EMNEKATALOG 2015 BACHELORPROJEKT

Studienævn for Erhvervsøkonomi i Odense Studienævn for Økonomi 17-11-2014 EMNEKATALOG 2015 BACHELORPROJEKT (1). Finansiering... side 2 HA-studerende, Økonomistuderende (2). International økonomi... side 9 HA-studerende, Økonomistuderende (3). Makroøkonomi... side 12 Økonomistuderende (4). Marketing... side 15 HA-studerende (5). Mikroøkonomi... side 20 HA-studerende, Økonomistuderende (6). Optimering og logistik... side 27 HA-studerende, Økonomistuderende (7). Organisation og ledelse... side 34 HA-studerende (8). Regnskab... side 37 HA-studerende, Økonomistuderende (9). Økonometri... side 39 Økonomistuderende Side 1 af 41

(1). FINANSIERING Ved spørgsmål til emnerne kontakt Linda Sandris Larsen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, e-mail: lsn@sam.sdu.dk Bemærk: Der skal ved indlevering af emner angives mindst et emne, der ikke ligger inden for fagområdet finansiering, da det ikke kan garanteres, at der er vejlederkapacitet til alle studerende. Der opfordres til, at projekterne laves i grupper á to studerende; grupper angives ved ansøgning. Vælger du et emne indenfor Finansiering skal du være opmærksom på, at vejleder kan være engelsktalende. Projektet skal i disse tilfælde skrives på engelsk, og vejledning og eksamen vil foregå på engelsk. 1.1 Topics in asset pricing What determine the prices of financial assets? An equilibrium view will give that the price of an asset is determined by supply and demand. Based on a specific problem statement a topic in asset pricing will clarify which factors affect the pricing of the financial assets. A wellknown example is the classical CAPM, which implies that the expected excess return on a given asset is determined by the asset s systematic risk relative to the market portfolio. Since the CAPM cannot explain all empirically observed phenomena this give rise to study other equilibrium models. 1.1a En diskussion af CAPM Gør nøje rede for CAPM og dens teoretiske eller empiriske fundament med henblik på en kritisk diskussion af modellens begrænsninger og anvendelsesmuligheder for diverse aktører på de finansielle markeder. Der kan tages udgangspunkt i den nyere teoretiske litteratur om CAPM og dens udvidelser i forhold til den simple statiske version. Alternativt kan seminaret belyse (dele af) den omfangsrige litteratur vedrørende tests af CAPM samt diskutere metodemæssige problemer forbundet med disse tests. Litteratur (forslag): M. Brennan, Capital market equilibrium with divergent borrowing and lending rates, Journal of Financial and Quantitative Analysis 6, 1971. W. Ferson and C. Harvey, The variation of economic risk premiums, Journal of Political Economy 99, 1991. Forudsætter: HA "Finansiering". Dette emne må ikke vælges af studerende, der har fulgt faget "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". 1.1b En vurdering af markedets rabat på konglomerater Aktiviteterne i Møller-Maersk strækker sig over et væld af helt uafhængige brancher så som containerfragt, olieudvinding, supermarkeder m.m. Virksomheden er med andre ord et såkaldt konglomerat. Det påstås, at virksomheden af denne årsag handles med en markedsrabat i forhold til summen af sammenlignelige selvstændige aktiviteter i markedet. I dette seminar er det formålet dels at diskutere de finansielle årsager til en markedsrabat på konglomerater og dels at vurdere omfanget af denne rabat gennem undersøgelser af sammenlignelige selskabers beta-værdier, industribeta, price-earning værdier samt eventuelle justeringer for kreditratings m.v. Andre konglomerater end Maersk kan alternativt betragtes. Litteratur (forslag): B. Rosenberg and J. Guy, Beta and investment fundamentals, Financial Analysts Journal (May-June) 1976. S. Schaefer and I. Strebulaev, Risk in capital structure arbitrage, Stanford GSB working paper, 2009. Diverse regnskaber Forudsætter: HA "Finansiering". Side 2 af 41

1.1c The consumption based CAPM (Capital Asset Pricing Model) When individuals and households invest in financial assets it is primarily to move consumption possibilities either between different points in time (e.g. for pension savings) or from some economic scenarios to others (e.g. by investing in assets, which give a high return when the households labor income is low). The demand for financial assets is thereby closely connected to the consumption pattern of households, providing a link between prices of financial assets and the consumption of households this is the so called consumption based CAPM. The student is asked to derive the consumption based CAPM (CCAPM), discuss its ability to describe the actual changes in the stock prices and aggregated consumption, as well as a comparison between the consumption based CAPM and the classical CAPM. Literature (suggestions): Cochrane, J. (2005). Asset Pricing. Princeton University Press. Dele af kapitel 1 og 21. Munk, C. (2005). Asset pricing modeller. Kapitel 2 i bogen Udviklingslinier i finansiering redigeret af M. Christensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Munk, C. (2013). Financial Asset Pricing Theory. Oxford University Press. Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". 1.1d Empirical test of the CAPM model The CAPM is one of the most important tools for pricing an individual security or a portfolio. The purpose of this project is to help you to understand how to use this model to describe the relationship between the risk and return. You will be asked to run the OLS regression and test the significance of the model parameters, i.e., the intercept (alpha) and the slope of the market premium (beta). The data can be any single stock price series that you are interested in. You can use any statistic packages for OLS regression (e.g., Excel, R/S, Eviews, Stata, SPSS, Matlab, etc.). Finally, you need to give some economic explanations of the model parameters. Literature (suggestions): Campbell, J. Y., Lo, A. W. and MacKinlay, A. C., 1997, The Econometrics of Financial Markets, Princeton University Press, Chapter 5. Sharpe, W., 1964, Capital Asset Prices: A Theory of Market Equilibrium under Conditions of Risk, Journal of Finance 19, 425-442 Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi" og "Økonometri". 1.1e Empircal models in asset pricing The 3-factor model of Fama and French is probably the most influential empirical asset pricing model in the last 30 years. The purpose of this project is to help you to understand how to use this model to empirically describe asset returns. You will be asked to run an OLS regression and test the significance of the model parameters, i.e., the intercept (alpha) and the slope/ loadings on the market, size, and value premiums. The data can be any return series that you are interested in. You can use any statistic packages for OLS regressions (e.g., Excel, R/S, Eviews, Stata, SPSS, Matlab, etc.). Finally, you need to give some economic explanations for the parameters in the model. Alternatively, you may want to use the 4-factor Carhart model, especially explaining mutual funds performance. Literature (suggestions): Fama, E. and K. French (1996) Multifactor Explanations of Asset Pricing Anomalies, Journal of Finance, 51, 55-84. Carhart, Mark M. "On persistence in mutual fund performance." The Journal of finance 52.1 (1997): 57-82. Campbell, J. Y., Lo, A. W. and MacKinlay, A. C., 1997, The Econometrics of Financial Markets, Princeton University Press, Chapter 5. Sharpe, W., 1964, Capital Asset Prices: A Theory of Market Equilibrium under Conditions of Risk, Journal of Finance 19, 425-442 Side 3 af 41

