MEDLEMSBLAD FOR SYDBANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET /FEBRUAR 2011



Relaterede dokumenter
Kredsens navn er Sydbank Kreds. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter.

Kredsens navn er Sydbank Kreds. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter.

JEG GÅR IKKE SOM EN BITTER MAND /3 KROPPEN KAN SIGE MERE END ORD/4 TO NYE ANSIGTER I BESTYRELSEN/6 REKORDSTORT FREMMØDE/7 KONKURRENCE/8

Efterløn - er det noget for dig?

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

Efterløn - er det noget for dig?

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

Kreds Vest ordinær generalforsamling, 31. marts 2017

MEDLEMSBLAD FOR SYDBANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / AUGUST 2011

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

Nørresundby Grundejerforening

4 Generalforsamlingen Se detaljerede ændringer nedenfor.

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Skal du hæve din efterløn?

Vedtægter DcH Svenstrup

MEDLEMSBLAD FOR SYDBANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / JANUAR 2012

MEDLEMSBLAD FOR SYDBANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / JANUAR 2013

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Værd at vide om din bank

Vedtægter for Kreds Øst

Bliv klog på den nye efterløn

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST

FLO Nyhedsbrev nr

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS)

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

Ny formand for Sydbank Kreds/2 Det bedste samarbejde i min tid/4 Ændringer i organisationen koster job/5 Uddan jer mens tid er/6 Fagligt arbejde

Stk. 1. Kredsens øverste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert tredje år inden udgangen af oktober måned.

Vedtægter for Kreds Øst

Nye medlemmer betaler kontingent, der fastsættes på den årlige ordinære generalforsamling.

Stk. 4 Senest 2 uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab og dagsorden med samtlige indkomne. kredsens hjemmeside og Finansnet.

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

Guide: Få styr på dine efterlønspenge

Referat ordinær generalforsamling for Jelling Musikfestivals Hjælperforening 2015

2. Godkendelse af forretningsorden for den ekstraordinære generalforsamling

Søernes Grundejerforening Tikøb Indkaldelse til ordinær Generalforsamling. Lørdag d , kl På Storesøvej 1 B, 3080 Tikøb.

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

VEDTÆGTER FOR DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING, KØGE AFD.

Bilag 1 forslag om ændring af kredsens vedtægter

Vedtægter. for. Myrup Bylaug

Vedtægter for DTK s kredse

VEDTÆGTER FOR JYSKE BANK KREDS 1: Navn og hjemsted

Referat af den ordinære generalforsamling i 3F-Roskildeegnen tirsdag den 19 marts 2013

Generalforsamling i Grundejerforeningen Bredekæret 15. april 2015

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

VEDTÆGTER FOR NYKREDS

V E D T Æ G T E R F O R SILKEBORG HAVEKREDS ØSTJYLLAND H A V E S E L S K A B E T

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Mariager Fjord Havekreds

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den

Vedtægter for Landsforening Team Succes

MEDLEMSBLAD FOR SYDBANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / APRIL 2011

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Grundejerforeningen Phønix

Vedtægter for Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 Fyn.

Dagsorden til ØDF s generalforsamling 2007

VEDTÆGTER for Hørsholm-Karlebo civile Hundeførerforening

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

1. KREDS Københavns Ejendomsmæglerforening

VEDTÆGTER FOR SPAR NORD KREDS

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

1. Foreningens navn er personaleforeningen i FTF/A. Foreningens hjemsted er København.

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS side 1

Vedtægter for Sønderjylland afdeling Ribe kreds

VEDTÆGTER VONSILD GYMNASTIKFORENING

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

PROGRAM DAGSORDEN OG BILAG. Lørdag 9. maj 2015 kl i Herning Kongrescenter Østergade 37, 7400 Herning

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug

Fredag den 31. marts 2017 kl. 18

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent.

Ændringsforslag til KocH s vedtægter revideret 25. januar 2011

V E D T Æ G T E R F O R H A V E S E L S K A B E T. Hadsten K R E D S. A F D E L I N G Østjylland.

