Maj 09 MEDLEMSNYT 02 05 Få rådgivning om din pension på arbejdspladsen Hvad besluttede generalforsamlingerne? 10 Finanskrisen: Udviklingen i årets første kvartal Arkitekternes Pensionskasse MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger
Fleksibilitet øger behovet for rådgivning Pensionskasserne har de senere år mærket en øget efterspørgsel efter personlig pensionsrådgivning. Flere medlemmer ønsker individuel pensionsrådgivning i vante omgivelser ude på arbejdspladserne. Sidste år var pensionskasserne rundt i landet for at rådgive og holde medlemsmøder flere end 150 gange, og behovet ser ikke ud til at blive mindre i 2009. Den øgede efterspørgsel på rådgivning skyldes blandt andet, at pensionskassernes medlemmer nu i højere grad end før kan skræddersy deres pensionsdækninger på grund af fleksibiliteten i de nye pensionsordninger. Ud over den månedlige regionalrådgivning i Odense, Århus og Aalborg er kalenderen booket med kandidatmøder, snart på pensionmøder samt en række besøg på lokale arbejdspladser. På pensionskassernes hjemmesider kan du se en opdateret kalender med aktuelle synlighedsaktiviteter. Synlighed og it-udvikling Selv om synlighedsaktiviteterne i 2009 ikke ser ud til at blive mindre end i 2008, kan vi blive nødt til at skrue ned for vores synlighedsaktiviteter i løbet af året. Det skyldes, at pensionskasserne er ved at udvikle et nyt, fælles medlemssystem, som kræver pensionsrådgivernes opmærksomhed. Det nye medlemssystem vil effektivisere arbejdsgangene i administrationen og forbedre rådgivningen om de fleksible dækninger. Aktivitet Beskrivelse Hvor ofte og hvordan? Snart på pension Møder for medlemmer, som nærmer sig Ca. to gange om året, pensionskasserne inviterer i samarbejde med pensionsalderen. pr. brev. A-kasserne Emner: Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg skal pensioneres? Kandidatmøder Møder for næsten-kandidater. Ca. to gange om året, igangsættes efter aftale Emne: Hvorfor er pension også relevant, med de faglige organisationer. når man er i 20 erne? Besøg på arbejdspladsen Fællesmøder og/eller personlig rådgivning på Efter behov, bookes via hjemmesider eller på arbejdspladserne. telefon 3915 0102. Der kan fx indledes med individuel rådgivning og afsluttes med et fællesmøde. Regionalrådgivning Personlig rådgivning på Magistrenes En gang om måneden, bookes via hjemmesider Arbejdsløshedskasses kontorer i Aalborg, eller på telefon 3915 0102. Århus og Odense. Deltagelse på messer, Pensionskassen deltager med et foredrag og/ Efter behov, igangsættes efter aftale med de kongresser, årsmøder eller en stand, hvor deltagerne kan få faglige organisationer. og lignende personlig rådgivning. Emner: Efter ønske.
Pension er jo temmelig abstrakt I marts gik rådgivernes tur blandt andet til FødevareErhverv i København. Det er en arbejdsplads, hvor der både er medlemmer fra MP og PJD. Besøget hos FødevareErhverv var arrangeret af Ulrik Sylvest, som er formand for JIM-klubben. Den tæller godt 65 medlemmer, der er jordbrugsakademikere, ingeniører og magistre heraf forkortelsen JIM. Sidste forår havde tillidsrepræsentanten booket et fælles informationsmøde om pension, og det skulle nu følges op af personlig rådgivning: Klubbens medlemmer har vist stor interesse for at flytte rådgivningen herind på arbejdspladsen. Den barriere, som mange har i forhold til at beskæftige sig med deres pension, bliver lidt mindre, når de ikke selv skal tage hele initiativet. Alene det at tidsforbruget minimeres, gør tilbuddet attraktivt, siger Ulrik Sylvest. Overblik og fleksibilitet En af de, der havde forladt skrivebordet for en stund, var 29-årige Maria Helene Bruun, som er forstkandidat og medlem af PJD: Jeg har ikke fået sat mig ordentlig ind i, hvad jeg betaler til hver måned, og hvad jeg kan forvente at få udbetalt, når jeg engang skal pensioneres. Min forventning er derfor at få en gennemgang af ordningen og nogle konkrete tal at forholde mig til. Efter en halv times personlig rådgivning kom tilbagemeldingen: Jeg har fået et overblik over, hvad min pensionsordning består af. Det er for eksempel nyt