MAGTANVENDELSE. i dagtilbud og skoler. i Lemvig Kommune

Transkript

1 MAGTANVENDELSE i dagtilbud og skoler i Lemvig Kommune En vejledning

2 Forord Denne vejledning om magtanvendelse er godkendt af niveau 2 MED-Udvalget på Familie- og Kulturudvalgsområdet den 8. december Med vejledningen har vi fået et værktøj for både ledere og medarbejdere i skoler og dagtilbud i Lemvig kommune. Det er FK-MEDudvalgets håb, at vejledningen vil blive oplevet som en hjælp til at håndtere nogle af de vanskelige situationer, man som ansat indenfor børne- og ungeområdet kan komme til at stå i, hvis man undtagelsesvis er nødt til at bruge magt. Vejledningen er tænkt som et supplement til øvrigt materiale på området, og der vil være områder, hvor den overlapper med f.eks. kommunens personalepolitik eller voldspolitik. Vi har alligevel ment, at der var behov for en særskilt vejledning på dette område, som kunne belyse lige netop denne særlige problemstilling. FK-MEDudvalget opfordrer til, at man på den enkelte arbejdsplads tager en grundig drøftelse af vejledningen i de lokale MEDudvalg, og at man som minimum orienterer om vejledningen på personalemøder eller andre relevante fora. Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af FK-MEDudvalget, bestående af Lone A.Nygaard, Rita Clausen, Vibeke Hansen, Pia Gasseholm, Karen Kallesøe, Jette Kloster og Gunnar Nordestgaard. Lemvig marts 2009 Ole Pedersen Direktør side 2

3 Indhold MAGTANVENDELSE i dagtilbud og skoler i Lemvig Kommune Forord....2 Indhold... 3 Magtanvendelse... 4 Hvordan forebygger vi magtanvendelse?... 4 Et fælles problem Sprogkultur Fokusering... 5 Projektiv identifikation... 5 Time-out Ansvar Forebyggende råd... 6 Hvad gør vi, når barnet eller den unge har forårsaget anvendelse af magt? Hvordan drager vi omsorg for en medarbejder, der har anvendt magt?... 6 Bilag 1: Indberetningsskema om magtanvendelse... 8 Bilag 2: Registreringsskema ifm. magtanvendelse Bilag 3: Skema til Arbejdsskadeanmeldelse side 3

4 Magtanvendelse Reglerne om brug af magt fremgår af 52 i lov om folkeskolen og af bekendtgørelsen om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen (bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995) samt den tilhørende vejledning (vejledning nr. 14 af 12. januar 1995). I serviceloven gives der retningslinjer om magtanvendelse i døgninstitutioner for børn og unge. I vejledningen om god orden står der, at der er adgang til med magt at fjerne eleven fra klassen, hvis den pågældende har truet med eller anvendt fysisk eller psykisk vold. Folkeskoler, specialskoler og den almindelige socialforvaltning har ikke lov til at anvende særlige magtmidler, medmindre der foreligger nødværge i straffelovens forstand. Lovgivningen forholder sig ikke til virkelighedens mangfoldighed. Loven udstikker principperne og rammerne for magtanvendelsen, mens man lokalt må lave vejledende procedurer for, hvordan der arbejdes med at undgå eller begrænse magtanvendelse. Af straffeloven fremgår: Straffelovens 13: Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. Straffelovens 14: En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. Hvordan forebygger vi magtanvendelse? For at forebygge konflikter med og brug af magt overfor børn og unge vil arbejdsgruppen forslå at hver enkelt institution og skole drøfter og forholder sig til følgende: Et fælles problem Når der forekommer konflikter på en institution eller skole, er det et arbejdsplads- og arbejdsmiljøproblem og dermed: Et fælles problem. Man bør/skal registrere alle konflikter, der ender med magtanvendelse, idet registrering og analyse af situationen giver et bedre overblik og dermed mulighed for at forebygge. Sprogkultur I det forbyggende arbejde bør der i personalegruppen aftales fælles regler for: Sprogkultur. Personalet skal have ressourcer og muligheder for at støtte børnenes kommunikative udvikling. Når personalet har en høj grad af bevidsthed om egen kommunikation både verbalt og kropsligt, bliver ens handlemuligheder større. Vigtigt er valget, - skal det være optrappende eller afspændende sprog? side 4

