Formålet med tilsyn Det overordnede formål er at sikre, at de kommunale opgaver efter SEL 83 og 83a løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmel- ser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder. Sammendrag Hotherhaven står overfor og er også i gang med forandringer på flere områder. Her er dels tale om en udvidelse af antallet af pladser og dels tale om ændringer i målgruppen, som fremover også vil omfatte beboere med demenssygdomme. Samlet set fører forandringerne en række op- gaver med sig. Det kræver blandt andet overblik, evne til at motivere, sætte initiativer gang samt evne til styring af processer. Lederen fremstår kompetent i forhold til de opgaver og den proces, der er sat i gang. Det er samtidig tilsynets vurdering, at man bør have øje for, om lede- ren får behov for støtte i en proces, der omfatter så mange forskellige forhold. Opmærksom- hedspunkter omhandler blandt andet den skriftlige dokumentation, forståelse for magtanven- delsesbegrebets forskellige aspekter og de fysiske rammer, hvilket lederen følger op på. Tema 1 Aktiviteter, relationer og inddragelse Målet er, at beboeren skal leve et så selvstændigt liv som overhovedet muligt, og at beboeren efter ønsker og behov indgår i sociale relationer. Ø Flere initiativer skal være med til at sikre, at beboerne falder til. Dette kan blandt andet sættes i gang gennem aktiviteter, der giver mening for den en- kelte og gennem tilrettelæggelse af en dagsform, som skaber tryghed. Ø Beboerne signalerer adfærdsmæssigt og udtrykker verbalt, at de får en hjælp, der er tilpasset deres behov. Blandt de pårørende er dette også hovedindtryk- ket, og de pårørende oplever, at beboerne bliver behandlet med respekt. På dagen for tilsynet flytter en ny beboer ind. Lederen har beskrevet relevante forhold, som er med til at sikre, at beboeren kan falde til. Beskrivelserne er detaljerede og giver medarbejderne anvisninger om, hvordan de skal handle i forskellige situationer, både de situationer, der kan for- udses, og de, som måtte opstå spontant. På alle kommunens plejecentre arbejdes der med at finde frem til den form, hvorpå man bedst kan samle viden om de forhold, som har og fortsat kan have betydning for den enkelte beboers liv Den viden skal blandt andet bruges til at få øje på mennesket bag sygdommen og skabe aktivite- ter, der giver mening for den enkelte beboer. Lederen har besluttet at prioritere opgaven højt. Derfor er én medarbejder blevet frikøbt til opga- ven og skal være primusmotor i processen, som går i gang i starten af 2017. Dette skal ses i lyset 1
af den kommende målgruppes behov og den kendsgerning, at dagcentret lukker. Det forventes, at resultatet bliver, at der skabes grundlag for tilrettelæggelse af såvel individuelle som mere tværgå- ende aktiviteter. Nogle aktiviteter skal sættes i gangs af medarbejderne i de respektive grupper og andre af aktivitetsmedarbejderen. Hertil kommer muligheden for at skabe en for beboerne gen- kendelig og tryg hverdag. Aldersspredningen i beboergruppen er stor og mere end 30 år. Det gør det endnu mere relevant at tage udgangspunkt i beboernes tidligere livsform, når der tilrettelægges aktiviteter. Blandt pårø- rende efterlyses tilbud om træning, hvilket lederen vil følge op på. På dagen for det opfølgende besøg har Støtteforeningens medlemmer hjulpet til med julebagning i flere af grupperne. Enkelte beboere har deltaget aktivt, andre har deltaget ved deres tilstedevæ- relse og ad den vej blevet stimuleret positivt gennem brug af deres sanser. Tema 2 Målgruppe, metoder og tilgange Målet er, at tilgange og metoder er tilpasset målgruppen, og at der er et klart formål med ind- satsen, som resulterer i trivsel og udvikling, samtidig med at der arbejdes på at styrke sammen- hængen. Ø Her arbejdes