ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm OM UNDERVISNINGSMATERIALET. Af Susanne Gjessing



Relaterede dokumenter
Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser bag materialet. 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Er du fej Alfons Åberg?

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

FORLØ B 1 s ide 1 Elefantens cykel

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

Tema: Film i indskolingen Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Titel: Er du Fej Alfons Åberg Vejledning Lærer/elev

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende.

Oversigt over filmene på dvd erne Filmhits for børn 1-3

LAV GYSERRFILM. Indklip til baggrundsfilmen Skovvejen, Studie 4

Selvfortælling - Gennemførelse

LAV FILM OM VENSKABER

Undervisningsforløb til indskolingen

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/

Analyse og vurdering af filmen Lille far. Filmcentralen.dk:

ANIMATIONSFILM LEG MED I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Vejledning til Photo Story 3

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

Pædagogisk vejledning

LAV FILM OM VENSKABER

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

Photo Story 3. Photo Story 3

Filmfortællinger med lyd

Tastevejledning til Photo Story 3 for Windows

04/KIG I KAMERAET præmateriale 1 lærer

Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Den digitale Underviser. Videoredigering. Windows Live Movie Maker

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Langt borte fra klasse

Årsplan i fagene

UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i klasse.

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

LAV FILM OM VENSKABER

Indledning. Lovgivning

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

COBOSTORIES OPLÆG TIL KURSUS

Find svaret i teksten!

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Venner 4ever, afsnit 1 Mille

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Billedvideo med Photo Story

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Mørket og de mange lys

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Animeret til læsning

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

SCIENCE FICTION FILM JERES FORESTILLINGER OM FREMTIDEN

Årsplan dansk - 3. klasse

Du skal se en film om en gris, der har en stor drøm. Den lille gris flyver

ENGLEN. Undervisningsforløb til klasse

Hvad er animation? 30 min: grupperne tegner storyboard, karakter- og elementdesign, fx en fisk, sky, figurer.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY

Årsplan for dansk i 4.klasse

Brdr. Grimm (Den Lille Rødhætte)

Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne

PRODUCER FILM MED IMPROVISATION

Undervisningsforløb til Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet.

Læseplan for børnehaveklasserne

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Cahaya klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Mit hjem dit hjem. Opgave til VR-oplevelsen og 360 grader-filmene i Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne.

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

DET DANSKE FILMINSTITUT

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Kære underviser, pædagog, præst eller sognemedhjælper

LITTERATURFORLØB klasse

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole.

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Fra delebørn til hele børn

LENE KAABERBØLS HØG AAGAARD SVANEKIER

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Abuks historie. Side 10. Se filmen igen. Sørg for at du kan stoppe filmen og tage noter undervejs. Skriv så om Abuk og hendes historie her: Navn:

Transkript:

ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm Af Susanne Gjessing OM UNDERVISNINGSMATERIALET Dette undervisningsmateriale er målrettet indskolingen fra børnehaveklassen til 2. klasse, men kan også anvendes i 3. klasse. Materialet sætter fokus på asylbørns hverdag på asylcentre i Danmark og knytter sig til to korte animationsfilm: "Asylbarn - Jamila, Gid jeg kunne flyve" og "Asylbarn - Solén, Jeg altid husker far". Indhold Om undervisningsmaterialet Om filmene Asylbarn - Jamila, Gid jeg kunne flyve Asylbarn - Solén, Jeg altid husker far Links Du kan downloade stillbilleder og spørgeark ved at klikke på links på undervisningsmaterialets side på dfi.dk/filmiskolen. De konkrete undervisningsforslag er udarbejdet med henblik på, at eleverne skal arbejde med hver film for sig. Hovedvægten er lagt på arbejdet med filmens handling og filmens hovedperson, da det netop er hensigten at give børn i indskolingen indblik i asylbørns levevilkår. Men begge undervisningsforslag lægger også op til arbejdet med filmens genre og fortælleforløb. Her er fokus bl.a. på den konstante vekslen i fortællingen mellem et realplan og et drømme- og erindringsplan. Desuden fokuseres der på filmens lydside. Her er opgaver, der vedrører de forskellige lydkilder og deres samlede udtryk. I børnehaveklassen vedrører undervisningsforslaget især arbejdet med temaerne "Sprog og udtryksformer" og "Det praktiske/musiske" med fokus på følgende trinmål: deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig samtale om indholdet i tekster fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold fortælle situationsuafhængige historier ud fra billeder eller hørte historier benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker

Side 2 / 15 I 1. og 2. klasse er hovedvægten lagt på danskundervisningen, hvor arbejdet med film og andre udtryksformer især vedrører hovedområdet "Sprog, litteratur og kommunikation". Helt konkret bliver der lagt op til arbejdet med følgende trinmål: forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form De konkrete undervisningsforslag lægger desuden op til, at eleverne benytter stillbilleder/framegrabs fra filmene i både produktive og analytiske aktiviteter. Billederne ligger under Ressourcer i højre side af skærmen og kan gratis downloades og bruges på skolens computere, ipads eller lignende. Materialet integrerer dermed elevernes arbejde med it og omfatter temaerne "Produktion og formidling" samt "Analyse" fra Faghæfte 48 om "It- og mediekompetencer i folkeskolen". Materialet eller dele af materialet kan desuden anvendes i flere faglige og tværfaglige sammenhænge i indskolingen, fx i arbejdet med faglige områder og temaer, der vedrører elevernes alsidige udvikling (Faghæfte 47), natur/teknik, kristendomskundskab samt emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Foto: "Asylbarn - Solén, Jeg altid husker far", Dansk Tegnefilm 2 ApS

Side 3 / 15 OM FILMENE Begge film baserer sig på samtaler og lydoptagelser med især to asylbørn, der fortæller om deres liv på to asylcentre i Danmark. Børnene kommer ind på hverdagens små og store begivenheder set fra deres synsvinkel. De fortæller bl.a. om at savne familiemedlemmer og frygte for deres skæbne. De fortæller også om uvished, om hele tiden at få og miste venner og om at være rodløs. Men de kommer også ind på drømme og håb for fremtiden. På billedsiden blander fotograferede naturalistiske baggrunde sig med naive farvestrålende personer. Animationsteknikken er en særlig form for flytteteknik, der hedder cut out, og som vi bl.a. kender fra filmene om Cirkeline. Genremæssigt er de to film ikke helt ens. I "Jamila, Gid jeg kunne flyve" danner samtaler med den 8-årige pige Lorin grundlaget for hovedpersonen Jamilas oplevelser og historie. Hendes udtalelser er efterfølgende bearbejdet og indtalt på lydsiden af andre børn. Filmen kan derfor betegnes som en form for realistisk animeret børnefilm. I "Solén, Jeg altid husker far" indeholder lydsiden autentiske lydoptagelser med pigen Solén, der er en syrisk pige på 10 år. Genremæssigt kan filmen derfor betegnes som en animeret dokumentarfilm. Foto: "Asylbarn - Jamila, Gid jeg kunne flyve", Dansk Tegnefilm 2 ApS

Side 4 / 15 ASYLBARN JAMILA, GID JEG KUNNE FLYVE Instruktion: Jannik Hastrup Land: Danmark År: 2013 Længde: 10 minutter HANDLINGSREFERAT Filmen handler om Jamila, der er en pige på 8 år. Hun bor i asylcentret Kongelunden sammen med sin mor og far. Før hun blev født flygtede hendes familie fra Irak til Danmark, så Jamila er født i Danmark og har boet hele sit liv i Kongelunden. Hun går i 1. klasse og i SFO. Jamila har flere gange mistet gode veninder, fordi de måtte forlade asylcentret. De havde enten fået ophold eller var blevet udvist af Danmark. Lige nu hedder Jamilas bedste veninde Cecilie. De leger sammen på asylcentrets område, lærer at danse mavedans i klubben og flirter med drengene. Men Cecilie og hendes familie har ikke fået ophold. En dag bliver de hentet af politiet og må forlade asylcentret. Jamila mister dermed endnu en veninde. Men måske bliver hun veninde med den nye pige på asylcentret. Foto: "Asylbarn Jamila, Gid jeg kunne flyve", Dansk Tegnefilm 2 ApS

