ELMODEL-bolig. Nye husholdningsapparaters elforbrug 1970-2006. ELMODEL-bolig Datagrundlag 2006



Relaterede dokumenter
ELMODEL-bolig Seneste opgørelser for udbredelse og anvendelse af elapparater i boligen. Troels Fjordbak Larsen IT Energy tfl@it-energy.

ELMODEL-bolig. Nyheder i spørgeskemaundersøgelse 2010

ELMODEL-bolig. Nyheder i spørgeskemaundersøgelse 2012

ipower T1.I.1 Designing units with built-in functionalities needed in the integration with power grids Projektrapport

Fleksibilitet af elforbruget i boliger og mindre erhverv

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Energieffektiv belysning og god lyskvalitet. Øget anvendelse af mere energieffektive lyskilder. v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden

energimærket tre nye plusser

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 0 1. Energimærkningsskala 0 1

Analyse af forbrugsstatistikker - baseret på 39 spørgeskemabesvarelser (10% af husene)

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Elforbrugets sammensætning

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Brug energien på mærkerne det betaler sig

S P Ø R G E S K E M A. Danskernes besiddelse og brug af elektriske apparater i hjemmet

temaanalyse

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

Profil af den økologiske forbruger

UDBUDSANNONCE. Vandpris pr. m³, inkl. moms kr. 46,56 Brøndby Kommune Elpris pr. kwh, inkl. moms og afgifter kr. 2,5171 DONG Energy

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Electrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

4. kvartal Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr.

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

Produktbeskrivelse 1. juni 2016

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

25_013. Vaskemaskiner

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Ann Vikkelsø 40% Energibesparelser i boligen. Spar varme og få et godt indeklima. Er energibesparelser i boligen vigtigt?

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC Sagsnr.: T Side 1 af 15

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Ecodesign, Entr Lot 1 Gennemgang af forslag til regulering af energieffektivitet af professionelle køleprodukter

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april Familiernes brug af internet Indledning

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2012

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Det sorte danmarkskort:

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Kommunal træning 2014

April Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

Hårde hvidevarer, små el-artikler og vaskerimaskiner

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

Stigende pendling i Danmark

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Standardværdikatalog for energibesparelser

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Effektiv og energibesparende tumbler-teknologi

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Leif Larsen Firma: Arkitekt & ByggeService

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Screening af energiforbruget

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang.

Energibesparelser i boligen

Velkomst Introduktion Velkommen og præsentation Vand Varme Adfærd og energistyring El Ventilation og indeklima IC-meter Tak for i dag

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

Vandringer til og fra Grønland

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Energimærke til små ejendomme

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

o At projektet vedrører en begrænset købergruppe o At SE offentliggør alle resultater vedr. tariferingen i pilotprojektet

Energimærke. Lavt forbrug

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016

Udlån af elmålere. en service fra dit bibliotek og SEAS-NVE Strømmen ENERGIRÅDGIVNING

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2014

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

Transkript:

ELMODEL-bolig Nye husholdningsapparaters elforbrug 1970-2006 ELMODEL-bolig Datagrundlag 2006

Resumé Rapporten er udarbejdet af IT Energy: Ali Rahbar Hans Skyum Larsen Troels Fjordbak Larsen IT Energy IT Energy IT Energy Projektansvarlig: Troels Fjordbak Larsen IT Energy IT Energy rapport: EB 2008/1 Sidst ændret: 26. juni 2008 Sag: Nye husholdningsapparaters elforbrug Projektet er finansieret af Dansk Energi, Energinet.DK, Elsparefonden og Energistyrelsen. Postadresse Kontoradresse Telefon IT Energy IT Energy + 45 44 84 42 55 Postboks 78 Hørkær 14A Fax DK-2730 Herlev DK-2730 Herlev + 45 44 84 42 50 2

Resumé Resumé Rapporten indeholder en opgørelse af elforbruget for nye husholdningsapparater i perioden 1970-2006. Opgørelsen omfatter i alt 31 større apparater samt en diversegruppe, opsplittet på et antal småapparater. For hvert apparat er der foruden det årlige elforbrug og evt. standbyforbrug, anført beregningsforudsætninger i form af brugshyppigheder, størrelsesfordelinger, opdeling på husstandsstørrelser og lign. samt kildehenvisninger. Rapporten henvender sig til husholdningskonsulenter, energirådgivere, ingeniører samt øvrige med interesse for boligsektorens elforbrug. Arbejdet er udført som et led i opdateringen af ELMODEL-bolig, de danske elselskabers analyse- og prognosemodel for boligsektorens elforbrug, af IT Energy. Projektet er finansieret af Dansk Energi, Energinet.DK, Elsparefonden og Energistyrelsen. 3

4 Resumé

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indholdsfortegnelse... 5 1. Indledning... 8 2. Fremgangsmåde... 9 3. Resultater... 10 3.1 Samlede forbrug... 10 3.2 Fordeling på boligkategorier... 11 4. Vaskeapparater... 12 4.1 Opvaskemaskine... 12 4.1.1 Resultater... 12 4.1.2 Baggrundsdata... 13 4.2 Tørretumbler... 17 4.2.1 Resultater... 17 4.2.2 Baggrundsdata... 18 4.3 Vaskemaskine... 23 4.3.1 Resultater... 23 4.3.2 Baggrundsdata... 23 5. Køle/fryseapparater... 26 5.1 Kombiskab... 26 5.1.1 Resultater... 26 5.1.2 Baggrundsdata... 27 5.2 Kummefryser... 29 5.2.1 Resultater... 29 5.2.2 Baggrundsdata... 29 5.3 Køleskab med indvendig fryser... 32 5.3.1 Resultater... 32 5.3.2 Baggrundsdata... 32 5.4 Køleskab uden indvendig boks... 35 5.4.1 Resultater... 35 5.4.2 Baggrundsdata... 35 5.5 Skabsfryser... 38 5.5.1 Resultater... 38 5.5.2 Baggrundsdata... 38 6. Apparater til madlavning... 41 6.1 El-bageovn/miniovn... 41 6.1.1 Resultater... 41 6.1.2 Baggrundsdata... 42 6.2 El-kogeplader... 49 6.2.1 Resultater... 49 6.2.2 Baggrundsdata... 49 6.3 Mikrobølgeovn... 51 6.3.1 Resultater... 51 6.3.2 Baggrundsdata... 51 7. Belysning... 54 7.1 Resultater... 54 7.2 Fremgangsmåde og baggrundsdata... 55 Lavenergipærer... 56 Lys-glødelamper... 59 5

Indholdsfortegnelse Lysstofrør... 59 8. Apparater til opvarmning... 61 8.1 Cirkulationspumpe... 62 8.1.1 Resultater... 62 8.1.2 Baggrundsdata... 62 8.2 El-vandvarmer... 66 8.2.1 Resultater... 66 8.2.2 Baggrundsdata... 66 8.3 Elvarme... 69 8.3.1 Resultater... 69 8.3.2 Baggrundsdata... 69 8.3.3 Gulvvarme... 70 8.4 Naturgaskedel... 72 8.4.1 Resultater... 72 8.4.2 Baggrundsdata... 72 8.5 Oliefyr... 74 8.5.1 Resultater... 74 8.5.2 Baggrundsdata... 74 9. Vandseng og elevationsseng... 76 9.1 Resultater... 76 9.2 Baggrundsdata... 76 10. Multimediaudstyr... 78 10.1 Pc udstyr... 78 10.1.1 Resultater for en hjemmearbejdsplads... 78 10.1.2 Delresultater for pc med skærm... 79 10.1.3 Baggrundsdata pc'er og skærme... 79 10.1.4 Baggrundsdata for øvrigt pc-udstyr... 82 10.2 TV-apparater... 85 10.2.1 Resultater... 85 10.2.2 Baggrundsdata... 85 10.3 Video... 89 10.3.1 Resultater... 89 10.3.2 Baggrundsdata... 89 10.4 TV-tilbehør... 91 10.4.1 Resultater... 91 11. Diverse el-apparater... 92 11.1 Resultater... 92 11.2 Baggrundsdata... 93 11.2.1 Apparater til madlavning... 93 11.2.2 Belysning... 95 11.2.3 Apparater til opvarmning... 95 11.2.4 Multimediaudstyr... 97 11.2.5 Hobby og fritid... 99 11.2.6 Diverse... 101 12. Standbyforbrug... 105 12.1 Baggrund... 105 12.2 Fremgangsmåde og resultater... 105 12.2.1 Vaskeapparater... 105 12.2.2 Køle/fryseapparater... 106 12.2.3 Apparater til madlavning... 106 12.2.4 Halogenbelysning... 107 13. Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget... 108 6

