Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer man at holde sammen. Man støtter sine venner og går mod sine fjender. Dette gør sig også gældende i forsvaret, da man hjælper, hvor det er nødvendigt. Hovedpersonen i filmen Officer i Forsvaret oplever netop dette sammenhold, både som barn, men især også som voksen mand i forsvaret. Og netop dette tema vil være centralt i min analyse. Filmen Officer i Forsvaret er fra år 2011, og den er instrueret af Kaspar Torsting, som selv har en baggrund i forsvaret. Der er i alt lavet tre forskellige film, hvor de alle er kampagner, som har til formål at rekruttere unge mænd og kvinder. I denne film er det den 27- årige Snorre, som er løjtnant og under uddannelse til søofficer, som vi følger, og som er hovedpersonen (bag om filmene). Filmen er en kampagne, men den indeholder genretræk fra dokumentaren. Selv om filmen kun varer små 2 minutter og 20 sekunder, formår seeren alligevel at opnå en følelse af, at det er en dokumentar, han/hun bliver præsenteret for. Gennem hele kampagnen er der den samme underlægningsmusik bestående af en guitar og en, der nynner, samtidig med, at Snorres voice- over følger billedsiden. Kampagnen indledes med Snorres private optagelser. Optagelserne er, fra da Snorre var på jordomrejse med skib som niårig. Da han forklarer, at han er vokset op i kollektiv, understøtter billedsiden hans påstand, da der vises et klip, hvor der står en mand og spiller guitar, og fire andre mennesker og synger/kigger med (00:02-00:03). Dette er den optimale kollektivs- stemning, og det er derfor det helt rigtige klip at anvende til at understøtte dette. Herefter klippes der over til et klip af en dreng, som holder en stor fisk, og der zoomes ind på drengen (00:04-00:06). Da dette er private optagelser, er der ikke en dybere tanke bag zoomet, men lige præcis zoomet giver seeren et klart billede af, at det er hovedpersonen i kampagnen. Voice- overen siger også, at dette er hovedpersonen, da Snorre lige akkurat når at sige mig, da der klippes over til billedet af drengen. Overgangen fra de private optagelser til kampagnens nye optagelser har den sammenhæng, at der i begge optagelser er et skib involveret. I de private optagelser sidder der seks mennesker på et skib en aften, og herefter klippes der til de nye optagelser, hvor der er seks mandeskygger på en skibsvæg (00:12-00:15). Dette illustrerer tydeligt, at Snorre er vokset op med både sammenholdet og havet i form af skibet. Det vigtige for denne kampagne er, at seeren kommer så tæt på hovedpersonen som muligt. Derfor er Snorres hjem også inddraget i kampagnen. Snorre fortæller gennem voice- overen, at sammenholdet i 1
kollektivet var den perfekte baggrund for forsvaret. Samtidig vises der et klip af Snorre bagfra stående på sin altan, og kameraføreren med det håndholdte kamera går mod ham. Han vises først i en halvtotal, men dette bliver til et halvnært billede, da kameraførerne bevæger sig hen mod ham. Han filmes bagfra, og grunden til dette er, at han i voice- overen nævner, at kollektivet og det at kunne kigge hinanden i øjnene og holde sammen er den perfekte baggrund for at være i forsvaret (00:19-00:21). Herefter klippes der tilbage til Snorres private optagelser. Denne gang er han ældre end de tidligere optagelser, og han snakker om sin gymnasietid og sin tur til Canada, hvor han stod på snowboard i et års tid. På billedsiden vises der en optagelse af, at han står på snowboard (00:23-00:26). Men hvorfor skal seeren se Snorre stå på snowboard, når kampagnen omhandler forsvaret? Det skal man, fordi alt det, der er blevet vist i kampagnen indtil videre, har givet seeren et billede af, hvilken person vores hovedperson