiovne, men primært som almindelig mikrobølgeovn eller som almindelig ovn. Dette forhold skyldes at ovnene er komplicerede at bruge når flere ovnfunktioner skal anvendes samtidig. Mikro/kombiovne er derfor ikke behandlet specifikt. Der vil blive spurgt mere uddybende om dette forhold i næste spørgeskema. Standby-forbrug Standby-effekten på mikrobølgeovne med ur er i 2002 målt til 1,6-2,3 W mod 2-7 watt med et gennemsnit på 3 watt i 1995 [ref. 18]. Elforbruget kan variere med et årsforbrug mellem 14-20 kwh. [ref. 25]. 53

Belysning Resultater 7. Belysning I dette afsnit gennemgås elforbruget i husholdningen til glødelamper og Lavenergipærer. Forbruget til belysning udgør knapt 15 % af boligsektorens elforbrug. Fordelingen varierer lidt med boligtypen, idet andelen i parcelhuse er ca. 16 %, i lejligheder ca. 16 % og i landhusholdninger 13 % [ref. 36]. Idet fremgangsmåden ved beregningen af elforbruget til Lavenergipærer forudsætter information om glødelamper, lysstofrør og halogenpærer, med de samme afhængigheder set fra disse pæretyper, er afsnittet ikke opdelt på lampetyper. Resultaterne kan dog ses for alle pæretyper. 7.1 Resultater Tabel 7.1 Elforbrug i kwh pr. glødelampe pr. år, 1970-1995. Lejligheder Parcelhuse Landbrug Alle 1970 37 33 37 35 1975 38 35 38 36 1980 40 36 40 37 1985 41 37 41 39 1990 38 35 38 36 1991 38 35 38 36 1992 38 35 38 36 1993 38 35 38 36 1994 38 35 38 36 1995 38 35 38 36 Tabel 7.2 Elforbrug i kwh pr. Lavenergipære pr. år, 1989-1995. Lejligheder Parcelhuse Landbrug Alle 1989 25 17 34 20 1990 23 16 32 18 1991 22 15 29 17 1992 20 14 27 16 1993 18 13 25 14 1994 16 11 22 13 1995 15 10 20 12 Elforbruget pr. pære er efter 1995 valgt at sammenlægges for alle tre boligkategorier, da opdelingen er usikker, og der generelt haves ringe adgang til information om udbredelse og anvendelse af belysning i husholdningerne. Herved haves disse resultater for 1995-2002: 54

Fremgangsmåde og baggrundsdata Belysning Tabel 7.3. Elforbrug pr. pære i kwh/år for lyskildeteknologier 1970 2002. Lavenergipærer Glødelamper Lysstofrør Halogenpærer 1970 9,7 32,9 24,3 12,4 1975 9,7 32,9 24,3 12,4 1980 9,7 32,9 24,3 12,4 1985 9,7 32,9 24,3 12,4 1995 9,7 32,9 24,3 12,4 1996 9,5 33,0 24,3 13,0 1997 9,4 32,6 24,3 13,8 1998 9,3 32,0 24,3 14,6 1999 9,2 31,6 24,3 15,5 2000 9,1 31,1 24,3 16,6 2001 8,8 29,4 24,3 18,1 2002 8,6 26,0 24,3 20,7 7.2 Fremgangsmåde og baggrundsdata Efter 1995 er den bedste kilde til informationer om danske husholdningers lyskilder [ref. 37]. Her er der foretaget målinger og opgjort lampeantal, watttager mv. i 100 eksisterende huse. Herved er der indhentet et billede af en bestand af lyskilder, ikke hvad der er solgt et bestemt år. Alligevel kan flere af informationerne anvendes i denne sammenhæng, da flere parametres (f.eks. watttagefordelingen) tidskonstanter i denne sammenhæng er store, dvs. større end den typiske pærelevetid på 1 år. Således er der indhentet information om lyskilders fordeling på wattageniveauer: 55

Belysning Fremgangsmåde og baggrundsdata Tabel 7.4 Watttagefordeling for lyskilder i ca. 100 huse, år 2000, [ref. 37]. Glødepærer Halogenpærer Lysstofrør Lavenergipærer Watt Pct. Watt Pct. Watt Pct. Watt Pct. 15 3 10 18 8 3 5 8 25 29 15 6 13 3 7 20 30 1 20 57 15 14 8 8 40 45 25 5 18 34 9 11 60 18 35 8 20 2 10 2 75 1 50 4 30 13 11 33 100 1 36 21 15 10 40 8 16 2 18 2 20 2 Div 2 Div 2 Div 2 Div 2 Vgt: Vgt: Vgt: Vgt: 39,6 100 20,7 100 24,3 100 10,1 100 Fordelingen af pæretyper var således: Tabel 7.5 Pæretyper og procentiske andele. 2000, [ref. 36]. Pæretype Procent Antal Glødepærer 56 14,8 Halogenpærer 20 5,3 Lysstofrør 9 2,4 Lavenergipærer 15 4,0 Samlet 100 26,4 [Ref. 37] har desværre ikke opgjort brændtider, om end disse må findes i det bagvedliggende datamateriale. Hermed er vi nødsaget til at vurdere disse selv. Dette gøres med udgangspunkt i den tidligere anvendte formel, idet vi dog her også inkluderer de to øvrige pæretyper: (D G *B G ) + (D A *B A ) + (D L *B L ) + (D H *B H ) = Konstant 2) hvor D G = Dækningsprocent for glødelampe B G = Brændtid for glødelampe D A = Dækningsprocent for Lavenergipærer B A = Brændtid for Lavenergipærer D L = Dækningsprocent for lysstofrør B L = Brændtid for lysstofrør D L = Dækningsprocent for halogenpærer B L = Brændtid for halogenpærer 56 Konstanten fastlægges ud fra 1995, hvor der anvendes konstanten fra den tidligere udgave tillagt bidrag fra de to ekstra lyskildetyper.

Fremgangsmåde og baggrundsdata Belysning Brændtiderne for disse i 1995 fastsættes til standardskønnet på 1000 timer/år. For at fastlægge udviklingen i brændtider for pæretyperne, må der gøres antagelser for nogle af dem. F.eks. kan tabel 7.12 med rimelighed fortsættes idet der dog foretages en opbremsning af den faldende tendens. Tabel 7.6 Skønnet brændtid for Lavenergipærer, 1989-2002. Lejligheder Parcelhuse Landbrug Alle 1989 2099 1441 2836 1644 1990 1953 1341 2639 1530 1991 1807 1240 2442 1301 1992 1661 1140 2245 1301 1993 1515 1040 2048 1187 1994 1369 940 1850 1073 1995 1223 840 1653 958 2000 1000 820 1400 900 2002 900 800 1300 850 Yderligere antages det at lysstofrør har en ret konstant opførsel mht. brug og udbredelse. Der sidder som det fremgår typisk 2 i hvert hjem, formentlig placeret i køkken/baderum (nyere køkkener har imidlertid halogenpærer i stedet). Det antages at brændtiden for lysstofrør er fast ca. 1000 timer/år. Herved mangler blot en fastlæggelse af den indbyrdes udveksling mellem glødepærer og halogenpærer. Nyere undersøgelser hos ELFOR af især køkken/alrum viser at det navnlig er i dette rum udbytningen sker, når der investeres i nyt køkken. Den tendens peger dog også i retning af at lysstofrør udskiftes, hvorved billedet bliver yderligere grumset. Også belysning i badeværelser og teenageværelser tenderer mod mere halogenbelysning og mindre glødepære/lavenergipærerbelysning. Hvorledes disse forskydninger influerer på de gennemsnitlige brændtider for lysteknologierne er således meget vanskeligt at fastslå. Dog kan det med rimelig sikkerhed siges at halogenbelysning i dag er mere en blot hyggebelysning. Den voksende udbredelse af halogenbelysning har indflydelse på elforbruget til standby, når vi taler lavvolthalogen. Standbyforbruget ligger i transformeren, hvis der ikke bliver slukket på stikkontakten før transformeren. Det gennemsnitlige forbrugtal pr. transformer fremgår af tabel 7.7 [ref. 36]. Tabel 7.7 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug for halogenbelysning 1999-2002. 57

Belysning Fremgangsmåde og baggrundsdata Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år 1999 1,5 8760 10 2002 1,0 8760 8 En stigning i den gennemsnitlige brændtid for halogenbelysning er således den mest rimelige antagelse p.t. Herunder er vist den skønnede udvikling i brændtid fra 1995 til 2002: Tabel 7.7 Skønnet brændtid for halogenpærer, solgt 1995-2002. Alle boligtyper 1995 600 1996 630 1997 665 1998 705 1999 750 2000 800 2001 875 2002 1000 Der er skønnet en udvikling fra mere hyggepræget belysning i 1995 (600 timer/år) frem til en mere almindelig brugssituation (1000 timer/år) i dag. Denne udvikling er gået hurtigt på det sidste, hvorfor forløbet ikke er lineært. Mht. dækningsprocenter kan følgende tidsserier etableres fra ELMODEL-bolig: Tabel 7.8. Dækningsprocenter for lyskilder 1995-2002, lejligheder. Lavenergipærer Lys-glødelamper Lysstofrør Halogenpærer 1995 91 1210 121 80 1996 104 1150 108 100 1997 118 1119 112 122 1998 133 1089 117 145 1999 158 1045 117 170 2000 183 1008 118 195 2001 241 895 128 250 2002 299 782 138 307 Tabel 7.9. Dækningsprocenter for lyskilder 1995-2002, parcelhuse. Lavenergipærer Lys-glødelamper Lysstofrør Halogenpærer 1995 184 2100 216 160 58

Lysstofrør Belysning 1996 204 2069 209 200 1997 249 1966 238 245 1998 294 1857 267 290 1999 350 1750 267 340 2000 406 1640 268 390 2001 465 1500 289 500 2002 523 1358 311 615 Tabel 7.10. Dækningsprocenter for lyskilder 1995-2002, landhusholdninger. Lavenergipærer Lys-glødelamper Lysstofrør Halogenpærer 1995 181 2100 239 160 1996 220 2069 241 200 1997 261 1966 340 245 1998 301 1858 439 290 1999 315 1750 506 340 2000 329 1640 572 390 2001 381 1500 508 500 2002 433 1358 444 615 Tabel 7.11. Dækningsprocenter for lyskilder 1995-2002, alle boligtyper. Lavenergipærer Lys-glødelamper Lysstofrør Halogenpærer 1995 147 1744 180 128 1996 165 1702 170 160 1997 197 1628 194 196 1998 230 1551 217 232 1999 272 1470 221 272 2000 314 1389 224 313 2001 371 1260 237 401 2002 429 1129 249 493 For 1995 haves således en samlet dækning på ca. 22 pærer. For år 2000 var der 26,4 pærer i gennemsnit [ref. 37]. Dette dækker dog over at hovedvægten af medvirkende boliger var parcelhuse. Ses på ovenstående data haves fortsat ca. 22 pærer i gennemsnit for alle boligtyper under et i år 2000. Anvendes 2) med de angivne dækningsprocenter, fås for alle boligtyper: Tabel 7.12. Dækninger og brændtider for lysteknologier i alle boligtyper 1995-2002. Lavenergipærer Lys-glødelamper Lysstofrør Halogenpærer Konstant Dækn. Brændtid Dækn. Brændtid Dækn. Brændtid Dækn. Brændtid [timer/år] 59

Belysning Lysstofrør 1995 147 958 1744 831 180 1000 128 600 18468,9 1996 165 945 1702 834 170 1000 160 630 18468,9 1997 197 933 1628 822 194 1000 196 665 18468,9 1998 230 921 1551 809 217 1000 232 705 18468,9 1999 272 910 1470 799 221 1000 272 750 18468,9 2000 314 900 1389 785 224 1000 313 800 18468,9 2001 371 875 1260 742 237 1000 401 875 18468,9 2002 429 850 1129 656 249 1000 493 1000 18468,9 Fremhævne tal er beregnet ud fra 2). Der ses således ikke overraskende et fald i brændtiden for glødepærer. Anvendes brændtiderne for de 4 lyskildetyper sammen med de gennemsnitlige watttager i tabel 7.18 kan der opstilles følgende tabel for elforbrug pr. pære: Tabel 7.13. Elforbrug pr. pære for de 4 velkendte lysteknologier, 1995-2002. Lavenergipærer Lys-glødelamper Lysstofrør Halogenpærer 1995 9,7 32,9 24,3 12,4 1996 9,5 33,0 24,3 13,0 1997 9,4 32,6 24,3 13,8 1998 9,3 32,0 24,3 14,6 1999 9,2 31,6 24,3 15,5 2000 9,1 31,1 24,3 16,6 2001 8,8 29,4 24,3 18,1 2002 8,6 26,0 24,3 20,7 60

Lysstofrør Apparater til opvarmning 8. Apparater til opvarmning Afsnittet omhandler husholdningsapparater relateret til opvarmning, dvs. cirkulationspumpe, el-vandvarmer, el-varme, naturgas- og oliefyr. Apparaterne udgør omkring 21 % af boligens elforbrug. Dette varierer kraftigt med boligtypen, idet op mod 29 % af landhusholdningers elforbrug går til varme, mens under ca. 6 % af lejligheders elforbrug hidrører herfra. Dette bunder navnlig i store forskelle i udbredelsen af elvandvarmere og elvarme.. Der er sket en opdeling i flere apparatfunktioner end tidligere. F.eks er brugshyppigheder for cirkulationspumper blevet opdelt i, om det er cirkulation af varmt brugsvand, til opvarmning, til tappested eller cirkulation af varmt vand til en radiator. I forbindelse med Elsparefondens pilotprojekt hos 3000 husstande på Fyn med start i 2006, vil vi få en yderligere viden om forbrug til apparater til opvarmning. Pilotprojektets resultater vil danne ramme for en mere grundig opdatering af afsnittet. 61