Side 5 / 15 FORSLAG TIL ARBEJDSGANG FØR FILMEN VISES Forbered eleverne på, at de nu skal arbejde med en animationsfilm, der handler om en pige, der bor på et asylcenter i Danmark. Kom ind på områder og spørgsmål, der vedrører: At bo på et asylcenter i Danmark Hvad er et asylcenter? Hvor ligger Kongelunden? Ligger der et asylcenter i nærheden af skolen? Hvad vil det sige at være flygtning? Er der elever fra klassen eller skolen, der bor på et asylcenter? Eller er der elever, der kender nogle flygtninge? Landet Irak Hvor ligger Irak? I hvilken verdensdel? Hvor stort er landet? Hvilke sprog taler man i Irak? Hvorfor flygter nogle mennesker fra Irak? Er der elever i klassen med irakiske rødder? Er der elever på skolen? Animationsfilm Hvad er en animationsfilm? Hvilke animationsfilm kender eleverne? Hvordan laver man animationsfilm? Kom desuden ind på, at denne animationsfilm adskiller sig fra de fleste andre animationsfilm målrettet børn ved IKKE at foregå i et eventyrligt/fantastisk univers, hvor ALT kan ske. At eleverne skal arbejde med film i skolen Eleverne skal være forberedte på, at de skal se filmen og dele af filmen flere gange. Når eleverne er i skole skal de ikke blot se filmen de skal også arbejde med den. VIS FILMEN 1. GANG Tal med eleverne om deres oplevelse umiddelbart efter første visning. Kom i den forbindelse ind på, hvad der især optog dem eller undrede dem. Kom ind på deres følelser og erfaringer med at opbygge venskaber, miste og savne venner. Kom også ind på, hvad der gør dem glade og kede af det. Fortæl desuden, at det er pigen Lorin og hendes far, der optræder til sidst i filmen, og at det er Lorins historie, der især danner baggrund for filmens handling. VIS FILMEN 2. GANG Forbered eleverne på, at de ved andet gennemsyn især skal lægge mærke til filmens handling og finde frem til, hvad de synes, der er de vigtigste hændelser i filmen.

Side 6 / 15 Filmens handling Eleverne skal nu arbejde med at genfortælle det vigtigste i filmens handling. Det kan fx gøres ved, at inddele klassen i makkerpar eller evt. i 3-mandsgrupper. Print pdf med stillbilleder fra filmen "Jamila, Gid jeg kunne flyve" ud, så hvert makkerpar har en udskrift af alle stillbilleder (se undervisningsmaterialets side på dfi.dk/filmiskolen). Bed derefter eleverne om at udvælge fx 9 stillbilleder, som de til sammen synes bedst dækker det vigtigste i filmens handling. Eleverne skal begrunde deres valg for hinanden i makkerparrene. De udvalgte billeder klippes ud og klistres i den rigtige rækkefølge på en aflang papirstrimmel, som derefter hænges op på klassens opslagstavle. Lad evt. eleverne eller nogle af eleverne gense filmen eller dele af filmen, hvis de har svært ved at finde frem til den rigtige rækkefølge. Eleverne genfortæller nu på tur de vigtigste hændelser i filmens handling, mens de støtter sig til billederne på deres billedstrimmel. Kom i løbet af fremlæggelserne ind på ligheder og forskelle i de forskellige makkerpars valg. Foto: "Asylbarn - Jamila, Gid jeg kunne flyve", Dansk Tegnefilm 2 ApS VIS FILMEN 3. GANG Forbered eleverne på, at de under 3. gennemsyn især skal holde øje med personen Jamila og lægge mærke til, hvad de får at vide om hende i filmen. Bed dem desuden om lægge mærke til, hvornår filmen fortæller om Jamilas virkelighed, og hvornår den skildrer hendes drømme eller