ANDELSSELSKABET ORE VANDVÆRK

Forslag til nye Vedtægter for Foreningen Sct. Hans erne. Som aftalt på Sct. Hans ernes generalforsamling den 12/ fremlægges vedtægtsændringerne

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Rhododendronforeningens vedtægter

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

NORDIC MARINE THINK-TANK

V E D T Æ G T E R F O R. Faaborg Midtfyns Havekreds S V E N D B O R G A F D E L I N G H A V E S E L S K A B E T

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Velkommen til generalforsamlingen 2011 i

KOMMENTAR TIL VEDTÆGTSÆNDRING i DcH-Svendborg

4/2018. Østjylland TEMA. Nedslidning

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Vedtægter for DKK Esbjerg

Udbetaling af efterlønsbidrag Skal - skal ikke?

Grundejerforeningen. Terrasserne. Himmelev

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

Forslag til nye Vedtægter

Vedtægter. Klubbens navn er Assens Sejlklub. Dens hjemsted er Assens Kommune.

Vedtægter for Vamdrup civile Hundeførerforening

Vedtægter for DcH Esbjerg

Transkript:

MEDLEMSBLAD FOR SYDBANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET /FEBRUAR 2011 PAUSEGYMNASTIK GIVER MERE GEJST/3 DEJLIGT AT ARBEJDE HJEMME/4 INDBYDELSE ORDINÆR GENERALFORSAMLING/4 ARBEJDSLIVET BREDER SIG/9 MERE KVALITET I DET FAGLIGE ARBEJDE/10 EFTERLØN - TRYGHED OG SNUS- FORNUFT/11 HANDLINGSPLANER FOR TRIVSEL/12 FLYTNING AF KREDS- KONTORET/12 KONKURRENCE/12 INDBYDELSE TIL GENERALFORSAMLING - SE MIDTERSIDERNE

LEDER Harry Max Friedrichsen, kredsformand ET NYT ÅR MED NYE UDFORDRINGER Når man forsøger at kigge i krystalkuglen for at give et bud på fremtiden, vil fremtiden i tilbageblik ubarmhjertigt afsløre, hvor dygtig eller heldig man har været til at spå. Sidste år på samme tid udtrykte jeg på denne side forhåbning om, at 2010 ville blive et vendepunkt, hvor økonomien igen kom op i gear. Det kom ikke helt til at holde stik. Til gengæld fik jeg ret i min antagelse om, at Sydbanks regnskab for 2009 igen lå blandt de bedste i sektoren. Og udfordringerne med at nå de besluttede personalereduktioner blev glædeligvis klaret uden egentlige afskedigelsesrunder. Det forgangne år gav også udfordringer på andre områder herunder ikke mindst i sekretariaterne, hvor problemerne med den digitale tinglysning førte til et voldsomt arbejdspres og en stor overarbejdspukkel. Det var en uholdbar situation, som vi fra kredsbestyrelsen gik i dialog med ledelsen om. Ledelsen var lydhøre overfor vores tilkendegivelser, og der blev iværksat tiltag som bedrede forholdene. Der bliver givetvis også en del udfordringer i det nye år Det begyndte allerede omkring årsskiftet med organisationsændringerne på områderne Corporate Banking and Finance samt Private Banking og Pension. Det har ikke unaturligt blandt nogle af de berørte givet anledning til uro, usikkerhed og skuffelser. De fleste af os er nok således indrettet, at vi har en positiv holdning til udvikling, men er mere skeptiske overfor forandring. Det er der ikke noget nyt i, men det er vigtigt, at man, i den forandringsproces en organisationsændring afstedkommer, er opmærksom herpå og har fokus på de menneskelige reaktionsmønstre. Det er en grundlæggende ledelsesopgave at sørge for at mindske modstanden mod forandring ved at understøtte den enkelte medarbejder bedst muligt. Den teknologiske udvikling giver også udfordringer. Teknologien kan give arbejdsmæssige lettelser, mulighed for produktudvikling og medvirke til en bedre og mere individualiseret kundebetjening og -rådgivning. Den giver også øgede muligheder for, at vi kan arbejde på distancen og dermed større frihedsgrader for den enkelte. Samtidig er det dog vigtigt, at du som medarbejder selv er i stand til at sætte grænser for, at arbejdslivet ikke tager overhånd i forhold til familielivet og fritiden. Vi mener også, at banken skal være med til at sætte grænserne og drøfter emnet med banken i den kommende tid. For til stadighed at kunne honorere de øgede krav, der stilles til det faglige arbejde, arbejder vi i kredsbestyrelsen på, at bestyrelsen fremover udelukkende skal bestå af medlemmer, som arbejder fagligt på fuld tid. Det kan du læse mere om i artiklen på side 10, og du kan få meget mere at vide herom og om andre forhold ved at deltage i generalforsamlingen lørdag den 26. marts på Munkebjerg Hotel i Vejle. Her har du mulighed for at stille spørgsmål til kredsbestyrelsen, deltage i debatten og få direkte indflydelse på beslutningerne. Jeg håber, vi ses der. Udgiver: Sydbank Kreds Peberlyk 4 6200 Aabenraa Telefon: 74 37 33 30 Telefax: 74 37 31 96 sydbankkreds@sydbank.dk www.sydbankkreds.dk Redaktion: Poul Erik Ravn Pedersen (ansv.) Britt Kirkegaard Karas Søs Nørager Christensen Journalist Carsten Jørgensen, Kommunikation, Finansforbundet Design og produktion: Grafix, Aabenraa Foto: Jasper Carlberg Oplag: 2.300 Indlæg: Redaktionen modtager gerne indlæg fra medlemmer deadline: 30. marts 2011 Udgives af Sydbank Kreds en virksomhedskreds i Finansforbundet. 2 / SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11