Apparater til opvarmning Cirkulationspumpe 8.1 Cirkulationspumpe 8.1.1 Resultater 62 Tabel 8.1 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye cirkulationspumper 1970-2006, alle boligtyper under ét. Alle boliger 1970 560 1975 520 1980 490 1985 460 1990 435 1991 430 1992 425 1993 420 1994 415 1995 410 1997 400 1998 395 1999 390 2000 390 2001 385 2002 380 2003 380 2004 365 2005 325 2006 245 8.1.2 Baggrundsdata Elforbrugene er ved opdatering af afsnittet i 2004 blevet opdelt efter funktion dvs. cirkulationspumper til hhv. opvarmning af varmt brugsvand, cirkulation af varmt vand til radiator og cirkulation af varmt vand til tappested. Der er forskellige el-forbrug til pumpning og forskellige brugshyppigheder for de forskellige funktioner. Der findes to slags cirkulationspumper: trinregulerede og selvregulerede. De trinregulerede pumper bruger ca. dobbelt så meget el, hvis de står på højeste effektniveau, som de selvregulerede og bliver i dag ikke installeret i nye anlæg. Dog leveres vægmonterede gaskedler normalt med en indbygget specialpumpe, som er trinreguleret, og den indgår dermed i hele kedelgodkendelsen. Man foretager således konstruktive ændringer, hvis man skifter pumpen. Kedlens varmeflade bliver for varm man risikerer, at den koger tør og brænde igennem, hvis der ikke er tilstrækkeligt flow hele tiden. Den mest udbredte, trinregulerede cirkulationspumpe til varmeanlæg er Grundfos PS 25/40, med effekterne 30, 45 og 60 watt. Hvis pumpen

Cirkulationspumpe Apparater til opvarmning er indstillet på trin 3 året rundt giver det et årligt elforbrug på 525 kwh [ref. 45]. De selvregulerede pumper er modulerende, dvs. de kører op og ned i effekt efter behov. Det årlige elforbrug oplyses til ca. 263 kwh [ref. 45]. I dag er langt de fleste cirkulationspumper der sælges til varmeanlæg modulerende og ref. 45 forventer de vil overtage markedsandelen i løbet af 1-2 år. Cirkulationspumper til gulvvarmeanlæg har et højere elforbrug end pumperne til rumopvarmning. Vandet til gulvvarme er ikke så varmt som i almindelige radiatorer, for så ville gulvarealerne blive for varme. Den lavere temperatur betyder, at der skal sendes mere vand rundt i kredsløbet for at holde en bestemt, konstant temperatur. Den mest udbredt pumpe til gulvvarme er Grundfos Alpha+ 25-60, som er en modulende pumpe med en effekt mellem 35-90 watt. Det totale årlige elforbrug er beregnet ud fra en belastningsprofilen til 408 kwh. Den mest udbredt pumpe til varmt brugsvand er Grundfos UP-1514 komfort pumpe med ur- og termostatstyring. Denne pumpe er ikke selvregulerende og har en effekt på 25 Watt. Hvis den manuelle styring ikke anvendes vil det årlig elforbrug være 219 kwh. Tabel 8.2: Elforbrug i kwh/år for cirkulationspumper, [ref. 46] Anvendelse Type Brugshyppighed, timer/år Effekt, watt ligt elforbrug, kwh Varmeanlæg Grundfos 8760 30,45 og 60 525 (trin 3) UPS 25-40, trinregl. Varmeanlæg Grundfos 8760 25 60 263 Alpha+ 25-40, selvregl. Gulvvarme Grundfos 8760 35-90 408 Alpha+ 25-60, trinregl. Brugsvand Grundfos UP 8760 25 219 1514 but 80, selvregl. *Der er anvendt elforbrug for Grundfos pumper, da de har en markedsandel indenfor små cirkulationspumper til en- og tofamiliehuse på 85-90 % [ref. 46]. I 1995 havde man følgende baggrundsmateriale til vurderingen af cirkulationspumpers elforbrug: Tabel 8.3 Effektniveau, brugshyppighed og elforbrug i kwh/år for nye cirkulationspumper, fordelt på baggrundskilder. 63

Apparater til opvarmning Cirkulationspumpe Effekt, Brugshyppighed, Elforbrug, W timer/år kwh/år Kilde 1970 65 8600 560 Ref. 5 1975 65 8400 550 Ref. 5 1980 60 8200 490 Ref. 5 1985 50 8000 400 Ref. 5 1990 40 7800 310 Ref. 5 1990 65 5840 380 Ref. 18 1992 - - 90 1 Ref. 17 1995 40 5840 250 Ref. 18 Udviklingen i brugshyppigheden for 1970-90 er skønnet på baggrund af den stigende energibevidsthed og øgede kendskab til muligheden for at slukke for cirkulationspumpen i sommerperioden. Det er kun pumpen til cirkulation af varmt vand til opvarmning der kan slukkes for i sommerhalvåret. I de seneste år har der været indikationer af, at forbrugsniveauet tidligere har været sat for højt. F.eks. fremgår dette af [ref. 12], der vurderer elforbruget til pumpedrift for gaskedel med lukket forbrænding og balanceret aftræk til knapt 100 kwh/år. Samtidig fastslår [ref. 12], at pumpeforbruget til gaskedler med blæsebrænder er mindre. Ifølge [ref. 33] er det kun 10 11 % af gaskedlerne som er med blæserbrændere dvs. størsteparten af bestanden i dag, er af førstnævnte type. Ifølge [ref. 13] er pumpeforbrugene til oliefyr og gaskedler identiske, medens øvrige anvendelser af cirkulationspumpen, f.eks. under såkaldt separat varmvandsproduktion, angiveligt ligger på et effektoptag mellem 20 og 80 W, og et lavere brugshyppighedsniveau vha. temperatur- og tidsstyring. Ifølge [ref. 31] er vandmængden i en gaskedel normalt mindre end i en oliekedel. Det kræver derfor en større vandgennemstrømning, ellers vil vandet begynde at koge og elforbruget til pumpen i et gasfyr bliver derfor højere end i et oliefyr. Dette forhold afklares i et kommende projekt med forbrugsmålinger i 3000 husstande på Fyn. På baggrund af disse oplysninger er tidsforløbet for elforbruget til cirkulationspumpe vurderet til følgende: Tabel 8.4 Effektniveau, brugshyppighed og elforbrug i kwh/år for nye cirkulationspumper, 1970-2004. Effekt, W Brugshyppighed, timer/år Elforbrug, kwh/år 1970 65 8600 559 1975 65 8000 520 1980 60 7500 488 1985 50 7000 350 1 Skønnet elforbrug til pumpedrift for gaskedel med lukket forbrænding og balanceret aftræk. 64

Cirkulationspumpe Apparater til opvarmning 1990 40 6500 270 1991 38 6000 228 1992 36 5900 212 1993 34 5900 201 1994 32 5800 186 1995 30 5800 174 2004 45 5800 261 *261 kwh er det vægtede tal fra tabellen med forbrug for funktionsopdelte pumper regnet med en gennemsnitlig drifttid på 5800 timer/år. En nyere opgørelse af forbrugsudviklingen foretaget af IT Energy for Elsparefonden opererer med de samme pumper, men med en udvikling i brugstiden (grundet bedre regulering) samt salget: Tabel 8.5 Effektniveau, brugshyppighed og elforbrug i kwh/år for cirkulationspumpegrupper, 1997-2006. Pumpegruppe Brugstid timer/år Effekt W Elforbrug kwh/år Traditionel 8760 35-90 408 pumpe Sparepumpe 8760 25 60 263 A-pumpe 4380 20 88 Tabel 8.6 Effektniveau, brugshyppighed og elforbrug i kwh/år for nye cirkulationspumper, 1997-2006. Trad. pumpe Spare pumpe A pumpe Trad. pumpe Spare pumpe A pumpe Vægtet forbrug kwh/år kwh/år kwh/år Salg Salg Salg kwh/år 1997 408 263 88 95% 5% 0% 401 1998 408 263 88 91% 9% 0% 395 1999 408 263 88 88% 12% 0% 391 2000 408 263 88 86% 14% 0% 388 2001 408 263 88 84% 16% 0% 385 2002 408 263 88 82% 18% 0% 382 2003 408 263 88 80% 20% 0% 379 2004 408 263 88 70% 30% 0% 365 2005 408 263 88 50% 45% 5% 327 2006 408 263 88 10% 70% 20% 243 65

Apparater til opvarmning El-vandvarmer 8.2 El-vandvarmer 8.2.1 Resultater 8.2.2 Baggrundsdata Tabel 8.7 Elforbrug for nye el-vandvarmere i kwh/år 1970-2006, opdelt på boligtyper. Lejligheder Parcelhuse Alle boligtyper 1970 2335 3075 2740 1975 2170 2960 2465 1980 1945 2840 2410 1985 1825 2725 2270 1990 1755 2610 2170 1991 1745 2575 2145 1992 1715 2540 2125 1993 1700 2510 2095 1994 1685 2475 2065 1995 1655 2440 2035 2002 ca. 850 kwh/år pr. person 2004 ca. 850 kwh/år pr. person 2006 ca. 850 kwh/år pr. person Det kortlægges i et kommende projekt om forbruget reelt er faldet. Der har ikke været den store teknologiske udvikling for elvandvarmere og der kræves samme mængde energi som altid til at hæve temp. 1 C. Fra [ref. 4] haves kun målinger for parcelhuse tilbage fra 1982, for elvandvarmere på i gennemsnit 160 liter, indikerende et årligt forbrug på ca. 2900 kwh. Heraf var ca. 2000 kwh til opvarmning af vandet, og 900 kwh til tomgangsforbrug, idet der skønnedes et tomgangstab på ca. 15 Wh/liter/døgn. Målinger gav gennemsnitlige tomgangstab på ca. 13 Wh/liter/døgn, med et minimum på 8.5 Wh/liter/døgn [ref.19]. På basis af dette skønnedes følgende forløb for el-vandvarmerens elforbrug: Tabel 8.8 Tomgangs- og elforbrug for nye el-vandvarmere, 1970-90, [ref. 4]. 66 Tomgangsforbrug, Wh/liter/døgn Elforbrug, kwh/år 1970 18 3075 1975 16 2960 1980 14 2840 1985 12 2725 1990 10 2610

El-vandvarmer Apparater til opvarmning Fra Metro [ref. 15] haves i 1995 følgende nye tal for tomgangsforbrug ved stuetemperatur på 20 C, og en gennemsnitsvandtemperatur i hele beholderen på 55 C: Tabel 8.9 Tomgangs- og elforbrug for nye el-vandvarmere, 1995, [ref. 15] samt skønnet salgsfordeling på størrelser 1995, [ref. 34]. Størrelse Varmetab Wh/liter/døgn Varmetab kwh/år Skønnet salgsfordeling 15 liter 22.7 124 3 % 30 liter 12.7 139 25 % 60 liter 15.4 338 10 % 110 liter 11.5 460 40 % 160 liter 9.5 555 15 % 200 liter 10.5 767 5 % 300 liter 8.4 922 2 % På basis af den skønnede procentfordeling for salget af nye elvandvarmere på de forskellige størrelser, er det gennemsnitlige varmetab beregnet til ca. 12 Wh/liter/døgn, og den gennemsnitlige størrelse til ca. 100 liter, for 1995. Dette svarer til et elforbrug på 440 kwh/år. Metro [ref. 35] oplyser i 2003, at de har en markedsandels på 95 % i Danmark, men salget af el-vandvarmere falder hvert år. I 2003 oplyser de følgende nye tal for tomgangsforbrug ved stuetemperatur på 20 C, og en gennemsnitsvandtemperatur i hele beholderen på 55 C: Tabel 8.10 Tomgangs- og elforbrug for nye el-vandvarmere, 2003, [ref. 35]. Størrelse Varmetab Wh/liter/døgn Varmetab kwh/år 15 liter 22.6 124 30 liter 18.3 199 60 liter 11.7 256 110 liter 8.7 350 160 liter 8.2 479 200 liter 6.6 480 300 liter 5.9 652 Metro ønsker ikke længere at oplyse salgsfordeling og det er derfor ikke muligt i 2002 og 2004 at beregne det gennemsnitlige varmetab. Metro oplyser dog, at den mest solgte størrelse er 30 liter, som hovedsalig bliver anvendt i sommerhuse. Som nævnt tidligere er de anførte målinger for 1995 kun udført for parcelhuse. Det samlede elforbrug er afhængigt af husstandsstørrelsen, men der ikke foreligger relevante data i omnibusundersøgelserne, eller 67