1.1f Liquidity, hedging, and crashes On October 19 th 1987 the American Dow Jones index went down with $500 billion. What can explain such a crash? One explanation can be based on an equilibrium model, where rational agents have asymmetric information about the supply of financial assets. Literature (suggestions): Gennotte, G. og H. Leland (1990). Market Liquidity, Hedging, and Crashes. The American Economic Review, vol. 80, no. 5, s. 999-1021. Christensen, P.O. og G.A. Feltham (2003). Economics of Accounting, Volume 1, Kluwer. kap. 11. Forudsætter: Finansiering, Investering og Virksomhedsstrategi. 1.2 Topics in corporate finance Corporate finance deals with the understanding of a firm s financial issues. For example, how to evaluate a real investment (e.g., a drug of biotech product), and when to initiate the investment. One can also consider how much debt a firm should have, what is the market value of the debt, how to signal the quality of a product or new investment to the financial market, and how to pay the executives in a firm. Some of these aspects have been touched upon in the standard undergraduate course Finansiering, investering og virksomhedsstrategi, for example, the conflict between shareholders and creditors, when a firm makes an investment decision, but there are plenty of other aspects which a project can focus on. 1.2a Real options analysis capital budgeting, capital structure, agency problems How does production flexibility impact the value and timing of a firm s investments? What is the impact on the value of a firm s debt, if the firm acts strategically to transfer value from the creditors to the equity holders? Real options analysis is an eminent method to address questions like these. Specifically, real options analysis is a fundamental method to handle optimal decision making under uncertainty for so-called irreversible decisions. A Bachelor s project should first consider how to handle real options analysis. Subsequently, the student can use this method to analyze various problems, e.g., valuation effects of production flexibility, how a firm s debt and equity values are affected by the equity holders incentive to exploit opportunities, and do these incentive effects also impact the firm s investment policy? Can debt covenants mitigate such agency problems? Literature (suggestions): Dixit, A.K. and R.S. Pindyck (1994). Investment under Uncertainty, Princeton University Press. Chapters 1, 2, 5, 6. Schwartz, E. S. and C. Zozaya-Gorostiza (2003, January). Investment Under Uncertanty in Information Technology: Asquisition and Development Projects. Management Science 49 (1), 57 70. Carlson, M., A. Fisher, and R. Giammarino (2004). Corporate Investment and Asset Price Dynamics: Implications for the Cross-section of Returns. Journal of Finance LIX, no. 6, 2577-2603. Myers, S. (1977). Determinants of Corporate Borrowing, Journal of Financial Economics 9, 147-176. Gertner R. and D. Scharfstein (1991). A Theory of Workouts and the Effects of Reorganization Law, Journal of Finance 46, 1189-1222. Kahl, M. (2002). Economic Distress, Financial Distress, and Dynamic Liquidation. The Journal of Finance LVII (1), 135-168. Anderson, R. and S. Sundaresan. (1996). Design and Valuation of Debt Contracts, Review of Financial Studies 9(1), 37-68. Mella-Barral, P. and W. Perraudin (1997). Strategic Debt Service, Journal of Finance 52, 531-556. Leland, H. (1998). Agency Costs, Risk Management, and Capital Structure, Journal of Finance 53, 1213-1243. Fan H. and S. M. Sundaresan (2000). Debt Valuation, Renegotiation, and Optimal Dividend Policy, Review of Financial Studies, 13, 4, 1057-1099. Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". Side 4 af 41

1.2b Signaling using financial decisions How can a firm s financial decisions (e.g., using debt instead of equity) reveal the management s information to the financial market? Demonstrate, for example, how an entrepreneur can signal the quality of his project to the financial market when choosing the funding of the project. Alternatively, students interested in game theory can try to connect some of the papers mentioned below to signaling models. Literature (suggestions): Leland, H.E. and D.H. Pyle. (1977). Informational asymmetries, Financial Structure, and Financial Intermediation, Journal of Finance 32, 371-387. Myers S.C. and N.S. Majluf. (1984). Corporate Financing and Investment Decisions when Firms have Information that Investors do not have, Journal of Financial Economics 13, 187-221. Christensen, P.O. and G.A. Feltham (2003). Economics of Accounting, Volume 1, Kluwer. kap. 13. Koracjzyk, R., D. Lucas and R. McDonald (1992). Equity issues with time-varying asymmetric information, Journal of Financial and Quantitative Analysis 1992, vol. 27, no. 3, 397 417. DeAgenlo, H., DeAngelo, L. and Skinner, D. (2000). Special dividends and the evolution of dividend signalling. Journal of Financial Economics, vol. 57, 309-354 Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". 1.2c Mergers and acquisitions why and when? Why are some firms buyers, while other firms are sellers or targets for a takeover? Some firms consider acquisitions as an opportunity to grow, while other firms acquire a target firm to avoid being taken over in the future. Apparently, there is a relationship between general movements in the market and takeover activity. What causes this? Literature (suggestions): Gorton, G., Kahl, M. and Rosen, R.J. (2009). Eat or Be Eaten: A Theory of Mergers and Firm Size, The Journal of Finance, Vol. 64, No. 3, pp. 1291-1344. Harford, J. (2005). What drives merger waves? Journal of Financial Economics, Vol. 77, pp. 529-560. Lambrecht, B.M. (2004). The timing and terms of mergers motivated by economies of scale. Journal of Financial Economics, Vol. 72, pp. 41-62. Rhodes-Kropf, M. and Viswanathan, S. (2004). Market Valuation and Merger Waves. The Journal of Finance, Vol. 59., No. 6, pp. 2685-2718. Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". 1.2d Evaluating banks before, during, and after the financial crisis The aim of the bachelor thesis is to compare how financial organizations (banks) differ before, during and after the recent financial crisis. The starting point of this thesis is the paper by Andrea Beltratti and René Stulz "The credit crisis around the globe: Why did some banks perform better?" The student is first asked to independently review the related literature and briefly describe how the financial crisis affected different financial institutions. Moreover, the student is asked to choose a certain focus area and discuss this area in detail. Examples of such focus area might be: What is the role of excessive leverage in the financial sector and how it could be avoided in the future? What is the role of capital regulation, which regulation exists, why, and how has it changed? What is the role of stress-testing subsequently to the financial crisis, what is stress testing, how it is done, what are possible costs and benefits. Literature (suggestions): Beltratti, Andrea and René Stulz (2012). "The credit crisis around the globe: Why did some banks perform better? Journal of Financial Economics 105, 1-17. Gropp, Reint and Heider, Florian (2010). The determinants of bank capital structure. Review of Finance 14, 587-622. Admati, Anat R., Peter M. DeMarzo, Martin Hellwig, and Paul Pfleiderer (2013). Fallacies, Irrelevant Facts, and Myths in the Discussion of Capital Regulation: Why Bank Equity is Not Socially Expensive. Working Paper. Berger, Allen N., and Christa H. S. Bouwman (2013). How does capital affect bank performance during financial crises? Journal of Financial Economics 109, 146-176. Side 5 af 41