for mig, at jeg er dækket af en gruppelivsforsikring. Det er blevet mere klart, hvordan jeg kan bruge ordningens fleksibilitet, og jeg besluttede blandt andet at ændre på min indbetaling til børnepension. Pension i kroner og ører For Henrik Haarh, som er medlem af MP og nærmer sig pensionsalderen, handlede det om kroner og ører. Og så den nye pensionsordning, som han fravalgte, fordi han følte sig underinformeret om konsekvenserne og fik for kort tid til at beslutte sig i: Det er jeg utilfreds med, og jeg fortryder faktisk, at jeg ikke valgte den nye ordning, for jeg kan jo se, at det ville give mig en større udbetaling. Så jeg håber på en ny valgrunde med et bedre beslutningsgrundlag, siger han og tilføjer, at pensionskassen også skal blive bedre til at give medlemmer i hans alder mere detaljerede oplysninger: Pensionskassen tager udgangspunkt i, at vi går på pension som 67-årige, men mange går jo ved 62 eller 65, så vi har brug for flere forskellige beregninger. Samarbejder med organisationerne Nogle spørgsmål kan kræve, at rådgivere fra arbejdsløshedskasserne eller de faglige organisationer bliver inddraget. Handler det for eksempel om efterløn, er arbejdsløshedskasserne de rette til at svare, og derfor holder pensionskasserne jævnligt fællesmøder med Akademikernes A-kasse og Magistrenes A-kasse. Men også organisationerne modtager spørgsmål om pension, så pensionskasserne deltager i forskellige aktiviteter sammen med både Dansk Magisterforening (DM), Dansk Psykolog Forening (DP), Den Danske Dyrlægeforening (DDD), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og JA (Jordbrugsakademikerne). For eksempel har Dansk Magisterforening haft MP med på et morgenmøde for at få opdateret medarbejdernes viden om fleksibiliteten i medlemmernes pensionsordning: Vi skal jo ikke rådgive om pension, men det sker, at vi kommer ind på emnet, når vores medlemmer henvender sig, og så skal vi kunne orientere dem på et generelt niveau, siger Helle Wahlberg, konsulent på privatområdet i DM. 03 MEDLEMSNYT maj 2009
Arbejdspladsbesøg på Statens Serum Institut i København. 60 minutter om pension Et arbejdspladsbesøg kan begynde med et generelt oplæg om pensionsordningerne. Statens Serum Institut havde booket en tid i rådgivningskalenderen i marts. Omkring 45 medlemmer af MP flexede tidligt ud en torsdag eftermiddag for at få et generelt oplæg om deres pensionsordning. I godt 60 minutter handlede det således om alt fra alderssum til livrente og fradragsregler til udbetalingskombinationer ind imellem afbrudt af spørgsmål fra deltagerne.efterfølgende havde halvdelen af deltagerne bedt om individuel rådgivning. Book et møde Ønsker I et lignende besøg på jeres arbejdsplads, kan I booke tid via pensionskassernes hjemmeside under menupunktet Medlemstilbud. I kan også kontakte rådgivningschef Kenneth Petersen, som er ansvarlig for pensionskassernes synlighedsaktiviteter. AP og PJD: Ændringer i det tekniske grundlag I 2009 sker der fire ændringer i det tekniske grundlag for AP og PJD. Grundlagsrenten sænkes fra 2,0 pct. til 1,5 pct., fordi pensionskassernes gennemsnitsafkast de seneste tre år har ligget under grundlagsrenten på 2 pct. Det har reduceret blandt andet egenkapitalen og det kollektive bonuspotentiale. Ændringen omfatter alle medlemmer på betingede grundlag og stigninger siden 2004 for medlemmer på ældre pensionsordninger. Dødeligheden sænkes, fordi medlemmerne lever længere end forudsat, så der er behov for en justering. Ændringen omfatter alle medlemmer på betingede grundlag og stigninger siden 2004 for medlemmer på ældre pensionsordninger. Særlige bonushensættelser indføres for at styrke pensionskassen pengene er øremærket de enkelte medlemmer og kan kun anvendes til pensioner. Gælder alle medlemmer på betingede grundlag. Negativ bonus vil blive fremført, og over en årrække vil al positiv og negativ bonus blive reguleret i forhold til udtrædelsesgodtgørelser. Det sker allerede i forhold til tillægspensionerne. Ændringerne gælder alle medlemmer. De fire ændringer, som er anmeldt til Finanstilsynet, får virkning fra 1. januar 2009.