på at implementere relevante metoder og tilgange. I den proces er det vigtigt at sikre, at de også afspejles i den del af den skriftlige dokumen- tation som vedrører indsatsen for beboerne. Ø Det kan anbefales, at man mere systematisk drøfter magtanvendelsesbegre- bet i mere bred forstand. Målgruppen er borgere, som har varig, svært nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne og et omfattende, varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet. De er planen, at Hotherhaven fremover også skal være et tilbud til borgere, som har en demenssygdom. Aldersspredningen er i øjeblikket relativt stor, da den yngste borger er i 30 erne, og flere er under 65 år. Den gruppe af beboere har krav på at få tilbudt en handleplan, jf. SEL 141. Man anvender triagering som et redskab til at sikre, at beboerne dagligt får den rette og mest kva- lificerede støtte og behandling, og medarbejderne virker fortrolige med metoden. Det sker i et fælles forum for plejecentrets medarbejdere 3 gange om ugen. Det er planen, at man i samarbejdet med beboerne vil anvende dels Tom Kitwoods blomstrings- model og dels Marte Meo- metoden. Kommunens interne demensteam forestår undervisningen i blomstringsmodellen, mens det endnu ikke er afklaret, hvem der skal forestå undervisningen i Marte Meo metoden. Endelig er det planen, at medarbejderne skal gennemgå e- learningspro- grammet, ABC- demens, i 2017. Et fælles fagligt fundament er med til at kvalificere indsatsen. 2
Efter samtale med medarbejdere og ledelse er det indtrykket, at der er en god forståelse for di- lemmaerne mellem omsorgspligt og omsorgssvigt. Medarbejderne kommer med eksempler, som peger på en god forståelse for dilemmaerne. Set i lyset af ændringen i målgruppen og på baggrund af skriftlige formuleringer i den beboerrettede dokumentation kan det anbefales at drøfte dilem- maerne mere systematisk i medarbejdergruppen. Erfaringsmæssigt er det med til at sikre den åbenhed, som er nødvendig i det forebyggende arbejde. Medarbejderne ved, hvordan de skal ind- berette magtanvendelser og oplever et godt samarbejde omkring det forebyggende arbejde sam- men med demenskoordinatoren. Den borgerrettede dokumentation afspejler en god etik. Gennemgangen peger i retningen af, at der kan arbejdes med at gøre dokumentationen mere reflekterende end beskrivende samt at sætte fokus på borgerens ressourcer. På det felt kan man arbejde internt med egne erfaringer for god praksis. Det bliver et udviklingspunkt, at den skriftlige dokumentation kommer til at afspejle de valgte tilgange. Tema 3 Organisation og ledelse Det er afgørende for kvaliteten, at ledelsen er kompetent og ansvarlig og kan arbejde strategisk. Ø Lederen arbejder målrettet på at tilegne sig flere kompetencer for at forsat at udføre ledelse på en professionel måde. Ledelsen er tydelig, hvilket er i over- ensstemmelse med kommunens ledelsesværdier. Lederen har været ansat på stedet i snart 3 år og har et indgående kendskab til Kommunens stra- tegier, politikker mv. for området. For at skabe et bedre fundament for sit lederskab tager lederen i øjeblikket diplom i offentlig ledelse og regner med at afslutte uddannelsen i løbet af 2018. På grund af blandt andet ledelsesfeltets størrelse og det øgede antal beboere er der pr. 1.1.2016 ansat en temakoordinator i en nyoprettet stilling. Blandt opgaverne fremhæves arbejdsplanlæg- ningen, koordinering af borgerforløb samt blandt andet undervisning. De 4 enheder, som Hotherhaven består af, har tidligere været organiseret under 2 ledere med 1 leder for H1, H2 og H3 og 1 leder for H4 og Korttidsafdelingen. Lederen arbejder nu på at skabe en basis for et godt samarbejd mellem de 4 enheder. Gennem samtalerne med medarbejderne er det tilsynets vurdering, at medarbejderne er gode til at drøfte dilemmaer med hinanden, og at der gennem den daglige planlægning arbejdes på at skabe sam- menhæng både i indsatsen både for den enkelte borger og for tilbuddet som helhed. En fælles for- ståelse for den samlede opgaveløsning skaber trivsel og udvikling. Det er også med til at sikre en god balance i mødet mellem beboerbehov og medarbejderkvalifikationer. 3