Indholdsfortegnelse 13.1 Baggrund... 108 13.2 Fremgangsmåde og resultater... 109 14. Referenceliste... 115 7

1. Indledning Indledning Denne rapport indeholder en opgørelse af elforbruget til nye husholdningsapparater i perioden 1970-2006, dvs. gennemsnitsforbrug for nye apparater fra hver af årgangene i perioden. Rapporten er en opdatering af Nye husholdningsapparaters elforbrug 1970-04, IT Energy rapport TR 2005/2. De seneste opdateringer er sket i 2002, hvor hele rapporten er opdateret, og i 2004, hvor kapitel 8 Apparater til opvarmning er opdateret. Nærværende opdatering omfatter med få undtagelser alle apparater dog afventer specifikt området belysning nye data vedr. brændtider. De væsentligste ændringer ved de seneste opdateringer er, at der er nu medtaget endnu flere baggrundsdata i rapporten, således at det i høj grad er muligt, dels at gennemskue hvilke forudsætninger der ligger til grund for resultaterne, dels at beregne alternative resultater med egne forudsætninger. Apparatlisten blev udvidet i 2004, og denne udvidelse er fastholdt i den nye version. Mht. standby-forbrug, er der i denne rapport anvendt termen ikke-drift om alt elforbrug der går til andet end apparaternes driftssituation. Dvs. fx sleep, soft-off, standby osv. Den anvendte fremgangsmåde er beskrevet generelt i kap. 2, og yderligere under behandlingen af det enkelte apparat, i tilfælde hvor specielle forhold gør sig gældende. I kap. 3 er anført oversigtstabeller for de opnåede resultater. Herefter følger gennemgangen af apparaterne, grupperet efter slutanvendelse. Således behandler kap. 4 vaskeapparater, kap. 5 køle/fryseapparater, og kap. 6 apparater til madlavning. Kap. 7 omhandler belysning, kap. 8 apparater til opvarmning, kap. 9 det specielle apparat vandseng og elevationsseng, kap. 10 multimedia, kap. 11 diversegruppen opdelt på småapparater, kap. 12 er elforbrug til standby. Elforbruget til standby er steget væsentligt i forhold til tidligere udgaver af rapporten og er derfor prioriteret højere. Størrelser på standbyforbrug er dels nævnt i de enkelte kapitler og dels behandlet i et nyt selvstændigt kap. 12. I kap. 13 findes en analyse af husstandsstørrelsens indflydelse på elforbruget for relevante apparater. Denne er ikke opdateret, og er altså baseret på 2002 data. Af pladshensyn vises for samtlige tabeller der illustrerer tidsudviklinger, kun udvalgte år. For fuldt detaljerede data henvises til ELMODEL-bolig s database, der tillige indeholder prognoser for alle apparatdata frem til år 2030. 8

Fremgangsmåde 2. Fremgangsmåde Opgørelsen af elforbruget er i videst mulige omfang baseret på målinger, dels fra undersøgelser offentliggjort i Tænk + Test, Publikationer udgiver af NESA, Bedre Elvaner og Gode Elvaner, dels fra fabrikantoplysninger registreret i elselskabernes database ELDA (efterfølgende kaldet ELDA), eller opgivet ved direkte henvendelse eller i deres produktbrochurer, på internettet osv. Oplysninger for forbrugselektronik stammer primært fra brancheforeningen BFE. I de tilfælde hvor elforbruget er beregnet ud fra tidligere opgørelser eller skønnede værdier, er dette anført. De opgjorte elforbrug, der som oftest er målinger af enhedsforbrug - dvs. elforbrug pr. anvendelse - kombineres med oplysninger om brugshyppighed og størrelsesfordeling, således at elforbruget pr. år for et gennemsnitsapparat kan beregnes. Oplysningerne om brugshyppighed og størrelsesfordeling fås fra omnibusundersøgelserne, der gennemføres hvert andet år. Udformningen af spørgeskemaet sker i et tæt samarbejde mellem det udførende markedsbureau, IT Energy og repræsentanter for ejerkredsen, således at der opnås et så detaljeret og præcist billede af boligsektorens elforbrug, som undersøgelsens økonomiske rammer tillader. Respondenterne inddeles efter geografisk placering (øst/vest for Storebælt) og boligtype (landhusholdninger, lejligheder og parcelhuse). Det er således muligt at få beregnet et gennemsnitsapparat for hver af boligtyperne. Ofte vil tallene for landhusholdninger og parcelhuse dog være meget lig hinanden, og disse kategorier er derfor tit slået sammen i resultattabellerne. For fremgangsmåden ved vurderingen af indflydelsen af husstandsstørrelsen på gennemsnitsapparatets elforbrug, henvises til kap. 13. Afvigende fremgangsmåder for specielle apparater er anført i de respektive kapitler. 9

Resultater 3. Resultater I det følgende gives en samlet oversigt over nye apparaters elforbrug 1970-2006. Der anføres og kommenteres dels en sammenligning mellem elforbrugene fra 1995 og op til 2006 dels elforbruget for hvert apparat i 2002-2006 fordelt på boligtyper. Den detaljerede apparatgennemgang er anført i de efterfølgende kapitler. 3.1 Samlede forbrug Af 3.1 fremgår nye apparaters elforbrug i 1980,1995 og i det seneste opdateringsår. 10 Tabel 3.1 Nye apparaters elforbrug i kwh/år, 1980, 1995 og seneste opdatering. Apparat 1980 1995 Forbrug senest Senest opdatering Cirkulationspumpe 490 175 245 2006 Diverse småapp. 315 595 700 2006 El-bageovn 130 120 105 2006 Bordovn/miniovn - 100 85 2006 El-kogeplader 190 155 210 2006 Lavenergipære - 10 9 2002 El-vandvarmer 2410 2035 1885 2006 El-varme 6300 5800 5650 2006 Farve TV 1 250 190 260 2006 Farve TV 2 55 90 135 2006 Gaskedel - 155 136 2004 Glødelampe 37.3 32 26 2002 Halogenpære - 12.4 21 2002 Kombiskab 670 470 345 2006 Kummefryser 680 385 245 2006 Køleskab m. boks 430 325 225 2002 Køleskab u. boks 320 245 170 2006 Lysstofrør - 24.3 24 2006 Mikrobølgeovn - 55 35 2006 Oliefyr 290 175 235-400 2004 Opvaskemaskine 525 330 260 2006 Pc'er stationær - 185 210 2006 Pc'er bærbar - - 55 2006 S/h TV 90 75-2006 Skabsfryser 565 425 265 2006 Tørretumbler 535 315 340 2002 Vandseng - 750 750 2006 Vaskemaskine 410 300 210 2006 Video - 75 23 2006 Der er skrevet uddybende kommentarer i de enkelte delafsnit.

