Januar 2012 Handlemuligheder for personale på døgninstitutioner Et anbringelsessted kan ikke træffe beslutninger, der griber ind barnets eller den unges frihedsrettigheder og selvbestemmelsesret, medmindre der er særskilt hjemmel i lovgivningen til det. Magtanvendelsesbekendtgørelsen rummer en række bestemmelser, der giver lederen, dennes stedfortræder eller personalet på anbringelsesstedet kompetence til at træffe beslutninger om indgreb over for barnet eller den unge. Reglerne om magtanvendelse bygger på nogle grundlæggende principper: Mindsteindgrebsprincippet den mindst indgribende løsning skal altid have første prioritet. Indgrebet må kun ske undtagelsesvist og skal begrænses til det absolut nødvendige. Proportionalitetsprincippet der skal være proportionalitet mellem indgreb og formål Socialpædagogisk bistand og omsorg går altid forud for magtanvendelse Individualitetsprincippet indgreb i den personlige frihed skal tilpasses den enkeltes situation og behov, ligesom den enkeltes behov ikke kan begrunde uforholdsmæssige indgreb over for andre, fx øvrige børn og unge på institutionen Åbenhed det skal være klart for den enkelte eller pårørende, hvilke beslutninger der træffes og hvorfor, ligesom børn og unge og deres forældre skal have adgang til viden om gældende regler og praksis. Lovlige handlinger/indgreb på døgninstitutioner Magtanvendelsesbekendtgørelsen (bkg. nr. 1093 af 21. september 2010) At føre eller fastholde barnet eller den unge, hvis vedkommende er til skade for sig selv eller andre, eller hvis barnets eller den unges ophold i fællesskabet er uforsvarligt tilladt fysisk magtanvendelse i henhold til bekendtgørelsens 2, jf. vejledningens punkt 24. At aflåse afdelingen om natten eller kortvarigt om dagen bekendtgørelsens 4, stk. 2 jf. vejledningens punkt 26 At gennemføre undersøgelse af person eller opholdsrum, jf. servicelovens 123 a, stk. 2, bekendtgørelsens 12-17, og vejledningens punkt 33-37. At tilbageholde genstande, der betyder, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller sikkerhedshensyn ikke kan iagttages, jf. servicelovens 123 a, stk. 6, jf. bekendtgørelsens 17, stk. 3, og vejledningens punkt 36 Inden for rammerne af kommunalbestyrelsens beslutninger og i den konkrete situation at tilbageholde et barn eller en ung i de først 14 dage af anbringelsen Børn og unge-udvalget kan for børn og unge på ikke sikrede døgninstitutioner træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation med visse personer i en bestemt periode, jf. servicelovens 123, stk. 2, bekendtgørelsens 18 og vejledningens punkter 28-30. Magtanvendelsesbekendtgørelsens regler er ikke knyttet til den fysiske institution (matriklen), men til institutionen som organisation/pædagogisk enhed. Reglerne er altså også gældende, når børnene og de unge opholder sig i en særforanstaltning/et enkeltmandsprojekt eller i et sommerhus med pædagoger fra institutionen. Ligeledes gælder reglerne, når børn og unge er på ture udenfor institutionen med institutionens personale. Der er tre former for fysisk magtanvendelse, som kan være tilladt: Fastholdelse af barnet eller den unge Fastholdelse af barnet eller den unge, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 1, er tilladt, hvis barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt eller barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre Fysisk magtanvendelse i form af at føre barnet/den unge til et andet opholdssted Fysisk magtanvendelse i form af at føre barnet eller den unge, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 1, er tilladt hvis barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt eller barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre. Nødværge Nødværgehandlinger følger af straffelovens 13 samt bekendtgørelsens 2, stk. 3. Nødværgehandlinger forstås som nødvendige handlinger, der skal modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb. Nødværgehandlinger kan også være begrundet i den skræk eller ophidselse, angrebet medfører (affektreaktion). Der skal være tale om afværgehandlinger, og der stilles krav om forholdsmæssighed (proportionalitet) mellem angrebet og den handling, der imødegår/skal afværge angrebet. Afværgehandlingen kan udelukkende foretages mod den person, der angriber, aldrig mod tredje person. Det