Der er etableret en kontaktpersonsordning, men der er tanker om at finde en model, som kan være med til at skabe endnu mere kontinuitet i beboerens hverdag. Det skal blandt andet ses i ly- set af beboernes individuelle behov for struktur i hverdagen. Der er forskellige former for møder. Strukturen er fastlagt, og det samme er indholdet. Således er nogle møder målrettet beboernes forhold, mens andre drejer sig om medarbejdernes forhold. På den hjemmeside, der er tilgængelig for medarbejderne, ligger diverse procedurer og andre nyt- tige redskaber, der skal bruges i hverdagen. Gennemgangen viser, at lederen systematisk informe- rer alle om de initiativer, der er i gang, og hvor langt man er i processen. Den grundige information må antages at give medarbejderne mere tryghed i forhold til de krav, der stilles til dem og i forhold til de samlede forløb. Det har vist sig, at der har været behov for at arbejde med blandt andet social kapital. Medarbej- derne har været involveret i forskellige arbejdsgrupper. Eksempler på temaer har været arbejds- planlægning, effektive arbejdsgange og forenkling samt fokus på det, der virker godt. Medarbejderne oplyser, at de er glade for deres arbejde og lederen, og de fremtræder engage- rede. Det anføres af nogle pårørende, at medarbejderne kan virke pressede i deres arbejdssituation, men lederen oplyser, at man på flere områder forsøger at forenkle arbejdsgange for at bearbejde det problemområde. Forenkling er et fokus, man godt kan lægge på dokumentationen også. Om travlheden er reel eller et udtryk for en kultur, har tilsynet ikke kunnet vurdere. Tema 4 Kompetencer Hvordan arbejdes der med introduktion af nye medarbejdere og introduktionsprogrammer? Ø Introduktionen er velorganiseret og grundig. Medarbejdergruppen består social- og sundhedshjælpere og assistenter. Flere medarbejdere har været ansat på stedet i en årrække. Medarbejderne arbejder primært enten i dag-, aften- eller nattetimerne. Nye medarbejdere introduceres gennem det introduktionsprogram, som alle Kommunens medar- bejdere skal følge. På Hotherhaven har man også et supplerende program, som alle nyansatte gen- nemgår. Materialet er omfattende og danner et godt grundlag for at sætte sig ind i forholdene på stedet, både de forhold, som er beboerrelaterede, og de forhold, som er rettet mod medarbej- derne. Sammen med den information, som findes på den interne hjemmeside, må introduktionen anses for at være grundig og danne et godt grundlag for en kvalificeret indsats. 4
Medarbejdere, der er ansat indenfor de seneste par år, oplever, at de er faldet godt til og har modtaget en god introduktion. Der er som nævnt påtænkt og igangsat undervisning, som samlet set skal være med til at kvalifice- rer indsatsen. Udover de emner, som er beskrevet tidligere kan nævnes undervisning i nænsom nødværge. Tema 5 Maden og måltidet Det er afgørende for beboernes trivsel, at kosten, maden og måltidet altid er i fokus og priorite- res. Ø På plejecentret er der en god forståelse for måltidets betydning i bred for- stand, og samarbejdet med produktionskøkkenet understøtter indsatsen. Dette er i tråd med kommunens værdighedspolitik. Maden leveres fra et kommunalt produktionskøkken. Den varme med serveres til middag, hvor beboere og medarbejdere spiser sammen. I de enkelte enheder samles hovedparten af beboerne rundt om bordene under middagsmåltidet og medarbejderne spiser sammen med