Resultater 3.2 Fordeling på boligkategorier I tabel 3.2 er husholdningsapparaternes årlige elforbrug opdelt på boligtyper vist for det seneste opdaterings år. For en del apparaters vedkommende, er forbruget i landhusholdninger og parcelhuse ens, svarende til at den gennemsnitlige husstandsstørrelse er omtrent den samme for disse to boligtyper. Af samme grund er apparaternes elforbrug i lejligheder ofte lavere, idet den gennemsnitlige husstandsstørrelse her er ca. 1.7 personer, mod 2.6 i parcelhuse, 2.8 landbrug, og 2.2 samlet. En del af apparatforbrugene er dog vurderet ens for alle boligtyper. Det gælder f.eks. hele multimedia-gruppen. Tabel 3.2 Elforbrug i kwh/år som funktion af boligtype. Apparat Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger Senest opdat. år Cirkulationspumpe 245 246 245 245 2006 Diverse småapp. 570 840 870 700 2006 El-bageovn 95 115 115 105 2006 Bordovn/minovn 75 95 95 85 2006 El-kogeplader 180 225 240 210 2006 Lavenergipære 9 8 13 9 2002 El-vandvarmer 1455 2225 2380 1885 2006 El-varme 3850 7050 8450 5650 2006 Farve TV 1 260 260 260 260 2006 Farve TV 2 135 135 135 135 2006 Gaskedel 136 136 136 136 2004 Glødelampe 26 26 26 26 2002 Halogenpære 21 21 21 21 2002 Kombiskab 345 345 345 345 2006 Kummefryser 185 245 280 245 2006 Køleskab m. boks 215 235 235 225 2006 Køleskab u. boks 140 180 180 170 2006 Lysstofrør 24 24 24 24 2002 Mikrobølgeovn 35 36 36 35 2006 Oliefyr 235-235- 235-235- 2004 400 400 400 400 Opvaskemaskine 235 265 265 260 2006 Pc ere stationære 210 210 210 210 2006 Pc ere - bærbare 55 55 55 55 2006 Skabsfryser 200 295 295 265 2006 Tørretumbler 285 350 370 340 2006 Vandseng 750 750 750 750 2002 Vaskemaskine 165 215 215 210 2006 Video 23 23 23 23 2006 11

Vaskeapparater Opvaskemaskine 4. Vaskeapparater I det følgende gennemgås gruppen af vaskerelaterede husholdningsapparater; opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Data er hovedsageligt hentet fra ELDA. Apparatgruppen repræsenterer et elforbrug svarende til ca. 14 % af det samlede elforbrug i husholdningen, jf. [ref. 36]. For lejligheder er det dog kun ca. 9 %, mens andelen for parcelhuse er 15 % og landhusholdninger udgør ca. 16 % [ref. 36], 2002. Der er i beregningerne taget højde for dækningsprocenten. Idet brugshyppigheden er påvirket af husstandsstørrelsen, er der under resultatafsnittene medtaget tabeller over elforbrug som funktion af antal personer i husstanden. 4.1 Opvaskemaskine 4.1.1 Resultater Ved beregningen af de resulterende elforbrug antages at 65 % af alle anvendelser er på normalprogrammer (65/70 C), resten på økonomiprogrammer (50/55 C). Da denne forudsætning er forbundet med stor usikkerhed, er det samlede elforbrug tillige beregnet under antagelse af, at der udelukkende anvendes normalprogram (altså uden økonomiprogram). Herved fås følgende resultater: 12 Tabel 4.1 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye opvaskemaskiner 1975-2002, inddelt efter boligtyper, med og uden programvalg. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. 1970 515 550 540 600 705 755 570 615 1975 490 530 520 580 685 735 550 595 1980 435 470 460 515 605 650 490 525 1985 375 405 395 440 520 560 420 450 1990 305 330 320 360 425 455 345 365 1991 300 320 315 355 415 445 335 355 1992 295 315 310 350 410 435 330 350 1993 290 305 305 345 400 430 325 340 1994 285 300 300 340 395 420 320 335 1995 280 295 295 325 385 410 315 330 2000 200 250 250 295 305 355 250 290 2002 185 230 230 285 270 335 225 275 2004 225 250 265 290 315 350 260 285 2006 235-265 - 265-260 - Tabellen er beregnet for en gennemsnitshusstand. Se kap. 13 for en analyse af brugshyppighedens afhængighed af husstandsstørrelsen

Opvaskemaskine Vaskeapparater Standby-forbrug For opvaskemaskiner med displays blev standby-forbrug opgjort til gennemsnitlig 20 kwh pr. år i 1995 [ref. 7]. For 2002 er der målt et supplerende forbrug på en maskine med 4 lysdioder. Forbruget er målt til 0,0017 kwh på en time, eller et årsforbrug på 15 kwh, hvis lysdioderne er tændt alle årets 8760 timer [ref. 25]. 4.1.2 Baggrundsdata I tabel 4.2 er vist elforbrugets udvikling 1975-2002 for forskellige vasketemperaturer. Opvaskeprogrammerne er defineret som i ELDA. Dvs. et økonomiprogram har vasketemperaturen 50/55 C, og en vasketid omtrent som et normalprogram. Der opereres ikke med et egentligt spareprogram, dvs. et program med nedsat vasketid, da dette program indeholder en risiko for at der ikke vaskes helt rent. Der er i tabellen regnet med 12-kuvertsmaskiner. Tabel 4.2 Opvaskemaskinens elforbrug i kwh/opvask, opdelt på normal- og økonomiprogram. Tallene i parentes angiver antallet af undersøgte apparater. Programdefinition Normalprg. 65/70 C Økonomiprg. 50/55 C 1975 2,70 (20) 2,16 (-) 1 1983 2,20 (9) 1,76 (-) 1 1988 1,84 (12) 1,44 (8) 1991 1,58 (64) 1,34 (37) 1995 1,50 (172) 2 1,28 (117) 2 2002 1,32 (20) 3 1,06 (212) 3 Tabel 4.3 Opvaskemaskinens elforbrug i kwh/opvask, opdelt på normal- og økonomiprogram. Tallene i parentes angiver antallet af undersøgte apparater. Programdefinition Høj temp. prg. Standardprogram Øko.program 2004 1,37 (31) 1,04 (397) 1,06 (45) 2006 1,22 (8) 1,03 (274) 0,98 (22) Den procentvise forskel mellem forbruget til normal- og økonomiprogrammer er i dag meget forskellig fra fabrikat til fabrikat. Beregninger på apparater i ELDA viser, at økonomiprogrammets elforbrug udgør mellem 63 % og 96 % af normalprogrammets, med en middelværdi på ca. 89 %. 1 Elforbruget til et økonomiprogram er ikke målt, men er, som tidligere, skønnet til 80% af elforbruget til et normalprogram. De 80% er fastholdt, da middelværdien på 89% er forbundet med stor usikkerhed. 2 Data fra ELDA, juni 1995. 3 Data fra ELDA, september 2003. 13

Vaskeapparater Opvaskemaskine Angivelser af økonomiprogrammets elforbrug baseret på selvstændige målinger, ikke vurderinger af forbruget i forhold til normalprogrammet, jævnfør [ref. 1]. I tabel 4.3 er elforbruget beregnet for lavest-, gennemsnits- og højestforbrugende nye opvaskemaskiner, 1995 og 2002. Tabel 4.4 Nøgletal i kwh/opvask. Programtemp. Laveste forbrug Middel forbrug Højeste forbrug Normal (65/70 C) 1995 1.3 1.5 2.0 Normal (65/70 C) 2002 0.8 1.32 1.75 Standardprogram (50/55 C) 2002 0.63 * 1.06 1.44 * Er en 6-kuvertersmaskine. Tabel 4.4 viser brugshyppigheden som et gennemsnit af årene 1995-2002 fordelt på boligtyper samt 2002 fordelt på boligtyper: Tabel 4.5 Brugshyppighed fordelt på boligtyper. Boligtype Brugshyppighed 1995 Brugshyppighed 2002 Lejligheder 196 gange/år 174 gange/år Parcelhuse 215 gange/år 215 gange/år Landbrug 272 gange/år 253 gange/år Alle 220 gange/år 210 gange/år Tabel 4.6 Brugshyppighed fordelt på boligtyper, 2004-2006. Pr. uge 2004 2006 40-49 gr. 2006 50-59 gr. 2006 60-69 gr. 2006 70- gr. 2006 Sum Lejligheder 182 43 90 77 17 227 Parcelhuse 213 31 104 93 24 252 Landbrug 255 38 89 121 32 280 Alle 208 34 100 92 23 249 Ved beregning af de samlede elforbrug antages frem til 2002 at 65 % af alle anvendelser er på normalprogram, de resterende 35 % på økonomiprogrammer, jf. [ref. 4]. For 2004 antages fordelingen 60/40, jf. [ref. 10]. For 2006 haves den viste fordeling. Da der tidligere har været stor usikkerhed forbundet med fordelingsantagelsen, beregnes det samlede forbrug dels med hensyntagen til programvalg, og dels hvor det antages, at der kun bliver anvendt normalprogrammer. Resultatet fremgår af tabel 4.5. Tabel 4.7 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye opvaskemaskiner 1975-2006. Med og uden programvalg. 14

