- en genvej i Danmark

- en genvej i Danmark

Selskabsoplysninger Selskab Mols-Linien A/S Færgehavnen 8400 Ebeltoft CVR. nr. 17 88 12 48 Hjemstedskommune: Ebeltoft Telefon 89 52 52 00 Telefax 89 52 52 90 Internet www.mols-linien.dk E-mail mols-linien@mols-linien.dk Grafisk tilrettelægning og tryk: Djurs Gruppen Grafisk Support 04.2004-3.000 Dattervirksomheder Grenaa-Hundested Linien af 1988 A/S, Ebeltoft (100%) (hvilende selskab) Kattegatruternes Reparationsselskab ApS, Ebeltoft (100%) (hvilende selskab) Bestyrelse Fhv. formand for FTF Anker Christoffersen, formand Kaptajn Ole Knudsen, næstformand Administrerende direktør Ole Rendbæk, næstformand Divisionsdirektør Erik Østergaard Revisor Egon Christensen Lagerforvalter Bent Mikkelsen, medarbejdervalgt Styrmand Bjørn André Jensen, medarbejdervalgt Overstyrmand Leif Hartz Hagensen, medarbejdervalgt Direktion Administrerende direktør, cand. merc. Preben Wolff Adm. direktør Preben Wolff Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsinteressentskab Generalforsamling afholdes den 22. april 2004 kl. 14.15 på Hotel Ebeltoft Strand. Bestyrelsesformand Anker Christoffersen Bestyrelsen i Mols-Linien A/S

Indholdsfortegnelse Omslag: Selskabsoplysninger 2 Ledelsespåtegning 3 Revisionspåtegning 4 Selskabets hoved- og nøgletal 6 Ledelsesberetning 42 Aktionærinformation 44 Anvendt regnskabspraksis 49 Resultatopgørelse 50 Balance pr. 31.12.2003 52 Egenkapitalopgørelse 53 Pengestrømsopgørelse 54 Noter Begivenheder Hurtigfærgerne får flere morgenog eftermiddagsafgange Stor teambuildingdag gennemføres i et vellykket arrangement Servicering af kunderne, både om bord på færgerne og i land, samles i én, fælles enhed Max Mols bliver udchartret fra medio marts 2004 til det engelske rederi P & O Ferries se mere om årets begivenheder på side 34-37 1

Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for 2003 for Mols-Linien A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger samt de krav Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og de udøvede skøn for forsvarlige. Årsrapporten giver således et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Ebeltoft, den 11. marts 2004 Direktion Preben Wolff adm. direktør Bestyrelse Anker Christoffersen Ole Knudsen Ole Rendbæk formand næstformand næstformand Erik Østergaard Egon Christensen Bent Mikkelsen Bjørn André Jensen Leif Hartz Hagensen 2

Revisionspåtegning Til aktionærerne i Mols-Linien A/S Vi har revideret årsrapporten for Mols-Linien A/S for regnskabsåret 2003. Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores ansvar er på grundlag af vores revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Den udførte revision Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling 31.12.2003, samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 2003 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. Århus, den 11. marts 2004 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsinteressentskab David Holm Per Buhl Nielsen Karsten Rasmussen Torben Jensen Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor 3

Selskabets hoved- og nøgletal - en genvej i Danmark Resultatopgørelse (mio. kr.) 1999 2000 2001 2002 2003 Omsætning i alt... 555,0 554,3 595,6 606,8 633,6 Omkostninger i alt... 645,8 598,4 558,7 546,6 568,6 Resultat før finansielle poster, nettoresultat oplagt/udchartret færge og skat... -90,8-44,1 36,9 60,2 65,0 Finansielle poster, netto... -31,5-35,0-35,4-32,0-27,9 Resultat af ordinær drift før skat... -122,3-79,1 1,5 28,2 37,1 Nettoresultat, oplagt/udchartret færge*... -157,4 32,0-53,0-0,5-97,4 Resultat før skat... -279,7-47,1-51,5 27,7-60,3 Årets resultat... -190,1-32,4-36,2 6,0-60,5 *)incl. omstruktureringsomkostninger i 1999 Balance pr. 31. december (mio. kr.) 1999 2000 2001 2002 2003 Anlægsaktiver... 1.106,3 1.023,3 943,3 879,3 809,0 Omsætningsaktiver... 49,0 73,9 79,9 71,0 80,4 Aktiver i alt... 1.155,3 1.097,2 1.023,2 950,3 889,4 Egenkapital... 441,1 408,7 372,4 378,4 317,9 Hensatte forpligtelser... 77,9 24,4 30,0 0,0 48,0 Langfristede gældsforpligtelser... 419,4 399,0 401,3 361,7 309,4 Kortfristede gældsforpligtelser... 216,9 265,1 219,5 210,2 214,1 Passiver i alt... 1.155,3 1.097,2 1.023,2 950,3 889,4 Pengestrømsopgørelse (mio. kr.) 1999 2000 2001 2002 2003 Pengestrømme vedrørende drift... 0,0-37,2 58,8 83,8 97,2 Pengestrømme vedrørende investeringer... -367,2-9,1-21,3-39,8-35,4 Pengestrømme vedrørende finansiering... 342,3 0,0-57,6-33,0-51,1 Ændring i likvider... -24,9-46,3-20,1 11,0 10,7 Bankgæld pr. 31.12.... -6,4-52,7-72,8-61,8-51,1 Nøgletal (kr.) 1999 2000 2001 2002 2003 Resultat pr. aktie... -67,1-11,4-12,8 2,1-21,4 Cash flow pr. aktie... 0,0-13,1 20,8 29,6 34,3 Indre værdi pr. aktie... 156 144 131 134 112 Børskurs ultimo... 71 79 110 113 94 (%) Egenkapitalforrentning... - - - 1,6 - Overskudsgrad... - - 6,2 9,9 10,3 Afkastningsgrad... - - 3,5 6,1 7,1 Soliditetsgrad... 38,2 37,2 36,4 39,8 35,7 Beskæftigelse 1999 2000 2001 2002 2003 Gennemsnitligt antal medarbejdere... 681 520 521 516 507 4

Ved beregning af nøgletallene er kapitalforhøjelsen mv. i 1999 indregnet med virkning fra 1. januar 1999. Der er i ovenstående tal foretaget korrektion for ændring i anvendt regnskabspraksis vedrørende egne aktier samt regelmæssige dokninger af skibe og overhalinger af jetturbiner, jf. omtalen heraf indledningsvis under anvendt regnskabspraksis. Nøgletalsdefinitioner Resultat pr. aktie Resultat efter skat i forhold til gennemsnitligt antal aktier. Overskudsgrad Resultat før renter og omstruktureringsomkostninger i procent af omsætningen. Afkastningsgrad Resultat før renter og omstruktureringsomkostninger i procent af den gennemsnitlige aktivmasse primo og ultimo. Soliditetsgrad Egenkapitalen ultimo i procent af samlede passiver ultimo. Cash flow pr. aktie Cash flow i forhold til gennemsnitligt antal aktier. Med cash flow menes driftens likviditetsvirkning. Indre værdi pr. aktie Egenkapitalen ultimo i forhold til antallet af aktier ultimo. Egenkapitalforrentning Resultat efter skat i procent af den gennemsnitlige egenkapital primo og ultimo. 5