beboerne. De beboere, for hvem det er svært at spise selv, kan spejle sig i de øvrige beboere. Mange beboere har brug for hjælp til at komme til bordene og til at spise eller får deres mad anrettet individuelt. Bordopstillingen i de enkelte grupper varierer. Der er større og mindre borde, og det er tilsynets indtryk, at der tages hensyn til, at beboere, der kan have glæde af hinandens selskab, spiser sam- men, ligesom beboere, der har brug for at spise uden for mange stimuli, også får mulighed for det. I takt med udviklingen i målgruppens behov og det stigende antal af beboere med demenssygdom og deraf følgende behov for særlige hensyn vil det være relevant løbende at vurdere bordopstillin- gen. Produktionskøkkenet udsender pjecen Den grønne madkurv, som indeholder oversigt over me- nuen. Tema 6 De fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud. Derfor er det væsentligt, at omgivelser, ud- formning, indretning, faciliteter mv modsvarer beboernes behov og understøtter formål og ind- hold med indsatsen Ø Indretningen understøtter beboernes muligheder for at profitere af fælles- skabet og rummer muligheder for at trække sig tilbage. 5
Hotherhaven danner rammen om flere faciliteter, herunder 52 plejeboliger, det kommunale pro- duktionskøkken, et dagcenter en korttidsafdeling(kas). I alt er der 52 plejeboliger, som fordeles i 4 enheder. De er pt 2 ledige pladser. En ny beboer er ved at flytte ind på dagen for tilsynet. Byggeriet er lavet over flere omgange, hvilket har betydet, at lejlighederne og fællesrummene ikke har en fælles standard. Nogle er etværelses lejligheder, mens andre er toværelses. Der er planlagt en udvidelse med 20 pladser i forbindelse med, at målgruppen ændres. Alle lejligheder i de respektiver enheder er beliggende omkring eller i nærheden af det fællesrum, som danner rammen for blandt andet måltiderne. I fællesrummene er der desuden køkkenfacilite- ter, sofagrupper og fjernsynsstue, som enkelte også benytter. Der benyttes skærme til at dele fæl- lesrummene op. Det er med til at begrænse stimuli, der kan påvirke beboernes adfærd negativt. Flere beboere opholder sig i løbet af dagen i fællesrummene i forbindelse med måltiderne, mens de ser fjernsyn, småsover eller hviler i sig selv. Det har ledelsens opmærksomhed, at der er behov for fokus på demensvenlige rammer, og der er søgt midler til forskellige formål. Fx er der søgt om midler til at male mørklilla vægge lyse og op- sætte skydedøre, som kan forebygge, at beboere uforvarende går fra stedet. Man kan med fordel allerede nu vurdere, om alle de effekter og genstande, der er rundt omkring, anvendes til formålet og appellerer til den nuværende målgruppe. Dagcentret er beliggende centralt. Her kan borgere fra lokalområdet købe og spise mad og deltage i forskellige aktiviteter. Det er dog de færreste beboere, der benytter sig af den mulighed. Såvel de lejligheder, som beboerne fremviser, som fællesarealerne fremstår rene. Fremgangsmåde Formålet med forbesøget, som var aftalt med lederen, var at få en rundvisning, hilse på og få en kort orientering om plejecentret. Ved det uanmeldte tilsyn har tilsynet talt med 4 beboere hver for sig og opholdt sig sammen med andre omkring middagsbordet. Andre beboere har uopfordret inviteret tilsynet indenfor for at se deres lejlighed. Tilsynet har ligeledes talt med pårørende til 4 andre beboere, medar- bejderrepræsentanter fra plejecentret samt lederen. Herudover har tilsynet gennemgået doku- mentationen, der vedrører indsatsen for flere beboere samt vejledninger og procedurer, der omhandler den generelle indsats. Ved det opfølgende besøg har tilsynet drøftet resultaterne med lederen af plejecentret. Rapporten har været i faktuel høring hos lederen, inden den blev fremsendt til Forvaltningen December 2016 6