Opvaskemaskine Vaskeapparater Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg Uden økon. prog. 1975 492 529 518 581 683 734 552 594 1983 401 431 422 473 557 598 450 484 1988 333 361 351 396 462 500 374 405 1991 293 310 308 340 407 430 329 348 1995 279 294 293 323 387 408 313 330 2002 184 230 228 284 268 334 223 277 2004 226 249 265 292 317 349 258 285 2006 235-263 - 263-259 - Tabel 4.6 viser den gennemsnitlige brugshyppighed for opvaskemaskiner som funktion af husstandsstørrelsen [ref. 5]. I denne beregning er der ikke taget højde for programvalg. Tabel 4.8 Gennemsnitlig brugshyppighed som funktion af husstandsstørrelse, 1995 og 2002. Antal personer Middel brugshyppighed 1995 2002 1 person 2.5 2.1 2 personer 3.4 3.3 3 personer 4.3 4.3 4 personer 5.2 5.2 5 personer 6.1 6.1 6 personer 7.0 7.1 7+ personer 8.9 6.7 Af tabellen ses, at den gennemsnitlige brugshyppighed øges med antallet af personer i husstanden. For husstande over 5 personer er beregningerne af den gennemsnitlige brugshyppighed forbundet med stor usikkerhed, da relativt få husstande indgår i beregningerne. Tabel 4.7 viser elforbrugets størrelse afhængig af husstandsstørrelsen. Resultaterne fremkommer ved at kombinere nøgletallene for nye apparaters elforbrug i tabel 4.3 med brugshyppighederne i tabel 4.6. Tabel 4.9 Elforbrug i kwh/år som funktion af husstandsstørrelse, opdelt på maskinforbrugskategorier, 2002. Antal personer Lavest forbrugende maskine Middel forbrugende maskine Højest forbrugende maskine 1 person 87 144 191 2 personer 137 227 300 3 personer 179 295 391 4 personer 216 357 473 15

Vaskeapparater Opvaskemaskine 5 personer 254 419 555 6 personer 295 487 646 7+ personer 279 460 610 Små opvaskemaskiners el-økonomi er herunder vurderet på basis af ELDA: Tabel 4.10 Elforbrug til små opvaskemaskiner i kwh/opvask og kwh/kuvert samt jævnføring med standardmaskine (12 kuverter), 2002 og 2006. Maskinstørrelse Elforbrug v. standardprg. Elforbrug pr. kuvert 2002 2006 2002 2006 4 kuverter 0.73 0.57 0.18 0.14 6 kuverter 0.63 0.66 0.11 0.11 9 kuverter 0.95 0.85 0.11 0.10 12 kuverter 1.06 1.06 0.088 0.088 Sammenlignes de små opvaskemaskiner med standardstørrelsen (12 kuverter) fremgår det, at jo flere kuverter jo bedre energieffektivitet. En 12-kuvertsmaskine bruger under 0,1 kwh/opvasket kuvert, jf. tabel 4.3. Yderligere ses at der er sket en klar effektivitetsforbedring af de mindre maskiner fra 2002 til 2006. 16

Tørretumbler Vaskeapparater 4.2 Tørretumbler 4.2.1 Resultater Der findes to typer tørretumblere, nemlig aftrækstumblere og kondenstumblere. Elforbruget er stort set det samme for de to typer tørretumblere, hvis de optimale betingelser er til stede. Den vigtigste betingelse for begge typer er en god centrifugering. Desuden er det vigtigt for aftrækstumblere, at aftrækket er monteret efter anvisningen - og for kondenstumblere, at der er adgang til den anbefalede luftmængde. Der er i dag 2 kondenstumblere på det danske marked og som er i energiklasse A. Øvrige tumblere ligge i klasse C eller D. De to energivenlige tumblere er forsynet med en varmepumpe og bruger ikke strøm til et varmelegeme. Det betyder de i kwh kun bruger omkring det halve af, hvad andre tumblere på det danske marked bruger. Udviklingen følges nøje mht. flere varmepumpetumblere. Der er fundet følgende årlige elforbrug for nye tørretumblere: Tabel 4.11 Elforbrug i kwh/år 1970-2006 for tørretumblere, som funktion af boligtype. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger 1970 555 680 730 660 1975 510 635 670 615 1980 460 605 625 580 1985 410 550 555 525 1990 350 465 470 445 1991 340 445 455 425 1992 320 425 430 405 1993 305 400 410 380 1994 290 380 390 365 1995 270 355 365 340 2000 280 365 380 350 2002 280 365 380 350 2004 345 355 370 355 2006 285 350 370 340 Standby-forbrug For tørretumblere med displays blev der i 1995 målt et standbyforbrug på 20 kwh pr. år, [ref. 7]. I 2003 er der gennemført en supplerende måling på en tumbler med 6 lysdioder og forbruget er målt til 0,0031 kwh eller 27 kwh pr. år hvis den står tændt alle årets 8760 timer [ref. 25]. Der er målt et forbrug på 0,010 kwh for en tumbler som har halogenbelysning, når lugen bliver 17

Vaskeapparater Tørretumbler 4.2.2 Baggrundsdata åbnet. Hvis vi antager lugen står åben 1 time efter hver tumbling, som fastsættes til 141 gange pr. år, giver det et forbrug på ca. 1.4 kwh pr. år [ref. 25]. Vigtigst for elforbruget er tøjets restfugtighed efter endt centrifugering. Herunder ses sammenhængen mellem centrifugeringshastighed, restfugtighed og elforbrug: Tabel 4.12 Centrifugeringshastighed, restfugt, elforbrug pr. gang, [ref. 9]. Omdr. pr. minut Restfugtighed Elforbrug, kwh 500 ca. 85 % ca. 4.0 800 ca. 70 % ca. 3.6 1000 ca. 60 % ca. 3.0 1200 ca. 55 % ca. 2.7 1400 ca. 50 % ca. 2.5 Restfugtigheden afhænger af vaskemaskinens evne til at centrifugere tøjet. Siden 1980 er der sket en stadig udvikling af centrifugeringshastigheden i retning af højere og højere omdrejningstal, som det fremgår af tabel 4.11: Tabel 4.13 Gennemsnitsomdrejningshastighed 1980-2006, [ref.3, 41]. Tal i parentes er antal observationer. Maks. o./min. Min. o./min. Gennemsnit 1980 698 ( 21 ) - 592 1989 912 ( 119 ) 636 774 1991 1009 ( 112 ) 594 802 1995 1160 ( 142 ) 659 910 2002 1800 ( 181 ) 800 1283 2006 2000 ( 241 ) 800 1353 M.h.t. vaskemaskiners centrifugeringshastigheder og restfugtighed, er der for en del maskiner forskelle på den opgivne og den målte værdi, se tabel 4.12 [ref. 38]. Tabel 4.14 Omdrejningshastighed samt målt og opgivet restfugtighed. 2002. 18 Omdr. hastighed Restfugtighed, % Forskel i Apparat Opgivet værdi Målt værdi Opgivet værdi Målt værdi % - afrundet AEG 6725 1400 1320 50 44 12,0 Ariston AL109X 1000 954 62,9 60,7 3,5 Asko 6561 1600 1508 44 44,7 1,6 BEKO 2312 C 600 619 0 72 -