1.2e Equity valuation The final result of this project will consist on an equity research type of document. You should value a company applying one or more valuation methods. You may obtain an intrinsic valuation, relating the value of the company to its intrinsic characteristics, its capacity to generate cash flows and the risk in the cash flow; relative valuation, estimating the value of the company by looking at the pricing of comparable companies relative to a common variable like earnings, cash flows, book value or sales; and/or contingent claim valuation, using option pricing models to measure the value of the company that share option characteristics. You should be comfortable retrieving information from financial statements, making sensible analysis assumptions, understanding the underlying business/environment that affects the value of the asset chosen. You should also be willing to deepen your understand about valuation based on one or more of the books/webcasts below, for example. Literature (suggestions): Damodaran, Aswath. Investment valuation: Tools and techniques for determining the value of any asset. John Wiley & Sons, 2012. Damodaran, Aswath. The dark side of valuation: Valuing young, distressed, and complex businesses. Ft Press, 2009. Damodaran, Aswath. Damodaran on valuation. John Wiley & Sons, 2008. Pinto, Jerald E., Elaine Henry, Thomas R. Robinson, and John D. Stowe. Equity asset valuation. Vol. 27. John Wiley & Sons, 2010. Online webcasts: http://people.stern.nyu.edu/adamodar/new_home_page/webcastvalonline.htm 1.3 Topics in derivatives Derivatives have become increasingly important in finance. Futures and options are actively traded on many exchanges throughout the world, and many different types of forward contracts, swaps, options, and other derivatives are entered in by financial institutions, fund managers, and corporate treasurers in the over-the-counter market. In particular, derivatives are widely used to control a company s financial risk. For example, an international company can hedge its earnings in a foreign country against an unfavorable change in the exchange rate by the use of derivatives. A Bachelor project about derivatives should have a focus on the theoretical valuation of such products under different conditions. 1.3a The link between the Binomial model and the Black-Scholes model Is there a theoretical link between the Binomical model and the Black-Scholes model? Whereas the Binomial model models the price of the underlying asset at a finite number of times, the Black-Scholes model models the price of the underlying asset at any point in time. That is, the Binomial model is a discrete-time model, whereas the Black-Scholes model is a continuous-time model. Is it possible by increasing the number of time-periods in the Binomial model to get the same results as in the Black-Scholes model? It could be interesting to compare different approximations of the Binomial model to analyze the speed of converges to the Black-Scholes model. Literature (suggestions): Cox, J.C., Ross, S.A. og Rubinstein, M. (1979). Option Pricing: A Simplified Approach. Journal of Financial Economics 7, 229-263. Leisen, D. og Reimer, M (1996). Binomial Models for Option Valuation - Examining and Improving Convergence, Applied Mathematical Finance 3, 319-346. Hull, J.C. (2009) Options, Futures, and other Derivatives, kapitlerne 11-13, 17. Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". Side 6 af 41

1.3b Monte-Carlo-valuation of options The well-known Black-Scholes model builds on a number of simplifying assumptions. How do you value options under more realistic assumptions? Often it is not possible to find a nice close formed solution, and you have to turn to numerical solution techniques. One example of a numerical solution procedure is Monte-Carlo simulation, where the valuation builds on a number of simulations of the price of the underlying asset. This method can e.g. by used to value options with stochastic volatility, American options, and more exotic options. Literature (suggestions): Glasserman, P. (2004). Monte Carlo Methods in Financial Engineering. Springer. Hull, J. (2012). Options, Futures, and other Derivatives. 8. udgave, Pearson. Hull, J. og A. White (1987). The Pricing of Options on Assets with Stochastic Volatilities. The Journal of Finance, vol. 42, no. 2, s. 281-300. Longstaff, F.A. og E.S. Schwartz (2001). Valuing American options by simulation: a simple least-squares approach. The Review of Financial Studies, vol. 14, no. 1, s. 113-147. Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". 1.4 Topics in asset allocation Probably one of the most important decisions many people face is the choice of a portfolio of financial assets for retirement savings. We have studied the mean-variance analysis by Markowitz in the undergraduate finance course Finansiering, Investering og Virksomhedsstrategi. The analysis is however based on some critical assumptions, which the interested student can take a closer look at. For example, the mean-variance analysis is a one-period model, which does not seem realistic. Investors live in a dynamic world, and hence take dynamic decisions. This is the topic in 1.4b. Another critic is that the results in the mean-variance analysis are based on the assumption that the investor knows the true model describing his investment opportunities as well as the true set of parameter estimates. In reality no one knows the either the true model or the true set of parameter estimates. What one knows is an approximation of the model and some parameters, which are estimated with estimation error. How can we deal with this type of uncertainty when modelling the investor s optimal investment strategy? This is the topic in 1.4c. 1.4a Sammensætning af efficiente aktieporteføljer Hvad er det teoretiske fundament for Markowitz porteføljevalgsmodel? Der ønskes en udledning af den efficiente rand samt en beskrivelse af, hvordan investorer med forskellige nyttefunktioner vælger deres optimale portefølje på den efficiente rand. Litteratur (forslag): Huang, C. og R.H. Litzenberger. (1988). Foundations for Financial Economics, North-Holland, kapitel 3. Ingersoll, J.E. (1987). Theory of Financial Decision Making, Rowman & Littlefield. Kapitel 1-4. Forudsætter: HA "Finansiering" og kræver kendskab til lineær algebra, hvorfor det anbefales HA-studerende at have fulgt "Matematik 2". Dette emne må ikke vælges af studerende, der har fulgt faget "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". Side 7 af 41