Side 7 / 15 fantasier. Bed dem evt. om at sige "stop", hvis/når de lægger mærke til et skifte. Stop filmen, da Jamila fantaserer om at kunne flyve som en sommerfugl og tal med eleverne om, hvordan filmen fremstiller hendes fantasi. Stop filmen, da Jamila fantaserer om Garvins ulykke og Cecilies kys. Vis indstilling for indstilling, hvordan filmen overtoner fra realplanet til fantasiplanet og tilbage igen. Fortæl eleverne at overtoning er en måde at vise et skift mellem fx realplan og drømmeplan, men også mellem fx realplan og erindring. Om Jamila Bed derefter eleverne om at sætte ord på Jamila. Hvordan ser hun ud? Hvordan er hun? Hvad kan hun lide? Hvad gør hende glad? Hvad drømmer hun om? Hvad bliver hun ked af? Hvad frygter hun? De kan sammenligne hende med sig selv og diskutere om der er nogle sammenfald. Print pdf med overskrift "Hvad kan du sige om hovedpersonen Jamila?" ud til eleverne (se link på undervisningsmaterialets side på dfi.dk/filmiskolen). Bed eleverne om at udveksle deres refleksioner i makkerpar eller i små grupper, hvor de især lægger vægt på at beskrive Jamilas følelser og sammenligne dem med deres egne. VIS FILMEN ELLER DELE AF FILMEN 4. GANG Filmens lydside Vis evt. filmen eller dele af filmen endnu engang og bed eleverne om at fokusere på filmens lydside. Det er en god idé at introducere begreberne dialog, reallyd (den lyd, der passer til en scenes billeder og er gengivet i et realistisk lydniveau), effektlyd (en forstærket eller overdreven lyd) samt underlægningsmusik. Gør evt. billedsiden sort og lad eleverne lytte til de forskellige musikstykker. Tal om hvilken betydning underlægningsmusikken har for filmens stemning. Produktion af billede/lydfortælling Lad derefter makkerparrene lave en billede/lydfortælling fx en PhotoStory (et billed/lyd-program til pc, der gratis kan downloades fra Microsofts hjemmeside og som rummer en form for videoeffekt) eller lad dem lave en billed/lydfortælling i et lignende program fx Moviecut (indgår i SkoleTubes programpakke) eller i fx Animoto til ipad. Eleverne skal benytte stillbillederne fra filmen "Jamila, Gid jeg kunne flyve" i den digitale udgave (se link på undervisningsmaterialets side på dfi.dk/filmiskolen). De kan bruge deres billedstrimmel som kladde på billedsiden og efterfølgende skabe en lydside, der kombinerer dialog, effektlyd og

Side 8 / 15 underlægningsmusik. Eleverne kan fx i musikværkstedet i PhotoStory komponere en underlægningsmusik, som udtrykker den ønskede stemning. Det anbefales, at eleverne kun arbejder med helt simpel lydproduktionen, så de selv kan styre hele produktionsprocessen. Link til en simpel guide i PhotoStory Eleverne fremlægger til sidst deres fortællinger for resten af klassen. Tal om produktionerne og kom evt. ind på: Hvilke forskelle og ligheder er der i billedfortællingerne? Hvordan fremstiller fortællingerne Jamila? Hvad fungerer godt/ikke så godt? Hvad var svært/let? Hvordan har samarbejdet været? Foto: "Asylbarn - Jamila, Gid jeg kunne flyve", Dansk Tegnefilm 2 ApS

Side 9 / 15 ASYLBARN SOLÉN, JEG ALTID HUSKER FAR Instruktion: Jannik Hastrup Land: Danmark År: 2013 Længde: 10 minutter HANDLINGSREFERAT Solen er ti år og bor med sin mor og to store søstre i Avnstrup Asylcenter. Hun har mange tøjdyr, men bamsen Susu er den bedste. Familien holder fødselsdag for far med en stor lagkage, som den ældste søster har lavet. Solén tænker tit på far. Han er fængslet i Syrien. Hun tænker tilbage på familien, der boede samlet i Syren. Men hun tænker også på den dag, hvor politiet anholdt hendes far og satte ham i fængsel. Solén drømmer om at rejse til Syrien og hente far ud af fængslet. Men hun drømmer også om en dag at flytte fra Avnstrup og få et andet sted at bo. Foto: "Asylbarn - Solén, jeg altid husker far", Dansk Tegnefilm 2 ApS