Tørretumbler Vaskeapparater Omdr. hastighed Restfugtighed, % Forskel i Apparat Opgivet værdi Målt værdi Opgivet værdi Målt værdi % - afrundet Blomberg 1540 1400 1396 47 49 4,3 Brandt WFH 1681 N 1600 1599 44 44,9 2,0 Candy C 836 XT 800 740 68 80 17,6 Haka 3350 800 816 54 68 25,9 Miele W 865 1300 1300 52 51,4 1,2 Philco WMN 1262C 1200 1160 56 45 19,6 Siemens 6140 1400 1400 55 44 20,0 Vølund jubi 120 1500 1470 44 38 13,6 Fra et EU-kommissionsdirektiv pr. 23. maj 1995, [ref. 17], er hentet et anslået årligt forbrug for en husstand på fire personer, hvor der normalt benyttes tørretumbler. Tøjmængden antages at omfatte; 150 kg skabstørt bomuld, 280 kg strygetørt bomuld, 150 kg polyester / bomuld blandinger. På basis af den vedtagne standard på i alt 580 kg tumblet tøj pr. år, er udviklingen i elforbruget beregnet i tabel 4.13. Tabel 4.15 Elforbrug for 580 kg tøj 1980-2006. kwh/kg kg/år kwh/år 1980 1,34 580 777 1989 1,11 580 644 1991 1,09 580 632 1995 0,88 580 510 2002 0,86 580 499 2006 0,73 580 424 Fra [ref. 4, 5] er anvendelseshyppigheden 1982-94, opdelt på boligtyper, hentet. 1996-2002 data er taget fra [ref. 36]. Tabel 4.16 Brugshyppighed 1982-2006, fordelt på boligtyper. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger 1982 150 120 119 126 1984 93 152 102 140 1986 156 158 209 161 1988 151 170 157 167 1990 203 167 241 175 1992 150 174 150 169 1994 144 176 221 177 19

Vaskeapparater Tørretumbler 1996 139 152 170 152 1998 130 172 225 172 2000 135 156 212 156 2002 99 151 166 141 2004 130 156 172 156 2006 119 170 188 163 Samlet og for de enkelte boligtyper ses store udsving. I de videre beregninger er det derfor valgt at anvende en gennemsnitbrugshyppighed. Den adfærdsbetingede udvikling af elforbruget fås i stedet ved at anvende sammenhængen mellem husstandsstørrelse og brugshyppighed (tabel 4.17), idet udviklingen i husstandsstørrelsen haves fra tabel 13.1. Tabel 4.17 Vægtet gennemsnitsbrugshyppighed (gange/uge) for tørretumbler som funktion af husstandsstørrelse (antal personer) på basis af familievægt. 1995 og 2002. Antal personer 1995 Mid. brugshypp. 2002 Mid. brugshypp. 1 person 1.6 1.2 2 personer 2.5 2.3 3 personer 3.6 3.1 4 personer 4.4 3.3 5 personer 4.6 4.2 6 personer 6.9 4.5 7+ personer 7.3 8.0 Som det fremgår, er hyppigheden jævnt stigende med antallet af personer i husstanden. Herunder er opgjort nøgletal for elforbruget pr. tumbling, som funktion af omdrejningshastigheden i den foregående centrifugering. Tabel 4.18 Nøgletal i kwh pr. gang, ved 2.6 kg tøj, hele ELDA. Omdr. min. Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit 500 2.5 2.5 2.5 910 1.9 2.35 2.13 1400 1.5 1.7 1.6 Brugshyppighedens afhængighed af husstandsstørrelsen er for tørretumbleren opgjort i tabel 4.17. På basis af denne og tabel 4.18 kan elforbrugets variation med husstandsstørrelsen beregnes: Tabel 4.19 Elforbrug i kwh/år, som funktion af husstandsstørrelse. 500 omdr./min., 1995. Antal personer Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit 20

Tørretumbler Vaskeapparater 1 pers. 208 208 208 2 pers. 325 325 325 3 pers. 468 468 468 4 pers. 572 572 572 5 pers. 598 598 598 6 pers. 825 825 825 7-9 pers. 949 949 949 Tabel 4.20 Elforbrug i kwh/år, som funktion af husstandsstørrelse. 910 omdr./min., 1995. Antal personer Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit 1 pers. 158 196 177 2 pers. 247 306 277 3 pers. 355 440 398 4 pers. 435 538 487 5 pers. 454 562 509 6 pers. 682 833 765 7-9 pers. 722 893 808 Tabel 4.21 Elforbrug i kwh/år, som funktion af husstandsstørrelse. 1400 omdr./min., 1995. Antal personer Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit 1 pers. 125 141 133 2 pers. 195 221 208 3 pers. 281 318 299 4 pers. 344 389 367 5 pers. 359 406 382 6 pers. 539 610 575 7-9 pers. 570 646 608 Elforbrug Via brugshyppighedens sammenhæng med husstandsstørrelsen, kan beregnes en sammenhæng mellem tøjmængde og husstandsstørrelse. Som tidligere nævnt antages en familie på 4 personer at repræsentere en tøjmængde på 580 kg/år. Fra kap. 13 haves Brugshyppighed = 0.665*antal personer + 0.810 [gange/uge] For 4 personer fås altså en brugshyppighed på 4.315 gange/uge = 224 gange/år. Svarer dette til 580 kg tøj, tumbles der ca. 2.6 kg tøj pr. gang. Bruges denne omregningsfaktor, og ganges med 52 uger, fås: Tøjmængde = 111.2*antal personer + 135.4 [kg/år] 21

Vaskeapparater Tørretumbler Ud fra husstandsstørrelserne i tabel 13.1 og de specifikke forbrug i kwh/kg tøj, kan nu opstilles en tabel for det årlige elforbrug 1970-2002, fordelt på boligtyper: Tabel 4.22 Elforbrug i kwh/år 1970-2006, som funktion af boligtype. Elforbrug i kwh/kg Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger 1970 1.43 553 680 728 660 1975 1.38 508 637 671 614 1980 1.34 460 606 626 578 1985 1.25 412 550 556 523 1990 1.09 352 467 472 443 1991 1.05 338 446 454 425 1992 1.00 320 424 431 405 1993 0.95 304 401 409 382 1994 0.90 288 379 389 363 1995 0.85 271 357 367 339 2000 0.85 278 363 380 350 2002 0.85 278 363 379 350 2004 0.8 344 353 370 355 2006 0.73 287 351 369 339 22

Vaskemaskine Vaskeapparater 4.3 Vaskemaskine 4.3.1 Resultater Der er p.t. en tendens med, at vaskemaskinerne får et større tromlevolumen dvs. går fra 5 kg til 6, 7 og 8 kg. August 2003 har 20 vaskemaskiner en kapacitet på 6 kg, 6 maskiner 7 kg og 1 maskine 8 kg der er i alt 231 maskiner på marked [ref. 26]. I tabel 4.23 er vist afrundede værdier af elforbrug i vaskemaskine for perioden 1970-2002. Tabel 4.23 Elforbrug (kwh/år) for vaskemaskine 1970-2006. Lejligheder Parcelhuse Alle boliger 1970 400 500 485 1975 375 470 455 1980 350 425 410 1985 300 385 375 1990 265 340 330 1991 260 330 320 1992 255 325 315 1993 250 320 310 1994 245 315 305 1995 240 310 300 2000 190 255 240 2002 170 230 215 2004 185 240 230 2006 165 215 210 Standby-forbrug I 1995 havde vaskemaskiner med displays i gennemsnitlig et standbyforbrug på 20 kwh pr. år [ref. 7]. I 2003 er der udført en supplerende måling på en maskine med 3 dioder og tekster. Forbruget er målt til 0,006 kwh. Ved en antagelse om at den er tændt alle årets 8760 timer giver det er årligt forbrug på 53 kwh [ref. 25]. Der er målt et forbrug på 0,010 kwh for en vaskemaskine som har halogenbelysning, når lugen bliver åbnet. Hvis vi antager lugen står åben 1 time efter hver vask, som fastsættes til 267 gange pr. år, giver det et forbrug på ca. 2.7 kwh pr. år [ref. 25]. 4.3.2 Baggrundsdata 23

