VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især vigtigt om efteråret og vinteren, når det er rigtig koldt. Når vi skal i brusebad og åbner for den varme vandhane, så forventer vi, at vandet er varmt. Men til daglig tænker vi ikke over, hvordan radiatoren eller vandet bliver opvarmet. I Danmark kan varmen komme fra forskellige energi kilder og -former. Hvis du bor i parcelhus, kan du opvarme din bolig med for eksempel naturgas, fjernvarme, olie, el, varmepumper eller solfangere på taget af huset. Energien til varmen skal naturligvis betales. Dels får vi en varmeregning. Men vi betaler også ved, at omgivelserne forurenes. Når der afbrændes olie og naturgas, dannes der kuldioxid (også kaldet CO₂), som kommer ud i luften. Det kan være med til at forurene jordens klima. Men vi kan ikke bare holde op med at tænde radiatoren om vinteren eller kun tage kolde brusebade for at undgå at forurene. For uden varme ville vi hurtigt komme til at fryse. Men vi kan vælge at bruge de energikilder, som ikke udleder så meget CO₂. Varmens historie I mange hundrede år var den eneste måde at opvarme sit hjem på at have et bålsted indendørs og et hul i taget, så røgen kunne komme ud. Bålstedet blev også brugt til madlavning. Ofte boede husdyrene i samme hus som menneskene, og om vinteren var dyrenes varme med til at holde hjemmet lunt. Senere blev det normalt at bruge både kaminer og kakkelovne, hvor man brændte træ, koks og kul af for at holde varmen. Kaminerne gav dog ikke så meget varme, fordi en stor del af varmen forsvandt op igennem skorstenen sammen med røgen. Fra 1930 erne begyndte der i Danmark at komme nye måder at opvarme hjemmene på. I de større byer fik man kollektiv bygas, men de fleste huse fik centralvarme. Centralvarme er et varmeanlæg, hvor varmen placeres centralt i huset og derfra fordeles den til de rum, der skal opvarmes. Langt de fleste bygninger er i dag forsynet med centralvarme. I har sikkert selv et fyr eller varmeanlæg derhjemme. Det kaldes for et centralvarmeanlæg, og det fordeler varmen til husets radiatorer og opvarmer vandet i den varme vandhane. I 1950 erne begyndte man at bruge centralvarmeovne, hvor man kunne fyre med gas, olie eller petroleum. Rigtig mange huse brugte centralvarme ovne indtil oliekriserne i 1970 erne, hvor uroligheder i Mellemøsten gjorde, at priserne på olie steg. Derfor blev man nødt til at spare bl.a. indførte man bilfrie søndage og gav påbud om en maksimal stuetemperatur på 20⁰C. Oliekriserne fandt sted i 1973 og 1979. I mange år har man også opvarmet boligerne med el. Men i dag er langt de fleste huse i Danmark tilsluttet fjernvarme, som er den mest populære opvarmningsform.
Hvor kommer varmen i Danmark fra? 3 ud af 4 huse i Danmark får deres varme fra en kollektiv varmeforsyning såsom fjernvarme fra et nær liggende værk eller naturgas. Resten bruger olie, el eller vedvarende energikilder som solvarme, biomasse eller vindenergi. Fjern varme er den mest anvendte opvarmningsform i Danmark. Men nogle opvarmer deres bolig med oliefyr eller naturgas og enkelte med elvarme. Man kalder olie og naturgas for fossile brændstoffer, og solenergi, biomasse og vindenergi for vedvarende energi. Fjernvarme er derimod et system, som kan transportere varme i rør under vejene. Jeg er vild med varme!
