EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning, byggeri og ikke mindst miljø for mange forskellige kundegrupper, her i blandt produktionsvirksomheder, arkitekter og entreprenører, ministerier, kommuner og amter. Som multidisciplinær vidensvirksomhed spiller miljøspørgsmål en central rolle i EKJ s projekter, da planlægningsopgaver og bygge- og anlægsprojekter ofte har en miljøvinkel det være sig jordforurening, grundvands-spørgsmål, indeklima, miljørigtig projektering, miljøgodkendelser, miljøledelse, VVM-vurderinger, due diligence mm. I takt med stigende fokus på arbejdsmiljø og indeklima løses også flere opgaver inden for dette felt. Som rådgivere er vi opmærksomme på, at de råd der gives kan medførere forskellige miljøpåvirkninger. Oftest har EKJ ikke råderum til selv at træffe de miljømæssigt afgørende beslutninger eller foretage målbare miljøopgørelser, hvorfor rådgivningsløsningerne ikke er vurderet i miljøregnskabet. Der arbejdes løbende på at forbedre EKJ s miljøledelsessystem, herunder forskellige niveauer for implementering af miljøhensyn i bygge- og anlægsprojekter EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. Basisoplysninger Adresse Fra 1. april 2005 EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej 58 2100 København Ø. Tlf. 33 11 14 14 info@ekj.dk www.ekj.dk CVR-nr. 83 17 54 19 Branche 742010 Rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor byggeri og anlægsarbejder. Ansatte EKJ beskæftiger fuldtidsansatte og deltidsansatte samlet svarende til 147 fuldtidsårsværk i 2008. Miljøgodkendelse EKJ s kontorer er ikke underlagt miljøgodkendelsespligt. Hovedaktiviteter Væsentligste miljøbelastninger Spildevand Rådgivning af private og offentlige virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet samt på miljøområdet. Arbejdet udføres primært på EKJ s kontorer og ved tilsyn ude på opgavernes lokaliteter. Forbrug af el og varme samt transport til/fra kunder og forbrug af papir er de væsentligste kilder til EKJ s direkte miljøpåvirkning. Indirekte er EKJ s rådgivning også betydende for belastningen af miljøet, hvorfor opgaverne granskes for miljømæssige problemstillinger ved opstart. EKJ udleder kun sanitært spildevand. Spildevandet ledes vis Københavns offentlige kloaknet til rensning på Lynetten renseanlæg. Ledelsens redegørelse Rådgivningsydelserne udføres primært på EKJ s kontorer og ved tilsyn med bygnings-, anlægs- og miljøforhold på de forskellige opgavelokaliteter. De opgjorte kilder til miljøpåvirkninger fra EKJ s kontorer er el, varme, vand og papir samt transport i forbindelse med opgaver ude af huset. El, varme og transport vurderet at være de væsentligste ud fra det store forbrug, som bidrager til et forbrug af fossile brændsler (olie, gas og kul) samt udledning forbrændingsgasser her af er kuldioxid (CO 2 ) som bidrager til drivhuseffekten opgjort. Affald er kommet med i opgørelsen fra 2006. Miljøregnskabet indeholder en opgørelse af EKJ s miljøpåvirkninger fra EKJ s kontorer og transport for årene 2004 2008. Regnskabet indeholder ikke de miljøpåvirkninger, som foranlediges af rådgivningsløsningerne. IT-udstyr og fødevarer i kantinen er også af miljømæssig betydning, men dette indgår ikke i miljøregnskabet p.t..