vil typisk dreje sig om fysiske angreb på fx liv, legeme, personlig frihed og formuegenstande. Der kan eksempelvis være angreb i form af vold, brandstiftelse og tingsbeskadigelse. Situationer, hvor anvendelse af magt er tilladt Under episoder, hvor der anvendes magt eller nødværgehandlinger, vil man som personale ofte skulle overveje og handle i en presset eller uhensigtsmæssig situation. Derfor bør det altid indgå i overvejelserne, om det i stedet for anvendelse af magt eller nødværge vil være mere hensigtsmæssigt at være passiv, vigende, eller om man skal fjerne sig fra episoden. Her vil hensynet til andre børn og unge, andre medarbejderes og andre tilstedeværende personers sikkerhed være afgørende. Magtanvendelse eller nødværgehandlingen skal altid være afpasset efter forholdene i den enkelte situation, må ikke gå ud over det strengt nødvendige og skal være så lempelig og kortvarig som muligt. Eksempler på ikke-tilladt magtanvendelse:
1. Legemlig afstraffelse er ikke tilladt. Det betyder, at alle former for slag, spark mv. ikke er tilladte og i øvrigt er strafbare efter straffeloven. 2. Fiksering er ikke tilladt. Ved fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme eller livstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Brug af sele i bil, cykelstol og kørestol er ikke omfattet, hvis selen skal forhindre fald eller lignende. 3. Ydmygende, hånende eller anden form for nedværdigende behandling er ikke tilladt. Der er her tale om såvel fysiske handlinger (eksempelvis spytning), verbale handlinger (eksempelvis nedsættende eller hånende sprogbrug), nonverbale handlinger (eksempelvis attitude, kropssprog mv.) og manglende respekt for barnets eller den unges privatliv og enemærker. Det er forudsat, at døgninstitutioner løbende forholder sig til såvel personalets som børnenes/de unges sprogbrug og omgangsform. 4. Isolation er, bortset fra de regler, der er gældende for sikrede afdelinger og særligt sikrede afdelinger, ikke tilladt. Ved isolation forstås indelåsning i aflåst rum også i kortere perioder og også selvom der alene er tale om aflåst halvdør. Afgørende er om barnet/den unge er i stand til at komme ud. Af 4, stk. 2 fremgår det, at der vil kunne ske aflåsning af afdelingen om natten og undtagelsesvist i kortere perioder om dagen. Hvad er husregler? Husregler på døgninstitutioner for børn og unge skal ses som led i anstaltsforholdet. Det vil sige, at der er oprettet en institution, der har til formål at tilbyde døgnophold til børn og unge, som har behov for særlig støtte og eventuelt behandling. På døgninstitutioner vil der lovligt kunne udformes husregler, der regulerer børnenes og de unges forhold under opholdet, hvis de kan begrundes i institutionens formål. Når flere skal bo og arbejde under samme tag, er det nødvendigt med nogle interne regler, der sikrer gode og stabile forhold på institutionerne. Husreglerne kan udstikke rammen for, hvad der er acceptabelt i fællesrum og på institutionen som helhed, sådan at institutionen varetager sine opgaver og funktioner bedst muligt. Hvad kan husregler indeholde? Der kan fx lovligt fastsættes husregler om følgende: at børnene og de unge skal rydde op på deres værelse og gøre rent at børnene og de unge skal hjælpe til med praktiske gøremål på anbringelsesstedet hvornår børnene og de unge må have besøg hvornår børnene og de unge skal være hjemme om aftenen hvor og hvornår børnene og de unge må anvende deres mobiltelefon
Husreglerne og de handlinger, der udføres på baggrund af reglerne, må dog ikke indsnævre den personlige frihed uforholdsmæssigt eller på anden måde være byrdefulde for barnet eller den unge, jf. proportionalitetsprincippet. Husreglerne kan således ikke omfatte reguleringer, der griber ind i de grundlovssikrede frihedsrettigheder, fx den personlige frihed og ejendomsret. Husreglerne kan heller ikke regulere forhold for børnene og de unge, som det fx tilkommer den anbringende myndighed at regulere. Husregler kan således ikke regulere, hvem barnet eller den unge har besøg af, om den unge må ryge, eller om barnet eller den unge må have sin mobiltelefon. Manglende overholdelse af husregler kan aldrig begrunde anvendelse af fysisk magt over for et barn eller en ung. Hvem fastsætter husregler? Det er institutionens eller opholdsstedets ledelse eventuelt i samarbejde med medarbejdere og børn og unge, der har kompetence til at fastsætte husregler. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har som led i det driftsorienterede tilsyn pligt til at føre tilsyn med husreglerne jf. servicelovens 146. Husregler skal være kendte for de personer, der forventes at overholde reglerne, og husreglerne bør være nedskrevet og udleveret til barnet eller den unge samt forældremyndighedsindehaveren ved anbringelsen start, eller når reglerne ændres. Undersøgelse af opholdsrum På private opholdssteder og døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger og delvist lukkede døgninstitutioner, kan der ske undersøgelse af barnets eller den unges opholdsrum efter effekter, som betyder, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages, jf. servicelovens 123a, stk. 1-4 og stk. 6-7. Opholdsrum: Barnets eller den unges værelse, skabe eller andre rum, som barnet eller den unge råder over på anbringelsesstedet. Genstande i opholdsrummet: Her henvises fx til kommoder, opbevaringsbokse, tasker og poser i opholdsrummet. I magtanvendelsesbekendtgørelsens 12-13, 15-17, 22-23 samt 25-27 er der fastsat nærmere regler for undersøgelse af barnet eller den unges opholdsrum. Hvem beslutter: Anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe beslutning om at foretage en undersøgelse af barnets eller den unges opholdsrum. Betingelser: På alle døgninstitutioner: Bestemte grunde På døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger og delvis lukkede døgninstitutioner, kan der iværksættes en undersøgelse af barnets eller den unges opholdsrum, når der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, som betyder, at ordens-
bestemmelser ikke kan overholdes, eller sikkerheden ikke kan iagttages. Det kan fx være effekter i form af euforiserende stoffer eller genstande som barberblade, knive eller andet, der kan bruges som våben. Undersøgelsen kan iværksættes, hvis det antages, at barnet eller den unge vil bruge genstandene til at skade sig selv eller andre. Bestemte grunde: (eksempler) de situationer, hvor personalet observerer, at der mangler bestik eller andre skarpe genstande i institutionens eller opholdsstedets køkken de situationer, hvor der på værelset er ridset i væggen med en skarp eller spids genstand barnet eller den unge virker påvirket af euforiserende stoffer eller alkohol tilfælde, hvor barnets eller den unges handlemønstre vurderes at være væsentlig anderledes end normalt, og hvor personalet har en formodning om, at barnet eller den unge er i besiddelse af fx euforiserende stoffer Det er en forudsætning for undersøgelse af barnets eller den unges værelse, at andre og lempeligere midler først er forsøgt og derefter fundet utilstrækkelige. Hvordan: Inden undersøgelsen Barnet eller den unge skal altid opfordres til af egen vilje at aflevere eventuelle effekter. Barnet eller den unge har ret til at få oplyst årsagen til, at undersøgelsen iværksættes, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette. Selve undersøgelsen skal foretages så skånsomt som omstændighederne tillader, så barnet eller den unge i mindst muligt omfang oplever at blive krænket må ikke have karakter af et uforholdsmæssigt indgreb, hvor det ubehag eller den krænkelse, som undersøgelsen må antages at forvolde, overstiger indgrebets formål indebærer undersøgelse af barnets eller den unges opholdsrum en gennemgang af pågældendes genstande, skal anbringelsesstedet, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette, enten lade barnet eller den unge overvære undersøgelsen eller straks efter undersøgelsen give barnet eller den unge tilbud om at få gennemgået undersøgelsens resultater. Tilbuddet om gennemgang af resultaterne fra undersøgelsen af værelset kan eventuelt gives skriftligt samtidig med en orientering om, at undersøgelsen har fundet sted. der skal ved undersøgelsen altid deltage mindst to ansatte, medmindre særlige omstændigheder gør det nødvendigt, at undersøgelsen kun gennemføres af en enkelt ansat. der må ikke være andre børn og unge til stede under undersøgelsen af barnets eller den unges opholdsrum. Efter undersøgelsen
Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordenseller sikkerhedsmæssige hensyn (magtanvendelsesbekendtgørelsens 17, stk. 1) Der skal udfærdiges en liste over de genstande, der tilbageholdes. Barnet eller den unge skal orienteres og have en kopi af listen. Tilhører genstanden anbringelsesstedet, kan den umiddelbart inddrages (magtanvendelsesbekendtgørelsens 17, stk. 2 og 3) Undersøgelse af et barns eller en ungs opholdsrum skal registreres og indberettes i henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsens 42. Undersøgelse af person På private opholdssteder og døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger og delvist lukkede døgninstitutioner, kan der ske undersøgelse af barnets eller den unges person efter effekter, som betyder, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages, jf. servicelovens 123a, stk. 2-7. I magtanvendelsesbekendtgørelsens 12, 14-17, 22 samt 24-27 er der fastsat nærmere regler for undersøgelse af barnet eller den unges person. Hvem beslutter: Anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe beslutning om at foretage en undersøgelse af barnets eller den unges person. Betingelser: Bestemte grunde Det er en forudsætning for at igangsætte undersøgelsen af barnets eller den unges person, at der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, som betyder, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller sikkerheden ikke kan iagttages. Det kan fx være effekter i form af euforiserende stoffer eller genstande som barberblade, knive eller andet, der kan bruges som våben. Undersøgelse af om barnet eller den unge er i besiddelse af farlige genstande kan ske både, når det antages, at barnet eller den unge vil bruge genstandene til at skade andre, og hvis det antages, at barnet eller den unge vil skade sig selv. Bestemte grunde: (eksempler) de situationer, hvor personalet observerer, at der mangler bestik eller andre skarpe genstande i institutionens eller opholdsstedets køkken, de situationer hvor der på værelset er ridset i væggen med en skarp eller spids genstand barnet eller den unge virker påvirket af euforiserende stoffer eller alkohol tilfælde, hvor barnets eller den unges handlemønstre vurderes at være væsentlig anderledes end normalt, og hvor personalet har en formodning om, at barnet eller den unge er i besiddelse af fx euforiserende stoffer. Lempeligere midler ikke tilstrækkelige Det er endvidere en forudsætning, at andre og lempeligere midler først er forsøgt og derefter fundet utilstrækkelige.
Hvordan: Inden undersøgelsen: Skal barnet eller den unge altid opfordres til af egen vilje at aflevere eventuelle effekter. Barnet eller den unge har inden undersøgelsen ret til at få oplyst årsagen til, at undersøgelsen iværksættes, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette. Selve undersøgelsen: skal foretages så skånsomt som omstændighederne tillader, så barnet eller den unge i mindst muligt omfang oplever at blive krænket må ikke have karakter af et uforholdsmæssigt indgreb, hvor det ubehag eller den krænkelse, som undersøgelsen må antages at forvolde, overstiger indgrebets formål der må ikke ske indtrængen i det menneskelige legeme under undersøgelsen der må ikke ske nogen egentlig beføling af legemet der må foretages klap uden på tøjet der må foretages undersøgelse af lommer og sko det er i orden at bede barnet eller den unge om at tage sit overtøj, hue og sko af må kun undtagelsesvist foretages og overværes af personer af andet køn end barnet eller den unge selv der skal ved undersøgelsen altid deltage mindst to ansatte, medmindre særlige omstændigheder gør det nødvendigt, at undersøgelsen gennemføres af en enkelt ansat der må ikke være andre børn og unge til stede under undersøgelsen af barnets eller den unges person Efter undersøgelsen: Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordenseller sikkerhedsmæssige hensyn. Undersøgelse af et barn eller en ung person skal registreres og indberettes jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens 42. Krav til indberetning af magtanvendelse/indgreb over for børn eller unge Registrering og indberetning af magtanvendelse I henhold til serviceloven skal enhver form for magt indberettes af tilbuddet til den stedlige kommune. Tilladt fysisk magtanvendelse og undersøgelse af person og opholdsrum Bestemmelserne om registrering og indberetning fremgår af bekendtgørelsens 41-43.
