Nyhedsbrev NYHEDSBREV Uge 2 2016 15. januar 2016 1. Husk musical! 2. Tillykke til Karen som årets underviser 2015 3. SU på kursus 4. Tak for en god pædagogisk dag 5. Besøg i undervisningen i foråret og i løbet af næste skoleår 6. Hilsen fra Per fra Herning Gymnasium 7. Læringsstafetten 1. Husk musical! Som I kan høre og se, er eleverne sammen med Liv, Oliver og Mikael i fuld gang med at gøre klar til at opføre skolens musical, som spiller torsdag d. 21 lørdag d. 23. januar. Skolen vil gerne støtte årets musical ved at betale entrebilletten for personalet. Billetter til familiemedlemmer og andre interesserede samt bestilling af mad i kantinen hos Rikke er for egen regning. Jeg håber, I alle vil komme! Jeg glæder mig meget til at se forestillingen, som vi jo også kan glæde os til at få en forsmag på ved informationsmødet for kommende elever og deres forældre på tirsdag d. 19. januar. SKATTEØEN
2. Tillykke til Karen som årets underviser 2015 Eleverne har kåret Karen Dreyer Jørgensen, som årets underviser 2015. Karen har i mange år undervist i oldtidskundskab og latin ved Faaborg Gymnasium. Karen modtog en flot buket blomster fra eleverne ved vores juleafslutning d. 18. december. Eleverne har fortalt mig lidt om baggrunden for, hvorfor de har kåret Karen som årets underviser. Her følger et par citater: Karen er oldtidskundskab, hun er en virkelig en passioneret lærer, hun er sød, hun har et godt forhold til eleverne, hun er hyggelig og professionel, hun er en rigtig bedstemor, hun laver god tiramisu, hun tager på ferie for at dyrke faget, hun har skrevet bog og har selv bygget modeller af templer fra oldtiden, hun har et gladiatorsværd og så er hun gode venner med Homer og Odysseus. Stort tillykke til Karen! Det er dejligt at vide, at et vigtigt klassisk dannelsesfag som oldtidskundskab er i kyndige hænder på Faaborg Gymnasium. Og så vil nogen måske spørge hvorfor dannelse er vigtigt? Den dannelse, der ligger i at have læst Sokrates og Platon, renæssanceforfattere som Rabelais og Montaigne og ikke mindst vor egen Søren Kirkegaard er en del af den menneskelige bagage, som efter min mening er helt afgørende for den enkeltes evne til at analysere og tolke sin omverden. Lise Kingo, koncernchef i Novo Nordisk Fra interviewet Vi skal værne om dannelsen, Børsen, den 30/11 2007. Som citatet påpeger giver dannelse en væsentlig kulturel horisont, som kvalificerer ny videns tilegnelse og giver en udvidet sammenhæng for forståelsen af fortiden og nutiden, mennesket og dets omverden. Sidst i nyhedsbrevet har Karen selv skrevet en artikel om, hvad der egentlig sker i oldtidskundskab. 3. SU på kursus Hele SU deltog i samarbejdssekretariatets kursus for samarbejdsudvalg torsdag d. 7. januar 2016. Vi havde en rigtig god kursusdag med en masse gode og relevante drøftelser for det videre arbejde i samarbejdsudvalget på Faaborg Gymnasium. Vi vil gerne dele nogle af de centrale pointer fra SU-kurset med alle medarbejdere, så I kan få et indblik i SU s rolle på Faaborg Gymnasium og de områder, som medarbejderne kan opnå indflydelse på gennem SU. På kurset fremgik det blandt andet, hvorfor vi har et SU: SU s arbejde har til formål at supplere og kvalificere arbejdspladsens mål og strategi SU skal fremme kvalitet, faglighed og trivsel i forhold til arbejdspladsens mål SU er et dialogforum, hvor nye ideer kan drøftes og udvikles SU skal tage afsæt i arbejdspladsens konkrete udfordringer, behov og vilkår