Vaskeapparater Vaskemaskine Siden 1973 har de fleste producenter systematisk målt elforbruget for deres produkter. Efter 1996 er der anvendt data direkte fra ELDA. Tabel 4.23 viser det gennemsnitlige elforbrug pr. vask. Det ses at elforbruget generelt er reduceret i perioden 1973-2002. Tabel 4.24 Gennemsnitligt elforbrug (kwh/gang) 40 C 60 C 90 C 1973 0.9 ΣΣ 1.7 ΣΣ 3.1 1982 0.8 1.4 2.6 1987 0.7 1.3 2.4 1989 0.7 ΣΣ 1.2 ΣΣ 2.3 1991 0.65 1.18 1.99 1996 0.54 1.11 1.79 2002 0.46 0.98 1.86 2004 0.41 1.00 1.89 2006 0.36 1.03 2.02 For 2002-2006 haves disse anvendelsesfrekvenser: Tabel 4.25 Gennemsnitlig anvendelseshyppighed 2002, [ref. 36]. Boligtype 40 C 60 C 90 C Lejligheder 111 68 27 Landbrug 165 99 53 Parcelhuse 157 97 34 Alle boliger 145 89 34 Tabel 4.26 Gennemsnitlig anvendelseshyppighed 2004, [ref. 55]. Boligtype 40 C 60 C 90 C Lejligheder 135 73 31 Landbrug 156 114 42 Parcelhuse 156 99 42 Alle boliger 151 94 40 Tabel 4.27 Gennemsnitlig anvendelseshyppighed 2006, [ref. 55]. Boligtype 40 C 60 C 90 C Lejligheder 116 57 32 Landbrug 153 84 54 Parcelhuse 151 75 41 Alle boliger 143 71 42 sforbruget som funktion af anskaffelsestidspunkt og boligtype er beregnet ved at kombinere anvendelsesfrekvenserne med måleresultaterne. Resultaterne fremgår af tabel 4.24 ΣΣ Beregnet ud fra elforbruget til kogevask. Forbruget til varmvask og finvask er sat til henholdsvis 45% og 30% af forbruget til kogevask. 24

Vaskemaskine Vaskeapparater Tabel 4.28 Elforbrug (kwh/år) vaskemaskine, som funktion af anskaffelsestidspunkt og boligtype. Lejligheder Parcelhuse Alle boliger 1973 382 483 472 1982 323 408 398 1987 295 373 364 1989 283 357 348 1991 258 327 318 1996 238 307 298 2002 168 231 217 2004 187 242 232 2006 165 214 209 For gennemsnitlige brugshyppigheder af finvask, varmvask og kogevask som funktion af husstandsstørrelse, se kap. 13. Herunder er vist andelen af vaske der foregår med brug af forvask: Forvaske sker i dag i overvejende grad med koldt vand, og påvirker derfor ikke det samlede elforbrug i lige så høj grad som tidligere. Forbruget til ekstra sæbe og vand er dog påvirket og forøget. 25

Køle/fryseapparater Kombiskab 5. Køle/fryseapparater I det følgende gennemgås gruppen af køle- og fryseapparater, dvs. køleskabe m/u boks, kombiskabe samt skabs- og kummefrysere. Fælles for denne apparatgruppe er elforbrugets afhængighed af apparatstørrelsen frem for brugshyppigheden, idet apparaterne konstant er sluttet til nettet og termostatregulerede. Husstandsstørrelsen har praktisk talt ingen indvirkning på elforbruget. Elforbruget i denne gruppe af husholdningsapparater udgør i 2002, ca. 19 % af det samlede elforbrug i boligsektoren. Opdelt på boligtyper er de tilsvarende procenter ca. 30 % for lejligheder, ca. 17 % for parcelhuse og ca. 17 % for landhusholdninger [ref. 36]. Mange nye køle-/fryseapparater er i dag med elektronisk display, som viser den aktuelle temperatur i apparater. Der er udført en effektmåling på et display og det er målt til 0,57 W eller 5 kwh pr. år. En mindre del af køleskabene er lanceret med dynamisk køling, så luften fordeles og der er ens temperatur overalt i skabet. Det har i denne rapport ikke været muligt at kortlægge elforbruget til denne funktion. 5.1 Kombiskab 5.1.1 Resultater 26 Tabel 5.1 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye kombiskabe 1970-2006, alle boligtyper under ét. Alle boliger 1970 790 1975 730 1980 670 1985 610 1990 550 1991 540 1992 520 1993 505 1994 490 1995 470 2000 400 2002 360 2004 360 2006 345 Udviklingen går som det fremgår mod stadigt mere effektive kombiskabe. Generelt bliver der stadigt flere A-mærkede apparater i bestanden:

Kombiskab Køle/fryseapparater Figur 5.1. Udvikling i køleskabsbestandens sammensætning 1995-2006. Her ses en jævn udvikling med større effektivitet men også at der stadig er stor spredning på apparaterne. Således er det bedste skab mere end dobbelt så effektivt som markedsgennemsnittet. 5.1.2 Baggrundsdata Elforbruget i nye kombiskabe er af fabrikanterne opgjort i 1980, 1991 og 1996 i [ref. 11-12]. Derefter er det fulgt løbende gennem statistik fra ELDA. For perioden 1997-2002 er der følgende statistik for kombiskabe, idet der anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.2. Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for kombiskabe, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 3, 41]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år 1997 5 338 358 325 43 389 442 274 111 543 1150 387 1998 14 322 369 186 60 408 511 274 104 538 1150 387 1999 17 318 369 186 99 423 785 274 80 544 1588 387 2000 43 310 369 186 115 426 785 274 59 558 1588 387 2001 75 319 387 219 97 433 785 274 54 559 1132 387 2002 137 318 387 201 89 439 774 274 49 599 1132 387 2003 173 329 624 201 91 443 781 274 25 603 836 456 2004 242 330 694 194 75 467 786 274 22 621 781 471 2005 365 346 694 194 66 472 786 274 16 637 770 471 2006 397 367 627 187 40 436 669 274 14 646 770 533 27

Køle/fryseapparater Kombiskab Tabel 5.3 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og 2006. \kategori A+ A++ 2005 267 (172) 198 (16) 2006 276 (187) 198 (15) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i 2001-2006 opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.4 Salgsfordeling for kombiskabe, 2001-2006 [ref. 40]. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* 15 35 50 100 2001 55 38 7 100 2002 68 30 2 100 2003 75 22 4 100 2004 84 10 6 100 2005 1 24 68 5 2 100 2006 0 39 55 2 4 100 *) Er et estimat. Kombineres 5.2-5.4 kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: Tabel 5.5 Elforbrug i kwh/år for kombiskabe, som funktion af anskaffelsestidspunktet. 1997-2006. Alle boliger 1997 458 2001 379 2002 360 2003 368 2004 361 2005 338 2006 344 28