VELVÆRE PAUSEGYMNASTIK GIVER MERE GEJST To gange om dagen holder medarbejderne i Betalingsformidling en pause i arbejdet for at strække arme, nakke, skuldre og ryg. Og det har både krop og hoved godt af. Af journalist Carsten Jørgensen Mange opgaver i banken er stillesiddende arbejde ved et skrivebord med en telefon og en pc, og mange bevægelser gentages igen og igen i løbet af en arbejdsdag. Det kan slide på arme, skuldre, nakke, ryg og hoved, og fortsætter det, kan man få smerter og lidelser, som er svære at slippe af med. I Betalingsformidling på Peberlyk har medarbejderne en forebyggende kur klar; man laver pausegymnastik to gange om dagen. Klokken 10 og klokken 14 tager vi cirka fem minutters pausegymnastik, hvor vi får strukket skuldre, arme, nakke, hoved og ryg godt igennem, og det hjælper. Det giver mere velvære at få rørt sine muskler, og man får mere gejst til at genoptage arbejdet, siger Birthe Petersen, en af de fem instruktører der på skift tager initiativ til at få kollegerne op af stolene. Pausegymnastikken blev indført tilbage i 2005 i Betalingsformidling på initiativ af én af lederne - Lone Clemmensen Hansen. Birthe Petersen har været med siden starten. Jeg plejer at rejse mig op og klappe i hænderne og sige så er det nu, og så deltager typisk en halv snes kolleger i strækøvelserne. Nogle har ikke mulighed for det, hvis de er optaget af en telefonsamtale, og herrerne er generelt svære at få med også, fortæller Birthe Petersen med et smil. Anette Callesen er en af de medarbejdere i Betalingsformidling, som ofte deltager i pausegymnastikken. Det løsner op i musklerne og er rigtig godt, hvis jeg har siddet og skrevet meget på pc. Jeg har tidligere haft problemer med let at få hovedpine, men strækøvelserne er med til at forebygge de spændinger, der kan sætte sig i nakke og skuldre. Derfor deltager jeg hver gang, hvis det er muligt, siger Anette Callesen. Derfor har vi også brug for pauser 1. Når man giver sig selv et pusterum får hjernen mulighed for at udnytte sin fulde kapacitet i forhold til at rumme og overskue kompleksitet. 2. Pausen kan give klarhed over: Hvad arbejder jeg hen imod? Hvordan går det for mig? Gør jeg det vigtige rigtigt? SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11 / 3