Kernen i SU s arbejde er gensidig information og drøftelse mellem ledelsen og medarbejderne med mulighed for at fastlægge retningslinjer. I et dialogforrum som SU handler det om: Vi har et åbent og oprigtigt ønske om at forstå den andens perspektiv Vi oplever at blive set og hørt Vi skaber engagement og medejerskab Vi skaber holdbare resultater ved at: o Skabe forståelse og indsigt om de involverede perspektiver o Få ressourcerne i spil o Finde frem til det fælles tredje : 1+1=3 SU opnår indflydelse gennem dialogen i SU, hvor SU er med til at kvalificere rektors beslutningsgrundlag for de områder, der hører under rektors ledelsesret, som er opgaver, organisation og personalebehov. SU tager sig således ikke af løn og ansættelsesforhold, som hører ind under aftaleretten, som varetages af TR. SU har heller ikke indflydelse på lovgivningsmæssige forhold som fx de kommende besparelser, som er politisk bestemt. Drøftelserne om de forskellige udfordringer sker med henblik på at analysere og overveje løsningsmuligheder og konsekvenser og så vidt muligt nå til enighed om de beslutninger, som træffes. Ledelsen har således pligt til at informere, drøfte og lytte, men træffer i sidste ende beslutningen. Det er således væsentligt, at medarbejderne bidrager i henhold til at kvalificere beslutningen. De må ikke bare læne sig tilbage og så sige, at det ikke nytter. SU s opgaver er ( 4 i samarbejdsaftalen): 1. Arbejds- og personaleforhold Personalepolitik, fastholdelse af seniorer, balance mellem arbejds- og privatliv, sygefraværspolitik Job på særlige vilkår 2. Tillid, samarbejde og trivsel Tillid og samarbejde, rammer for faglig og kvalitet, trivsel og psykisk arbejdsmiljø 3. Omstilling på arbejdspladsen Konsekvenser af større omstillingsprojekter, herunder arbejdstilrettelæggelse, personalebehov og kompetenceudvikling Plan for omstillingsprocessen, fx kommunikation og håndtering af konsekvenser. SU s særlige opgaver ( 5 i samarbejdsaftalen): 1. Mål, strategi og økonomi 2. Kompetenceudvikling og kompetencestrategi 3. Forebygge forskelsbehandling 4. Sikre ligestilling 5. Trivselsmåling hvert tredje år 6. Håndtere og forebygge stress 7. Forebygge mobning, vold og chikane Hvis I har yderligere spørgsmål om SU, må I endelig spørge SU s medlemmer. Desuden vil vi gerne fortælle om arbejdet i SU ved det først kommende personalemøde., Malene, Frederikke, Torben, Ebbe, Erik og Jimmy
4. Tak for en god pædagogisk dag Tak for en god og konstruktiv pædagogisk dag d. 11. januar, hvor vi havde den afsluttende kursusdag med Martin Renton. Jeg skal minde om, at I senest 12. februar skal indlevere jeres korte refleksioner over andet eksperiment med tænkestrategier i undervisningen til mig. Jeg samler alle de indkomne beskrivelser og sender dem til Martin Renton, hvorefter I vil modtage et certifikat for gennemført kursus retur. 5. Besøg i undervisningen i foråret og i løbet af næste skoleår Jeg har i løbet af efteråret været på besøg hos alle nyansatte lærere med en efterfølgende samtale om observationerne. Jeg har været virkelig glad for at komme på besøg, fordi det giver mig en chance for at komme tættere på den enkelte lærer, eleverne og kerneydelsen. I løbet af foråret og næste skoleår vil jeg også komme på besøg i alle øvrige læreres undervisning. Målet med besøgene er at få et bedre indblik i, hvad der sker i undervisningen og lære jer bedre at kende. Jeg bliver også klogere på, hvordan vi i fællesskab kan drage nytte af alle de gode erfaringer, I har hver især. I må gerne give besked til Mette, hvis