Ledelsesberetning SELSKABETS FORRETNINGSOMRÅDER Færgedrift Mols-Liniens forretningsområder omfatter primært bilfærgedrift på Kattegat mellem Sjælland og Jylland med tilhørende serviceaktiviteter (restaurant-, café-, shop- og kioskvirksomhed) incl. egen drift af centralkøkken, bageri samt lager- og forsyningsvirksomhed mv. Rederiet har desuden egen organisation til teknisk og sikkerhedsmæssig vedligeholdelse af både færger samt havne- og landanlæg. Rederiets egen ekspertise på både det tekniske område og inden for generel kundeservice har været igennem en kraftig udvikling i de senere år og ligger således på et meget højt niveau, både målt med national og international målestok. Som et vigtigt element i at kunne fastholde og udvikle dette høje niveau satser rederiet til stadighed på at udvikle og tiltrække de bedste medarbejdere og til stadighed at opretholde et godt arbejdsmiljø samt en høj sikkerhed på arbejdspladsen. Selskabet ejer og driver selv færgehavnene i Ebeltoft og på Sjællands Odde. På havnene i Kalundborg og Århus opereres der fra lejede arealer i et tæt samarbejde med de lokale havnemyndigheder. Ved beslutning på selskabets generalforsamling den 23. april 2003 er rederiets forretningsområder nu også udvidet til at kunne udvikle og idriftsætte færgeprojekter uden for Danmark. Disse muligheder vil selskabet søge at udnytte til at skabe nye aktiviteter, der - som supplement til hovedaktiviteten på Kattegat - kan være med til at gøre rederiet mindre afhængig af den markedsmæssige og politiske udvikling omkring Storebæltsforbindelsen. Rederiet tilrettelægger og udvikler driften af både færger og landanlæg, således at de samlede aktiviteter foregår med så skånsom en påvirkning af miljøet som muligt. Selskabets ledelse og administration er hjemmehørende på Ebeltoft Færgehavn. Hovedaktiviteten er færgetransport af passagerer og køretøjer, hvilket udgør ca. 90% af den samlede omsætning. 6

Færgetransporten kan opdeles i følgende kategorier: Passagerer Kategorien omfatter personer i person- og lastbiler, rutebiler og turistbusser samt individuelle rejsende og grupper, der selv går om bord på færgen. Personbiler Dette område dækker over personbiler, varevogne o.l. i erhvervsmæssige eller private rejseformål. Ca. 60% af personbilerne kører erhvervsmæssigt. Lastbiler Denne kategori omfatter selvkørende forvogne, vogntog, sættevogne, specialtransporter o.l. samt overførsel af løstrailere, containere mv. uden medkørende chauffør om bord. Busser Heri indgår de regionale fjernbusruter mellem Nord/ Midtjylland og København samt øvrige overførsler af turistbusser o.l. Udchartringsopgaver og shipmanagement Supplerende til hovedaktiviteterne på Kattegat har rederiet i nogle år også opereret med udchartringsopgaver med tilhørende teknisk know-how og shipmanagement. Denne service tilbydes andre rederier, der ikke selv har erfaring i hurtigfærgebranchen. Basis i denne specialservice er de mange erfaringer i fast-ferry management, som Mols-Linien har oparbejdet siden de personbilførende hurtigfærgers start i Danmark i 1995-96. Dette system af know-how har været praktiseret flere steder i verden gennem de senere år, f.eks. via udchartringen af hurtigfærgen Max Mols. Samme færge er udchartret i en 7 måneders periode i 2004 til færgerederiet P & O for sejlads på den engelske kanal, med yderligere option for et tilsvarende engagement i 2005. Aktuel mission Mols-Linien vil til enhver tid kunne tilbyde en færgeog transportservice, der tilfredsstiller kundernes ønsker og krav på såvel person- som lastbilmarkedet. Rederiet skal spille en væsentlig rolle i den trafikale infrastruktur i Danmark samt udgøre et nødvendigt og stadigt stærkere alternativ til Storebæltsbroen. Denne position skal optimere rederiets indtjening og rentabilitet til gavn for aktionærer, medarbejdere og det danske samfund som helhed. Som supplement til hovedaktiviteterne vil rederiet i fremtiden også intensivere sit salg af know-how, specielt på hurtigfærgeområdet. 7

Ledelsesberetning BESKRIVELSE AF ØKONOMI OG TEKNISKE DATA FOR MOLS-LINIENS FÆRGER ÅR 2003 Hurtigfærgerne Mai og Mie Mols Mols-Liniens 2 Seajet-hurtigfærger blev i regnskabet for 2003 afskrevet med ca. 36,8 mio. kr., således at den bogførte værdi pr. 31.12. 2003 var 236,0 mio. kr. Færgerne vil være færdigafskrevet i 2011. Der blev i 2003 afdraget ca. 13,1 mio. kr. på skibskreditfondslånene i færgerne, således at restgælden pr. 13.12. 2003 var 94,0 mio. kr. Lånene i Seajetfærgerne vil være betalt i 2010. Det vurderes, at Seajetfærgerne med løbende opgraderinger af catering- og opholdsarealer samt teknisk vedligeholdelse på nuværende høje niveau vil have en teknisk levetid på yderligere 10-15 år. Bygget: 1996, Yard No. 740/741 Type: 76 m Seajet 250 Catamaran Dødvægt: 250 ton Kapacitet: 120 biler / 450 passagerer Længde: 76 meter Bredde: 23 meter Hastighed: 45 knob (84 km/t) Overfartstid: 45 minutter Motorkraft: 33.000 HK Hovedmaskiner: 2 x General Electric gasturbiner type LM 1600 2 x 12.400 kw Værft: DANYARD, Aalborg Mai og Mie Mols har restaurant, café med kiosk, hvilestole, videobiograf, computerområde til børn og åbent soldæk. Færgerne er i lækkert design med lyse, luftige omgivelser og brede, kundevenlige gangarealer. 8