Kummefryser Køle/fryseapparater 5.2 Kummefryser 5.2.1 Resultater I tabel 5.5 er vist de fundne værdier for elforbrug i nye kummefrysere for perioden 1970-2006. Tabel 5.6 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye kummefrysere 1975-2006, for alle boligtyper. Lejligheder Parcelhuse Landbrug Alle boliger 1970 685 770 875 775 1975 665 745 845 750 1980 600 675 750 680 1985 500 550 610 555 1990 400 425 470 430 1991 390 415 460 420 1992 380 405 455 410 1993 370 395 450 400 1994 360 385 440 390 1995 350 375 435 385 1998 270 365 425 365 2000 240 335 370 330 2002 215 305 315 290 2004 200 275 300 265 2006 185 245 280 245 5.2.2 Baggrundsdata Elforbruget i nye kummefrysere er før 1997 opgjort af fabrikanterne, jf. [ref. 6, 9, 10 og 11]. Herefter er det løbende registreret i ELDA. For perioden 1997-2002 er der følgende statistik for kummefrysere, idet der anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.7. Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for kummefrysere, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 3 + 41]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år 1997 29 225 292 153 34 307 423 219 50 487 1026 248 1998 29 225 292 153 32 307 423 208 54 496 1026 248 1999 24 224 292 153 29 310 423 208 55 493 1026 248 2000 27 221 292 153 33 310 416 208 61 494 1026 248 2001 33 224 328 153 33 309 416 208 51 482 1015 248 29

Køle/fryseapparater Kummefryser 2002 42 219 328 153 26 313 416 208 50 471 1015 245 2003 54 222 329 117 15 318 417 237 50 462 1015 245 2004 51 220 329 117 14 309 467 208 27 466 1015 230 2005 1 248 296 117 14 311 467 208 15 456 748 245 2006 1 248 296 117 12 321 467 208 15 456 748 245 Tabel 5.8 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og 2006. \kategori A+ A++ 2005 216 (71) 160 (42) 2006 221 (60) 160 (34) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i 2001 og 2002 opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.9 Salgsfordeling for kummefrysere, 2001-2006 [ref. 40]. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* 10 45 45 100 2001 57 26 17 100 2002 70 14 16 100 2003 78 9 13 100 2004 73 10 17 100 2005 38 36 13 9 3 100 2006 9 65 15 8 4 100 *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: Tabel 5.10 Elforbrug i kwh/år for kummefrysere, som funktion af anskaffelsestidspunktet. 1997-2006. Alle boliger 1997 380 2001 290 2002 272 2003 262 2004 271 2005 214 2006 243 Fordeling på boligtyper fås af størrelsesfordelingsoplysninger fra ELMODEL-bolig: 30

Kummefryser Køle/fryseapparater Tabel 5.11. Størrelsesfordelinger for kummefrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 <100 l 25,2 28,9 7,6 4,4 1,9 3,2 9,0 8,0 100 175 l 35,0 25,8 18,8 19,4 16,8 15,4 20,4 20,0 176 250 l 25,1 24,7 34,0 34,7 26,0 38,6 32,3 33,6 250 350 l 4,5 11,9 28,9 31,5 43,8 29,3 27,5 28,3 >350 l 7,3 3,9 7,1 7,7 10,9 12,6 7,4 7,6 Ved ikke 3,0 4,8 3,7 2,2,5 0,9 3,3 2,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Gennemsnit 168 168 227 238 256 246 223 228 Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel 5.12. Størrelses- og forbrugsfordelinger for kummefrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 Middelstørr. 168 168 227 238 256 246 223 228 Elforbrug 183 214 247 304 279 314 243 291 31

Køle/fryseapparater Køleskab med indvendig fryser 5.3 Køleskab med indvendig fryser 5.3.1 Resultater Tabel 5.11 viser afrundede værdier af elforbruget i nye køleskabe med indvendig fryser 1970-2006, fordelt på boligtyper. Udviklingen for perioderne hvor der ikke findes data, er baseret på skøn. Det ses af tabellerne at elforbruget er reduceret i perioden 1970-90 mens det er relativ uforandret i de seneste år. Tabel 5.13 Elforbrug (kwh/år) for køleskabe med indvendig fryser 1970-2006, fordelt på boligtype. Lejligheder Parcelhuse Alle boliger 1970 420 450 440 1975 420 450 440 1980 415 440 430 1985 380 405 390 1990 345 365 355 1991 330 350 340 1992 325 345 335 1993 320 340 330 1994 320 335 330 1995 315 330 325 2000 290 275 280 2002 280 250 260 2004 250 240 245 2006 215 235 225 5.3.2 Baggrundsdata Elforbruget i nye køleskabe med indvendig fryser er før 1997 opgjort af fabrikanterne, jf. [ref. 6, 9, 10 og 11]. Herefter er der løbende foretaget opgørelser vha. ELDA. For perioden 1997-2006 er der følgende statistik for køleskabe med indvendig frostboks, idet der anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: 32

Køleskab med indvendig fryser Køle/fryseapparater Tabel 5.14. Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for køleskabe med indvendig frostboks, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 26]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år 1997 5 187 219 110 37 286 423 201 29 340 544 182 1998 11 218 248 197 46 290 423 201 23 342 544 197 1999 19 223 270 190 43 300 423 201 20 333 544 197 2000 28 226 277 161 42 300 423 201 15 302 544 197 2001 27 238 288 161 32 298 420 164 14 302 544 197 2002 40 236 310 186 24 305 420 164 12 271 354 197 2003 51 234 310 131 23 275 420 164 11 273 332 237 2004 58 236 310 131 18 265 420 164 11 280 332 237 2005 46 239 310 131 14 264 420 164 8 274 292 245 2006 46 241 310 124 15 252 420 164 5 267 292 245 Tabel 5.15 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og 2006. \kategori A+ A++ 2005 188 (42) 136 (14) 2006 198 (41) 139 (15) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i 2001-2006 opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.16 Salgsfordeling i procent for køleskabe med indvendig frostboks, 2001-2006 [ref. 40]. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* 10 45 45 100 2001 47 46 7 100 2002 62 34 4 100 2003 74 22 3 100 2004 85 9 6 100 2005 3 31 59 4 2 100 2006 1 39 52 4 5 100 *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: 33

Køle/fryseapparater Køleskab med indvendig fryser Tabel 5.17 Elforbrug i kwh/år for køleskabe med indvendig frostboks, som funktion af anskaffelsestidspunktet. 1997-2006. Alle boliger 1997 300 2001 270 2002 261 2003 242 2004 241 2005 219 2006 227 Fordeling på boligtyper fås af størrelsesfordelingsoplysninger fra ELMODEL-bolig: Tabel 5.18. Størrelsesfordelinger for køleskabe med indvendig fryser 2002 og 2006, [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 <100 l 20,7 20,5 17,6 16,1 30,0 5,9 19,6 18,0 100 175 l 33,0 40,7 30,9 32,0 32,3 32,2 31,9 36,5 176 250 l 21,9 20,8 27,8 31,4 21,7 34,6 24,8 26,1 >250 l 4,7 8,1 8,1 10,7 13,6 16,5 6,8 9,6 Ved ikke 19,7 9,9 15,7 9,9 2,5 10,7 17,0 9,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Gennemsnit 152 172 165 152 158 185 159 161 Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel 5.19. Størrelsesfordelinger for køleskabe med indvendig frostboks 2002 og 2006, [ref.54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 Middelstørr. 152 172 165 152 158 185 159 161 Elforbrug 217 279 236 246 226 300 227 261 34

Køleskab uden indvendig boks Køle/fryseapparater 5.4 Køleskab uden indvendig boks 5.4.1 Resultater I tabel 5.17 er vist afrundede værdier af elforbruget i nye køleskabe 1970-2006 fordelt på boligtyper. Udviklingen for perioden 1970-80, hvor der ikke findes nogen data, er baseret på et skøn. Fra 1980 til 1995 er elforbruget oplyst af fabrikanter. Og efter 1995 stammer data fra ELDA. Den markante forbedring af køleskabenes energieffektivitet de seneste år, skyldes formentlig indførelse af energimærkningen pr. 1. januar 1995. Tabel 5.20 Elforbrug(kWh/år) for nye køleskabe uden indvendig fryser 1970-2006. Lejligheder Parcelhuse Alle boliger 1970 315 330 330 1975 315 330 330 1980 305 320 320 1985 290 305 305 1990 270 280 280 1991 265 275 275 1992 260 270 270 1993 255 265 265 1994 250 260 260 1995 240 245 245 2000 190 210 200 2002 160 190 180 2004 150 185 175 2006 140 180 170 Til sammenligning bruger det mest energieffektive køleskab 95 kwh/år i 2006. 5.4.2 Baggrundsdata For perioden 1996-2006 er der følgende statistik for køleskabe med uden indvendig frostboks, idet der nu anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: 35