1.4b Optimal portfolio choice What is the utility maximizing dynamic investment strategy of an individual investor? How is financial investments optimally allocated to different asset classes, e.g. stocks and bonds? How are financial investments optimally allocated to single securities within each asset class? And how does the answers to the former questions depend on e.g. risk aversion, time horizon, initial wealth, labor income, and asset price dynamics? In particular, it could be interesting to analyze if the recommendations of investment advisors are consistent with the theory of optimal investments. Literature (suggestions): Munk, C. og C. Sørensen (2001). Skal investorer med lang investeringshorisont have større aktieandel? Finans/invest 7, 10-17. Munk, C. (2012). Dynamic Asset Allocation. Undervisningsnote. Kapitel 6. Grosen, A. og P.H. Nielsen (2006). Livsindkomsttankegangen vinder frem. Finans/invest 6, 2-3. Møller, M., C. Sørensen og J.P. Nielsen (2006). Er opsparing simplere end din investeringsrådgiver tror eller mere indviklet end lærebogen tilsiger? Finans/invest 8, 4-8. Grosen, A. og P.H. Nielsen (2007). Human kapital en overset post på den privatøkonomiske balance. Finans/invest 2, 2-3. Larsen, A.L. (2007). Lønindkomstens betydning for porteføljevalget Er du en aktie eller en obligation? Finans/invest 2, 4-9. Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". 1.4c Optimal portfolio choice with parameter and model uncertainty. Classical theories about the optimal portfolio strategy of an individual investor assume that the true model as well as the true set of parameter estimates describing the investors investment opportunities are known. I reality none of these are known. What we know is an approximation of the model and some parameters which are estimated with an error. For example, the expected returns, variances, and covariances are the key inputs of every portfolio selection model. These parameters are not know a priori and are usually estimated with an error. The interested student could extend the classical mean-variance analysis to take these facts into account. In connection with this it could also be relevant to make a discussion about the Ellsberg paradox. Literature (suggestions): Garlappi, L., R. Uppal og T. Wang (2007). Portfolio Selection with Parameter and Model Uncertainty: A Multi- Prior Approach, The Review of Financial Studies, vol. 20, no. 1, 41 81. Ellsberg, D. (1961). Risk, Ambiguity and the Savage Axioms, Quarterly Journal of Economics, vol. 75, 643 669. Flor, C.R. og L.S. Larsen (2014). Indledende Porteføljevalgsteori. Undervisningsnote, SDU. Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". Side 8 af 41

(2). INTERNATIONAL ØKONOMI Ved spørgsmål til emnerne kontakt Jan Guldager Jørgensen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, e-mail: jgj@sam.sdu.dk. 2.1a Mest Begunstigelsespricippet (Most favored Nation Principle) i GATT/WTOsystemet Et bærende princip for handelsliberalisering i WTO er mest begunstigelsespricippet, der forpliget medlemslande til at udstrække bilaterale toldnedsættelser til alle medlemslade af WTO. Derved undgås diskriminerende handelsliberalisering. Princippet kan gøres til genstand for flere interessante økonomiske analyser f. eks af princippets velfærdsteoretiske aspekter, free rider problemet for de lande, der uden modydelser kan eksportere til lavere toldsatser. På det adminitrative plan kan analyseres landes muligheder for manipulation med princippet gennem afgrænsningen af varebegrebet. Horn H., og P.C Mavroidis (2001), Economic and Legal Aspects of the Most-Favored Nation Clause, European Journal of Political Economy, 17, pp. 233-279. Schwartz W.F. og A.O. Sykes, (1996), Towards a Positive Theory of the Most Favored Nation Obligation and its Exceptions in the WTO/GATT system, International Review of Law and Economics, 16, pp. 27-51. Forudsætter: Det vil være en fordel at have fulgt faget International Økonomi. 2.1b Handel med service Serviceaktiviteter udgør omkring 70 procent af værditilvæksten i udviklede økonomier. På den baggrund er det overraskende, at den økonomiske litteratur af international handel med service er forholdsvis sparsom. Der er derfor oplagte BA-projekter, der kan kaste lys over dette område. Projektet kan drejes i forskellige retninger, og den endelige titel på kan således tilpasses. Elementer i en analyse kunne være: Økonomisk teori for services Producer services og international arbejdsdeling Der er nyere litteratur om specielt betydningen af handel med producer services (Francois, Venables og andre). Service Direktivet i EU Fri mobilitet af services er en af de fire friheder i EU s Indre Marked. Det er imidlertid åbenbart at barrierne for handel med services har været langt størrre end for manufactures. Til fremme af mobiliteten af services har EU derfor for få år siden gennemført det såkaldte service direktiv. Det kunne godt fortjene en nøjere analyse - også ud fra en en law and economics synsvinkel. Deskriptiv analyse af handelen med service Analyse af udviklingen i samlet omfang af handel med services. Inter- versus intraindustri handel med services. Et nyere bidrag til den teoretiske litteratur er J.F. Francois og B. Hoekman, 2009, Sevices, Trade and Policy, Working Paper 2009-03. Department of Economics, Johannes Keppler Univetsity, Linz, Austria. EU- Kommissionen har ligeledes analyseret emnet i rapporter med hovedvægt på policy aspekter, specielt vedrørende service direktivet. Forudsætter: Det vil være en fordel at have fulgt faget International Økonomi. Side 9 af 41

2.1c Told og velfærd ved industrispecifikke shock og omkostninger ved re-allokering af ressourcer I den traditionelle analyse af told og handelsrestriktioner er told i almindelighed forbundet med et velfærdstab bortset fra eventuelle bytteforholdsgevinster for store økonomier, jævnfør teoruien om optimal told. Dette resultat beror dog på, at resourcerne kan reallokeres omkostningsfrit, ved shock. Hvis det ikke er tilfældet, kan en midlertidig told bidrage til at afdæmpe virkningerne af shock med en positiv effekt velfærden sammenlignet med frihandel. BA-projektet kan fokusere denne problemstilling. Et udgangspunkt kunne være pioneer artiklen Neary, P. (1978): Short-run Capital Specificity and Pure Theory of International Trade, Economic Journal, 88:488-510. Forudsætter: Det vil være en fordel at have fulgt faget International Økonomi. 2.1d Flervareproduktion og international handelsteori Det er åbenlyst, at mange virksomheder producerer mere end en vare. På den baggrund er det forbavsende, at flervare-producerende virksomheder kun har en ringe plads i literaturen om internationale handelsteori. I de senere år er der dog kommet interessante bidrag med flervareproduktion og handel baseret på modeller med ojligopol eller monopolistisk konkurrence. En fremstilling og analyse af ene eller flere af dedisse modeller kunne være et velegnet tema for et BA projekt. Projektet kunne enten have hovedvægt på en teoretisk modellering eller alternativt på en empirisk analyse af graden af flervarefabrikation i en stadig mere globaliseret økonomi. En indgangsvinkel til literature kunne være artiklen Bernard, A.B., S., Redding and P. Schott (2010), Multipleproduct Firms and Product Switching, American Economic Review, 100 (1), 70-97 samt artiklen Eckel, C. And P.J. Neary (2010), Multi-product Firms and Flexible Manufacturing in the Global Economy, Review of Economic Studies 77, (1) 188-217. Forudsætter: Det vil være en fordel at have fulgt faget International Økonomi. 2.1e Er globaliseringsprocessen gået i stå? Globalisering er et mangesidigt fænomen, der bredt udtrykker, at de enkelte landes økonomier blevet mere interdependente. Drivkræfterene bag globaliseringen er et fald i barrierne for mobilitet af varer, tjenester, serviceydelser og finans- og realkapital. Globaliseringsprocessen har historisk forløbet uenst med perioder af tilbageslag. Der er tegn på, at den financielle krise og recessionen i årene efter 2007 har bremset globaliseringen sammenlignet med årene forud. Flere BA-projekter kan skrives inden for dette område. Temaerne for det enkelte projekt kunne bl.a. være: (1) Udviklingen i verdenshandelen fra 1945, (2) Eurokrisen og kapitalmobiliteten i EU, (3) Migrationen i EU og (4) Nyprotektionismens instrumenter. Subramanian A. og M. Kessler (2013): The Hyperglobalization og Trade and Its Furure, Working Paper 13-6, Washington, Peterson Institute for International Economics. Er frit tilgængeligt på nettet. Forudsætter: Det vil være en fordel at have fulgt faget International Økonomi. 2.1f Perspektiver for udkants Danmark i lyset af teorien den ny økonomiske geografi Det skæve Danmark bliver skævere og skævere. Kan nyere økonomisk teori bidrage til forklaringen af den regionale udvikling i Danmark? Projektet kan sigte på at beskrive og søge at forklare den faktiske udvikling. I analysen af drivkræfterne for den regionale udvikling vil det være nærliggende at inddrage modelleringerne omkring den ny økonomiske geografi. Et udgangspunkt for den teoretiske analyse er lærebogen af Marrewijk (2007), International Economics: Theory, Application, and Policy, Chapter 13. Oxford Forudsætter: Det vil være en fordel at have fulgt faget International Økonomi. Side 10 af 41