Ved fysisk magtanvendelse efter 2, herunder nødværge, på døgninstitutioner skal tilbuddets leder eller dennes stedfortræder inden for 24 timer registrere følgende oplysninger på et indberetningsskema udarbejdet til dette formål: 1) barnets eller den unges navn og alder, 2) tidspunktet for indgrebet, 3) indgrebets varighed, 4) indgrebets art, og 5) begrundelse for indgrebet Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløste magtanvendelsen, skal gøres bekendt med skematilførslen og have lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse for episoden. Indberetningsskemaet skal forefindes i tilbuddet i en dertil særlig beregnet protokol. Tilbuddets leder skal straks sende kopi af indberetningsskemaet til opholdskommunen. Tilbuddets leder skal ved månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende kopi af indberetningsskemaerne til kommunalbestyrelse, for de tilbud, som kommunalbestyrelsen fører tilsyn med eller regionsrådet, for de tilbud som regionsrådet fører tilsyn med, der gennemgår skemaerne. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet orienterer opholdskommunen om indberetningen. Undersøgelse af person og opholdsrum Ved undersøgelse af barnets eller den unges person eller opholdsrum skal institutionens leder eller dennes stedfortræder inden for 24 timer registrere følgende oplysninger: 1) barnets eller den unges navn og alder, 2) tidspunktet for undersøgelsen, 3) undersøgelsens varighed, 4) undersøgelsens art, 5) hvilke personer, der foretog undersøgelsen, 6) de bestemte grunde, der har givet anledning til at foretage undersøgelsen, om og hvilke effekter der blev fundet, og 7) ved undersøgelser efter 12, en redegørelse for de særlige grunde, der har givet anledning til, at undersøgelsen er påkrævet. Barnet eller den unge, som har fået undersøgt sin person eller sit opholdsrum, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til at ledsage den med sin egen redegørelse for undersøgelsen. Indberetningsskemaet skal forefindes i institutionen i en dertil særlig beregnet protokol. Institutionens leder skal straks sende kopi af indberetningsskemaet til opholdskommunen. Institutionens leder skal ved månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende en kopi af indberetningsskemaerne til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der fører tilsyn med døgninstitutionen, der gennemgår skemaerne. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet orienterer opholdskommunen om indberetningen.
Selve registreringen Registreringen på skemaet skal give et retvisende og fyldestgørende billede af episoden. Det skal klart fremgå, om døgninstitutionen vurderer, hvorvidt der er tale om tilladt magtanvendelse eller nødværge. Såfremt det vurderes, at der er tale om ikke lovlig magt, vil dette blive meddelt institutionen. Ikke tilladte magtanvendelser Overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsens kapitel 1-4 skal, jf. stk. 2, registreres og indberettes til den kommunalbestyrelse, der fører tilsyn med det pågældende tilbud, jf. lovens 148 a, jf. bekendtgørelsens 43, stk. 1. Den implicerede medarbejder skal i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, senest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til tilbuddets leder, der sammen med sine kommentarer samt forklaringer fra personer, der har overværet episoden, inden 3 dage videresender indberetningen til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger: 1) de særlige forhold, der har begrundet indgrebet, 2) tidspunktet for den handling, der har givet anledning for indgrebet, 3) tidspunktet for indgrebet, 4) Indgrebets varighed, 5) beskrivelse af indgrebets art, 6) beskrivelse af indgrebets formål, 7) hvem der foretog indgrebet, 8) barnets eller den unges tilstand i den tid, indgrebet fandt sted, og 9) barnets eller den unges navn og alder. Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløste magtanvendelsen, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse for episoden. Hvis der er begrundet mistanke om en strafbar handling, der er undergivet offentlig påtale, skal tilbuddets leder eller dennes stedfortræder straks sende indberetning herom til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der skal tage kontakt til politiet. En anden medarbejder, som har overværet episoden, og som ikke dagen efter er bedt om oplysninger til indberetningen, har pligt til at meddele sin forklaring til tilbuddets leder. En anden medarbejder, der i øvrigt får begrundet viden om episoden, har ligeledes pligt til at meddele tilbuddets leder om denne viden. Tilbuddets leder skal samtidig med sin indberetning til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der fører tilsyn med tilbuddet, give kopi af denne til den implicerede medarbejder og skal orientere forældremyndighedens indehaver og opholdskommunen om indberetningen. En medarbejder, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Medarbejderen skal samtidig gøres bekendt med ikke at have pligt til at udtale sig om fremstillingen.
Hvis den implicerede medarbejder er tilbuddets leder, skal der sendes indberetning direkte til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der fører tilsyn med tilbuddet. Den medarbejder, der er tilbudslederens stedfortræder, giver i dette tilfælde tilbuddets leder genpart af sin indberetning. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal i så fald sørge for, at forældemyndighedens indehaver og opholdskommunen får orientering om indberetningen. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal træffe afgørelse om de driftsmæssige konsekvenser af indberetningssagen inden 6 uger efter at indberetningssagen er modtaget. Selve registreringen Registreringen på skemaet skal give et retvisende og fyldestgørende billede af episoden. Find mere information på følgende hjemmeside: http://www.servicestyrelsen.dk/omsorgogmagt På denne side findes også vejledning om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.