I gerne vil have, at jeg skal starte min besøgsrunde hos jer. 6. Hilsen fra Per fra Herning Gymnasium Tak for sidst. Jeg er meget glad for den måde, som jeg blev modtaget på og informeret om jeres indsatser mht. mentorordning og synlig læring. Jeg håber, at jeg i forårssemestret kan høre lidt mere om, hvorvidt I mere kvantitativt kan se resultater af indsatsen på fx elevtrivsel og frafald. Samtidigt vil jeg være meget interesseret i at høre nærmere om, hvordan I får koblet jeres nuværende mentorordning til det nye fokus på synlig læring. Til slut vil jeg blot ønske dig og alle de andre, som jeg mødte under mit besøg, en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Med venlig hilsen, Per, Herning Gymnasium 7. Læringsstafetten Oldtidskundskab hvad sker der egentlig i det fag? Ofte får jeg stillet følgende spørgsmål af elever: Hvad kan man bruge oldtidskundskab til? og jeg svarer kækt: Det kan man ikke bruge til noget, man får det bare sjovere! Det er selvfølgelig lidt provokerende, men ikke desto mindre rigtigt: det er sjovt og opløftende at kunne genkende fortiden i nutiden, det giver endda en vis tryghed at opleve at være hjemme i sin egen kultur.
Her følger et par eksempler fra undervisningen: først nogle, som eleverne let selv kan gennemskue. Vi læser Ovids Metamorfoser og forargelsen er stor, når de hurtigt og af sig selv finder ud af, hvor meget Shakespeare har hugget fra eksempelvis fortællingen om Pyramus og Thisbe: det er jo det samme som i Romeo og Julie! Vi læser Platon: Hulebilledet! Hulens beboere fra det 4.årh. f.kr kan lynhurtigt identificeres som os selv anno 2016, der sidder klistret til en skærm døgnet rundt. Lidt mere kompliceret er forestillingen om Ideernes verden : Den er så ideel, at vi må ty til matematik og geometri for at begribe den. Vi læser om dødsriger og kan hurtigt se, at Sokrates og Grundtvig er ret enige: Så rejser vi til vort fædreland. så frydelig der til evig tid med venner i lys vi tale Lidt mere kompliceret er Homer, som er obligatorisk læsning. Teksten er svær, jeg må lave gloser. Eleverne øver sig ved at oversætte til nu-dansk. Vi har at gøre med Europas ældste litteratur, der findes ikke en generation de sidste 4000 år, der ikke kender Odysseus. Teksten er blevet brugt og misbrugt i utallige sammenhænge, én af de nyeste er Odysseus And (Jumbobog), og det er i orden, for teksten kan fint forstås som eventyr og skipperhistorier, men man kan også følge anvisningen i 1.strofe, 1.sang: Musa, fortæl mig om manden Det gør jeg og tolker teksten som et psykologisk drama: en mand, der er totalt traumatiseret af krig og uhyrligheder, han er ved at gå fuldstændig i opløsning, kan ikke engang sige sit navn, men kalder sig for ingen, og som først genfinder sin identitet som Odysseus mand, ægtemand, far og konge efter noget, der i høj grad minder om terapi hos faiakerne. Teksten bliver så aktuel, at det næsten er for meget af det gode. Vi fortsætter med Vergil, der viser os en helt anden og nedrig side af Odysseus, Dante ved ikke, hvad han skal mene, og vores egen Holberg gør manden til en latterlig nar. Forløbet suppleres med film: Oh Brother, where art thou den er sjov, og hvis man har læst Odysseen, er den endnu sjovere. Jeg har været gennem teksten utallige gange, og jeg bliver aldrig træt af den. Ofte (sidst så sent som for få måneder siden) har jeg oplevet, at eleverne finder nye indfaldsvinkler og nye tolkningsmæssige detaljer. Jeg lærer også noget nyt. Drama: mennesket og skæbnen. Vi