2.1g Tekniske handelsbarriere i international handel Der har igennem lang tid været politisk fokus på international markedsintegration og handelsliberalisering. Det er formaliseret og institutionaliseret i regionale handelsaftaler som f.eks. det indre marked i EU, NAFTA men også i verdensomspændende aftaler i regi af f.eks. WTO. Fokus har været på eliminering af told og kvantitative restriktioner og de er i de sidste 50 år faldet betydeligt til et lavt niveau i dag. Samtidig er der en øget fokusering og opmærksomhed på tekniske handelsbarrierer (eller som de også benævnes Non-tariffbarriers ) i international handel. Tekniske handelsbarrierer udgør en betragtelig og stigende omkostning og udgør på mange områder en større barriere for international handel end de tilbageværende toldbarrierer. I de aktuelle forhandlinger mellem EU og USA om et frihandelsområde (TTIP forhandlingerne) er tekniske handelshindringer en væsentlig del. Indførelse af specifikke produktstandarder er en måde at opstille tekniske handelshinderinger på. I EU opereres med to typer: Harmonized standards og Mutual recognition. Bachelorprojektet kan fokusere på forskellige aspekter af problemstillinger tekniske handelshindringer og nedenfor gives eksempler på litteratur, der tager fat på emnet på forskellig vis. Jacques Pelkmans (2012), Mutual Recognition: economic and regulatory logic in goods and services, Bruges European Economic Research Papers 24/2012. Limao, Nuno and Patricia Tovar (2011), Policy choice: Theory and evidence from commitment via international trade agreements, Journal of International Economics, Vol. 85(2). Chen, Maggie X. and Aaditya Mattoo (2008), Regionalism in standards: good or bad for trade?, Canadian Journal of Economics, Vol. 41(3). Felbermayr, Gabriel J. and Benjamin Jung (2011), Sorting It Out: Technical Barriers to Trade and Industry Productivity, Open Economic Review Vol. 22. Orefice, G., R. Piermartini and N. Rocha (2012), Harmonization and mutual recognition: What are the effects on trade?, Conference Paper, 15 th Annual Conference on Global Economic Analysis, Geneva, Switzerland. Edwards, Huw and Joanna Poyago-Theotoky (2013), Regulatory Protection When Firms Decide First on Technical Collaboration and R&D, Review of International Economics, Vol. 21(4). Forudsætter: Det vil være en fordel at have fulgt faget International Økonomi. Side 11 af 41

(3). MAKROØKONOMI Ved spørgsmål til emnerne kontakt Peter Sandholt Jensen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, e-mail: psj@sam.sdu.dk. 3.1a Den store depression Den store depression i 1930 erne står som den vel nok mest centrale makroøkonomiske begivenhed i det 20 århundrede. Depression kan faktisk siges at have givet anledning til fremkomsten af makroøkonomi som en selvstændig disciplin. Desuden var læren fra depression helt afgørende for udformningen af krisepolitikker i forbindelse med krisen i 2008; direktøren for den amerikanske centralbank, Ben Bernanke, var netop også ekspert på depressionen. De store spørgsmål som kan danne ramme for et BA projekt er følgende: Hvad forårsagede krisen, hvorfor blev den så dyb og langvarig, hvorfor spredte den sig globalt, og hvad afsluttede den? Romer, C., 1993. The Nation in Depression. Journal of Economic Perspectives, 7(3), 19-39 3.1b Årsagerne bag langsigtet økonomisk udvikling Forskellen i indkomster per indbygger på tværs af lande er et velkendt faktum. Men hvorfor der er disse forskelle er en kilde til debat mellem økonomer. Nogle økonomer har peget på institutioner som en afgørende forklaring bag disse forskelle, hvorimod andre peger på geografiske og kulturelle forskelle. Et projekt inden for dette emne kan fokusere på f.eks. institutioner eller geografis rolle. Acemoglu, D., Johnson, S., Robinson, J.A., 2001. The colonial origins of comparative develop-ment: an empirical investigation. American Economic Review 91, 1369-1401. Weil, D., 2009 Economic growth. Pearson. 3.1c Demokrati og økonomisk udvikling Nogle lande har demokratiske politiske institutioner, hvorimod andre har diktatur. Hvilke kræfter skaber demokrati og kan de forklares ud fra en økonomisk oprindelse? Projekter inden for dette emne kan undersøge hvorledes specifikke faktorer som økonomisk udvikling eller øget handel fører til demokrati. Acemoglu, D., Robinson, J.A., 2006. Economic origins of dictatorship and democracy. Cambridge University Press, Cambridge, UK. Acemoglu, D., Johnson, S., Robinson, J.A., Yared, P., 2008. Income and democracy. American Economic Review 98(3), 808-842. Side 12 af 41