APs generalforsamling 2009 59 af pensionskassens 7.500 medlemmer havde fundet vej til generalforsamlingen, som blev afholdt i Arkitekternes Hus 21. april 2009 kl. 17. Formandens beretning Bestyrelsesformand Jean-Pierre van Tittelboom havde særlig fokus på en ting i sin beretning: det historisk lave afkast. Formanden gjorde det klart for forsamlingen, at afkastet, som er tydeligt mærket af finanskrisen, ikke er tilfredsstillende. Pensionskassen har ligesom andre investorer lidt store tab på både ejendomme og aktier, som tilsammen udgør mere end halvdelen af investeringsporteføljen. Jean-Pierre van Tittelboom redegjorde for, at bestyrelsen trods alt har valgt at fastholde den overordnede og langsigtede investeringsstrategi. Zaiga Strautmane, som er ansat i administrationen, gennemgik pensionskassernes nye, fælles retningslinjer for etik og aktivt ejerskab. Pensionskassens direktør, Niels Erik Eberhard, fremlagde de økonomiske dele af årsrapporten 2008, som blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen. Debat om boliger Efter fremlæggelsen af bestyrelsens beretning og regnskabet var der debat om pensionskassens ejendomme. En del af de fremmødte medlemmer udtrykte kritik af såvel den daglige administration som den løbende modernisering af ejendommene. Pensionskassens ejendomme udgør 20 procent af den samlede investeringsportefølje, og den daglige administration varetages af Dan-Ejendomme. andre investeringer: de skal generere et afkast til alle medlemmer og ikke kun være et gode for de medlemmer, som også er lejere i ejendommene. Han kunne desuden oplyse forsamlingen om, at netop boligadministration og modernisering var på dagsorden på kommende bestyrelsesmøder. Hvad blev vedtaget? Bestyrelsens fremsatte forslag blev godkendt. Det betyder blandt andet, at medlemmerne får et nyt pensionsregulativ Regler og paragraffer som træder i kraft 1. januar 2010 (læs mere på side 8). Det betyder også, at bestyrelsen bliver udvidet fra fem til syv medlemmer som følge af det lovmæssige krav om et særligt regnskabskyndigt bestyrelsesmedlem. Det syvende medlem af bestyrelsen er en konsekvens af, at medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer altid skal have flertal. Nyt bestyrelsesmedlem Efter 22 år i bestyrelsen gav næstformand Helle Sattrup stafetten videre til 42-årige Cecilie Therese Hansen, som er ansat i Københavns Kommune. Hun blev valgt af generalforsamlingen uden modkandidater. Jean-Pierre van Tittelboom takkede Helle Sattrup på bestyrelsens vegne for et godt samarbejde gennem årene. På www.arkitektpension.dk/apgf2009 kan du læse det fulde referat af generalforsamlingen 2009. Jean-Pierre van Tittelboom understregede, at pensionskassens ejendomme skal betragtes på lige fod med alle Jean Pierre van Tittelboom aflægger sin formandsberetning. 05 MEDLEMSNYT maj 2009
MPs generalforsamling 2009 244 af pensionskassens 68.000 medlemmer deltog i den fem timer lange generalforsamling 16. april 2009 kl. 14 på Scandic Hotel i København. Årets generalforsamling startede med et mistillidsvotum til dirigenten fra Preben Spilling på grund af dagsordenens rækkefølge. Generalforsamlingen erklærede sin tillid til dirigenten. Formandens beretning Bestyrelsesformand Jytte Freisleben indledte sin beretning med at beklage, at årets pensionsoversigter ikke lever op til de forventninger, medlemmerne med rette har til dem. Hun redegjorde for, at administrationen arbejder intensivt med at udvikle det nye it-medlemssystem. Zaiga Strautmane, som er ansat i administrationen, gennemgik pensionskassernes nye, fælles retningslinjer for etik og aktivt ejerskab. En gruppe medlemmer kunne ikke godkende formandens beretning, hvorefter generalforsamlingen foretog en skriftlig afstemning og beretningen blev godkendt. Pensionskassens direktør, Niels