SNAK I KLASSEN Hvordan opstår drivhuseffekten? Fossile brændstoffer Fossile brændstoffer er f.eks. olie, kul og naturgas. De fossile brænd stoffer kaldes også lagerenergi, fordi de har ligget lagret i jorden i mange mil lioner år. Fossil betyder faktisk opgravet, så fossile brændstoffer kan oversættes direkte til opgravede brændstoffer. De fossile brændstoffer er dannet for mange millioner år siden ved, at organisk materiale, som f.eks. planter og døde dyr er blevet udsat for et meget højt tryk. De fossile brændstoffer består hovedsageligt af kulstof og brint. Når man brænder fossile brændstoffer, får man energi fra brænd stoffet i form af varme. Det tager mange år at gendanne fossile brændstof fer. Derfor er det begrænset, hvor længe de holder. I dag er Danmark næsten selvforsynende med olie og naturgas. Det vil sige, at vi ikke køber olie og gas til boligopvarmning i udlandet. Men i Danmark har vi kun naturgas nok til omkring år 2017. Fossile brændstoffer øger drivhuseffekten Fossile brændstoffer udleder CO₂, der øger driv huseffekten. Fordi de fossile brændstoffer er skabt af planter, indeholder de CO₂. Alle planter inde holder nemlig CO₂, og derfor frigiver afbrænding af fossile brændstoffer også CO₂. Når planter og skove vokser, så optager de CO₂ fra luften fra f.eks. afbrænding af fossile brændstoffer. Derfor kan skov områder bruges til at regulere CO₂-niveauet. På nuværende tidspunkt er udledningen af CO₂ dog større end den mængde, som planterne og skovene kan optage. Derfor taler man om, at CO₂ øger drivhuseffekten. Drivhus effekten betyder, at CO₂ holder på jordens varme på samme måde som et drivhus. Konsekvenserne af drivhuseffekten er, at jordens klima ændres (klimaforandringer); der kommer flere oversvømmelser, fordi sne og is på jordens poler smelter, og der dannes ørken, fordi der bliver varmere og mere tørt.
Vedvarende energi For at undgå klimaforandringer er det vigtigt at nedsætte CO₂udledningen fra fossile brænd stoffer. Desuden vil vi i fremtiden have opbrugt jordens lagre af fossile brændstoffer. Derfor er det nødvendigt at se på, hvordan vi kan udnytte andre vedvarende energikilder. Modsat fossile brændstoffer har vedvarende energikilder ikke begrænsede reserver desuden udleder de heller ikke så meget CO₂. De er det, man kalder CO₂-neutrale. De fleste vedvarende energiformer stammer fra solen. Eksempelvis er vindmøller drevet på solens energi, fordi solen opvarmer jord og luft og dermed skaber vind. Biomasse og jordvarme er andre eksempler på vedvarende energiformer. Alligevel kan mængden af energi variere for de vedvarende energikilder, fordi man kan have behov for energi, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Derfor arbejder forskerne på at finde en løsning, der kan lagre de vedvarende energi kilder i store batterier. Så når du ser solfangere på taget af et hus, er det fordi, der bruges solenergi og -varme. Og vindmøller på markerne eller ude i vandet bruges til at skabe vindenergi til bl.a. elvarme.
Olie Naturgas Olie er rester af planter og døde dyr, der er rådnet og er blevet presset sammen gennem millioner af år. Olie er en tyk, sort og klæbrig masse, som hentes op af jorden, hvor den ligger i kæmpe lagre som en slags underjordiske oliesøer. Den største mængde olie ligger i Mellemøsten i lande som Irak, Iran, Kuwait, Qatar og Saudi-Arabien. Man kan også finde olie under havet. Der er f.eks. olie i Nord søens undergrund, som bliver hentet op ved store boreplatforme og sejlet i land med tankskibe. Der er mange danske boliger, der har oliefyr i enten bryggerset eller kælderen. Engang imellem kommer der derfor en tankbil og leverer olie til fyret. Et oliefyr varmer huset op ved at brænde olie af. Sagde de varme fra gamle, døde dyr? Naturgas er dannet på samme måde som olie. I begyndelsen vidste man ikke, hvordan gassen kunne bruges til noget. Derfor brændte man den bare af. Men i dag bruger man blandt andet naturgassen til at varme huse op med. Naturgas kommer fra Danmarks oliefelter i Nordsøen. Gassen kommer op, når man borer efter olie. Når olie og naturgas kommer op fra undergrunden, skilles det ad og sendes i land hver for sig. Det kaldes at separere. Modsat olie, der er en væske, er naturgas en luftart. Derfor kan den ikke sejles i land via tankskibe. I stedet sendes den ind til land via rør og ledninger på havbunden. På land behandles den på et naturgasbehandlingsanlæg, før den sendes videre til bolig erne. Her anvendes naturgas som opvarmningsform; nogle huse har deres egen gaskedel, som opvarmer huset. Andre får indirekte varme fra naturgas via fjernvarme, der distribueres via et fjernvarmenet i rør under vejene ud til husene.
