Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af ikke fremadskridende forandringer i den umodne hjerne hos fostret eller det hele barn. De motoriske symptomer, der kan medføre fejlstilling af hoved, krop, arme og ben kan være ledsaget af problemer med sansning (syns-, høre- og følesans), perception (f.eks. evnen til at omsætte sanseindtryk) og kognition (f.eks. evnen til at huske, at koncentrere sig, at få overblik og gøre tingene færdige). Desuden kan der være problemer med kommunikation, adfærdsproblemer og epilepsi. (International definition og klassifikation af cerebral parese). Kort om cerebral parese. Cerebral parese skyldes skade i hjernen som følge af: Iltmangel. infektion efter fødslen: Små blodpropper blødning i hjernen. o Følgetilstand efter hjernebetændelse o Følgetilstand efter hjernehindebetændelse (meningitis) Trafikulykker, andre ulykker og nærdrukningstilfælde. Manglende ernæring. Skader opstået i fosterperioden. For tidligt fødte og lav fødselsvægt har øget risiko for cerebral parese. Ved medfødt cerebral parese er ca. 90 % af skaderne sket mellem 26 og 32 graviditetsuge. Det vil sige i den periode, hvor den centrale del af fostrets hjerne er mest følsom for ændringer i bl.a. blodgennemstrømning. I ca. 10 % af skaderne er cerebral parese forårsaget af en hjerneskade, der er opstået under eller kort tid efter fødslen. Hos et svært hjerneskadet barn kan symptomer fra hjernen vise sig kort tid efter fødslen: Barnet kan sitre, være stift og spændt, evt. ligge bagoverbøjet og græde meget. Barnet kan også være sløvt, sove meget og ligge slapt med kun få bevægelser.
Ledsagerhandicap. Mange børn med cerebral parese har et eller flere ledsagerhandicaps: Epilepsi (hyppigst hos børn med spastisk cerebral parese) Syns-/hørenedsættelse. Problem med sutte, synke og tygge. Den dårlige synkefunktion sammen med stor spytproduktion kan hos nogle børn med cerebral parese give udtalt savlen. Talevanskeligheder dårlig styring af musklerne i mund, tunge, gane og dårlig samordning med vejrtrækning. Hjernens sprogcenter kan også være beskadiget. Kognitive vanskeligheder dvs. problemer med at huske, koncentrere sig, orientere sig, få overblik og gøre ting færdige samt evnen til at planlægge og bearbejde (perceptionelt funktion). De fysisk/motoriske problemer giver ofte problemer med fordøjelse og vejrtrækning. Humørsvingninger, angst og ADHD-lignende symptomer. Ved disse ledsagerhandicaps er det vigtigt at samarbejde med eksperterne indenfor de forskellige fagområder.
Forskellige former for cerebral parese. Cerebral parese inddeles i tre hovedgrupper ud fra de motoriske problemer. Definition: TETRAPLEGI DIPLEGI HERMIPLEGI spasticitet i hele kroppen primært problematik i benene halvsidig spasticitet Spastisk cerebral parese. Det er spastisk muskelaktivitet, der er hovedsymptomet. Det viser sig ved, at de ramte muskler er konstant trukket sammen og de stærkeste muskler, bøjemusklerne dominerer i arme og ben. Dette giver børn med cerebral parese den særprægede kropsholdning at albuen og håndleddet er bøjede og armen er lejret ind til kroppen. Håndfladen peger nedad, tommelfingeren peger ind mod håndfladen og fingrene er bøjede. Hoften, knæene og fødderne er bøjede og fodsålen vendt indad. Disse bevægelser er ufrivillige. Hos de sværest ramte børn med cerebral parese kan spasticiteten være udbredt i alle fire lemmer, den såkaldte tetraplegi og muskulaturen i ryg og nakke kan være svækket. Handicappet betyder, at barnet ikke opnår og taber motorisk funktion. Det kan også medføre smerter. Dyskinetisk cerebral parese. Barnets bevægelser er ufrivillige, vridende og langsomme eller foregår med pludselige ryk i forskellige muskelgrupper. Børn med dyskinetisk cerebral parese har også få pludselige langvarige voldsomme spændinger som kan være smertefulde. Hos børn med dyskenetisk cerebral parese er bevægelserne meget følsomme for stress eller andet ubehag. Ataktisk cerebral parese. Børnene har problemer med at samordne bevægelserne, som derfor bliver upræcise og usikre. De har ofte dårlig balance og talebesvær. Børn med ataktisk cerebral parese har ofte nedsat muskelspænding og slaphed fra fødslen. Hvis børnene lærer at gå, har de ofte en bredsporet gang.
Behandling af cerebral parese. Fysioterapi/ergoterapi. Træning af grovmotorik, finmotorik, sanser og den kognitive funktion. Her er det vigtigt med udstrækning af muskler og sener for at knogler og muskler skal vokse normalt, og for at forebygge stramme led. Her tilrådes ofte hjælpemidler så som: Korset: Bruges til at hindre ryggen bliver mere skæv. Bruges til børn der har dårlig kropskontrol. Hjæølpemidlet giver barnet bedre forudsætning for at bruge hænder/arme og øge hovedkontrollen. Skinner: Bruges til at stive benet af. Fodkapsler: Hindrer spidsfod. Ståstativ: Anvendes for at komme i oprejst stilling, så man får vægt gennem fødderne, strakt hofteled, stimulation for fordøjelse, vejrtrækning og kredsløb samt mulighed for at bruge hovedkontrol og arme. Specialkørestole: Tilpasset barnets krop, så den passer bedst muligt. Sanseintegration. Her er det vigtigt at styrke/udvikle alle barnets sanser bedst muligt. Medicinsk behandling. Hvis barnet har for meget spænding i mange muskler, kan man forsøge med behandling med spændingsnedsættende medicin. Baklofenpumpe. Her kan gives spændingsnedsættende medicin direkte ind i rygmarvskanalen via en slange, der er opereret ind i rygmarvskanalen og tilsluttet en doseringspumpe (baklofenpumpe). Operation. Her behandler man kontratura. Man kan forbedre barnets funktion i arme og ben ved at forlænge eller flytte muskler og sener. Hos få børn er det også nødvendigt at operere på knoglerne. Botoxbehandling. Hvis der kun er for meget spænding o et begrænset antal muskler, kan man behandle med botulinum toksin der med en meget tynd kanyle sprøjtes ind i musklerne. Effekten af denne behandling kan vare 3-8 mdr.). Ved udtalt savlen kan der sprøjtes botox ind i spytkirtlerne. Det nedsætter spytproduktionen.
Alle børn med cerebral parese bør tilbydes MR-scanning af hjernen. Scanningen kan fortælle, hvor stor hjerneskaden er, og hvor den er placeret. Nogle gange kan MR-scanning også fortælle, hvad årsagen til skaden er, og hvornår i fosterstadiet den er opstået. Sammenholder man de forskellige oplysninger MR-scanning, fødsel og graviditet, kan lægen i nogle tilfælde fortælle forældrene noget om, hvordan det forventes, at det vil gå barnet på længere sigt.