Side 10 / 15 FORSLAG TIL ARBEJDSGANG FØR FILMEN VISES Forbered eleverne på, at de nu skal arbejde med en animationsfilm, der handler om en pige, der bor på et asylcenter i Danmark. Kom ind på områder og spørgsmål, der vedrører: At bo på et asylcenter i Danmark Hvad er et asylcenter? Hvor ligger Avnstrup? Ligger der et asylcenter i nærheden af skolen? Hvad vil det sige at være flygtning? Er der elever fra klassen eller skolen, der bor på et asylcenter? Eller er der elever, der kender nogle flygtninge? Landet Syrien Hvor ligger Syrien? I hvilken Verdensdel? Hvor stort er landet? Hvilke sprog taler man i Syrien? Hvorfor flygter nogle mennesker fra Syrien? Er der elever i klassen med irakiske rødder? Er der elever på skolen? Animationsfilm Hvad er en animationsfilm? Hvilke animationsfilm kender eleverne? Hvordan laver man animationsfilm? Kom desuden ind på, at denne animationsfilm adskiller sig fra de fleste andre animationsfilm målrettet børn ved genremæssigt at være en form for animeret dokumentarfilm, hvor lydsiden bygger på autentiske lydoptagelser med pigen Solén. Gør noget ud af, at filmen dermed bygger på virkeligheden og IKKE foregår i et eventyrligt/fantastisk univers, hvor ALT kan ske. At eleverne skal arbejde med film i skolen Eleverne skal være forberedte på, at de skal se filmen og dele af filmen flere gange. Når eleverne er i skole skal de ikke blot se filmen de skal også arbejde med den. At filmen nogle steder kan være lidt uhyggelig Nogle elever i 0. og 1. klasse vil nok opleve nogle af sekvenserne i filmen som lidt uhyggelige. Det kan derfor være en god idé på forhånd at tale med eleverne om, hvordan man kan holde uhyggen lidt på afstand. Det kan fx gøres ved at være forberedt på, at der pludselig kan ske noget uhyggeligt og være klar til at holde sig lidt for ørerne, for øjnene, gemme hovedet eller måske holde en kammerat hånden.

Side 11 / 15 VIS FILMEN 1. GANG Tal med eleverne om deres oplevelse umiddelbart efter første visning. Kom i den forbindelse ind på: Hvad der især optog dem eller undrede dem. Hvad de især syntes var uhyggeligt. Deres erfaringer med at savne eller være urolig for en forælder eller et andet mennesker, der står dem nær. Bamsen Susu, dens betydning for Solén. Kom også ind på om eleverne har tøjdyr, og hvornår de elsker dem mest. Fortæl desuden, at det er pigen Solén, der optræder til sidst i filmen, og at det er hende, der fortæller om sit liv på filmens lydside. VIS FILMEN 2. GANG Forbered eleverne på, at de ved andet gennemsyn især skal lægge mærke til, hvornår filmen fortæller om Soléns virkelighed, og hvornår den skildrer hendes tanker og drømme. Fortæl eleverne, at skiftet mellem de to planer er fremstillet på forskellige måder: Afspil fra tællertal 5:38 5:45. Dette skift mellem Soléns virkelighed og hendes tanker er fremstillet ved, at kameraet langsomt zoomer ind på Soléns ansigt, og at billedet langsomt overtoner fra realplanet til Soléns erindring. Afspil fra tællertal 1:55-2:10. Dette skift er fremstillet som et almindeligt klip. Filmens handling Inddel klassen i makkerpar og print pdf med stillbilleder fra filmen "Solén, Jeg altid husker far" med 28 stillbilleder fra filmen til hvert makkerpar (se link på undervisningsmaterialets side på dfi.dk/filmiskolen). Billederne er nummererede og ligger i rækkefølge i forhold til filmens handlingsgang. Nogle af stillbillederne viser Soléns virkelighed, andre skildrer hendes tanker og drømme. Bed makkerparrene om at markere de stillbilleder, der skildrer Soléns tanker og drømme. Bed derefter makkerparrene om med støtte i billederne at genfortælle filmens handling for hinanden. Hvis eleverne ikke har arbejdet med filmen "Jamila, gid jeg kunne flyve", kan det være en god idé at lade eleverne genskabe det vigtigste i filmens handling ved hjælp af stillbillederne på dokumentet. Se