Fjernvarme Fjernvarme er den mest anvendte opvarmnings form af boliger i Danmark. Faktisk opvarmes 6 ud af 10 huse med fjernvarme (62 %). Det svarer til 1.6 mio. huse. Danmark er derfor verdenskendt for vores fjernvarmesystem. Fjernvarme er ikke en energikilde det er hverken et fossilt brændstof eller vedvarende energi. Derimod er det et underjordisk rørsystem, der transporterer varme til husene i Danmark også boligerne i Gentofte Kommune. Fjernvarme bliver til på mange forskellige måder. Eksempelvis som kraftvarme (hvor el og varme produceres sammen på et kraftvarmeværk), overskudsvarme fra industriproduktion, solvarme og ikke mindst fra affaldsforbrænding. I Gentofte Kommune får vi bl.a. fjernvarmen fra affaldsforbrænding på Vestforbrænding. Her afbrændes affald, som opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange rør, der ligger nedgravet under vejene. Ude i husene bruges fjernvarmevandet til at opvarme radia torerne, gulvvarme eller til at opvarme det varme vand i vandhanerne (du drikker ikke fjernvarmevandet det bruges kun til at opvarme noget andet vand). Alle huse, som har fjernvarme, har typisk en varme veksler og en varmvandsbeholder, der sørger for, at varmen fra fjernvarmerørene bliver omdannet til at opvarme radiatorerne og vandet. Når fjernvarmevandet ikke længere er varmt, transporteres det tilbage til fjernvarmeværket for at blive opvarmet igen. På den måde cirkulerer fjernvarmevandet altså hele tiden i et lukket rørsystem, som du ikke kan se, fordi det sker under vejene. Fjernvarme er godt for miljøet Fjernvarme er blandt de mest energieffektive varme former for byområder som for eksempel Gentofte Kommune. Det er den, fordi den kan bruges til at distribuere præcis de energikilder, der er billigst og bedst for naturen. For eksempel den overskudsvarme, der opstår på kraftværker, ved affalds afbrænding. Der arbejdes på, at man i fremtiden kan benytte vindenergi, biomasse eller solvarme i fjernvarmesystemet. Fjernvarmens historie Man kan sige, at fjernvarmen faktisk startede helt tilbage i oldtiden for næsten 2000 år siden. I Rom sendte man vand fra byernes varme kilder via render i gaderne til boligerne, hvor det blev brugt til varme bade. I 1903 åbnede Danmarks første fjernvarmeanlæg. På Frederiksberg byggede man et forbrændingsanlæg, der skulle være med til at brænde byens affald af. Den varme, som afbrændingen af affaldet skabte, skulle bruges til at varme Frederiksbergs huse op. Siden er fjernvarme blevet mere og mere populært, og i dag opvarmes 6 ud af 10 boliger med fjernvarme.
Vedvarende energikilder Vedvarende energi er den energi, som kommer fra naturen, og som adskiller sig fra de fossile brændsler ved blandt andet at være CO₂-neutral. Man siger derfor, at de er mere miljøvenlige. I Danmark bruger vi flere slags vedvarende energi, men det er stadig kun et begrænset antal huse, der får varme fra vedvarende energikilder. Man arbejder dog på at finde de bedste løsninger inden for vedvarende energi, så vi ikke er afhængige af de begrænsede og miljø skadelige fossile brændstoffer. Biomasse og solenergi er nogle af de vigtigste vedvarende energikilder. Biomasse Biomasse er en fælles betegnelse for halm, træ, træflis, træpiller og organisk affald fra husholdninger og industri. Energi fra biomasse opstår ved enten at brænde eller forgasse biomassen på eksem pelvis et kraftvarmeværk. Derefter kan biomassen bruges til at distribuere i fjernvarmesystemet rundt til husene, så vi får varme herfra. Solenergi Solenergi er den energi, som udsendes fra solen, og som livet på jorden afhænger af. Det er en af de reneste og naturligste energiformer, der findes. Solenergien kan fanges af solfangere på hustagene og udnyttes til at give varme. Med en solfanger kan solens stråler omdannes til varme, der bliver brugt til at opvarme huset samt til at varme vandet i vandhanerne. Denne teknologi er dog stadig ret dyr, og det er stadig billigere at varme sit hjem op på andre måder. Fossile brændstoffer Olie Naturgas Kul Vedvarende energikilder Vindenergi Solenergi Biomasse Varmepumpe Bølgeenergi Geotermisk energi Hvordan fanger man egentlig solen?