5 Optrappende sprog: Du-sprog afbrydelser ligeglad ledende spørgsmål bebrejdelser abstrakt fokus på fortid går efter personen Nedtrappende sprog: Jeg-sprog lytter til ende interesseret åbne spørgsmål udtrykke sit ønske konkret fokus på nutid/fremtid går efter problemet. I samtaler med børn/unge bør man være opmærksom på, om man misforstå det budskab modparten ønsker at kommunikere. Giver vi tid til at lytte? Har vi i forvejen et fastlåst billede af, hvad der er sket? Så vær opmærksom på: Fokusering Aktiv lytter: Stil åbne spørgsmål ex. Hvordan...kan du sige mere om? Stil opklarende spørgsmål ex. Hvornår..Hvem..Hvad..? Hav øjenkontakt (Hvis dette svarer til barnets formåen) Gentagelser, opsummering og tavshed Hold egne associationer tilbage Undgå gode råd/løsningsforslag Ærlig nysgerrighed er vigtig Projektiv identifikation Vær opmærksom på stemninger, men undlad at overtage den vrede og frustration du iagttager fra barnet/den unge. Time-out Giv begge parter mulighed for at komme ud af situationen, hvis det kommer til åben konflikt. Understreg de muligheder, der er til stede uden blokeringer. Ex. "Hvis du sætter dig ud og venter lidt, vil jeg undersøge situationen nærmere... Jeg går lige ud for at ordne noget, men kommer tilbage om 5 min..." Ansvar Hvordan kommer man ud af den uønskede situation? Brug positive formuleringer. I stedet for at fokusere på den aktuelle situation, kan man spørge til undtagelsen, hvor en lignende situation lykkedes. Hvornår er et problem ikke til stede? og hvad gjorde barnet/unge da selv for at løse det pågældende problem. Undgå fordømmelse, men bevar respekten. side 5

6 Forebyggende råd Forvent det uventede Gør det ikke til en personlig magtkamp Kom med entydige budskaber Bliv ikke vred Kend dine egne grænser - stærke og svage sider Vær opmærksom på din nonverbale kommunikation Hvad gør vi, når en situation har forårsaget anvendelse af magt? Fysisk magtanvendelse defineres som "et fysisk indgreb i selvbestemmelsesretten, som sættes i værk over for en person, der aktivt modsætter sig eller forholder sig passivt til et konkret tilbud eller opfordring". Begrebet "magt" defineres ikke nærmere, men der gives mulighed for, at der anvendes magt i nødvendigt omfang, hvis barnet/den unge øver vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting. Det præciseres ligeledes, at "Magtanvendelsen altid skal begrænses til det mindst mulige indgreb og stå i forhold til det, der søges opnået hermed". Legemlig afstraffelse er aldrig tilladt, og fysisk magtanvendelse ud over det absolut nødvendige er ikke tilladt. Det er ligeledes heller aldrig tilladt at ydmyge, håne eller udøve anden psykisk vold mod et barn eller en ung. Når der er opstået situationer, som har ført til magtanvendelse, skal de altid anmeldes til institutions/skolens ledelse. Dette sker ved en mundtlig orientering til nærmeste leder hurtigst muligt og altid samme dag. Ligeledes orienteres forældrene mdl. om episoden samme dag. Fagchefen for Børn, skole og familie orienteres. Til lederen laves der en skriftlig indberetning jf. Lemvig Kommunes indberetningsskema om magtanvendelse. Dette skema skal afleveres senest dagen efter forløbet til lederen. Alle indberetninger bør behandles med henblik på, hvorledes tilsvarende episoder i fremtiden kan undgås. Sikkerhedsgruppen registrerer de indberettede sager, for løbende at følge udviklingen. Hvis personalet har lidt overlast, udfyldes der ligeledes et "Registreringsskema vedr. trusler/vold" eller en egentlig arbejdsskadeanmeldelse. Det er lederens ansvar at afgøre, hvorvidt indgrebet er af nødvendig karakter eller er ulovligt. Er der tale om et ulovligt indgreb, skal lederen lave en indberetning inden en uge. Indberetningen sendes til evt. sagsbehandler i Børne- og Familiecentret og til fagchefen for Børn, skole og familie. Hvordan drager vi omsorg for en medarbejder, der har anvendt magt? Handleplan for en medarbejder, der har anvendt magt: Medarbejderen skal senest dagen efter udfylde Lemvig Kommunes registreringsskema vedr. trusler/vold. side 6