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE DEJLIGT AT ARBEJDE HJEMME Maria Mejlby er som Totalkredit-vurderingsansvarlig meget glad for den fleksibilitet, som hendes hjemmearbejdsplads giver. Af journalist Carsten Jørgensen Hvor medarbejderen tidligere fem dage om ugen mødte ved sit skrivebord, arbejdede otte timer med opgaver stillet af én af lederne og derefter holdt fri, har den enkelte medarbejder i dag fået langt større frihedsgrader og selvudfoldelse i arbejdet. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at arbejde hjemme, i sommerhuset eller i toget og ofte uafhængigt af den almindelige åbningstid. Den fleksibilitet nyder mange medarbejdere godt af. En af dem er Maria Mejlby, som har en hjemmearbejdsplads, hvorfra hun dagligt i princippet inden for normal bank-åbningstid passer jobbet som Totalkredit-vurderingsansvarlig. Det er en formidabel ordning for mig, fordi jeg som småbørnsmor har en stor fleksibilitet i forhold til at hente børnene tidligt ind imellem og at placere noget administrativt arbejde til aftentimerne. Men det er klart, at Sydbank også nyder godt af, at jeg arbejder hjemmefra. For selvom jeg bestræber mig på at have en almindelig arbejdsuge på 37 timer, vil min fleksibilitet i forhold til at arbejde på lidt skæve tidspunkter ind imellem komme banken til gode, fortæller Maria. En stor del af arbejdstiden går med at køre på kundebesøg i det midtjyske og at vurdere de ejendomme, der ønskes belåning i. Og netop den hyppige kontakt til andre mennesker er vigtig for Maria, som ellers ville kede sig ved at skulle sidde meget alene hjemme på kontoret. Kontoret er indrettet i en udbygning uden for huset, og det har stor betydning for, at arbejdet ikke dominerer for meget i forhold til familielivet og fritiden. Når jeg om eftermiddagen slukker computeren på kontoret og går ud af døren og over i privatboligen, skal der rimelig meget til, at jeg kort efter går hen og arbejder igen. Jeg føler selv, at jeg er meget bevidst om, at der skal være en balance mellem arbejdsliv og privatliv, og det synes jeg også, at der er, siger Maria. Hun har arbejdet i halvandet år på denne måde og har ingen planer om at ændre det foreløbigt. Oprindeligt er Maria Mejlby uddannet ejendomsmægler men skiftede til Sydbank i 2007, hvor hun i meget kort tid var kundemedarbejder, før hun fik tilbudt et job som vurderingsansvarlig på fuld tid. Maria Mejlby 4 / SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11

SYDBANK KREDS AFHOLDER ORDINÆR GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 26. MARTS 2011 KL. 9.30 PÅ MUNKEBJERG HOTEL I VEJLE SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11 / 5

ÅRSREGNSKAB FOR PERIODEN 1.1.10-31.12.10 RESULTATOPGØRELSE INDTÆGTER 2010 2009 Kontingent... kr. 1.075.619 kr. 1.096.478 Renter, bank... kr. 44.283 kr. 70.042 Udbytte, aktier... kr. 0 kr. 0 Kursregulering, aktier... kr. 1.773 kr. 6.898 Refusion af rejseudgifter... kr. 357.438 kr. 395.342 Indtægter i alt... kr. 1.479.113 kr. 1.568.760 UDGIFTER 2010 2009 Generalforsamling... kr. 150.236 kr. 167.935 Medlemsmøder/aktivitet/info... kr. 144.500 kr. 348.983 Bestyrelsesmøder/-seminarer... kr. 109.238 kr. 166.650 Bestyrelsesarrangementer... kr. 48.151 kr. 43.976 Tillidsmandsmøder/-seminar... kr. 498.501 kr. 317.701 Udvalgs- og andre møder... kr. 13.960 kr. 16.715 Landsmøde/repræsen. møder... kr. 12.021 kr. 348 Kontorartikler/lønomkostninger... kr. 57.968 kr. 52.542 Kurser/uddannelse... kr. 0 kr. 13.670 Gaver/repræsentation... kr. 68.378 kr. 77.635 Kursregulering aktier... kr. 0 kr. 0 Rejseudgifter i året... kr. 357.438 kr. 395.342 Udgifter i alt... kr. 1.460.391 kr. 1.601.497 Resultat før ekstra ord. poster... kr. 18.722 kr. -32.737 Årets resultat... kr. 18.722 kr. -32.737 ÅBEN GENERALFORSAMLING Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer. Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret på generalforsamlingen, have tilmeldt sig online via www.sydbankkreds. dk, så tilmeldingen er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Seneste tilmelding er derfor den 18. marts 2011. Forslag til valg og andre forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Sydbank Kreds, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen - det vil sige den 25. februar 2011. Senest 2 uger før afholdelsen offentliggøres dagsorden, regnskab samt indkomne forslag på kredsens hjemmeside og udsendes til aktive medlemmer. STATUS AKTIVER 2010 2009 Omsætningsaktiver Bankbeholdning... kr 2.600.992 kr. 2.588.699 Tilgodehavende vedr. transport... kr. 21.620 kr. 9.430 Tilgodehavende debitorer... kr. 0 kr. 7.534 Anlægsaktiver 100 stk. Sydbank aktier... kr. 15.130 kr. 13.357 Aktiver i alt... kr. 2.637.742 kr. 2.619.020 PASSIVER 2010 2009 Egenkapital Egenkapital, primo... kr. 2.619.020 kr. 2.651.757 Periodens overskud/underskud... kr. 18.722 kr. -32.737 Egenkapital ultimo... kr. 2.637.742 kr. 2.619.020 Passiver i alt... kr. 2.637.742 kr. 2.619.020 Regnskab er revideret og fundet i overensstemmelse med foreningens bogføring. De anførte beholdningers tilstedeværelse er konstateret: Aabenraa, den 28. januar 2011, Gert C. Jöhnk, Bo Storgaard. 6 / SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11