Hurtigfærgerne Mads og Max Mols Kombifærgerne Maren og Mette Mols Mols-Linien opererer med to hurtigfærger af typen Incat. Den ene, Mads Mols, er indchartret i en aftale, der udløber i juli 2005. Den anden, Max Mols, ejes af rederiet selv. Denne færge blev i regnskabet for 2003 afskrevet med ca. 22,4 mio. kr., således at den bogførte værdi pr. 31.12. 2003 var 192,1 mio. kr. Færgen vil være færdigafskrevet i 2013. Der blev i 2003 afdraget ca. 22,6 mio. kr. på skibskreditfondslånene i færgen, således at restgælden pr. 13.12. 2003 var 165,6 mio. kr. Lånene i Incatfærgen vil være betalt i 2011. Det vurderes, at Incatfærgen med løbende opgraderinger af catering- og opholdsarealer samt teknisk vedligeholdelse på nuværende høje niveau vil have en teknisk levetid på yderligere 15-20 år. Bygget: 1998, Yard No. 048 Type: Incat 91 m Wave Piercing Catamaran Dødvægt: 509 ton Længde: 91,3 meter Bredde: 26 meter Kapacitet: 220 biler / 780 passagerer Hastighed: 45 knob (84 km/t) Overfartstid: 65 minutter Motorkraft: 38.480 HK Hovedmaskiner: 4 x Ruston 20RK270 4 x 7.080 kw Værft: Incat Tasmania Pty., Australia Mads og Max Mols har restaurant, café med kiosk, hvilestole, separat VIP-lounge og flere udvendige dæk. Til børnene er der legerum med video og spillemaskiner. Mols-Liniens 2 kombifærger blev i regnskabet for 2003 afskrevet med ca. 29,6 mio. kr., således at den bogførte værdi pr. 31.12. 2003 var 201,1 mio. kr. Færgerne vil være færdigafskrevet i 2011. Der blev i 2003 afdraget ca. 12,7 mio. kr. på skibskreditfondslånene i færgerne, således at restgælden pr. 13.12. 2003 var 92,3 mio. kr. Lånene i kombifærgerne vil være betalt i 2010. Det vurderes, at kombifærgerne med løbende opgraderinger af catering- og opholdsarealer samt teknisk vedligeholdelse på nuværende høje niveau vil have en teknisk levetid på yderligere 20-25 år. Bygget: 1996, Yard No. 191/192 Type: Passenger Ferry CSA/STB Deepsea Dødvægt: 3.800 ton Længde: 136 meter Bredde: 24 meter Kapacitet: 1200 lane meter / 600 passagerer Hastighed: 20 knob (37 km/t) Overfartstid: Ca. 2 t. 30 min Motorkraft: 15.800 HK Hovedmaskiner: 2 x Man B&W 9L35MC, Alpha Diesel 2 x 5850 kw Værft: Ørskov Staalskibsværft, Frederikshavn Maren og Mette har kiosk/cafeteria med TV og børnelegeplads. De store, komfortable færger er velegnede til både gående passagerer, personbiler, campingvogne, busser og lastbiler. Indretningen er i et spændende, internationalt design. Med opbygning i to etager er der god plads overalt. 9

Ledelsesberetning ØKONOMISK UDVIKLING Årets resultat Årets resultat af ordinær drift blev et overskud på 37,1 mio. kr., hvilket er en forbedring på 8,9 mio. kr. i forhold til 2002, hvor der var et overskud på 28,2 mio. kr. Den tidligere offentliggjorte forventning for 2003 på ca. 25-35 mio. kr. blev således overgået. Mols-Linien havde i 2003 et positivt cash-flow fra driften på 97,2 mio. kr., en forbedring på 13,4 mio. kr. i forhold til 2002. De langfristede lån er afdraget med 51,1 mio. kr. i 2003. Mols-Liniens hurtigfærgeruter havde en fremgang i det driftsmæssige resultat på 14,8 mio. kr. i forhold til 2002. Mols-Linien har med succes indført yderligere afgange på hurtigfærgeruten Odden-Århus, som er blevet meget positivt modtaget af rederiets kunder. Kombifærgeruten Kalundborg-Århus var i 2003 mærket af en mindre afmatning på det danske fragtmarked mellem Øst- og Vestdanmark, grundet en vis samfundsmæssig tilbageholdenhed i forbrug med videre. Antallet af overførte lastbiler faldt med 4,2% i 2003. Den øgede belægningsprocent og mange nye erhvervskunder har også påvirket rederiets cateringafdeling positivt. Afdelingen har haft en resultatfremgang fra et underskud på 4,6 mio. kr. i 2002 til et overskud på 0,1 mio. kr. i 2003, det første overskud for cateringafdelingen i Mols-Liniens historie. Årets resultat efter skat samt omkostninger til den oplagte hurtigfærge i 2003 og hensættelsen for restcharterperioden blev et underskud på 60,5 mio. kr. Resultatet er i overensstemmelse med forventningerne om et underskud på 55-65 mio. kr., som offentliggjort i Mols-Liniens fondsbørsmeddelelse af 20. november 2003. Ordinær drift Mols-Linien realiserede i 2003 et overskud på 37,1 mio. kr. på den ordinære drift før skat af færgeaktiviteterne på Kattegat. En fremgang i indtjeningen på 8,9 mio. kr. i forhold til 2002. Fremgangen i indtjeningen sammensættes af en vækst i omsætningen på 26,7 mio. kr. og en stigning i omkostninger på 22,0 mio. kr., primært som følge af højere oliepriser samt tilpasninger i besejlingsstrukturen. Trods færre afgange i 2003 end i 2002 var olieomkostningerne 9,7 mio. kr. højere i 2003 end i 2002, som følge af højere nettopriser på olie. De finansielle omkostninger er blevet reduceret med 4,2 mio. kr., som følge af afdrag på skibskreditlån. Resultat af ordinær drift Mio kr. 50 0-50 -100 Den ledige hurtigfærge har ikke været beskæftiget i 2003, hvilket har belastet årets resultat med 49,4 mio. kr. Mols-Linien har, som offentliggjort i fondsbørsmeddelelse af 20. november 2003, i resultatopgørelsen for 2003 hensat 48,0 mio. kr., som dækker nettoomkostningerne for restcharterperioden frem til 15.07.2005 for den ledige hurtigfærge. Rederiet har indgået en aftale med P & O Ferries om en 7 måneders charter fra medio marts 2004 med en option om en tilsvarende aftale i 2005. Dette betyder, at hurtigfærgen ikke længere påvirker Mols-Liniens resultat negativt, gældende fra og med regnskabsåret 2004. -150 1999 2000 2001 2002 2003 10

Pengestrøm fra driften Mio kr. 100 Cash flow Selskabets drift bidrog i 2003 positivt til pengestrømmen med 97,2 mio. kr., hvilket er en forbedret pengestrøm på i alt 13,4 mio. kr. i forhold til året før. Der var udgifter på 49,4 mio. kr. vedrørende den oplagte hurtigfærge i 2003 og 30,5 mio. kr. i 2002. Korrigeres der for disse udgifter har der været en positiv pengestrøm fra den ordinære drift på i alt 146,6 mio. kr. i 2003 og 114,3 mio. kr. i 2002, hvilket er en forbedring på 32,3 mio. kr. i 2003 i forhold til 2002. mio. kr., hvoraf 28,1 mio. kr. vedrørte periodiske eftersyn i forbindelse med dokophold samt overhaling af turbiner. Hurtigfærgeruterne Hurtigfærgeruterne på Kattegat havde igen i 2003 markant fremgang i både omsætning og indtjening. Kunderne vender i større og større omfang tilbage til hurtigfærgeruterne, primært Mols-Liniens erhvervskunder, men også privatrejsende. I 2003 forstærkede rederiet denne udvikling ved gradvist at udvide besejlingen på ruten Odden-Århus. I starten af året med flere morgenafgange og efter sommerferien også med ekstra sejlads om eftermiddagen på hverdage. I alt blev der indsat 1.018 ekstra afgange på Odden-Århus, hvor der på disse afgange blev overført i alt ca. 66.000 personbiler og ca. 111.000 passagerer. 50 0-50 1999 2000 2001 2002 2003 Trafikomsætningen på hurtigfærgerne voksede i 2003 med 25,0 mio. kr. til i alt 383,5 mio. kr. Som følge af de høje nettooliepriser samt den øgede sejlads på Odden-Århus voksede olieomkostningerne med 10,7 mio. kr. i forhold til 2002. De øvrige omkostninger var stort set uændret i forhold til 2002, som følge af stadige rationaliseringer og omkostningsreduktioner. Den forbedrede pengestrøm fra driften skyldes bl.a. Mols-Liniens kontinuerlige strategi med til stadighed fleksibelt at tilpasse færgekoncepterne til markedets behov, hvorved omsætningen vokser gennem stigende overførselsmængder og gennemsnitspriser, mens omkostninger gennem stadige rationaliseringer og tilpasninger minimeres. I 2003 blev de langfristede lån afdraget med 51,1 mio. kr. og der blev foretaget investeringer for 35,4 11