Apparater til opvarmning El-vandvarmer andre steder. Til belysning af dette område, beregnes forbrugende for lejligheder og parcelhuse derfor ud fra en antagelse om lineær sammenhæng mellem husstandsstørrelse og elforbrug. Nyt i 2006 omnibussen er en størrelsesfordeling for den eksisterende bestand: Tabel 8.11 Størrelsesfordeling for eksisterende el-vandvarmere, 2006, [ref. 54]. Størrelse Andel i % 15 liter 3,5 30 liter 15,6 60 liter 18,9 110 liter 20,6 160 liter 7,4 200 liter 4,7 300 liter 1,4 Ved ikke 27,4 Fordelingen ses at stemme godt overens med den skønnede salgsfordeling. Husstandsstørrelserne er hentet fra tabel 13.1. Tabel 8.12 Elforbrug for nye el-vandvarmere i kwh/år 1970-06, opdelt på boligtyper. Lejligheder Parcelhuse Alle boligtyper 1970 2336 3075 2740 1975 2171 2960 2467 1980 1945 2840 2412 1985 1826 2725 2271 1990 1756 2610 2169 1991 1743 2576 2145 1992 1717 2542 2125 1993 1700 2508 2095 1994 1683 2474 2065 1995 1657 2440 2035 2004 1456 2224 1884 2006 1456 2224 1884 68

Elvarme Apparater til opvarmning 8.3 Elvarme 8.3.1 Resultater 8.3.2 Baggrundsdata Tabel 8.13 Elforbrug (kwh/år) til el-varme 1970-04, opdelt på boligtyper. Lejligheder Parcelhuse Alle boligtyper 1970 6400 11200 8800 1975 5600 9800 7800 1980 4500 7800 6300 1985 3500 6000 4900 1990 3500 6000 5000 1991 3600 6200 5200 1992 3700 6400 5300 1993 3800 6600 5500 1994 3900 6800 5600 1995 4000 7000 5800 2002 3850 6500 5450 2004 3850 7050 5650 Tallene for alle boliger er fået ved sammenvægtning af elforbrugene for lejligheder og parcelhuse, med boligtallene de pågældende år som vægte. Forbrugstallene for 2002 og 2004 er oplyst af [ref. 32]. Tallet for alle boligtyper er igen en sammenvægtning af tallene for lejligheder og parcelhuse. Det er teknisk set lidt upræcist, da der findes ca. 5,8% landhusholdninger, hvilket dog ikke påvirker slutresultatet nævneværdigt. Fra [ref. 4] haves i 1991 følgende optegnelser for elforbrug til opvarmning pr. m 2 i elopvarmede boliger, inkl. forbrug til elvandvarmer. Tabel 8.14 Elforbrug i kwh/m 2 til el-varme, inkl. el-vandvarmere. Kilde Elforbrug Bemærkninger Forsyningskataloget 1988 71 Inkl. brændeovn, alle elopvarmede boliger. Forsyningskataloget 1988 57 Inkl. brændeovn, boliger opført 1980-82. DEFU 1985-08-09 80 Ekskl. brændeovn, alle elopvarmede boliger. El & Energi jan. 1985 82 Ekskl. brændeovn SBI rapport 174 92 Ekskl. brændeovn, alle elopvarmede boliger. Tekn. Inst.: BR77 boliger. 84 Inkl. brændeovn, BR77 bolig. 69

Apparater til opvarmning Tekn. Inst.: BR77 boliger. 72 Elvarme Ekskl. brændeovn, BR77 bolig. Det ses af tabel 8.11, at varmetilskuddet fra brændeovne udgør ca. 10-20 kwh/m 2 for elopvarmede boliger med brændeovn. Endvidere peger tabellen på, at nyere elopvarmede boliger som ventet har et mindre elforbrug til opvarmning end ældre. På baggrund af de foreliggende oplysninger er der i nedenstående tabel 8.12 anført skønnede værdier for elforbruget pr. m 2 til el-varme ekskl. el-vandvarmer, for perioden 1970-2002. Der er, frem til 1995, regnet med et varmetilskud på ca. 10 kwh/m 2 fra brændeovne, svarende til at ca. hver anden bolig med el-varme har brændeovn. For 2002 viser beregninger på data fra ref. 47 at der kan opnås en reduktion på ca. 4 kwh/m 2 /år pr. forbrugt m 3 brænde og for uspecificeret mængder ca. 22 kwh/m 2 /år. Som det fremgår af tabellen er der ikke nogen nedgang i forbruget, da elvarme udelukkende bliver anvendt i eksisterende boliger og ikke i nybyggeri, hvor klimaskærmen er langt bedre isoleret. Tabel 8.15 Elforbrug til el-varme fordelt på boligtyper. For lejligheder og parcelhuse er ca.-procentandelen af den samlede boligmasse anført. Specifikt Lejligheder Parcelhuse Alle forbrug (kwh/m 2 ) Areal m 2 % af alle b. Forb. kwh Areal m 2 % af alle b. Forb. kwh Areal m 2 Forb. kwh 1970 80 80 50 6400 140 50 11200 110 8800 1975 70 80 48 5600 140 52 9800 111 7800 1980 60 75 46 4500 130 54 7800 105 6300 1985 50 70 44 3500 120 56 6000 98 4900 1990 50 70 42 3500 120 58 6000 99 5000 1995 50 80 40 4000 140 60 7000 116 5800 2002 50 76 40 3800 139 60 6950 109 5440 2004 50 77 41 3850 141 59 7050 113 5650 8.3.3 Gulvvarme For kvadratmetertallene 1970-90 er der tale om skøn fra [ref. 4], medens tallet fra 1995, 2002 og 2004 er hentet fra Danmarks Statistik [ref. 8]. For landhusholdninger er det gennemsnitlige areal i 2004 ca. 169 m 2, svarende til et elvarmeforbrug på ca. 8450 kwh/år. Der findes grundlæggende to former for gulvvarme; vandbaseret og elbaseret. Vandbåren gulvvarme er altid billigere i energiforbrug end elbaseret gulvvarme. Men selvom der bruges vand under gulvet i stedet for el, har gulvvarmeinstallationen alligevel indflydelse på elforbruget på grund af cirkulationen af det varme vand - se afsnittet om cirkulationspumper. 70

Elvarme Apparater til opvarmning En stor forskel mellem gulvvarme og varme fra en radiator er, at gulvvarmen er træg, når den bliver reguleret. Det skyldes at det er hele gulvet, som rørene ligger i, der skal ændre temperatur. Selvom termostaten reagerer med det samme, tager det tid, før gulvets temperatur er ændret - op til et halvt døgn. Den langsomme regulering betyder, at gulvvarme er mest velegnet i rum, hvor varmebehovet er konstant og ikke i rum, med f.eks. stor solindfald. Elektrisk opvarmet gulvvarme er enten udført med varmekabler eller varmemåtter. Kablerne er primært indstøbt i betongulve mens varmemåtter lægges ovenpå eksisterende gulv. Hvis varmemåtterne lægges ovenpå et eksisterende gulv af f.eks. stenmateriale vil der være et stort varmetab og et stort elforbrug. I et gulvvarmeanlæg uden termostat vil forbruget være bestemt af den installerede effekt, som typisk er 80 W/m 2 eller et forbrug på 1,92 kwh/m 2 /døgn [ref. 48]. Forbruget til gulvvarme er meget afhængig af udførslen og brugen af anlægget og elforbrug er derfor meget individuelt. Undersøgelser viser, at nybyggede parcelhuse, hvor gulvvarmen er den primære varmekilde, bruger op til 34 % mere energi end ældre huse med almindelige radiatorinstallationer [ref. 49]. Tabel 8.16: Gulvvarmeforbrug i nyere huse med gulvvarme Varmesystem for installation sforbrug, gennemsnit kwh/m2 sforbrug, relativt Antal huse Gulvvarme 1997 141 134 % 13 Gulvvarme og 1997 134 128 % 3 radiatorer Gulvvarme kun 1986 108 103 % 8 i bad ellers radiatorer Radiatorer 1983 105 100 % 5 [ref. 49] og [ref. 50]. Niels Radisch, TI. Det øgede forbrug hænger ifølge ref. 49 sammen med at gulvene i de nye huse er for dårligt isolerede, samt at beboerne skruer mere op for gulvvarmen for at øge komforten. Varmebehovet er også steget fordi byggeriet er blevet mere luksuriøst med store vinduespartier, flere og større badeværelser og sammenlagte rum. Det er derfor at anbefale at supplere gulvvarmen med radiatorer, som reagerer hurtigere på f.eks. solskin samt varme fra andre apparater og personer i rummet. 71

Apparater til opvarmning Naturgaskedel 8.4 Naturgaskedel 8.4.1 Resultater Elforbruget til gaskedel omfatter dels forbrug til cirkulationspumpning, dels forbrug til kedel og styring. Det øvrige forbrug afhænger af, om der er tale om en model med lukket forbrænding og balanceret aftræk, eller en model med åben forbrænding og blæsebrænder. Modeller med åben forbrænding og blæserbrænder er på vej ud at marked og ifølge [ref. 33] er det i 2004 kun ca. 10-11 % af gaskedlerne der er med åben forbrænding og blæsebrænder. Da forbruget til pumpning er medtaget i afsnittet om cirkulationspumper, er det kun det øvrige forbrug der er opregnet i det følgende. 8.4.2 Baggrundsdata Tabel 8.17 Afrundede elforbrug for gaskedler 1985-2004. Elforbrug, kwh/år 1985 265 1990 210 1991 200 1992 185 1993 175 1994 165 1995 155 2002 240-> 140 2004 136 Ifølge HNG [ref. 33] er 90 % af alle gaskedler væghængte og kun ca. 10 % gulvplacerede kedler. Ca. 10-11 % af gaskedlerne er med åben forbrænding og blæsebrænder. I 1995 anførte [ref. 4], at der for 1990 var en lige fordeling af installationer af de to gaskedeltyper. Elforbruget skulle angiveligt svinge mellem 10 kwh/år for type 2 og 200 kwh for type 1, med et resulterende elforbrug for en naturgaskedel på ca. 100 kwh/år. De anførte 235-515 kwh/år i 1992 er gennemsnit af henholdsvis mindste og største forbrug, hvor største er ved kontinuerlig drift af pumpe, mens mindste er ved pumpedrift kun når brænderen er tændt. Begge tal indeholder altså bidrag fra pumpning. Fra [ref. 17, 18, 53] haves følgende data: 72 Tabel 8.18 Effekter, brugstider og elforbrug for gaskedler 1990-2004. Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år 1990 115 2200 250 1992 - - 235-515 1995 90 2200 200

Naturgaskedel Apparater til opvarmning 2002 110 2200 242* 2004 8/30 8760/2200 136** *elforbrug for en væghængt kedel ** fordelt på 8 W for elektronik og 30 W for blæser Det fundne gennemsnitlige elforbrug for cirkulationspumpe i 1992 skal derfor modregnes, idet der skal tages hensyn til forskellige brugstider. Ved 5900 timer fås 210 kwh/år, jf. tabel 8.1, således at 2200 timer giver 80 kwh/år og 8760 giver 310 kwh. Det resulterende interval er dermed 155-205 kwh/år, med 155 gældende for 2200 driftstimer: Tabel 8.19 Effekter, brugstider og elforbrug for gaskedler 1990-95. Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år 1990 115 2200 250 1992 70 1 2200 155 1995 90 2200 200 1992-tallet, fra [ref. 12] er således noget lavere end der kan vurderes ud fra [ref. 13]. På den baggrund er det valgt at nedjustere 1995 tallet til et passende kompromis mellem kilderne. Herved er følgende tidsserie opnået, idet der lineært er forlænget bagud til 1985: 2002 betragtes datamæssigt som for ringe, og er en decideret outlier i forhold til den udvikling der kan konstateres i øvrigt. Det er derfor valgt at beregne værdien som en kvadratisk interpolation mellem de øvrige observationer. Herved fremkommer tallet X. Tabel 8.20 Effekter, brugstider og elforbrug for gaskedler 1985-2004. Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år 1985 120 2200 264 1990 95 2200 209 1991 90 2200 198 1992 85 2200 187 1993 80 2200 176 1994 75 2200 165 1995 70 2200 154 2002 110 2200 242* 2004 8/30 8760/2200 136** *elforbrug for en væghængt kedel ** fordelt på 8 W for elektronik og 30 W for blæser 1 Beregnet ud fra årligt elforbrug og brugstiden. 73

Apparater til opvarmning Oliefyr 8.5 Oliefyr 8.5.1 Resultater Som for gaskedler består elforbruget til oliefyr dels af et forbrug til pumpning, dels af et øvrigt forbrug, her dækkende brænderen (ventilator- og oliepumpemotor, forvarmer, magnetventil, tænding og kontrolkasse) og reguleringsautomatikken. Kun det øvrige forbrug er opgjort herunder, idet elforbruget til pumpning er medtaget under cirkulationspumper. Tabel 8.21 Elforbrug for oliefyr i kwh/år 1970-95, alle boligtyper. Elforbrug 1970 380 1975 335 1980 290 1985 245 1990 220 1991 210 1992 200 1993 195 1994 185 1995 175 2002 365 2004 135-400* * Består af forbruget til brænder og automatisk, dvs. uden cirkulationspumpe. 8.5.2 Baggrundsdata [Ref. 4] har v.h.a. Forsyningskataloget 1988 vurderet det årlige elforbrug til 200 kwh. Med en årlig brugstid på 2200 timer [ref. 13], svarer dette til et effektniveau på ca. 90 W. [ref. 13] har for 1990 og 1995 og [ref. 31] for 2002 vurderet følgende; Tabel 8.22 Effekter, brugstider og elforbrug for oliefyr 1990,1995 og 2002. Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år 1990 155 2200 340 1995 115 2200 250 2002 165 2200 363 Herudover anfører [ref. 13] et typeeksempel, hvor det årlige elforbrug udgør ca. 150 kwh, svarende til et effektniveau på ca. 70 W, med en fastholdt brugstid. På basis af disse informationer, er følgende tidsserie konstrueret, idet brugstiden er fastholdt, og effektniveauet er forlænget lineært bagud i tid: 74