De væsentligste arbejdsmiljørisici er forbundet med ergonomi og indeklimaforhold på kontorerne og risici for ulykker på de eksterne opgavelokaliteter. Der er ikke rapporteret arbejdsskader blandt EKJ s medarbejdere i 2008. Kvalitets- og miljøpolitik Med mottoet "service - troværdighed - kompetence" ledsaget af firmaets kvalitets- og miljøpolitik er det målet, at levere kunden de aftalte ydelser i den aftalte kvalitet, til aftalt tid og pris og i øvrigt på en sådan måde, at vi opnår kundens tilfredshed. EKJ s kvalitets- og miljøpolitik EKJ vil i dialog med kunden opstille kvalitets- og miljømål for den aktuelle opgave. EKJ vil i samarbejde med kunder og samarbejdspartnere gennemføre rådgivning, projektering og tilsyn således at tekniske løsninger opfylder deres tekniske formål, er produktions- og miljøvenlige og i øvrigt kan gennemføres inden for de økonomiske rammer. EKJ vil løbende gennem ansættelser og videreuddannelse af medarbejderne opnå en videnkompetence, der sikrer at virksomhedens opgaveløsning finder sted på et højt fagligt niveau, såvel teknisk som miljømæssigt. EKJ s medarbejdere vil aktivt medvirke i bestræbelserne på at nå kvalitetsmålet, dels ved personlig kvalitet, og hensyntagen til miljøet, dels gennem den praktiske anvendelse af EKJ s kvalitetsstyringssystem. EKJ vil foretage kvalitetsmålinger i relation til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. EKJ s væsentligste påvirkning af miljøet opgøres ved udarbejdelse af det årlige miljøregnskab. EKJ vil undlade at løse opgaver for kunder, der til stadighed ikke lever op til almene samfundsmæssige normer for god etik. EKJ s miljømål for 2008: at holde vand- og varmeforbruget under eller på niveau med ELO s middeltal for kontorer at analysere elforbruget nærmere og se på muligheder for reduktion af forbruget I 2008 var de væsentligste udviklinger i miljøpåvirkningerne: Vandforbruget er fortsat under ELO s nøgletal for kontorer. Et fald i det graddagekorrigerede varmeforbrug, som stadig er under ELO s nøgletal for kontorer. Et fald forbruget af plotterpapir, som formentlig skyldes manglende data. Der blev ikke udført en nærmere undersøgelse af elforbruget i 2008. EKJ s miljømål for 2009: at reducere CO 2 emissionen fra el og varme med 2% pr. m 2 at gennemføre tilfredshedsundersøgelse blandt medarbejdere Inden for rådgivningsopgaverne stilles der miljøkrav til underleverandører, hvis det er aftalt med kunden for den givne opgave. Samtlige medarbejdere er forpligtet til at kende EKJ s kvalitets- og miljøstyringssystem og efterleve dette i hverdagen. EKJ har ikke modtaget klager over EKJ s miljøpåvirkninger, som har ført til driftsmæssige ændringer af EKJ.
Miljøforhold Udviklingen over de sidste 5 år for de opgjorte parametre er vist i tabel 1. De totale mængder er opgjort for året og pr. årsværk. El, varme og vand er yderligere opgjort pr. m 2 lejemål for at kunne sammenholde resultaterne med ELOnøgletal for kontorer. Der er ikke udgivet ELO-nøgle tal siden 2005, hvorfor dette års nøgletal er anvendt for 2006, 2007 og 2008. Opgørelserne følger kalenderåret og ikke EKJ s finansielle regnskabsår. Tabel 1. Samlet opgørelse af de kvantitative oplysninger for EKJ s miljøregnskab. 