BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret. Han bruger det meste af sin fritid på Aikido og på at holde sit Kantonesiske sprog ved lige. Sproget han har fra sine kinesiske forældre, som boede i Vietnam og endte som bådflygtninge under Vietnamkrigen. Sidenhen bosatte de sig i Danmark, hvor er Alex født. Nogle gange er Alex i tvivl om de udfordringer, han møder, skyldes autismen, eller kulturelle forskelligheder, eller den opvækst han har haft. KULTUR, TOSPROGETHED ELLER AUTISME? I sjette klasse fik Alex sin udredning med diagnosen højtfungerende infantil autisme. Førhen have pædagoger og lærere troet, at Alex var en indadvendt dreng, men en klasselærer undrede sig over Alex adfærd. Derfor blev han sendt til udredning hos skolepsykologen. Pædagogerne i børnehaven troede, at jeg var en stille dreng. Jeg fik ikke rigtig nogen venner og jeg kunne ikke indgå i sociale sammenhænge med de andre børn i børnehaven. Alex mener, at det kan være problematisk at udrede autister med etnisk minoritetsbaggrund. Det kan være svært at finde ud af, om personens adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller en funktionsnedsættelse. Måske er der også noget med kulturelle forventninger. Når et menneske, uanset om det er voksen eller barn, opfører sig anderledes. Fx hvis man er dansker, så har danskerne en bestemt kultur og normer, som de dyrker og lever efter. Hvis en person så afviger fra det, så er det måske nemmere for andre danskere at spotte, at der er noget mærkeligt og sender derfor personen til psykolog for at blive udredt. Hvis det er en med en anden etnisk baggrund, en fra en minoritets gruppe, så er det 1
måske lidt svært at vide, om det er noget kulturelt eller om det er fordi at personen fx har autisme. Måske er det svært, at vide om personen er indadvendt fordi sådan er fx kinesere generelt, kunne man sige som eksempel( ). Måske er det noget af det, der gør det svært at diagnosticere folk med anden etnisk baggrund i et fremmed land. Godt nok er jeg født her, men jeg er opvokset med en anden kultur baggrund. Alex nævner det at være tosproget, som en anden udfordring i forbindelse med at udrede autister med etnisk minoritetsbaggrund. Alex ved, at hans forældre var usikre på, om han udviklede sit sprog sent, fordi han var tosproget eller om der var andre grunde, som skulle undersøges. Alex mener, hans forældres baggrund med et asiatisk sproglig, samfundsmæssig og kulturel bagage, har betydet, at der er forskel på hvordan hans forældre og klassekammeraters forældre håndterer autismediagnosen. Hans forældre har haft svært ved at forstå diagnosen, bl.a. fordi det danske materiale er svært tilgængeligt. Samtidig har de heller ikke været specielt opsøgende for at få viden om diagnosen. De har svært ved at sætte sig ind i autisme. De forstår ikke rigtig, hvad det er. Det er også, fordi det materiale de kan få, er på dansk. De har svært ved forstå det danske sprog, så de har svært ved at lære om det. Efter Alex fik sin diagnose, krævede skole-hjem-samtaler et mere nuanceret fagsprog og dialogen var til tider udfordrende, da forældrene var afhængige af tolkning. Ifølge Alex er der gået mening tabt i kommunikationen forældre og lærer imellem - og ofte måtte Alex selv agere tolk for sine forældre. Særligt når der blev brugt fagudtryk, havde tolke med en specialiseret viden været nyttig. Jeg har oplevet med tolke, at deres ordforråd er alment, og at de måske ikke rigtig har kendt til ordet autisme og at de derfor har haft svært ved at oversætte ordet autisme og andre fagbegreber relateret til autisme. SOCIALE KODER - IKKE LIGE TIL I ottende klasse startede Alex på Paarup skole i en klasse for autister, hvor han gik indtil 10. klasse. Alex forklarer, at skolen var en ny start, hvor han kunne skabe et andet billede af sig selv som person. Samtidig kunne han få en særlig støtte fra pædagoger og lærere. 2