3.1d Geography of artistic activity: Searching for determinants Artistic activity has seen remarkable geographic clustering throughout history. Little is however known on the determinants of these clustering patterns. Why was, for example, Paris so important for classical composers in the 19 th century, whereas Amsterdam, an equally wealthy, large city, played hardly a role within the field of music. For a sample of European cities, student s research should explore the extent and variety of: relevant cultural infrastructure (e.g. concert halls), related supply industries (e.g. sheet music producers), educational facitilites (e.g. music conservatories), etc. Literature: Birth Location, Migration and Clustering of Important Composers: Historical Patterns, joint with John O'Hagan, Historical Methods: A Journal of Quantitative and Interdisciplinary History, 2010, 43(2): 81-91. Historical Patterns Based on Automatically Extracted Data: the Case of Classical Composers, joint with John O'Hagan (TCD), Historical Social Research (Section 'Cliometrics'), 2012, 37(2): 298-314. 3.1e The role of taxation on the arts and cultural sector across European countries Recently, in several countries taxation of cultural goods and services has been increased. Little is however known on the possible consequences for the arts and cultural sector. In a cross-country research project, the student should analyse whether and to what extent: Higher direct public support of cultural production leads to higher indirect public support (i.e. VAT deduction). Higher public support of cultural production leads to higher private support. Tax incentives stimulate consumption of cultural goods and services. Tax incentives stimulate employment within the arts sector. Countries focus only on certain types of cultural products and provide support to those products/services at the cost of other products/services (specialisation hypothesis). Literature: O Hagan, J. (1998), The State and the Arts: An Analysis of Key Economic Policy Issues in Europe and the United States, Cheltenham: Edward Elgar. O Hagan, J (2011). Tax Expenditures in R Towse (editor), A Handbook of Cultural Economics (second edition). Cheltenham: Edward Elgar Publishing. 3.1f Agriculture, Development, and the Industrialization Process To look at the role of agriculture for development, and in particular the industrialization process. Agriculture s role here is usually considered to be to: 1) Increase productivity, so workers can move to the towns; 2) Provide capital for urban occupations through saving; 3) Earn foreign currency, so machines etc. can be bought from abroad; and 4) Provide a market for domestic manufactures. The project might for example examine those claims and look at examples of countries that have broken the mold by developing with agriculture leading the way. Denmark is of particular interest here. Literature: Broadberry, S. and K.H. O Rourke eds. (2010). The Cambridge Economic History of Modern Europe, Volume 1: 1700-1870. Cambridge: Cambridge University Press, Chapter 6 Henriksen, I. (1993). The transformation of Danish agriculture in K.G. Persson (ed.). The Economic Development of Denmark and Norway since 1870. Aldershot: Edward Elgar Papers by Paul Sharp and others on Denmark s economic history, see: www.keynes.dk Side 13 af 41

3.1g Wine Economics The project might look at any of the topics within the emerging field of wine economics. The focus can be on the microeconomic level, for example regarding the organizations involved in producing and marketing wine, and what determines the price and consumption of wine. It is often the case that the price of a bottle of wine is determined by much more than its physical qualities. Often the reputation of a wine is just as important. Moreover, a consumer s utility from a glass of wine, as reflected by the ratings given by tasters, often depends very much on what information they have about the wine. On the macroeconomic level, it is possible to work on the international market for wine, for example. Much interesting work has been done recently on the economic history of wine markets. The modern day regulation of wine industries is another possible topic. Literature: See the Journal of Wine Economics. Duncan, A. & Greenaway, D. (2008). The Economics of Wine Introduction. Economic Journal 118:529, pp. F137-F260 (This special edition of the Economic Journal contains several other papers on wine economics.) Nye, J.V.C. (2007). War, Wine, and Taxes: The Political Economy of Anglo-French Trade, 1689-1900. Princeton University Press Persson, K.G. & Sharp, P.R. (2007). The Cost of Ignorance: Reputational Rents in the Market for Tuscan Reds. Department of Economics Discussion Paper No. 07-11 Side 14 af 41

(4). MARKETING 4.1 Internationalisering og international konkurrenceevne Ved spørgsmål til emnerne under dette fagområde kontakt Martin Hannibal Knudsen, Institut for Marketing og Management, e-mail: mhk@sam.sdu.dk 4.1a Internationaliseringsprocesser Danske virksomheder bliver stadigt mere internationale. Hvilke konsekvenser får det for deres markedsføring og strategi og hvilke krav stilles der til virksomhederne? Det kan være et emne for en opgave. En anden mulighed er at se på de virksomheder, der er født internationale de såkaldte Born Global virksomheder. Man kan også skrive om, hvordan virksomheder kommer ind på et nyt marked hvilke strategier der skal anvendes International Market Entry. Et andet muligt emne er outsourcing hvilken betydning har det for danske virksomheder, at de kan lægge en del af deres produktion ud og hvilke problemer kan de stå overfor? 4.1b Værdikæder og internationale konkurrencefordele At kunne strukturere internationale værdikædeaktiviteter effektivt er en vej til at opbygge internationale konkurrencemæssige fordele. Men sjældent er det en enkelt virksomhed, der alene og uafhængigt kan træffe beslutningen om, hvordan der skal skabes værdi for kunden. Afhængighed af andre virksomheder er afgørende for kanalstrategiske overvejelser herunder, hvordan der i sidste ende leveres værdi til kunderne. Der kan arbejdes med kanalstrategi set fra den enkelte virksomhed i værdikæden eller der kan arbejdes med kanalstrategi dækkende flere virksomheder. 4.1c Iværksættere og internationalisering Flere og flere danskere starter egne små virksomheder. Med udgangspunkt i de særegne karakteristika for iværksætter-virksomheder kan der arbejdes med iværksætteren som kunde, segment eller marked set fra en marketing- eller virksomhedskonsulents side. Hvad kan iværksætterne selv og hvad kan de ikke selv? Hvordan tænker de iværksættere, der lever og ånder for deres virksomhed? Hvad kræver iværksætteren og hvilket afledt forretningspotentiale er der af det stigende antal iværksættervirksomheder? 4.2 Markedsføring på Business-to-Business markedet Ved spørgsmål til emnerne under dette fagområde kontakt Martin Hannibal Knudsen, Institut for Marketing og Management, e-mail: mhk@sam.sdu.dk 4.2a Relationsmarkedsføring En meget stor del af de danske virksomheder arbejder primært med at sælge produkter og services til andre virksomheder. Her kan man arbejde med f.eks., hvordan markedsføringen af denne type af kunder kan tilrettelægges. Eller man kan arbejde med segmentering af kunder på det industrielle marked. Ofte vil man på dette marked bruge mange ressourcer på opbygning af relationer og netværk til kunder og leverandører en opgave vil kunne være at se på, hvordan virksomhederne arbejder med disse relationer og netværk (f.eks. også i forhold til Customer Relationship Management ). Det vil også være en mulighed at arbejde med branding på det industrielle marked. Opgaven kan afgrænses til en bestemt type af virksomhed/kunder eller til evt. kun én virksomhed. Side 15 af 41