Erik Eberhard, fremlagde de økonomiske dele af årsrapporten 2008, som blev godkendt af generalforsamlingen. Hvad blev vedtaget? Bestyrelsens fremsatte forslag blev godkendt. Det betyder blandt andet, at medlemmerne får et nyt og mere gennemskueligt pensionsregulativ Regler og paragraffer som træder i kraft 1. januar 2010 (læs mere på side 8). Det betyder også, at bestyrelsen bliver udvidet fra syv til ni medlemmer som følge af det lovmæssige krav om et særligt regnskabskyndigt bestyrelsesmedlem. Det niende medlem af bestyrelsen er en konsekvens af, at medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer altid skal have flertal. Medlemsforslaget fra Jens Oluf Brandorff vedrørende vilkårene for indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling blev ikke vedtaget. Bestyrelsen tilsluttede sig intentionerne i Lars Kalsens forslag om udarbejdelse af et pensionsregulativ. Forslaget var imidlertid problematisk, da det indeholdt et påbud om at udføre en række aktiviteter, som var løst formuleret. Derfor fremsatte næstformand Bjarne Andresen et afværgeforslag på vegne af bestyrelsen. Afværgeforslaget, som imødekommer Lars Kalsens oprindelige forslag herunder ønsket om at inddrage medlemmerne, blev vedtaget af generalforsamlingen. På www.mppension.dk/mpgf2009 kan du læse det fulde referat af generalforsamlingen 2009. MPs bestyrelsesformand Jytte Freisleben på årets generalforsamling.
Erik Bisgaard Madsen byder velkommen til generalforsamlingen 2009. PJDs generalforsamling 2009 Bojesen på Axeltorv i København dannede rammen om den årlige generalforsamling, som fandt sted 23. april 2009 kl. 17. På generalforsamlingen deltog 54 af pensionskassens 8.700 medlemmer. Formandens beretning Bestyrelsesformand Erik Bisgaard Madsen indledte sin beretning med at gøre det klart for generalforsamlingen, at afkastet for 2008, som er tydeligt mærket af finanskrisen, ikke var tilfredsstillende. Pensionskassen har ligesom andre investorer lidt store tab på aktierne, som udgør mere end en tredjedel af investeringsporteføljen. Formanden redegjorde for, hvorfor PJD som normalt findes på listen over pensionsinstitutter med de højeste afkast fik et af branchens dårligste afkast i 2008. Formanden fortalte desuden om fremdriften med administrationsfællesskabet og om fordelene ved at være sammen hver for sig. repræsentativ medlemsundersøgelse i slutningen af 2008, hvor 85 pct. bakkede op om den model, PJD havde forelagt. Pensionskassens direktør, Niels Erik Eberhard, fremlagde årsrapporten for 2008, som blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen. En række indlæg og spørgsmål under den efterfølgende debat drejede sig om det lave afkast i 2008 og om pensionskassens strategiske sigte. Hvad blev vedtaget? Bestyrelsen havde fremsat et forslag til ændring af vedtægten med henblik på at opfylde lovkravet om et særligt regnskabskyndigt bestyrelsesmedlem med indsigt i finansielle regnskaber. til at indebære, at den nuværende 2+2 model, hvor JA og DDD hver udpeger to medlemmer til bestyrelsen, bliver erstattet af en 1+1 model, og at det regnskabskyndige bestyrelsesmedlem skal godkendes af generalforsamlingen. Ændringerne i regulativet Regler og paragraffer blev enstemmigt vedtaget og træder i kraft 1. januar 2010 (læs på side 8). To nye bestyrelsesmedlemmer To af bestyrelsens medlemsvalgte, Hans Peter Bay og Frank Bøgh Nielsen, var på valg, og bestyrelsen havde indstillet dem begge til genvalg. Generalforsamlingen bakkede op om bestyrelsens indstilling og genvalgte dem begge for en ny treårig periode. Zaiga Strautmane, som er ansat i administrationen, gennemgik pensionskassernes nye, fælles retningslinjer for etik og aktivt ejerskab. Hun kunne blandt andet fortælle, at de nye retningslinjer er blevet til efter gennemførelsen af Formanden erklærede, at det fremsatte forslag var en overgangsordning, og at det er bestyrelsens hensigt at fremsætte et nyt forslag til vedtægtsændring på generalforsamlingen 2010. Dette forslag kommer sandsynligvis På www.pjdpension.dk/pjdgf2009 kan du læse det fulde referat af generalforsamlingen 2009. 07 MEDLEMSNYT maj 2009