Køle/fryseapparater Køleskab uden indvendig boks Tabel 5.21. Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for køleskabe uden indvendig frostboks, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 26]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år 1996 12 140 168 106 30 200 237 150 95 288 1825 201 1997 17 139 168 102 34 204 241 150 76 293 1825 219 1998 22 138 168 102 43 205 248 150 75 289 1825 219 1999 35 146 179 102 53 207 248 150 59 291 1825 219 2000 89 154 183 120 61 214 248 164 35 302 1825 219 2001 122 159 183 128 76 214 248 164 39 299 1825 219 2002 183 160 183 128 84 215 248 157 32 304 1825 208 2003 206 160 186 106 77 207 248 157 23 326 1825 208 2004 254 155 186 114 64 202 241 164 18 350 1825 208 2005 185 165 190 128 39 200 241 153 15 367 1825 219 2006 179 164 190 128 24 188 241 153 6 518 1825 219 Tabel 5.22 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og 2006. \kategori A+ A++ 2005 130 (93) 107 (7) 2006 131 (101) 107 (7) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget 2001-2006 opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.23 Salgsfordeling for køleskabe uden indvendig frostboks, 2001-2006 [ref. 40]. NB: samme fordeling som for køleskab med indvendig frostboks. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* 10 45 45 100 2001 47 46 7 100 2002 62 34 4 100 2003 74 22 3 100 2004 85 9 6 100 2005 3 31 59 4 2 100 2006 1 39 52 4 5 100 *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: 36

Køleskab uden indvendig boks Køle/fryseapparater Tabel 5.24 Elforbrug i kwh/år for køleskabe uden indvendig frostboks, som funktion af anskaffelsestidspunktet. 1996-2002. Alle boliger 1997 238 2001 194 2002 184 2003 174 2004 171 2005 156 2006 171 Fordeling på boligtyper fås af størrelsesfordelingsoplysninger fra ELMODEL-bolig: Tabel 5.25. Størrelsesfordelinger for køleskabe med uden fryser 2002 og 2006 [ref. 54]. Literinddelinger er ikke sammenfaldende for de to år, hvorfor der blot er angivet det samlede litergennemsnit. Størrelse i Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet liter 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 Gennemsnit 165 170 210 207 199 218 200 201 Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel 5.26. Størrelsesfordelinger for køleskabe uden indvendig frostboks 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 Middelstørr. 165 170 210 207 199 218 200 201 Elforbrug 141 155 180 188 170 198 171 180 37

Køle/fryseapparater Skabsfryser 5.5 Skabsfryser 5.5.1 Resultater I tabel 5.23 er vist afrundede værdier af elforbruget i nye skabsfrysere 1970-95 og 1990-2006 fordelt på boligtyper. Udviklingen for perioderne hvor der ikke findes nogen data, er baseret på et skøn. Tabel 5.27 Elforbrug (kwh/år) for skabsfryser 1970-2006. Lejligheder Parcelhuse Alle boliger 1970 550 640 615 1975 525 615 590 1980 500 590 565 1985 460 540 520 1990 415 490 470 1991 410 485 465 1992 405 475 455 1993 400 465 445 1994 395 450 435 1995 390 440 425 2000 275 385 340 2002 230 360 305 2004 215 330 285 2006 200 295 265 5.5.2 Baggrundsdata Elforbruget i nye husholdningsapparater er før 1996 opgjort af fabrikanterne., jf. [ref. 6, 9, 10 og 11]. Derefter er forbruget fulgt løbende gennem ELDA. For perioden 1997-2006 er der følgende statistik for skabsfrysere, idet der nu anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.28. Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for skabsfrysere, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 26]. 38 A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år 1997 2 208 219 197 16 324 402 215 74 459 916 248 1998 2 208 219 197 29 335 402 248 74 426 642 248 1999 5 226 266 197 36 330 431 223 62 428 642 288 2000 14 248 299 197 39 322 431 201 55 419 580 288 2001 18 248 299 197 42 333 431 201 48 412 544 285 2002 28 243 299 204 59 330 431 201 48 434 544 285

Skabsfryser Køle/fryseapparater 2003 83 258 307 175 104 346 449 201 40 417 544 285 2004 136 257 314 153 82 329 449 201 26 403 544 288 2005 109 268 314 197 54 310 449 201 6 336 474 288 2006 113 268 329 201 36 304 449 201 5 346 474 288 Tabel 5.29 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og 2006. \kategori A+ A++ 2005 261 (72) 178 (14) 2006 263 (74) 196 (21) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i 2001-2006 opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.30 Salgsfordeling for skabsfrysere, 2001-2006 [ref. 40]. NB: samme fordeling som for kummefrysere. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* 10 45 45 100 2001 35 44 21 100 2002 40 50 10 100 2003 51 45 3 100 2004 72 26 3 100 2005 6 13 70 9 2 100 2006 3 21 67 6 3 100 *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: Tabel 5.31 Elforbrug i kwh/år for skabsfrysere, som funktion af anskaffelsestidspunktet. 1997-2006. Alle boliger 1997 373 2001 320 2002 306 2003 300 2004 283 2005 267 2006 267 Fordeling på boligtyper fås af oplysninger om størrelsesfordeling fra ELMODEL-bolig: Tabel 5.32. Størrelsesfordelinger for skabsfrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Liter-inddelinger er ikke sammenfaldende for de to år, hvorfor der blot er angivet det samlede litergennemsnit. Størrelse i liter Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 39

Køle/fryseapparater Skabsfryser Gennemsnit 125 118 186 186 193 185 167 158 Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel 5.33. Størrelsesfordelinger for skabsfrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet 2006 2002 2006 2002 2006 2002 2006 2002 Middelstørr. 125 118 186 186 193 185 167 158 Elforbrug 200 229 297 360 309 358 267 306 40

El-bageovn/miniovn Apparater til madlavning 6. Apparater til madlavning 6.1 El-bageovn/miniovn 6.1.1 Resultater I det følgende gennemgås madfremstillingsrelaterede husholdningsapparater, dvs. El-bageovn/miniovn, El-kogeplader, mikrobølgeovn med og uden grill, kaffemaskine og el-kedel. Selvom gruppen kun omfatter 5 apparatergrupper, udgør elforbruget til madfremstilling ca. 8 % af det samlede elforbrug i husstanden. Opdelt på boligtyper er de tilsvarende procenter ca. 11 % for lejligheder, ca. 7 % for parcelhuse og ca. 6 % for landhusholdninger [ref. 36]. Som for vaskeapparatgruppen er elforbruget i denne gruppe af apparater påvirket af husstandsstørrelsen. Dette gælder dog ikke for mikrobølgeovnen, hvor brugshyppigheden stort set er uafhængig deraf, se senere. Tabel 6.1 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye El-bageovne/miniovne 1970-2006, inddelt på boligtyper. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger 1970 100 140 135 130 1975 100 135 130 125 1980 95 130 125 120 1985 90 125 120 115 1990 90 120 115 110 1991 90 120 115 110 1992 85 120 115 110 1993 85 120 110 110 1994 85 115 110 110 1995 85 115 110 105 1995* 80 110 105 100 2000 85 105 105 100 2002 80 100 100 95 2002* 60 70 75 70 2004 75 100 105 90 2006 95 115 115 105 2006* 75 95 95 85 * gælder miniovn/bordovn. Standby-forbrug I 1995 blev elforbruget for El-bageovne med ur-funktion opgjort til ca. 20 kwh/år. Vi har i forbindelse med denne rapport målt 3 forbrug i 2003, på hhv. 21 kwh/år [ref. 27], 41 kwh/år [ref. 25], og 135 kwh/år [ref. 28]. Indikatorer for restvarme (lysdioder) for pladebrug er forsvindende. 41