4.2b Outsourcing og valg af organisationsform For mange virksomheder er beslutningen om make or buy helt afgørende. Det vil sige beslutningerne om, hvorvidt man selv skal producere eller outsource til andre. Samtidig skal man også træffe beslutning om, hvordan en evt. outsourcing skal organiseres. Opgaven kan både besvares teoretisk ifht. disse overvejelser eller praktisk ifht. en konkret virksomhed. 4.2c Alliancer og tætte samarbejder Udviklingen på mange markeder betyder at virksomhederne i stadigt større omfang etablerer tæt samarbejde eller alliancer med andre virksomheder. Men hvad er egentlig fordelene ved strategiske samarbejder, hvad er omkostningerne, hvordan udvælger man de rigtige partnere og hvad er de strategiske beslutninger? Er der yderligere begrænsninger i forhold til danske virksomheder? 4.3 Service management Ved spørgsmål til emnerne under dette fagområde kontakt Martin Hannibal Knudsen, Institut for Marketing og Management, e-mail: mhk@sam.sdu.dk 4.3a Værdiskabelse Ud fra moderne service tankegang kan man argumentere for, at alle virksomheder er servicevirksomheder. Serviceledelse kræver fokus på brugeren, på processen og på evnen til at skabe værdi for og med kunden. En opgave kan være at undersøge udfordringer og muligheder i at involvere kunden i værdiskabelsesprocessen. En anden mulighed er at fokusere på virksomhedens service system og betydningen af dette i forhold til, hvordan kunderne oplever kvalitet og/ eller i forhold til virksomhedens indtjening. 4.3b Omstilling fra produktions- til servicevirksomhed For en række produktionsvirksomheder ligger der et indtjeningspotentiale i at tilbyde serviceydelser i tilknytning til eller som en integreret del af en vareleverance. Forudsætningen for, at det giver et positivt afkast, er, at virksomheden formår at kombinere produktionslogik og servicelogik i et attraktivt og profitabelt tilbud til kunderne. En opgave kan være at analysere, hvordan forskellige virksomheder har løst denne opgave. En anden mulighed er at undersøge en enkelt virksomheds kombinerede service- og produktydelser (hybrid offerings) og se på, hvad der skal til for at få succes på markedet. 4.3 c Internationalisering af servicevirksomheden Serviceydelser produceres og leveres oftest tæt på og/eller i samarbejde med kunden. Derfor står virksomheder, som sælger serviceydelser overfor en række særlige udfordringer i forbindelse med internationalisering. Opgaven kan belyse en konkret virksomheds eller en branches udfordringer i forhold til internationalisering. Eller opgaven kan løses teoretisk. Side 16 af 41

4.4 Sundhed og forbrug Ved spørgsmål til emnerne under dette fagområde kontakt Dorthe Brogård Kristensen, Institut for Marketing og Management, e-mail: dbk@sam.sdu.dk Inden for dette emne kan du skrive om forholdet mellem sundhed og forbrugeradfærd. Opgaver inden for emnet undersøger forbrugeradfærd ud fra et identitetsmæssigt, kommunikativt og/eller praksisorienteret perspektiv. Ved opgaver der arbejder empirisk forventes det, at der lægges vægt på kvalitative metoder. Ideer til emner der kunne skrives om: 4.4a Sundhed og forbrugeradfærd Hvordan agerer moderne borgere og forbrugere i forhold til sundhed? Hvilke tiltag, produkter og services finder vi i samfundslivet, som knytter sig til forbrugernes sundhedsrelaterede forbrugeradfærd, og hvordan tilskyndes forbrugeren ifl. disse til at handle på sundhed på en særlig måde? Her kan man eksempelvis kigge på forbrugernes holdning og praksis i forhold til private sundhedsforsikringer, mærkningsordninger (eks. nøglehul & økologimærket) og sundhedskampagner. Derved kan man afdække hvorledes forbrugerne forstår og håndterer udfordringen om at skulle leve og tage ansvar for et sundt liv. En anden mulighed er kvalitativt at undersøge forbrugeradfærd i forhold til udvalgte produkter, services og sundhedsbrand. Et centralt fokus er her de processer, der er i spil når forbrugernes træffer et valg, afkoder sundhedsbudskaber og omsætter det til praksis. 4.5 Strategisk kommunikation Ved spørgsmål til emnerne under dette fagområde kontakt Lars Pynt Andersen, Institut for Marketing og Management, e-mail: lpa@sam.sdu.dk 4.5a Corporate Communication Corporate communication er et udtryk for, at virksomheder i stigende grad betragter og håndterer kommunikation som et strategisk ledelsesanliggende. Corporate communication er både en kommunikationsstrategi, et organiseringsideal og en organiseringspraksis. Man kan vælge at skrive inden for et af følgende emner: integreret kommunikation, samspillet mellem intern og ekstern kommunikation, auto-kommunikation, corporate branding, corporate identity, corporate culture, corporate image, issues management og corporate social responsibility 4.5b Markedskommunikation De strategiske overvejelser over hvordan virksomheder får mest ud af deres kommunikationsindsats er stadig relevante, det være sig udformningen af den enkelte reklame så den tjener den overordnede strategi bedst muligt eller overvejelser over hvordan kommunikation integreres internt/eksternt, mellem medier eller på tværs af flere brands. Eksempler på emneområder kunne være: -reklameudformningsproblemer, hvordan udformes reklame så den fungerer mest hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen. Kan f.eks. udføres som kvalitativ receptionsanalyse eller (web)survey. -medieplanlægningsproblemer, hvordan udformes en kampagne mest effektivt i forhold til tilgængelige ressourcer. Kan både løses rent økonometrisk og kreativt i forhold til alternative medier. -markedskommunikation som dialog i sociale medier. Kan man virkelig få noget ud af at Tweet e som virksomhed, og hvordan får man noget brugerinvolvering på sin Facebook side der giver værdi for både virksomhed og (for)bruger? Side 17 af 41