Sådan sparer du på varmen 1. Sluk for radiatorerne, når du lufter ud ellers fyrer du for gråspurvene Husk at slukke for radiatorerne, når du lufter ud, ellers går de op på fuld styrke. 2. Indstil husets radiatorer ens Det giver en langt bedre udnyttelse af den energi, du bruger til opvarmning, hvis du indstiller husets radiatorer ens. For eksempel på trin 3, der svarer til 20 grader. 3. Sørg for, at husets radiatorer ikke er dækket Af for eksempel sofaer eller reoler. Sådan sparer du på det varme vand Sådan sparer du på det varme vand 1. Tag brusebad i stedet for karbad 2. Sluk vandet, når du sæber dig ind 3. Lad ikke det varme vand løbe For eksempel under opvask. Brug i stedet opvaskebalje. Se hvordan du kan spare på energien
Tip en 13 er (Sæt et eller flere krydser ved hvert spørgsmål) 1. Hvilke energikilder bruges til at producere varme i Danmark? Olie Affaldsafbrænding Naturgas Vandenergi Kul Biomasse Atomkraft Sol 2. Hvilke af følgende er fossile brændstoffer? Kul Olie Uran Gas Biomasse 3. Hvad betyder fossile brændstoffer? Begravede brændstoffer Opgravede brændstoffer Brændstoffer fra fortiden Menneskeskabte brændstoffer 4. Hvor hurtigt genskabes fossile brændstoffer? 10 år 100 år 1000 år Over 1.000.000 år 5. Hvilke af følgende er vedvarende energikilder? Uran Vind Naturgas Sol 6. Hvordan er fossile brændstoffer opstået? Døde dyr og planter er begravet og trykket sammen under jorden i lang tid Dyreskeletter er faldet ned i en vulkan og brændt af Dyr og planter ligger presset sammen i havet i lang tid Døde dyr og planter er blandet med olie Spørg din sidemand! 7. Hvilke typer af brændsler producerer vi varme med i Danmark? Træpiller Olie Kul Uran Affald Gas 8. Hvad betyder drivhuseffekten? At bl.a. CO₂ holder på jordens varme på samme måde som et drivhus holder på varmen At varme optages bedst, hvor det er koldt At man ikke sparer på varmen At varme optages bedst, hvis jorden er overdækket af glas 9. Hvad er vedvarende energi? Brændstoffer, som kan lagres Brændstoffer, som bruges hurtigere end de dannes Energikilder, som ikke findes i begrænsede reserver Energikilder, som opstår ved afbrænding 10. Hvordan kan man nedsætte drivhuseffekten? Ved at fælde træer Ved at plante træer og begrænse brugen af fossile brændstoffer Ved at fremstille syntetisk olie Ved at sørge for at varme op med fossile brændstoffer 11. Hvordan kommer fjernvarmen hjem til din radiator? I tankbiler Gennem underjordiske rør Varme omdannes til el, som du får fra stikkontakten. Derved kan du tilslutte elradiatoren eller din varmvandsbeholder Solen varmer radiatorerne op 12. Hvad kan man selv gøre for at spare på varmen? Slukke for husets radiatorer, når man lufter ud Tænde en pejs i stedet for at tænde radiatorerne Åbne vinduerne, mens der er tændt for radiatorerne Tildække husets radiatorer med f.eks. sofaer eller reoler 13. Hvad kan man selv gøre for at spare på det varme vand? Børste tænder hos sin nabo Tage brusebad i stedet for karbad Kun lade det kolde vand løbe, når man børster tænder Tage bad i svømmehallen
Næste gang skal vi lære om affald