DAGSORDEN TILMELDING 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag a. Fra medlemmerne b. Fra bestyrelsen 6. Valg af a. Formand b. Bestyrelsesmedlemmer, jf. 4 stk. 7 c. Suppleanter for disse, jf. 4 stk. 7 d. Revisorer, jf. 4 stk. 7 e. Revisorsuppleant, jf. 4 stk. 7 f. 2 generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget jf. 4 stk. 8. Valget finder kun sted hvert andet år i lige årstal. g. 2 suppleanter for generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget jf. 4 stk. 8. Valget finder kun sted hvert andet år i lige årstal. 7. Eventuelt Du tilmelder dig online via www.sydbankkreds.dk Tilmeldingen udfyldes senest den 18. marts 2011. TILMELDING - GENERALFORSAMLING 2011 Tilmelding til kredsgeneralforsamlingen den 26. marts 2011 Fornavn: Efternavn: Afdeling/pensionist: Tilmelding senest den 18. marts 2011 Indsend oplysninger Nulstil BESTYRELSEN 2010 Harry Max Friedrichsen Margrethe Weber Erik Jepsen Søs N. Christensen Peter Chr. Henriksen Henning D. Johansen Britt K. Karas Jarl Oxlund Poul Erik Ravn Pedersen Gitte Demant Gardi Nommesen Sekr.: Lone Mikkelsen Landsmødedelegeret: Helle Klingvall SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11 / 7