er. Det er først efter denne scene, at seeren egentlig får svar på, hvem hovedpersonen er, da vi indtil videre kun har set ham som ung og som voksen bagfra. Nu vises der nemlig et nærbillede af Snorre, hvor han præsenterer sig selv og sin uddannelse (00:27-00:31). Det væsentlige her er, at det i dette klip ikke længere er en voice- over, der snakker, men at det rent faktisk er Snorre, der snakker direkte til kameraet og dermed til seeren. Dette er altafgørende for at seeren bliver fanget af kampagnen. Her får de et ansigt, som de kan referere til voice- overen, og de kommer helt tæt på hovedpersonen. Dette er et filmisk virkemiddel, som ofte benyttes i en dokumentar, hvor det fra instruktørens side gælder om at få seeren til at føle, at han/hun kommer helt tæt på personen. Lige så snart en seer kan identificere sig med hovedpersonen, bliver deres opmærksomhed væsentlig øget, og dette er det bedste trick at anvende i en kampagne. Hovedpersonens fortællinger om de oplevelser, han havde som barn, er ikke væsentlige for selve kampagnen for forsvaret, men det er væsentligt, den måde seeren opfatter ham på, om dermed hvordan denne opfatter reklamen på. Nu ved seeren nemlig, hvem Snorre er, og han ved også, hvad han laver til dagligt. Seeren har dannet sig et billede af, hvem han i virkeligheden er. Da Snorre gennem voice- overen nævner søofficer, klippes der til et nærbillede i frøperspektiv, hvor man ser Snorre i den officielle søofficer uniform, hvor det specielt er hatten, der kendetegner uniformen (00:36-00:37). Nu kender seeren både den private Snorre og den Snorre, der arbejder i forsvaret. Herefter klippes der tilbage til lejligheden, hvor Snorre i et halvnært billede påfører sig sin hvide skjorte med det danske flag på venstre skulder. Mens han tager denne skjorte på, ser han lidt betænksom ud, og der klippes til en panorering af det nederste af et skib, hvorefter der klippes tilbage til lejligheden og skjorten. Denne gang er det dog et ultranært billede af hans hænder, som knapper skjorten, der klippes til (00:44-00:50). Dette illustrerer altså, at Snorre også tænker over arbejdet, inden han i virkeligheden møder 2
på arbejde. Arbejdet er altså en stor del af hans liv, og selv om han prøver at holde privatliv og arbejde adskilt, kan det være en smule svært, når arbejdet fylder så meget, som det gør. Men gennem denne scene bliver seeren her præsenteret for Snorres hverdagsrutine, og det står i god kontrast til den næste del af kampagnen, som foregår på arbejdet. Gennem voice- overen nævner Snorre, at det er vigtigt at kunne noget med mennesker: For når det bliver alvor, så handler det ikke bare om at uddelegere ordre, så skal du kunne noget med mennesker. (00:51-00:59). Billedsiden viser arkivbilleder fra forsvaret: Et par både, der sejler sammen, missiler, bomber, optagelser fra jetfly, kampvogne og et skib på havet. Det er bestemt, at det skal være skibet til sidst, da det har mest med vores hovedperson at gøre. Ved disse arkivbilleder er der ud over underlægningsmusikken, også reel lyd med. Seeren hører bomben springe, og seeren hører ham i flyet snakke med de andre. Dette giver et realistisk billede af optagelserne, da man kan høre, hvilke lyde der i virkeligheden er. Efter disse arkivbilleder klippes der videre til de nye optagelser. Snorre siger: For du kommer ikke gennem de store opgaver uden at have alle med (00:59-01:01). På billedsiden vises fem mænd, der står side om side med smil på læben. Disse to klip giver det bedste billede af forsvaret, da forsvaret både er alvorligt, farligt og seriøst, men det illustrerer også, at forsvaret har et stærkt sammenhold, hvor der også er plads til smil og venskab. Lidt