Oliefyr Apparater til opvarmning Tabel 8.23 Effekter, brugstider og elforbrug for oliefyr 1970-2002. Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år 1970 180 2200 378 1975 160 2200 334 1980 140 2200 290 1985 120 2200 246 1990 100 2200 220 1991 96 2200 211 1992 92 2200 202 1993 88 2200 194 1994 84 2200 185 1995 80 2200 176 2002 165 2200 363 Elforbruget på nye oliebrændere er i 2004 blevet kortlagt af TI. Her er man kommet frem til følgende forbrugsintervaller: Tabel 8.24 Elforbrug i oliebrændere 2004, [ref. 52] Enhed Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år Brænder 200 500-1500 100-300 Cirkulationspumpe 25-100 4000-6000 100-600 Automatik 5-10 7000-8760 35-100 Samlet 230-310 235-1000 Jf. [ref. 52] kan udgiften til elforbruget således andrage 10-12 % af den samlede energiudgift til opvarmning. 75

Vandseng og elevationsseng Resultater 9. Vandseng og elevationsseng 9.1 Resultater Idet vandseng ikke naturligt har kunnet lade sig indplacere under nogen af de hidtil gennemgåede apparatgrupper, er det valgt at lade apparatet få sit eget kapitel. Apparatets forbrugsandel udgør kun ca. 6 % af det samlede husholdningsforbrug, fordelt på 4 %, 6 % og 6 % for henholdsvis lejligheder, parcelhuse og landhusholdninger [ref. 19], 1995. Efter 1995 er udbredelsen faldet yderligere, og udgør i 2002 under 1 % af sektorens elforbrug. Der er således heller ikke sket den store udvikling i vandsenge teknologien, hvorfor der ikke er foretaget nævneværdige opdateringer af vandsenges elforbrug. I de seneste år elevationssenge haft sit indtog på det danske marked. Elevationssengene har typisk 2 motorer, hvor den ene styrer ryg og nakke, mens den anden uafhængigt løfter sengens benende. Der findes også luksusudgaver, hvor løftet styres af fire motorer, så nakke, ryg, lår og ben frit kan justeres efter behov. Der er målt elforbrug på motorer og de er målt til 3,7 W pr. motor. [ref. 39]. Tabel 9.1 ligt elforbrug i kwh for vandsenge 1985-2002, gældende for alle boligtyper. Elforbrug 1985 780 1990 780 1991 780 1992 780 1993 770 1994 760 1995 750 2002 750 Tabel 9.2 ligt elforbrug i kwh for elevationssenge 2002, gældende for alle boligtyper. Seng med 2 motorer Seng med 4 motorer 2002 65 130 9.2 Baggrundsdata 76 Efterspørgslen på vandsenge er faldet meget og det materiale, der findes på området, er begrænset. Det nyeste materiale der her anvendes er fra DEFUs rapport om vandsenges elforbrug [ref. 20]. I rapporten

Baggrundsdata Vandseng og elevationsseng er der undersøgt 147 vandsenge gennem ca. 1 år. Blandt de testede vandsenge fordeler det sig således, at størstedelen af undersøgte senge er den konventionelle vandseng med træsider ("hardside"), og kun få lavenergisenge indgik i projektet. Tabel 9.3 Udvikling i elforbrug/kwh/år, [ref. 19]. Elforbrug 1986 780 1987 780 1988 780 1989 780 1990 780 1991 780 1992 780 1993 770 1994 760 1995 750 1996 740 2002 740 Spredningen i elforbrug til vandsenge er stor. Mindste forbrug er på et par hundrede kwh om året, mens der er registreret forbrug på op til 1800 kwh årligt. Forklaringen på denne store spredning er dels type af seng - konventionel vandseng ("hardside") contra lavenergivandseng ("softside") - dels manglende information om, hvilke faktorer der influerer på elforbrug. Resultater viser [ref. 20] at en lavenergivandseng har ned til det halve energiforbrug, i forhold til de traditionelle vandsenge med træsider. I tabel 9.3 ses elforbrugsnøgletal for nyere vandsenge målt ved en madrastemperatur på 29-30 C og en rumtemperatur ved 18 C. Tabellen er inddelt efter vandsengstype, [ref. 20]. Tabel 9.4 Nøgletal for nyere vandsenge, kwh/døgn. Vandsengstype Døgnforbrug Konventionel 2 kwh Lavenergi 1 kwh Ved en temperatursænkning, isolering af soklen under sengen, isolering af siderne samt foretage konsekvente adfærdsændringer som bl.a. sengeredning, kan der opnås en sænkning af elforbruget på ca. 25 % for konventionelle vandsenge og ca. 17 % for lavenergivandsenge i forhold til tabel 9.3. 77

Multimediaudstyr Pc udstyr 10. Multimediaudstyr 10.1 Pc udstyr Dette afsnit rummer en gennemgang af multimediaapparater, dvs. primært pc ere, skærme og printere, men også scannere og faxmaskiner, bredbåndforbindelse mv. Desuden gennemgås apparaterne vedr. fjernsyn, dvs. farve-tv, videomaskiner, DVD og spillekonsol. Denne gruppe af apparater vokser kraftigt, dels ved større udbredelse af kendte teknologier, dels ved at der løbende kommer nye teknologier til. Desværre er apparatgruppen kendetegnet ved et stort standbyforbrug, hvilket således også vokser, trods mange gode sparekampagner. Elforbruget i denne gruppe udgør i 2002, ca. 17 % af det samlede elforbrug i boligsektoren. Opdelt på boligtyper er de tilsvarende procenter ca. 25 % for lejligheder, ca. 16 % for parcelhuse og ca. 16 % for landhusholdninger [ref. 36]. 10.1.1 Resultater for en hjemmearbejdsplads Ud fra resultaterne i det følgende kan der opstilles følgende liste over apparater der tilsammen udgør en typisk hjemmearbejdsplads: Tabel 10.1.1. Elforbrug til hjemmearbejdspladsen, 2002. Apparattype Elforbrug til andet end driftssituation, kwh/år Samlet elforbrug, kwh/år Stationær pc 30 66 Skærm 17" 23 105 Ink jet printer 17 20 Router 34 41 ADSL 56 67 Scanner 43 45 I alt 200 345 78 Tabel 10.2.2. Elforbrug til hjemmearbejdspladsen, 2006. Apparattype Elforbrug til andet end driftssituation, kwh/år Samlet elforbrug, kwh/år Stationær pc 37 149 Skærm 17" 18 62 fladskærm Ink jet printer 8 20 Router 48 82 ADSL 49 64 Scanner 19 20

Pc udstyr Multimediaudstyr I alt 179 397 10.1.2 Delresultater for pc med skærm Pc ere opfattes i det følgende som en centralenhed (CPU), og en skærm. For bærbare er dette naturligvis slået sammen, og der skelnes for stationære mellem brug af traditionel skærmtype og fladskærm. Tabel 10.3 Afrundede, årligt elforbrug i kwh for pc'er inkl. skærm 1985-2006, alle boligtyper. Driftsforbrug, kwh ikke driftsforbrug, kwh Samlet forbrug, kwh 1985 135 (185) (0) 135 (185) 1990 140 (275) 10 (10) 150 (285) 1991 130 (295) 25 (45) 160 (340) 1992 125 (300) 45 (90) 165 (390) 1993 115 (285) 55 (135) 175 (420) 1994 115 (255) 65 (170) 180 (425) 1995 110 (220) 75 (195) 185 (415) 1996 90 81* 171 1998 103 68* 171 2000 114 56* 170 2002 119 53* 172 2006 155 55 210 *) Ny definition af standby. Som det fremgår er der en betydeligt diskontinuitet fra 1995 til 1996, hvis der sammenlignes med tallene i parentes (gl. tal). Dette kan forklares alene med den tidligere fejl i databehandlingen af omnibus 1996 data, hvor brugstiden for pc var beregnet til 8 timer dagligt. I 2002 hvortil man må antage brugstiden endda er steget yderligere er brugstiden fundet til ca. 2,8 timer dagligt. Korrigeres brugstiden til at være konstant 2 timer pr. dag i perioden (1,5 timer/dag for 1985), fås de viste tal uden parentes. Af omnibus 2006 fremgår det at brugstiden er 4,4 timer dagligt og tiden til andet end driftssituationen er fundet til 12,2 timer dagligt. 10.1.3 Baggrundsdata pc'er og skærme 79

Multimediaudstyr Pc udstyr Elforbrugsberegninger for pc ere er særdeles omfattende. Forbruget er bl.a. afhængig af skærmens størrelse og type. Derudover er elforbruget bestemt af maskinens evne til at anvende forskellige typer af standbyfunktioner. Med hensyn til standbyfunktioner skelnedes tidligere mellem screensaver, sleep-mode og slukket skærm, se senere. Dette er ændret for data efter 1995. Her anses alt forbrug der ikke går til apparatets primære formål for at være standby. Nyere tal for pc'er viser en stigning i driftseffekten. Således haves målinger der indikerer fra 30-115 watt til CPU-enheden, med et gennemsnit på ca. 35 W for 2002 (helt nye maskiner fra 2003 viser markant højere driftseffekter). For skærme og bærbare computere haves en række data fra Tænk + Test samt målinger på NESA. For forbruget til andet end driftssituationen er det vedtaget at operere med en simplere definition: det forbrug der går til andet end apparatets primære funktion. Hermed er både sleepmode og offmode indregnet i denne definition. Screensavermode svarer reelt til drift, og er dermed overgået hertil. Traditionelle skærme Tabel 10.4.1. Elforbrugsparametre for traditionelle pc-skærme 2002. Størrelse Driftseffekt, W Standbyeffekt, W Drifttid, timer/år ligt forbrug i kwh 15 62 4,5 1032 5047 87 17 80 4,5 1032 5047 105 20 120 4,5 1032 5047 147 Tabel 10.5.2. Elforbrugsparametre for traditionelle pc-skærme 2006. Størrelse Ikke driftstid, timer/år Driftseffekt, W Standbyeffekt, W Drifttid, timer/år Ikke driftstid, timer/år ligt forbrug i kwh 15 80 3,1 1611 7149 143 17 90 2,5 1611 7149 162 20 115 3 1611 7149 206 Fladskærme 80

Pc udstyr Multimediaudstyr Tabel 10.6.1. Elforbrugsparametre for fladskærme 2002. Størrelse Driftseffekt, W Standbyeffekt, W Drifttid, timer/år ligt forbrug i kwh 15 20 4,5 1032 5047 31 17 45 1,6 1032 5047 59 Tabel 10.7.2. Elforbrugsparametre for fladskærme 2006. Størrelse Ikke driftstid, timer/år Driftseffekt, W Standbyeffekt, W Drifttid, timer/år ligt forbrug i kwh 15 26 3,2 1611 7149 65 17 26,3 2,7 1611 7149 62 Bærbare og stationære computere Tabel 10.8.1. Elforbrugsparametre for stationære og bærbare pc ere 2002. Størrelse Ikke driftstid, timer/år Driftseffekt, W Standbyeffekt, W Drifttid, timer/år ligt forbrug i kwh Bærbar 22 1,4 749 2363 20 Stationær 35 6 1032 5047 66 Tabel 10.9.2. Elforbrugsparametre for stationære og bærbare pc ere 2006. Størrelse Ikke driftstid, timer/år Driftseffekt, W Standbyeffekt, W Drifttid, timer/år Ikke driftstid, timer/år ligt forbrug i kwh Bærbar 38 1,7 1611 7149 55 Stationær 70 5,1 1611 7149 149 Brugstid Brugshyppigheden for en pc til privatforbrug er væsentlig lavere end til erhvervsbrug. Omnibusundersøgelsen 1996 viser, at der er en dækningsprocent for pc på 44 % og en gennemsnitlig brugstid på 8 timer dagligt. Dette tal har siden vist sig at være fejlbehæftet. Således vis Omnibusundersøgelsen 2002 en gennemsnitlig brugstid på 2,4 timer 81

Multimediaudstyr Pc udstyr på hverdage og 4 timer i weekender, hvilket giver en gennemsnitlig daglig brugstid på 2,8 timer, jf. tabel 10.8. Efter 1995 er det valgt at se bort fra screen-saver mode, idet dette i praksis ikke adskiller sig fra en driftssituation. Resten henhører til standby. For udviklingen efter 1995 er der opstillet følgende tabel, idet der til en pc er valgt en flad 17 skærm: Tabel 10.10 Udviklingen i elforbrug for pc'er med skærm, 1996-2006. Driftstid, timer/år Ikke driftstid, timer Udover den daglige brugstid viser omnibusundersøgelsen, at pc'en står standby i 14 timer pr. døgn. Dette høje timetal viser at folk vil have adgang til deres pc døgnet rundt og ikke først vil tænde på stikkontakten. Driftseffekt, W Ikke driftseffekt, W Ikke driftsforbrug, kwh/år Samlet forbrug, kwh/år 1996 600 5400 150 15 81 171 1998 790 5250 130 13 68 171 2000 946 5100 120 11 56 170 2002 1032 5047 115 10,5 53 172 2006 1611 7149 96 7,5 54 210 10.1.4 Baggrundsdata for øvrigt pc-udstyr Printere og faxmaskiner Den typiske printer i private hjem er en mindre laserprinter eller inkjet, ofte med farver. Tabel 10.14 viser afrundede effektoptag ved drift samt standby for forskellige printertyper. 82 Tabel 10.11 Effektniveau i watt for forskellige printertyper, 1995, 2002 og 2006. Apparattype Driftseffekt, Variation i Ikke driftseffekt, watt watt driftseffekt, watt Laser-printer 1995 150 100-400 25 Inkjet-printer 1995 25 12-80 10 Fax (plainp.) 1995 150 55-415 20 Laser-printer 2002 90 90-400 15 Inkjet-printer 2002 20 10-30 3 Fax (plainp.) 2002 10 - Laser-printer 2006 350 210-570 13,6 Inkjet-printer 2006 13,6 7-20 1,1 Fax (plainp.) 2006 10 -