2004 2005 2006 2007 2008 Grunddata Antal årsværk 120 127 133 138 147 Lejemål (m 2 ) inkl. kælder 3.279 3.590 3.903 4.069 4130 El forbrug kwh pr. år 178.623 271.435 323.695 293.423 322.186 Udledt kg CO 2 pr. år 90.919 144.946 214.286 194.246 161.093 kwh pr. årsværk 1.489 2.137 2.434 2.126 2.192 kwh pr. m 2 54,5 75,6 82,9 72.1 78,0, kwh/m 2 43,3 3 43,3 3 45 4 45 4 45 4 Varme forbrug MWh pr. år 354 219 212 121 105 Udledt kg CO 2 pr. år 49.582 30.008 27.772 15.851 11.865 MWh pr. årsværk 2,95 1,73 1,59 0,88 0,71 MWh pr. m 2 0,11 0,06 0,05 0,04 5 0,025 Graddage (norm = 3.112) 2945 2860 2303 1950 2.052 *MWh pr. m 2 0,113 0,065 0,070 0,056 0,036 *, MWh/m 2 0,0992 3 0,0992 3 0,0995 4 0,0995 4 0,0995 4 Kørsel i tjeneste Km pr. år 213.248 195.457 210.481 194.246 191.004 Udlet kg CO 2 pr. år 40.839 37.432 39.932 35.394 36.029 Km pr. medarbejder pr. år 1.777 1.539 1.583 1.408 1.299 Vandforbrug m 3 pr. år 953 753 743 840 875 m 3 pr. årsværk 7,9 5.9 5,6 6,1 6,0 m 3 pr. m 2 0,29 0,21 0,19 0,21 0,21, m 3 /m 2 0,29 3 0,29 3 0,26 4 0,26 4 0,26 4 Papirforbrug Kg pr. år 7705 8.872 8925 9860 7.664 Kg pr. årsværk 64,2 69,9 67,1 71,4 52,1 Affald fra kontorerne Brændbart til forbrænding, kg pr. år Ej opgjort Ej opgjort 16.320 18.800 27.150 Papir til genbrug, kg pr. år Ej opgjort Ej opgjort 7.890 3.790 6.600 Pap til genbrug, kg pr. år Ej opgjort Ej opgjort 920 1.550 1.200 Flasker & glas til genbrug, kg pr. år Ej opgjort Ej opgjort 360 180 310 Affalds sum, kg pr. år - - 25.490 24.320 35.260 Udledt kg CO 2 pr. årsværk kg CO 2 fra elproduktion 758 1.141 1.611 1.408 1.096 kg CO 2 fra varmeproduktion 413 236 209 115 81 kg CO 2 fra transport 340 295 300 256 245 Sum udledt kg CO 2 pr. medarbejder pr. år 1511 1672 2120 1779 1.422 *Graddagekorrigeret. 2, middel, for 320/5400 Kontor, februar 2003 3, middel, for 320/5400 Kontor, februar 2004 4, middel, for 320/5400 Kontor, august 2005 5 Uden kælder 3.216 m 2 Energiforbrug Det samlede absolutte elforbrug for 2008, anvendt til belysning og drift af computer, printer, kopimaskiner m.m., er steget 9,8 % i forhold til 2007. Opgjort i kwh pr. årsværk ligger elforbruget dog kun 3 % højere end i 2007, grundet flere antal årsværk i 2008. Elforbruget i kwh pr. m 2 er steget 8 %. Det aktuelle varmeforbrug for 2008 er faldet 13 % i forhold til 2007, og grundet højere graddagetal for 2008 er det graddagekorrigerede varmeforbrug pr. m 2 faldet hele 35 % i forhold til år 2007. Tidligere blev EKJ s forbrug udregnet efter areal andel af ejendommen, men fra 2007 udregnes varmeforbruget alene efter varmeudgift uden udgifter til vedligehold, administration etc.
Sammenholdes elforbruget og det korrigerede varmeforbrug med lene, ligger EKJ s elforbrug betydeligt over ELO tallet, men varmeforbruget ligger under ELO tallet. EKJ 2008 Energiforbrug Varmeforbrug* Elforbrug EKJ 2007 EKJ 2006 EKJ 2005 EKJ 2004 kwh/m 2 0 50 100 150 200 *Graddagekorrigeret Kørte km i tjeneste Transporten til møder foregår i private eller firmaets biler, og i mindre omfang med tog, taxi og på cykel. I 2008 blev der kørt 152.756 km i medarbejdernes egne biler og 38.248 km i EKJ s firmabiler. Samlet er antallet af kørte km i 2008 reduceret med 1,7 %, i forhold til år 2007. Opgjort pr. antal årsværk er kørslen faldet med 7,7 %. Antallet af kørte km i tjeneste er opgjort ud fra medarbejdernes registreringer til kørselsregnskaber af km kørt i privat bil og ud fra kørselsregnskab for firmabilerne. Røggasser g CO 2 udledning Blandt røggasserne fra den fossile forbrænding er der både nationalt og internationalt stort fokus på udledningen af g CO 2, som bidrager til den globale opvarmning af atmosfæren (drivhuseffekt). Det er derfor valgt at opgøre CO 2 - udledningen fra transporten og fra den eksterne produktion af el og varme. Af den samlede CO 2 -udledning fra el-, varme og transport udgør udledningen fra elektricitet igen i 2008 det største bidrag til drivhuseffekten, selv om CO 2 udledningen for elproduktionen er faldet. CO 2 - udledning år 2008 Varme 6% Transport 17% El 77%