Ledelsesberetning Kalundborg-Århus ruten Kombifærgerne på Kalundborg-Århus betjener primært fragtmarkedet mellem Øst- og Vestdanmark. I hele 2003 har ruten været påvirket af en afmatning i fragtmarkedet mellem Øst- og Vestdanmark. Antallet af fragtenheder faldt med 4,2% i 2003 i forhold til 2002, svarende til et fald i omsætningen i 2003 på 4,9 mio. kr. Fragtmarkedet var i 2003 præget af en kraftig priskonkurrence fra Railion samt en øget koncentration i branchen. Som følge af den generelle afmatning reducerede Mols-Linien i februar 2003 fartplanen for kombifærgerne, således at antallet af afgange i 2003 blev reduceret med ca. 11,6% i forhold til sidste år. De færre afgange medførte umiddelbart besparelser på olieomkostninger og driftsløn på ca. 4,0 mio. kr. i forhold til 2002. Øvrige omkostninger steg i 2003 med 4,6 mio. kr., primært som følge af øgede havneafgifter til Århus Havn og Kalundborg Havn samt større omkostninger til forsikringer og dokningsomkostninger. Samlet havde kombifærgerne en resultatnedgang på 3,8 mio. kr. i 2003 i forhold til 2002, således at 2003 resulterede i et beskedent underskud på 0,8 mio. kr. Mols-Linien har i 2003 påbegyndt forhandlinger om at sejle med mønstrede besætninger på kombifærgerne, hvilket vil forbedre ruteresultatet i de kommende år. Catering Cateringafdelingen for alle Mols-Liniens færger oplevede et godt år, hvor de mange tilfredse kunder bidrog til, at den samlede omsætning for cateringaktiviteten voksede i 2003 med 5,6 mio. kr. i forhold til år 2002. Gennem hele året blev der arbejdet meget med egenkontrol, fødevaredisponering, sammensætning af buffeter mv., således at dækningsgraden blev forbedret med 2,6 procentpoint i forhold til 2002, svarende til en besparelse på 2,0 mio. kr. Sammenholdt med en stram omkostningsstyring på alle øvrige områder medførte det en resultatforbedring fra et underskud på 4,6 mio. kr. i 2002 til et overskud på 0,1 mio. kr. i 2003, det første overskud for cateringafdelingen i Mols-Liniens historie. Oplagt hurtigfærge Den ledige hurtigfærge har været oplagt i hele 2003, hvilket har belastet årets resultat med 49,4 mio. kr. Mols-Linien har indgået charteraftale med P & O Ferries (The Peninsular and Oriental Steam Navigation Company) om en ca. 7 måneders charter af Max Mols i 2004 med option om en tilsvarende aftale i 2005. Skibet skal leveres mellem den 15. og 20. marts 2004, og der er opnået en rate, som er meget tilfredsstillende i dagens marked. Færgen skal sejle på den Engelske Kanal mellem Portsmouth, UK og Caen, Frankrig. Hensættelse til endelig afvikling af restcharter vedrørende hurtigfærge Mols-Liniens charterforpligtelse for den oplagte hurtigfærge udløber den 15.07. 2005, og repræsenterer en nettoomkostning på ca. 48,0 mio. kr. for den periode, hvor færgen ikke er udchartret, som Mols-Linien har besluttet at hensætte i årsrapporten for 2003. Dette betyder, at hurtigfærgen ikke længere påvirker årets resultat for Mols-Linien negativt, gældende fra og med regnskabsåret 2004. Tonnagebeskatning fra 2002 Mols-Linien har valgt fra 2002 og de kommende 9 år at være omfattet af de nye skatteregler for tonnagebeskatning. Rederier, som er omfattet af ordningen for tonnagebeskatning, beskattes efter rederiets samlede netto-tonnage. For Mols-Liniens nuværende antal skibe medfører dette en årlig beskatning på ca. 100 t. kr. Årsregnskab 2003 Mols-Liniens bestyrelse anser udviklingen i det regnskabsmæssige resultat for 2003 for tilfredsstillende. 12

13

Ledelsesberetning Forventning og vision for fremtiden Mols-Linien fremstår med et markedstilpasset tilbud til både personbilerne og den tunge trafik mellem Øst- og Vestdanmark. Rederiets mål og vision er at opfylde de oprindelige politiske intentioner om skabelsen af en velafbalanceret trafikal infrastruktur i Danmark. Således er rederiet en væsentlig og seriøs del af det danske samfund og den vigtige brik i den danske trafikale infrastruktur, som den alternative og supplerende forbindelse over Kattegat skal være. Samtidigt vil Mols-Linien sekundært intensivere salg af know-how indenfor hurtigfærgeområdet. Trods tidligere prækvalifikation, ønsker Mols-Linien A/S ikke at afgive bud på den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm. Mols-Liniens oprindelige motivering til at byde på opgaven var ledig hurtigfærgekapacitet i rederiet, men dette problem er i mellemtiden løst på anden måde. Rederiet har udarbejdet en omfattende business-plan for perioden 2004-2008, der sætter de overordnede rammer for selskabets virke og fortsat positive udvikling. Med udgangspunkt i følgende forudsætninger: At nettooliepriserne i danske kroner vil ligge på normal leje. At taksterne på Storebæltsbroen ikke vil afvige væsentligt fra nuværende niveau. Forventes for 2004: Overførsler af ca. 1.000.000 personbiler og ca. 340.000 lastbiler. Overskud efter tonnageskat på 40-50 mio. kr. i 2004, stigende mod 50-60 mio. kr. i 2005. Der forventes i det kommende år genereret et positivt cash-flow fra driften på mellem 100-120 mio. kr. med en stigende trend fremover. Det skal understreges, at der knytter sig risikofaktorer til forudsigelsen af selskabets årsresultater og likviditet: Afvigelser i antallet af overførte personbiler eller gennemsnitspriser på +/- 5% påvirker resultatet med +/- 21 mio. kr. Afvigelser i den overførte mængde tung trafik eller gennemsnitspris på +/- 5% påvirker resultatet med +/- 7 mio. kr. Afvigelser i USD-kurs på +/- 0,25 kr. påvirker resultatet med +/- 4 mio. kr. Afvigelser i olieprisen på 10% påvirker resultatet med +/- 12 mio. kr. REGNSKABSBERETNING Årsregnskabsloven Årsrapporten for Mols-Linien A/S er aflagt i overensstemmelse med bestemmelserne for klasse D-virksomheder i årsregnskabsloven. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2002. Der henvises til en nærmere omtale heraf i afsnittet om anvendt regnskabspraksis. 14