Pc udstyr Multimediaudstyr Kildematerialet er primært [ref. 25, 34]. Brugstid Brugstiden er sat til en halv time om dagen for alle printertyper. Ikke driftstiden er jævnfør omnibus 2002 ca. 5490 timer/år. Dette er lidt højere end for pc, hvilket kan skyldes at folk glemmer at slukke printeren når de forlader hjemmekontoret. Efter omnibus 2006 er brugstiden nedjusteret til 180 og ikke driftstiden opjusteret til ca. 6800 timer. Elforbrug Tabel 10.8-9 viser elforbruget ved brug og standby ved at antage ovenstående brugstider. Tabel 10.12 Elforbrug i kwh/år for forskellige printertyper, 1995. Apparattype Brugstid, drift, timer/år Elforbrug ved drift, kwh/år Brugstid, ikke drift, timer/år Elforbrug ved ikke drift, kwh/år Samlet elforbrug, kwh/år Laser-printer 13 1.95 640 16 18 Inkjet-printer 13 0.32 640 6 6 Fax (plainp) 13 1.95 640 173 175 Tabel 10.13.1 Elforbrug i kwh/år for forskellige printertyper, 2002. Apparattype Brugstid, drift, timer/år Elforbrug ved drift, kwh/år Brugstid, ikke drift, timer/år Elforbrug ved ikke drift, kwh/år Samlet elforbrug, kwh/år Laser-printer 183 16,5 5490 82 98,5 Inkjet-printer 183 3,6 5490 16,5 20.1 Fax (plainp) 183 1.83 5490 - - Tabel 10.9.2 Elforbrug i kwh/år for forskellige printertyper, 2006. Apparattype Brugstid, drift, timer/år Elforbrug ved drift, kwh/år Brugstid, Ikke drift, timer/år Elforbrug ved ikke drift, kwh/år Samlet elforbrug, kwh/år Laser-printer 180 63 6801 93 156 Inkjet-printer 180 2,4 6801 7,6 10 Fax (plainp) 180 1.80 6801 - - Som det fremgår hidrører det store elforbrug fra apparatets tid på standby. 83

Multimediaudstyr Pc udstyr Routere, ADSL, scannere og højttalere Flere og flere danskere arbejder mere eller mindre hjemmefra og hjemmearbejdspladsen med tilhørende el-forbrugende udstyr har vundet indpas. Ud fra svarene fra omnibusundersøgelsen 2002 samt målinger på NESA haves følgende brugstider og elforbrug pr. år: Tabel 10.10.1. Elforbrugsparametre for routere, scannere og ADSLforbindelser, 2002. Apparattype Timer i brug, år Elforbrug i brug, kwh Timer ikke drift, år Elforbrug til ikke drift, kwh Samlet elforbrug kwh/år Router 1032 7,4 5047 33,8 41,2 ADSL 1032 11,2 5047 56,0 67,3 Pc-højttaler 1032 3,1 5047 14,1 17,2 Scanner 52,1 1,3 5047 43,3 44,6 Tiderne er efter omnibus 2006 justeret til nedenstående. Tabel 10.10.2. Elforbrugsparametre for routere, scannere og ADSLforbindelser, 2006. Apparattype Timer i brug, år Elforbrug i brug, kwh Timer ikke drift, år Elforbrug til ikke drift, kwh Samlet elforbrug kwh/år Router 1611 33,8 5231 48,6 82,5 ADSL 1611 15,1 5231 49,2 64,3 Pc-højttaler 1611 38,7 7149 29,5 17,2 Scanner 52 0,7 5961 19,5 20,2 84

TV-apparater Multimediaudstyr 10.2 TV-apparater 10.2.1 Resultater TV 1 og 2 har samme størrelse men forskellige brugstider Tabel 10.11 Elforbrug i kwh/år til farve-tv 1, 2 samt s/h-tv 1970-2006. Farve TV 1 Farve TV 2 S/h TV 1970 290 65 115 1975 270 60 100 1980 250 55 90 1985 200 50 70 1990 165 75 75 1991 170 75 75 1992 175 80 75 1993 180 85 75 1994 185 85 75 1995 190 90 75 1996 170 75-1998 185 60-2000 190 65-2002 170 70-2006 260 135-10.2.2 Baggrundsdata Brugstid Fra ELMODEL-bolig haves denne udvikling i brugstiden for TVapparater. Ikke driftstiden er udregnet som 8760 timer minus tiden apparater er tændt, og justeret for den andel der anfører de altid slukker på væggen. Tabel 10.12 Brugstider i timer pr. år for Tv, 1995-2006. % Farve TV 1 Farve TV 2 Sluk Tændt ikke I alt Tændt Ikke drift I alt drift 1995 33 1500 4620 6120 500 5534 6034 1996 33 1410 4925 6335 550 5501 6051 1998 35 1539 4694 6233 600 5304 5904 2000 37 1790 4391 6181 650 5109 5759 2002 40 1591 4301 5892 700 4836 5536 2006 24,5 1446 5531 6977 700 5531 6231 85

Multimediaudstyr TV-apparater Forbrug Fra [Ref. 26] haves disse data for 2002, idet der er regnet med ovenstående brugstider. Tabel 10.14 Elforbrug for registrerede TV-apparater på markedet i 2002, opdelt på størrelse, [ref. 26]. Størrelse Antal apparater Mid. forbrug i kwh/år Mid. standby kwh/år 21 3 53 4 24 3 116 4 25 7 67 4 28 19 109 3 29 9 106 4 32 30 125 3 33 1 239 4 36 3 160 2 42* 1 557 4 55 1 191 4 *) Er af plasmatypen. Forbrugerinformation har i flere omgange lavet tests af TV-apparater. Det har givet disse data: Tabel 10.15. Elforbrug for udvalgte TV-apparater på markedet i 2001, opdelt på størrelse, [ref. 41]. Størrelse Antal apparater Mid. forbrug i kwh/år Mid. standby kwh/år 21 5 75 16 26 4 95 14 29 5 154 4 32 13 164 9 Tabel 10.16. Elforbrug for udvalgte TV-apparater på markedet i 2002, opdelt på størrelse, [ref. 41]. Størrelse Antal apparater Mid. forbrug i kwh/år Mid. standby kwh/år 21 6 75 12 28 14 120 8 32 4 158 4 LBL i USA har lavet en undersøgelse i 2001: 86

TV-apparater Multimediaudstyr Tabel 10.17. Elforbrug for udvalgte TV-apparater på markedet i USA 2001, opdelt på størrelse, [ref. 42]. Størrelse Antal apparater Mid. forbrug i kwh/år Mid. standby kwh/år -18 38 75 13 19-20 97 108 22 25-27 145 143 21 30-36 54 181 23 39+ 32 226 15 Vedr. standbyforbrug kan det endvidere oplyses at salgsvægtede data fra BFE for 3. kvartal 2002 opgjorde standbyeffekter til 2,3 watt for 16:9 apparater, og 1,2 watt for 4:3 apparater. Totalt gennemsnit var 1,9 watt i standby. Disse data er ikke størrelsesopdelt yderligere. Vedr. plasmaskærme foreligger der ikke nogen officielle tests endnu, men der er indhentet følgende fra internettet om enkelte modeller: Tabel 10.18. Driftseffekter for plasma-tv fundet på salgsportaler i Internettet. Størrelse i og effekter i watt. Fabrikant Størrelse Driftseffekt Panasonic 50 295 Panasonic 50 530 Panasonic 50 595 SONY 42 400 SONY 50 490 Pioneer 50 470 Hitachi 42 380 Fastholdes opdelingen på grupperne større og mindre kan der opstilles følgende vægtede middelværdier: Tabel 10.19. Vægtede middelværdier for årligt elforbrug til TV inddelt i to størrelsesgrupper, 2002. Størrelse Antal app. Mid. forbrug i kwh/år Mid. standby kwh/år mindre 159 95,2 17,9 større 334 152,9 15,8 Tabel 10.20. Vægtede middelværdier for årligt elforbrug til TV inddelt i to størrelsesgrupper, 2006. Størrelse Antal app. Mid. forbrug i kwh/år Mid. standby kwh/år CRT 144 133 13 LCD 29 208 19 Plasma 16 521 15 87

Multimediaudstyr TV-apparater For 2006 vurderes TV 1 og TV 2 kun at adskille sig fra hinanden på brugstiden. Salget af fladskærms-tv er steget meget markant siden 2002. For 2005 og 2005 haves følgende tal fra BFE: Tabel 10.21. Salgstal for TV, BFE 2006. CRT Plasma/LCD I alt 2005 180.000 200.000 380.000 2006 110.000 400.000 510.000 For fladskærms-tv gælder, at den mest typiske størrelse er 32 jf. omnibus 2006. Salgsfordelingen mellem LCD og plasma vurderes at være 80/20. Der ses ingen reel forskel på standbyniveauerne for små og store TV. Det er således valgt at regne med samme niveau 17 kwh/år for begge grupper, gældende for 2002-brugshyppigheden for standby. Ved at skalere med brugshyppighederne for de øvrige år i tabel 10.12 kan følgende beregnes: Tabel 10.22 Elforbrug i kwh pr. år for TV 1 og 2, 1996-2006. Farve TV 1 Farve TV 2 Tændt Standby I alt Tændt Standby I alt 1996 148 22 169 50 25 75 1998 167 19 185 39 22 61 2000 172 17 189 45 20 65 2002 153 17 170 48 19 68 2006 241 17 258 117 20 137 For farve TV 2 er regnet med andelen 25 % større og 75 % mindre, for 1996-2002. For 1996 er TV 2 justeret op i driftsforbrug af hensyn til kontinuitet, da de nye tal reelt er fra senere end 2000. For 2006 er tallene i ovenstående tabeller samt salgsfordelingen anvendt. 88

Video Multimediaudstyr 10.3 Video 10.3.1 Resultater Tabel 10.23 Afrundede elforbrug i kwh pr. år, for videobåndoptagere, 1985-2006. Driftsforbrug, Standby-forbrug, Samlet elforbrug, kwh/år kwh/år kwh/år 1985 10 100 110 1990 5 90 100 1991 5 85 90 1992 5 85 90 1993 5 85 90 1994 5 75 80 1995 5 65 75 1996 1 63 64 1998 1 52 53 2000 1 41 42 2002 2 30 32 2006 2 21 23 10.3.2 Baggrundsdata Der findes ikke så mange datakilder til information om videomaskiners elforbrug mere, da markedet er orienteret over imod DVD. Fra BFE haves dog salgsvægtede standbyeffekter. Herudover er der fundet enkelte tal på Internettet. Det bekræfter at der ikke udvikles meget videre på denne maskintype, idet driftseffekten er uændret if. til 1995. Tabel 10.24 Effektniveauer i watt, for videobåndoptagere, 2002-2006. Tallet i parentes er antal observationer. Middel-driftseffekt, W Standby-effekt, W 2002 15 (4) 3,5 (23222) 2006 17 2,4 Fra 1995-2002 er standbyeffekten altså faldet fra gennemsnitlige 8 watt til 3,5 watt. Dette fald indregnes som et lineært forløb. 89

Multimediaudstyr Video Mht. brugstiden er der fra omnibusundersøgelserne disse data for 1996-2006: Tabel 10.25 Brugstid for videobåndoptagere, 1996-2006. Driftstid, timer/år Standbytid, timer/år 1996 95 8665 1998 76 8684 2000 79 8681 2002 135 8625 2006 100 8660 Herved kan følgende tabel for det samlede elforbrug opstilles: Tabel 10.26 Elforbrug i kwh pr. år, for videobåndoptagere, 1996-2006. Driftsforbrug, Standby-forbrug, Samlet elforbrug, kwh/år kwh/år kwh/år 1996 1 63 64 1998 1 52 53 2000 1 41 42 2002 2 30 32 2006 2 21 23 90