4.6 Globalisering Ved spørgsmål til emnerne under dette fagområde kontakt Thomas Gulløv Longhi, Institut for Marketing og Management, e-mail: tgu@sam.sdu.dk 4.6a Think global, act local Virksomheder har et stadigt stigende krav om at være globalt efficiente og lokalt effektive. Hvor stammer disse krav fra, og hvad kan virksomhederne gøre for at imødekomme disse udfordringer? Hollesen, S. (2014) Global Marketing 6th edt. Pearson: London Segal-Horn, S. (2002) Global firms: heroes or villains? How and why companies globalize, European Business Journal, 14(1), pp. 8-19 Seth, J.N and Parvatiyar, A. (2001) The antecedents and consequences of integrated global marketing, International Marketing Review, 18(1), pp. 16-29 4.6b Global konkurrenceevne En klassisk måde at analysere global konkurrenceevne på, er ved at foretage en outside-in analyse, hvor virksomheden analyserer makro, meso og mikro niveau. Emnet tager udgangspunkt i en kritisk/konstruktiv analyse af outside-in perspektivet. Hollesen, S. (2014) Global Marketing 6th edt. Pearson: London Porter, M.E. (1980) Competitive Strategy. The Free Press: New York Porter, M.E. (1985) Competitive Advantage: Creating and Sustaining Superior Performance. The Free Press: New York Porter, M.E. (1990) The Competitive Advantage of Nations. The Free Press: New York 4.6c Global Corporate Social Responsibility (CSR) Ifølge Porter og Kramer (2006), skal CSR aktiviteter bidrage til at forbedre virksomhedens konkurrenceevne. Ved at koble CRS til virksomhedens værdikæde, skal CSR enten bidrage til virksomhedens primære aktiviteter og/eller supplerende aktiviteter. Med udgangspunkt i en analyse af CSR og virksomhedens værdikæde, behandler emnet mulige tilgange til en global CSR strategi. Hollesen, S. (2014) Global Marketing 6th edt. Pearson: London Porter, M.E. and Kramer, M.R. (2006) Strategy and society:the link between competitive advantage and corporate social responsibillity, Harvard Business Review, 84(12), pp. 56-68. Weber, M. (2008) The business case for corporate social responsibillity: a company-level measurement approach for CSR, European Management Journal, 26, pp. 247-261. 4.6d Kultur og globalisering Betydningen af kultur er vigtig for den globale virksomhed. Med udgangspunkt i begrebet national kultur, behandler dette emne tilgange til at analysere kultur samt søger at belyse, hvordan virksomheden bør håndtere kulturel diversitet. Hall, E. T. (1960) The Silent Language. Garden City, New York Hoefstede, G. (1980) Culture s Consequences: International Differences in Work-related Values, Sage: London Hollesen, S. (2014) Global Marketing 6th edt. Pearson: London Schein, E. H. (2010) Organizational Culture and Leadership, 4th edt. Wiley & Sons: San Fransisco. Side 18 af 41

4.6e Globalisering og virksomhedsstørrelse I globaliserings og internationaliserings strategi skelner man mellem SME (small and medium-sized enterprises) og LSE (large-scale enterprises). Dette emne tager udgangspunkt i størrelsens betydning for globaliseringsstrategien. Hvad er fordelene/ulemperne ved henholdsvis SME og LSE, og hvordan bør de gribe globalisering an? Andersen, O. And Buvik, A. (2002) Firms internationalization and alternative approaches to the international customer/market selection. International Business Review, 11, pp. 347-363 Andersen, P.H. and Strandskov, J. (1998) International market selection. Journal of Global Marketing, 11(3), pp. 65-84 Brewer, P. (2001) International market selection: developing a model from Australian case studies. International Business Review, 10, pp.155-174 Hollesen, S. (2014) Global Marketing 6th edt. Pearson: London Johanson, J. And Vahlne, J.E. (1977) The internationalization process of the firm: a model of knowledge development and increasing foreign market commitment. Journal of International Business Studies, 8(1), pp. 23-32 Sylvest, J. And Lindholm, C. (1997) Små globale virksomheder. Ledelse og Erhvervsøkonomi, 61 (april), pp. 131-143 4.6f Entry Mode Hollesen (2014) beskriver 3 tilgange til internationalisering (hierarchical mode, intermediate mode og export mode). Med udgangspunkt i faktorer der påvirker graden af internationalisering, vil dette emne belyse fordele og ulemper ved forskellige entry modes. Hollesen, S. (2014) Global Marketing 6th edt. Pearson: London 4.6g Acquisition versus Greenfield investering Globalisering hvor virksomheden ejer og kontrollerer selskabet i det nye land, kaldes også for hirarchical mode. I forbindelse med at bygge et nyt selskab op fra bunden versus at købe et eksisterende selskab, er der forskellige faktorer der bør indgå i analysen og valget. Eksempelvis kan det være hensigtsmæssigt at gennemføre en Due Diligence i forbindelse med et opkøb. Dette emne tager udgangspunkt i en analyse af de forskellige faktorer en virksomhed skal være opmærksom på i forbindelse med at købe (aquisition) et selskab i udlandet versus at starte et nyt selskab op fra bunden af (greenfield investment). Harvey, M. G. And Lusch, R.F (1995) Expanding the Nature and Scope of Due Diligence. Journal of Business Venturing, 10, pp. 5-21. Hollesen, S. (2014) Global Marketing 6th edt. Pearson: London Marks, M.L, Mivis, P.H. and Brajkovich, L.F. (2001) Making Mergers and Acquisitions Work: Strategic and Psychological Preparation. The Academy of Management Executive, Vol. 15, No.2, pp. 80-94 Side 19 af 41

(5). MIKROØKONOMI Ved spørgsmål til emnerne, kontakt Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Christian Kronborg: cka@sam.sdu.dk eller Morten Skak mos@sam.sdu.dk 5.1 Adfærdsøkonomi og eksperimentiel økonomi Forståelse af individers adfærd og viden om deres præferencer er yderst relevant i mange sammen-hænge - som ved implementering af offentlige interventioner eller for virksomheder i salgsøjemed. Empiriske studier og eksperimenter af individers adfærd har ofte vist en uoverensstemmelse mellem hvordan individer rent faktisk handler og hvad vi vil forvente givet antagelserne fra neoklassiske økonomiske teori om den rationelle mand homoeconomicus. Indenfor de seneste år har man med stigende interesse forsøgt at forklare disse irrationelle adfærdsmønstre via psykologiske teorier deraf navnet behavioural economics. Med afsæt i resultater fra økonomiske eksperimenter og værdisætningsundersøgelser forsøges individers adfærd forklaret gennem psykologiske teorier om menneskets adfærd, og herefter indarbejdet i den økonomiske model (og teori) apparat. Forudsætninger: Emnerne indenfor dette tema forudsætter grundlæggende kendskab til mikroteori fra fagene "Mikroøkonomi", "Virksomhedens økonomi" eller lignende. Følgende emner kunne anvendes indenfor dette tema: 5.1a Heuristics og bias i hypotetiske værdisætningsmetoder Såfremt den studerende viser interesse for det vil der være mulighed for at få udleveret datasæt fra eksisterende spørgeskemaundersøgelser til egne analyser. 5.1b Regulering af adfærd Hvorfor og virker det? Fokus kunne være på livsstil og adfærd der påvirker vores sundhed. 5.1c Eksperimentel økonomi Med udgangspunkt i tidligere studier eller gennemførelse af eget eksperiment undersøges individers adfærd i en bestemt økonomisk sammenhæng. Side 20 af 41