Pensionskasserne har fået fælles regler og paragraffer Medlemmerne vedtog bestyrelsernes forslag til fælles regulativ på de netop overståede generalforsamlinger i AP, MP og PJD. Målet har blandt andet været at gøre det lettere for medlemmerne at overskue og læse regulativet. En grundsten i pensionskassernes arbejde er pensionsregulativet, som beskriver medlemmernes pensionsforhold. Regulativet indeholder de regler og paragraffer, pensionsordningerne hviler på, og er medlemmernes lovtekst, når det gælder deres rettigheder. Pensionskasserne har tidligere haft forskellige regulativer. Men siden administrationsfællesskabet blev dannet for godt halvandet år siden, har det været bestyrelsernes hensigt at opnå stordriftsfordele og tilbyde medlemmerne moderne, fleksible pensionsordninger. Det nye, fælles regulativ er et vigtigt skridt på vejen. Det fælles pensionsregulativ som er blevet lettere at læse og forstå uden at der er gået på kompromis med den juridiske stringens træder i kraft 1. januar 2010. Ændringer i både form og indhold Regulativet er bygget op efter en skabelon, som i en årrække har været gældende for AP og PJDs Regler og Paragraffer. I tilknytning til regulativet er der en række bilag, som omhandler: a) Gruppeforsikringer b) Opsparingsordninger c) Vilkår fastsat i overenskomster d) Tekniske pensionsvilkår e) Særregler for ældre ordninger f) Vedtægter Skabelonen er ny for MPs medlemmer, som vil opleve de største ændringer i materialets form og fremtoning. For medlemmer i AP og PJD er der i højere grad tale om indholdsmæssige ændringer. Hvad er forandret? Optagelsesvilkår for kollektivt optagne medlemmer (nyt for AP og PJD) Pensionskasserne anvender i dag helbredserklæringer ved ny- og genoptagelser inden for det kollektive område. Med det nye regulativ bliver helbredsbedømmelsen afskaffet til fordel for en karenstidsordning, som i dag er det hyppigst anvendte blandt pensionskasser. Der er dog mulighed for at bibeholde den nuværende ordning med helbredsbedømmelse for visse kollektive ordninger på det private arbejdsmarked. Karenstidsordningen er en administrativ forenkling, idet den afskaffer hovedparten af pensionskassens nuværende helbredsadministration. Ændringen gælder for medlemmer, som bliver optaget fra og med 1. januar 2010 og medlemmer, som er optaget i eller har valgt sig over i de nye pensionsordninger. Aldersgrænser for invalidepension og halv invalidepension (nyt for AP og PJD) I det nye regulativ ændres tildelingsalderen for invalidepension og bidragsfritagelse fra 60 til 67 år, og ophørsalderen ændres fra 65 til 67 år, hvor Det nye, fælles pensionsregulativ findes i en samlet udgave på pensionskassernes hjemmesider under menupunktet Pension>Publikationer www.arkitektpension.dk www.mppension.dk www.pjdpension.dk Det nye, fælles pensionsregulativ træder i kraft 1. januar 2010. man overgår til alderspension. Samtidig bliver der indført halv invalidepension til medlemmer, som mister mindst halvdelen af deres erhvervsevne. Ændringen gælder kun for medlemmer optaget 1. januar 2010 eller senere og for medlemmer, som er optaget i eller har valgt sig over i de nye pensionsordninger. Aldersgrænse for omvalg af ægtefællepension (nyt for AP og PJD) Grænsen for, hvor længe man kan foretage omvalg af sin ægtefællepension, ændres fra 54 år til 60 år. Ændringen gælder for medlemmer, som bliver optaget fra og med 1. januar 2010 og medlemmer, som er optaget i eller har valgt sig over i de nye pensionsordninger.