PERSONER PÅ VALG Under dagsordenens pkt. 6, der omhandler valg, kan det oplyses, at følgende personer er på valg: Formand: Harry Max Frierichsen Kredsbestyrelsesmedlemmer: Margrethe Weber Henning Damm Johansen Søs N. Christensen Gardi Nommesen Peter Chr. Henriksen Bestyrelsessuppleanter: 3 suppleanter JUBILÆUMSFONDEN FOR SØNDERJYSKE BANKFOLK Saldo pr. 1.1.2010 kr. 26.641 - udlodning af legater kr. 0 kr. 26.641 Renter pr. 31.12.2010 kr. 399 Saldo pr. 31.12.2010 kr. 27.040 Regnskabet er revideret og fundet i overensstemmelse med foreningens bogføring. Den anførte beholdnings tilstedeværelse er konstateret. Aabenraa, den 28. januar 2011 Gert C. Jöhnk, Bo Storgaard Revisor: Gert C.Jöhnk Revisorsuppleant: 1 suppleant Fundatsen for Danske Bankfunktionærers Landsforenings Sønderjydske Kreds Jubilæumsfond kan læses på Sydbank Kreds hjemmeside www.sydbankkreds.dk PEBERLYK 4 6200 AABENRAA TELEFON 74373330 TELEFAX 74373196 8 / SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE ARBEJDSLIVET BREDER SIG Fleksibilitet i forhold til arbejdstid og arbejdsmængde er grundlæggende godt, men man skal være bevidst om, at arbejdet ikke tager overhånd i forhold til privatlivet, advarer Sydbank Kreds. Af Jarl Oxlund og journalist Carsten Jørgensen Fleksibilitet er alle medarbejdere glade for. Det kan være svært at få tingene til at fungere, hvis der er meget firkantede regler omkring arbejdstid, og man eksempelvis ikke må tage sit barn til lægen i arbejdstiden, vurderer Jarl Oxlund fra kredsbestyrelsen. Det er mit indtryk, at Sydbank generelt set er meget fleksibel i forhold til mødetid og arbejdstid, så den enkelte har mulighed for at gå tidligt eller møde lidt senere en dag mod at udligne det en efterfølgende dag, siger han. Sydbank Kreds vil i den kommende tid sætte fokus på det grænseløse arbejde forstået som den tilstand, hvor arbejde og fritid smelter sammen som følge af, at mobile bredbåndsforbindelser gør det muligt at arbejde når som helst og hvor som helst. Risikoen er, at man kommer til at arbejde hele tiden. Pludselig bliver det en vane, at man arbejder hjemme i nogle timer hver aften, og man glemmer måske helt at holde pauser fra arbejdet og trække stikket helt ud, når man har fri, forklarer Jarl Oxlund. Holdningsmæssige grænser Politisk vil vi gerne rejse debatten med medlemmerne. Ikke for at komme med en løftet pegefinger men for at få folk til at tænke over, hvordan balancen er mellem deres arbejdsliv og privatliv, og få den enkelte til at sætte nogle holdningsmæssige grænser til arbejdet. Sådanne grænser er individuelle, men kunne for eksempel være, at man først efter kl. 20, når børnene er lagt i seng, tænder for arbejds-pc en eller tjekker sin arbejdsmobil. Ligesom man kunne gøre ophold i sit sommerhus arbejdsfrit, fortsætter han. Finansforbundet har udgivet et temahæfte om det grænseløse arbejde, som Sydbank Kreds i løbet af første halvår af 2011 vil sende ud til tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter. Dette hæfte rummer en del interessante dilemmaer og spørgsmål, som vil være relevante at debattere i de enkelte afdelinger og filialer. Fem typer af grænseløshed Lektor Henrik Lund og professor Helge Hvid fra Roskilde Universitetscenter har i en rapport fra 2007 defineret grænseløshed ud fra fem dimensioner. Grænseløshed i tid og rum Arbejdet kan udføres når som helst og hvor som helst. Kulturel grænseløshed Der udvikler sig fælles normer og værdier i virksomheden, som også breder sig til medarbejderens private liv uden for virksomheden. Organisatorisk grænseløshed Arbejdsdeling og opgavefordeling er flydende og grænseløs. Den enkelte person og den enkelte faggruppe har ikke afgrænsede opgaver og ansvar. Politisk grænseløshed Interessekonflikten mellem arbejdsgiver og arbejdstager opleves stort set ikke og som følge heraf er der ingen klare strukturer for, hvordan spørgsmål om rettigheder og konflikter løses. Subjektiv grænseløshed Arbejdet bliver en central del af personligheden. Der er ikke klare grænser mellem arbejdet og det personlige. En vigtig pointe i rapporten fra Roskilde Universitetscenter er, at jo flere former for grænseløshed, man er under påvirkning af, desto mere udfordrende er det at opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv. VIDSTE DU AT 41 procent af Finansforbundets medlemmer i meget høj grad eller i høj grad tager arbejdspladsens problemer på sig som deres egne. 77 procent af Finansforbundets medlemmer angiver, at de har fælles interesser med arbejdspladsen. 64 procent af Finansforbundets medlemmer ikke kan lægge arbejdet fra sig, når de har fri. (Kilde: Rundspørge til 830 medlemmer af Finansforbundet, marts 2010) SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11 / 9