TV-tilbehør Multimediaudstyr 10.4 TV-tilbehør 10.4.1 Resultater I tilknytning til TV-apparatet haves efterhånden en række apparater. Dette gælder f.eks. DVD-afspilleren der langsomt overtager videoens plads, dekoderen/settopboksen/satellitmodtageren der afkoder og vælger satellitkanal, selve parabolantennen samt ikke mindst underholdningsapparatur a la Playstation. Ved indhentning af data fra Internettet samt ELMODEL-bolig mht. anvendelsestider, er følgende tabel opstillet: Tabel 10.27.1 Elforbrugsparametre for apparater med tilknytning til TV. 2002. Tal i parentes angives observationsantal. Apparat Ikke driftseff., W Ikke driftstid, timer/år Driftseff., W Driftstid, timer/år Elforbrug, kwh/år DVD 1,4 (22447) 8641 30 (4) 119 16 Settopboks (12241) (12241) 14,8 14,8 7169 1591 130 Parabol 5,2 (1) 7169 5,2 (1) 1591 46 Spillekonsol 0,9 (2) 8030 18 (2) 730 21 Tabel 10.28.2 Elforbrugsparametre for apparater med tilknytning til TV. 2006 Apparat Ikke driftseff., W Ikke driftstid, timer/år Driftseff., W Driftstid, timer/år Elforbrug, kwh/år DVD 4,5 8630 10 130 40 Settopboks 10 7314 12,1 1446 90,6 Parabol 4,7 7314 4,7 1446 41,2 Spillekonsol 11,3 5011 76,7 730 113 For settopboks/satellitmodtager og parabol er driftstiden sat til TVbrugshyppigheden, resten til standby. Effektniveauet er imidlertid uforandret. 91

Diverse el-apparater Resultater 11. Diverse el-apparater I dette afsnit opgøres elforbruget til diverse el-apparater, dvs. alle de øvrige apparater man kender fra husholdningen, som ikke er nævnt tidligere i denne rapport. Forbruget har tidligere været slået sammen i en diverse-gruppe idet datagrundlag til en opsplitning på enkeltapparater ikke har været til stede. Dette søges der nu rådet bod på, idet der, med udgangspunkt i elselskabernes småapparatliste, er udarbejdet en foreløbig opsplitning med tilhørende tidsserier tilbage til 1975. Da dette i altovervejende grad baserer sig på skøn, er tallene naturligvis behæftet med stor usikkerhed, hvilket man bør notere sig ved anvendelse andetsteds. Der er i denne udgave udført en række målinger og alle oplysninger om elforbrug er baseret på målinger. Brugshyppigheder er dels baseret på erfaringer i NESAs kunderådgivning og dels skønnet, hvor det ikke har været muligt at skaffe bedre viden. Gennem de senere år har der været en stigning i elforbruget for gruppen af småapparater. Stigningen angår såvel udvalget af forskellige apparater i husstanden som dækningen af de enkelte apparater. Elforbruget i denne gruppe af husholdningsapparater udgør i 2002, ca. 7 % af det samlede elforbrug i boligsektoren. Opdelt på boligtyper er de tilsvarende procenter ca. 4 % for lejligheder, ca. 8 % for parcelhuse og ca. 6 % for landhusholdninger [ref. 36]. 11.1 Resultater Udviklingen i elforbruget 1970-2006 er vist i tabel 11.1. I tallene er dækningsprocenten indregnet. Fordelingen på lejligheder og parcelhuse er beregnet via husstandsstørrelserne i tabel 12.1. Tabel 11.1 Elforbrugsudvikling for småapparater i kwh pr. år 1970-2006, fordelt på boligtype, v.h.a. husstandsstørrelserne i tabel 12.1. Lejligheder Parcelhuse Landbrug Alle boliger 1970 265 350 380 310 1975 260 355 380 310 1980 255 370 385 315 1985 305 450 460 375 1990 415 615 625 510 1991 430 635 650 530 1992 440 650 665 545 1993 455 670 690 560 1994 470 695 715 580 1995 485 715 740 595 2002 540 800 825 665 2006 570 840 870 700 92

Baggrundsdata Diverse el-apparater 11.2 Baggrundsdata En apparatspecifik liste over elforbrugets udvikling for de enkelte apparater er gengivet herunder. For 2002 er dækningsprocenterne hentet fra omnibusundersøgelsen, [ref. 43], og for 1996 fra [ref. 22]. Øvrige data er baseret på konkrete el-forbrugsmålinger, oplysninger fra fabrikanter og importører samt diverse kunderettet materialer fra NESA. Tabel 11.2 Dækningsprocenter, effektniveauer i watt, brugstider i timer pr. år og elforbrug i kwh pr. år, for diverse småapparater, 1975-2002. 11.2.1 Apparater til madlavning Apparat Brødrister/ Toastmaskine Dækn. Effekt Brugstid % watt timer/år 1975 75 850 30 25.5 19.1 1980 80 850 30 25.5 20.4 1985 85 850 30 25.5 21.7 1990 92 850 30 25.5 23.5 1996 92 850 30 25.5 23.5 Elforbrug, kwh/år u. dækn%/ m.dækn% Brødrister 2002-700 36,5 25,6-2006 - 700 36,5 25,6 Apparat Brødrister/ Toastmaskine Toastmaskine *termostatstyret Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975 75 850 30 25.5 19.1 1980 80 850 30 25.5 20.4 1985 85 850 30 25.5 21.7 1990 92 850 30 25.5 23.5 1996 92 850 30 25.5 23.5 2002-640 8,7 3.1 - * 2006-640 8,7 3.1 - Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt gange/år u. dækn%/m. dækn% El-kedel 2002 87 1959 574,5 64 55.7 2006 87 1959 574,5 64 55.7 Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Emhætte 1975 60 125 365 45.6 27.4 1980 60 125 365 45.6 27.4 1985 75 125 365 45.6 34.2 1990 80 150 365 54.8 43.8 1996 82 200 365 54.8 49.9 2002 83 275 365 100.0 83.0 93

Diverse el-apparater Baggrundsdata 2006 79 275 365 100.0 79.0 Apparat Foodprocessor Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 2002-480 3,5 1.7-2006 - 480 3,5 1.7 - Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Håndmikser 2002-280 5,2 1,5-2006 - 280 5,2 1,5 - Apparat Kaffe/ cappuccino/ espressomask. 2 liter/dag Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975 75 200 91 18.2 13.7 1980 80 200 91 18.2 14.6 1985 84 200 91 18.2 15.3 1990 84 200 91 18.2 15.3 1996 87 200 91 18.2 15.8 Brugstid gange/år 2002 85 1125 629,6 67.9 57.7 2006 84 1125 629,9 67.9 57.7 Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Vaffeljern 2002 70 * 1 0.3 0.2 1000 2006 70 1000 1 0.3 0.2 *termostatstyret Apparat Vaffeljern/ raclette/ bordgrill/ varmeplade Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975 15 900 3 2.7 0.4 1980 20 900 3 2.7 0.5 1985 30 900 3 2.7 0.8 1990 35 900 3 2.7 0.9 1996 70 900 3 2.7 1.9 2002 70 900 3 2.7 1.9 2006 70 900 3 2.7 1.9 94 Apparat Æbleskivepande Dækn. Effekt % watt 2002 70 400 * 2006 70 400 * Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% 1 0.2 0.1 1 0.2 0.1

Baggrundsdata Diverse el-apparater *termostatstyret Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Æggekoger 1975 10 350 24 8.4 0.8 1980 15 350 24 8.4 1.3 1985 20 350 24 8.4 1.7 1990 20 350 24 8.4 1.7 1996 20 350 24 8.4 1.7 2002 20 350 24 8.4 1.7 2006 20 350 24 8.4 1.7 11.2.2 Belysning Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Solarium 1975 0 0 0 0.0 0.0 1980 3 1500 52 78.0 2.3 1985 10 1500 52 78.0 7.8 1990 8 1500 52 78.0 6.2 1996 8 1500 52 78.0 6.2 2002 8 1500 52 78.0 6.2 2006 3,7 1500 52 78.0 3.0 Apparat Udendørs lysføler Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975 0 0 0 0.0 0.0 1980 0 0 0 0.0 0.0 1985 15 3 8760 26.3 3.9 1990 20 3 8760 26.3 5.3 1996 27 3 8760 26.3 7.1 2002 41 0,5 8760 4,4 1,8 2006 38 0,5 8760 4,4 1,7 11.2.3 Apparater til opvarmning Apparat Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% 95

Diverse el-apparater 1975 0 0 0 0.0 0.0 1980 0 0 0 0.0 0.0 1985 1 60 4380 262.8 2.6 1990 4 60 4380 262.8 10.5 1996 4 60 4380 262.8 10.5 2002 4 60 4380 262.8 10.5 2006 7,5 60 1460 87.6 6.5 Baggrundsdata Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Hårtørrer/ 1975 60 600 52 31.2 18.7 krøllejern/ 1980 70 600 52 31.2 21.8 crepejern 1985 75 600 52 31.2 23.4 1990 80 1000 52 52.0 41.6 1996 85 1000 52 52.0 44.2 Hårtørrer 2002 105 156 30,4 47.6 50.0 4 2006 108 156 4 30,4 47.6 51.3 Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Sauna 1975 10 6000 10 60.0 6.0 1980 10 6000 15 90.0 9.0 1985 10 6000 15 90.0 9.0 1990 5 6000 10 60.0 3.0 1996 2 6000 10 60.0 1.2 2002 2 6000 10 60.0 1.2 2006 2 6000 10 60.0 1.2 Apparat Håndklædetørrer Strygejern/rulle Dampstrygejern *termostatstyret Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975 110 400 78 31.2 34.3 1980 110 400 78 31.2 34.3 1985 100 500 78 39.0 39.0 1990 98 600 64 38.4 37.6 1996 98 600 64 38.4 37.6 2002-145 52 24.1-0* 2006-145 52 24.1 0 96 Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år

Baggrundsdata Diverse el-apparater Apparat Varmeovn med blæser *termostatstyret Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975 20 1000 183 183.0 36.6 1980 20 1000 183 183.0 36.6 1985 20 1000 183 183.0 36.6 1990 20 1500 183 183.0 54.9 1996 22 1500 183 183.0 60.4 2002 29 2020* 60 121.2 25.0 2006 3 2020 60 121.2 3.6 Apparat Varmepude/ tæppe Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975 25 75 156 11.7 2.9 1980 25 75 156 11.7 2.9 1985 25 75 156 11.7 2.9 1990 30 75 156 11.7 3.5 1996 37 75 156 11.7 4.3 2002 37 75 156 11.7 4.3 2006 15,5 75 156 11.7 1.8 11.2.4 Multimediaudstyr Apparat % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Strålevarme 1975 10 800 52 41.6 4.2 1980 5 800 52 41.6 2.1 1985 5 800 52 41.6 2.1 1990 2 1000 52 52.0 1.0 1996 2 1000 52 52.0 1.0 2002 2 1000 52 52.0 1.0 Terrassevarmer 2006 4,4 1000 52 52.0 2.3 Varmeblæser Elvarmetæppe Antenneforstærker Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 2002-2,6 8760 23-2006 - 2,6 8760 23 Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år 97

Diverse el-apparater Baggrundsdata Dekoder (samme som satellit modtager) % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975 0 0 0 0.0 0.0 1980 0 0 0 0.0 0.0 1985 5 12 8760 105.1 5.3 1990 9 12 8760 105.1 9.5 1996 9 12 8760 105.1 9.5 Parabol 2002 25 5,2 8760 46 11 2006 19,8 5,2 8760 46 9.1 Apparat Playstation 1, brug + standby Playstation 2, brug + standby Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 2002 20.1 730 5 1.0 2002 20.1 730 21 4.2 2006 32,3 29 730 21 6.8 Apparat Stereoanlæg, brug + standby Apparat Telefax (injekt) brug + standby Apparat Telefonsvarer Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975 60 100 730 73.0 43.8 1980 70 100 730 73.0 51.1 1985 80 100 730 73.0 58.4 1990 90 18 8760 157.7 141.9 1996 120 18 8760 157.7 189.2 2002 130 18 8760 157.7 207.0 2006 109 18 8760 157.7 171.9 Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975 0 0 0 0.0 0.0 1980 1 20 8760 175.2 1.8 1985 2 20 8760 175.2 3.5 1990 5 20 8760 175.2 8.8 1996 9 20 8760 175.2 15.8 2002 10 20 8760 175.2 17.5 2006-20 8760 175.2 - Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975 0 0 0 0.0 0.0 1980 5 3 8760 26.3 1.3 1985 10 3 8760 26.3 2.6 1990 20 3 8760 26.3 5.3 1996 26 3 8760 26.3 6.8 2002 35 3 8760 26.3 9.0 98

Baggrundsdata Diverse el-apparater 2006 17,5 3 8760 26.3 4.6 11.2.5 Hobby og fritid Apparat Akvarium 100 l Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975 15 65 6570 427.1* 64.1 1980 10 65 6570 427.1* 42.7 1985 9 65 6570 427.1* 38.4 1990 5 65 6570 427.1* 21.4 1996 5 65 6570 427.1* 21.4 Apparat Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% Apparat Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% Akvarium 2003 54 l** Lampe 15 2920 43.8 Pumpe 5 8760 43.8 Varmelegeme 50 2190 109.5 El-forbrug i alt pr. år 5.4 197.1* 10.6 Akvarium 2003 60 l Lampe 15 6205 93.1 Pumpe 6 8760 52.6 Varmelegeme 50 2190 109.5 El-forbrug i alt pr. år 5.4 255.1* 13.8 Apparat Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Akvarium 2003 85 l Lampe 18 2920 52.6 Pumpe 5 8760 43.8 Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% 99

Diverse el-apparater 50 2190 109.5 5.4 205.9* 11.1 Baggrundsdata Apparat Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% Apparat Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% Apparat Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% Varmelegeme El-forbrug i alt pr. år Akvarium 2003 125 l Lampe 18 2920 52.6 Pumpe 6 8760 52.6 Varmelegeme 75 2190 164.3 El-forbrug i alt pr. år 5.4 269.4* 14.5 Akvarium 2003 150 l Lampe 40 2920 87.6 Pumpe 4,5 8760 39.4 Varmelegeme 100 2190 219 El-forbrug i alt pr. år 5.4 346* 18.7 Akvarium 2006 54 l** Lampe 15 2920 43.8 Pumpe 5 8760 43.8 Varmelegeme 50 2190 109.5 El-forbrug i alt pr. år 3.5 197.1* 6.9 Apparat Akvarium 60 l 2006 Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% 100