Værd at vide som hvilende medlem Hvis du bliver hvilende medlem, er du ikke længere omfattet af gruppeforsikringerne og dine eventuelle begunstigelser bortfalder. Det betyder, at hvis du har begunstiget en person ved navns nævnelse, bortfalder denne begunstigelse, når du genoptager dine indbetalinger. Ved genoptagelse bliver du igen omfattet af gruppeforsikringerne, og så træder begunstigelsen nærmeste pårørende automatisk i kraft. Ønsker du at begunstige andre end nærmeste pårørende, skal du kontakte pensionskassen eller Forenede Gruppeliv på 3916 7800. Nærmeste pårørende er i prioriteret rækkefølge: og har/har haft barn sammen eller venter barn, eller man har boet sammen i ægteskabslignende forhold de sidste to år før dødsfaldet. Pensionisttillæg i MP Pensionisttillægget for 1. halvår 2009 er fastsat til 0 pct. Det gælder for alle medlemmer i både den gamle og den nye pensionsordning. Pensionisttillægget fastsættes halvårligt af bestyrelsen. Hvorvidt der bliver udbetalt et pensionisttillæg, afhænger af MP's samlede økonomiske situation omkring udbetalingstidspunktet. Pensionisttillægget bortfalder som nu, hvis den økonomiske situation tilsiger det. MPs pensionsoversigter I år lever MPs pensionsoversigter desværre ikke op til de krav, som medlemmerne med rette har til dem. Pensionsoversigterne indeholder alene beregninger ved 67 år, og det er ikke tilstrækkeligt, hvis man nærmer sig pensionsalderen. Årsagen er, at vi er ved at udvikle det medlemssystem, som skal levere data til beregningerne i pensionsoversigterne. Vi er allerede nu i gang med at udvikle næste års fælles pensionsoversigter, som vil indeholde beregninger ved flere aldre. Hvis du i år har brug for beregninger ved 60/62 og 65 år, kan du ringe til os på 3915 0102. Vi beklager, at MPs medlemmer i år er nødt til at ringe til os for at få yderligere tal oplyst. Forårspakke Flere punkter i det seneste skatteforlig den såkaldte Forårspakke berører pension. I skrivende stund er ikke alle detaljer blevet præsenteret, men når Forårspakkens indhold er faldet helt på plads, følger vi op med en artikel, der går mere i dybden med konsekvenserne af ændringerne. Du kan læse mere om Forårspakken på www.skatteministeriet.dk og www.fogp.dk. Fra afkast til kontorente Skal du flytte? Vil du være sikker på, at vores breve når frem til dig på din mail til post@unipension.dk og husk at angive dit cpr-nummer. Medlemmernes opsparede formue, egenkapitalen, årets afkast og konto- kontorente på pensionskassernes hjemmesider: www.mppension.dk/mpafkastkontorente www.pjdpension.dk/pjdafkastkontorente 09 MEDLEMSNYT maj 2009
Finanskrisen siden sidst I forrige nummer af MedlemsNyt bragte vi en artikel om finanskrisen i 2008. Her kan du læse, hvordan pensionskassernes investeringsafdeling ser tilbage på udviklingen i årets første kvartal. negativt afkast på grund af den store aktievægt, mens MP har haft et marginalt positivt afkast. Men som det fremgår af tabel 1, har alle tre pensionskasser et marginalt positivt afkast pr. 15. april 2009. Aktier 1. kvartal markederne har pensionskasserne heller ikke kunnet undgå tab på aktier i årets første tre måneder. I den udenlandske del af aktieporteføljen valgte vi at øge vægten på amerikanske aktier på bekostning af de øvrige regioner. Vores forventning er, at hjælpepakkerne og den amerikanske centralbanks lempelser kan give en hurtigere vending i den amerikanske økonomi end i resten af verden. I den danske aktieportefølje valgte vi at reducere vores investeringer i sundhedssektoren og i stedet øge vægten i andre sektorer, fx infrastruktur og energi. Obligationer 1. kvartal Fokus for obligationsinvesteringerne i første kvartal var at sikre en relativ stabil og høj varighed på porteføljen. Pensionskassernes obligationsinvesteringer er sket på baggrund af vores forventninger om, at der i en længere periode ikke vil være nogen inflationsproblemer. Vi forventer derfor, at kvartalets lempelige pengepolitik fortsætter resten af året, og vi tror fortsat på lave