FAGLIGT ARBEJDE MERE KVALITET I DET FAGLIGE ARBEJDE Kredsbestyrelsen forhandler med banken om en ny struktur i kredsbestyrelsen, hvor bestyrelsesmedlemmerne kan lave fagligt arbejde på fuld tid Af journalist Carsten Jørgensen At sidde i kredsbestyrelsen er mere tids- og arbejdskrævende end som så, og det stiller stadig øgede krav til de enkelte bestyrelsesmedlemmers kompetencer. Derfor forsøger Sydbank Kreds nu at få en aftale på plads med banken, hvor bestyrelsen fremover udelukkende skal bestå af medlemmer, som arbejder fagligt på fuld tid. Målet er at få mere kvalitet i det faglige arbejde til gavn for både medlemmerne og banken. Der bruges i dag rigtig meget tid på dels at deltage i udvalg og forhandlinger med banken og dels på at deltage i arbejdet i de politiske ansvarsområder i Finansforbundet. Kravene til kredsbestyrelsesmedlemmerne er større end for få år siden, og derfor er det - især for dem som ikke er fuldtids kredsbestyrelsesmedlemmer - svært at få tid til både det bankfaglige arbejde og det politiske arbejde, forklarer kredsformand Harry Max Friedrichsen. I dag laver fem ud af 11 bestyrelsesmedlemmer fagligt arbejde på fuld tid, og det håber, Harry Max Friedrichsen at få ændret til en bestyrelse, hvor alle er fuldtids bestyrelsesmedlemmer. Sydbank Kreds drøfter p.t. emnet med banken, hvorunder de tillidsvalgte vil blive inddraget i forløbet. Hvis eller når parterne er nået til enighed om en lokalaftale, der fastsætter antallet af medlemmer i kredsbestyrelsen på fuld tid, vil det herefter blive forelagt på en generalforsamling, hvor medlemmerne i Sydbank Kreds træffer den endelige beslutning. MANGE ILDSJÆLE FOR ARBEJDSMILJØET Af Poul Erik Ravn Pedersen På den årlige konference for arbejdsmiljøorganisationen i Sydbank var der igen i 2010 en rigtig flot deltagelse. 47 mødte op, og der var kun enkelte afbud. Det er glædeligt med så flot en deltagelse. Baggrunden herfor er, at arbejdsmiljørepræsentanterne er meget engagerede i arbejdet. De har selv valgt at stille op i forbindelse med seneste valg i november 2009. De bliver efter valget vejledt i opgaverne og gennemgår snarest muligt arbejdsmiljøuddannelsen. Også de udpegede arbejdsmiljøledere udviser stort engagement, hvilket er meget glædeligt, og disse gennemgår naturligvis også uddannelsen. Desuden er opbakning fra ledere og øvrige kolleger også en forudsætning for det flotte fremmøde. Ledernes synlige opbakning i ord og handling er både vigtig overfor den udpegede samt overfor alle medarbejdere i området. Også her fornemmer vi, at arbejdsmiljøarbejdet bliver værdsat. Der vil naturligvis være en del fravær fra det normale bankarbejde, for eksempel i forbindelse med gennemførelse af arbejdspladsvurdering samt arbejdsmiljøkonferencen. Det er her af stor betydning, at arbejdsmiljørepræsentanten og -lederen får deres nærmeste kollegers opbakning. Det er jo i alles interesse, at arbejdet bliver gjort og det bliver det særdeles flot. Tak for fremmødet. 10 / SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11