CO 2 -udledningen fra transport, såvel firmabiler som privatbiler, er beregnet ved brug af TEMA 2000. Ved beregningen af CO 2 -udledningen er anvendt følgende forudsætninger: Firmabil, Picasso (EURO III benzinbil < 1,4l), 7.332 km Firmabil, Hiace (EURO II benzinbil > 2l), 5.488 km Firmabil, Fiesta (EURO II benzinbil 1.4-2l), 7.250 km Firmabil, Honda (EURO IV benzinbil 1.4-2l), 9.646 km Firmabil, Berlingo (EURO IV dieselbil 1.4-2l), 2.201 km Firmabil, Tourneo (EURO III dieselbil < 2l), 6.331 km Private biler (EURO II benzinbil 1.4-2l), 152.756 km Til beregning af CO 2 -udledningen fra el- og varmeproduktionen er der for 2008 anvendt nøgletal fra Københavns Energi 2008, allokeret via 200%-metoden: - Elproduktion: 500 g CO 2 /kwh - Fjernvarmeproduktion: 113 g CO 2 /kwh Papirforbrug Papirforbruget er en opgørelse af indkøbt papir; hvidt A4 papir, hvidt A3 papir, fortrykt brevpapir og konvolutter, farvet papir, plotterpapir og fortrykte A4 blokke. Brevpapiret og konvolutter indkøbes i så store mængder, at mængderne ikke altid anvendes i selve indkøbsåret. De øvrige papirtyper indkøbes løbende i mindre mængder, således at lageret er beskedent og dermed afspejler indkøbet bedre forbruget. Brevpapiret og konvolutterne udgør kun en beskeden andel af det samlede forbrug, hvorfor det stadig vurderes rimeligt at anvende de indkøbte mængder af alle papirtyperne som estimat for forbruget. Det samlede papirindkøb faldt 22% i 2008, primært grundet fald i plotterpapir. Faldet skyldes formentlig at de to leverandører EKJ bruger gik sammen i et firma i 2008 og derved var det ikke muligt at få data for indkøb i ½ år fra det ene firma. Fordelingen blandt papirkategorierne er følgende: År 2004 2005 2006 2007 2008 Indkøbt papir Hvidt A4 x>80g Hvidt A4 (80g) Farvet papir Hvidt A3 EKJ konvolutter, brevpapir, blokke Plotterpapir 0 2000 4000 6000 8000 10000 Vandforbrug og spildevand Det absolutte vandforbrug anvendt i firmaets kantine, til te & kaffe og sanitære formål, er i 2008 steget med 4 %. Vandforbruget er beregnet ud fra ejendommenes samlede årsforbrug ganget med EKJ s andel i kvadratmeter lejemål uden kælder. Spildevandet udgør alene sanitært spildevand. Den absolutte spildevandsmængde måles ikke, men forventes at ligge på niveau med vandforbruget. Spildevandet ledes via offentlig kloak til rensning på rensningsanlægget Lynetten. Affald Affaldsbortskaffelsen udføres i henhold til Københavns Kommunes affaldsregulativer. Affaldet fra kontorerne er primært papir- og køkkenaffald. Affaldsgrupperne pap, papir, glas og lyskilde sorteres og sendes til genanvendelse og det årlige mængder der bortskaffes af disse typer er fra 2006 opgjort. Brugte batterier bortskaffes til genbrug via leverandøren, men mængden opgøres ikke. Toneraffald fra printere og kopimaskiner tages retur af leverandøren og genbruges. Toneraffaldet opgøres ikke. Madaffald og forbrændingsegnet affald sendes til forbrænding og opgøres. De Kg
opgjorte affaldsmængder for 2008 er steget 45% i forhold til 2007. Stigningen skylles primært øget bortskaffelse af brændbart affald og papir til genbrug grundet stor oprydning i EKJ s arkiver. IT-udstyr Brugt IT-udstyr smides ikke ud, men opbevares som reserve og det forældede udstyr foræres væk. Arbejdsmiljø Som rådgivere tager EKJ s medarbejdere ofte ud på byggepladser, industrivirksomheder m.m. for at kortlægge forskellige forhold og føre tilsyn med bygge- eller miljøforhold på stedet. I disse situationer er medarbejderne underlagt arbejdsmiljøkravene for den lokalitet, der besøges og den enkelte skal sørge for at være iklædt de nødvendige værnemidler og tage vare på sin egen sikkerhed.