Side 12 / 15 undervisningsforslaget "Filmens handling" til "Jamila, Gid jeg kunne flyve" på side 6 i dette materiale. Eleverne skal til denne opgave benytte stillbillederne fra filmen "Solén jeg altid husker far" i en digital udgave (se link på undervisningsmaterialets side på dfi.dk/filmiskolen). Med støtte i billederne kan man også lade nogle af makkerparrene genfortælle de vigtigste hændelser i filmens handling for resten af klassen. Kom i løbet af fremlæggelserne ind på ligheder og forskelle i makkerparrenes valg og prioriteringer. Foto: "Aylbarn - Solén, jeg altid husker far", Dansk Tegnefilm 2 ApS VIS FILMEN 3. GANG Forbered eleverne på, at de under tredie gennemsyn især skal holde øje med personen Solén og lægge mærke til, hvad de får at vide om hende i filmen. Om Solén Bed eleverne om at sætte ord på Solén. Hvordan ser hun ud? Hvordan er hun? Hvad kan hun lide? Hvad er hun god til? Hvad tænker hun på? Hvad gør hende glad? Hvad drømmer hun om? Hvad bliver hun ked af? Hvad frygter hun? De kan sammenligne hende med sig selv og diskutere, om der er nogle sammenfald.

Side 13 / 15 Print pdf med overskrift "Hvad kan du sige om hovedpersonen? - Solén" ud til eleverne (se link på undervisningsmaterialets side på dfi.dk/filmiskolen). Bed eleverne om at udveksle deres refleksioner i makkerpar eller i små grupper, hvor de især lægger vægt på at beskrive Soléns følelser og sammenligne dem med deres egne. VIS FILMEN ELLER DELE AF FILMEN 4. GANG Forbered eleverne på, at de under fjerde gennemsyn især skal koncentrere sig om filmens lydside. Det er en god idé at introducere begreberne dialog, reallyd (den lyd, der passer til en scenes billeder og er gengivet i et realistisk lydniveau), effektlyd (en forstærket eller overdreven lyd) samt underlægningsmusik. Filmens lydside Tal efterfølgende om de forskellige lydkilder i filmen og om deres betydning for oplevelsen. Gør evt. billedsiden sort og lad eleverne lytte til de forskellige musikstykker. Tal om hvilken betydning underlægningsmusikken har for filmens stemning. Kom i den forbindelse ind på musikkens meget store betydning for den uhyggelige stemning under nogle af Soléns tanker. Produktion af billede/lydfortælling Lad derefter makkerparrene lave en billed- og lydfortælling i fx PhotoStory, der er en form for dias/lyd-program til pc, der gratis kan downloades fra Microsofts hjemmeside eller i MovieCut, der er et af værktøjsprogrammerne i SkoleTube. Eleverne kan også arbejde med fx Animoto til ipad. Eleverne kan fx udvælge de 7-9 billeder, som de synes bedst beskriver det vigtigste i filmen handling og efterfølgende skabe en lydside, der kombinerer dialog, effektlyd og underlægningsmusik. Eleverne kan fx i musikværkstedet i PhotoStory komponere en underlægningsmusik, som udtrykker den ønskede stemning. Det skal anbefales, at eleverne kun arbejder med helt simpel lydproduktionen, så de selv kan styre hele produktionsprocessen. Link til en simpel guide i PhotoStory Eleverne fremlægger til sidst deres fortællinger for resten af klassen Tal om produktionerne og kom evt. ind på: Hvilke forskelle og ligheder er der i billedfortællingerne?

Side 14 / 15 Hvordan fortællingerne fremstiller Solén? Hvordan spiller billede- og lydsiden sammen? Hvad fungerer godt/ikke så godt? Hvad var svært/let? Hvordan har samarbejdet været? Foto: "Asylbarn - Solén, Jeg altid husker far", Dansk Tegnefilm 2 ApS

Side 15 / 15 LINKS Røde kors Red Barnet Dansk Flygtningehjælp Amnesty International Guide til PhotoStory Undervisningsmateriale til "Animation i skolen" Film-X "Lav animationsfilm online" Foto: "Asylbarn - Jamila, Gid jeg kunne flyve", Dansk Tegnefilm 2 ApS