EFTERLØN EFTERLØN TRYGHED OG SNUSFORNUFT Med efterløn har du muligheden for at trække dig lidt tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Vælger du ikke at bruge ordningen får du en skattefri præmie, der i sig selv er en fordelagtig pensionsopsparing. Af Casper Koch Villumsen, kommunikationsrådgiver i FTF-A Efterlønnen er igen til debat. Men under alle omstændigheder, er det din mulighed for at trække dig lidt tidligere tilbage. Op til 5 år før din almindelige pensionsalder. Samtidig er det en god pensionsopsparing. Det er også vigtigt at sige, at de penge du indbetaler til efterlønnen er dine egne, og du kan til enhver tid trække dem ud og sætte dem over på en privat pensionsopsparing, hvis du hellere vil det. Du kan betragte efterlønnen som et supplement til din pensionsopsparing. Ordningen er nemlig kendetegnet ved at have en ekstremt lav risiko og så giver den et afkast, der kan konkurrere med de fleste individuelle pensionsopsparinger. Skattefri præmie Vælger du slet ikke at bruge muligheden for at gå på efterløn, vil du i stedet få udbetalt en skattefri præmie. Det er i sig selv en meget fornuftig forretning. Danske Bank har beregnet afkastet på indbetalingerne til efterlønsordningen, hvis du vælger den skattefri præmie. Det ligger på cirka 4,5 procent, hvis man i forvejen er medlem af en a-kasse. Til det siger privatøkonom i Danske Bank, Lars Olsen: Det er en meget fornuftig forrentning. Det er svært at finde en individuel pensionsordning, der kan konkurrere med det. I hvert fald vil det kræve, at pensionen bliver investeret i aktier og altså med en langt større risiko end efterlønnen. Den lave risiko ved at indbetale til efterlønnen er også medvirkende til at gøre ordningen særdeles attraktiv. Det er muligt, at du vil kunne få et større afkast ved at sætte dine midler i fx aktier, men risikoen for at få et mindre eller ligefrem et negativt afkast - er altid til stede. En anden mulighed er at kombinere efterløn og arbejde. Så kan du arbejde nogle timer og få udbetalt efterløn for resten. Samtidig opsparer du en skattefri præmie på 11.950 kr. hver gang du har arbejdet i 481 timer, hvis du opfylder 2-års reglen. For at opfylde 2-års reglen skal du: være fyldt 62 år have haft dit efterlønsbevis i minimum 2 år have haft 3.120 timers arbejde fra du fik dit efterlønsbevis og inden du overgår til efterløn. Hvis du går på efterløn Det største udbytte af efterlønnen vil du dog få, hvis du vælger at gøre aktivt brug af efterlønnen. Går du som 60-årig, vil du som hovedregel få knap 178.000 kr. om året. Herfra skal der ud fra nogle nærmere beregninger modregnes de pensioner, du selv har. Det er ikke en fuld 1:1 modregning, men alle pensioner modregnes. Du kan også vælge først at gå på efterløn, når du er 62 år. Så får du en lidt højere sats 199.160 om året og der er en noget lempeligere modregning af dine pensioner. Du kan nå det endnu Hvis du tidligere har fravalgt efterlønsordningen, men har fortrudt og gerne vil tilmeldes alligevel, så kan du bruge fortrydelsesordningen. Det kræver dog, at du lever op til følgende punkter: Hvis du er født i 1972 eller tidligere, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra 1. januar 1997. Er du født i 1973 eller senere, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra din 24-års dag. Du skal tilmelde dig fortrydelsesordningen senest 15 år før din efterlønsalder. Sidste chance for tilmelding er altså din 47 års dag. Du skal betale efterlønsbidrag i mindst 15 år. Har du tidligere indbetalt i den almindelige ordning, bliver de medregnet. Naturligvis forudsat at pengene ikke er tilbagebetalt. Hvis du tidligere har været tilmeldt den almindelige efterlønsordning, kan du desuden være omfattet af en karensperiode på 2 år, inden du kan blive tilmeldt fortrydelsesordningen. Med fortrydelsesordningen bliver dine manglende indbetalinger modregnet i din efterløn og din skattefri præmie. Du kan se meget mere om efterlønsreglerne på www.ftf-a.dk. SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11 / 11

KONKURRENCE HANDLINGSPLANER FOR TRIVSEL Af Poul Erik Ravn Pedersen I løbet af de første uger af 2011 er det decentrale arbejde med MTU 2010 afsluttet med aflevering af en handlingsplan fra hver region og område på Peberlyk. Tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter har forhåbentlig bidraget med idéer til de handlingsplaner, som er grundlaget for det følgende arbejde. Handlingsplanerne tilgår den nedsatte arbejdsgruppe med deltagere fra HR-afdeling og Peter Henriksen og Poul Erik Ravn Pedersen fra Sydbank Kreds, og arbejdsgruppen laver en indstilling til Samarbejdsudvalget. Herefter er det SU, der på sit møde den 5. april beslutter hvilke handlinger, der kan iværksættes til at fremme trivslen yderligere. KONKURRENCE - SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE OG VIND! Svarene kan findes i bladets artikler 1. Hvor mange gange om dagen laver medarbejderne i Betalingsformidling pausegymnastik? 2. Hvor længe har Maria Mejlby haft hjemmearbejdsplads som Totalkreditvurderingsansvarlig? 3. Hvor mange bestyrelsesmedlemmer laver p.t. fagligt arbejde på fuld tid i Sydbank Kreds? 4. Hvor mange deltagere mødte op til den årlige konference for Sydbanks arbejdsmiljøorganisation i 2010? 5. Hvis du vælger ikke at gå på efterløn, får du så udbetalt en skattefri præmie? SYDBANK KREDS ER FLYTTET FRA KIRKEPLADS TIL PEBERLYK 4 (IT-BYGNINGEN) DEN 4. FEBRUAR Send dit svar (f.eks. 5, 3½, 8, 75, ja ) senest fredag den 25. februar 2011 i mail til sydbankkreds@sydbank.dk eller Sydbank Kreds, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa. Så deltager du i lodtrækningen om 3 X 500 kr. Vi gør opmærksom på, at gevinsten er skattepligtig. 12 / SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11