15

Ledelsesberetning RESULTATOPGØRELSEN Omsætning Selskabets omsætning steg i 2003 med 26,7 mio. kr. til i alt 633,6 mio. kr., svarende til en stigning på 4,4% i forhold til 2002. Trafikomsætningen på hurtigfærgerne på Kattegat blev 383,5 mio. kr. i 2003, hvilket var 25,0 mio. kr. bedre end år 2002. En kombination af positiv udvikling i antallet af overførte personbiler og en forbedret gennemsnitspris. Trafikomsætningen på Kalundborg-Århus faldt med 3,9 mio. kr. til 172,1 mio. kr. i 2003. Allerede sidst i 2002 oplevede Mols-Linien en afmatning i det danske fragtmarked mellem Øst- og Vestdanmark, som har været mærkbar gennem hele 2003. Som følge af stagnationen i markedet er antallet af afgange reduceret med ca. 12%. Trods de færre afgange i 2003 er personbilskonceptet på Kalundborg-Århus stadig i vækst med en stigning i personbilsomsætningen på 4,5% i 2003 i forhold til 2002. Cateringomsætningen steg med 5,6 mio. kr. til 78,0 mio. kr. i 2003, en stigning på 7,7% både som følge af stigende gennemsnitssalg pr. passager og stigende antal af passagerer. Omkostninger Selskabets samlede omkostninger incl. afskrivninger har udgjort 568,6 mio. kr. i 2003, hvilket er 22,0 mio. kr. mere end året før. Udviklingen i nettooliepriserne samt den udvidede hurtigfærgesejlads på Odden- Århus medførte en stigning i olieomkostningerne på 9,7 mio. kr. i forhold til sidste år. Rederiet har fortsat arbejdet på stadige rationaliseringer og omkostningsbesparelser, men er også i 2003 bl.a. blevet påvirket af ekstra omkostninger til forsikringspræmier på grund af den internationale situation samt betaling af selvrisiko ved en række forsikringsskader. Desuden er havnelejen til både Århus Havn og Kalundborg Havn steget som følge af de forbedrede og udvidede havneterminaler. Personaleomkostningerne var 193,1 mio. kr. i 2003, en stigning på 1,2% i forhold til 2002. Det gennemsnitligt antal ansatte er reduceret til 507 i 2003 i sammenligning med 516 i 2002. Afskrivningerne på anlægsaktiverne var 105,7 mio. kr. i 2003 og dermed 1,8 mio. kr. større end i 2002. Finansielle poster Nettofinansieringsudgifterne på 27,9 mio. kr. er 4,2 mio. kr. mindre end i år 2002. Renteomkostningerne til skibslån mv. faldt med 3,3 mio. kr. bl.a. som følge af afdrag på lånene. Mindre træk på selskabets kreditfaciliteter i banken medførte, at renteomkostningerne til bankgæld og finansielle gebyrer faldt med 1,0 mio. kr. i forhold til 2002. Nettoresultat, oplagt/udchartret færge Den overskydende hurtigfærge anses i lighed med tidligere år som en aktivitet under afvikling. De samlede omkostninger i 2003 på 49,4 mio. kr. og hensættelser til afvikling på 48,0 mio. kr., i alt 97,4 mio. kr. er derfor udgiftsført som særlige poster efter det ordinære driftsresultat. Dette betyder, at hurtigfærgen ikke længere påvirker Mols-Liniens resultat negativt, gældende fra og med regnskabsåret 2004. Skat Selskabet har i 2003 udgiftsført en skat på 0,1 mio. kr. efter at være indtrådt i tonnageskatteordningen. Der skal ikke betales aktuel skat for regnskabsåret. 16

BALANCEN Aktiver De samlede aktiver udgør ved årets slutning 889,4 mio. kr. mod 950,3 mio. kr. ved udgangen af 2002. De materielle aktiver er reduceret til 808,3 mio. kr. fra 878,6 mio. kr. i år 2002. Årets tilgang har været 30,3 mio. kr. på skibe, hvor 28,2 mio. kr. vedrører aktivering af periodiske eftersyn i forbindelse med dokophold samt overhaling af turbiner på Seajetfærgerne, som skal afskrives frem til næste eftersyn. De faktiske investeringer på rederiets skibe var i 2003 kun 2,1 mio. kr. Terminaler og havneanlæg medførte investeringer på 3,4 mio. kr. og der blev investeret 3,8 mio. kr. i driftsmidler og inventar. De materielle anlægsaktiver er reduceret med periodens afskrivninger på 105,7 mio. kr., hvoraf 14,6 mio. kr. vedrører afskrivninger af periodiske eftersyn. Restgælden på selskabets skibskreditfondslån, restværdien af merprovenuet fra låneoptagelsen samt anden langfristet gæld udgør i alt 361,7 mio. kr., hvilket er 52,1 mio. kr. lavere end sidste år. Pr. 31.12. 2003 er 309,4 mio. kr. anført som langfristet gæld, mens den del af gælden, som forfalder i år 2004, i alt 52,3 mio. kr., er opført som kortfristet gæld. Leverandørgæld på 37,7 mio. kr. er 7,5 mio. kr. større end i 2002, hvilket primært skyldes gæld vedrørende turbineoverhaling på ca. 8,5 mio. kr., som skal betales af Mols-Linien i august 2004. Forpligtelsen vedrørende Business BlueClass er steget til 30,1 mio. kr. fra 26,3 mio. kr. i 2002 på grund af øget salg af 10-turs kort. Anden gæld er øget med 3,1 mio. kr., primært som følge af gæld vedrørende havari, som skal betales af rederiets forsikringsselskaber. De finansielle anlægsaktiver udgør 0,7 mio. kr. og udgøres af 2 datterselskaber uden driftsaktiviteter. Omsætningsaktiverne udgør 80,4 mio. kr. og består af varebeholdninger på 27,3 mio. kr. og tilgodehavender på 53,1 mio. kr. Varebeholdningerne er steget med 6,8 mio. kr. i forhold til 2002, der primært skyldes, at rederiet har modtaget en mængde skibsreservedele, som følge af, at forskellige vedligeholdelsesaftaler er udløbet, og nogle garantiaftaler er afsluttet. Tilgodehavenderne vedr. fragt- og passagerdebitorer er på niveau med sidste år. Passiver Selskabets egenkapital udgør 317,9 mio. kr. Egenkapitalen er reduceret med årets negative resultat på 60,5 mio. kr. Der er hensat 48,0 mio. kr. til endelig afvikling af den ledige hurtigfærge. 17

Ledelsesberetning PENGESTRØM OG LIKVIDITET Selskabets drift bidrog i 2003 positivt til pengestrømmen med 97,2 mio. kr., hvilket er en forbedret pengestrøm på i alt 13,4 mio. kr. i forhold til året før. Der var udgifter på 49,4 mio. kr. vedrørende den oplagte hurtigfærge, hvilket betyder en positiv pengestrøm fra den ordinære drift på Kattegat på i alt 146,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 32,3 mio. kr. i forhold til 2002. Årets investeringer incl. omkostninger til periodiske eftersyn har været på i alt 35,4 mio. kr. og er beskrevet under afsnittet vedrørende aktiver. Afdragene på skibskreditfondslån var 48,3 mio. kr. i 2003, mens der er afdraget 2,8 mio. kr. på anden langfristet gæld. Det samlede cash-flow blev derfor positivt med 10,7 mio. kr., således at der ved årets slutning var et træk på kassekreditten på 51,1 mio. kr. Mols-Linien har frem til 01.08. 2004 en kreditramme på 95 mio. kr. i Danske Bank og frem til 31.12. 2005 en kreditramme på 70 mio. kr. Mols-Linien skal i 2004 betale afdrag på Skibskreditlån på i alt 48 mio. kr., hvor der for året forventes genereret et positivt cash-flow fra driften på 100-120 mio. kr. På baggrund af ovennævnte forhold sammenholdt med de bestående kreditrammer i 2004 og 2005 er det ledelsens opfattelse, at selskabet har sikret den fornødne likviditet til gennemførelse af den forventede fremtidige drift. Nøgletal Selskabets soliditet, målt som egenkapitalens andel af de samlede passiver, er ved udgangen af året 35,7%. 18

Overgang til aflæggelse af årsrapporten efter internationale regnskabstandarder (IFRS/IAS) Som følge af en EU-forordning er det vedtaget, at bl.a. børsnoterede selskaber senest for regnskabsåret 2005 skal overgå til at aflægge årsrapport for koncernregnskaber efter de internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS), og senest for regnskabsåret 2009 for moderselskabsregnskaber. Mols-Linien A/S, som ikke udarbejder koncernregnskab, men alene et moderselskabsregnskab, vil formentlig først være omfattet fra 2009. Mols-Linien A/S vil overveje overgang til IFRS fra og med 2005, bl.a. under indtryk af, at langt de fleste øvrige børsnoterede selskaber skal gøre dette. Mols-Linien har foretaget nogle indledende og overordnede vurderinger af eventuelle konsekvenser for anvendt regnskabspraksis og resultatopgørelse mv. ved overgang til IFRS. Det er selskabets foreløbige vurdering, at en overgang til IFRS ikke vil øve væsentlig påvirkning på selskabets resultatopgørelse eller egenkapital. 19

Ledelsesberetning TRAFIKUDVIKLINGEN I 2003 Den samlede biltrafik i Danmark steg i 2003 med ca. 2%. Udviklingen har været størst på motorvejene (ca. 4%) og mindre på de øvrige landeveje (ca. 1%). Over Storebælt har stigningen været på ca. 2,5% for personbiler og kun ca. 1,25% for lastbiler. Over Lillebæltsbroen har den samlede trafikstigning været på ca. 2% og over Vejle Fjord ca. 3,5%. (Kilder: Storebæltsforbindelsen samt Vejdirektoratet). Færgeruterne vinder fortsat trafik (jævnfør nedenstående tabeller) på personbilmarkedet, der omfatter både private og erhvervsrejsende. Lastbilmarkedet har gennem 2003 været inde i en mindre afmatning, der ikke mindst skyldes de internationale forhold i årets første halvdel. Ændringerne i det danske samfund efter åbningen af broerne over Storebælt og Øresund er fortsat mærkbare. Men omvendt tegner der sig et mere fast billede i øst-vesttrafikken i Danmark, hvor færgerne på Kattegat og den faste forbindelse over Storebælt er ved at finde ind i en mere stabil markedsmæssig balance med hinanden. Argumenterne for at vælge færgen er fortsat, og i stigende omfang, de komfort- og servicemæssige fordele i forhold til den ca. 220 km længere køretur via motorvejssystemet og Storebæltsbroen. Mols-Liniens overførselstal har været følgende: Enheder 01.01. - 31.12. 2003 2002 Ændring Personbiler 990.517 953.885 +36.632 +3,8% Lastbiler 329.219 343.559-14.340-4,2% Passagerer 2.702.460 2.598.490 +103.970 +4,0% Personbilsmarkedet Odden-Ebeltoft 01.01. - 31.12. 2003 2002 Ændring Personbiler 423.692 474.861-51.169-10,8% På denne rute har der i 2003 været i alt 812 færre afgange end i 2002, svarende til en reduktion på 11,3%. Dette har givet store besparelser samt en højere udnyttelse af kapaciteten generelt. Ruten fastholder ca. 90% af trafikken i forhold til 2002, ligesom der generelt har været en overvæltning af trafik til ruten Odden-Århus. Kundernes loyalitet over for ruten er fortsat høj, ikke mindst i ferie- og weekendperioderne. For 2004 forventes et trafikniveau nogenlunde svarende til 2003. Odden-Århus 01.01. - 31.12. 2003 2002 Ændring Personbiler 437.525 352.676 +84.849 +24,1% Efter færdiggørelsen af den nye færgeterminal på Pier III i Århus (gennemført i 2002) har denne rute udviklet sig markant stigende. Der sejles nu i et nyudviklet flex-system med både Incat og Seajet hurtigfærgerne på skift, hvor der gennem 2003 er indsat ekstra afgange i myldretiden, både morgen og eftermiddag/aften. Dette har tiltrukket ny trafik og ikke mindst kunnet fastholde udrejsende kunder fra Jylland til returrejsen igen fra Sjælland om aftenen. Denne effekt beror også på synergi-effekten mellem de to ruter fra Odden til henholdsvis Ebeltoft og Århus, der nu i visse perioder over dagen tilbyder 1 /2- times drift fra Sjælland til Jylland. Odden-Århus realiserede således i 2003 en stigning på hele 24,1% for personbiler. En stigning, der ikke ses i andre trafikmidler overhovedet. Der er med den nuværende færgebetjening stadig ledig kapacitet, således at overførslerne - via en fortsat markedsføring mv. - kan øges uden yderligere anlægsinvesteringer. For 2004 forventes der stigninger i trafikken på ca. 10% eller derover. Kalundborg-Århus 01.01. - 31.12. 2003 2002 Ændring Personbiler 129.300 126.348 +2.952 +2,3% Denne rute har, med sit efterhånden velkendte lavpriskoncept, fundet en stabil niche i markedet, hvor man fastholder de allermest prisfølsomme kunder, der har fravalgt hurtigfærgerne p.g.a. prisen. Ligeledes øges trafikken via markedsføring over for campingorganisationer o.l. der flittigt benytter ruten ved ferier og højtider. Fremgangen på personbilsområdet svarer til den generelle fremgang i biltrafikken i Danmark. Men det skal hér fremhæves, at dette resultat er nået, selv om antallet af afgange på ruten er reduceret betydeligt i 2003 med store besparelser til følge (474 færre afgange i 2003 i forhold til 2002, svarende til en nedgang på 11,6%). På denne baggrund har ruten fastholdt og udbygget sit tag i markedet væsentligt. Der forventes en stigning i trafikken i 2004 på ca. 10%, støttet af en målrettet markedsføring. 20

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 - en genvej i Danmark Fragtmarkedet Kalundborg-Århus 01.01. - 31.12. 2003 2002 Ændring Lastbiler 329.219 343.559-14.340-4,2% Lastbil- og fragttrafikken har gennem 2003 været præget af en vis tilbageholdenhed, der ikke mindst skyldes de internationale forhold i årets første halvdel (Irak-krigen mv.). Denne afmatning har ramt størstedelen af indenrigs godstransporten, herunder specielt de større transportører. Ligeledes påvirker den statssubsidierede jernbanetransport af løstrailere færgekonceptet på flere måder. Derfor har Mols-Linien i 2003 målbevidst styrket og omorganiseret hele salgs- og håndteringsorganisationen på lastbilområdet, hvor man nu står med et moderniseret salgsapparat, der ikke mindst er sat ind for at skaffe nye kunder blandt mindre og mellemstore transportører. Virkningen heraf har allerede været positiv, og det forventes, at resultaterne vil være målbare allerede i den første halvdel af 2004. De større transportører forventer en rolig aktivitet i årets første måneder, hvorefter aktiviteterne igen budgetteres at ville stige i et roligt omfang. Således forventes der i 2004 en stigning i lastbil- og traileroverførslerne på ca. 4-5%. Resultatet for 2003 skal også ses i lyset af, at der har været en reduktion i antallet af afgange i forhold til 2002 (474 færre afgange, svarende til en nedgang på 11,6%). Dette har givet mærkbare besparelser samt en generelt højere kapacitetsudnyttelse. Generelle bemærkninger til trafikudviklingen Udviklingen i rederiet har som helhed været positiv i 2003, hvor Mols-Linien ikke mindst har tilpasset sejlplaner, kapacitet, omkostninger osv. med en samlet positiv virkning i resultatet af den ordinære drift til følge. Teknisk set har driften været gennemført uden nævneværdige uheld, forstyrrelser eller forsinkelser. Og Mols-Linien omtales fortsat i internationale færgekredse som et af verdens mest præcise og stabile færgerederier. Rederiets mærkesager ligger nu som en generel basis for alle aktiviteter: Tværfagligt samarbejde, fleksibilitet og hurtig omstillingsevne var de hovedmål, der blev udstukket ved starten af den omfattende turnaround proces i 1999 og 2000. Disse mål er nu nået, og rederiet fremstår som en moderne og effektiv trafikmaskine, der hurtigt kan omstille sig til markedets nye og ændrede krav. Alle tre ruter supplerer i stigende omfang hinanden i et integreret transport- og servicesystem, der giver både personbil- og fragtkunder optimale muligheder i fremtiden. Således har der også været en positiv effekt af de ændringer, der i 2003 blev gennemført i hurtigfærgernes samlede sejlpaner. Justeringerne i afgangstider plus frekvenser på den jyske side (forskydninger mellem Ebeltoft og Århus), har styrket begge ruter fra Odden betydeligt. Samlet er der nu en bedre kapacitetsudnyttelse på hurtigfærgerne end nogensinde før. Mols-Liniens samlede færgekoncept er trimmet til at leve op til markedets nye krav, hvor rederiet ikke kun følger udviklingen, men i høj grad selv er med til at skabe den. Overførte personbiler, Odden-Århus 2002 Tusinde 2003 80 70 60 50 40 30 20 Jannuar Jannuar Februar Februar Marts Marts April April Maj Maj Juni Overførte personbiler, Odden-Ebeltoft 2002 Tusinde 2003 80 70 60 50 40 30 20 Juni Juli Juli Overførte lastbiler fra 1994-2003 Tusinde 350 325 300 275 250 225 200 August August September September Oktober Oktober November November December December 21

Ledelsesberetning OLIEPRISER Prisen på den olietype, som Mols-Liniens hurtigfærger benytter, var i starten af 2003 på ca. 270 USD pr. ton. Som følge af krigen i Irak steg den i marts 2003 til over 360 USD pr. ton. I takt med at situationen er blevet mere normaliseret er prisen faldet til ca. 260 USD pr. ton i starten af 2004. Mols-Linien har tidligere sikret oliepriserne med nogle langsigtede finansielle kontrakter. Olieprisudviklingen følges meget nøje med henblik på også i 2004 at sikre oliepriserne, når oliepriserne kommer ned på normalt leje. Mols-Linien forventer, at oliepriserne vil falde ned mod et forventet niveau på ca. 220-230 USD, når situationen på verdensmarkedet er stabiliseret. DOLLARKURS I 2003 er kursen på USD faldet fra over 7 kr. primo året til under 6 kr. ultimo året. I begyndelsen af år 2000 var kursen på ca. 7,25 kr. og steg til over 9 kr. i efteråret år 2000 for derefter at falde til et niveau omkring 8 kr. i 2001. I 2002 er USD gradvist blevet svækket, således at kursen i begyndelsen af 2003 var under 7 kr. for derefter at falde til under 6 kr. i starten af 2004. Hvis USD-kursen ændrer sig med +/-0,25 kr./usd i forhold til Mols-Liniens forventninger i 2004 på 7,50 kr., så ændrer det ca. +/-4 mio. kr. på Mols-Liniens regnskab. Hvis USD-prisen på olie ændrer sig med +/-10% på årsbasis i forhold til Mols-Liniens forventede gennemsnitlige niveau i 2004 på 235 USD (1. kvt. 245 USD; 2. kvt. 230 USD; 3. kvt. 230 USD; 4 kvt. 230 USD) så ændrer det ca. +/-12 mio. kr. på Mols-Linien s regnskab. Oliepriser i 2000-2004 USD/ton 400 Udvikling i USD mod DKK i 2000-2004 9,50 350 9,00 300 250 200 150 100 8,50 8,00 7,50 7,00 JAN 00 6,50 6,00 5,50 JAN 00 MAR 00 MAJ 00 JUL 00 SEP 00 NOV 00 JAN 01 MAR 01 MAJ 01 JUL 01 SEP 01 NOV 01 JAN 02 MAR 02 MAJ 02 JUL 02 SEP 02 NOV 02 JAN 03 MAR 03 MAJ 03 JUL 03 SEP 03 NOV 03 JAN 04 APR 00 JUL 00 OKT 00 JAN 01 APR 01 JUL 01 OKT 01 JAN 02 APR 02 JUL 02 OKT 02 JAN 03 APR 03 JUL 03 OKT 03 JAN 04 22

23

Ledelsesberetning MOLS-LINIEN OG MILJØET Mols-Linien tilrettelægger driften af både færger og landanlæg, således at de samlede aktiviteter foregår med så skånsom en påvirkning af miljø og omgivelser som overhovedet muligt. Dette hensyn til miljøet har altid været prioriteret meget højt, hvilket også vil være gældende i årene fremover. Nedenfor er redegjort for rederiets væsentligste miljøpåvirkninger og hvad der gøres for at forebygge og reducere disse både til søs og på land. Til søs Sejlplanerne for både hurtig- og kombifærgerne justeres og optimeres kontinuerligt. Dette giver en højere belægning pr. gennemført sejlads og hermed et stadigt lavere energiforbrug pr. transporteret enhed (passagerer, personbiler og lastbiler mv.). Teknisk overvåges færgernes maskineri løbende for at sikre det lavest mulige olieforbrug, hvilket både giver god driftsøkonomi og reducerer miljøpåvirkningen. Hurtigfærgerne på overfarterne Odden-Århus/ Ebeltoft sejler ikke på ruter, der går igennem fuglebeskyttelsesområder eller andre fredede naturområder. Hurtigfærgerne er støjdæmpede og på begge ruter opfylder færgerne alle de gældende krav i ruternes lovmæssige miljøgodkendelser herunder også de danske regler vedrørende bølgehøjder. De danske miljøkrav for støj og bølgehøjde er blandt de mest restriktive i hele verden. Placeringen af alle Mols-Liniens tre ruter udgør en naturlig genvej i Danmark. Der opnås en besparelse på ca. 220 km hver vej ved kørsel mellem Storkøbenhavn og Øst/Midt- eller Nordjylland. Dette sparer dels store udgifter til bilernes brændstof og giver yderligere en gevinst ved sparet slid på vejnettet. (Eks.: En overkørsel af en given vejstrækning med ét 40 tons lastvognstog giver slid på vejbelægning mv. svarende til overkørsel af 25.000 personbiler, iflg. oplysninger fra Vejdirektoratet.) På land Energiforbruget på havne og i landterminalerne søges generelt reduceret mest muligt via installation af ny teknik (moderniserede el- og IT-installationer, pillefyr i Ebeltoft, kontrol med varme- og vandforbrug mv.). På Odden Færgehavn opførtes allerede i 1996 omfattende anlæg med lyddæmpende skærme for at begrænse støjgener over for de omkringliggende sommerhusområder. Sammesteds råder rederiet over eget rensningsanlæg på 1000 personækvivalenter. Rensningsanlægget kan rense kloakspildevand og olieholdig vand fra færgerne. Affald fra færgerne opsorteres til genbrug efter en udarbejdet affaldsplan. Mols-Liniens medarbejdere opsorterer i papemballage, jern, batterier, spraydåser, lysstofrør, olieaffald, oliefiltre samt madvarer. I samarbejde med Søfartens Arbejdsmiljøråd fører Mols-Linien kontrol med alle anvendte rengøringsmidler og kemikalier (både på land og om bord på færgerne). Kun produkter på positivlisten må benyttes og listen saneres løbende til mindre farlige og mere miljørigtige produkter i samarbejde med medarbejderne og medlemmer af sikkerhedsudvalgene. Arbejdsmiljø En række sikkerhedsudvalg med base på både færger og i land arbejder kontinuerligt med at højne sikkerhed og sundhed samt at minimere risikoen for uheld og ulykker i det daglige arbejde. Se mere herom på side 30 i afsnittet om Mols-Liniens medarbejdere. Energiforbrug og emissioner Siden sammenlægningen af færgeaktiviteterne på Kattegat i 1999 er der løbende sket ændringer i færgekoncepter samt tilpasninger i fartplaner. Dette har givet en højere belægning pr. gennemført sejlads og hermed et stadigt lavere energiforbrug pr. transporteret enhed (passagerer, personbiler og lastbiler mv.). I løbet af 2003 har Mols-Linien flyttet hurtigfærgeafgange fra ruten Odden-Ebeltoft til ruten Odden- Århus. Trods den længere sejltid på Århus-ruten er energiforbruget pr. transporteret enhed blevet reduceret, som følge af den højere belægningsprocent på Århus-ruten. Tilsvarende er antallet af afgange med kombifærgerne på Kalundborg-Århus blevet reduceret med 11,6% i 2003 i forhold til 2002, mens antallet 24

af overførte fragtenheder blot blev reduceret med 4,2% og antallet af overførte personbiler faktisk steg med 2,3% i samme periode. Igen en tilpasning, som reducerer energiforbrug og emission pr. transporteret enhed. I 2003 forbrugte Mols-Liniens hurtigfærger og kombifærger ca. 2,8 mio. GJ på Kattegat, hvilket er ca. 1,0 mio. GJ mindre end i 1999, svarende til en reduktion af energiforbruget med ca. 26%. 25

Mols-Linien - TOTAL Energiforbrug og emissioner 1999 2000 2001 2002 2003 Energiforbrug i GJ 3.789.599 3.050.171 2.877.187 2.746.918 2.804.961 CO2 emission i ton 279.001 224.900 212.104 202.460 206.759 SOx emission i ton 507 458 436 438 420 NOx emission i ton 2.560 2.245 2.158 2.199 2.078 HC emission i ton 182 160 152 152 147 CO emission i ton 128 106 102 104 99 Energiforbrug og CO2 emission, som bidrager til drivhuseffekten, er direkte afhængig af olieforbruget, som til stadighed søges minimeret gennem justering og optimering af rederiets fartplaner. Svovlilter (SOx), som skaber øget forsuring af f.eks. vandløb og søer, afhænger primært af indholdet af svovl i brændstoffet. Svovlindholdet til Mols-Liniens færger er meget lavt sammenlignet med andre skibe. Svovlindholdet i brændolie er til stadighed faldende, som følge af den teknologiske udvikling på raffinaderierne. Kvælstofilter (NOx), som også skaber øget forsuring, er den væsentligste emissionskilde fra færgerne, hvilket Mols-Linien er opmærksom på. Der forskes i reducering af emission ved hjælp af tekniske motorændringer. Kulbrinte (HC) og kulilte (CO), som medvirker til at skabe smog, skyldes ufuldendt forbrænding. Disse emissioner betragtes som værende på et acceptabelt niveau. De samlede emissioner fra Mols-Liniens færger af SOx, NOx, HC og CO er alle blevet reduceret fra 2002 til 2003 med ca. 4-5%, primært som følge af den reducerede kombifærgesejlads. Det samlede energiforbrug er steget fra ca. 2,7 mio. GJ i 2002 til ca. 2,8 mio. GJ i 2003 - en stigning på 2,0%, bl.a. som følge det udvidede antal afgange på hurtigfærgeruten Odden-Århus. Men da antallet af overførte passagerer er steget med 4,0% fra 2002 til 2003 er energiforbrug pr. transporteret passager igen reduceret fra 2002 til 2003. 26

Pr. passager - Indeks 100 = 1999 1999 2000 2001 2002 2003 Energiforbrug i GJ pr. passager 100 86 80 75 74 CO2 emission pr. passager i kg 100 86 81 75 74 SOx emission pr. passager i g 100 97 91 90 83 NOx emission pr. passager i g 100 94 89 89 81 HC emission pr. passager i g 100 94 88 86 80 CO emission pr. passager i g 100 88 84 84 77 Mols-Liniens Incat-hurtigfærge overførte i alt 1.052.651 passagerer i 2003 på ruten Odden-Århus. Til dette formål forbrugte hurtigfærgen i alt 17.170 ton marinegasolie, svarende til et energiforbrug pr. transporteret passager på 698 MJ. Mellem København og Århus forbruger en passager med personbil/bus fra København til Odden og Incat-hurtigfærge Odden-Århus i alt gennemsnitligt ca. 814 MJ pr. passager. Til sammenligning kan det nævnes, at energiforbruget for flypersontransport fra Københavns Lufthavn (Kastrup) til Århus Lufthavn (Tirstrup) er ca. 1.100 MJ iflg. SAS/COWI (Rapporten Luftfartens vilkår i Danmark, side 40). En personbil, som kører fra København til Århus over Storebæltsbroen forbruger jf. Trafikministeriets TEMA-model ca. 840 MJ. Der er i dag en stigende interesse for mere søtransport bl. a. fra EU, for at lette presset på de danske og europæiske veje. Formålet er at reducere de negative lokale effekter, som vejtransport bidrager med så som færdselsuheld, udstødsemissioner og støj, hvilket sikrer den offentlige sundhed i byerne og omkring trafikerede områder. 27