starter i vores egen tid og ser Drabet af Per Fly, en film, der umiddelbart er spændende og giver stof til eftertanke, men den giver først for alvor mening, når vi sammenligner den med Sofokles tragedie Antigone og kan se, at Karsten (gymnasielærer ) takket være sin egen hybris, får præcis samme nemesis, som kong Kreon fordi han ikke lyttede til advarslerne. Det er stærke sager. Det samme kan siges om Macbeth, der lige nu er aktuel som film 1 med Michael Fassbinder i hovedrollen. I samme forløb indgår Herodots fortælling om Polykrates ring. Kender man den ikke, har man ikke mange chancer for at fatte den dybere mening med Karen Blixens novelle Fra det gamle Danmark. Og sådan kunne jeg blive ved. Som det ses af eksemplerne, lægger oldtidskundskab med sit perspektiverende indhold op til tværfagligt samarbejde med næsten hele den øvrige fagrække. De eksempler, jeg har nævnt, inddrager fag som dansk, engelsk, matematik, religion, psykologi, drama, mediefag, italiensk, filosofi. Faget kan med sin store spændvidde indgå i mange forskellige AT-forløb, og der vil næppe være en europæisk studietursdestination, hvor oldtidskundskab ikke kan bidrage med gedigne, faglige input. Lige nu er vi i flere klasser i gang med at gennemgå græsk/romersk arkitektur. Om ikke lang tid skal vi på en lille tur op i Faaborg, som er fuld af antikke arkitekturelementer: kig blot på det gamle apotek og på Magasingårdens facade. Faaborg Museum er aktuel med en udstilling, hvis værker henter inspiration i antikken. Jeg glæder mig til byturen også i år - for man får det altså sjovere, når man har oldtidskundskab KD 1 Kan anbefales.
Wikipedia har en lille artikel om faget oldtidskundskab. Den kommer lige med her: Oldtidskundskab er et fag i det almene gymnasium samt et studium på Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Faget beskæftiger sig med den græske og romerske oldtid, hvor den altovervejende hovedvægt lægges på den græske. Desuden perspektiveres antikkens temaer og problemstillinger til senere historiske perioder for at understrege antikkens betydning for den europæiske kultur. Fagets indhold består først og fremmest af græske tekster i oversættelse både poesi, f.eks. Homer, Hesiod og græsk drama, og prosa, f.eks. Platon, Aristoteles og Herodot. Desuden af studier af græsk materielle levn vaser, statuer og templer. Oldtidskundskab (populært kaldt old eller oldævl) blev indført ved gymnasiereformen i 1871 som fag på den nye matematisk-naturfaglige linje. Gymnasiet havde hidtil lagt hovedvægten på oldgræsk og latin. Latin blev matematikerne ved med at have indtil gymnasiereformen i 1903, men i 1871 skulle de ikke længere have græsk, og oldtidskundskab blev løsningen og har været fag i gymnasieskolen lige siden, undtagen på klassisksproglig linje, hvor stoffet formidles gennem latin- og græskundervisningen. I nyere tid er faget beskrevet som en tidlig forløber for tværfagligheden i gymnasiet, fordi oldtidskundskab netop skildrer en hel kulturs opkomst og blomstring og påviser udviklingsparallellerne og den gensidige påvirkning mellem litteratur, historie, drama, skulptur og maleri. Og på en måde, der virker naturlig og fordi det er let for eleverne selv at skabe verbale og kunstneriske manifestationer på linje med de tidlige græske, så eleverne selv kan opleve udgangspunktet for den græske kulturs videreudvikling. Aktuel på Brandts i Odense: Hera. En skulptur, der først giver mening, når man ved noget om old. Foto og korrektur og en god idé: SH.