renter. Hvis økonomierne skal tilbage på vækstsporet, ser vi det som en betingelse, at de betydelige stigninger, der skete i kreditpræmierne i 2008, bliver reduceret. De kommende måneder Den generelle nedgang i forbrug, investeringer og vækst er en naturlig del af en lavkonjunktur. Det særlige ved denne finanskrise er hastigheden, hvormed nedgangen er sket, og trods de meget store fald på aktiemarkederne er det ikke sikkert, vi har set bunden endnu. Vi kan stadig forvente en række dårlige nyheder fra selskaberne og for den økonomiske udvikling. sikre bankernes status som troværdige formidlere af kredit, er det imidlertid sandsynligt, at økonomien stabiliseres i andet halvår. Det kræver dog, at de aggressive finanspolitiske tiltag begynder at hjælpe. Under disse forudsætninger, kan vejen være banet for fortsat stigende aktiekurser både herhjemme og i udlandet. For pensionskasserne kan det betyde, at vi øger vægten i aktier på bekostning Tabel 1. Afkast pr. 15. april 2009 AP MP PJD 0,8 pct. 1,9 pct. 1,0 pct. 0,0 pct. 0,5 pct. 0,1 pct. 3,5 pct. 3,7 pct. 3,4 pct. 3,0 pct. 2,1 pct. 3,0 pct. -2,1 pct. -2,8 pct. -2,5 pct. -2,7 pct. -2,8 pct. -2,7 pct. S&P500 Figur 1: Kursudviklingen for amerikanske og danske aktier i 1. kvartal 2009 1000 950 900 850 800 750 700 650 600 Aktieindeks S&P500 OMXC, DKK 31 12 08 07 01 09 13 01 09 20 01 09 26 01 09 30 01 09 05 02 09 11 02 09 18 02 09 24 02 09 02 03 09 06 03 09 12 03 09 18 03 09 24 03 09 30 03 09 Dato af obligationer. Men det vil under alle omstændigheder først ske, når den økonomiske risiko er væsentligt reduceret og forudsætningerne for en varig kursstigning i aktiemarkedet er opfyldt. Nyt om etik Pensionskasserne har netop gennemført en screening af de selskaber, som vi investerer i eller overvejer at investere række selskaber er kommet på den såkaldte fokusliste. Det er listen over selskaber, som skal undersøges nærmere. Viser det sig, at et eller flere selskaber ikke har overholdt vores etiske retningslinjer, bliver selskaberne ekskluderet fra vores investeringsunivers. Når undersøgelserne af selskaberne for fokuslisten er afsluttet, kan listen over ekskluderede selskaber ses på pensionskassernes hjemmesider. Kilder: S&P500: Standard & Poors amerikanske aktieindeks, OMXC, dansk aktieindeks 265 255 245 235 225 215 205 195 185 175 OMXC
Spørgehjørnet Hvem får udbetalt min livrente, hvis jeg dør, inden jeg går på pension? Din livrente er en livsvarig udbetaling. Det betyder, at du får den udbetalt, fra du går på pension og så længe du lever. Dør du, inden udbetalingerne begynder, bliver pengene i pensionskassen til gavn for pensionskassens øvrige medlemmer. Dør du, når udbetalingen er i gang, bortfalder pensionen. Fællesskabet får altså glæde af din indbetaling til livrente, hvis du dør tidligt, mens fællesskabet til gengæld betaler for dig, når du lever længere end forudsat i beregningerne. En stor del af medlemmerne har dog en ægtefællepension, som bliver udbetalt til en efterladt ægtefælle. livsvarig og 10-årig. Betyder de ændrede regler for begunstigelse, at min samlever automatisk er sikret ved min død? gelsen altid nærmeste pårørende på udbetalinger ved din død, med mindre du aktivt har valgt noget andet. En samlever indgår i rækkefølgen af nærmeste pårørende, hvis man bor sammen og har/venter eller har haft barn sammen, eller man har boet sammen i ægteskabslignende forhold de sidste to år før dødsfaldet. Jeg har en ægtefællepension i min pensionsordning. Kan min samlever få udbetalt pensionen? For at din samlever kan få udbetalt samleverpension, skal en række betingelser være opfyldt. De er i hovedtræk: senest tre måneder før dødsfaldet, hvor din samlever er indsat som arving til et arvelod af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være tilkommet en ægtefælle. fælles bopæl mindst to år før din død. som du kan gifte dig med eller indgå registreret partnerskab med. Modtager du invalidepension, skal jeres samliv desuden være indledt, før du gik på invalidepension. Desuden må du