længere fremme i kampagnen er det igen arkivbillederne, der er i spil: Soldater der løber ude i naturen, kampfly i luften, soldater i ørkenen, havet, et fly der letter i bidende kulde, en der hejses ned fra en helikopter og en helikopter der flyver (01:05-01:11). Mens disse klip vises, fortæller Snorre, at det især er vigtigt at bruge sine lederegenskaber, når man i virkeligheden ikke rigtig kan mere, fordi man er så udkørt, som man er. Her er det altså den hårde del af arbejdet, der er i fokus, og det handler i denne del af kampagnen om at redde liv uanset vejr og alle de negative ting, man kan komme i tanke om, når man er så udkørt, at man mest af alt har lyst til at give op. Derefter klippes der igen til et nærbillede af Snorre, som snakker til kameraet. Mens han snakker videre, klippes der til at skib ved Grønland og så tilbage til nærbilledet af ham selv. Nærbilledernes intention er at få seeren til at føle med Snorre, da han nævner, at der ikke kommer nogen og henter dem, hvis der går noget galt, men at det stadig er dem, der skal hente de andre. Igen er det en af de lidt hårdere dele af arbejdet, der er fokus på. Efter dette filmes Snorre i et halvnært billede, hvor man ser ham fra ryggen, og kameraføreren følger ham. Her understøtter billedsiden igen lydsiden, da der på lydsiden nævnes: Men nu er det jo ikke fordi der ikke er et andet liv (01:25-01:26). Seeren fornemmer, at Snorre ligger arbejdet på hylden og vender ryggen til for nu at komme hjem og nyde sit privatliv uden for forsvaret. Igen klippes der til nærbilledet af Snorre, hvor han nævner, at han og kæresten skal have en datter sammen, og at det er en stor ting (01:27-01:31). 3
Der er altså også plads til et familieliv, selvom man arbejder i forsvaret, og dette er en vigtig pointe, da de fleste ønsker at stifte familie på et tidspunkt. Mange ser måske en universitetsuddannelse, som en højere uddannelse end en uddannelse i forsvaret. Men her bryder Snorre denne forestilling, da han nævner, at søofficer- uddannelsen næsten er på højde med de fleste universitetsuddannelse. På billedsiden ser man nogle rækker af mænd, der står helt stille, hvor kameraet følger Snorre i en halvtotal, som går ind foran mændene. Dette viser, at Snorre er højere uddannet end dem, og han ser samtidig stolt ud (01:37-01:43). Han nævner, at han kender mange, der overvejer en lederuddannelse uden for forsvaret, men at han som leder i forsvaret er med til at gøre en forskel på en helt anden måde. Da han nævner det sidste, vises et blafrende Dannebrog i en total, hvorefter der klippes til Snorre i et halvnært billede. Han kigger til venstre, og det ligner, at han kigger på Dannebrog (01:58-02:02). Det er netop Dannebrog, som alle i forsvaret har tilfælles. De vil beskytte Danmark, og de har nationalfølelsen tilfælles. Dette styrke også sammenholdet, fordi de har det samme mål. Uniformen fortæller, hvor du hører til, og uniformen er en stor del af forsvaret. Derfor har instruktøren også valgt at vise et halvnært billede af søværnets logo, og herefter et halvtotalt billede af Snorre og to andre mænd, som har nogle andre uniformer på (02:06-02:07). Selvom de alle er i forsvaret er det uniformerne, der tydeliggør, hvor i forsvaret man hører til. I det næstsidste klip fortæller Snorre i et nærbillede, at han helt klart hører til her (02:09-02:10). Det bedste er, at seeren ikke en gang er i tvivl om, om han taler sandt. Man har gennem hele kampagnen, kunne følge hans liv og hans person, og han har lagt stor fokus på sammenholdet og hans grund til at vælge forsvaret. Seeren er derfor ikke i tvivl om, at han helt klart hører til der. Til slut filmes et skib i en frøperspektiv, og hovedpersonen