Jeg havde svært ved at udtrykke mig. Pædagogerne og lærerne arbejdede en del med, at jeg ikke havde særlig meget mimik i ansigtet i starten. Jeg gik også på en særlig måde og jeg talte ikke så højt. Jeg opførte mig jo anderledes når jeg var hjemme, end når jeg var ude i offentligheden. Derhjemme var jeg noget mere udadvendt over for mine forældre og søskende. Dem var jeg jo vant til, fra jeg var lille, at omgås. Så der kunne jeg udtrykke mig lidt mere. Når jeg kom udenfor, blev det meget svært for mig at udtrykke mig, og jeg blev meget mere indadvendt. For Alex har det været svært at være social, men på den nye skole var der en række sociale aktiviteter tilrettelagt autister, og det var da også på denne skole, at han fik sin første ven, Charlotte. Det er svært for mig at få venner det er lidt ligesom et puslespil, brikkerne skal passe sammen. Venskabet med Charlotte og pædagogerne har hjulpet ham til at blive bedre til at forstå andre mennesker. VIL FORSTÅ DANSK KULTUR BEDRE Alex går nu i 3.g på Midtfyns Gymnasium, der har en speciel linje til personer med diagnoser inden for autisme-spektret. Og i sommeren 2013 flyttede han hjemmefra på et kollegium for autister, efter han havde set, hvordan flere af hans klassekammerater var blomstret op, efter de flyttede på kollegium. En anden motivation for at flytte var, at Alex ville blive bedre til at forstå den danske kultur. Jeg ville prøve at bo sammen med andre etniske danskere. Jeg er født og opvokset i Danmark, men jeg er opvokset med en asiatisk kultur og jeg har en fornemmelse af, at der er så meget, jeg ikke har oplevet og der er så meget jeg ikke forstår ved den danske kultur. Blandt andet har Alex for nyligt for først gang været med til en fest. Festen var spændende og anderledes for Alex og han forklarer, hvordan han lå vågen det mest af natten for at bearbejde de nye indtryk. KAN LETTERE AFLÆSE ASIATISKE ANSIGTSTRÆK Den asiatiske baggrund spiller en rolle, hvilket er en af grundene til at Alex valgte at flytte på kollegie. Alex vil gerne lære andre etniske danskere at kende og samtidig være omgivet af fagligt personale, som kan give ham redskaber til at mestre sit liv. Alex er i tvivl om, hvornår det er hans autisme, og hvornår det er hans asiatiske baggrund, der til tider gør det svært at forstå andre danskere. Nogen gange synes han, at det er nemmere at snakke 3
med andre af asiatisk oprindelse - uanset, om de er autister eller ej. Det har Alex lagt mærke til i den Aikidoklub, han træner i. Alex tror, at det handler om, at det blandt andet er nemmere for ham at aflæse andre asiaters ansigtstræk. I Aikidoklubben er der en anden social struktur, som er afhængig af, hvilken rang man har. Når han snakker med andre i klubben, fornemmer de ikke hans handicap og hans rang går forud for handicappet. Jeg er en af dem, der er forholdsvis højt gradueret i klubben. Så på den måde er der en anden form for respekt i aikidoklubben. Fordi der er det sådan, jo længere man har trænet, jo højere rang har man. Så på den måde bliver man respekteret på, hvad man kan. Det er jo anderledes end ude i virkeligheden eller på en skole for eksempel. Selvom Alex har haft en opvækst i Danmark, føler han ikke at hans identitet er udelukkende dansk. På mange områder har hans asiatiske baggrund haft stor indflydelse på, hvordan han anskuer verden. Hans store kærlighed til asiatisk kultur gør, at han overvejer at starte på enten japanske eller kinesiske studier på universitet til næste sommer. ET INDIVID SOM ALLE ANDRE Alex ser sin autisme som en del af sin personlighed, og selv om han kunne, ville han ikke være foruden. Han mener ikke, at autisme er noget man skal kureres for, og de problemstillinger han møder på grund af sin autisme, kan han lære at blive bedre til at håndtere. Alex øver sig hele tiden i, at blive bedre til at indgå i sociale sammenhænge og aflæse andre mennesker. Det er ikke fordi jeg plages. Jeg er ikke en af dem, der tænker; jeg vil af med min autisme. De vanskeligheder jeg måske får i forbindelse med min autisme, at have svært ved at forstå andre mennesker, indgå i sociale sammenhænge, forstå følelser og problemer med empati. Jeg går ud fra, at jeg kan lære det meste, eller i hvert fald blive bedre til det. Der sker også fremskridt med hjælp fra pædagoger og lærere. Samtidig pointerer Alex også, at det er meget vigtig at huske på, at autister er individuelle mennesker og at personen går forud for diagnosen. Et personligt møde med forskellige personer med autisme, vil bekræfte, at de, som alle andre, er forskellige fra hinanden. 4
Man kan læse nok så mange bøger, men bøgerne er meget generaliserende man skal ud og møde rigtige autister. Bøgerne giver en firkantet beskrivelse af autisme og generelle træk, men autister er også individuelle mennesker. Alle er forskellige og de færreste autister passer helt til en beskrivelse i en bog. 5