7 Medarbejderen skal ligeledes samme dag have mulighed for at tale med en anden ansat på institutionen. Lederen informerer tillidsrepræsentanten. Der tages stilling til, om sagen skal have et videre forløb evt. o indberetning til arbejdstilsynet o coaching o supervision o kurser o opfølgende samtaler o om Sikkerhedsrepræsentanten skal inddrages. Sagen vedlægges barnets/den unges stamkort eller journal og personalemappe. side 7

8 Bilag 1: Indberetningsskema om magtanvendelse. Lemvig Kommune Indberetning om magtanvendelse Barnet/elevens navn og alder: Dato og tidspunkt for indgrebet: Indgrebets art: Indgrebets varighed: Implicerede medarbejdere, navn og stilling: Beskrivelse af indgrebets formål: side 8

9 Barnets/elevens tilstand i den tid indgrebet fandt sted: Evt. redegørelse om særlige forhold, der begrunder indgrebet: Hvorledes og hvornår er forældrene informeret: Leders bemærkninger: Dato: Underskrift side 9

10 Lederens evt. samtale med vidner(kollegaer): Dato: Leders evt. samtale med barnet/eleven: Underskrift Dato: Leders evt. samtale med forældre: Underskrift Dato: Underskrift side 10

11 Bilag 2: Registreringsskema i f. m. magtanvendelse Skemaet udfyldes af medarbejder og leder Medarbejderens stilling og navn: Ansat på arbejdspladsen i antal år: Skadelidtes navn: Hvornår skete episoden? dato/årstal/klokkeslæt: Hvor skete episoden: I hvilken situation skete episoden? Uprovokeret Situation, hvor der blev stillet krav til barnet/den unge Forsøg på at berolige ophidset barn/unge/pårørende/gæst Trøst/omsorg Indgriben i konfliktsituation mellem børn/unge Andet, hvad: Voldens/magtanvendelsens karakter Verbale trusler Trusler med krop eller genstande Fysisk vold med krop (nap, krads, bid, spark, slag med hånd o.l) Fysisk vold med genstande (inventar, kasteskyts, bestik o.l.) Andet, hvad: Beskriv episoden (hvad skete inden, hvem var involveret, hvem var vidne, hvordan foregik det, hvad skete der bagefter): Var du alene, da episoden indtraf? ja nej Var der mulighed for at tilkalde en kollega? ja nej Hvordan var din umiddelbare reaktion? (sæt kryds) Upåvirket Stærkt chokeret Beskriv dine følelser efter episoden (angst, magtesløshed, vred, utryg, irriteret, anspændt, træt, ligeglad..) Umiddelbar konsekvens af episoden: Genoptog straks arbejdet Måtte holde pause Gik hjem på grund af episoden Følte behov for at gå hjem, men kunne ikke Var sygemeldt mindst en dag Var sygemeldt mere end tre dage side 11

12 Er der efterfølgende taget forholdsregler? Lægehjælp Henvisning til psykolog Intern supervision Samtale med leder/kollega Orientering af de ansatte Andet, hvad: Er der planlagt opfølgning? ja nej Hvis ja, hvem er den ansvarlige for denne? Er episoden anmeldt? ja nej Hvis ja, til hvem? EASY (Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets elektroniske anmeldesystem) Politiet Sikkerhedsgruppens forslag til forebyggelse Skemaet er udfyldt af: Navn/stilling/dato Navn/stilling/dato side 12

13 Bilag 3: Skema til Arbejdsskadeanmeldelse Anmeldelse af en arbejdsskade sker elektronisk på For at benytte systemet skal institutionen have et Brugernavn og Kodeord. Disse fås ved henvendelse til HR-afdelingen. Almindeligvis oprettes leder og sikkerhedsrepræsentant i systemet. side 13