går op af trappen til skibet iført sin uniform og klar til arbejde. Kampagnen sluttes af med, at der skrives: Forsvarets uddannelser en anderledes måde at lære på. Det er netop denne måde at lære på og forstå på, som Snorre har forklaret seeren gennem kampagnen. Forsvarets Rekruttering har ikke kun produceret disse tre kampagner i 2011, men de har også produceret Frømandskorpset fordi ingen andre kan i år 2013. Officer i Forsvaret og Frømandskorpset fordi ingen andre kan har det tilfælles, at de begge har underlægningsmusik hele vejen i gennem. Der er dog en væsentlig kontrast i disse valg af underlægningsmusik. I Officer i Forsvaret var det en stille og rolig underlægningsmusik med guitarspil og nynnen, men i Frømandskorpset fordi ingen andre kan er underlægningsmusikken meget brutal og minder mere om musik fra en actionfilm. Officer i Forsvaret og Frømandskorpset fordi ingen andre kan har endnu en modsætning, og det er deres start og slutning. 4
Officer i Forsvaret starter med det samme, og kampagnen starter og slutter ikke på samme måde. Den starter med en privatoptagelse ude på havet og slutter med en ny optagelse, hvor hovedpersonen går fra land og op på skibet. Frømandskorpset fordi ingen andre kan starter og slutter derimod på næsten samme måde. Den starter med et klip af havet, som ruller ind på stranden og slutter med et klip, hvor havet ruller ind på stranden og visker nogle fodspor væk. Den eneste forskel er fodsporene og underlægningsmusikken. Derudover er der nærmest en optakt i starten af kampagnen, hvor musikken understøtter denne optakt. Den største modsætning mellem disse kampagner er måden, de er opbygget på. I Officer i Forsvaret følger man en bestemt person, og seeren kommer helt tæt på denne person både arbejdsmæssigt og privat. I Frømandskorpset fordi ingen andre kan er opbygningen meget anderledes. Her følger man en masse forskellige personer, og her er fokus på alle de farlige ting, man laver i frøkorpset. Klipningen er også hurtigere i denne kampagne. Gennem hele kampagnen varer de forskellige klip mellem et og to sekunder, f.eks. er der hele fem forskellige klip på bare fire sekunder i starten af kampagnen (00:08-00:12). Kampagnen vælger dog at bruge hele otte sekunder i starten (00:00-00:08) og hele 13 sekunder i slutningen af filmen (00:25-00:38), på at filme stranden og havet. Men dette gør sig også gældende i frømandskorpset, lige pludselig rykker de ud, og lige pludselig har de fuldført deres job og er ude igen. Derfor illustrerer den hurtige klipning deres hurtige arbejde. Det er også to forskellige målgrupper, som de to kampagner har med at gøre. Den formodede målgruppe til Officer i Forsvaret er både mænd og kvinder, som ønsker en uddannelse i forsvaret, hvor der både er de alvorlige episoder, men også de glade episoder med sammenhold og plads til familieliv. Målgruppen til Frømandskorpset fordi ingen and kan er mest mænd, som ønsker en mere action præget uddannelse inden for forsvaret. Her er der ikke fokus på livet uden for arbejdet, men fokus på hvad der rent faktisk sker på arbejdet. I Officer i Forsvaret er det alsidige mennesker, som kan rekruttere til forsvaret hvorimod, at det i Frømandskorpset fordi ingen andre kan er én bestemt persontype, som der kan rekruttere. Seeren bliver altså introduceret for livet i forsvaret gennem Snorre og kampagnen Officer i Forsvaret. Snorre gjorde sin barndom i kollektiv til noget brugbart i forsvaret, da han lærte at holde sammen, uanset hvad der skete. Denne form for kampagne med dokumentariske træk er meget effektiv, da seeren oftest synes, at en kampagne er god, hvis de har noget at forholde sig til. Her forholdte de sig til Snorre. 5