ikke være gift, separeret eller have en fraskilt ægtefælle, der har bevaret sin ret til ægtefællepension. Bliver der mulighed for at skifte til ny pensionsordning senere i år? En del MP-medlemmer efterspørger en ny mulighed for at skifte til den nye pensionsordning, blandt andet for at kunne tegne rate- og kapitalpension. MPs bestyrelse har tilkendegivet, at der kommer et omvalgstilbud til de medlemmer, som enten har sagt nej eller ikke fik truffet deres valg i første omgang. En ny omvalgsrunde bliver dog ikke nødvendigvis på samme vilkår som de oprindelige. Tidspunktet for den nye omvalgsrunde er endnu ikke fastlagt. I dag har 93 pct. af MPs medlemmer den nye pensionsordning, mens 7 pct. har valgt at blive på den gamle ordning. Hvad koster det at flytte min pensionsordning, når jeg skifter job? Der findes en jobskifteaftale mellem pensionsselskaberne, som sikrer, at du i de fleste tilfælde kan flytte pensionsordningen uden høje omkostninger inden for 36 måneder efter jobskiftet. Du skal bede dit nye pensionsselskab/kasse om at sørge for overførslen. Her i pensionskasserne betaler du ikke gebyr for at flytte pensionsordningen hvorfra der skal ske overførsel, kan dog tage et gebyr. Hvis overførslen ikke er led i et jobskifte, vil både det afgivende og det modtagne pensionsselskab i de fleste tilfælde have deres omkostninger dækket. Omkostningernes størrelse varierer fra selskab til selskab. Inden du eventuelt beslutter dig for at flytte din pensionsordning, kan det være en god ide at sammenligne dækningerne i de to pensionsordninger og vurdere, hvordan de passer med dit behov. Vær også opmærksom på forhold som omkostninger til administration og renteforhold. Kontakt eventuelt din pensionsrådgiver for at høre nærmere. 11 MEDLEMSNYT maj 2009
AP Læs om pension på nettet Pensionskasserne har fået en ny hjemmeside. Her kan medlemmerne finde oplysninger om deres pensionsordninger og læse om de muligheder, det giver at være medlem af AP, MP eller PJD. Hjemmesiden kan blandt andet give svar på, hvornår det er relevant med et pensionstjek. Under menupunktet Pension> Klik vej gennem livet er der beskrevet en række situationer, hvor det kan være en fordel at justere sin pensionsordning, fx jobskifte, familieforøgelse eller kritisk sygdom. Indholdet kan også være en hjælp for medlemmer, der gerne vil forberede sig inden et møde med deres pensionsrådgiver. Personligt log ind Pensionskasserne er ved at udvikle et fælles medlemssystem, som skal levere personlige data til hjemmesiderne. Adgang til Pensionsinfo, hvor medlemmerne online kan få et samlet overblik over alle deres pensioner, afventer også det nye medlemssystem. Pensionskasserne arbejder for, at begge dele er klar i løbet af 2010. Indtil da kan medlemmerne kontakte medlemsafdelingen i pensionskassernes åbningstid. Klik ind på pension Unipension er navnet på pensionskassernes fælles administrationsfællesskab. På www.unipension.dk kan man finde en række emner med relevans på tværs af pensionskasserne. Informationerne på pensionskassernes individuelle hjemmesider er derimod målrettet netop AP, MP eller PJD s medlemmer. Adresserne er: www.arkitektpension.dk www.mppension.dk www.pjdpension.dk Log ind for MPs medlemmer Log ind-delen af MPs gamle hjemmeside er stadig aktiv for medlemmer optaget før 1. januar 2008. I øjeblikket er det dog kun Bolignyt, som bliver ajourført. Pensionsoversigter, boligpoints og andre personlige data vil først blive opdateret, når det nye medlemssystem er klar. Redaktion: Niels Erik Eberhard (ansv.), Pernille Mølgaard Toft (red.). Foto: Søren Wesseltoft, Peter Olsen, Scandinavian StockPhoto. Layout og tryk: Fihl-Jensen Grafisk Produktion A/S. Oplag: 90.000. Unipension, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø, telefon 3915 0102, telefax 3915 0199, www.unipension.dk, post@unipension.dk. Åbningstider: Mandag - torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.00 Arkitekternes Pensionskasse MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger