VANDETS AVIS UNDERVISNINGSAVIS TIL BØRN OG UNGE I ROSKILDE - MAJ 2011 Bliv en vanuks Hva bruger en teenagefamilie i Hyrehøj Vanet i Roskile Såan sparer u penge på it vanforbrug meget Vores van er vigtigt for alle...
2 vanee vittigheer: - Peter, kan u forklare, hva van er?, spurgte læreren. - Van er en farveløs væske, som bliver sort, når man kommer hænerne i et, forklaree Peter. Kilevan sucks - postevan rocks Det fi nes over alt. I supermarkeet, i kiosken, på S-togsstationen, på benzintanken osv. Van på fl aske er blevet en el af vores hverag. Det er 300 gange så yrt som postevan men er et bere? Foto: colourbox.k Mange mennesker tænker måske, at van på fl aske er sunere en vanet fra vanhanen. Det er også realiteten i mange lane, men ikke i Danmark. 300 GANGE SÅ DYRT Mange anskerne betaler yrt for f.eks. naturligt mineral- eller kilevan. En halv liter kilevan koster omkring 8 kroner. En halv liter postevan koster kun 2,7 øre. Kilevan er altså 300 gange så yrt som postevan. Kilevanet stammer ligesom vores postevan fra vanboringer i grunvansmagasinerne. Alle steer stilles er krav til vankvaliteten, hva enten et er van på fl aske eller et er vanværksvan. Kravene til kvaliteten af rikkevan i Danmark er høje. Uanset hvor u bor, kan u åbne for vanhanen og forvente rent og frisk van. Faktisk stilles er skrappere krav til van fra vanhanen en til van på fl aske. KVALITETSFORSKEL Unersøgelser, foretaget for Københavns Energi i 2005 og 2006, viste, at postevanet var af minst lige så go kvalitet som fl askevan. Flaskevanet, er var inkøbt i forskellige supermarkeer, var faktisk af en mere svingee kvalitet en rikkevanet, og esuen var inholet af bakterier i nogle af vanfl askerne højere en i postevanet. KOLOFON: Samtiig var et såkalte kimtal højere i fl askevanet, og i fl ere tilfæle højere en e krav, som stilles af mynigheerne til rikkevan. Hvis kimtallet er højt, kan et tye på, at vanet er opbevaret enten for varmt eller for længe. Ve begge unersøgelser var konklusionen, at kvaliteten af rikkevan leveret til borgere i København var højere en et yre fl askevan. FARLIG PLASTIK Ve opbevaring af van på nogle typer af plast kan er være risiko for, at hormonforstyrrene stoffer fra plastikken afgives til vanet. En artikelserie i Politiken meførte i 2009, at e populære kilevanskølere blev forbut på alle Københavns Kommunes arbejsplaser, på grun af frygt for afgivelse af et hormonforstyrrene og kræftfremkalene stof bisphenol-a til vanet. Vienskaben er uenig om, hvorvit bisphenol-a har sunhesskaelige effekter ve e forholsvis lave oser, man fi ner i mennesker, men intil er er kommet mere vien på områet har føevarestyrelsen i Danmark inført et milertiigt forbu mo bisphenol-a i proukter beregnet til føevarer til børn uner 3 år. FLASKER BELASTER MILJØET Der er også en øget miljøbelastning ve at købe van på fl aske. Der bruges store VANDETS AVIS: Annoncetillæg i Roskile Avis uge 19 / UDGIVER: Roskile Forsyning JOURNALIST: Jeanette Grøn Nielsen / FOTO: Morten Bak, Per Rukjøbing, Erling J. og colourbox.k LAYOUT OG PRODUKTION: Roskile Meiecenter K/S / TRYK: Provins Trykkeriet AVISEN ER PRODUCERET I SAMARBEJDE MED: Michael Røscher, Skt. Jørgens Skole Eva Hansson, Steen Hansen og Helle Lyngbye, Roskile Forsyning Trine Keinicke Sørensen og Sia Boesen, Roskile Kommune Maria Ammentorp Sørensen, Roskile Kommune mænger emballage til fl askevan. Flaskevanet bliver ofte transporteret langvejs fra i lastbil og ette belaster miljøet i form af ustøningsgasser. En rapport fra et norske Stiftelsen Østfolforskning, er forsker i bæreygtighe, har tiligere vist, at prouktion af købevan på fl aske bruger 1.500 gange så meget energi, som Foror ve Torben Jørgensen en tilsvarene mænge fra vanhanen. Samtiig slippes er 80 gange så mange CO 2 -enheer u i atmosfæren, som hvis vanet kom fra hanen. Så rop van på fl aske og tæn for hanen i steet. Så gør u in pengepung og miljøet en kæmpe tjeneste. Van er en unik ressource, som vi skal passe på. Som forman for Roskile Forsynings bestyrelse og forman for Teknik- og Miljøuvalget er jeg erfor gla for at være me til at sætte van på agsorenen her i Roskile. Hvert år har FN fokus på van, og e har unævnt en 22. marts til Vanets ag. Begivenheen har inspireret Roskile Forsyning til at fortælle om van, og hvor vigtigt et er for os alle. For van er en stor el af vores hverag og en ressource mange af os bare tager for givet. Og såan skal et også gerne være i fremtien, men et kræver, at vi tænker os om børn som voksne og et vil vi i Roskile Forsyning gerne hjælpe til me! Derfor har vi uarbejet enne avis Vanets Avis. Den er blevet til i et tæt samarbeje mellem Roskile Kommune, Roskile Meiecenter og Roskile Forsyning. Avisen er i en gra me til at unerstøtte Roskile Kommunes vision me at arbeje for en bæreygtig uvikling, hvor vi på en og samme ti passer på vores ressourcer, og samtiigt unytter em på en best mulige måe. Jeg håber, at avisen kan inspirere familier og skoler til at interessere sig for van så vi sammen kan være me til at sikre, at vi også i fremtien kan få ejligt rent rikkevan irekte u a vanhanen. Rigtig go læselyst...
vanee vittigheer: En ansker og en englæner sejlee i en bå. Så falt anskeren i vanet og råbte, hjælp! Så sage englæneren: WHAT? Danskeren råbte tilbage: Ja, gu er et våt! 3 Såan bruger vi van Familien Hansens hverag i Hyrehøj me tre teenagere og Mikkel på 7 år ville ikke fungere uen van. Der bliver brugt got me van på bae og tøjvask. Til gengæl bliver er samlet regnvan i haven og kartofl erne i gryen er ikke helt ækket me van Foto: Erling J. Foto: mortenbak.k Masser af van i Roskile Van og hellige kiler er en vigtig el af Roskiles historie. Har u øjnene me ig, kan u se mange af kilerne i bybilleet i ag Familien Hansen er me sit årlige vanforbrug på cirka 150 kubikmeter et got eksempel på, hva en børnefamilie bruger af van og hvor e prøver at spare. anne er på efterskole og erfor bliver er ikke brugt så meget van af en teenager. Roskile bærer historien om byens mange kiler i sit navn og kiler gør Roskile unik: Få steer har så mange og kraftige kiler som Roskile. Mange af em er staig aktive. Der er funet 24 kiler og brøne i byen 12 af kilerne har navne og fl ere af em kan u fi ne, når u går tur runt i byen, f.eks. Helligkors Kile, Klosterkile og Maglekile. Flere af e oprinelige kiler var helligkiler, som folk valfartee til fra nær og fjern for at fi ne helbreelse. Flere steer var er en livlig aktivitet i form at forlystelser, rikfælighe mv. Anre var vaskeplaser for byens beboere. Og enelig gav e mange kiler mulighe for en omfattene møllevirksomhe. Du kan læse meget mere i Roskile Vanforsyning 125 år: 1880-2005. Du kan læse bogen på Roskile Forsynings hjemmesie, klik på Om Roskile Forsyning, hvor u fi ner en uner Historie. På turistbureauet kan u gratis få brochuren På kilevanring i Roskile. I en 6 personer store familie Hansen i Hyrehøj i Roskile er van en stor og naturlig el af hveragen. Vaskemaskinen kører to gange agligt og i weekenerne nogle gange mere. Baet efter irætten foretages gerne hjemme. Og selvom Steen Hansen, 48 år, klarer brusebaet på fem minutter, så er et ikke helt tilfælet me husets unge mennesker. Jeg tager nok 10-15 minutters bae såan i moerat tempo, som Lasse, 19 år, me et smil forklarer. Lillebror Mas på 17 år supplerer: Det gør jeg nok også. Men jeg slukker vanhanen, når jeg børster tæner. Anet er a for umt. Til gengæl er Mikkel på 7 år ikke til at rive in uner bruseren. Men et par gange om ugen ener han alligevel erine. Og så bliver et gerne så sjovt, at et kniber me at ville u igen. Ligesom en gang, vanet blev helt kolt til sist, mor, husker husets minste me et stort grin. IKKE VANDNAZISTER Tros et at Steen og Vibeke Liat Hansen begge arbejer for Roskile Forsyning, som henholsvis riftsleer og overassistent, så er familien ikke, me børnenes egne or, vannazister. Vi kan a got fi ne på at lege vankamp i haven, og om sommeren bliver et store 5.000 liters baebassin også fylt et par gange. Vi bruger et gamle van til at vane haven me, forklarer Steen Hansen. I haven står og en beholer, er samler regnvan, som bruges til at vane havens urtebe og rivhus. Og på Steens initiativ står er nu fast to kaner me kolt van i køleskabet, som har fået familien til at rikke mere van, og kartofl erne bliver kogt på en halv grye van. Samlet er storfamiliens forbrug på cirka 150 kubikmeter van årligt meget gennemsnitligt. Et forbrug er nok vil fale, når husets 19-årige og to 17-årige me tien fl ytter hjemmefra. Jeg går ærlig talt ikke meget op i at spare på vanet. Men når jeg fl ytter hjemmefra og fi ner u af, hva et koster, så gør jeg nok, lyer et fra 19-årige Lasse. Det hanler om vores rikkevan - Hva kan u gøre for at være me til at beskytte vores rikkevan? Vi bor oven på vores rikkevan. Derfor kan et have en betyning, om vi bruger sprøjtemiler i vores have. Du kan beskytte grunvanet ve at ungå sprøjtemiler i haven. Vi kener et alle sammen. Foråret er gået, et er blevet sommer, og u fi k ikke lige fjernet alle tilløb til ukrut i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle fjerne et hele me et hakkejern. Så er et butikkernes hyler me sprøjtemiler kan virke forførene og fristene. For hvor farligt kan et egentlig være? Svaret er meget enkelt: Hvis u vil være sikker på ikke at påvirke grunvanet, så ungå sprøjtemiler. DET GODE ER: Det er slet ikke nøvenigt at sprøjte problemerne bort. Der fi nes anre metoer ena gratis - er kan bruges i steet for sprøjtemiler. Og så er en af e anre forele ve at ungå sprøjtemiler, at haven bliver sunere at færes i for børn, voksne og yr. OM AT HAVE. HAVE Bekæmp om foråret inen ukrutet uvikler sig u kan få mange flere goe rå og informationer om, hvoran u plejer in have uen brug af sprøjtegifte på vanigrunen.k SPRØJTEGIFTE LUKKER BORINGER Sprøjtemiler, er blot skulle tage livet af ukrut, kan skylles ne gennem joren via sprækker og revner. Me tien risikerer e at ene i grunvan, som vi anvener til rikkevan. Hvert år må vanforsyninger lukke boringer på grun af rester af sprøjtemiler. Derfor er et vigtigt, at vi hver især er me til at minimere forbruget af sprøjtemiler.
4 eer: vittigh e e van Hvorfor ture fisken ikke at gå over vejen? - fori er var HAJTÆNDER!! VANDETS VEJ I ROSKILDE - fra grunvan til rikkevan BOREHUS Røret ener i et borehus. Gennem borehuset pumpes grunvanet over til vanværket. Runt om borehuset er er lavet en beskyttelseszone på 10 meter i raius, hvor man ikke må bruge sprøjtemiler eller anre stoffer som kan forurene grunvanet. RENTVANDSTANKE Vi bruger mest van, mens vi er vågne. For at kunne følge me forbruget har vanværkerne store vantanke til opbevaring af rikkevanet til tispunkter på agen, hvor er bruges ekstra meget van. VANDVÆRKET En stor el af Roskiles van kommer fra Lejre. Grunvanet pumpes op fra 15 boringer og senes til en simpel vanbehanling på Hornsherre Vanværk. Roskile Vanforsyning har hvert år mange skoleklasser på besøg på vanværket. På e fleste vanværker luftes grunvanet på såkalte iltningstrapper, som vanet plasker ne over inen et løber gennem et sanfilter. Grunvanet skal iltes før et senes u i hanerne, fori grunvan naturligt ineholer f.eks. en lille smule jern og svovlbrinte. Det er ikke på nogen måer farligt at rikke vanet før et bliver iltet, men hvis jernet og svovlbrinten ikke blev iltet u af grunvanet, ville et van vi får u af vanhanerne være okkerfarvet (orange) og lugte af råne æg. Efter vanet er iltet filtreres et gennem sanfiltre for at okkeren bunfæler. PUMPESTATION Drikkevanet pumpes fra vanværket gennem vanrør uner fjoren og frem til pumpestationen. Roskile bruger hver ag 10.000.000 liter eller 10.000 kubikmeter rikkevan ette svarer til alt et van, som kan være i cirka 20 svømmebassiner, som et er er i Roskile Baet. Det kræver enormt store pumper at pumpe al et van helt u i vanhanerne. DISTRIBUTIONSNET I Roskile er er gravet cirka 550 kilometer rør ne for at sene rikkevan u til forbrugerne. Det koster mange penge og kræver meget arbeje at overvåge og veligehole istributionsnettet, så er hele tien er nok og sunt van i hanerne til forbrugerne. En anen stor opgave er at registrere placeringen af alle rørene, a et gør livet meget lettere for båe vanforsyningen og alle anre som skal grave eller bore i joren. BORINGERNE Grunvanet pumpes op fra 30-40 meters ybe. I en ybe fines kalksten som en man ser ve Stevns og Møns klint. Grunvanet strømmer i sprækkerne i kalken, hvorfra vi pumper et op til overflaen. Ovenpå kalken fines tykke lag af fe moræneler, som beskytter grunvanet mo forurening. Illustration: Tao Wefall ØSTERVANG ApS Entr. & Maskinstation UNDGÅ VANDSPILD Det koster mange penge, hvis in vanhane rypper eller it toilet løber. SPAR OP TIL 25 % på vanregningen hvis u skifter it toilet! ROSKILDE BLIKKENSLAGERGAS- & VANDMESTERFORENING ALLAN KLOSTER HANSEN AUT. VVS OG KLIMASERVICE CARL NIELSENS EFTF.A/S BAD EXPERTEN A/S CARLO LORENTZEN VVS A/S CHRISTIAN PETER HANSEN CHR. SKOVGAARD MØLLER FINN JEPSEN VVS A/S GUNDSØ VVS APS HARBO VVS TLF. 4637 1209 TLF. 4638 4444 TLF. 7022 0201 TLF. 4632 5000 TLF. 2048 2479 TLF. 4638 3185 TLF. 4675 5622 TLF. 4678 7396 TLF. 2289 1527 HIMMELEV VVS APS EKSPRES VVS JOHN JENSEN VVS A/S LENART JØRGENSEN VVS LYNGENS RØR & BLIK OLSSON VVS RAMSØ VVS A/S ROSKILDE VVS APS TLH VVS TEKNIK APS THORSEN & PETERSEN VVS Slamsugning Højtryksspuling TV-inspektion Nerivning Ophugning af beton Ugavning i bygninger Belægning Asfalt Græsplæner Beskæring m.m. Markræn Omfangsræn SHARE THE FEELING NY hjemmesie www.ostervang.k TLF. 4635 4935 TLF. 4649 9299 TLF. 4656 0086 TLF. 4632 3289 TLF. 4675 1050 TLF. 4638 4646 TLF. 4619 1200 TLF. 7244 4466 TLF. 2042 8417 TLF. 4636 2532 ENTR. VERNER VINCENTS Tlf. 21 76 92 47-46 40 36 46 Afretning af grusveje me vejhøvl Sneryning Saltning ROSKILDE-FESTIVAL.DK
vanee vittigheer: Freerik have fået en gulfi sk i gave, a han fylte 7 år. Et par age efter sage hans mor: - Freerik! Skal u ikke snart give in gulfi sk noget nyt van? - Hvorfor? spurgte Freerik. - Den har jo ikke engang rukket et gamle ennu! 5 Den blå planet Van - e vigtige 3 promiller Vanman i Roskile Vores blå planet er ful af van. Men et er kun en mikroskopisk el, vi kan bruge til rikkevan. Og vi bruger hver især mere en 100 liter af et om agen på at leve vores moerne liv me vask, ma og toiletskyl Foto: colourbox.k Du ser ham måske stå i et hul i vejen mit på Københavnsvej. For vansme Jan Bergstrøm er ofte me, når er graves ne til Roskiles utætte vanleninger - og her har han kun én ting i hoveet: Renlighe! Forestil ig, at u står oppe på månen og ser ne på joren. Hva ser u? Du ser noget hvit på en næsten kugleformee jor et er skyer. Du ser noget brunt og rønt et er lanjoren. Og så ser u en el masse blåt et er havene. 75 % af jorens overfl ae er ækket af van. Det er et heligt for os, at er er så meget van å joren, for ellers ville er ikke være noet liv. Viste u, at et menneske kan leve en ma i mere en en måne, men kun en van i omkring en uge? ERSKVAND BUNDET I ISBJERGE 7 % af jorens van fi nes i havene. Det r kun e siste 3 % er er ferskvan, og om kan bruges som rikkevan. Mere en 5 % af ferskvanet er bunet i polernes skapper. Mennesket kan faktisk kun bruge promille af et van, er fi nes på joren, om rikkevan. Drikkevanet kommer ra grunvansmagasiner, fl oer og ferskanssøer. T ÆG KRÆVER 450 LITER VAND et moerne liv kræver et stort vanforbrug. Et menneske skal rikke to liter van agligt for at leve sunt. I gennemsnit bruger vi hver især over 100 liter van i øgnet til ba, vask, toiletskyl og malavning. I realiteten bruger vi ennu mere van, hvis vi inregner en ma, tøj og anre ting, vi bruger i hveragen. For eksempel er et beregnet, at er bruges 450 liter van på at proucere et æg - og 148.000 liter van til at proucere en ny bil. FORURENING PRESSER VANDRESSOURCER Der er pres på vores vanressourcer båe i Danmark og i resten af veren. Hvert år mefører fun af pesticier, at vi i Danmark bliver nøt til at lukke boringer og fl ytte vores vaninvining. Ennu har Danmark ikke ecieret mangel på rent og got van men et er virkeligheen i mange anre lane i Europa og en øvrige veren. Kile: ViVa Vien om van fakta om van Van er helt unikt, a et er en eneste substans, er naturligt fi nes på joren i tre tilstansformer: Flyene, fast (is) og gasform (vanamp). Vores temperaturskala (Celsius) er efi neret ve, hvornår van fryser og koger: Van koger ve 100 o C, fryser ve 0 o C. Van består af tre atomer: To brintatomer og et iltatom, er bines sammen af en elektrisk laning H2O. Van kan opløse fl ere stoffer en nogen anen væske. Van fører erfor kemikalier, mineraler og næringsstoffer me sig runt i økosystemerne. En lille jorklump i en vanlening, kan forurene vanet fl ere kilometer væk, så renlighe er i højsæet hos os, forklarer vansme i Roskile Forsyning, Jan Bergstrøm. Han tjekker byens springvan, følger vanets løb gennem Roskiles tre vanværker på computeren, hjælper private, er pluselig ser, at et pibler op me van og så er han også en af em, u ser stå i et hul i vejen, når er skal repareres eller lægges nye vanrør. Dem er er i alt cirka 550 kilometer af i Roskile. Det er én ting, når vansme Jan Bergstrøm står i et muerhul og arbejer me plastikrørene, er skal være fulstænig og aleles fri for et minste klump jor eller urenhe for at bevare vanets renhe. Men et kan være minst lige så stor en opgave overhoveet at få lokaliseret, hvor utætheen præcis er, så man ikke får brut asfalten op på et forkerte ste. Ve hjælp af lytteustyr, er forstærker lyen 40.000 gange, har Jan og hans kolleger erfaringen, er gør, at e ve præcis, hvoran en utæthe uner joren lyer. Det er særligt slemt me bru på vanrør om vinteren; er er vi ue og reparere et cirka hver treje ag. Og kun halvelen af bruene er synlige, hvor van altså løber ne af vejen eller kommer op på en privat grun, så vi får opringninger fra opmærksomme borgere. Resten fi ner vi ve at iagttage vanforbruget i vores elektroniske systemer. Steer me stort forbrug om natten, holer vi eksempelvis øje me, et kan være tegn på et bru på en vanlening, forklarer vansme Jan Bergstrøm, Roskile Forsyning. Løber er van ne af vejen? Eller pibler et op a joren? Så kontakt Roskile Forsyning på en øgnåbne telefon på nummer 4634 7800. Foto: mortenbak.k Vi ufører alt inenfor: Innovation, fornyelse og uvikling er bygger på traition FLISEARBEJDE TOTALENTREPRISE TILBYGNINGER REPARATIONER En energieffektiv vancyklus? Naturligvis. Mølbak Laninspektører A/S leverer yelser inen for e typiske laninspektøropgaver såsom: Ustykning og afmærkning af skel, Ejerlejlighesopeling, Teknisk opmåling, Afsætning, Leningsregistrering og Ekspropriation. Vi er specialister i og tilbyer faglig kompetent rågivning inen for: Ejenomsretlig uvikling og Fysisk planlægning - heruner Bebyggelsesplaner, Lanskabsplaner og Lokalplaner. Mølbak Laninspektører A/S Tlf 702 00 883 Greveager 7, 2670 Greve Lereborg Allé 130A, 4000 Roskile Fax 702 00 884 Carolinevej 2 A, 2900 Hellerup Riergae 7, 4700 Næstve Email molbak@molbak.k Henrik Legarth Bøgevej 13 4000 Roskile Tlf. 46 32 47 74 Mobil: 40 44 58 07 henrik@murermester-henrik.k www.murermester-henrik.k
6 tigheer: e vit e van Hvoran får man en fisk til at grine? Propper en i kilevan! Van er alti i bevægelse Illustration: Ebbe S. Anersen Læs her om råbernes vej i kresløbet og om, at et grunvan, vi rikker, er annet for 30 år sien Vanet er alrig i ro. Det bevæger sig i et kresløb, er hele tien gentager sig. Nebøren ingår alt afhængigt af hvor en faler ne - i vanets kresløb på forskellig måe. Noget af en foramper hurtigt igen, en anen el bliver optaget af planterne og foramper herfra. Noget vil, via overflaen, løbe u i vanløb, søer og u i havet. En el regn synker ne i joren. Et stykke nee i joren finer man grunvanet. Det ligger ikke samlet i en stor unerjorisk sø, som man kunne forestille sig. Vanet samler sig i e bitte små hulrum, er normalt opstår mellem for eksempel sankorn. På vejen gennem jorlagene filtreres vanet, så et renses for bakterier og farlige stoffer. Desværre viser et sig, at nogle typer sprøjtegifte finer vej gennem jorlagene til vores rikkevans ressourcer. Læs mere i artiklen Det hanler om vores rikkevan. HVOR ENDER REGNVANDET? Flere ting afgør, hvor meget er siver ne, og hvor hurtigt et går. Det betyer også en el, hvoran jorens overflae ser u om er f.eks. er mange planter, er optager vanet, eller om er er jor, som vanet let kan sive igennem. Hvis joroverflaen hæler som på en skråning, løber vanet ne i et nærmeste vanløb i steet for at sive ne i joren. Noget af regnen vil fra joroverflaen løbe ne i kloakker, vanløb, søer og u i havet. Hvis nebøren laner på fliser eller asfalt, kan en ikke sive ne i joren. I steet bliver vanet gennem rener og riste ført ne i kloakken. GRUNDVANDET ER DANNET FOR 30 ÅR SIDEN Grunvan betyer meget i Danmark, for i mosætning til anre lane er ansk rikkevan helt overvejene baseret på grunvan, er kun kræver en let rensning. De fleste anskere kener en ubehagelige smag af klor i postevan fra rejser i ulanet, og tilsætning af klor er ofte nøvenigt, når rikkevanet er renset overflaevan (van fra søer og vanløb, re.). Der er erfor go grun til at passe på vores grunvan. Grunvanet annes kun langsomt. Det grunvan, vi nu rikker, er i gennemsnit annet for 30 år sien. Hvis forskningen i morgen finer u af, at et bestemt pestici er særligt farligt, kan vi hole op me at sprøjte vores æbler for at slippe for et, men et tager meget længere ti at få stoffet væk fra vores grunvan. HAR VI VAND NOK? Man taler ofte om en vankrise. Me en stærkt stigene befolkning nu seks milliarer og me en i princippet uænret mænge van til råighe på kloen, så stiger presset på e globale vanressourcer agligt. En halv milliar mennesker lever i ag i lane me begynene vanmangel, og ette tal forventes at stige til tre milliarer i 2025, hvis vi fortsætter som hitil. Denne uvikling begyner at vise sig i form af stigene konflikter over van, båe inen for lanegrænser og lanene imellem, som vi ser i Mellemøsten. Veren har van nok, og vil fortsætte me at have et. Men hvis vi ikke bliver bere til at forele og forvalte ette van, vil konflikterne tage til. Der er sålees mere tale om en forvaltningskrise en en vankrise. Læs mere om råbernes vej på: Vanetsvej.k. sålees være hunreer eller tusiner år, mens grunvan i jorlag tæt på overflaen kun er få år gammelt.... u e t s vi at prisen u betaler for van, består af en fast pris og variabel pris? I Roskile Forsyning har vi en lav fast pris men en høj variabel pris - så kan et nemlig betale sig, når u sparer på vanet. GRUNDVAND DANNES I EFTERÅRET Vores grunvan annes især i efteråret og om vinteren. Grunvan er annet af nebør, som falt for mange år tilbage. Aleren på grunvan fra ybtliggene jorlag kan Kotrolorning for styret boring og gennempresning DØGNVAGT AUT. KLOAKMESTER/ROTTEBEKÆMPER TV INSPEKTION, REPARATIONER, NYANLÆG OG DRÆN. FORSIKRINGSSKADER Me vores moerne tv-ustyr kan vi effektivt og me stor præcision lokalisere fejl og skaer på kloaksystemet, så som sætningsskaer, forskute samlinger, rørbru, røer eller rotteskaer. Ve at uføre tv-inspektion minimeres ugifterne til unøvenigt gravearbeje ve at præsicere skaen. Få et uforpligtene tilbu! PH Entreprenøren ApS DANSKE KLOAKMESTRE AUT. KLOAKFIRMA OG AUT. ROTTEBEKÆMPELSEFIRMA Køgevej 204 4000 Roskile Tlf. 4675 3800 Mobil 20 848 175 www.phentreprenoren.k leon@kloak.info Zacho-Lin A/S ufører alle former for leningsarbeje, hvor vi virkelig har oparbejet en stor ekspertise, når et gæler nyanlæg og renovering. Vor vien ækker alle områer inen for Styrbar unerboring Rørsprængning/pipebørsting Relining Traitionel opgravning Svejsning af PE-rør PUMPS & MARINE SERVICES Vi servicerer bl.a. en velrenommeree og stort set uopslielige TRIUM pumpe, og vi står klar til at rykke u, hvis uhelet er ue. Du kan alti forvente hurtig service og hurtige reserveele. Har vi ikke e komponenter, u skal bruge, specialfremstiller vi reserveele på kort ti. Du går erfor Roskile får pumpet store ele af eres rikkevan runt i byen af vores pumper... alrig forgæves hos os, og u kan få hjælp, uanset hvor gammel in TRIUM pumpe er. Vi tilbyer laseropretning af motor/pumpesæt i forbinelse me veligehol eller renovering. Ve korrekt opretning sparer u energi, og sli på kobling, lejer og pakåser minimeres me lavere riftsomkostninger til følge. TRIUM / B. Christensen Maskinfabrik Bøgekilevej 8 DK 8361 Hasselager Tel. +45 86 28 04 00 www.trium.k
vanee vittigheer: Hvorfor er fi sk så grimme? Fori e er nogle vanskabninger! 7 Bliv en vanuks Drik van når u yrker sport Hvis u vil klare ig got, når u spiller fobol eller yrker iræt, så husk vanet. Og rik van før u bliver rigtig tørstig så kan u klare meget mere! Små, nemme fi f, når u bruger opvaskemaskinen og laver ma, gør en stor forskel. Båe for miljøet og in families pengepung SPAR VAND I KØKKENET Fyl opvaskemaskinen helt op, inen u sætter en i gang. Du sparer ikke bare el og van, men slier også minre på maskinen. Vælg lav temperatur og et kort program. Opvasken kan got blive ren, selvom u vælger et kortest mulige program og en lavest mulige temperatur. Du sparer van og hvis en aglige opvask klares ve 50/55 C, bruger u 10-20 % minre strøm en opvask ve 65 C. Skyl ikke af. Moerne opvaskemaskiner kan sagtens vaske rent, selvom u kun skraber maen af tallerknerne. Stil opvasken i maskinen me et samme og luk lågen helt, så maresterne ikke tørrer in. SPAR VAND NÅR DU VASKER TØJ Vask kun tøjet, hvis et er snavset. Rigtig mange vasker i steet for at rye op. Ofte er bunkerne slet ikke snavsee. Det slier på tøjet - og koster unøigt meget vaskepulver, strøm og van. Hvis tøjet ikke er snavset, men trænger til at blive frisket op, så hæng et uenfor i et par timer i steet for at vaske et. SPAR VAND UDENFOR Saml regnvan i en tøne i haven og brug et til at vane blomster, vaske bil og havemøbler me. Også når u laver ma, er er nemme måer at være energismart på. Dæk kun kartoflerne halvt me van. Også pasta, ris, grøntsager og æg kan u koge i langt minre van, en e fleste plejer. Det sparer samtiig 30 % strøm. Foto: colourbox.k Van slukker tørsten og kan rikkes i store mænger. Det giver ikke tomme kalorier i mosætning til soavan, saftevan og sportsrikke m.v. DRIK FØR DU BLIVER TØRSTIG Det er vigtigt, at u rikker van, når u er tørstig. Hvis u mangler væske, bliver u nemlig træt og uoplagt. Hvis u træner længe og hårt, er et vigtigt, at u rikker, før u føler ig tørstig. Du kan nemlig sagtens mangle væske, selv om u ikke er tørstig. Følelsen af tørst halter bagefter it behov for væske. MINDST 1 LITER OM DAGEN Uner iræt er et got at rikke tit. Når træningen er slut, skal u rikke rigeligt me van i forbinelse me måltierne, hvor kroppen har lettere ve at erstatte en tabte væske. viste u... Børn og unge skal rikke minst 1-1 1/2 liter væske om agen. Når u er fysisk aktiv eller har et varmt, skal u rikke mere. at van holer ine tæner smukke. Der er nemlig ingen sukker eller syre i, som øelægger tænernes emalje. Desuen har rikkevan et naturligt inhol af flour, som er got for emaljen. Foto: Per Rukjøbing Er er gået hul på vanleningen? Hvis er er gået hul på in vanlening ue i joren, kan vi hjælpe ig og it forsikringsselskab me at lokalisere nøjagtig, hvor er skal graves. Hvis u ikke ve hvor in stophane er eller hvor in vanlening ligger i joren, kan vi også hjælpe me fine isse. Leif Koch A/S Rugvænget 31, 2630 Taastrup Tlf.: 7023 9898 (øgnvagt) www.leifkoch.k Kloak, jor, beton, slamsugning, tv-inspektion af kloak. Vi ufører opgaver inen for veligeholelse, belægning og som hoveentreprenør på større byggerier Få et uforpligtene tilbu! PS: vi ulejer også iverse gravemaskiner me og uen fører. Vi har øgnvagt til akutte opgaver Gunsø Entreprenør Forretning A/S Bygningskonstruktør Aut. Kloakmester Duegårsvej 1 Gunsølille 4000 Roskile www.gef.k Tlf: 4678 7585 4043 3085 En sikker forsyning - pas på et rene van Vores grunvansressourcer er truet af forskellige former for forurening, og et rene van kan blive en knap ressource, hvis vi ikke passer på. Vi hjælper Roskile Forsyning me at sikre ig en stabil forsyning af rent rikkevan. Orbicon rågiver omkring alt fra invining, behanling og istribution af rikkevan til aflening og rensning. 46 30 03 10 Ringstevej 20, Roskile www.orbicon.k
8 vanee vittigheer: Din lille reng er falet i brønen!! - Nå, et gør ikke så meget, for vi bruger en alligevel ikke mere, efter vi har fået inlagt van. Vi glæer os til at læse netop DIN KLASSES forslag... Hvoran holer vi øje me vores vanforbrug? Hvoran sparer vi på vanet? Det I skal gøre er at beskrive Jeres ié på en planche, vieo, igt eller anet - kun fantasien sætter grænser. Og et er ikke kun 1. plasen, er får præmie. De fem beste forslag ustilles på børnebiblioteket og I får vanunke til hele klassen. For at eltage i konkurrencen skal I sene Jeres forslag senest onsag 12. okt. 2011, uge 41 til Helle Lyngbye, Roskile Forsyning, Betonvej 12, 4000 Roskile, mærk forslaget Konkurrence. Hvoran får vi spret buskabet om, at vi skal passe på vores grunvan? Har u og in klasse en go ié til løsningen på nogle af isse spørgsmål, så kan I eltage i konkurrencen: Førstepræmien er en baetur til DGI-byen. Foto: colourbox.k Vil u vie mere om konkurrencen kan u kontakte Helle Lyngbye, Roskile Forsyning på tlf. 30 78 61 77 eller mail hellel@rosforsyning.k. Børn har e beste vaner Det er tit børn, er miner forælrene om at spare på vanet og varmen. Hver gang et barn tager e goe vaner hjem til forælrene, er skolernes miljøarbeje lykkees Sluk lyset, far! - Mor, u skal slukke vanet, når u børster tæner - er er ingen tvivl om, at børnene tit og ofte er bere til at huske og lære e goe vaner: Sluk for vanet, mens u børster tæner Brug en balje, når u vasker op eller vasker grøntsager Ta bruseba i steet for karba. Luk for vanet, når u sæber ig in. Det er goe rå, og hvis e bliver en el af hveragen - og u tager lit fl ere me - kan u spare på el- og vanregningen. HOLDER FORÆLDRE I ØRERNE Vi oplever ofte, at et er børnene, er kener e goe huskeregler og holer forælrene viste u... i ørerne for at forbere vanerne i hjemmet. Når vi er ue me vores klimabuskaber, fortæller mange forælre om, hvoran skolernes projekter betyer, at familierne taler om van og energi erhjemme, fortæller miljøvejleer i Roskile Kommune, Trine Keinicke Sørensen. Derme er skolernes arbeje me van og energi et vigtigt le i at få ebatten u til e anske familier. Og et ve man got i Roskile Kommune. De seneste år har Roskile Kommunes klimakampagne støttet en række skolers arbeje me klima, fra inleene snakke til oplæg og ueling af klimamateriale til børnene. Got 5.000 børn og voksne har fået materiale om hvilke lette skrit, man kan tage i hjemmet for at sikre et bere miljø. at skolerne i Roskile gratis kan få sparring til planlægning af forløb inenfor van, miljø og klima og materiale til van- og energibeparelsesprojekter på skolerne samt oplæg om miljø til eleverne? Kontakt blot miljøvejleer, Trine Keinicke Sørensen, trineks@roskile.k. GODE VANDRÅD ER GRATIS Hver ansker bruger i gennemsnit 114 liter van agligt. Tallet kan blive minre ve at følge råene i enne avis. Tjek også om it vanregnskab er påvirket af: Van holer ine tæner smukke Hvem vil ikke gerne have et smukt, hvit smil? Hvis u stiller soavanen og saften fra ig og slukker tørsten i van, så er u got på vej Hver 5. vaninstallation er utæt hva me in? Et millimeter fint hul på en skjult installation kan betye et årligt vanspil, er svarer til 15.000 kr. Så et kan got betale sig at tjekke. Et nyt lavtskyllene toilet. En investering i et nyt to skyls-toilet kan normalt tjene sig in på et år. Det bruger 3-6 liter per skyl, mosat e cirka 12 liter et ælre toilet bruger. En ryppene vanhane. Drypper en langsomt, bliver et til cirka 20 liter om agen. Et løbene toilet. Løber et så et er svært at se, kan et alligevel blive helt op til 275 ekstra liter van i øgnet og kan koste 3-4000 kroner årligt. Du kan tjekke in families vanforbrug på uner selvbetjening. Når u er tørstig, så sluk alti tørsten i van. Der er ingen sukker eller syre i. Derfor påvirker van ikke tænernes emalje, og øelægger ikke tænerne i mosætning til mange anre rikkevarer. Desuen har rikkevan et naturligt inhol af fl uor, er beskytter mo huller i tænerne. SODAVAND ÆTSER TÆNDERNE Soavan og juice ineholer syre og sukker. Syren ætser tænernes emalje væk og ve stort forbrug giver et syreskaer på tænerne. Når emaljen langsomt forsviner genannes en ikke. Hver gang tænerne kommer i kontakt me læskerikke, ætses er et tynt lag emalje væk. Dette mefører, at tænerne me tien bliver tynere, følsomme og lettere knækker. Du kan ikke børste ig fra syreskaer. Og sukkeret kan give huller i tænerne, hvis tænerne ikke børstes rene. FOR AT BEVARE SUNDE TÆNDER SKAL DU: Drikke van i steet for soavan, juice, saft mv. Børste tæner 2 gange agligt me fl uortanpasta Gå regelmæssigt til tanlæge