Baggrundsdata Diverse el-apparater *Nedgangen i elforbruget ift. tidligere skyldes at der i de tidligere beregninger ikke var skelnet mellem de forskellige elforbrugende elementer i akvariet, hvad angår brugstiden. **Ifølge to dyrehandlere er 54 liter den meste solgte akvariumstørelse i Danmark. Apparat Lampe 15 6205 93.1 Pumpe 6 8760 52.6 Varmelegeme 50 2190 109.5 El-forbrug i alt pr. år 4.2 255.1* 10.7 Boremaskine, brug + standby Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 2002-10 8760 88-2006 - 10 8760 88 - Apparat Apparat El-plæneklipper/ hækkeklipper El-plæneklipper Hækkeklipper Græstrimmer Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975 0 0 0 0.0 0.0 1980 15 1350 25 33.8 5.1 1985 15 1350 25 33.8 5.1 1990 25 1350 25 33.8 8.4 1996 30 1350 25 33.8 10.1 2002 39 1200 25 15 5.9 2006 39,8 1200 25 15 6.0 2002 39 422 6 2.5 1.0 2006 39,8 422 6 2.5 1.0 Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 2002-325 25 1.4-2006 - 325 25 1.4 11.2.6 Diverse 101

Diverse el-apparater Baggrundsdata Apparat Batterioplader Apparat Apparat Elur/ clockradio Apparat Bil, motorvarmer Håndstøvsuger, brug + standby Apparat Oplader digital kamera, brug + standby Apparat Oplader mobil tlf., brug + standby Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975 1 2 52 0.1 0.0 1980 2 2 52 0.1 0.0 1985 10 2 52 0.1 0.0 1990 37 2 208 0.4 0.2 1996 37 2 208 0.4 0.2 2002 37 2 208 0.4 0.2 2006 329,9 2 208 0,4 1.3 Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 2002-500 180 90-2006 - 500 180 90 - Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975 60 2 8760 17.5 10.5 1980 70 2 8760 17.5 12.3 1985 80 2 8760 17.5 14.0 1990 90 2 8760 17.5 15.8 1996 100 2 8760 17.5 17.5 2002 100 2 8760 17.5 17.5 2006 76,6 2 8760 17.5 13.4 Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 2002-0.6 8760 5-2006 - 0.6 8760 5 - Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 2002-5 8760 44-2006 - 5 8760 44 - Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 2002-0.5 8760 4-2006 - 0,5 8760 4-102

Baggrundsdata Diverse el-apparater Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Støvsuger 1975 90 600 52 31.2 28.1 1980 90 600 52 31.2 28.1 1985 100 950 52 49.4 49.4 1990 99 1000 52 52.0 51.5 1996 99 1300 52 52.0 66.9 2002-1669 26 37.0-2006 - 1669 26 37.0 - Apparat Tandbørste brug + standby Apparat Samlet Gælder for alle boligtyper Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 2002-1.5 8760 13-2006 - 1.5 8760 13 - Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% 1975-310.2 1980-315.1 1985-377.3 1990-511.4 1996-611.9 2002-663.8 2006-700 Som det fremgår af ovenstående, resulterer vurderingerne omtrent i en fordobling af elforbruget i småapparater fra 1980 til i dag. Størst udvikling i elforbruget ses i årene 1985 til 1990. Udviklingen skyldes generelt en stigende udbredelse af småapparater - specielt stereoanlæg stiger med ca. 10 % for hver 5 år der går, og har i 2002 en dækningsprocent på 130 %. I årene 1985 til 1990 er der endvidere kommet nye apparater til, f.eks. telefax, dekoder og håndklædetørrer. ene omkring 1990 er også påvirket af, at f.eks.. stereoanlæg har fået standbyforbrug. Siden 1996 har kaffemaskine, elkedel, emhætte og telefonsvarer fået en langt større udbredelse end tidligere. Data for effekter og brugshyppigheder har baggrund i elselskabernes lister over småapparatdata, [ref. 23] samt erfaringer fra NESAs kunderådgivning. Visse apparaters har en termostat eller trinomskifter. Dette gælder f.eks. akvarium, kaffemaskine og dampstrygejern og deres elforbrug er ikke lig med effekt gange forbrugstid, men er målte elforbrug. Som nævnt er dækningsprocenter for 2002 hentet fra [ref. 43]. For visse af disse apparater er der foretaget skønsmæssige korrektioner, idet omnibusundersøgelsen kun afdækker hvorvidt et apparat haves eller ej, ikke hvor mange der eventuelt haves. 103

Diverse el-apparater Baggrundsdata 104

Baggrund Standbyforbrug 12. Standbyforbrug 12.1 Baggrund Elforbruget til apparater, der står standby har været i hastig udvikling siden den sidst opdatering af rapporten og udgår i dag ca. 8 % af husholdningernes elforbrug. Opdelt på boligtyper er de tilsvarende procenter ca. 10 % for lejligheder, ca. 8 % for parcelhuse og ca. 6 % for landhusholdninger [ref. 36]. Der er derfor i denne udgave indsat et nyt kapitel omhandlende standbyforbrug. Kapitlet er en opstart og er planlagt til at blive mere uddybende om omfattende i kommende udgaver. I de enkelte apparatspecifikke afsnit er standbyforbrugene også behandlet. Det stærkt stigende elforbrug til standby har bevirket at Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i starten af 2004 har udsendt en ny handlingsplan, der skal begrænse det overflødige standby elforbrug. Handlingsplanen er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Elsparefonden og ELFOR. Det langsigtede mål med handlingsplanen er at bringe standby forbruget for alle relevante nye apparater ned på 1 watt eller derunder. 12.2 Fremgangsmåde og resultater Nedenstående er listet elforbruget til standby indenfor vaske-, køle/fryse-, madlavning- og belysningssafsnittene. For multimediaudstyret er standbyforbrugene behandlet i kap. 10, da det udgør den største del af det samlede elforbrug i gruppen. 12.2.1 Vaskeapparater Tabel 12.3 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug opvaskemaskiner 1995-2002. Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år 1995 - - 20 2002 1,7 8760 15 Tabel 12.2 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug tørretumblere 1995-2002. Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år 1995 - - 20 2002 3,1 8760 27 105

Standbyforbrug Fremgangsmåde og resultater 12.2.2 Køle/fryseapparater Tabel 12.3 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug vaskemaskiner 1995-2002. Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år 1995 - - 20 2002 6,0 8760 53 Tabel 12.4 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug køle/fryseapparater 2002. Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år 2002 0,57 8760 5 12.2.3 Apparater til madlavning Tabel 12.5 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug Elbageovn 1995-2002. Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år 1995 - - 20 2002 2,4 8760 21 2002 4,6 8760 40 2002 15,4 8760 135 Tabel 12.6 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug glaskeramiske kogeplader 1995-2002. Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år 1995 - - 2002 1,4 8760 12 2002 2,2 8760 19 Tabel 12.7 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug induktionskogeplader 1995-2002. Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år 1995 3-7,5 8760 55 2002 1,5 8760 13 2002 2,1 8760 18 Tabel 12.8 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug induktionskomfurer 2002. 106 Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år

Fremgangsmåde og resultater Standbyforbrug 2002 1,5 8760 13 2002 2,1 8760 18 Tabel 12.9 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug mikrobølgeovne 1995-2002. Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år 1995 3 8760 26 2002 1,6 8760 14 2002 2,3 8760 20 12.2.4 Halogenbelysning Tabel 12.10 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrughalogenbelysning 1999-2002. Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år 1999 1,5 8760 10 2002 1,0 8760 8 107

Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget Baggrund 13. Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget 13.1 Baggrund I forbindelse med opgørelsen af det gennemsnitlige, årlige elforbrug for forskellige husholdningsapparater, antages ofte stiltiende at det er gældende for en gennemsnitshusstand. I visse tilfælde giver dette anledning til misforståelser, idet en gennemsnitshusstand i dag består af 2.21 personer, ikke af f.eks. en far, en mor og to børn, og de resulterende elforbrug vil i de to tilfælde være ret forskellige. Desuden varierer husstandsstørrelsen med boligtypen, idet gennemsnitshusstandsstørrelsen for lejligheder er væsentlig lavere end for parcelhuse og landbrug. Herunder er vist hvorledes husstandsstørrelsen har udviklet sig gennem de seneste 25 år: Tabel 13.1 Udvikling i gennemsnitlig husstandsstørrelse (antal personer) 1. januar 1970-2002, fordelt på boligtyper, [ref. 8]. Parcelhuse Lejligheder Landbrug Samlet 1970 3.12 2.37 3.40 2.78 1975 3.0 1 2.2 1 3.2 1 2.6 1 1980 2.92 2.00 3.05 2.48 1985 2.82 1.89 2.86 2.35 1990 2.72 1.83 2.76 2.26 1991 2.69 1.82 2.75 2.24 1992 2.68 1.81 2.74 2.24 1993 2.67 1.81 2.74 2.23 1994 2.66 1.81 2.75 2.22 1995 2.65 1.80 2.75 2.21 2000 2.62 1.72 2.80 2.19 2002 2.62 1.72 2.79 2.18 2004 2.62 1.71 2.80 2.22 Som det fremgår af tabel 13.1 er der fra 1970-1990 sket en kraftig forandring af husstandsstørrelsen, idet der generelt bor færre i hver bolig, og der specielt for landbrugs vedkommende er tale om et markant fald. Det skal dog her understreges, at de udregnede husstandsstørrelser er antal beboere pr. bolig, ikke nødvendigvis personer i familie med hinanden. Dette kan netop forklare det ekstra fald under landbrug, idet det før i tiden var mere normalt at landbrugsmedhjælpere fik (kost og) logi. For de seneste 5 år antager udviklingen en mere stagnerende karakter, med en samlet husstandsstørrelse på ca. 2.2 personer. Hvorledes elforbruget påvirkes af husstandsstørrelsen, er ikke altid indlysende. Dog vil visse apparaters brugshyppighed, isoleret set, være større, jo flere brugere, gældende for f.eks. vaskemaskine og tørre- 1 Værdien er skønnet ud fra værdierne i 1970 og 1980. 108

Fremgangsmåde og resultater Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget tumbler. I andre tilfælde vil alderssammensætningen af husstanden formentlig være mere afgørende. I det følgende er der ikke gjort forsøg på at vurdere disse bagvedliggende faktorer, men blot at opstille nogle relationer mellem brugshyppighed og husstandsstørrelse. Det skal her understreges, at tidligere rapporter har taget hensyn til husstandsstørrelsens variation med boligtypen, idet dette har ligget, og fortsat ligger, implicit gemt i den pr. boligtype opgjorte brugshyppighed. El-vandvarmeres elforbrugsmæssige afhængighed af husstandsstørrelsen er også åbenbar, men er ikke medtaget her, idet der ikke forligger data omkring dette i omnibusundersøgelserne. 13.2 Fremgangsmåde og resultater For at afdække om der er en sammenhæng mellem brug af forskellige husholdningsapparater og husstandsstørrelsen (antal beboere) er gennemsnitsbrugshyppighed for apparaterne pr. husstandsstørrelse beregnet. Gennemsnitsbrugshyppighederne er vist i tabel 13.3-13.9. Tabellerne viser også antal husstande som er med i hver gruppe. Brugshyppighederne er opgjort på basis af spørgeskemaundersøgelse udført af PLS Rambøll oktober 2002 og de viser anvendelse af husholdningsapparatet pr. uge. Der er i alt 2325 husstande med i databasen. Gennemsnitsbrugshyppighederne i tabel 13.3-13.9 er vægtet på basis af familievægte fra Danmarks Statistik. Herved opnås, at resultaterne fra stikprøven tilnærmelsesvist bliver repræsentative for hele Danmark. Tabellerne 13.2-13.10 viser at gennemsnitsbrugshyppighed af husholdningsapparater øges med antallet af beboere i husstanden, gældende for husstande med 1 person til og med husstande med 6 personer. Resultater for husstande med flere beboere er medtaget for fuldstændighedens skyld, men er ikke valide. I tabellerne er også medtaget standardafvigelserne på de beregnede middelværdier samt det opskalerede antal husstande gruppen repræsenterer for det pågældende apparat (N). Dette tal skal ved fuld svardækning for apparatet summe op til 2409235 husstande. 109

Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget Fremgangsmåde og resultater Tabel 13.2. Vægtet gennemsnitsbrugshyppighed for El-bageovn. Antal personer i husstanden Mid. Std.afv. N 1 1,42 1,44 484251 2 2,19 1,60 595468 3 2,73 1,56 200844 4 3,03 1,50 237802 5 3,31 1,35 69082 6 2,88 1,73 12784 7 1,74 1,25 1555 8 3,00 0,00 784 12 2,19 1,17 1160 Total 2,20 1,64 1603730 Tabel 13.3. Vægtede brugshyppigheder for El-kogeplader Antal personer i husstanden Mid. Std.afv. N 1 1,58 1,24 557056 2 1,97 1,30 586360 3 2,08 1,33 236784 4 2,08 1,23 256480 5 2,25 1,39 73786 6 2,38 1,56 12728 7 2,50 0,00 771 8 2,17 2,88 2167 12 1,85 0,94 1160 Total 1,89 1,31 1727292 Tabel 13.4. Vægtede brugshyppigheder for mikro-kombiovn Antal personer i husstanden Mid. Std.afv. N 1 3,51 2,22 63309 2 3,75 2,19 99459 3 4,43 2,06 33927 4 4,23 2,29 54488 5 4,62 2,34 12606 6 7,00 0,00 2167 Total 3,95 2,25 265956 110

Fremgangsmåde og resultater Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget Tabel 13.5. Vægtede brugshyppigheder for vaskemaskine, opdelt på temperaturgrupper. Antal personer i husstanden 1 2 3 4 5 6 7 8 12 Total Finvask under 50 C? Varmvask ved 50-75 C? Koge/hvidvask over 75 C? Mid. 1,37 0,82 0,46 N 367267 341022 299092 Std.afv. 1,30 0,95 0,79 Mid. 2,18 1,42 0,61 N 569873 530620 497726 Std.afv. 1,53 1,41 0,85 Mid. 3,76 1,97 0,75 N 241515 227151 217362 Std.afv. 1,93 1,60 1,19 Mid. 4,11 2,43 0,71 N 273471 272947 237816 Std.afv. 2,16 1,97 1,11 Mid. 4,97 3,09 1,04 N 78542 77452 75043 Std.afv. 2,35 2,15 1,36 Mid. 5,24 3,26 1,87 N 12784 10784 10032 Std.afv. 2,70 2,38 2,23 Mid. 6,49 5,27 0,50 N 1555 1555 1555 Std.afv. 1,50 2,75 0 Mid. 2,50 0,50 5,00 N 784 784 784 Std.afv. 0,00 0,00 0,00 Mid. 0,50 0,50 0,00 N 376 376 376 Std.afv. 0 0 0 Mid. 2,75 1,66 0,65 N 1546168 1462690 1339786 Std.afv. 2,10 1,67 1,02 Tabel 13.6. Vægtede brugshyppigheder for tørretumbler. Antal personer i husstanden Mid. N Std.afv. 1 1,18 115678 1,42 2 2,26 279573 1,91 3 3,08 160499 2,09 4 3,25 212707 2,27 5 4,17 73680 2,28 6 4,47 10840 2,30 7 8 1555 0 Total 2,72 854533 2,20 111

Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget Fremgangsmåde og resultater Tabel 13.7. Vægtede brugshyppigheder for opvaskemaskine. Antal personer i husstanden Mid. N Std.afv. 1 2,13 150599 1,57 2 3,28 392553 1,77 3 4,29 208234 1,99 4 5,18 256407 2,17 5 6,13 79095 2,05 6 7,12 11976 1,37 7 6,49 1555 1,50 8 8 784 0 12 7,03 1160 1,40 Total 4,02 1102362 2,25 Tabel 13.8. Vægtede brugshyppigheder for multimedia-apparater. Antal personer i husstanden Sprg. 15.2* Sprg. 15.3* Sprg. 16.2* Sprg. 17.2* Sprg. 18.2* Sprg. 19.2* Sprg. 19.3* Sprg. 20.2* Mid. 3,50 4,33 2,61 2,40 2,91 2,17 4,65 2,57 1 N 683792 694436 487521 111489 575073 338275 356145 86050 Std.afv. 1,97 2,41 2,77 2,21 2,54 3,52 7,79 4,67 Mid. 3,71 4,81 2,14 2,28 2,61 2,28 3,66 1,71 2 N 720896 732105 608912 123094 662615 536955 551977 126635 Std.afv. 1,87 2,72 1,99 2,11 2,05 4,17 6,68 2,62 Mid. 4,47 6,25 2,49 1,84 2,77 2,32 3,60 1,56 3 N 269879 273914 268992 77018 265226 247760 250579 64880 Std.afv. 2,25 3,58 2,01 1,95 2 3,39 5,65 2,08 Mid. 5,02 7,15 3,25 2,28 2,87 2,46 4,12 2,40 4 N 307693 311271 290156 101697 300602 283327 282881 80957 Std.afv. 2,51 4 2,51 2,09 2,26 3,42 5,96 3,49 Mid. 5,15 7,68 3,63 2,73 3,25 2,93 4,27 1,25 5 N 86602 85818 86602 34461 88612 83494 83052 26460 Std.afv. 2,61 4,19 2,75 2,24 2,53 3,88 5,56 1,13 Mid. 5,03 6,87 3,24 3,39 3,93 3,57 5,22 2,55 6 N 12784 12784 13568 1944 13944 13944 13944 1242 Std.afv. 1,83 2,57 1,92 0,79 3,52 3,76 6,07 0,69 Mid. 7,46 12,44 5,98 5,98 6 7 N 1555 1555 1555 1555 784 Std.afv. 4,50 7,50 3 3 0 Mid. 9 13,72 2,46 3 4,21 3 3 6 8 N 2167 2167 2167 2167 2167 784 784 1383 Std.afv. 0 0,96 0,72 0 3,60 0 0 0 Mid. 0,50 0,50 1,50 1,50 8,75 5,75 12 N 376 376 376 1160 752 752 Std.afv. 0 0 0 0 2,75 5,75 Mid. 4,01 5,33 2,59 2,28 2,81 2,35 4,01 2,01 Total N 208574 2114426 1759849 451871 1910954 1505291 1540114 388390 5 Std.afv. 2,19 3,26 2,40 2,12 2,28 3,76 6,63 3,27 *Spørgsmålene, der henvises til i tabel 13.10, er gengivet nedenfor. 112

Fremgangsmåde og resultater Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget 15.2 Hvor mange timer om dagen på hverdage er fjernsynet (fjernsynene) tilsammen tændt i gennemsnit? 15.3 Hvor mange timer om dagen på weekenddage er fjernsynet (fjernsynene) tilsammen tændt i gennemsnit? 16.2 Hvor mange timer om ugen er video-optageren (optagerne) tilsammen normalt i brug (vise, optage)? 17.2 Hvor mange timer om ugen er DVD en (DVD erne) tilsammen normalt i brug (vise, optage)? 18.2 Hvor mange timer om dagen er stereoanlægget (anlæggene) tilsammen normalt tændt? 19.2 Hvor mange timer om dagen på hverdage er den/de stationære Pc ere tilsammen tændt i gennemsnit? 19.3 Hvor mange timer om dagen på weekenddage er den/de stationære Pc ere tilsammen tændt i gennemsnit? 20.2 Hvor mange timer om dagen er den/de bærbare tilsammen tændt i gennemsnit? På baggrund af den beregnede brugshyppighed i tabel 13.2-7 er det antaget, at der er en lineær relation mellem brugshyppighed for husholdningsapparater og antal beboere i husstandene. Ud fra denne antagelsen er der udført en regressionsanalyse for at finde brugshyppigheden som funktion af antal beboere. Tabel 13.9 viser de beregnede konstanter fra regressionsanalysen. Der er anvendt den samme familievægt for brugshyppigheden som tidligere. Tabel 13.9. Lineære formler for vægtet gennemsnitsbrugshyppighed, beregnet som a* antal personer + b. Husholdningsapparat 1997 2002 a b a b El-bageovn 0.61 0.66 0.46 1.15 El-kogeplader 0.16 1.54 Mikrobølgeovn 0.28 4.22 0.23 3.03 Mikrokombiovn 0.32 3.17 Opvaskemaskine 0.91 1.56 0.94 1.39 Tørretumbler 0.88 0.79 0.67 0.81 Vaskemaskine(Kogevask) 0.45 0.11 0.12 0.34 Vaskemaskine(Varmvask) 0.70 0.30 0.53 0.35 Vaskemaskine(Finvask) 0.97-0.02 0.91 0.50 Fjernsyn, hverdage 0.48 2.93 Fjernsyn, weekenddage 0.91 3.29 Video 0.24 2.02 DVD 0.00 2.22 Stereoanlæg 0.01 2.68 Pc, hverdage 0.16 1.94 Pc, weekenddage -0.01 4.14 113

Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget Fremgangsmåde og resultater 1997 2002 Husholdningsapparat a b a b Bærbar 0.00 2.11 For TV, pc, bærbar og stereoanlæg er enheden timer pr. dag. For video og DVD timer om ugen. For resten af apparaterne er der tale om antal brug pr. uge. I tabellen er de gamle beregninger foretaget i 1997 også medtaget. Sammenlignes hvor der er data for begge år ses god overensstemmelse. Dog synes der at være en tendens til faldende personafhængighed, kun brudt af opvaskemaskine. En overordnet forklaring på dette er svær at give. Det kan være et udtryk for en komfortstigning således at der f.eks. vaskes uanset om maskinen er helt fyldt, hvis der er udtrykt ønske om at få vasket en bestemt tøjgenstand. Tilsvarende tilberedes flere måske alene/mellemmåltider i husstande med få beboere. Dette understreges yderligere af at brugshyppigheden for multimediaapparater for flere af apparaterne er uafhængige af beboerantallet. 114

Fremgangsmåde og resultater Referenceliste 14. Referenceliste 1. Telefoniske samtaler med Bosch/Siemens og AEG, maj 1996 2. ELDA, Elselskabernes husholdningsdatabase, juni 1995. 3. Larsen, Troels Fjordbak; Rahbar, Ali: Udbredelse og anvendelse af husholdningsapparater i boligsektoren. Datagrundlag 1994. TR 358, DEFU, 1994-10-02. 4. Møller, Jan: Husholdningsapparaters elforbrug 1970-90. TR 297, DEFU, 1991-11-26. 5. Beregninger foretaget af Jan Møller, DEFU, juli 1996. 6. ELDA, Elselskabernes husholdningsdatabase, april 1996 7. Måling gennemført af NESA, 1996. 8. Statistisk bog 1996, Danmarks Statistik, august 1996 og 2003. 9. Diverse salgsbrochurer fra hvidevarefabrikanter, 1980-96. 10. ELDA, december 1995. 11. Vejen til et lavere elforbrug. Danmarks Naturfredningsforening, Fysisk Laboratorium III, DTH, ARKE, BHHH, EASV, HEF og KOH. December 1992. 12. Råd & Resultater, 1/1992. 13. Teknologikatalog - energibesparelser i boligsektoren. Energistyrelsen, 1996. 14. Råd & Resultater, 2 og 7/1985. 15. Varmetab i varmtvandsbeholdere. Metro, 1996. 16. Bedre Elvaner, 1996. 17. Kommisiondirektiver 1995/13/ef, 23. maj 1995. (Commission Directive of implementing Council Directive 92/75/EEC with regards to energy labelling of household electric tumbler driers). 18. Måling udført af KB og NESA, 1996. 19. ELMODEL-bolig, DEFU, 1994 datagrundlag. 20. Vandsenges elforbrug. Slutrapport. DEFU 1993-08-12. ISBN 87-87927-12-8. 115

Referenceliste Fremgangsmåde og resultater 21. Telefonsamtale med Jette Foged, Metro Therm A/S, 29. november 1996. 22. Omnibusundersøgelse oktober 1996. Danmarks Statistik, 1996. 23. NESA-informerer: Apparatlister 1981,1982,1986,1991,1996,2003. 24. Råd & Resultater 1996/10. 25. Målinger udført af NESA 2003 26. ELDA, Elforsyningens database over el-apparater, 2003 27. Oplyst af Electrolux Home Products Denmark A/S 28. Målinger udført af Sydvest Energi, 2003 29. Målinger udført af Energi Vest, 2003 30. Elforbrug til madlavning i danske husholdninger. rapport 441, juni 2000. DEFU 31. Energirådgiver, Aksel Nilsson, NESA 2003 32. Lisbeth Petterson, Dansk Energi Branchestatestik 2002 33. Energirådgiver Per Lindblad, HNG, Gladsaxe, 2003 34. Spar el på kontoret, NESA 2003. 35. Varmetab i varmtvandsbeholdere. Metro, 2003. 36. ELMODEL-bolig 2002, IT Energy, datagrundlag 2002. 37. Kofod, Casper: End-use analysis on domestic lighting. Right Light 5, Maj 2002, Nice. Energy Piano 2002. 38. Energistyrelsens hjemmeside: Hårde Hvidevarer og lys, energimærkning/kontrolresultater, 2003. 39. Målinger udført på Dunlopillosenge med elektrisk elevationsbund hos Olsson Møbler, Birkerød, 2003. 40. FEHA, 2003 41. Forbruger Information, 2003 42. LBL, USA, 2001 43. Omnibusundersøgelse, PLS Rambøll, oktober 2002. 116

Fremgangsmåde og resultater Referenceliste 44. Forbrugerrådet 45. Brian Sørensen, Grundfos 46. Jan Tofthøj Warrer, Salgs- og marketingchef, Grundfos 47. Data fra EFFLOCOM-projektet, jf. Casper Kofod. 48. Noget om Boligopvarmning, Aksel Nilsson, NESA, februar 2004 49. Den populære gulvvarme øger energiforbruget med 34 %. Ingeniøren 16. februar 2001 50. Varmeforbrug i enfamiliehuse afhænger af byggeskik og brugervaner. VVS & El. Nr. 5, 2002. 51. DGC, www.dgc.dk 52. Teknologisk Institut, Christian Holm Christiansen 53. DGC, Karsten V. Frederiksen 54. ELMODEL-bolig 2006, IT Energy, datagrundlag 2006. 117